SKAT for borgere

"Du kan se og rette din skat, når du er logget på"


 

Kritik af sagsbehandlingen

Din kritik af SKATs sagsbehandling skal være skriftlig og kan sendes pr. mail til skat-klage-sagsbehandling@skat.dk eller med post til SKAT, Østbanegade 123, 2100 København Ø.

Din kritik kan fx handle om at du synes der har været for lang sagsbehandlingstid eller du er utilfreds med en medarbejders opførsel.

Når SKAT har modtaget din henvendelse bliver den sendt videre til direktøren for det område, hvor din sag er blevet behandlet. Er du ikke tilfreds med det svar du får fra direktøren, har du mulighed for at få Borger- og retssikkerhedschefen til at tage stilling til svaret.

Du skal være opmærksom på at din kritik af sagsbehandlingen ikke kan føre til ændringer i selve afgørelsen i din sag. Men du får en vurdering af om du har fået en ordentlig og korrekt behandling. Og din kritik kan betyde, at der bliver set nærmere på SKATs måder at arbejde på og om der fx er brug for at ændre på SKATs arbejdsgange.

Du skal også være opmærksom på at din kritik af sagsbehandlingen ikke sætter din sag i stå. Det betyder at SKAT kan gå videre med din sag. Det kan fx være ændring i det beløb, du skal betale i skat, udsendelse af en ændret årsopgørelse, eller at SKAT trækker i din løn fordi du skylder penge til det offentlige.

Du kan se mere i SKM2014.571.SKAT; "Retningslinjer for behandling af indsigelser over SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser".