Menu

Du er frivillig i en idrætsforening

Arbejder du frivilligt og ulønnet for en idrætsforening, behøver du ikke at oplyse det til SKAT.

  • Du kan skattefrit få dækket nogle udgifter, når du er ulønnet, fordi foreninger kan udbetale visse skattefrie godtgørelser til sine ulønnede hjælpere.
  • Får du løn for dit arbejde, skal du betale skat som af alt andet arbejde. Det skal klubben eller foreningen indberette til SKAT.
  • Hvis du får et vederlag på mindre end 1.500 kr. om året, bliver det dog ikke indberettet af foreningen. Du skal selv skrive det ind i rubrik 15 i din årsopgørelse.

Foreninger kan frit udbetale:

  • Kørselsgodtgørelse (befordringsgodtgørelse). Bemærk at frivillige ikke er begrænset af 60-dages-reglen i henhold til Ligningsloven, §7 M. 
  • Telefonudgifter og internetforbrug: Op til 2.350 kr. pr år.
  • Kostudgifter ved endagsarrangementer, der varer mindst fem timer: 70 kr. pr. dag.
  • Administrative omkostninger til for eksempel kontorartikler og porto: Op til 1.400 kr. pr. år.
  • Til køb, vask og vedligeholdelse af beklædning, som fx sportstøj: Op til 1.950 kr. pr. år.

Hvis foreningen udbetaler godtgørelser med højere beløb end de satser, der er nævnt ovenfor, bliver alle godtgørelser, som du har modtaget skattefrit, gjort skattepligtige.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF
Fik du svar på dine spørgsmål?