Menu

 
Styresignal om skattefrie sundhedsforsikringer, beskatningstidspunkt for sundhedsforsikringer og den skattemæssige vurdering af behandling af arbejdsrelateret stress
Dokumentets dato28 mar 2012
Dato for offentliggørelse28 mar 2012 13:39
SKM-nummerSKM2012.218.SKAT
MyndighedSKAT
Sagsnummer2012-390-0119
Dokument typeStyresignal
Overordnede emnerSkat
EmneordSkat, personalegoder, sundhedsydelser, sundhedsforsikringer, arbejdsrelaterede, skader, sygdomme, beskatningstidspunkt, stress
Resumé

 I dette styresignal præciserer Skatteministeriet på baggrund af lov nr. 1382 af 28/12 2011 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love en række forhold vedrørende sundhedsforsikringer. Det præciseres, hvorvidt

  • en sundhedsforsikring kan være skattefri, fordi den indeholder sundhedsydelser til forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme
  • der skal ske beskatning af præmien på en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring
  • forebyggelse og behandling af arbejdsrelateret stress kan være skattefrit.
Reference(r)

Statsskatteloven § 4-6,
Ligningsloven § 16,
Ligningsloven § 30.

Lov nr. 1382 af 28/12 2011 - Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af multimediebeskatningen, ophævelse af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger, ophævelse af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer m.v., lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v., justering af boligjobordningen, ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen og tillæg til grøn check m.v.)

Henvisning

Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.15.


1. Sammenfatning

Skatteministeriet præciserer på baggrund af lov nr. 1382 af 28/12 2011 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love en række forhold vedrørende sundhedsforsikringer.

En arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring er skattefri for modtageren efter statsskattelovens mangeårige praksis, hvis den udelukkende indeholder ydelser til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Hvis en forsikring også indeholder ydelser, der vedrører privatsfæren, er hele den arbejdsgiverbetalte præmie skattepligtig på samme måde, som hvis forsikringen kun indeholdt ydelser, der vedrører privatsfæren. Hvis en skattepligtig forsikring indeholder ydelser omfattet af ligningslovens § 30, er den del af præmien, der kan henføres til denne del, skattefri.

Beskatningstidspunktet for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer følger de almindelige regler for beskatning af personalegoder og vil afhænge af den enkelte forsikringstype. 

Hvis en medarbejder får ret til forsikringsdækning i f.eks. et helt år fra første dag, hvor forsikringen dækker, skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag af markedsværdien af præmien for et år på dette tidspunkt, og samtidig skal der ske indberetning af markedsværdien af præmien til indkomstregisteret (eIndkomst) for den lønperiode, hvori forsikringsperioden påbegyndes.

Hvis forsikringen kun dækker, så længe medarbejderen er ansat, så får medarbejderen løbende forsikringsydelsen i takt med, at ansættelsesforholdet består. Der skal derfor ske en løbende beskatning i de lønperioder, hvori medarbejderen er dækket af forsikringen.

Arbejdsgiverbetalt behandling af stress anses som udgangspunkt for at være betaling af en privat udgift, som er skattepligtig indkomst for medarbejderen. Hvis det konkret kan påvises, at stress er opstået som følge af medarbejderens arbejdsfunktion, så kan arbejdsgiverbetalt behandling af stress anses for at være skattefri efter statsskattelovens mangeårige praksis, da det vil være forebyggelse af en arbejdsrelateret sygdom, der kan følge af stress.

2. Baggrund og problemstilling

I forbindelse med at ligningslovens § 30 er blevet ændret fra 1. januar 2012, har Skatteministeriet modtaget en del henvendelser vedrørende beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.

Henvendelserne vedrører primært:

  • Kan arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer være skattefrie for medarbejderne, hvis de omfatter forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme?
  • Hvornår skal der ske beskatning og indberetning af den skattepligtige præmie for en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring?
  • Kan forebyggelse og behandling af arbejdsrelateret stress være skattefrit?

Styresignalet afklarer disse spørgsmål.

3. Skatteministeriets opfattelse

3.1 Skattefrie sundhedsforsikringer

Nedenfor er et skema, der giver overblik over, hvorvidt udvalgte sundhedsforsikringer er skattefrie:

Sundhedsforsikring, der indeholder:

A- eller B- indkomst

Skattefri

Eventuel betingelse for skattefrihed

Pligt til at indberette

AM-bidrag

1.    Forebyggelse og behandling af arbejds-relaterede skader

 

X

Forebyggelsen skal relatere sig til en konkret mulig arbejdsskade

2.    Sundheds-behandling m.v., der vedrører privatsfæren

 

A-indkomst

X

X

3.    Rygeafvænning

X

1) Led i generel personale-politik for alle ansatte (note 1)

4.    Behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler

X

(1) Skriftlig lægeerklæring om behandlings-behov og (2) led i generel personale-politik for alle ansatte (note 1)

5.    Forebyggelse og behandling af arbejds-relaterede skader og sundhedsbehandling m.v., der vedrører privatsfæren

 

A-indkomst

X

X

6.    Forebyggelse og behandling af arbejds-relaterede skader og/eller sundhedsbehandling m.v., der vedrører privatsfæren. Herudover rygeafvænning og/eller behandling af misbrug af alkohol, medicin eller andre rusmidler

A-indkomst

X

Den del af præmien, der kan henføres til rygeafvænning og/eller behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler er skattefri, hvis betingelserne for skattefrihed under pkt. 3 og/eller 4 er opfyldte.

X

X

1)      Hvis betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldte, er der tale om AM-bidragspligtig A-indkomst, som er indberetningspligtig.

En arbejdsgiverbetalt præmie for en sundhedsforsikring er et personalegode, og den er derfor på samme måde som andre personalegoder som udgangspunkt skattepligtig indkomst efter ligningslovens § 16 og statsskattelovens § 4. En arbejdsgiverbetalt præmie for en sundhedsforsikring vil dog ikke være skattepligtig indkomst, hvis den er omfattet af en skattefritagelsesbestemmelse eller dækker skattefrie ydelser. En arbejdsgiverbetalt præmie for en sundhedsforsikring er ligesom sundhedsbehandlinger m.v., ikke omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt.

 En arbejdsgiverbetalt præmie for en sundhedsforsikring, der udelukkende dækker arbejdsrelaterede skader og sygdomme, vil ikke være skattepligtig indkomst for medarbejderen, da arbejdsgiverbetalt forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme ikke er skattepligtig indkomst for medarbejderne efter statsskattelovens mangeårige praksis. Det har ikke betydning, at arbejdsgiveren afholder udgiften hertil i form af en forsikringspræmie i stedet for direkte.

Der skal være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for at forebygge eller behandle skaden eller sygdommen. Kravet om en konkret arbejdsmæssig begrundelse vil f.eks. være opfyldt, hvis en medarbejder får behandlet en skade i ryggen, der er kommet af et tungt løft på arbejdet, eller ved forebyggelse af en tilsvarende skade. Hvis skaden i ryggen derimod skyldes en fritidsbeskæftigelse, f.eks. golf, så vil der ikke være en konkret arbejdsmæssig begrundelse.

Hvis en sundhedsforsikring både indeholder ydelser, der skal forebygge og behandle arbejdsrelaterede skader og sygdomme, og ydelser, der relaterer sig til privatsfæren, vil den arbejdsgiverbetalte præmie på sundhedsforsikringen i sin helhed være skattepligtig indkomst for medarbejderen.

En arbejdsgiverbetalt præmie på en sundhedsforsikring, der udelukkende dækker behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning, og som opfylder de krav, der fremgår af ligningslovens § 30, er ikke skattepligtig for medarbejderen efter ligningslovens § 30, stk. 2.

Hvis en skattepligtig forsikring både indeholder ydelser, der er skattepligtige, og ydelser omfattet af ligningslovens § 30, er den del af præmien, der kan henføres til ydelserne efter § 30, skattefri.

3.2 Beskatningstidspunktet

Fra 1. januar 2012 anvendes reglerne om indberetning af A-indkomst, indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i kildeskatteloven og skattekontrolloven også på arbejdsgiverens betaling af præmier til sundhedsforsikringer.

3.2.1 Beskatningstidspunktet, når medarbejderen får forsikringsdækning for en fastsat periode

Præmien for en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring skal beskattes hos medarbejderen, når denne får forsikringen, hvilket vil være, når forsikringsdækningen begynder. Efter ligningslovens § 16, stk. 3 skal værdien fastsættes til markedsværdien. Markedsværdien vil som udgangspunkt kunne fastsættes til arbejdsgiverens betaling.

Hvis medarbejderen får en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, der dækker i f.eks. et år, skal arbejdsgiveren indberette værdien af præmien til indkomstregisteret som A-indkomst for den lønperiode, hvori forsikringsdækningen begynder, og der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag af værdien af præmien for hele perioden på et år på dette tidspunkt.

Eksempel - 1 års dækning

En medarbejder får en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, der dækker fra 1. maj 2012 til 30. april 2013. Medarbejderen er også dækket ved fratræden. Arbejdsgiveren skal indberette værdien af præmien til indkomstregisteret som A-indkomst for lønperioden, der dækker 1. maj, og der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag af værdien af præmien for hele perioden på et år på dette tidspunkt.

Eksempel 2 - dækning i et kvartal

En medarbejder får en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, der dækker fra 1. juli 2012 til 30. september 2012. Medarbejderen er også dækket ved fratræden. Arbejdsgiveren skal indberette værdien af præmien til indkomstregisteret som A-indkomst for lønperioden, der dækker 1. juni, og der skal indeholdes A-skat af værdien af præmien for hele perioden på tre måneder dette tidspunkt.

Hvis en medarbejder er blevet beskattet af værdien af præmien for en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring i en på forhånd fastsat periode men efterfølgende udtræder på et tidspunkt i denne periode, f.eks. gennem opsigelse af forsikringen, skal der ske en regulering af den indberettede A-indkomst. Ved reguleringen sikres, at det beskattede beløb svarer til værdien af præmien for den periode, hvori medarbejderen har haft arbejdsgiverbetalt forsikringsdækning.

Indtræder en medarbejder i en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring efter, at en fastsat forsikringsperiode er påbegyndt for de øvrige medarbejdere, skal medarbejderen beskattes af en forholdsmæssig andel svarende til den periode, hvori medarbejderen er dækket. Arbejdsgiveren skal indberette og indeholde sammen med lønnen for den første lønperiode, efter medarbejderen er tiltrådt.

Eksempel 3 - medarbejderen tiltræder efter, at forsikringsperioden er begyndt for de øvrige medarbejdere

Medarbejderne på en arbejdsplads får en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, der dækker fra 1. maj 2012 til 30. april 2013. D. 1. august 2012 starter en ny medarbejder, der bliver omfattet af forsikringen, så den dækker fra denne dato og hele den resterende periode frem til 30. april 2013, uanset om medarbejderen fratræder. Denne medarbejder skal beskattes af 9/12 af værdien af forsikringspræmien, der dækker hele året. Arbejdsgiveren skal derfor indberette værdien af 9/12 af et helt års præmie til indkomstregisteret som A-indkomst for lønperioden, der dækker 1. august, og der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag på dette tidspunkt.

3.2.2. Beskatning, når en forsikringsdækning er afhængig af medarbejderens ansættelse hos arbejdsgiveren.

Hvis en medarbejder kun er dækket af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, så længe denne medarbejder er ansat hos arbejdsgiveren, så anses medarbejderen for at få forsikringen løbende, så længe medarbejderen er omfattet. Der skal derfor ske en løbende beskatning, så længe medarbejderen er omfattet af forsikringen. Arbejdsgiveren skal indberette og indeholde for hver lønperiode, hvori medarbejderen har været omfattet.

Ved denne type forsikring, har det ikke betydning, hvis medarbejderen indtræder eller udtræder på et andet tidspunkt end de øvrige medarbejdere, da beskatningen sker løbende.

3.2.3. Beskatning, når forsikringsydelsen løber fra 2011 ind  i 2012

Af forarbejderne til lov nr. 1382 af 28/12 2011 fremgår det, at medarbejdere ikke er skattepligtige af præmien på en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, der løber fra 2011 ind i 2012. Hvis præmien er betalt i 2011, men forsikringsydelsen udelukkende dækker 2012, er præmien for forsikringen dog skattepligtig. For forsikringer, der løber fra 2011 ind i 2012, skelnes der ikke mellem forsikringer, hvor dækningen er betinget af ansættelse og forsikringer, der ikke er betinget af ansættelse.

Hvis en medarbejder i 2012 indtræder i en ordning, hvor forsikringspræmien er skattefri for de øvrige medarbejdere, fordi den løber fra 2011 ind i 2012, er præmien skattepligtig for den indtrådte medarbejder fra det tidspunkt i 2012, hvor denne er dækket af forsikringen og indtil udløbet af forsikringsdækningen. Det skyldes, at denne medarbejder først har fået sundhedsforsikringen på indtrædelsestidspunktet i 2012, hvor sundhedsforsikringer ikke længere er et skattefrit gode.

Hvis medarbejderen ved indtræden får forsikringsydelse for hele den resterende periode, der er betalt præmie for, skal medarbejderen beskattes af en forholdsmæssig andel, svarende til den periode, hvori vedkommende er dækket, se ovenfor pkt. 3.2.1. Hvis forsikringsdækningen derimod er afhængig af medarbejderens fortsatte ansættelse, så skal medarbejderen beskattes løbende, se ovenfor pkt. 3.2.2.

3.3 Forebyggelse og behandling af stress

Som beskrevet ovenfor i pkt. 2.1, kan en sundhedsforsikring, der udelukkende dækker arbejdsrelaterede skader og sygdomme være skattefri efter statsskattelovens mangeårige praksis. I forbindelse med ændringen af ligningslovens § 30, er der kommet øget fokus på, hvorvidt stress kan omfattes af skattefriheden for forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader.

Som udgangspunkt er arbejdsgiverbetalt behandling af stress et personalegode, som er skattepligtig indkomst for medarbejderen. Dette gælder også, når stress er udløst af en blanding af forskellige faktorer, der både vedrører arbejdslivet og privatlivet.

Hvis det konkret kan påvises, at stress er opstået som følge af medarbejderens arbejdsfunktion, så kan arbejdsgiverbetalt behandling af stress anses for at være skattefri forebyggelse af en arbejdsrelateret sygdom. Dette skyldes, at stress ikke i sig selv opfattes som en sygdom og derfor anses behandling af stress for at være forebyggelse af sygdomme, der kan følge af den arbejdsrelaterede stress, som f. eks. depression der i givet fald kan anerkendes som en arbejdsskade.

Medarbejderen kan ikke skattefrit få arbejdsgiverbetalt forebyggelse af stress. Arbejdsgiverbetalt forebyggelse af stress vil dog være skattefrit, hvis det er skattefritaget efter andre bestemmelser, f. eks. hvis det kan anses for at være almindelig personalepleje. Forebyggelse af stress vil i øvrigt ofte bestå i en - skattefri- ledelsesmæssig tilrettelæggelse af medarbejderens arbejdsfunktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion anses for at være en sygdom i sig selv, men eftersom det forårsages af kraftige påvirkninger i forbindelse med traumatiske oplevelser ved ulykker, giver det ikke mening at tale om forebyggelse heraf. Posttraumatisk belastningsreaktion kan f. eks. udløses ved et voldeligt overfald på arbejdet.

Da der skal være tale om decideret behandling af stress, for at medarbejderen ikke bliver skattepligtig heraf efter statsskattelovens praksis, vil arbejdsgiverbetalte ydelser som f. eks. ferier eller kurophold ikke være skattefrie, selv om medarbejderen og/ eller arbejdsgiveren mener, at det kunne være gavnligt mod stress. Den arbejdsgiverbetalte ydelse skal være nødvendig for behandlingen af stress. Som eksempler herpå kan nævnes psykologhjælp og lægeordineret medicin. Det er ikke et krav, at der foreligger en lægehenvisning.

4. Virkningstidspunkt, frister og ophævelse

Styresignalet har betydning for forståelsen af ændringerne i ligningslovens § 30, som trådte i kraft 1. januar 2012.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF