Menu

Leasing

Forholdsmæssig registreringsafgift

Virksomheder, der leaser køretøjer ud, kan søge om at betale forholdsmæssig registreringsafgift for den periode, køretøjet leases ud.

Driver du finansiel leasingvirksomhed, skal du registrere din virksomhed hos Finanstilsynet (finanstilsynet.dk).

Beregning af den forholdsmæssige afgift

Køretøjets alder Så mange procent udgør den forholdsmæssige afgift af den beregnede registreringsafgift
0 - 3 måneder 2 procent per påbegyndt måned
Over 3  - 36 måneder 1 procent per påbegyndt måned
Mere end 36 måneder ½ procent per påbegyndt måned

Der bliver lagt et rentetillæg fra staten til, som bliver beregnet af restafgiften.

Regneark til beregning af forholdsmæssig afgift (1. halvår 2017)

Regneark til beregning af forholdsmæssig afgift (2. halvår 2016)

Regneark til beregning af forholdsmæssig afgift (1. halvår 2016)

Regneark til beregning af forholdsmæssig afgift (2. halvår 2015)

Søg om forholdsmæssig registreringsafgift

Send en leasingforside sammen med en underskrevet leasingaftale og bilag til motorcenter@skat.dk. Når SKAT har godkendt ansøgningen, får du besked i Meddelelsesarkivet i TastSelv Erhverv.

Hent leasingforsiden 

Krav til leasingaftalen

Leasingaftalen skal være indgået på markedsmæssige vilkår, og den skal indeholde:

  • alle de aftaler, der er indgået mellem parterne i forbindelse med leasingforholdet (det fulde aftalegrundlag)
  • underskrift fra både leasinggiver og leasingtager
  • beskrivelse af køretøjets stand ved indregistrering
  • oplysninger, der kan identificere køretøjet (som minimum stelnummer)
  • cvr-nr., navn og adresse på leasingvirksomheden
  • cpr-nr. (eventuelt cvr-nr.), og navn og adresse på leasingtager
  • oplysninger om leasingydelser, depositum osv.
  • oplysninger, om der er aftalt en køberet og købepligt eller ej og betingelserne for dette
  • præcise oplysninger om leasingperioden
  • vilkår for opsigelse af leasingaftalen i leasingperioden
  • en specifikation af bilens stand og udstyr.

Leasingkøretøjer (Den juridiske vejledning)

Ændring eller afbrydelse af leasingaftalen

Ændrer du leasingaftalen, skal du sende den nye leasingaftale til godkendelse hos SKAT. Den oprindelige aftale anses for afbrudt.

Særlige regler gælder, hvis ændringen består i en forlængelse af leasingperioden, eller leasingtageren skifter.

Forlængelse af leasingperioden

Du skal søge om forlængelse senest 14 dage inden, kontrakten udløber. Indsend en ny leasingaftale på mail med den periode, som kontrakten skal forlænges med.

Der skal være en skriftlig aftale mellem leasingtager og leasingvirksomhed, og der må ikke ændres i andre vilkår i leasingaftalen.

Ny leasingtager (debitorskifte)

Du kan udskifte leasingtageren ved at indsende en aftale med den nye leasingtager, hvor det fremgår, at den nye leasingtager skal overtage leasingaftalen på uændrede vilkår.

Afbrydelse af leasingaftalen

Hvis leasingaftalen afbrydes, skal du orientere SKAT. SKAT betaler den forholdsmæssige afgift for den resterende leasingperiode tilbage.

Betaling af fuld registreringsafgift

Vil du betale fuld registreringsafgift, når en leasingaftale udløber eller afbrydes, skal du anmelde det til SKAT. Du kan betale restafgiften på leasingaftalen eller betale registreringsafgift efter en vurdering af køretøjet.

Afmeldelse af køretøjet fra registrering

Når leasingaftalen udløber eller afbrydes, skal du afmelde køretøjet i Motorregistret og aflevere nummerpladerne til en nummerpladeoperatør eller SKAT.

Skal køretøjet registreres på en ny leasingaftale eller på fuld registreringsafgift, kan du få køretøjet omregistreret uden at aflevere nummerpladerne. Send den nye leasingaftale eller anmodning om indfrielse til restafgift til SKAT, inden aftalen udløber.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF
Fik du svar på dine spørgsmål?