Menu

Se og ret dine gamle årsopgørelser

Du kan rette i dine årsopgørelser for tidligere år. Du skal skrive, hvorfor du vil rette din årsopgørelse, for eksempel at du har glemt dit kørselsfradrag.

Frister for at rette dine gamle årsopgørelser

Årsopgørelse for: Frist for at rette:
2015 1. maj 2019
2014 1. maj 2018
2013 1. maj 2017

Ret årsopgørelsen for 2012 eller tidligere

Du kan kun få din årsopgørelse for 2012 eller tidligere rettet under særlige omstændigheder. Du skal anmode om rettelsen og begrunde og dokumentere ændringerne.
Send en anmodning

Om de særlige omstændigheder

Der skal generelt være tale om udefrakommende forhold, som ikke kan bebrejdes hverken dig eller din rådgiver. Hvis du eller din rådgiver har glemt et fradrag, har misforstået reglerne eller har bogført forkert, kan du ikke få rettet din årsopgørelse. At du ikke kan få håndværkerfradrag og pristillæg samtidig til solceller eller hustandsmøller er derimod en gyldig grund til at få rettet årsopgørelsen.

Det er ikke en særlig omstændighed, at du ikke tidligere har indsendt selvangivelse, sådan at SKAT har fastsat din indkomst efter et skøn. Du kan derfor ikke forvente at få ændret årsopgørelsen, blot fordi du får udarbejdet et regnskab og en selvangivelse.

En af disse ting skal være opfyldt, for at du kan få rettet årsopgørelsen:

  • Det grundlag, årsopgørelsen er dannet ud fra, er ændret, fx fordi der er afsagt en dom om, at du skal betale SU eller dagpenge tilbage, eller fx at SKAT har godkendt, at en tidligere udbetalt erstatning fordeles på en anden måde.
  • Din eller din ægtefælles skatteansættelse er blevet ændret for et tidligere indkomstår, og det har betydning for det pågældende indkomstår.
  • En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af dig.
  • Hidtidig praksis er blevet underkendt af en domstol eller skatterådet.
  • Skatterådet har ændret en skatteankenævnsafgørelse.
  • Overdragelsessummen for et aktiv vedrørende en anden person, som du har handlet med i en købs/salgssituation, er blevet ændret.
  • Der foreligger øvrige særlige omstændigheder, fx længerevarende sygdom eller at der er lavet myndighedsfejl.

Du skal sende din anmodning til SKAT, senest 6 måneder efter at du har fået kendskab til det forhold, der begrunder ændringen.

En ny årsopgørelse kan betyde penge tilbage eller restskat

Når du retter din årsopgørelse, kan det betyde, at du skal betale restskat eller have flere penge tilbage end det, der allerede er beregnet, opkrævet eller udbetalt. Det kan du se på din nye årsopgørelse.

Vi sætter normalt pengene ind på din Nemkonto i løbet af fem hverdage, med mindre du skylder penge til det offentlige.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se den juridiske vejledning

Vis printvenlig udgaveVis som PDF
Fik du svar på dine spørgsmål?