Menu

Betal skat for 2016 (restskat)

På din årsopgørelse kan du se, om du skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat i 2016.

Skal du betale restskat, kan du se renter og procenttillæg nedenfor. Vil du undgå restskat til næste år, skal du tjekke, at din forskudsopgørelse for 2017 er korrekt.

Renter og procenttillæg for restskat 2016

  • Hvis du betaler i perioden 1. januar til 3. juli 2017, skal du betale en rente på 2,0 procent regnet fra 1. januar til og med betalingsdagen.
  • Hvis du betaler efter den 3. juli 2017, skal du betale et fast procenttillæg på 4,0 procent.
  • Hvis du ikke har betalt senest den 3. juli 2017, regner vi din restskat inklusive procenttillæg op til 19.968 kr. ind i din forskudsopgørelse for 2018. Restskat over 19.968 kr. opkræves i tre rater i august, september og oktober 2017. Du får besked i din digitale postkasse, når det er tid til at betale den første rate.
Eksempler på, hvad restskat koster i renter og procenttillæg
Din restskat i 2016 Rente (2 %) hvis du
betaler midt i marts 2017

Rente (4 %) hvis din restskat
indregnes i forskudsopgørelsen 2018

1.000 kr. ca. 4 kr. 40 kr.
5.000 kr. ca. 21 kr. 200 kr.
15.000 kr. ca. 62 kr. 600 kr.

Du betaler med det samme 

  1. Log på TastSelv
  2. Vælg Betal skat
  3. Vælg år
  4. Betal via dankort eller netbank

Du betaler i tre rater senere på året

Restskat over 19.968 kr. opkræves i tre rater i august, september og oktober 2017. Du får besked i din digitale postkasse, når det er tid til at betale den første rate.

Hvis du tilmelder restskatten til Betalingsservice, betales beløbene automatisk. Når betalingen fremgår af din betalingsoversigt fra Betalingsservice, sker den automatisk.

Lav en betalingsaftale med SKAT

Har du modtaget indbetalingskort fra SKAT, som du ikke kan betale, har du mulighed for at lave en betalingsaftale.

Du skal ringe til SKAT på 72 22 28 21.

Beregn din skat for 2016

Du kan selv regne ud om du skal betale eller have penge tilbage i skat for 2016. Det kræver dog, at du har godt styr på din økonomi, da du selv skal taste alle relevante beløb. Viser din beregning, at du skal betale restskat, kan du indbetale beløbet inden 1. januar 2017 uden at skulle betale renter.

Beregn din skat for 2016

Forkerte restskatter til pensionister i udlandet

Pensionister, der bor i udlandet og ikke skal betale skat i Danmark, kan opleve, at de har fået en restskat, fordi vi har beregnet skat af den udbetalte pension.

Du skal rette din årsopgørelse

Du skal logge på og indtaste den pension, der er fritaget for dansk skat.

Ret din årsopgørelse, rubrik 28

Hvis du ikke kan logge på skal du udfylde en blanket og sende den til os:

Blanket: Selvangivelse for begrænset skattepligtige

Hvis du allerede har selvangivet

Hvis du allerede har selvangivet fradragene, kan du se bort fra din første årsopgørelse. Den seneste årsopgørelse finder du ved at logge på TastSelv. Det er den, der er gældende.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se den juridiske vejledning

Vis printvenlig udgaveVis som PDF
Fik du svar på dine spørgsmål?