Told - midlertidig oplag - frigivelse - toldskyld

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato09 Apr 2015
Dato for udgivelse06 Jul 2015 13:48
SKM-nummerSKM2015.483.BR
MyndighedByret
SagsnummerRetten i Esbjerg, BS 7-824/2013
Dokument typeDom
EmneordForsendelser, toldtilsyn, fraførsel, opbevaring, unddragelse, toldkontrol, NCTS, nødprocedure, systemnedbrud
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt der var opstået pligt til at betale told og moms i forbindelse med transit gennem EU til Rusland af laks fra Færøerne. Den færøske laks var ankommet til ...1, hvor varerne herefter var kørt mod Rusland uden at være frigivet.

Efter en samlet vurdering fandt byretten, at der i den konkrete sag ikke forelå toldunddragelse i medfør af toldkodeksens artikel 203, ligesom der endvidere ikke forelå misligholdelse i medfør af toldkodeksens artikel 204.

Sagsøgerens påstand blev herefter taget til følge.

Reference(r)

Toldkodeksen artikel 203, stk. 1
Toldkodeksen artikel 204, stk. 1, litra a
Momsloven §12, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 F.A.12.10

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 D.a.4.9.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1 F.A.23.2

Redaktionelle noter

Sagen blev anket til Vestre Landsret

 


Parter

H1 A/S
(advokat Christian Muff Hansen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Ann-Cathrine Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Lisbeth Christensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, som er anlagt den 10. juli 2013, har sagsøgeren, H1 A/S, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at den ved Landsskatterettens afgørelse af 11. april 2013 opkrævede told og importmoms på 524.115,50 kr. er uberettiget opkrævet sagsøgeren. Selskabet har endvidere påstået ministeriet dømt til at tilbagebetale beløbet med tillæg af rente efter rentelovens § 5 fra den 17. juni 2013.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen handler om, hvorvidt der er opstået pligt til at betale told og moms i forbindelse med transit gennem EU til Rusland af færøsk laks.

Oplysningerne i sagen

Told- og momsbeløbet er opkrævet for fire forsendelser af fersk laks, som et færøsk selskab havde solgt til en russisk kunde, og som den 6. til 8. oktober 2012 blev transporteret gennem EU via bl.a. Danmark og Polen efter proceduren for ekstern fælleskabsforsendelse, såkaldte T1-varer. H1 A/S (H1) var af det færøske selskab antaget til at sørge for søtransporten til ...1 og for, at forsendelserne blev toldbehandlet i EU.

H1 havde i 2008 fået tilladelse til at forsende varer efter EU's forsendelsesordning ved hjælp af det elektroniske forsendelsessystem, New Computerised Transit System (NCTS), uden fysisk at frembyde varerne og fremlægge forsendelsesdokumentet for afgangstoldstedet. H1 havde til brug for godkendelsen og efter reglerne i bl.a. EF-toldkodeks stillet en samlet kaution for told og afgifter. Godkendelsen indeholdt bl.a. en beskrivelse af, hvorledes selskabet skulle underrette afgangstoldstedet om forestående forsendelser (forudanmeldelse), hvorledes varernes identitet skulle sikres ved forsegling, herunder plombering af køretøjer og hvorledes forsendelsesdokumentet, som ved udstedelsen automatisk forsynes med et Movement Reference Number (MRN-nummer), skulle ledsage varerne til bestemmelsestoldstedet.

SKAT havde i en driftsmeddelelse på sin hjemmeside varslet, at transitsystemet som følge af opdatering ville være lukket for adgang lørdag den 6. oktober 2012 mellem kl. 08.30 og 15.00. Det fremgik af meddelelsen, at nødproceduren kunne anvendes i nedetiden.

Laksen, som var solgt FCA ...1, skulle ankomme med løstrailere og omlades til russiske lastbiler. Til brug for omladningen indsendte H1 torsdag den 4. oktober 2012 en angivelse til midlertidig opbevaring (MIO) på selskabets godkendte toldoplag i ...1. Fredag den 5. oktober 2012 sendte selskabet en forudanmeldelse af T1-forsendelserne til SKAT pr. mail. I mailen blev det oplyst, at omlæsningen ville starte kl. 10, når færgen ankom, at selskabet satte T-dokumenterne ind i systemet om aftenen, da systemerne ville være lukket om lørdagen, og at bilerne ville køre i den rækkefølge Veterinærkontrollen var færdig, hvorfor det ikke kunne forudsiges, hvilken bil der kørte hvornår.

H1 oprettede imidlertid ikke de fire forsendelser i transitsystemet om fredagen, angiveligt fordi selskabet da manglende bekræftelse på, at køberne havde betalt for varerne. Efter at have modtaget denne bekræftelse oprettede H1 de fire forsendelser i NCTS, således at angivelserne blev modtaget hos SKAT den 6. oktober 2012 mellem kl. 08.19 og 08.27.

Der er som bilag B til E fremlagt historiske oversigter fra SKAT på hver af de fire forsendelsesangivelser. Heraf fremgår bl.a. ved brug af systemkoder, de sagsbehandlingsskridt NCTS har foretaget, bl.a. vedrørende sikkerhedsstillelsen. Der er ifølge oversigterne registreret systembehandling umiddelbart efter, at angivelserne er modtaget og inden kl. 08.30, samt på ny fra kl. 12.46 til kl. 13.12, hvorefter der ikke fremgår nogen aktivitet frem til den 8. oktober 2012 om natten.

På SKATs hjemmeside blev det på et tidspunkt den 6. oktober 2012 meddelt, at systemopdateringen var gennemført, men at der dog var interne problemer hos SKAT som betød, at der aktuelt ikke kunne ekspederes forsendelser under standardproceduren, men at godkendte afsendere og modtagere kørte planmæssigt. Driftsmeddelelsen blev senere opdateret, først kl. 17.20 med meddelelse om nedlukning af transitsystemet, senere med oplysning om at de interne problemer nu var løst og driften normaliseret og igen kl. 18.40 med oplysning om ny nedlukning.

De fire forsendelser blev ikke frigivet i NCTS den 6. oktober 2012 eller senere. Der er uenighed om eksistensen og indholdet af en telefonsamtale mellem selskabet og Toldekspeditionen lørdag den 6. oktober 2012. H1 valgte, selvom forsendelserne ikke var frigivet i NCTS, at give de printede forsendelsesdokumenter til chaufførerne og lade dem køre fra toldoplaget i ...1, mod Polen.

Det fremgår af de historiske oversigter, at der den 8. oktober 2012 i tidsrummet mellem kl. 00.26 - 14.39 blev forespurgt på de fire forsendelser i NCTS. Samtidig blev følgende svar afsendt: "Not in a state to receive". Herefter er der registreret yderligere systemhandlinger, hvis baggrund og betydning ikke er nærmere oplyst.

Det polske udgangstoldsted lod lastbilerne fortsætte og attesterede endvidere de fire TIR Carnet, som blev oprettet til brug for den videre transport udenfor EU.

Der er, efter at H1 har fremlagt oversættelser af de færøske udførselsangivelser og de russiske indfortoldningsdokumenter af 9. oktober 2012, enighed om, at de fire lastbiler ankom til Rusland, og at al laks blev indfortoldet her.

SKAT opkrævede ved afgørelse af 20. november 2012 told og moms af de fire varepartier under henvisning til bl.a. EF-toldkodeksen artikel 203. SKAT lagde ifølge afgørelsen til grund, at varerne var blevet unddraget toldtilsyn, "idet de er blevet fraført det midlertidige oplag uden at være angivet og frigivet til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse".

H1 påklagede afgørelsen til Landskatteretten, som den 11. april 2013 stadfæstede afgørelsen. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a.:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Det lægges til grund, at selskabet den 5. oktober 2012 forud for ankomsten af de pågældende fiskeprodukter fra Færøerne havde oprettet fire angivelser til oplæggelse på et midlertidigt oplag som selskabet er bevillingsindehaver af, og at selskabet forud for lukningen af adgangen til det elektroniske forsendelsessystem NCTS den 6. oktober 2012 havde opstartet fire forsendelsesangivelser for de pågældende fiskeprodukter og modtaget et MRN-nr. pr. angivelse.

Det lægges videre til grund, at de pågældende forsendelsesangivelser ikke var blevet frigivet i NCTS, da transporten af varerne til bestemmelsestoldstedet i Polen blev påbegyndt, og at der er fremlagt dokumentation for, at de pågældende fiskeprodukter efterfølgende er blevet indfortoldet i Rusland.

Retten finder, at selskabets angivelser til forsendelsesproceduren ikke kan anses for endelige angivelser, da disse ikke er blevet frigivet af SKAT forud for transporten af varerne til bestemmelsestoldstedet i Polen.

Den manglende frigivelse af varerne forud for transporten af varerne skal anses for reelt at have frataget SKAT muligheden for at sikre toldtilsynet med disse varer, og at der herved har været en reel forøget risiko for integration af de pågældende varer i det økonomiske kredsløb i EU. Der er derfor opstået told- og importmomsskyld efter henholdsvis EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1 og momslovens § 12, stk. 1.

Retten finder videre, at selskabet som følge af den manglende endelige angivelse af varerne til forsendelsesproceduren ikke har opfyldt sine forpligtelser som bevillingshaver for oplaget efter toldbehandlingsbekendtgørelsen § 19, og at selskabet derfor skal anses for debitor for det skyldige toldbeløb efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 3, 4. led.

Det er derfor berettiget, at SKAT har anset selskabet som debitor for det skyldige toldbeløb efter EF-Toldkodeksens artikel 201, stk. 3, og som betalingspligtig for den skyldige importmoms efter momslovens § 46, stk. 4.

Retten finder videre, at selskabet ikke er berettiget til at foretage fradrag for det skyldige importmomsbeløb, da der ikke er tale om indkøb m.v. af varer, der anvendes til brug for selskabets momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 3).

Den påklagede afgørelse om opkrævning af told og importmoms på i alt 511.722,90 kr. stadfæstes derfor.

..."

H1 indbetalte beløbet med påløbne renter den 17. juni 2013.

Forklaringer

SE har forklaret, at han siden 1. oktober 1990 har været ansat hos H1. Han er i dag udviklings- og salgsdirektør for ... divisionen. Selskabet blev stiftet i 1972 og har i dag godt 1.300 ansatte, fordelt på 68 kontorer verden over. Selskabet tilbyder alle former for transportløsninger med alle transportmidler og uanset godsets art og omfang. Selskabet har vedrørende den nordatlantiske aktivitet et samarbejde med det færøske rederi G1 og har ca. 150 trailere i fast rotation. Den sydgående trafik fra Færøerne til Danmark vedrører hovedsagelig eksport af fisk. H1 sørger for, at fiskene bliver læsset på Færøerne, at trailerne blev trukket på færgen, sejlet til ...1, og at godset enten bliver leveret til dør et sted i Europa eller omlæsset. Selskabet forestår også toldbehandlingen. Der anvendes i 99 % af forsendelserne fra Færøerne et løstrailersystem.

Vedrørende de fire forsendelser, som sagen handler om, sørgede H1 for, at trailerne blev hentet på Færøerne, sat på skibet, trukket til terminalen i ...1 og kørt til selskabets lagerplads med henblik på omladning til nye trailere. Ved fisk til Rusland overvåges omladningen af Fødevaremyndighederne. Det er en medarbejder fra Fødevarestyrelsen, som klipper det segl, traileren er blevet plomberet med på Færøerne. Vedkommende overværer herefter omladningen og plomberer den nye trailer.

Der er ca. 80 forsendelser pr. anløb. Det bliver til omkring 4.000 forsendelser årligt, som H1 varetager toldbehandlingen for. Hovedparten EU-fortoldes. I forhold til 2012 har der i 2014 som følge af bl.a. EU's restriktioner overfor Rusland været en stor stigning i antallet af forsendelser af fisk fra Færøerne til Rusland.

Selskabets kunde ved de omhandlede forsendelser; G2, er den største producent af laks på Færøerne, og selskabet har været kunde hos H1 siden omkring 2005. H1 afkrævede G2 for søfragten og et gebyr til Fødevarestyrelsen. Selve toldbehandlingen blev der ikke faktureret særskilt for. Arbejdet indgik som en del af fragten og den tilbudte logistikløsning.

H1 har et fint forhold til de lokale toldmyndigheder. For år tilbage var der lidt divergerende opfattelser af, hvorledes samarbejdet burde fungere, og der blev holdt nogle møder. Det vedrørte ikke nogen af de medarbejdere, som er involveret i denne sag eller de sagsprocedurer, sagen handler om.

I 2012 var det sædvanligt, at H1 angav godset, før skibet var anløbet ...1. Man gjorde det ud fra den opfattelse, at det ville være en hjælp for alle parter, herunder SKAT. Selskabet har en bevilling til at anmelde forsendelser elektronisk, så forsendelsen ikke fysisk skal fremvises for toldstedet. Selskabets medarbejdere indtaster oplysningerne i selskabets system og sender herefter anmeldelsen til SKAT elektronisk. Selskabet har som følge af sagen ændret procedure, så SKAT og ikke selskabet nu opstarter T1 dokumentet. Man bruger altså ikke bevillingen. Nu foregår det sådan, at selskabet indtaster oplysningerne og printer dokumentet, som gives til chaufføren, der herefter kører til toldstedet i ...1, hvor SKATs medarbejder registrerer dokumentet og dermed anmeldelsen i systemet. Timeouten på 15 minutter regnes fra dette tidspunkt. SKAT medarbejderen meddeler herefter til chaufføren, om vedkommende kan køre.

Det er yderst sjældent, at SKAT foretager kontrol på indgående gods, altså fisk. Han kan kun huske én kontrol. Han var ikke involveret i de forsendelser, sagen vedrører. Selskabet har en toldportal; et opslagsværk med information til medarbejderne. Han ved ikke, om der heri er retningslinjer for brug af nødproceduren.

NJ har forklaret, at hun er speditør hos H1. Hun begyndte sin karriere i SKAT i 1981 og var her i knap 21 år. Siden har hun været ansat i forskellige speditionsfirmaer og begyndte i januar 2011 hos H1.

Hun skal bl.a. sørge for, at forsendelserne til Danmark bliver fortoldet eller kørt efter en anden procedure, alt afhængig af hvilket gods, der er tale om, og hvor det skal hen.

Hun lavede de midlertidig oplæg og forberedte T1 dokumenterne for de fire forsendelser, sagen vedrører. Der var ikke noget usædvanligt heri. De fire forsendelser adskilte sig kun fra de øvrige forsendelser, som kom med færgen den pågældende lørdag, ved at der manglede oplysninger om kundens betaling. Hun kunne derfor, som det blev gjort med de andre forsendelser, ikke sætte T1 dokumenterne i gang allerede om fredagen. E-mailen til SKAT er en forudanmeldelse om, at der vil ankomme varer til forsendelse. Det er et krav, at der indgives en sådan anmeldelse, som formentligt har til formål, at SKAT har bedre tid til at vurdere, om forsendelsen skal udtages til kontrol. Der skal også indsendes et skibsmanifest. Det indeholder oplysninger om, hvilke varer der kommer ind med skibet.

Hun ringede til SKAT om fredagen og oplyste dels, at hun ville indsende forudanmeldelsen og dels, at hun ville sætte forsendelserne i gang. Der var ingen protest imod dette. Hun husker ikke navnet på den medarbejder, hun talte med, men hun ringede kun én gang og har formentlig kun talt med én person. De talte ikke om, at nødproceduren skulle anvendes. Fremgangsmåden med, at forsendelserne blev sat i gang, før skibet ankom, var sædvanlig.

Hun vidste, at NCTS systemet ville være lukket om lørdagen. De fire forsendelser blev tastet ind i systemet om fredagen, men først sat i gang lørdag. Det var hende, som gjorde dette. Hun tænkte ikke over, om det skete, så timeouten på 15 minutter kunne nås, før nedlukningen kl. 08.30. Hun regnede med, at indtastningerne foretaget inden kl. 08.30 blev ekspederet.

Omlæsningen var først færdig om eftermiddagen. På et tidspunkt efter kl. 15.00 konstaterede hun, at T1 dokumenterne ikke var blevet frigivet. Hun ringede derfor til SKAT og spurgte, hvad hun skulle gøre. Klokken var da over 16.00. Hun fik oplyst, at T1 dokumenterne ville være frigivet i systemet, når chaufførerne nåede frem til den polske grænse. Hun forstod dette sådan, at der var givet grønt lys til, at lastbilerne måtte køre. På dette tidspunkt vidste hun ikke, hvorfor T1 dokumenterne ikke var blevet frigivet. Efterfølgende har hun fået oplyst, at angivelserne er gået tabt på grund af de nedbrud, som fulgte efter opdateringen. Hun talte med MN. Hun kender MN. De har arbejdet sammen i 20 år og har bl.a. været tillidsmænd sammen. Da vidnet var ansat i SKAT kunne medarbejderne bytte vagter. Man gav besked om vagtbytte, men vagtplanen blev ikke ændret og tjenestetidsopgørelsen blev lavet ud fra vagtplanen medmindre de vagter, der blev byttet, ikke i forhold til timerne udlignede hinanden. En aftenvagt var fra kl. 18.00 til 05.00. Man kunne godt møde ind igen allerede næste dag kl. 16.00.

Hun husker ikke mere præcist, hvornår omlæsningen var færdig lørdag eftermiddag. Lastbilerne kom til kontoret og fik papirerne, efterhånden som de var færdige. Hun er sikker på, at de fire lastbiler, sagen vedrører, først kørte efter kl. 15.00.

Hun benyttede ikke nødproceduren i 2012. Ved denne fremgangsmåde skal T1 dokumentet, som indeholder de samme oplysninger, som det elektronisk fremsendte dokument, printes. Chaufføren tager dokumentet med til toldstedet, som stempler det. Ved forsendelser af fisk er det flere gange sket, at lastbilerne, når systemet ikke har fungeret, har fået lov at køre, selvom forsendelsen ikke var frigivet i systemet. Hun kan på H1's system se, om forsendelsen er frigivet.

Forevist bilag B har hun forklaret, at det ikke er dette skærmbillede, hun kan se. Hun kan kun se én linje. Når forsendelsen er frigivet, står der "Frigivet til transit". Det fremgår ikke, hvornår sikkerheden stilles. Hun skal taste beløbet ind, når hun indtaster de øvrige oplysninger. Alle forsendelser får et MRN nummer. Hun overvejede ikke at bruge nødproceduren og er ikke bekendt med, om H1 havde retningslinjer for, hvornår denne procedure skulle anvendes.

LC har forklaret, at han har været ansat hos H1 i 26 år. Han arbejder stort set kun med toldforhold både i forhold til myndighederne og i forhold til selskabets kunder. Han er medlem af Toldudvalget som repræsentant for G3.

Nødproceduren er en papirprocedure, som kan anvendes, hvis edb-systemet ikke virker hos H1 eller hos SKAT. Når nødproceduren bruges tildeles forsendelsen typisk ikke et MRN nummer. Det giver ofte problemer under transporten. Ved den polske grænse kommer forsendelser uden MRN nummer typisk til at vente i 2 - 3 dage. Lastbilerne kommer bag i køen, og H1 må hyre en lokal speditør til at forklare overfor og forhandle med tolden. Forsendelser, som køres via nødproceduren, er desuden ikke omfattet af den sikkerhedsstillelse for told og moms, som NCTS systemet anvender. H1 har for at blive godkendt som bruger skullet stille en sikkerhed for forsendelser, som bliver kørt via systemet. Sikkerheden er tegnet gennem G3 som en kaution hos Tryg. Ved hver forsendelse skal det beregnes, hvad beløbet udgør for den konkrete forsendelse.

Forevist bilag 31 har han forklaret, at punkt 52 viser, at der er stillet sikkerhed.

Forevist bilag B har han forklaret, at teksten i punkt 6 viser, at SKAT har modtaget oplysningen om H1's sikkerhedsstillelse. Hvis der havde været en fejl, ville der ikke stå "Godkendt", men f.eks. "Garanti ej gyldig". Bilaget viser altså, at der var stillet sikkerhed for forsendelsen.

Når selskabet har indtastet oplysningerne i NCTS systemet og oplysningerne er valideret skal en eventuel annullering af anmeldelsen ske elektronisk via systemet.

Når der er varslet, at NCTS systemet i et tidsrum ikke vil kunne bruges, vil H1 forsøge at få så meget som muligt igennem systemet inden nedlukningen. Dette for at undgå den manuelle proces og for at få et MRN nummer til forsendelsen. Hvis dette nummer ikke fremgår af forsendelsesdokumentet, vil chaufføren ikke køre. MRN nummeret viser, at der er stillet sikkerhed for told mv. Hvis der ikke er sådan sikkerhed, kan vognmanden risikere at hæfte for told- og afgiftskrav.

Efter en nedlukning vil NCTS systemet behandle de indtastede data i omvendt rækkefølge, således at de sidst indtastede anmeldelser behandles først. Da systemet startede op igen kl. 15.00 den pågældende lørdag gik systemet altså i gang med at ekspedere køen i bagvendt rækkefølge. Systemet kan imidlertid kun rulle tilbage én gang. Da systemet gik ned kl. 17.20, fangede systemet, da det igen kom op at køre, kun de oplysninger, som var indtastet efter kl. 15.00 og ikke de anmeldelser, der var indtastet, men ikke færdigbehandlet, før nedlukningen kl. 08.30. Disse anmeldelser skulle skubbes videre manuelt. SKAT kan til enhver tid gå ind i systemet på MRN nummeret, men om lørdagen var der formentlig travlhed, idet der på grund af nedlukningen og de efterfølgende nedbrud var mange forsendelser i kø.

Da SKAT blev ringet op den 8. oktober, hvor lastbilerne holdt ved den polsk/russiske grænse, kunne medarbejderen ved SKAT let have skubbet forsendelserne videre i systemet. Det er blevet gjort i mange andre tilfælde. Polakkerne valgte at lade lastbilerne køre videre og foretog ikke beslaglæggelse. Det viser også, at der ikke reelt var noget galt.

I 2012 var det normalt, at H1 allerede inden færgen var lagt til kaj lavede alle dokumenterne, også vedrørende den videre forsendelse. Det havde selskabet gjort i flere år.

Selskabet er godkendt afsender, hvilket betyder, at selskabet selv via NCTS kan generere forsendelsesdokumentet og ikke har pligt til fysisk at køre godset til tolden til fremvisning.

Ved udgangstoldstedet viser chaufføren T1 dokumentet til tolderen, som scanner stregkoden. Tolden stempler TIR Carnet, som skal bruges til transporten i Rusland, og vil herefter normalt lukke T1 dokumentet. I dette tilfælde kunne de fire dokumenter ikke lukkes, idet de fortsat kørte i SKATs system. Han ved ikke, hvordan det ser ud på de polske eller de danske toldmyndigheders skærme, når der indtastes et MRN nummer, som ikke er frigivet.

Timeouten på 15 minutter er den tid, som SKAT har til at vurdere, om man vil kontrollere godset. Tidligere var timeouten på 2 timer.

Foreholdt, at der ved nogle af de indtastede forsendelser var mindre end 15 minutter til den varslede systemnedlukning, har vidnet forklaret, at han gik ud fra, at SKAT under alle omstændigheder også behandlede de oplysninger, som systemet havde modtaget inden kl. 08.30.

Foreholdt at det af bilag A, side 7, fremgår, at forsendelses-ledsagedokumentet ved udstedelsen automatisk forsynes med et referencenummer, har vidnet forklaret, at det forudsætter, at alle felter er behørig udfyldt, og at SKAT har valideret de indtastede oplysninger, f.eks. vedrørende garantien.

Han har forstået Toldvejledningens pkt. B.1.2.5 således, at nødproceduren ikke kan anvendes, hvis forsendelsen har fået et MRN nummer. Han kunne ikke finde på at overstrege eller på anden måde klippe/klistre i et forsendelsesdokument. Desuden ville der i givet fald blive oprettet flere forsendelser for samme transport; én i NCTS systemet og en i nødproceduren. Det har tidligere givet anledning til sager med SKAT. Et andet speditørfirma måtte helt til EU-domstolen for at få slettet et toldkrav, der var baseret på en dobbeltregistrering. Praksis på daværende tidspunkt var altså, at SKAT opkrævede told på T1 forsendelser, der ikke var blevet lukket.

Forevist bilag F, pkt. 15 til 23, har han forklaret, at der er tale om en nyere udskrift. I 2012 var opsætningen anderledes. Bl.a. ville der, hvis sikkerheden ikke var godkendt, havde stået en tekstmeddelelse om dette.

MN har forklaret, at hun arbejder ved SKAT. Hun har været ansat her siden 1. august 1975 og har i de sidste 9 ½ år arbejdet i toldekspeditionen. Afdelingen ekspederer bl.a. de færger, som kommer ind med gods, herunder fortolder og frigiver godset.

Vedrørende sagen har hun fået oplyst, at hun skulle have været på arbejde den pågældende lørdag og udtalt nogle ting. Hun havde vagten natten mellem fredag og lørdag og mødte ind fredag kl. 18.00. Hun havde fri lørdag morgen kl. 05.00. Om fredagen ringede NJ og spurgte, om hun måtte starte forsendelserne op, selvom der manglede nogle oplysninger. Vidnet husker opringningen, som først blev besvaret af en kollega, hvorefter vidnet tog over på samtalen. De drøftede, at H1 ville have mulighed for at bruge nødproceduren. Hun er sikker på, at hun ikke var på arbejde om lørdagen. Hun mødte først ind igen tirsdag. Det fremgår også af hendes tjenestetidsopgørelse, som laves efter udgangen af måneden. De får tillæg for aften, nat og weekend vagter. Hvis nogen bytter vagt, skal det være den vagt, man reelt har, der skrives på opgørelsen.

En transport må ikke køre, når varen ikke er frigivet. Det er ikke normalt, at afdelingen giver tilladelse til dette. Man kan ikke mundtligt frigive en forsendelse.

En godkendt afsender kan selv lave dokumenterne og ved tryk på en knap sende anmeldelsen til SKAT. I SKATs system er der indbygget en timeout på 15 minutter, som løber fra modtagelsen af anmeldelsen. De medarbejdere, der laver kontrol, skal trykke på en knap, inden timeouten er udløbet, hvis forsendelsen skal udtages til kontrol. Hvis forsendelsen ikke udtages til kontrol, kører anmeldelsen videre gennem systemet og det tjekkes, at sikkerhedsstillelsen er i orden.

Sikkerhedsstillelsen er ikke tjekket ved de fire forsendelser.

Forevist bilag B har vidnet forklaret, at "godkendt" blot betyder, at anmeldelsen er indsendt. SKAT kunne, hvis godset f.eks. var blevet væk under transporten gennem EU, ikke have krævet sikkerheden, når forsendelsen ikke var færdigbehandlet.

Ved nødproceduren foregår anmeldelsen og behandlingen heraf manuelt og der arbejdes med flere eksemplarer af forsendelsesdokumentet. Nødproceduren kunne godt have været anvendt, selvom forsendelsesdokumentet havde fået et MRN nummer. Man kunne have brugt det samme papir og blot have overstreget MRN nummeret samt stemplet dokumentet. SKAT ville, når forsendelsen var afsluttet, have sørget for, at NCTS forsendelsen blev slettet.

På ny forevist bilag B har vidnet forklaret, at pkt. 9 viser, at tolderen i Polen gik ind på MRN nummeret og forespurgte på det. Svaret ses i pkt. 10. Meddelelsen betyder, at dokumentet ikke var i den rigtige status.

Hvis SKAT printer et T1 dokument, før forsendelsen er frigivet, vil der stå "kontorkopi" hen over papiret.

Når en godkendt afsender sender et T1 dokument til SKAT under den forenklede procedure tildeler NCTS systemet et MRN nummer til forsendelsen.

I systemet er de fire forsendelser i dag endnu ikke afsluttet. Det gøres først, når sagen er afsluttet.

En godkendt afsender skal indsende en forudanmeldelse om, at der på et givent tidspunkt vil ankomme noget gods. Man kan godt indsende oplysningerne, før skibet ankommer. Kontrolmedarbejderne hos SKAT ser allerede på sagen, når man modtager forudanmeldelsen og vurderer, om forsendelsen skal udtages til kontrol. Afgørelsen af, om en forsendelse skal udtages til kontrol træffes altid af en medarbejder. Edb-systemet udtager ikke selv forsendelser. Hun sidder ikke selv i kontrolafdelingen, men mener at SKAT allerede om fredagen, hvor man fik forudanmeldelsen, ville have truffet afgørelse om, hvorvidt forsendelserne skulle udtages til kontrol. Selve meddelelsen om udtagning sker indenfor timeouten, men hun mener, at der skal gøres noget klar.

Forevist bilag F og forespurgt til, hvorfor der under statuskollonen står "Fremsendt" har vidnet forklaret, at hun tror, at der er tale om en forsendelse, der er kørt efter standard proceduren og ikke efter den forenklede procedure med en godkendt afsender.

Hun var ikke på arbejde lørdag den 6. efter kl. 05.00. Hun er helt sikker. Hun blev allerede om tirsdagen konfronteret med sagen, herunder at hun skulle have talt med H1 om lørdagen.

NN har forklaret, at hun har arbejdet ved SKAT i 19 år. Hun ekspederer lastbiltrafikken fra og til Norge og Sverige. Hun har tidligere også lavet fysisk kontrol.

Mandag den 8. oktober konstaterede hun, at der var fire forsendelser, som kun stod som godkendt i systemet. Hun ringede til H1, hvor hun talt med NJ. NJ oplyste, at lastbilerne var kørt om lørdagen. Vidnet gik herefter i gang med sagsbehandlingen. Man var kørt med varerne uden at have en gyldig T1 forsendelse, dvs. uden at papirerne var frigivet i systemet. Når forsendelsen ikke er frigivet, er der ikke stillet sikkerhed for told- og afgiftskrav.

Forevist bilag 2 har hun forklaret, at det er hende, der har truffet afgørelsen.

Hun var ikke på arbejde lørdag den 6. oktober, og har ikke talt med NJ eller andre fra H1 før om mandagen.

Et midlertidigt oplæg er et lager, hvor gods kan ligge i 14 dage, inden det skal besluttes, om varen skal videre eller skal fortoldes. I dette tilfælde blev det midlertidige oplæg brug til omladning.

I forhold til standard proceduren giver den forenklede procedure H1 nogle fordele. Transporten skal ikke til toldstedet for at starte papiret op. Der er nogle betingelser, bl.a. at der er sket forudanmeldelse, og nogle frister.

H1 kunne have brugt nødproceduren og kunne endda have brugt T1 dokumentet, som var genereret i systemet. Selskabet skulle da i stedet stemple dokumentet og give SKAT besked om, at man ville bruge nødproceduren. Efterfølgende skulle man have bedt SKAT annullere NCTS forsendelsen. Der er lidt mere arbejde ved nødproceduren, bl.a. skal der gives nogle yderligere oplysninger til SKAT.

Forevist bilag B har vidnet forklaret, at status "godkendt" betyder, at H1 har indsendt oplysninger til SKAT om, at man vil opstarte en forsendelse. Som det første tildeles et MRN nummer. Nummeret står under stregkoden på T1 dokumentet. At der under pkt. 6 står "godkendt" betyder ikke, at der da var sikkerhed på forsendelsen. Pkt. 9 viser, at Polen har forespurgt på MRN nummeret og pkt. 10 viser, at toldstedet i Polen fik besked om, at forsendelsen ikke var gyldig; at den ikke fandtes. Tolderen i Polen kunne på sin skærm altså ikke se angivelsen.

I den omvendte transportsituation; varer fra f.eks. Rusland til Færøerne, ville den danske toldmyndighed i et sådant tilfælde have bedt om at få lavet et nyt T1 dokument, således at der var sikkerhed for told- og afgiftskrav.

H1 har som godkendt afsender stillet en sikkerhed i form af en garanti på x kr. For hver forsendelse beregnes på grundlag af fakturabeløbet det told- og afgiftskrav, som vil blive krævet, hvis varerne ikke går ud af EU. Sikkerheden stilles ved, at der trækkes på garantien.

Man kan ikke få frigivet en forsendelse mundtligt. Hun har ikke udover forespørgslen i systemet hørt noget fra de polske toldmyndigheder.

Parternes synspunkter

H1 A/S har procederet i overensstemmelse med selskabets påstandsdokument af 18. februar 2015, hvoraf fremgår:

"...

Anbringender

De anbringender, som er gjort gældende under forberedelsen fastholdes i deres helhed.

Det er ubestridt mellem parterne, at H1 har betalt et samlet beløb på kr. 524.115,50.

Der er i øvrigt enighed mellem parterne om, at det afgørende for momspligtens indtræden er, om der er opstået toldskyld efter reglerne i Toldkodeksen.

Det er således afgørende for både told- og momsskylden, om der er opstået toldskyld i henhold til reglerne i Toldkodeksen.

De anførte anbringender gøres således gældende både i forhold til told- og momsskyld.

1. Anbringender opsummeret i hovedpunkter

H1 gør overordnet gældende, at den af SKAT foretagne opkrævning hos H1 af told og importmoms på i alt kr. 524.115,50 er uberettiget, idet der ikke er hjemmel til opkrævningen.

Det gøres gældende, at SKAT har frigivet de fire varepartier til forsendelse til Rusland, idet H1 inden varerne forlod toldoplaget rettede henvendelse til SKAT, som oplyste, at forsendelserne ville blive frigivet, men at dette først kunne registreres i NCTS-systemet, når køen i systemet var afviklet, og at de således ville være frigivet, når de kom frem til den polsk-russiske grænse, hvilket må forstås som en meddelelse om, at varerne var frigivet og at lastbilerne kunne køre fra toldoplaget.

Såfremt Retten måtte finde, at de fire varepartier ikke var frigivet af SKAT, gøres det i første række gældende, at Toldkodeksens art. 203 ikke finder anvendelse i en situation, som den der foreligger i forhold til de fire varepartier.

I anden række gøres det gældende, at det under alle omstændigheder er en forudsætning for at anvende toldkodeksens artikel 203, at varen er blevet unddraget toldtilsyn, og at de fire varepartier ikke er blevet unddraget toldtilsyn.

Det gøres videre gældende, at Toldkodeksens art. 204 ikke finder anvendelse, idet H1 ikke har misligholdt sine forpligtelser, hverken i forbindelse med den midlertidige opbevaring eller de efterfølgende forsendelsesprocedurer, og at told- eller momsskyld således ikke kan være opstået i henhold til Toldkodeksens art. 204.

Såfremt Retten måtte finde, at H1 har misligholdt sine forpligtelser, enten i henhold til den midlertidige opbevaring eller forsendelsesprocedurerne, gøres det gældende, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller de efterfølgende forsendelsesprocedurer, idet varerne utvivlsomt er udført til Rusland, og idet der ikke er tale om et forsøg på at unddrage varerne toldtilsyn, og idet misligholdelsen ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra H1's side, og endelig idet alle nødvendige formaliteter til afklaring af varernes situation er gennemført, og at told- eller momsskyld således ikke kan være opstået i henhold til Toldkodeksens art. 204.

Såfremt Retten måtte finde, at der er opstået told- og/eller momsskyld, gøres det gældende, at der bør indrømmes H1 fritagelse for told- og momskravet i medfør af Toldkodeksens art. 239, idet der hverken foreligger urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed fra H1's side.

Såfremt Retten måtte anse anmodning for fremsat for sent, gøres det gældende, at fritagelsen desuagtet bør indrømmes, idet Toldkodeksens art. 239 indeholder hjemmel hertil, og idet varerne utvivlsomt ikke er indgået i Den Europæiske Unions økonomiske kredsløb.

2. SKATs frigivelse

Det gøres gældende, at SKAT har frigivet de fire varepartier til forsendelse til Rusland, idet H1 inden varerne forlod toldoplaget rettede henvendelse til SKAT, som oplyste, at forsendelserne ville blive frigivet, men at dette først kunne registreres i NCTS-systemet, når køen i systemet var afviklet, og at de således ville være frigivet, når de kom frem til den polsk-russiske grænse, hvilket må forstås som en meddelelse om, at varerne var frigivet og at lastbilerne kunne køre fra toldoplaget.

3. Ad Toldkodeksens art. 203

Såfremt Retten måtte finde, at SKAT ikke har frigivet de fire varepartier, gøres det gældende, at der ikke er opstået told- eller momsskyld i henhold til Toldkodeksens art. 203.

3.1. Anvendelsesområdet for Toldkodeksens art. 203

Det gøres i første række gældende, at Toldkodeksens art. 203 ikke finder anvendelse i en situation, som den der foreligger i forhold til de fire varepartier.

Toldkodeksens art. 203, stk. 1, har følgende ordlyd (min fremhævning):

"...

1.

Toldskyld ved indførsel opstår, når:

-

en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn.

..."

Det gøres i den forbindelse gældende,

at

Toldkodeksens art. 203 alene kan finde anvendelse, hvis der har bestået en risiko for at de fire varepartier er indgået i Den Europæiske Unions økonomiske kredsløb.

Ved EU-Domstolens afgørelse af 15. maj 2014 i sag C-480/12, præmis 35 og 37, har EU-Domstolen om anvendelsesområdet for Toldkodeksens art. 203 udtalt, at anvendelsen af Toldkodeksens art. 203 er begrundet, når varens forsvinden indebærer en risiko for, at den indtræder i Den Europæiske Unions økonomiske kredsløb, og at det i en situation, hvor varen ikke er blevet integreret i det økonomiske kredsløb uden at være blevet fortoldet, synes udelukket, at Toldkodeksens art. 203 finder anvendelse.

Det gøres således gældende,

at

der ikke har bestået en risiko for at de fire varepartier er indgået i Den Europæiske Unions økonomiske kredsløb.

De fire varepartier blev faktisk frembudt for myndighederne på udpassagetoldstedet i Polen, og de fire varepartier faktisk blev udført af EU og indført og indfortoldet i Rusland, hvorfor de fire varepartier således med sikkerhed ikke er indgået i Den Europæiske Unions økonomiske kredsløb.

På den baggrund er der ikke opstået told- eller momsskyld i henhold til Toldkodeksens art. 203.

3.2. Varerne er ikke unddraget toldtilsyn

Det gøres i anden række gældende,

at

det under alle omstændigheder er en forudsætning for at anvende Toldkodeksens art. 203, at varen er blevet unddraget toldtilsyn, og

at

de fire varepartier ikke er blevet unddraget toldtilsyn.

Varerne blev ved ankomst til Danmark oplagt på toldoplag i overensstemmelse med forskrifter, og blev i den forbindelse frembudt for SKAT i fuldstændig overensstemmelse med reglerne.

Der blev efter forskrifterne i toldkodeksen oprettet T1-forsendelser for alle fire varepartier, og der blev fra SKATs NCTS-system genereret alle de nødvendige papirer ligesom der fra NCTS-systemet var genereret MRN-nummer for alle fire forsendelser.

H1 har ikke haft mulighed for at anvende nødproceduren.

SKAT har ikke været hindret i adgangen til varerne, hvorfor der allerede af den grund ikke foreligger en unddragelse i art. 203's forstand, idet SKAT stedse har haft kendskab til de fire varepartiers placering og således haft samme mulighed for at kontrollere varerne på samme måde som ved enhver anden T1-forsendelse, eftersom de fire varepartier blev frembudt for de polske myndigheder på udpassagetoldstedet og forseglingerne var intakte, og idet det har været muligt at kunne kommunikere med chaufførerne i hver af de fire lastbiler.

Det kan ikke lastes H1, at de fire MRN-numre ikke fandtes i NCTS-systemet, da lastbilerne ankom til Polen, idet det er dokumenteret, at MRN-numrene var genereret og fandtes i NCTS-systemet inden systemnedbruddet lørdag, den 6. oktober 2012, kl. 17.20, og at der faktisk ikke er dokumentation for, at forsendelserne ikke inden nedbruddet var registreret som frigivne, hvilket da også er i overensstemmelse med den aftale, som H1 traf med SKAT inden lastbilerne kørt mod Polen.

Der beror alene på nedbruddet i SKATs NCTS-system, at data omhandlende de indberettede forsendelser forsvandt fra NCTS-systemet, og det fremgår direkte at SKATs egne driftsmeddelelser, at nedbruddet skyldtes "interne problemer hos SKAT". Det kan dermed lægges til grund, at de manglende data ikke skyldes H1's IT-system eller H1's forhold i øvrigt.

Det kan samtidig lægges til grund, at H1's angivelser i systemet har været korrekte og endeligt afsluttede fra H1's side.

Det må derfor - uanset at systemnedbruddet - lægges til grund, at SKAT har været i besiddelse af alle krævede oplysninger om varerne og hvor disse befandt sig.

Varerne har på intet tidspunkt været fjernet fra lastbilerne, som var plomberet. Det må forventes, at de polske myndigheder havde reageret, såfremt plomberingen var brudt eller manipuleret ved ankomst til bestemmelsestoldstedet i Polen.

Det kan ligeledes lægges til grund, at H1 har stillet fast kaution for told og afgifter.

På den baggrund er der ikke opstået told- eller momsskyld i henhold til Toldkodeksens art. 203.

4. Ad Toldkodeksens art. 204

Toldkodeksens art. 204 har følgende ordlyd (mine fremhævninger):

"...

1. Toldskyld ved indførsel opstår:

a)

når en af de forpligtelser, der opstår ved en importafgiftspligtig vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelse af den toldprocedure, som varen er undergivet, misligholdes, [...]

[...] i andre end de i artikel 203 omhandlede tilfælde, medmindre det godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure. [...]

..."

4.1. H1 har ikke misligholdt sine forpligtelser

Det gøres gældende,

at

det er en forudsætning for at Toldkodeksens art. 204 finder anvendelse, at en af de forpligtelser som de fire varepartier var undergivet, er misligholdt, og

at

H1 har hverken misligholdt sine forpligtelser i forhold til de midlertidige oplæggelser eller T1-forsendelserne og at samtlige betingelser for henførelse af de fire varepartier under midlertidige oplag og T1-forsendelser er opfyldt.

På den baggrund er der ikke opstået told- eller momsskyld i henhold til Toldkodeksens art. 204.

4.2. En eventuel misligholdelse har ikke haft reelle følger for det korrekte forløb

Såfremt Retten måtte finde, at H1 har misligholdt sine forpligtelser i forbindelse med de fire varepartier, gøres det gældende,

at

en eventuel misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure.

Der har ikke bestået en risiko for, at varerne blev integreret i Den Europæiske Unions økonomiske kredsløb uden at blive fortoldet. Det følger af EU-Domstolens præmisser i C-480/12, at der ikke er risiko for, at varen indtræder i Den Europæiske Unions økonomiske kredsløb, når den er frembudt på toldbestemmelsesstedet, uagtet at visse procedurer ikke er opfyldt.

Gennemførelsesbestemmelsernes art. 859 har følgende ordlyd (mine fremhævninger):

"...

Følgende misligholdelser anses efter kodeksens artikel 204, stk. 1, for ikke at have haft reelle følger for det korrekte forløb af midlertidig opbevaring eller toldprocedurer, forudsat:

-

at de ikke er et forsøg på at unddrage varen toldtilsyn

-

at de ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side

-

at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er gennemført efterfølgende:

...

5)

flytning uden tilladelse af en vare, der er under midlertidig opbevaring eller henført under en toldprocedure, såfremt den kan frembydes for toldmyndighederne, hvis de anmoder herom

6)

udførsel fra Fællesskabets toldområde af en vare, der er under midlertidig opbevaring eller henført under en toldprocedure, eller dens tilførsel til en frizone af kontroltype I som defineret i artikel 799 eller til et frilager, uden at de nødvendige formaliteter opfyldes

..."

Det gøres gældende,

at

en eventuel misligholdelse af forpligtelserne fra H1's side under alle omstændigheder er omfattet af de tilfældetyper, som er opregnet i Gennemførelsesbestemmelsernes art. 859, nr. 5 og nr. 6.

Det gøres i den forbindelse desuden gældende,

at

der ikke er tale om et forsøg på at unddrage varepartierne toldtilsyn.

Varerne er i overensstemmelse med T1-dokumentet frembudt for de polske toldmyndigheder. Varerne er indfortoldet i Rusland, og dermed kan varerne ikke være indgået i EU.

Varerne, som er frembudt for de polske myndigheder og senere indfortoldet i Rusland, er med sikkerhed de samme varer, som på toldoplag i ...1 blev lastet i lastbilerne, idet plomberne, som lastbilerne blev forseglet med af Fødevarestyrelsen ved omladningen i ...1 er fundet intakte ved de russiske fødevaremyndigheders veterinærkontrol i forbindelse med varernes indførsel i Rusland.

Der er ikke tale om forsøg på at unddrage varerne toldtilsyn, idet H1 stedse har foretaget de påkrævede anmeldelser til myndighederne, samt idet H1 gentagne gange har rettet henvendelse direkte til SKAT omkring forsendelserne, hvilket i sagens natur ikke ville være sket, hvis man havde unddragelseshensigt.

Varerne er faktisk blevet behandlet i overensstemmelse med reglerne, og H1 har stedse afgivet pligtmæssige og fornødne oplysninger til SKAT om de fire forsendelser.

Det gøres ligeledes gældende,

at

der ikke er udvist åbenbar forsømmelighed fra H1's side.

Der er ikke tale om åbenbar forsømmelighed fra H1's side, idet man har handlet i overensstemmelse med aftale med SKAT og idet årsagen til at forsendelserne ikke eksisterede i NCTS-systemet ved lastbilernes ankomst til den polsk-russiske grænse alene skyldes nedbrud af NCTS-systemet.

Dette skal i øvrigt vurderes ud fra den konkrete situation, og de faktiske handlemuligheder H1 har haft, herunder at H1 faktisk ikke konkret havde mulighed for at anvende nødproceduren for de fire varepartier, eftersom disse var angivet i NCTS-systemet inden der var mulighed for at anvende nødproceduren, idet dette ville have resulteret i dobbeltregistrering, og eftersom H1 ikke havde mulighed for at indsende annulleringsanmodning (IE014), da dette skal ske gennem NCTS-systemet, som ikke var tilgængeligt.

Telefonisk henvendelse var derfor den eneste mulighed.

H1 har udvist den agtpågivenhed, der med rette kan kræves, eftersom H1 har gjort hvad der var muligt for at forsendelsen fremstod korrekt angivet og direkte har forespurgt SKAT om, hvordan man skulle forholde sig.

Det gøres endelig gældende,

at

alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er gennemført efterfølgende,

SKAT havde modtaget alle formelle oplysninger, hvilket bekræftes af de T1-dokumenter, som blev genereret af NCTS-systemet inden nedbruddet.

Således gøres det, jf. gennemførelsesbestemmelsernes art 859, nr. 5 og 6, gældende at en eventuel misligholdelse af forpligtelser, ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure, og at der således ikke er opstået toldskyld, jf. toldkodeksens art. 204.

5. Ad Toldkodeksens art. 239

Såfremt Retten måtte finde, at der er opstået toldskyld, gøres det gældende, at der bør indrømmes fritagelse for told- og momsskyld i medfør af Toldkodeksens art. 239 (jf. for momsskyldens vedkommende tillige momslovens § 45, stk. 4), idet der hverken er udvist urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed fra H1's side.

Anmodningen må i alle tilfælde anses for fremsat overfor SKAT ved H1's replik af 11. april 2014, hvilket er inden for fristen på et år regnet fra datoen for afsigelsen af Landsskatterettens kendelse af 11. april 2013.

Såfremt Retten måtte anse anmodning for fremsat for sent gøres det gældende, at godtgørelsen desuagtet bør indrømmes, idet toldkodeksens art. 239 indeholder hjemmel hertil.

6. Tilbagebetalingspåstanden

I forhold til tilbagebetalingspåstanden gøres det gældende, at beløbet er opkrævet med urette og således skal tilbagebetales.

7. Rentepåstanden

I forhold til rentepåstanden gøres det gældende, at renteberegning skal ske i henhold til rentelovens § 5 og regnes fra den dag H1 indbetalte beløbet, den 17. juni 2013, og indtil betaling sker.

..."

Skatteministeriet har procederet i overensstemmelse med ministeriets påstandsdokument af 18. februar 2015, hvoraf fremgår:

"...

4. Anbringender

4.1 Toldkravet

Varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, er undergivet toldtilsyn straks ved indførslen og de kan underkastes toldkontrol efter gældende bestemmelser, jf. toldkodeksens artikel 37, stk. 1.

Varer fra tredjelande, som de i sagen omhandlede T1-varer, er således undergivet toldtilsyn straks ved indførslen, og indtil de igen udføres forskriftsmæssigt fra EU's toldområde i overensstemmelse med den pågældende udførselsprocedure.

Det følger af toldkodeksens artikel 203, stk. 1, at toldskyld ved indførsel opstår, når en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn.

Skatteministeriet gør i første række gældende, at H1 A/S med rette er blevet efteropkrævet told af de fire vareforsendelser med fersk laks, idet vareforsendelserne har været unddraget toldtilsyn, jf. toldkodeksens artikel 203, stk. 1.

EU-Domstolen har fastslået, at begrebet unddragelse fra toldtilsyn i artikel 203, stk. 1, omfatter enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, også sig midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn, og at gennemføre de kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i toldkodeksens artikel 37, stk. 1, jf. f.eks. dom i sag C-66/99, D. Wandel, præmis 47, sag C-371/99, Liberexim, præmis 55, og sag C-140/04, United Antwerp Maritime Agencies og Seaport Terminals, præmis 28.

Domstolen har i samme praksis fastslået, at der ikke kræves forsæt til at unddrage toldtilsyn i artikel 203, stk. 1's forstand, men alene, at visse objektive betingelser er opfyldt, herunder navnlig at varen ikke fysisk befinder sig på det godkendte opbevaringssted på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne vil foretage en undersøgelse heraf, jf. Wandel-dommen, præmis 48, og Liberexim-dommen, præmis 60.

Domstolen har på denne baggrund konkluderet, at enhver udtagelse fra det godkendte opbevaringssted af en vare, der er undergivet toldtilsyn, og som ikke er godkendt af den kompetente toldmyndighed, udgør en unddragelse i toldkodeksen artikel 203, stk. 1's forstand, jf. Wandel-dommen, præmis 50.

Det afgørende er, at H1 A/S har fraført varerne fra det midlertidige oplag i ...1, uden at varerne var blevet frigivet til forsendelse af SKAT. I medfør af toldkodeksens art. 51, må varer, der har status som varer under midlertidig opbevaring, kun befinde sig på steder, der er godkendt af toldmyndighederne og på betingelser, som disse fastsætter.

Først når forsendelsesangivelsen er antaget af SKAT, er varerne blevet frigivet, hvilket bevirker, at der kan disponeres over varerne til de formål, der er fastsat under den toldprocedure, som varen er henført under, jf. toldkodeksens art. 4, nr. 20.

Ved H1 A/S' fraførelse af varerne fra midlertidige oplag i ...1, hindrede H1 A/S SKAT i at kunne foretage en toldkontrol af varerne, såfremt SKAT på baggrund af angivelsen måtte have besluttet at gennemføre en sådan kontrol. Samtidig hindrede H1 A/S også, at de polske toldmyndigheder havde det fornødne grundlag til at kontrollere varerne ved ankomsten til Polen, idet varerne ikke blev frembudt for de polske myndigheder.

Skatteministeriet bestrider således, at varerne er blevet korrekt frembudt for de polske toldmyndigheder. Det følger af Toldkodeksen artikel 4, nr. 19, at "frembydelse" skal forstås på følgende måde:

"...

underretning af toldmyndighederne på den foreskrevne måde om varernes tilstedeværelse på toldstedet eller et andet sted, som toldmyndighederne har anvist eller godkendt.

..."

Skatteministeriet gør gældende, at varerne ikke blev frigivet af de danske toldmyndigheder, hvorfor der i sagens natur ikke kunne ske underretning af de polske toldmyndigheder på den foreskrevne måde. Varerne er således ikke blevet korrekt frembudt for de polske myndigheder. Det understreges endvidere af, at de polske myndigheder ikke var i stand til at modtage varerne ved den polske grænse, jf. bilag B, C, D og E.

Det forhold at de polske myndigheder alligevel har ladet varerne passere over grænsen, har ikke nogen afgørende betydning i denne sag. Tværtimod understreger det blot, at der netop er behov for, at varerne ledsages af frigivne transportdokumenter, således at toldmyndighederne har mulighed for at indhente oplysninger om forsendelserne.

Det er ikke en betingelse, at unddragelsen fra toldtilsyn har haft nogle konkrete virkninger for toldmyndighedernes mulighed for at identificere varen eller foretage en kontrol, jf. dom i sag C-222/01, British American Tobacco Manufacturing, præmis 54. Det er derfor uden betydning for spørgsmålet om toldskyldens opståen, om SKAT ikke konkret har haft til hensigt at udtage de fire omhandlede vareforsendelser til kontrol.

Den toldmæssige behandling i Polen og Rusland er derfor ikke afgørende for, om der i denne sag er opstået toldskyld. Det afgørende i sagen er udelukkende, at varerne i strid med toldreglerne er blevet fraført det midlertidige oplag, uden der var sket frigivelse af varerne.

Det kan heller ikke tillægges betydning for spørgsmålet om, hvorvidt der er opstået toldskyld, at varerne senere er genudført af EU til Rusland, jf. princippet i Dom af 6. september 2012, Eurogate, C-28/11, præmis 35.

Sagsøgeren har i processkrift 1, side 2, henvist til EU-Domstolens dom af 15. maj 2014 i sag C-480/12, og anført at det afgørende er, om der reelt og ikke objektivt har været en risiko. Denne dom angår imidlertid både andre faktiske omstændigheder og andre retsregler. Dommen adskiller sig dermed væsentligt fra denne sag, som navnlig angår toldskyld opstået i medfør af toldkodeksen artikel 203. I stedet henvises til EU-Domstolens nyere dom af 12. juni 2014 i sag C-75/13. Her fandt EU-Domstolen, at den midlertidige fjernelse af forsendelsesdokumenter fra varerne kunne kvalificeres som unddragelse fra toldtilsyn, idet toldmyndighederne hermed blev hindret i at få adgang til varer, der var undergivet tilsyn, og at foretage kontrolforanstaltninger, jf. præmis 30. Det var i den forbindelse uden betydning, at varerne blot midlertidigt var uden forsendelsesdokumenter.

I anden række gør Skatteministeriet gældende, at der er opstået toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a, som følge af misligholdelse af toldmæssige forpligtelser i forbindelse med en toldprocedure, idet varerne er fraført fra det midlertidige oplag og kørt mod bestemmelsesstedet i Rusland, uden at der var givet tilladelse hertil. Det gøres gældende, at misligholdelsen har haft reelle følger for det korrekte forløb af toldproceduren, idet der har bestået en risiko for, at varerne blev integreret i Unionens økonomiske kredsløb uden at være blevet fortoldet.

Toldkodeksens artikel 204 suppleres af gennemførelsesforordningens artikel 859 og 860 (forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 med senere ændringer). Det gøres gældende, at de udtømmende betingelser i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859 for ikke at anse misligholdelsen for at have haft reelle følger, ikke er opfyldt, allerede fordi misligholdelsen skyldes åbenbar forsømmelighed fra H1 A/S' side, jf. artikel 859, anden "pind".

Bedømmelsen af, om der foreligger åbenbar forsømmelighed, skal blandt andet ske under hensyn til den erhvervsdrivenes erfaring og agtpågivenhed, og hvor komplicerede de bestemmelser er, hvis manglende overholdelse har ført til opståen af toldkravet, jf. EU-Domstolens dom i sag C-48/98, Söhl & Söhlke, præmis 56.

H1 A/S er en erfaren virksomhed inden for transportløsninger. Det gøres gældende, at selskabet ikke har udvist fornøden agtpågivenhed ved at fraføre varerne fra det midlertidige oplag, uden at der var givet tilladelse hertil.

Der er heller ikke grundlag for godtgørelse af eller fritagelse for toldkravet i medfør af toldkodeksens artikel 239.

I henhold til artikel 239 i EF-toldkodeksen kan der indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter i særlige situationer, hvor den erhvervsdrivende ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed, jf. også gennemførelsesforordningens artikel 899.

Allerede fordi H1 A/S har gjort sig skyldig i "urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed" kan selskabet ikke få godtgørelse efter denne bestemmelse. Selskabet har heller ikke redegjort nærmere for, hvorfor der skulle foreligge en særlig situation.

Desuden er fristen på 12 måneder efter artikel 239, stk. 2, ikke overholdt. Der foreligger således ikke oplysninger om, at H1 A/S har anmodet om fritagelse eller godtgørelse inden for 12 måneder efter, at selskabet blev underrettet om toldkravet.

H1 A/S har under sagen gjort gældende, at der ikke grundlag for at efteropkræve told, da selskabet ikke havde mulighed for at få frigivet varerne til ekstern forsendelse, ligesom selskabet har anført, at det ikke kunne anvende nødproceduren.

Det bestrides.

Det forhold, at toldproceduren i NCTS ikke blev afsluttet, som følge af et varslet systemopdatering og interne driftsproblemer, kan ikke begrunde, at H1 A/S blot kunne videreføre varerne fra det midlertidige oplag, uden varerne var frigivet og uden, at der herefter opstod toldskyld for selskabet.

H1 A/S var bekendt med, at NCTS ville lukke ned den 6. oktober 2012, og at selskabet allerede af SKAT den 5. oktober 2012 var blevet henvist til at anvende nødproceduren, når varerne ankom til Danmark.

Til trods herfor valgte H1 A/S - i strid med SKATs telefoniske anvisning og oplysningerne i toldsystemets rullemenu - at angive forsendelserne i NCTS.

H1 A/S var under alle omstændigheder ikke afskåret fra at anvende nødproceduren, fordi selskabet i minutterne op til den varslede nedlukning af systemet havde startet fire forsendelsesangivelser i NCTS. I sådan en situation skal selskabet blot give SKAT besked om, at forsendelserne er kørt i nødprocedure, og at de startede forsendelsesangivelser derfor skal annulleres.

H1 A/S havde derfor mulighed for at anvende nødproceduren. Det beror dermed udelukkende på selskabets egne forhold, at nødproceduren ikke er anvendt, og at vareforsendelserne derfor ikke blev frigivet.

4.2 Momskravet

Det gøres gældende, at SKAT med rette har opkrævet moms med kr. 474.506,20 af de fire vareforsendelser, jf. momslovens § 12, stk. 2, jf. stk. 1.

Af momslovens § 12, stk. 1, følger, at der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU (importmoms).

Såfremt varen befinder sig under en af de i § 12, stk. 2, nævnte ordninger eller oplægges på toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger.

EU-Domstolen har fastslået, at bedømmelsen af, om en vare er ophørt med at være dækket af en ordning, som f.eks. ordningen om oplæggelse på midlertidigt oplag, i momssystemdirektivets forstand er afhængig af, om der er opstået toldskyld for varen efter reglerne i toldkodeksen, jf. herved dom i sag C-371/99, Liberexim, præmis 44-45. Toldreglerne er således bestemmende for, hvornår momspligten indtræder.

Da der er opstået toldskyld for de i sagen omhandlede varer i medfør af toldkodeksens artikel 203, stk. 1, subsidiært artikel 204, er der således samtidig indtrådt pligt til at betale importmoms af varerne efter momslovens § 12, stk. 2.

Det gøres gældende, at H1 A/S hæfter for momsen i medfør af toldlovens § 39, stk. 1, nr. 3, hvorefter hæftelsen for de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb påhviler den, der råder over varer, som i uberigtiget stand eller mod told- og afgiftsgodtgørelse er under udførsel fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EU's toldområde.

H1 A/S har ikke fradrag for momsen. Af momslovens § 37, stk. 1, følger således, at registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift kan fradrage momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomheden. De i sagen omhandlede varepartier er ikke indkøbt til brug for H1 A/S' momspligtige virksomhed, og der er derfor ikke hjemmel til at indrømme selskabet fradragsret for importmomsen.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra MN og NN, er det ikke godtgjort, at MN eller en anden medarbejder fra toldekspeditionen mundtligt under en telefonsamtale den 6. oktober 2012 frigav forsendelserne.

Ifølge toldkodeksens artikel 203, stk. 1, opstår toldskyld ved indførsel, når en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn.

Skatteministeriet har gjort gældende dels, at fjernelsen af varepartierne fra det midlertidige oplag i ...1, uden at varerne var blevet frigivet til forsendelse af SKAT, er en unddragelse og dels, at varepartierne ikke er blevet behørig frembudt på bestemmelsestoldstedet i Polen, hvorfor der også her er sket unddragelse.

Flytning uden tilladelse af en vare, der er under midlertidig opbevaring, men som på anmodning kan frembydes, er nævnt som en af de opregnede handlinger i gennemførelsesforordningens artikel 859. Denne bestemmelse finder kun anvendelse på de tilfælde, der er omhandlet i toldkodeksens artikel 204. Artikel 859, nr. 5 ville således ikke have noget anvendelsesområde, såfremt enhver ikke godkendt flytning af varer fra midlertidig oplag var omfattet af unddragelsesbegrebet i artikel 203.

SKATs frigivelse af en forsendelse har ikke alene betydning i forhold til muligheden for at foretage fysisk kontrol inden den videre transport. Det fremgår af gennemførelsesforordningens artikel 358, stk. 1, at afgangsstedet ved frigivelsen sender en meddelelse om forventet forsendelse til grænseovergangsstedet/erne og om forventet ankomst til bestemmelsestoldstedet. Det kan således ikke udelukkes, som anført af Skatteministeriet, at den manglende frigivelse i NCTS kan have haft betydning for den polske toldmyndigheds mulighed for at udføre toldkontrollen, herunder verificere dataene i de foreviste, men ikke frigivne T1-dokumenter.

EU-Domstolens hidtidige definition af unddragelsesbegrebet som enhver hindring af toldmyndighedernes adgang til en vare og gennemførsel af toldkontrol, må efter Domstolens dom af 15. maj 2014 i sag C-480/12 (X BV-sagen) modificeres i de tilfælde, hvor varen med sikkerhed ikke er forsvundet på EU's område, og hvor der ikke har været risiko for, at varen ville forsvinde og dermed blive integreret i det økonomiske kredsløb i EU.

Efter Skatteministeriets endelige stilling er det ubestridt, at de fire varepartier fersk laks blev udført af EU. Varepartierne er således med sikkerhed ikke indgået i det fælleseuropæiske marked. Vedrørende risikovurderingen lægger retten vægt på, at forsendelserne vel ikke var frigivet i NCTS, men dog var forudanmeldt og angivet til forsendelse og dermed registreret i systemet. Det må endvidere lægges til grund, at SKAT havde modtaget de nødvendige oplysninger til brug for frigivelsen, og at den manglende elektroniske frigivelse alene skyldes de systemnedbrud, som indtrådte senere på dagen den 6. oktober 2012. Transporterne ankom efter det oplyste planmæssigt til bestemmelsestoldstedet i Polen, og der er ikke oplyst om uregelmæssigheder, herunder manglende kontaktmulighed til chaufførerne under transporten. Skatteministeriet har ikke konkretiseret, hvilken betydning den manglende elektroniske frigivelse har haft for toldkontrollen gennem EU og ved bestemmelsestoldstedet i Polen. De polske toldmyndigheder forespurgte i NCTS på de fire MRN numre og medvirkede til kontrol og attestation af TIR-carnetene, hvorfor det må lægges til grund, at tolden har udført eller i hvert fald har haft mulighed for at udføre den væsentligste kontrolforanstaltning; kontrollen af at forseglingen af lastbilerne var intakte.

Efter en samlet vurdering finder retten ikke, at hverken den ikke godkendte fjernelse af varepartierne fra det midlertidige oplag eller den manglende elektroniske frigivelse af forsendelserne konkret har indebåret en forøget risiko for integration af varepartierne eller dele heraf på det fælleseuropæiske marked.

Der er derfor ikke opstået toldskyld efter artikel 203, stk. 1.

Toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a, angår brugerens misligholdelse af en af de forpligtelser, som følger af reglerne for midlertidig opbevaring eller for den anvendte toldprocedure. Skatteministeriet har ikke nærmere præciseret hvilke bestemmelser i toldkodeksen eller gennemførselsforordningen der er misligholdt. Det fremgår af toldkodeksens artikel 51, at varer under midlertidig opbevaring kun må befinde sig på steder, der er godkendt af toldmyndighederne. Vedrørende proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse fremgår det af toldkodeksens artikel 96, at varerne skal frembydes til toldbehandling på bestemmelsestoldstedet og af gennemførselsforordningens artikel 358, stk. 2, litra b, at forsendelsesledsagedokumentet kan udskrives af den godkendte afsender efter modtagelse af frigivelsesmeddelelsen. H1 udskrev T1-dokumenterne uden at have modtaget frigivelsesmeddelelse, hvilket må betragtes som misligholdelse.

Det påhviler derfor selskabet at godtgøre, at misligholdelsen ikke har haft reelle følger for forløbet af toldproceduren jf. artikel 204, stk. 1, litra a og gennemførelsesforordningens artikel 859, nr. 2.

Det må som anført ovenfor lægges til grund, at de fire varepartier blev frembudt på toldbestemmelsesstedet i Polen, og at toldmyndigheden her var i stand til at identificere varerne ved kontrol af forseglingen af lastbilerne og oplysningerne i de medbragte T1-dokumenter. Der er endvidere intet grundlag for at antage, at varepartierne er forsøgt unddraget toldtilsyn, og varerne er som anført ubestridt leveret i Rusland. Afgørende er herefter, om H1 har udvist "åbenbar forsømmelighed". Det må efter NJ's forklaring lægges til grund, at hun, da hun udskrev T1-dokumenter og gav dem til chaufførerne med besked om at køre mod Polen, var klar over, at forsendelserne ikke var frigivet i NCTS. Misligholdelsen var på denne måde bevidst. NJ har forklaret, at hun bl.a. på baggrund af en samtale med toldekspeditionen, forventede, at der i hvert fald ville være sket frigivelse i systemet, inden lastbilerne nåede bestemmelsestoldstedet i Polen. Som anført må det lægges til grund, at den eneste grund til, at dette ikke skete, var de systemnedbrud, som indtrådte senere den 6. oktober 2012, og som medførte, at NCTS ikke automatisk færdigbehandlede de angivelser, der var indtastet før nedlukningen. Det kan herefter ikke bebrejdes H1, at selskabet ikke anvendte nødproceduren.

Retten finder efter en samlet vurdering, at H1 ikke har udvist åbenbar forsømmelighed.

Der er derfor heller ikke opstået toldskyld i medfør af toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a.

Da der ikke er opstået toldskyld, er der heller ikke indtrådt momspligt.

H1's påstand tages herefter til følge.

Efter sagens udfald skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger. Beløbet fastsættes til 60.000 kr., hvoraf 4.000 kr. vedrører retsafgiften. Det resterende beløb vedrører udgiften til advokatbistand, herunder til oversættelse af bilag og fremstilling af processkrift-, bilags- og materialesamling. H1 er momsregistreret, hvorfor beløbet er ekskl. moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at den ved Landsskatterettens afgørelse af 11. april 2013 opkrævede told og importmoms på 524.115,50 kr. er uberettiget opkrævet sagsøgeren, H1 A/S, og skal inden 14 dage tilbagebetale beløbet med tillæg af procesrente fra den 17. juni 2013 til selskabet.

Skatteministeriet skal inden samme frist betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til H1 A/S.