Dato for udgivelse
09 Feb 2015 10:42
Dato for afsagt dom/kendelse
16 Dec 2014 07:47
SKM-nummer
SKM2015.109.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Glostrup, BS 10F-303/2014
Dokument type
Dom
Emneord
Privatforbrug, formue, lånevilkår, pengestrømme
Resumé

Sagen drejede sig om en skatteyder, hvis indkomst for 2008 og 2009 var blevet forhøjet skønsmæssigt af skattemyndighederne på baggrund af en række indsætninger på skatteyderens bankkonto.

Til støtte for at indsætningerne ikke var skattepligtige, gjorde skatteyderen gældende, at størstedelen af indsætningerne udgjorde udbetaling af lån fra skatteyderens familie og venner, og at de resterende indsætninger udgjorde tilbagebetaling af et lån, som skatteyderen i 2006 havde ydet til et selskab, hvori en ven af skatteyderen var hovedanpartshaver.

Retten slog indledningsvist fast, at når der over en periode på to år var indsat betydelige beløb på skatteyderens bankkonto, og skatteyderen samtidig havde haft en relativt beskeden indkomst i disse år, så påhvilede det skatteyderen at godtgøre, at de indsatte beløb ikke var skattepligtige.

Retten fandt herefter ikke, at skatteyderen ved fremlæggelsen af en række lånedokumenter, der var udarbejdet efter skattesagens opstart og vidneforklaringer fra de personer, der var angivet som långivere, havde løftet sin bevisbyrde for, at størstedelen af indsætningerne udgjorde udbetaling af lån.

Retten fandt heller ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at de resterende indsætninger udgjorde tilbagebetaling af et lån. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderens udlån af pengene ikke var underbygget af objektive kendsgerninger, der kunne dokumentere pengestrømmene. Det ændrede ikke herpå, at der i selskabets regnskaber var anført en kreditor, der havde samme fornavn som skatteyderen.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Skattekontrolloven § 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 A.B.5.1


Parter

A
(advokat Torben Buur)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Peter Mørk Thomsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 31. januar 2014, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, er skattepligtig af indsatte beløb på dennes bankkonto i indkomståret 2008 og 2009.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at SKAT skal tilpligtes at nedsætte indkomsten for A for indkomståret 2008 med 99.066 kr. og for indkomståret 2009 med 191.500 kr., subsidiært at indkomsten for de pågældende indkomstår nedsættes med et lavere beløb.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Det hedder i Skatteankenævnets afgørelse af 1. november 2013 blandt andet:

"...

Nævnet skal tage stilling til, om A kan anses for at drive erhvervsvirksomhed, og om SKAT har været berettiget til at foretage et skøn.

Det er en betingelse for at kunne foretage en skønsmæssig forhøjelse, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes. Regnskabsgrundlaget kan bl.a. tilsidesættes som følge af ukorrekt/manglende bogføring, manglende kasseafstemning, konkret påpegede differencer samt en lav bruttoavance. Endvidere såfremt privatforbruget anses for usandsynligt lavt.

Indledningsvis bemærker nævnet, at det ikke er unormalt, at en lønmodtager driver virksomhed ved siden af sit lønmodtagerjob. Nævnet mener derfor ikke, som anført af repræsentanten, at det forhold skaber en formodning imod, at han skulle drive selvstændig virksomhed.

Nævnet mener dog ikke, at SKAT har dokumenteret eller sandsynliggjort, at A har drevet erhvervsmæssig virksomhed, men alene konstateret, at der har været indsætninger af penge på hans bankkonto i Danske Bank, som ikke vedrører hans lønindtægter.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Nævnet mener ikke, at A har tilstrækkeligt dokumenteret, at de indsatte beløb på hans konto stammer fra beskattede midler eller tilbagebetaling af lån fra forskellige familiemedlemmer og venner.

Nævnet lægger vægt på, at der ikke foreligger oprindelige skriftlige lånedokumenter mellem A og familiemedlemmer og venner og at de efterfølgende indsendte lånedokumenter alle er dateret den 9. september 2012, efter SKATs oprindelige afslutning af sagen. Der er ligeledes ikke tale om lånedokumenter med oplysning om hvornår lånene skal tilbagebetales, betingelser mv., men alene oplysning om ydede afdrag på lånene. Nævnet mener derfor ikke, at de medindsendte gældserklæringer sandsynliggør gældsforholdenes beståen.

Vedrørende tilgodehavendet hos G1 ApS mener nævnet ligeledes ikke, at A har sandsynliggjort eller dokumenteret låneforholdet, samt at han har været i stand til at låne beløbet ud i 2006. Der er ikke indsendt et lånedokument, ligesom dokumentationen alene består i en kreditor benævnt A i G1 ApS' regnskab og en opgørelse af 13. december 2011 fra G1 ApS om, hvordan tilbagebetaling er foregået.

Ligeledes mener nævnet ikke, at A har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de øvrige transaktioner, iflg. den indsendte klage på hhv. 15.613 kr. for 2008 og 23.348 kr. for 2009, er indsættelser foretaget med overskydende beløb eller er tilbagebetaling af beløb han har udlagt for andre.

Det er derfor nævnets opfattelse, at A ikke er fremkommet med oplysninger, der sandsynliggør, at indsætningerne stammer fra tilbagebetaling af tidligere ydede lån eller indsætninger af tidligere beskattede midler, hvorfor nævnet mener, at der er tale om udeholdte indtægter, som er skattepligtige iht. statsskattelovens § 4.

Da nævnet ikke mener, at SKAT har dokumenteret eller sandsynliggjort at A driver erhvervsmæssig virksomhed, skal der ikke ske modregning af moms og fradrag for skønnede udgifter.

Nævnet mener derfor, at A er skattepligtig af de fulde indbetalinger som udeholdte indtægter, uden fradrag af moms og skønnede udgifter, hvorfor nævnet forhøjer udeholdte indtægter med 114.679 kr. for 2008 og med 222.849 kr. for 2009 iht. statsskattelovens § 4.

Samtidig nedsættes overskud af virksomhed for begge år til 0 kr.

..."

Det fremgår af sagsøgerens påstandsdokument, at påstandsbeløbet fremkommer således:

2008

15.2

MM

10.000

3.3

ST

9.066

2.1

UR

12.000

14.1

MM

10.000

23.6

UM

10.000

27.6

UM

2.000

15.5

ME/UL  

17.000

28.8

UR

10.000

25.7

UR

3.000

18.11

MS

10.000

24.11

MS

1.000

28.11

MM

5.000

Påstandsbeløb

99.066

2009

6.2

G1

50.000

18.5

G1

50.000

23.7

G1

50.000

25.8

UZ

20.000

10.9

LT

10.000

10.9

LT

10.000

19.11

LT

1.500

Påstandsbeløb

191.500

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer

Der har under hovedforhandlingen været afgivet partsforklaring af sagsøgeren og vidneforklaring af KI, MM, UR, UL, UM, MS og LT.

A har forklaret, at han stammer fra Tyrkiet, men kom til Danmark i 1978. Han har sine forældre og omkring 100 nære familiemedlemmer i Danmark. Han er gift og har 3 børn, der går på universitetet.

Om de personer, der er indkaldt til at afgive forklaring, eller som indgår i sagen i øvrigt, forklarede sagsøgeren, at UR er hans lillebror. UM er sagsøgerens storbror. UL er hans fætter. Sagsøgeren kalder ham ME, der er tyrkisk for fætter. UZ er en af hans gode venner, der driver forretning i Danmark. MM er sagsøgerens kones mosters mand. Sagsøgeren har kendt MM siden barndommen. LT er sagsøgerens svigersøn. MS er MM datter og sagsøgerens kones kusine. ST er en ung pige, der kom fra Tyriket, og som sagsøgeren kom til at kende tilfældigt. Hun var kun i Danmark i omkring et halvt års tid. KI er sagsøgerens bedste ven. Sagsøgeren har kendt KI siden 1978.

Sagsøgeren gik i folkeskole i 2 år, da han kom til Danmark i 1978. Han kom på arbejdsmarkedet som 16-årig og har haft mange forskellige jobs. I 1990 åbnede han sin egen forretning, og han har siden haft forskellige forretninger rundt om i landet. Han blev syg af gigt og tilbudt pension af kommunen, men sagsøgeren sagde nej hertil. Kommunen betalte et taxakørekort for ham i 2007, og han har siden kørt taxa.

Sagsøgeren har været aktiv på det sociale område, og han deltager i en fond, der hjælper børn med anden etnisk baggrund med svage forældre. Han modtager ingen løn fra fonden. Hvis han har penge til overs, går de til børnene tilknyttet fonden. Hans indkomst består alene af indtjening fra taxakørsel.

I 2008 blev hans datter, der nu er 24 år, forlovet og gift, og sagsøgerens søn blev tilsvarende forlovet og gift i 2009. Der blev holdt store og dyre forlovelses- og bryllupsfester. Der var 150 gæster til forlovelsesfesterne og 450 mennesker til bryllupsfesterne. Det er forældrene til gommen, der skal arrangere og betale sådanne fester. De har sparet mange penge op i de år, sagsøgeren havde forretning, og alle de penge, de havde samlet sammen, brugte de på sønnens bryllup. Udgifterne blev finansieret af opsparede og lånte midler. Lånene blev optaget løbende. Udgifterne til brylluppet blev fordelt på et par år og afholdt løbende.

Alle de lån, der ydes mellem ham og familien/vennerne, er rentefrie. Sagsøgeren og långiverne er muslimer, og det er imod Islam at give eller tage renter.

Adspurgt til kontooplysningerne forklarede sagsøgeren, at overførslen den 15. maj 2008 fra "ME" er fra hans fætter UL. Overførslen den 28. november 2008 er fra MM. Overførslen den 2. januar 2008 "Posthus ..." var en overførsel fra hans lillebror UR. Sagsøgeren husker overførslen fra UR, der ikke var hjemme den dag, og som derfor ikke havde mulighed for at overføre pengene via netbank. Da sagsøgeren havde brug for pengene hurtigt, gik UR på posthuset og foretog overførslen.

MS bad ham en dag hente valuta til hende, idet hun skulle ud og rejse. Sagsøgeren kørte meget rundt i sin taxa og ville gerne hjælpe. Han hævede derfor valuta til hende den 24. november 2008. Hun overførte herefter beløbet til ham. Adspurgt på ny og foreholdt kontooplysningerne forklarede sagsøgeren, at hun havde overført beløbet til ham omkring en uge i forvejen.

ST, der midlertidigt studerede i Danmark, skulle betale husleje, men vidste ikke, hvordan man gjorde. Hun overførte et beløb til ham, og han betalte herefter hendes regninger. Overførslen på 9.066 kr. vedrørte regninger, hun skulle betale, men som han gjorde på hendes vegne.

KI er direktør i G1. KI havde brug for opstartskapital, og sagsøgeren tilbød at hjælpe. Sagsøgeren lånte ham først 150.000 kr. i 2006, og yderligere 50.000 kr. den 6. november 2008. KI havde brug for kontanter til at købe tæpper fra Tyskland. Sagsøgeren gav ham derfor pengene kontant. KI lavede en kvittering på lånet. Sagsøgeren har stor tillid til KI, og det var nok for ham, at han noterede lånet ind i sin bogføring. Sagsøgeren var ikke nervøs for at låne 150.000 kr. ud uden sikkerhed. Det blev aftalt, at KI skulle betale ham tilbage, når han kunne. Sagsøgeren modtog herefter løbende tilbagebetaling. Tidspunkterne for tilbagebetalingerne blev ikke aftalt på forhånd. Sagsøgeren havde løbende sparet penge op, så han havde mulighed for at låne beløbet ud til KI. Nogle af pengene lånte han af andre.

Det er ikke unormalt for ham at opbevare store kontante midler. Han har hævet sin løn kontant igennem mange år. Han var i stand til at udlåne 50.000 kr. yderligere til G1 i november 2008. En del af beløbet havde han lånt fra andre. Han har modtaget hele lånebeløbet retur. Han husker ikke, hvornår han modtog de sidste 50.000 kr. Det har nok været for 2-3 år siden. Han ved ikke, hvorfor beløbet på de yderligere 50.000 kr. ikke indgår på oversigten i bilag 12.

De lån, han modtog, skulle tilbagebetales, når långiveren ville have pengene tilbage. Der blev ikke aftalt nogen præcis tilbagebetalingsdato. Dette er almindeligt i hans omgangskreds. Det er ligeledes almindeligt, at der ikke udarbejdes skylddokumenter. De har alle tillid til hinanden. Sagsøgeren kan ikke huske, hvorfra han den 1. september 2009 havde de 25.000 kr. i kontanter til at betale UR. Sagsøgeren havde opsparede midler hjemme, og det er muligt, at han ligeledes lånte penge af andre til betalingen.

KI har forklaret, at han ejer G1. Han startede op i 2006. Han er alene om selskabet og har ingen ansatte. G1 er en butik, hvorfra han sælger tæpper og maling. Ved opstarten lånte han penge fra venner og bekendte. Vidnet har kendt sagsøgeren siden barndommen og spurgte ham, om han kunne låne ham penge. Han havde selv skudt omkring 400.000 kr. ind i selskabet. Vidnet lånte 150.000 kr. af sagsøgeren og senere yderligere 50.000 kr. De 150.000 kr. lånte han den 1. juli 2006. De 50.000 kr. lånte han den 6. november 2009. Adspurgt på ny om datoen gentog vidnet, at det var i november 2009 og ikke 2008, at han modtog lånet.

Det er ham, der har skrevet kasserapporten i bilag 17. Han skrev beløbet ind i kasserapporten, da der var tale om kontante midler. Beløbet blev brugt til varekøb og depositum. Der var ikke nogen særlig årsag til, at det skulle være i kontanter. Han havde ikke sin bankkonto klar den 1. juli 2006. Han har ikke betalt renter på lånet. Det gør de ikke i deres kultur. Pengene er blevet betalt tilbage. Han overførte tre gange 50.000 kr. til sagsøgeren, henholdsvis den 6. februar 2010, den 18. februar 2010 og den 27. juli 2010. Han har ikke betalt andre beløb til sagsøgeren end de tre beløb. Foreholdt sagsøgerens kontoudtog forklarede vidnet, at det er muligt, at overførslerne er foretaget i 2009 og ikke 2010, og at han har taget fejl vedrørende månederne. De sidste 50.000 kr. betalte han kontant til sagsøgeren den 12. marts 2010. Selskabet havde ikke pengene, så han betalte pengene ud af egen lomme. De har ingen gæld til hinanden i dag. Han betalte pengene til sagsøgeren, da sagsøgeren skulle bruge pengene. Han havde ikke pengene i sit selskab, så han måtte tage lån i sin bolig for at betale beløbet tilbage.

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen bad revisoren ikke om at se dokumentation for lånene. Revisoren fik dog udleveret kasserapporten. De 150.000 kr., han modtog i 2006, blev ikke sat ind på hans konto, men brugt kontant. Der er ikke andre bilag i bogholderiet om modtagelsen af de 150.000 kr. end kasserapporten.

MM har forklaret, at han kender sagsøgeren. De er i familie med hinanden. Vidnet er buschauffør. Han har lånt penge ud til sagsøgeren. Det er lang tid siden nu. Det var i 2008 eller deromkring. Vidnet lånte i alt 25.000 kr. ud til sagsøgeren. Han overførte pengene til sagsøgerens konto. Det er ikke usædvanligt i deres kultur at låne penge til hinanden. De skulle betales tilbage, når sagsøgeren havde mulighed herfor. Der blev ikke aftalt noget om, hvornår pengene skulle betales tilbage. De skulle tilbagebetales, når sagsøgeren havde lyst hertil. Sagsøgeren har i forbindelse med lånet haft spurgt ham, om vidnet kunne hjælpe ham. Der blev ikke lavet noget lånedokument. Vidnet husker ikke, hvorfor sagsøgeren skulle låne penge. Det sagde han vist ikke noget om. Vidnet har modtaget pengene tilbage. Det skete omkring 1 år efter lånudbetalingen. Sagsøgeren ringede og sagde, at han ville betale vidnet tilbage. Vidnet glemte ikke, at han havde lånt 25.000 kr. ud til sagsøgeren. Vidnet modtog alle 25.000 kr. på en gang kontant.

UR har forklaret, at han er lagerarbejder. Han er sagsøgerens lillebror. De låner penge til hinanden. Da sagsøgeren skulle afholde bryllup for sin søn, lånte vidnet sagsøgeren nogle penge. Vidnet har lånt sagsøgeren i alt 25.000 kr. over tre gange i 2008. Lånet blev overført via banken. Vidnet ved ikke, hvad de enkelte overførsler blev brugt til af sagsøgeren. Vidnet har modtaget pengene tilbage igen. Han husker ikke hvornår. Han fik pengene udbetalt kontant. Vidnet ved ikke, hvorfor han modtog pengene kontant. Det er sædvanligt i deres kreds at låne penge til hinanden. Foreholdt at det af posteringsoversigten fremgår, at der er betalt via "kundekort", forklarede vidnet, at han skrev kundekort, da han foretog overførslen via netbank. Han ved ikke, hvorfor han gjorde det, eller hvad tallene relaterer sig til. Adspurgt til forskellen mellem bilag E og bilag 3 forklarede vidnet, at han husker lånet på de 1.500 kr. Det er korrekt, at han lånte sagsøgeren 1.500 kr.

UL har forklaret, at han er sagsøgerens fætter. Vidnet arbejder som buschauffør. Vidnet har boet i Danmark siden 1997. Vidnet har tit lånt penge til og af sagsøgeren. Sagsøgeren støttede vidnet i starten, da han kom til Danmark. I 2008 eller 2009 lånte han sagsøgeren 17.000 kr. Vidnets niece skulle giftes, og sagsøgeren havde brug for penge. 17.000 kr. var det beløb, som vidnet kunne betale på det tidspunkt. Beløbet blev overført til sagsøgerens bankkonto. Der blev ikke aftalt noget vedrørende tilbagebetalingen. Beløbet blev betalt tilbage kontant under et besøg. Det blev betalt over to gange. Vidnet husker ikke præcist, hvornår beløbet blev betalt tilbage. Det er ikke første eller sidste gang, at de har lånt penge af hinanden. Foreholdt sagsøgerens kontooplysninger forklarede vidnet, at "ME" betyder fars brors søn på tyrkisk. De er begge hinandens "ME". I forbindelse med overførslen udarbejdede vidnet et gældsbrev dateret 15. maj 2008 (bilag D). Når han skrev den 15. august 2008 skyldtes det, at han har skrevet forkert i gældsbrevet. Gældsbrevet blev udarbejdet samme dag som overførslen. Han har kun overført et beløb til sagsøgeren. Når den forkerte dato er gentaget i gældserklæringen, skyldtes dette også en fejl.

UM har forklaret, at han er sagsøgerens storebror. Han arbejder som lagerarbejder, hvilket han har gjort i 7-8 år. Vidnet har lånt penge til sagsøgeren. Han har aldrig selv lånt penge af sagsøgeren. Vidnet lånte sagsøgeren 10.000 kr. i 2008 og to måneder senere yderligere 2.000 kr. Vidnet lånte pengene ud, da sagsøgeren skulle bruge pengene til et bryllup. Han overførte pengene via banken. Det var nemmere at overføre pengene end at bringe ham pengene. Vidnet har modtaget pengene tilbage fra sagsøgeren, der betalte kontant. Han fik pengene tilbage omkring et år efter udlånet. Det er muligt, at sagsøgeren også har lånt penge af andre. Deres kultur er sådan, at de låner penge af hinanden. Foreholdt at overførslen ikke er sket via netbank, men via posthuset, forklarede vidnet, at han overførte beløbet via netbank. Han ved ikke, om man kan overføre penge via posthus. Adspurgt på ny forklarede han, at han ikke husker, hvordan beløbet blev indsat på sagsøgerens konto. Han har aldrig brugt posthuset til at betale penge.

MS har forklaret, at hun er sagsøgerens kones kusine. Vidnet er klinikassistent. Hun er for tiden på barsel, men har ellers været i beskæftigelse på enten fuld- eller deltid. I 2008 arbejdede hun som klinikassistent.

Vidnet har i november 2008 overført penge til sagsøgeren via sit kundekort i Danske Bank. Hun overførte først 10.000 kr. og senere 1.000 kr. til sagsøgeren. Sagsøgeren havde brug for pengene, og hun havde mulighed for at låne pengene ud. Sagsøgeren har aldrig hjulpet hende med bankforretninger. Hun tog til banken, hvor hun ved kassen afleverede sit kort og bad dem overføre beløbet på de 10.000 kr. Overførslen på 1.000 kr. foregik på samme måde. Vidnet rejser meget. Hun har fået valuta fra sagsøgeren. Det er kun sket en gang, at hun fik valuta. Hun fik udenlandsk valuta fra sagsøgeren i 2008.

Hun fik sit lån til sagsøgeren tilbage. Hun fik omkring 2.000 kr. i danske kroner og resten i udenlandsk valuta. Det var ikke i november 2008, at hun modtog tilbagebetalingen. Der gik i hvert fald nogle måneder, før hun fik valutaen. Sagsøgeren overførte ikke de 10.000 kr. for, at han skulle veksle dem for hende. Da hun modtog den udenlandske valuta, aftalte de, at det skulle udgøre et afdrag.

LT har forklaret, at han er sagsøgerens svigersøn. Vidnet er uddannet elektriker, men han er i dag ansat inden for forretningsbranchen. Vidnet har været sagsøgerens svigersøn siden 2009. Vidnet kendte også sagsøgeren forud for 2009, idet de kommer fra den samme landsby i Tyrkiet.

Vidnet og sagsøgeren har lånt hinanden penge frem og tilbage. Det er normalt i deres kultur. Vidnet vil tro, at han har udlånt først 10.000 kr., dernæst 10.000 kr. og endelig 1.500 kr. Han husker ikke de præcise beløb og navnlig ikke størrelsen af det sidste beløb. Lånene fandt sted i 2009, men han husker ikke den præcise dato herfor. Sagsøgeren havde spurgt vidnet, om han kunne låne penge, og vidnet har ikke spurgt, hvad pengene skulle bruges til. Vidnet overførte beløbene til sagsøgerens konto. Vidnet har modtaget nogle af pengene retur. Vidnet har ikke regnskab på, hvordan deres mellemværende er. Sagsøgeren skylder vist fortsat vidnet 8.000 kr. Han modtog nogle af pengene retur via bankoverførsel. Vidnet husker ikke beløbet, men det var et mindre beløb. Vidnet har også lånt penge af sagsøgeren. Lånene er nok givet kontant. Adspurgt til en overførsel den 3. juni 2009 "LT" forklarede vidnet, at det kun er ham, der i familien hedder LT. Det kan godt passe, at det var ham, der først lånte 3.000 kr. Vidnet har fået henholdsvis 6.000 kr. og 4.000 kr. kontant fra sagsøgeren som tilbagebetaling på lån.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i al væsentligt procederet i overensstemmelse med sålydende påstandsdokument:

"...

Sagsøger gør gældende, at de indsatte beløb ikke er udtryk for en skattepligtig indkomst for sagsøger og således ikke skal medregnes i sagsøgers skattepligtige indkomst de pågældende indkomstår. SKATs ansatte skattepligtige indkomst skal derfor nedsættes med beløbene.

...

Det gøres gældende, at de påklagede indsættelser på sagsøgers bankkonto er beløb hidrørende fra sagsøgers optagelse af lån henholdsvis tilbagebetaling af lån tidligere ydet af sagsøger. Følgelig er indsættelserne ikke udtryk for en skattepligtig indkomst.

Optagne lån

Det gøres gældende, at sagsøger har dokumenteret, at de pågældende beløb er udtryk for lån optaget hos venner/familie. Der henvises i den forbindelse til de udarbejdede gældserklæringer for de enkelte låneforhold i sagens bilag 3-10.

Tilbagebetaling af ydet lån til G1 ApS

Det gøres gældende, at indsættelserne den 6. februar, 18. maj og 23. juli 2009 af 50.000 kr., i alt 150.000 kr., fra G1 ApS er afdrag på et lån, som sagsøger den 1. juli 2006 udlånte til G1 ApS. Afdragene er således ikke udtryk for en skattepligtig indtægt for sagsøger.

Som dokumentation for låneforholdet henvises til kontoudtoget fra G1 ApS' revisor i sagens bilag 13 og G1 ApS' aflagte og offentliggjorte - og reviderede - regnskaber udvisende låneforholdet i sagens bilag 14-16. Endelig henvises til kasserapporten fra det interne bogholderi hos G1 ApS i sagens bilag 17, hvor lånet er bogført med optagelse af 150.000 kr.

..."

Sagsøgte har i al væsentligt procederet i overensstemmelse med sålydende påstandsdokument:

"...

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på hans bankkonto ikke er skattepligtige.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter, jf. eksempelvis SKM2011.208.HR og SKM2008.905.HR.

I en situation som den foreliggende, hvor der over en længere periode er indsat betydelige beløb på sagsøgerens bankkonto, er bevisbyrden skærpet.

Sagsøgeren har under nærværende sag gjort gældende, at samtlige indsætninger er udtryk for enten lån ydet til sagsøgeren af sagsøgerens venner og bekendte, eller tilbagebetaling af lån, som sagsøgeren tidligere har ydet.

Det følger af fast retspraksis, at private lån skal dokumenteres på objektivt grundlag, jf. eksempelvis SKM2008.611.HR og SKM2011.493.ØLR.

For at løfte sin bevisbyrde i nærværende sag skal sagsøgeren således fremlægge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de hævdede transaktioner.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Ad privatlån

Sagsøgeren har ikke løftet sin bevisbyrde for, at alle indsætningerne, bortset fra de tre indsætninger i 2009 á kr. 50.000,-, udgør udbetalinger af lån ydet til sagsøgeren af sagsøgerens familie og venner.

Sagsøgeren har ikke fremlagt oprindelige lånedokumenter til dokumentation for de hævdede låneforhold. De som bilag 3-10 fremlagte gældserklæringer dokumenterer ikke, at de omhandlede indsætninger er udtryk for udbetaling af lån.

Alle de fremlagte gældserklæringer er således dateret den 9. september 2012 og er dermed udarbejdet efter SKATs første afgørelse i sagen den 30. juni 2011(bilag C). Da gældserklæringerne dermed er udarbejdet til brug for sagens behandling ved skattemyndighederne, dokumenterer de ikke, at indsætningerne udgør ydelse af lån til sagsøgeren. Dertil kommer, at sagsøgeren i stævningen på side 2, pkt. 2, 5. afsnit har anført, at de i gældserklæringerne angivne långivere alle er sagsøgerens familie og venner. De hævdede långiveres nære interessefællesskab med sagsøgeren svækker erklæringernes troværdighed yderligere.

Der er heller ikke fremlagt dokumentation i form af kontoudskrifter eller lignende, der på objektivt grundlag dokumenterer, at sagsøgeren som hævdet har tilbagebetalt pengene til de hævdede långivere.

Vedrørende indbetalingen på kr. 17.000,- den 15. maj 2008, som ifølge sagsøgeren er en udbetaling af et lån fra UL, bemærkes det, at det er angivet på den som bilag 5 fremlagte gældserklæring, at det pågældende lån skulle være ydet den 15. august 2008. På det gældsbrev fra UL (bilag D), som sagsøgeren fremlagde under sagens behandling ved skattemyndighederne, fremgår det ligeledes, at lånet skulle være ydet den 15. august 2008.

Endvidere bemærkes det vedrørende indbetalingen den 19. november 2009 på kr. 1.500,-, som ifølge sagsøgeren stammer fra LT, at sagsøgeren ved sagens behandling for skattemyndighederne gjorde gældende, at denne indbetaling var et lån fra UR, og at UR i den forbindelse skrev under på, at den pågældende indbetaling var et lån fra ham, jf. sagens bilag E. Det forhold, at sagsøgeren har afgivet skiftende og indbyrdes modstridende forklaringer om denne indbetalings karakter, svækker troværdigheden af de fremlagte gældserklæringer yderligere.

Endelig skal det fremhæves, at sagsøgeren end ikke har fremlagt dokumentation for, at de foretagne indbetalinger hidrører fra de personer, som sagsøgeren hævder er långivere, samt at teksten på sagsøgerens kontoudskrift for de enkelte indsætninger, jf. side 2, kun i enkelte tilfælde harmonerer med den person, som sagsøgeren hævder har ydet lånet.

Ad tilbagebetaling af tidligere ydede lån

Sagsøgeren har heller ikke dokumenteret, at de tre indsætninger á kr. 50.000,-, der er foretaget på sagsøgerens bankkonto i 2009, udgør tilbagebetaling af et lån, som sagsøgeren i 2006 ydede selskabet G1 ApS.

Sagsøgeren har således heller ikke vedrørende dette forhold fremlagt dokumentation, der på objektivt grundlag dokumenterer, at der er tale om tilbagebetaling af et lån.

I processkrift 1 har sagsøgeren oplyst, at der ikke blev stillet sikkerhed for lånet, at lånet blev udbetalt kontant samt at der ikke foreligger skriftlig korrespondance mellem parterne om ydelsen og tilbagebetalingen af lånet.

Som følge af disse usædvanlige omstændigheder omkring den hævdede ydelse af lånet til G1 ApS, er sagsøgerens bevisbyrde for rigtigheden af låneforholdet yderligere skærpet.

Sagsøgeren havde i 2006, hvor lånet til G1 ApS angiveligt blev ydet, en personlig indkomst på kr. 143.052,-, jf. bilag F, side 2, 1. afsnit, samt et bankindestående på kr. 13.731,- ved årets udløb, jf. bilag F, side 2, 6. afsnit. I 2005 havde sagsøgeren en personlig indkomst på kr. 48.618,-, jf. bilag G, side 2, 3. hele afsnit, samt et bandindestående ved årets udløb på kr. 13.229,-, jf. bilag G, side 3, 3. hele afsnit.

På baggrund af sagsøgerens privatøkonomiske forhold i 2005 og 2006 forekommer det usandsynligt og utroværdigt, at sagsøgeren skulle have været i stand til at yde G1 ApS et lån på kr. 150.000,- i 2006. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at sagsøgeren, som anført i replikken på side 2, 6. afsnit, i 2006 var i besiddelse af kontante midler, der muliggjorde et sådant udlån.

Der er ikke fremlagt en oprindelig låneaftale mellem parterne. Den som bilag 12 fremlagte erklæring fra G1 ApS er dateret den 13. december 2011 og er dermed udarbejdet til brug for sagens behandling ved skattemyndighederne. En sådan erklæring uden underliggende dokumentation for pengestrømmene er ikke tilstrækkeligt til at løfte sagsøgtes bevisbyrde i nærværende sag. Endvidere bemærkes det, at sagsøgeren ifølge erklæringen skulle have modtaget kr. 50.000,- henholdsvis den 6. februar 2008, den 18. maj 2008 og den 23. juli 2007, som tilbagebetaling på et lån. De i erklæringen angivne årstal stemmer således ikke overens med de indbetalinger, der er genstand for denne sag, idet de alle er foretaget i 2009.

Det som bilag 13 fremlagte skærmprint dokumenterer ikke, at der har bestået et låneforhold mellem sagsøgeren og G1 ApS. Skærmprintet illustrerer blot, hvordan tilbagebetaling af det påståede lån skulle være foregået, men indeholder ikke nogen dokumentation for, at lånet nogensinde er ydet. Sagsøgeren er både i sagsøgtes svarskrift og i sagsøgtes duplik blevet opfordret til at fremlægge det bilag 2, som der henvises til ud for den transaktion på skærmprintet, der angiveligt skulle svare til sagsøgerens ydelse af lånet. Til trods herfor har sagsøgeren ikke under sagen fremlagt dette bilag. Da bilaget med al sandsynlighed ville kunne påvise, om sagsøgeren har ydet G1 ApS det pågældende lån eller ej, må det tillægges processuel skadevirkning for sagsøgeren, at bilaget ikke er fremlagt.

De som bilag 14-16 fremlagte regnskaber dokumenterer heller ikke, at der har bestået et låneforhold mellem sagsøgeren og G1 ApS. Det forhold, at selskabet i henhold til specifikationerne til sit regnskab har en kreditor, der har samme fornavn som sagsøgeren, dokumenterer således ikke, at der har bestået et låneforhold mellem sagsøgeren og selskabet.

Bilag 17 er en håndskrevet kasserapport, der angiver, at der den 1. juli 2007 er indbetalt et lån fra A på kr. 150.000,-. Kasserapporten er ikke underskrevet, og det er ikke angivet, hvilket selskab kasserapporten vedrører.

Selv hvis det antages, at kasserapporten vedrører G1 ApS, har sagsøgeren ikke ved fremlæggelsen af denne på objektivt grundlag dokumenteret, at sagsøgeren har ydet et lån til G1 ApS. Kasserapporten dokumenterer således ikke, at G1 ApS vitterligt har modtaget kr. 150.000,- fra sagsøgeren. Denne pengestrøm er således udokumenteret, ligesom der ikke er fremlagt en oprindelig låneaftale. Endvidere er det usædvanligt at medtage optagelsen af et eksternt lån i en kasserapport, der jo almindeligvis anvendes til den daglige registrering af, hvad der købes og sælges i en virksomhed.

For så vidt angår den som bilag 18 fremlagte kvittering, som sagsøgeren hævder, at G1 ApS udstedte til sagsøgeren ved optagelsen af lånet, bemærkes det, at der er tale om en håndskrevet kvittering, der ikke angiver, at der er tale om ydelse af et lån. Yderligere bemærkes det, at kvitteringen ikke har været fremlagt under sagens behandling ved skattemyndighederne, hvilket svækker troværdigheden af kvitteringen yderligere.

Endelig bemærkes det, at det er en del af sagsøgerens forklaring vedrørende lånet til G1 ApS, at sagsøgeren den 6. november 2008 lånte G1 ApS yderligere kr. 50.000,-. Dette forekommer usandsynligt og utroværdigt når der henses til, at sagsøgeren også har anført, at sagsøgeren i 2008 har optaget lån hos familie og venner på i alt kr. 99.066,-. Kr. 16.000,- af dette lån skulle endda være optaget i november 2008 umiddelbart efter, at sagsøgeren angiveligt lånte de kr. 50.000,- yderligere til G1 ApS.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig.

Spørgsmålet i denne sag er, om indsættelserne på sagsøgerens bankkonto er udtryk for en indkomst, som sagsøgeren har oppebåret, eller om der er tale om lån ydet til sagsøgeren eller tilbagebetaling af lån, som sagsøgeren tidligere har ydet andre.

Sagsøgeren har i 2008 og 2009 fået indsat i hvert fald knap 300.000 kr. på sin konto. Beløbene er indsat løbende i hele perioden og hidrører fra flere forskellige personer eller virksomheder. Sagsøgeren har forklaret og gjort gældende, at beløbene vedrører lån, som han har optaget, og tilbagebetaling af lån, som han har ydet. Henset til oplysningerne i sagen om den relativt beskedne indkomst, som sagsøgeren har selvangivet i den pågældende periode og årene forud herfor, finder retten, at det i en sådan situation påhviler sagsøgeren at godtgøre, at der er tale om tilbagebetaling af - set i forhold til sagsøgerens økonomi - store lånebeløb eller optagelse af lån hos andre. Det er med andre ord sagsøgeren, der under de foreliggende omstændigheder må godtgøre, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige.

Der er ikke i sagen, herunder heller ikke for så vidt angår et lån på 150.000 kr. til G1 ApS, fremlagt nogle oprindelige lånedokumenter, men derimod en række lånedokumenter udarbejdet efter skattesagens opstart samt en håndskrevet kvittering, der først er fremlagt sammen med sagsøgerens processkrift 1 af 5. august 2014. Retten finder ikke at kunne tillægge disse efterfølgende udarbejdede låneaftaler eller den sent fremlagte håndskrevne kvittering nogen særlig bevismæssig vægt, idet det udover dateringen og tidspunktet for disses fremkomst bemærkes, at de er underskrevet af personer, som efter sagsøgerens egen forklaring har et nært interessefællesskab med ham, ligesom oplysningerne i enkelte af lånedokumenterne ikke stemmer helt overens med sagsøgerens kontooplysninger og sagens øvrige oplysninger. Retten finder på grund af interessefællesskabet med sagsøgeren heller ikke at kunne tillægge vidnernes forklaringer nogen afgørende bevismæssig vægt til fordel for sagsøgeren.

Retten finder det noget påfaldende, at sagsøgeren i samme periode, som han fandt det nødvendigt at låne penge af familie og venner til blandt andet forlovelses- og bryllupsfest, lånte 50.000 kr. ud til G1 ApS, og det har i det hele taget formodningen imod sig, at sagsøgeren - når der også henses til hans indkomstforhold i 2005 og 2006 - har været i stand til at låne i alt 150.000 kr. til G1 ApS i 2006 og yderligere 50.000 kr. i november 2008. Retten finder det også noget påfaldende, at stort set alle sagsøgerens udlån eller tilbagebetalinger på lån er sket ved kontante betalinger, hvorfor der ikke foreligger nogen dokumentation for pengestrømmene. Den omstændighed, at det af regnskabet fra G1 ApS fremgår, at der har været optaget et lån hos "A" på 200.000 kr. kan ikke ændre ved, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der rent faktisk med beskattede midler blev ydet lån fra hans side. Sagsøgerens udlån til blandt andet G1 ApS er således ikke underbygget af andre objektive kendsgerninger, der kan dokumentere pengestrømmene, herunder navnlig overgivelsen af penge fra sagsøgeren til G1 ApS.

Efter en samlet vurdering finder retten således, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at indsættelserne på hans konto ikke er skattepligtige, hvorfor retten tager Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens værdi, karakter og udfald skal sagsøgeren betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 35.000 kr., der skal dække ministeriets udgifter til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet inden 14 dage betalt 35.000 kr.