Dato for udgivelse
12 Oct 2005 08:40
Dato for afsagt dom/kendelse
10 Oct 2005 08:27
SKM-nummer
SKM2005.404.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
2. afdeling, 110/2004
Dokument type
Dom
Emneord
Parcelhusreglen, beboelse, salg, ejendom
Resumé

Spørgsmålet var, om avancen ved salg af en ejerlejlighed var skattefri i medfør af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Højesteret fandt, at appellanten ikke havde godtgjort, at ejerlejligheden reelt havde tjent som bolig for ham.

Højesteret lagde herved vægt på, at appellanten, før han meldte flytning til ejerlejligheden, boede sammen med sin ægtefælle, at flytningen til ejerlejligheden angiveligt skyldtes samlivsophævelse, og at ægtefællen blev boende på den hidtidige adresse og fortsat boede der, da appellanten på ny blev tilmeldt denne adresse. I de af landsretten anførte grunde, som Højesteret i øvrigt tilsluttede sig, fremgår bl.a., at der var tale om et lavt energiforbrug i lejligheden, og at det efter de afgivne forklaringer måtte lægges til grund, at appellanten i et vist omfang havde opholdt sig i ejerlejligheden.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-2 E.J.1.6.1


Parter

A
(Lars Henriksen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Wendler Pedersen, Peter Blok, Thomas Rørdam og Vibeke Rønne.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 14. afdeling den 2. marts 2004.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for landsretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Før A den 19. november 1997 meldte flytning til ejerlejligheden på ... 79, boede han sammen med sin ægtefælle på adressen ... 84. Flytningen til ejerlejligheden skyldtes angiveligt samlivsophævelse på grund af uoverensstemmelser. Ægtefællen blev boende på ... 84 og boede fortsat der, da A den 1. februar 1998 på ny blev tilmeldt på denne adresse.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at A ikke har godtgjort, at ejerlejligheden reelt har tjent som bolig for ham i perioden fra den 19. november 1997 til den 1. februar 1998.

Højesteret stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.