Menu

Stjålne og mistede nummerplader

Der er forskel på, hvad du skal gøre, hvis du mister den ene eller begge nummerplader.

Begge nummerplader er stjålet, tabt, ødelagt eller inddraget

Er dine nummerplader tabt, ødelagt eller inddraget af politiet, men ikke afmeldt, skal du afmelde pladerne ved at erklære dem bortkomne i Motorregistret.

Er de stjålet, skal du først melde nummerpladerne stjålet hos politiet, hvorefter du kan erklære nummerpladerne bortkomne i Motorregistret.

  1. Log på TastSelv med NemID
  2. Vælg Motor og Motorregistret
  3. Vælg Plader og Erklær nummerplader bortkommet
  4. Følg anvisningen på skærmen
  5. Nummerpladerne bliver afmeldt
  6. Du kan nu købe nye nummerplader hos en nummerpladeoperatør eller i et af SKATs motorcentre

Det er kun køretøjets primære ejer, der kan erklære nummerpladerne for bortkomne.

Du kan ikke erklære i Motorregistret

Har du ikke NemID, eller er du på anden måde forhindret i at bruge Motorregistret, kan du sende en erklæring til SKAT.

Du skal melde nummerpladerne stjålet hos politiet. Derefter skal køretøjets primære ejer afmelde nummerpladerne ved at sende en erklæring til SKAT.

  1. Udfyld Erklæring om bortkomne nummerplader (Blanket 21.064).
  2. Send erklæringen via TastSelv Borger eller TastSelv Erhverv. 
  3. Vælg Kontakt.
  4. Under emne, vælg overskriften Køretøjer, registrering og nummerplader.
  5. Vælg Afmeld - Nummerplader stjålet/bortkommet.
  6. Vedhæft blanketten og send
  7. Vi afmelder dine nummerplader inden for fem dage. Vil du have afmeldt køretøjet med det samme, kan du ringe på 7222 1818, når du har sendt din mail.

I Motorregistret under Administration - Vis borger/virksomhedsoplysninger - historiske køretøjer kan du se, når nummerpladerne er afmeldt.

Erklæring om bortkomne nummerplader (Blanket 21.064)
Send erklæringen via TastSelv

Virksomheder som ikke kan sende mails i TastSelv Erhverv

Mangler du rettigheder til at kunne kommunikere med SKAT i TastSelv Erhverv, kan du sende en mail til MRandet@skat.dk. Skriv Afmeld - registreringsnummer - Nummerplader stjålet/bortkommet i emnefeltet. Vedhæft blanketten og registreringsattesten.

 

Den ene nummerplade er stjålet, tabt eller ødelagt

Hvis du har mistet én nummerplade ud af et sæt, kan du enten bestille en erstatningsnummerplade eller afmelde køretøjet.

Du kan vælge, om du vil hente nummerpladen i et af SKATs motorcentre, eller om du vil have den tilsendt for 38 kr. i fragtgebyr. Leveringstiden er ca. 4 uger.

Bestil en erstatningsnummerplade

Du bestiller erstatningsnummerpladen i Motorregistret eller i et af SKATs motorcentre. Hvis du har historiske nummerplader, skal du dog bestille din erstatningsnummerplade i et af SKATs motorcentre.

  1. Log på TastSelv med NemID og vælg Motor - Motorregistret.
  2. Vælg Plader, Bestil specialplader og Bestil erstatningsnummerplade.
  3. Angiv kontroltal eller kodedel 1 og 2 , som står på din registreringsattest.
  4. Gennemfør bestillingen. Du kan ikke fortryde eller annullere bestillingen efter betaling, da erstatningsnummerpladen bliver specialfremstillet.
  5. Du kan følge status på din bestilling under Vis status på pladebestillinger. Status vil blive ændret, når din nummerplade er afsendt, og derfra kan der gå op til syv hverdage, før du modtager nummerpladen.

Find kontroltal og kodedel 1 og 2 på registreringsattesten

Afmeld køretøjet

Ønsker du at afmelde køretøjet, skal du udfylde blanket 21.064 og indsende den sammen med nummerpladen til et af SKATs motorcentre.

Mistede nummerplader til mc, påhængs-eller campingvogn

Er nummerpladerne stjålet, skal du først melde nummerpladerne stjålet hos politiet. Derefter har du to muligheder:

  1. Erklær nummerpladerne bortkomne i Motorregistret og køb nye nummerplader hos en nummerpladeoperatør. Er køretøjet mere end fem år gammelt, skal det muligvis synes og godkendes først. Du skal købe prøvemærker for at kunne køre til syn uden nummerplader.
    Læs om registreringssyn (trafikstyrelsen.dk)
  2. Mød op i et af SKATs motorcentre for at afmelde nummerpladerne og købe nye. Det skal ske ved samme ekspedition for at undgå, at du skal have synet dit køretøj.

Kørsel med kun en nummerplade

Bilens primære bruger får nummerpladen i løbet af cirka fire uger. Kvitteringen fra Motorregistret er din tilladelse til at køre med én nummerplade, og du skal have den med i bilen, når du kører. Den nummerplade, du stadig har, skal sidde bag på bilen.

Hvis den mistede nummerplade bliver fundet

I særlige tilfælde kan SKAT vælge at tilbagebetale pengene for din erstatningsplade. Følgende betingelser skal være opfyldt:

  • Der er ikke gået mere end syv arbejdsdage fra, at nummerpladen er leveret, til du kontakter os.
  • Den nye erstatningsplade er ikke udleveret / pakket ud af emballagen
  • SKAT skal have pladen: enten leveret, afleveret eller tilsendt (returfragt refunderes ikke)

Hvis pladen er leveret til motorcentret

Har du bestilt erstatningsnummerpladen til levering på et motorcenter, skal du skrive til SKAT via TastSelv. Skriv, at du har fået en hittegodsplade, og at du gerne vil have pengene retur.

  • Log på TastSelv
  • Vælg  E-mail/kontakt SKAT
  • Vælg emnet Køretøjer, registrering og nummerplader, og underemnet Nummerplader/ejerskifte af køretøj.

Hvis du ikke har adgang til TastSelv, kan du ringe til SKAT på 7222 1818.

Hvis pladen er leveret hjem til dig

Har du bestilt pladen med forsendelse hjem til dig, skal du aflevere erstatningsnummerpladen i et motorcenter, enten personligt eller med post.

Sender du den med post, skal du lægge en seddel i, hvor du skriver, at du har fået en hittegodsplade, og at du gerne vil have pengene retur.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF
Fik du svar på dine spørgsmål?