Skønsmæssig ansættelse - uregistreret virksomhed - manglende regnskab - indsættelser på bankkonti - udstedte fakturaer

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato11 May 2015
Dato for udgivelse03 Aug 2015 10:39
SKM-nummerSKM2015.520.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 10E-1278/2014 og BS 10E-2851/2014
Dokument typeDom
EmneordIndbo, biler, andelsbolig
Resumé

SKAT havde med hjemmel i skattekontrollovens § 5 og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., forhøjet skatteyderens indkomst og momstilsvar for årene 2009 og 2010 med i alt kr. 636.262,-. Forhøjelsen var sket på baggrund af indsættelser på bankkonti og en række udstedte fakturaer.

Retten fandt, at skatteyderen, efter at havde afmeldt sin virksomhed den 31. maj 2009, havde drevet uregistreret virksomhed i resten af 2009 og 2010 med fragtkørsel som selvstændig medhjælper for G1.

Retten tilsidesatte skatteyderens forklaring om, at fakturaerne var falske og fabrikeret af G1. Retten fandt derfor, at der ikke skulle ses bort fra fakturabeløbene ved opgørelsen af indkomsten.

Retten fandt ikke, at der ved forklaringerne fra skatteyderen og dennes hustru samt de fremlagte bilag var tilvejebragt oplysninger, som gav retten et grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn som åbenbart urimeligt eller hvilende på et forkert grundlag.

På baggrund af de foreliggende omstændigheder i sagen lagde retten endvidere til grund, at skatteyderen tillige havde drevet økonomisk virksomhed med køb og salg af biler.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 A.B.5.3.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 A.B.5.3.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 A.B.5.4.2

Redaktionelle noter

Sagen er hævet 22-09-2016

 


Parter

A
(advokat Trine Svenstrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Trine Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Annette Elmer

Sagernes baggrund og parternes påstande

Sagerne drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte SKATs forhøjelser af A's momstilsvar og skattepligtige indkomst for årene 2009 og 2010.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst og momstilsvar nedsættes med følgende beløb:

For indkomståret 2009

Skattepligtig indkomst    

195.193 kr.

Momstilsvar

55.245 kr.

  

For indkomståret 2010

Skattepligtig indkomst

308.659 kr.

Momstilsvar

77.165 kr.

Subsidiært skal Skatteministeriet ankerkende, at hans skattepligtige indkomst og momstilsvar for indkomstårende 2009 og 2010 nedsættes med et nærmere beløb efter rettens skøn.

Mere subsidiært skal sagerne hjemvises til SKAT.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten traf den 4. februar 2014 følgende afgørelse:

"...

Klagen skyldes, at klageren (H1) er anset for at have drevet uregistreret økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende.

...

Ud fra de foreliggende oplysninger, herunder særlig antallet og omfanget af indsættelser på bankkonti tilhørende klageren og dennes ægtefælle, samt H1, samt at der ikke synes at være grundlag for at antage, at indsættelser i 2009 for i alt 504.958 kr. og i 2010 for 600.254 kr. alene var et udslag af klageren eller ægtefællens private interesse, finder Landsskatteretten, at der er tale om økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3.

...

Under de foreliggende omstændigheder, hvor det er konstateret, at der ikke foreligger et gyldigt regnskabsgrundlag, hvilket klageren er ansvarlig for at udarbejde, finder Landsskatteretten, at omsætningen passende kan opgøres ifølge indbetalinger til klagerens og virksomhedens bankkonti. Tilsvarende kan købsmoms opgøres skønsmæssigt.

Ud fra de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at omsætningen i 2009 kan opgøres på baggrund af indbetalinger på de 2 bankkonti, på i alt 504.958 kr. inkl. Moms, hvilket giver en salgsmoms på (504.958 x 20 %) i alt 100.992 kr., jf. momslovens § 4, stk. 1. For så vidt angår udgifterne for at tilvejebringe disse indtægter, har virksomheden selv i 2009 angivet en købsmoms på 45.747 kr., hvilket ikke er ændret af SKAT. Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte disse skøn. Herefter kan salgsmomsen opgøres til 100.992 kr. Fratrukket en købsmoms på 45.747 kr. giver det et momstilsvar på 55.245 kr. for virksomhedens aktivitet i 2009.

Vedrørende 2010 kan omsætningen opgøres på baggrund af indbetalinger på de 2 bankkonti, samt udstedte fakturaer til G1, hvilket giver en salgsmoms på (600.272+171.393 x 20 %), i alt 154.333 kr., jf. momslovens § 4, stk. 1. SKAT har skønnet, at udgifterne inkl. moms skønsmæssigt kan opgøres til 50 % af omsætningen, jf. momslovens § 37, stk. 1. Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte disse skøn. Herefter kan momstilsvaret opgøres til 77.165 kr. for 2010, således som opgjort af SKAT.

Der er ikke fremkommet oplysninger eller dokumentation, der giver tilstrækkelig grundlag for at tilsidesætte størrelsen af de af SKAT opgjorte indsættelser på bankkonti, eller opgørelse af købsmoms. Ligeledes ses virksomheden også at have udstedt fakturaer til G1 for i alt 171.393,29 kr. jf. foreliggende fakturakopier.

Det af repræsentanten anførte om, at der er tale om salg af private aktiver, returvarer og andet, subsidiært at brugtmomsordningen kan benyttes, ses ikke på nogen måde for godtgjort ved det hos Landsskatteretten foreliggende materiale, herunder ses bestemmelserne jf. brugtmomsordningen ikke opfyldt, jf. momslovens § 69-71.

Til det af SKAT anførte om, at der til virksomhedens salg for så vidt angår 2009 også skal indregnes de af virksomheden udstedte fakturaer til G2 A/S, skal Landsskatteretten bemærke, at ved at opgøre virksomhedens indtægter med udgangspunkt i indsætninger på bankkonti, således som SKAT har gjort, indeholder indtægterne allerede en betaling fra G2 A/S, ifølge indbetalinger på 370.375 kr. fra advokat vedrørende indgået forlig med G2. Det indgåede forlig anses ifølge det oplyste at vedrøre de udstedte fakturaer. Fakturaerne skal derfor ikke medregnes 2 gange.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

..."

Skatteankenævnet traf den 2. juli 2014 følgende afgørelse:

"...

Du har ikke fremlagt oplysninger eller materiale i øvrigt, som dokumenterer din påstand om, at indsætningerne på dine bankkonti alene vedrører private salg af aktiver. Indtægterne er derfor skatte pligtige iht. statsskattelovens 4, stk. 1, litra a.

Ligeledes har du ikke fremlagt dokumentation for, at du er berettiget til fradrag for yderligere driftsudgifter iht. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a udover, hvad SKAT hat godkendt. Du har ikke fremlagt regnskab hverken for det selvangivne virksomhedsunderskud i 2009 eller for de erhvervsmæssige aktiviteter i 2010. SKAT har derfor været berettiget til at ansætte virksomhedens resultater skønsmæssigt i henhold til skattekontrollovens 4 stk. 3.

For indkomståret 2009 har SKAT ændret det selvangivne underskud fra din virksomhed fra et underskud på 208.774 kr. til et overskud på 330.043 kr. med udgangspunkt i bl.a. indsætninger på dine bankkonti.

Landsskatteretten har i sin afgørelse af 4/3 2014 nedsat det af SKAT ansatte momstilsvar for indkomståret 2009 med momsbeløbet af 3 fakturaer udstedt til G2 A/S på i alt 168.552 kr. inkl. Moms.

Vi er enige med Landsskatteretten i, at de fakturerede beløb i 2009 til G2 A/S på i alt 168.562 kr. inkl. moms ikke skal medregnes 2 gange i din skattepligtige indkomst. På denne baggrund nedsættes forhøjelsen for indkomståret 2009 med fakturabeløbene ekskl. moms på i alt 134.950 kr.

For indkomståret 2010 har SKAT ansat et resultat fra selvstændig virksomhed på 308.659 kr. mod et selvangivet resultat på 0 kr. ligeledes med udgangspunkt i bl.a. indsætninger på dine bankkonti. Forhøjelsen er således understøttet af objektive kendsgerninger, hvorfor den skønsmæssige forhøjelse stadfæstes for indkomståret 2010.

Skatteankenævnet afgør, at SKATs afgørelse af 11/6 2012 for indkomstårene 2009 og 2010 h.h. ændres/fastholdes således:

Indkomståret 2009:

Indbetalinger på din konto i Danske Bank - konto nr. ... i alt

504.958,66 kr.

05-01-2009   Faktura 100141 - G2 A/S

58.312,50 kr.

31-03-2009   Faktura 100142 - G2 A/S

55.125,00 kr.

30-06-2006   Faktura 100143 - G2 A/S

55.125,00 kr.

I alt som ikke skal medregnes i omsætning

168.562,00 kr.

Ansat omsætning incl moms

504.958,66 kr.

Minus 25 % moms af 504.958,66 kr.

100.991,73 kr.

Skønnet omsætning

403.966,93 kr.

Godkendte selvangivne udgifter (underskud)

-208.7400 kr.

Ansat resultat fra virksomhed

195.193,93 kr.

Indkomståret 2010:

SKATs ansatte resultat af virksomhed fastholdes til 308.659 kr.

..."

Forklaringer

A har bl.a. forklaret, at hans privatøkonomi i 2009 og 2010 ikke var god, idet han var på sygedagpenge. Han har tidligere arbejdet som it-chef hos valutamæglervirksomheden G3, hvor han ophørte i 2007.

Han aftalte med jobcentret, at han selv skulle prøve at finde noget arbejde. Han forsøgte derpå at starte virksomhed ved at køre fragt gennem G1 i 2009-2010. Han husker ikke, hvornår han begyndte at arbejde for G1, som BA også kørte for. Selv om han ikke fik nogen penge af G1 fortsatte han med at køre for dem, fordi han var naiv. Han har aldrig fået nogen betaling fra G1.

Han har ikke udstedt fakturaerne fremlagt som sagens bilag C. De ligner hans, men han har ikke lavet dem. Han har alene sendt nogle fakturaudkast til G1, fremlagt som sagen bilag J. Det er de udkast, som han omtaler i mailen af 21. december 2010 til G1 som "afsluttende faktura". G1 har begået dokumentfalsk ved at ændre i hans fakturaudkast. G1 har fået fat i hans brevpapir ved de fakturaudkast, som han har sendt til dem, og G1 har på denne måde udarbejdet fakturaerne i bilag C. Fakturaudkastene fremlagt som bilag J mangler oplysning om udsteder og adresse, fordi hans advokat har bedt ham om at fremsende dem blanke. Han har udstedt fakturaen fremlagt som sagens bilag L, men den har ikke noget med denne sag at gøre.

Han mødte BA i 2008. De flyttede sammen i hans hus på ...1. De solgte BA's andelslejlighed i ...2 for 500.000 kr. Beløbet på 15.000 kr. "Andel 33 M8 rest" indsat den 20. april 2010 er BA's depositum for andelslejligheden, som hun fik tilbage efter salget af denne.

Beløbet på 60.000 kr. "Volvo 850 T5" indsat den 14. januar 2009 vedrører en bil, som han har solgt. Han havde købt bilen sammen med sin søn den 31. oktober 2008. Den skulle sættes i stand, så hans søn, som lige havde fået kørekort, kunne køre i den. Da sønnen ikke havde råd til bilen, blev den solgt. Salget var en underskudsforretning. Han mener, at han byttede med en Opel Vectra 1,6.

Beløbet på 68.000 kr. "G4" indsat den 27. februar 2009 vedrører salget af BA's Golf. Den blev solgt, fordi de manglede penge. De købte i stedet en Citroën Picasso.

Beløbet på 160.000 kr. "G4" indsat den 17. marts 2009 vedrører salget af hans Citroën Xzara Picasso, som han købte i 2004 for 450.000 kr. Bilen blev brugt af familien.

Beløbet på 23.000 kr. "G5" indsat den 17. juli 2009 er et lån, som er optaget hos G6 gennem G5, fordi han ikke selv kunne låne penge. Lånet var på 25.000 kr. men G5 ville have provision på 2.000 kr. for at medvirke til lånet.

Beløbet på 85.000 kr. "Indb. ved check" vedrører en Citroën C5, som han har solgt. Den har været registret i BA's navn af hensyn til forsikringen. Den blev solgt til en forhandler i ...3 for 90.000 kr. Han fik 5.000 kr. i kontanter, mens resten blev indbetalt på en check, fordi forhandleren var en rigtig krejler.

Beløbene på 4.500 kr. indsat den 7. oktober 2010, 50.000 kr. indsat den 1. november 2010 samt 30.000 kr. og 15.000 kr. indsat den 3. november 2010 stammer fra et lån på 400.000 kr., som de har optaget i deres hus på ...1. Lånet blev optaget fordi de manglede penge til at stoppe hullerne i deres økonomi.

Beløbet på 40.297,60 kr. "Faktura 100142 G7" indsat den 11. december 2009 er penge for en masse brugt it-udstyr, som han har solgt. Han går og klunser og sætter ting i stand, som han sælger. Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår beløbet på 40.297,60 kr. "Faktura 100185 G7" indsat den 8. januar 2010. Han ved ikke, hvorfor G7 har angivet et fakturanummer på indbetalingen.

De har måttet sælge mange af deres ting for at få økonomien til at hænge sammen, f.eks. brødrister, citruspresser mv.

BA har bl.a. forklaret, at hun mødte A i 2008. Hun boede på ...2 i en andelslejlighed, som hun havde købt i 2006. Hun flyttede sammen med A i hans hus og prøvede at sælge andelslejligheden, hvilket tog et par år. Hun husker ikke, hvornår andelslejligheden blev solgt. Beløbet på 15.000 "Andel 33 M8 rest" indsat den 20. april 2010 vedrører salget af andelslejligheden. Hun husker ikke, om det var et beløb, der var tilbageholdt for at dække eventuelle mangler, som her blev frigivet.

Hun husker ikke, om beløbet på 68.000 kr. "G4" indsat den 27. februar 2009 vedrører salget af en Golf. Hun købte en Golf 2, stationcar i 2005, da hun gik fra sin tidligere mand. Hun gav 130-140.000 kr. for bilen. Beløbet på 143.280 kr., som er trukket fra hendes konto den 6. juni 2005, var betaling for Golfen. Hun har ikke givet bilen til A. A står på slutsedlen som sælger af bilen, fordi hun ikke havde forstand på den slags, og fordi de var gift.

Hun og A har haft fælles biler. De solgte biler i 2009 og 2010. De havde en Volvo, en Citroën C8 og en Citroën C5.

Beløbet på 23.000 kr. "G5" indsat den 17. juli 2009 er et lån. G5 er en bilforhandler. A tog sig af det. Hun tror, at de lånte 23.000 kr.

A havde ikke noget arbejde i 2010. Han fik vist dagpenge. Hun husker det ikke så godt, idet hun koncentrerede sig mest om sit eget arbejde.

Parternes synspunkter

A har anført følgende i sit påstandsdokument:

Nærværende sag - der udspringer af en række indbetalinger på sagsøgers konti i 2009 og 2010 - vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Skatteministeriet skønsmæssig ansættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst og momstilsvar for samme indkomstår.

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtigt. Statsskattelovens § 5 opridser dog en række undtagelser hertil, hvoraf litra a bestemmer, at formueforøgelser eller tab på private aktiver, der ikke anvendes i den skattepligtiges næringsvej, hverken er skattepligtige eller fradragsberettigede og derfor ikke henregnes til indkomsten.

Det fremgår endvidere af momslovens § 1, stk. 1, at erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig efter denne lov.

Ved erhvervsmæssig levering forstås leverancer i forbindelse med økonomisk virksomhed i modsætning til privat salg, der derfor ikke er omfattet af afgiftspligten.

A solgte i 2009 og 2010 en række effekter, som tilhørte hans og hustruens personlige formue.

Der var herunder bl.a. tale om salg af 3 biler tilhørende A samt desuden salg af hustruens, BA, bil og andelslejlighed.

Provenuet for salget af aktiverne er indgået på deres fælles bankkonto, konto nr. ... .

Om posteringerne bemærkes i øvrigt:

14.01.2009, Volvo 850 T5, kr. 60.000

Indbetalingen vedrørte salget af sagsøgers Volvo 850. Bilen blev erhvervet i bytte med sagsøgers Opel Vectra. Både Opelen og Volvoen var registreret i sagsøgers eget navn og bilerne blev anvendt privat, jf. hertil udskrift fra SKATs Motorregister, bilag 2.

Bilen var indregistreret i A's navn (reg.nr.-1), fra den 31.10.2008 til den 15.1.2009, svarende til en ejertid på 2,5 måneder, jf. e-mail fra Motorkontoret af 23. september 2014.

Mailen er fremlagt som bilag 3.

Bilen var tiltænkt sagsøgers søn, CA, cpr. nr. ..., der tog kørekort i 2009 i forbindelse med sin 18 års fødselsdag.

Det var meningen, at CA selv skulle betale for bilen ved løbende afdrag til faderen. Aftalen blev ikke overholdt, hvorfor A hurtigt frasolgte bilen igen.

Slutseddel er fremlagt under bilag G.

27.02.2009, G4 - køb, kr. 68.000

Indbetalingen vedrørte salget af BA's bil (sagsøgers hustru). Der var tale om en Golf 2,0 Variant, reg.nr.-2. Der henvises til slutseddel fremlagt af sagsøgte som bilag G.

Desuden er som bilag 4 fremlagt udskrift fra Motorregisteret af 12. september 2014, hvoraf det fremgår, at den pågældende Golf var indregistreret i BA's navn.

Som bilag 14 fremlægges endnu et udskrift fra BA's skattemappe, hvoraf det fremgår, at den pågældende Golf med reg.nr.-2 er registreret som tilgang i BA's navn den 05.09.2005 og med afgang den 24.02.2009.

Endvidere bemærkes det, at der ikke findes nogen Golf på den historiske liste over biler registreret i sagsøgers navn, jf. bilag 2.

Det fremgår af den fremlagte slutseddel, bilag G, at Golfen blev indregistreret første gang den 16.3.2000.

For god ordens skyld er derfor som bilag 5 vedlagt udskrift fra bilbasen.dk, hvoraf det fremgår, at en tilsvarende Golf - dog indregistreret 2 år senere - havde en nypris på 249.897 kr.

Endelig er som bilag 6 fremlagt en kopi af BA's kontoudskrift fra 2005, hvoraf det fremgår, at bilen blev erhvervet af hende til en pris på 143.280 kr. forud for hendes forhold og ægteskab med sagsøger.

Salget af bilen i 2009 til 68.000 kr. skete i naturlig forlængelse af, at parret flyttede sammen og blev gift i august 2008, og som følge af deres økonomiske vanskeligheder.

17.3.2009, G4, kr. 160.000

Indbetalingen vedrørte salget af sagsøgers Citröen Picasso 2,0, reg.nr.-3. Der henvises til slutseddel fremlagt af sagsøgte under bilag G.

Bilen erhvervede sagsøger oprindeligt tilbage i 2004 i fællesskab med sin tidligere hustru. Bilen var registreret i sagsøgers navn og er anvendt privat af sagsøger og hans tidligere hustru.

Det fremgår af fremsendt mail fra Motorkontoret hos SKAT, jf. bilag 3, at bilen blev registreret i A's navn helt tilbage i juni måned 2004, før sagsøger begyndte at drive selvstændig virksomhed, og mens han stadig var i et ansættelsesforhold hos G3 A/S.

Der var tale om erhvervelsen af en ny bil, jf. første indregistreringsdato, bilag G, hvorfor der for god ordens skyld - og i mangel af slutseddel fra købet i 2004 - som bilag 7 er fremlagt udskrift fra bilbasen.dk, hvoraf det fremgår, at en tilsvarende Citroen Picasso 2,0 - dog indregistreret 1 år tidligere - havde en nypris på 372.994 kr. i 2003.

Salget af bilen i 2009 til 160.000 kr. skete i forlængelse af sagsøgers økonomiske vanskeligheder som følge af arbejdsløshed efter et årelangt ansættelsesforhold hos G3 A/S fra 1989 til 2007.

03.08.2009, Indb. ved check, kr. 85.000

Indbetalingen vedrørte salget af en Citröen C5. Bilen blev anvendt privat.

Slutseddel er fremlagt under bilag G.

Det gøres herefter gældende, at det med fremlæggelsen af bilag 2 til 7 og bilag 14 er bevist eller sandsynliggjort, at bilerne udgjorde private aktiver, der tilhørte sagsøger eller dennes hustru.

Det gøres endvidere gældende, at salget af bilerne derfor ikke kan henregnes til sagsøgers næringsvej, hvorfor provenuet ikke er skatte- eller momspligtigt, jf. statsskattelovens § 5, litra a og momslovens § 1, stk. 1.

Det forhold, at sagsøger - i forbindelse med en eventuel virksomhedsdrift - har afholdt udgifter til reservedele til biler og bilplejeprodukter medfører ikke et andet resultat, herunder at sagsøger angiveligt skulle have drevet virksomhed med køb og salg af biler.

Annoncering af bilerne på bilbasen og bilzonen - der med urette er afholdt af sagsøgers virksomhed - ændrer heller ikke på det forhold, at bilerne var erhvervet privat, at de var registreret i sagsøgers og sagsøgers hustrus navne samt at bilerne blev anvendt til privat brug i hustanden.

Som bilag H har sagsøgte fremlagt virksomhedens regnskab for 2009 (H1).

Jeg tillader mig at antage, at sagsøgte ved fremlæggelse af bilag H anerkender bilagets bevismæssige værdi, hvorfor der henvises til side 2 i bilaget, hvoraf det fremgår af balancen, at anlægsaktiverne i alt udgør kr. 11.742.

Der ses således ikke at være registreret biler i virksomheden, og sagsøger har i øvrigt ikke på noget tidspunkt drevet virksomhed med køb og salg af biler.

Landskatteretten har opgjort den samlede omsætning til kr. 504.958 for 2009. Heri må derfor fratrækkes kr. 396.000 svarende til det samlede provenu ved salget af de pågældende biler.

Omsætningen udgør herefter 504.958 - 396.000, i alt kr. 108.958. Dette efterlader alene et negativt momstilsvar for 2009 og en omsætning eksklusiv moms på 87.166,40 kr. og ikke som opgjort af skatteankenævnet og Landsskatteretten en omsætning på 403.966,73 kr.

Selv hvis Kammeradvokaten fastholder, at bilerne i skatteretlig forstand skulle være overgået til sagsøgers virksomhed, da må der i skatteansættelsen så i stedet indeholdes et skønsmæssigt tab udøvet under hensyn til bilernes markedspris på de pågældende anskaffelsestidspunkter med fradrag af bilernes salgspriser i 2009.

For Citroen Picasso'en vil et skønnet tab i runde tal således udgøre kr. 210.000 svarende til kr. 370.000 minus kr. 160.000.

For hustruens Golf vil et skønnet tab kunne opgøres til kr. 75.000 svarende til kr. 143.000 minus kr. 68.000.

Det skal endvidere præciseres, at sagsøger ikke har opnået noget provenu ved salget af den til hans søn indkøbte Volvo 850 t5, reg.nr.-1.

En skønsmæssig ansættelse af et provenu på 50 procent ved salget af en brugt bil er under alle omstændigheder helt urealistisk.

Der er til illustration heraf som bilag 13 fremlagt udskrift fra Statistikbanken.dk, hvoraf det fremgår, at overskudsgraden for detailhandel med biler - for enkeltmandsvirksomheder - i 2002 udgjorde 5,9 procent.

Det fremgår endvidere af bilag 13, at overskudsgraden for selskaber inden for tilsvarende branche alene udgjorde 0,8 procent i 2009.

16.07.2009, G5, kr.23.000

Indbetalingen vedrørte lånoptagelse gennem en bilforhandler.

Sagsøger har indhentet oplysninger på lånoptagelsen gennem bilforhandleren G5.

Lånet er optaget hos G6 A/S.

Der er i den forbindelse som bilag 8 fremlagt en kopi af mailkorrespondance fra marts måned 2010 mellem sagsøger og G6 A/S vedrørende hovedstol og afvikling af lånet.

Som bilag 9 er endvidere fremlagt en mail fra G6 A/S, hvoraf det fremgår, at finansieringsselskabet samarbejder med bilforhandleren G5.

Der fremlægges som bilag 15 et velkomstbrev fra G6 A/S dateret den 14.7.2009, hvoraf det fremgår, at lånet er optaget i forbindelse med, at A har handlet hos G5.

Som bilag 16 fremlægges endvidere mailkorrespondance mellem G6 og A, og som bilag 17 fremlægges indfrielsespostering fra sagsøgers netbank, hvoraf det fremgår, at lånet er indfriet igen den 21.05.2010.

Det gøres herefter gældende, at det ved fremlæggelse af bilag 8 og 14-16 sammenholdt med sagsøgers kontoudskrift er bevist eller sandsynliggjort, at indbetalingen på sagsøgers konto på 23.000 kr. vedrører en provenuudbetaling i forbindelse med en lånoptagelse hos G6 A/S, hvorfor beløbet ikke skal indgå i en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst eller momstilsvar.

20.04.2010, Andel 33 M8 rest, A/B G8, kr. 15.000

Indbetalingen vedrørte salget af BA's andelslejlighed beliggende på ...2.

Salget skete i forlængelse af, at parret blev gift i august 2008. Grundet finanskrisen blev lejligheden først solgt i 2010.

Som bilag 10 er fremlagt udskrift fra Andelsforeningens hjemmeside, ...2a.dk, hvoraf Andelsforeningens egentlige navn "G8" fremgår.

Som bilag 18 fremlægges udskrift fra Folkeregisteret, hvoraf det fremgår, at BA har haft adresse på ...2.

Som bilag 19 fremlægges endvidere udskrift fra Boliga.dk, hvoraf det fremgår, at ...2 blev udbudt til salg den 24.10.2008, at liggetiden var 476 dage, og at andelslejligheden sidst blev vist den 12.2.2010.

Det gøres herefter gældende, at det ved fremlæggelse af bilag 9 og 10 samt 18 og 19 er bevist eller sandsynliggjort, at indbetalingen på 15.000 kr. med referencen "A/B G8" hidrører fra sagsøgers hustrus skattefrie provenu ved salget af hendes andelsbolig, hvorfor heller ikke dette beløb kan inddrages i en skønsmæssig ansættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst eller momstilsvar.

Fakturering G1

Som bilag C har sagsøgte fremlagt kopi af fakturaudkast udarbejdet af sagsøger til G1.

SKAT har ved den skønsmæssig ansættelse af sagsøger for indkomståret 2010 bl.a. hævet sagsøgers indkomst med fakturaernes pålydende, det vil sige i alt kr. 171.393,29.

Som bilag 11 er fremlagt en sammentælling af den ifølge fakturaerne indeholdte godtgørelse for befordring, hvoraf det fremgår, at kr. 61.936,41 ud af kr. 171.393,29 udgør befordringsgodtgørelse.

Det fremgår af SKATs egen juridiske vejledning C.B.1.7.5, at:

"...

Praksis om fradrag for tab på debitorer er udviklet på grundlag af reglerne i SL §§ 4 - 6. Tab på debitorer skal fradrages i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op.

Kun under særlige omstændigheder kan det - f.eks. ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer - anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del af fordringen er tabt.

Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Således kan tabsfradrag foretages, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt. (Min fremhævning)

..."

G1 har aldrig honoreret sagsøger for hans bistand med udbringning/levering af varer for virksomheden.

Sagsøger har endvidere oplyst, at G1 hverken anerkendte de udarbejdede fakturaudkast eller det udførte arbejde, og sagsøger mente derfor ikke at kunne føre det nødvendig bevis for det potentielle kravs størrelse, hvorfor kravet under hensyn til disse omstændigheder måtte vurderes at være tabt.

Fakturaerne skal derfor ikke indgå i en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst eller momstilsvar, idet sagsøgers tab kunne konstateres og gøres endeligt op i 2010.

Skulle retten finde, at de pågældende fakturaudkast alligevel bør indgå i den skønsmæssige ansættelse, så gøres det subsidiært gældende, at en del af fakturabeløbene udgør skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel.

Dette fremgår direkte af fakturaudkastene.

Såfremt de pågældende faktura kan tjene som bevis for sagsøgtes påstand, må samme gøre sig gældende for sagsøgers påstand, hvorved der nødvendigvis må tages hensyn til hele indholdet af fakturaerne.

Det fremgår af Skatterådets bekendtgørelse om satser for 2010 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring, jf. § 3, at:

"...

Godtgørelse, der udbetales til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B er skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb:

1) kørsel til og med 20.000 km årligt 3,56 kr. pr. km

...

Befordring mellem flere arbejdspladser anses altid for erhvervsmæssig efter LL § 9 B, stk. 1, litra b.

..."

Sagsøger har ved fakturaudkast anvendt en enhedstakst på kr. 2,85. Satsen er anført eksklusiv moms, idet sagsøger befandt sig i den vildfarelse, at kørselsgodtgørelsen var momspligtig.

2,85 x 1,25 udgør således i alt kr. 3,56.

Det gøres derfor gældende, at det opgjorte beløb, jf. bilag 11, med tillæg af den fejlagtige opgjorte moms - i alt kr. 61.936,41 - udgør skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring, jf. bekendtgørelsens § 3, hvorfor beløbet under alle omstændigheder ikke kan indgå i SKATs skønsmæssig ansættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst eller momstilsvar.

Indbetalinger på bankkonto

Sagsøger oplyser, at følgende indbetalinger på konto ... udgør overførsler fra sagsøgers øvrige private konti:

07.10.2010    

4.500

01.11.2010

50.000

03.11.2010

30.000

03.11.2010

15.000

I alt

99.500

Det forbeholdes, at fremlægge sagsøgers kontoudskrifter til dokumentation herfor.

Pengene stammer fra et boliglån på kr. 400.000 optaget som følge af sagsøgers økonomiske vanskeligheder.

Der er fremlagt tingbogsudskrift på sagsøgers ejendom beliggende ...1, hvoraf det fremgår, at et ejerpantebrev blev belånt den 01.09.2009, jf. bilag 12.

Det gøres herefter gældende, at de ifølge sagsøger overførte beløb på i alt kr. 99.500 stammer fra andre konti tilhørende sagsøger, hvorfor beløbende ikke er skatte- eller momspligtige og derfor ikke kan indgå i SKATs skønsmæssige ansættelse af sagsøger.

Indbetalinger i øvrigt

Det gøres endeligt gældende, at de øvrige indbetalinger på sagsøgers konti vedrører salg af private ejendele hidrørende fra sagsøgers samling, herunder aflagt IT udstyr fra G3, som sagsøger via sin ansættelse som IT chef igennem en årerække har modtaget og repareret i sin fritid.

Der var alene tale om en hobby/fritidsinteresse for sagsøger, og det gøres derfor gældende, at salget fra hans private samling ikke er skattepligtig, hvorfor beløbene ikke skal indgå i en skønsmæssig ansættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst eller momstilsvar.

Landskatteretten har opgjort den samlede omsætning til kr. 771.647,67 for 2010. Heri må derfor fratrækkes provenu hidrørende fra privatlån, provenu fra andelslejlighed, overførsler fra egne konti, tab på debitorer eller skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring.

Hertil kommer samtlige de løbende småbeløb indbetalt i 2009 og 2010 i forbindelse med salg af IT udstyr.

Sagsøger vil under sagens hovedforhandling afgive nærmere forklaring herom, ligesom sagsøger vil redegøre for det overførte beløb fra R1 på kr. 370.375.

Den juridiske vejledning A,B.5.1

Det fremgår af SKATs egen juridiske vejledning under afsnit A,B.5.1, at:

"...

Den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold. Det indebærer bl.a., at selvangivelsen ikke må fremtvinges ved en urealistisk høj ansættelse. (Min fremhævning).

..."

Der er enighed om, at hvis SKAT i tilfælde af manglende regnskabsgrundlag har foretaget en rimeligt begrundet skønsmæssig ansættelse, påhviler bevisbyrden herefter skatteyderen, hvis ansættelsen ønskes ændret.

Denne bevisbyrdevirkning indtræder imidlertid ikke, når SKAT - som i den foreliggende sag - netop ikke har foretaget nogen realistisk vurdering af de faktiske indkomstforhold, men alene - helt ukritisk - har taget udgangspunkt i samtlige indbetalinger på sagsøgers og sagsøgers hustrus fælleskonto.

Selv hvis retten finder, at det i sagen er sagsøger, der har bevisbyrden for, at Skatteministeriets skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag, så gøres det gældende, at det med fremlæggelsen af bilag 2-19 er bevist eller sandsynliggjort, at samtlige de indbetalte beløb på sagsøgers konto helt eller delvist hidrører fra salget af private aktiver, der ikke kan henregnes til sagsøgers skattepligtige indkomst.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det herefter gældende

At  

sagsøger - ved fremlæggelse af bilag 2 til 19 - har godtgjort, at Skatteministeriets skønsmæssig ansættelse er udøvet på et forkert grundlag.

At

sagsøger ikke er skatte- eller momspligtig ved salget af hustruens private bil.

At

sagsøger ikke er skatte- eller momspligtig af de øvrige solgte biler, der var indregistreret i sagsøgers navn.

At

sagsøger i øvrigt ikke har opnået nogen avance ved salget af de pågældende biler.

At

sagsøger ikke er skatte- eller momspligtig af hustruens provenu hidrørende fra salget af hendes andelsbolig.

At

sagsøger ikke er skatte- eller momspligtig af udbetalt provenu hidrørende fra lånoptagelse.

At    

sagsøger ikke er skatte- eller momspligtig af de udarbejdede fakturaudkast.

Subsidiært, at sagsøger i så fald er berettiget til befordringsfradrag i henhold til opgørelsen i fakturaudkastene.

At     

sagsøger ikke er skatte- eller momspligtig af de øvrige indbetalinger på sagsøgers konto hidrørende fra salget af sagsøgers private samling af diverse effekter, herunder IT udstyr.

Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt retten måtte finde, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling, så er der med påstanden mulighed herfor.

Skatteministeriet har anført følgende i sit påstandsdokument:

Nærværende sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren har påvist, at der er grundlag for at tilsidesætte den af SKAT foretagne forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar og skattepligtige indkomst for årene 2009 og 2010.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har påvist et grundlag for at tilsidesætte myndighedernes afgørelse.

Sagsøgeren har ikke udarbejdet egentligt regnskabsmateriale for 2009 og 2010, og SKAT har derfor været nødsaget til at fastsætte virksomhedsresultatet og momstilsvaret skønsmæssigt. Sagsøgeren har herefter bevisbyrden for, at skønnet kan tilsidesættes som værende åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgeren at selvangivne sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Det følger endvidere af skattekontrollovens § 3, at erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt regnskab.

Hvis regnskabet ikke opfylder de fastsatte krav, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5.

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det følger endvidere af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Økonomisk virksomhed omfatter herefter alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Såfremt størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

1. sagsøgeren har drevet uregistreret virksomhed

Sagsøgeren blev den 1. juni 2008 registreret med selvstændig virksomhed under navnet H1, ...1, CVR-nr. ... . Virksomheden er registreret med ophørsdato den 31. maj 2009, jf. udskrift fra Det centrale virksomhedsregister (bilag B).

SKAT modtog en henvendelse fra Kommunen med oplysning om, at der var udstedt 5 fakturaer af H1 til G1 ApS (bilag C) i perioden fra 30. september 2010 til 20. december 2010. Sagsøgeren modtog i perioden for udstedelse af fakturaerne sygedagpenge fra Kommunen.

Henvendelsen fra Kommunen indeholdt tillige mailkorrespondance mellem sagsøgeren og G1 ApS.

Af mailkorrespondance mellem sagsøgeren og G1 ApS fremgår det, at sagsøgeren har udøvet virksomhed med vognmandskørsel med udbringning af varer fra G9 A/S som underleverandør for G1 ApS.

Af e-mail af 13. oktober 2010 fra sagsøgeren til G1 ApS (bilag D) fremgår følgende:

"...

Ingen tvivl om, at jeg er godt tilfreds med at arbejde for jer og vil meget gerne fortsætte med at køre Sverige og gerne have noget fast kørsel tirsdag, hvis muligheden en dag byder sig - vi skal naturligvis begge parter være tilfredse med samarbejdet og ikke mindst de økonomiske omstændigheder.

..."

Det følger endvidere af mailkorrespondance af 17. november 2010 mellem sagsøgeren og G1 ApS (bilag E), at:

"...

Hej A

Håber du kan køre i morgen i din egen bil.

...

Hej ND.

Bilen er intet problem !

..."

E-mail af 27. oktober 2010 fra sagsøgeren til G1 ApS (bilag F) omhandler en hændelse i forbindelse med sagsøgerens aflevering af varer fra G9 A/S til en kunde. Af mailen fremgår det, at det er sagsøgeren, der har udbragt varer til den pågældende kunde.

Sagsøgeren har endvidere udstedt fakturaer til G1 ApS i perioden 30. september 2010 til 20. december 2010 (bilag C), der alle efter deres ordlyd vedrører kørsel for "G9".

På denne baggrund må retten lægge til grund, at sagsøgeren har drevet selvstændig virksomhed i årene 2009 og 2010, der er såvel indkomstskattepligtig som momspligtig.

2. SKATs skøn

Sagsøgeren har som nævnt ikke udarbejdet egentligt regnskabsmateriale for 2009 og 2010. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten fra virksomheden skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, samt ansætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

2.1 2009

SKAT fandt på baggrund af indsættelserne på sagsøgerens bankkonto (støttebilag 1) samt nogle af virksomheden udstedte fakturaer til G2 A/S, at der for 2009 var en skønnet omsætning på kr. 673.521,16 inkl. moms. SKAT fandt ikke, at der skulle foretages et skøn over yderligere fradragsberettigede omkostninger, idet der for virksomheden i indkomståret 2009 allerede var fratrukket udgifter med i alt kr. 208.718,94, og virksomheden havde i 2009 angivet en købsmoms på kr. 45.747,-. SKAT fastsatte derfor købsmomsen til kr. 0, hvorfor momstilsvaret var på kr. 134.704,-.

SKAT fandt at overskuddet af virksomheden skulle ansættes til kr. 538.817,-. Grundet et tidligere selvangivet underskud af selvstændig virksomhed på kr. 208.774,-, fandt SKAT, at der skulle ske en forhøjelse af virksomhedsresultatet på kr. 330.043,-.

SKATs afgørelse vedrørende momstilsvaret blev indbragt for Landsskatteretten, der ændrede SKATs afgørelse, idet Landsskatteretten ikke fandt, at de udstedte fakturaer til G2 A/S skulle indgå i virksomhedens omsætning i 2009. Landsskatteretten fandt, at omsætningen kunne opgøres til kr. 504.958,- inkl. moms, svarende til indsætningerne på sagsøgerens bankkonto i 2009 (støttebilag 1). Landsskatteretten fandt derefter, at momstilsvaret i 2009 kunne opgøres til kr. 55.245,-.

SKATs afgørelse vedrørende virksomhedsresultatet blev indbragt for Skatteankenævnet, der endvidere fandt, at omsætningen i 2009 skulle opgøres til kr. 504.958,- inkl. moms, hvorfor Skatteankenævnet fandt, at virksomhedsresultatet for 2009 var kr. 195.193,-.

2.2 2010

SKAT fandt på baggrund af indsættelserne på sagsøgerens konto (støttebilag 2) og en indsætning på en bankkonto tilhørende H1 på kr. 370.375,-, samt de af virksomheden udstedte fakturaer til G1 ApS, at der i 2010 var en skønnet omsætning på kr. 771.648,-, hvoraf salgsmoms udgør 20 pct. og dermed kr. 154.330,-. SKAT fandt, at udgifterne inkl. moms skønsmæssigt kunne opgøres til 50 pct. af omsætningen, hvilket udgør købsmoms på kr. 77.165,-. SKAT fandt derfor, at momstilsvaret kunne opgøres til kr. 77.165,-.

SKAT fandt, at overskuddet af virksomheden skulle ansættes til kr. 308.659,-.

Landsskatteretten og Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse for 2010.

SKATs skøn er sket på baggrund af konkrete, konstaterede indsætninger samt udstedte fakturaer, og er dermed velunderbygget. Skønnet kan kun tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis SKM2013.79.BR, som er stadfæstet af Østre Landsret i SKM2013.556.ØLR.

Det gøres gældende, at der under de foreliggende omstændigheder, hvor fakturaerne er udstedt af sagsøgeren selv i hans personligt drevne virksomhed, påhviler sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at fakturaerne ikke dækker over et reelt krav.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har ført dette skærpede bevis.

2.3 Indsættelser på sagsøgerens bankkonto

Sagsøgeren har anført, at de indbetalte beløb på sagsøgerens bankkonto vedrører salg af private aktiver. Skatteministeriet bestrider dette som udokumenteret.

Henset til antallet og omfanget af indsættelser på sagsøgerens konto, herunder, at der er flere styk af samme produkt, er der ikke grundlag for at antage, at indsættelserne på kontoen kun stammer fra salg af private aktiver, der ikke er skatte- og momspligtige.

2.3.1 Indsætning den 16. juli 2009, G5, kr. 23.000 (støttebilag 1, note 19)

Det fremgår af støttebilag 1, note 19, at der den 16. juli 2009 blev indsat kr. 23.000,- på sagsøgerens konto.

Sagsøgeren har anført, at han ved fremlæggelse af bilag 8 har løftet bevisbyrden for, at indbetalingen på kr. 23.000,- den 16. juli 2009 ikke skal indgå i den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst eller momstilsvar.

Dette bestrides, og det gøres gældende, at det fortsat er udokumenteret, at kr. 23.000,- indsat på sagsøgerens bankkonto den 16. juli 2009, ikke skal indgå i den skønsmæssige forhøjelse.

Sagsøgeren har til støtte for, at beløbet ikke skal indgå i den skønsmæssige forhøjelse fremlagt bilag 8, der er en mailkorrespondance mellem sagsøgeren og G6.

Det fremgår af bilag 8, at sagsøgeren i en mail til G6 har anført "vi lånte kr. 25.000 1. juli 2009".

Der er således for det første uoverensstemmelse mellem det beløb, som sagsøgeren anfører, at "vi" har lånt, og det beløb, der fremgår af sagsøgerens konto, idet det af oversigten over indsætninger på sagsøgerens konto følger, at der er indsat kr. 23.000,-.

Sagsøgeren har fortsat ikke redegjort for den beløbsmæssige uoverensstemmelse.

Der er desuden uoverensstemmelse mellem datoerne. Ud fra det anførte i mailkorrespondancen fremgår det, at beløbet er lånt den 1. juli 2009, mens beløbet først er indsat på sagsøgerens konto den 16. juli 2009. Det fremgår ikke af den fremlagte dokumentation, at beløbet skulle indsættes senere end datoen for optagelse af lånet. Sagsøgeren har fortsat ikke redegjort for den tidsmæssige uoverensstemmelse.

Det fremgår af det af sagsøgeren fremlagte bilag 9, at det i en mail til sagsøgerens advokat fra G6 er anført, at G6 samarbejder med G5. Dette dokumenterer ikke, at det er G6, der har indsat beløbet på sagsøgerens konto den 16. juli 2009, og at dette beløb i givet fald ikke skal indgå i den skønsmæssige forhøjelse.

Det er i det hele taget udokumenteret, at G6 har ydet sagsøgeren et lån, og at indsætningen på sagsøgerens bankkonto skete til opfyldelse af G6's forpligtelser i relation hertil. Der er ikke fremlagt nogen låneaftale vedrørende det påståede gældsforhold.

2.3.2 Indsætning den 20. april 2010, kr. 15.000 (støttebilag 2, note 42)

Det fremgår af støttebilag 2, at der den 20. april 2010 blev indbetalt kr. 15.000,- på sagsøgerens bankkonto.

Sagsøgeren har gjort gældende, at han ved fremlæggelse af bilag 9 og 10 har løftet bevisbyrden for, at indbetalingen den 20. april 2010 på kr. 15.000,- ikke skal indgå i den skønsmæssige forhøjelse.

Bilag 9 har umiddelbart ingen relation til indsættelsen.

Bilag 10, der er en udskrift fra en andelsboligforenings hjemmeside, udgør ikke dokumentation for, at beløbet vedrører sagsøgerens hustrus skattefrie provenu ved salget af hendes andelsbolig og dermed ikke skal indgå i den skønsmæssige forhøjelse.

Den fremlagte dokumentation løfter ikke sagsøgerens bevisbyrde for, at indsættelsen er af privat karakter, og ikke skal indgå i den skønsmæssige forhøjelse.

2.3.3 Øvrige indsætninger

Sagsøgeren har anført, at en del af de indbetalte beløb på sagsøgerens konto stammer fra bilsalg af familiens private biler, og at de indbetalte beløb derfor ikke skal indgå i den skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst eller momstilsvar.

Sagsøgeren gør gældende, at det drejer sig om følgende beløb:

-    

Kr.

 60.000,-

  indbetalt den 14. januar 2009 (støttebilag 1, note 3)

-

Kr.

 68.000,-

  indbetalt den 27. februar 2009 (støttebilag 1, note 8)

-

Kr.

  160.000,-

  indbetalt den 17. marts 2009 (støttebilag 1, note 11)

-

Kr.

 85.000,-

  indbetalt den 3. august 2009 (støttebilag 1, note 20)

Sagsøgeren har ikke ved de fremlagte slutsedler og kvitteringer vedrørende salg af biler (bilag G) samt bilag 2-7 godtgjort, at der er tale om salg af private ejendele, der ikke skal indgå i den skønsmæssige ansættelse. Særligt for så vidt angår indbetalingen den 3. august 2009 skal det bemærkes, at det udtrykkeligt fremgår af sagens bilag, at bilsalget (bilag G, side 7 ff.) ikke vedrører salg af sagsøgerens private bil. Således fremgår bilen nemlig ikke af den liste, der efter sagsøgerens egne oplysninger er en historisk liste over samtlige biler, der har været registreret i sagsøgerens navn (bilag 2). Ud fra sagsøgerens egne oplysninger kan det derfor lægges til grund, at indbetalingen den 3. august 2009 skal indgå i den skønsmæssige ansættelse.

Når henses til antallet og omfanget af bilsalg i perioden er der endvidere ikke grundlag for at antage, at indsættelserne på kontoen kun stammer fra salg af biler, der ikke er skatte- og momspligtige.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at sagsøgeren selv har været af den opfattelse, at han har drevet økonomisk virksomhed med køb og salg af biler, idet han som driftsomkostning i indkomståret 2009 skattemæssigt har fratrukket udgifter til afholdelse af udgifter til reservedele til biler, bilplejeprodukter samt annonceudgifter til Bilbasen og Bilzonen, jf. bilag H. Det bemærkes, at der netop er tale om bilsalg i 2009, hvilket således er samme år, som sagsøgeren har fratrukket de nævnte udgifter. Endvidere bemærkes det, at størstedelen af bilsalgene er sket inden registreringen af ophørsdatoen for sagsøgerens virksomhed. Under disse omstændigheder påhviler der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde, som ikke er løftet, for, at der kun har været tale om private salg af biler, der eventuelt ikke måtte være skatte- og momspligtige. Den omstændighed, at sagsøgeren har anført, at det er med urette, at annonceringen af bilerne på Bilbasen og Bilzonen er afholdt af sagsøgerens virksomhed, ændrer ikke herpå.

Sagsøgeren har anført, at en række af indbetalingerne udgør overførsler fra sagsøgerens øvrige private konti. Sagsøgeren har anført, at pengene stammer fra et boliglån på kr. 400.000,-, som sagsøgeren anfører, at have optaget.

Dette er fortsat udokumenteret.

Sagsøgerens fremlæggelse af et tingsbogsudskrift i bilag 12 dokumenterer ikke, at de indsatte beløb ikke er skatte- og momspligtige.

2.4 Fakturaer til G1 ApS

Følgende fakturaer er udstedt af H1 til G1 ApS i 2010 (bilag C). De angivne beløb er inkl. moms:

30-09-2010  

Faktura 100142 - G1  

kr.

 

 27.285,94

05-11-2010

Faktura 100148 - G1

kr.

 

 32.365,50

13-11-2010

Faktura 100150 - G1

kr.

 

 48.183,79

10-12-2010

Faktura 100151 - G1

kr.

 

 45.155,06

20-12-2010

Faktura 100152 - G1

kr.

 

 18.402,94

kr.

 

  171.393,29

Det fremgår af beskrivelsen på fakturaerne, at de vedrører "kørsel G9". Herunder er der anført en række datoer samt et nærmere angivet tidsinterval.

Sagsøgeren har gjort gældende, at der er tale om "udkast" til fakturaer. Desuden har sagsøgeren bestridt, at han har udført arbejde for G1 ApS i det omfang, der modsvarer de fremlagte fakturaer i bilag C. Skatteministeriet bestrider dette.

Sagsøgeren har fremlagt disse "udkast" til fakturaer (bilag J). De af sagsøgeren fremlagte udkast til fakturaer, adskiller sig fra de i bilag C fremlagte fakturaer ved en række forhold. Herunder kan nævnes, at det ikke fremgår af de af sagsøgeren fremlagte udkast til fakturaer, at det er H1, der har udstedt fakturaerne. Desuden er der indsat et vandmærke hen over teksten, hvoraf det følger, at der er tale om "udkast", og fakturaerne er nu uden H1's adresse.

Sagsøgeren har ikke ved fremlæggelse af udkast til fakturaer (bilag J), godtgjort, at de i bilag C fremlagte fakturaer ikke er udstedt. Fakturaerne i bilag C og bilag J adskiller sig på en lang række punkter fra hinanden, og sagsøgeren har fortsat ikke godtgjort, hvorledes dette hænger sammen.

Desuden følger det af e-mail af 21. december 2012 fra sagsøgeren til G1 ApS (bilag K), bl.a. at:

"...

Jeg fremsender i dag min afsluttende faktura og er denne samt mine tidligere fakturere ikke betalt inden 8 dage fra d.d., vil jeg begære jeres virksomhed konkurs da I - trods mine gentagende rykkere, har tilbagebetalt min retmæssige betaling for arbejde, som er udført siden august 2010.

..."

Sagsøgeren har fortsat ikke besvaret opfordring 1, hvori sagsøgeren blev opfordret til at redegøre for, hvorledes det anførte i e-mail af 21. december 2012 (bilag K) hænger sammen med sagsøgerens anførelse om, at fakturaerne ikke er udstedt.

Den manglende besvarelse af opfordring 1 må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at sagsøgeren har udstedt fakturaerne i bilag C til G1 ApS.

Der har tidligere verseret en sag mellem Skatteministeriet og sagsøgeren ved Byretten, hvor der blev afsagt dom den 17. juni 2014 (SKM2014.635.BR).

Sagen vedrørte indkomståret 2007 og handlede - ligesom nærværende sag - om, hvorvidt sagsøgeren havde påvist et grundlag for at tilsidesætte den af skattemyndighederne foretagne forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst. I sagen gjorde sagsøgeren blandt andet gældende, at han ikke havde drevet selvstændig virksomhed. I sagen var der tillige en række fakturaer fra H1. Disse fakturaer fremlægges som bilag L. Under hovedforhandlingen i sagen forklarede sagsøgeren, at det var ham, der havde udstedt fakturaerne.

Retten fandt, at sagsøgeren havde drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i 2007 og at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn var åbenbart urimeligt, eller at det hvilede på et forkert grundlag.

Ved en sammenligning af fakturaer fra den tidligere sag (bilag L) og fakturaerne i bilag C, ses det, at der i høj grad er overensstemmelse mellem bilagene, herunder den ensartede opstilling i fakturaerne. Nærværende sag har samme karakter som den sag, der tidligere er afgjort af byretten.

Sagsøgeren har i supplerende processkrift af 27. oktober 2014 gjort gældende, at fakturaerne ikke skal indgå i en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst eller momstilsvar, da sagsøgerens tab kunne konstateres og gøres endeligt op i 2010.

Som anført ovenfor vedrører fakturaerne i bilag C arbejde udført i 2010. Kravene til konstateringen af et tab på debitorer eller til sandsynliggørelsen af et forventet tav på debitorer, skal være opfyldt i det indkomstår, hvor tabet ønskes fratrukket, jf. SKM2002.100.HR, SKM2004.108.HR og SKM2006.527.ØLR. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at betingelserne for at fradrage tabet på fakturaerne til G1 ApS var opfyldt i indkomståret 2010.

Sagsøgeren har endvidere anført, at han har ret til skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring, jf. supplerende processkrift af 27. oktober 2014, side 5.

Skatteministeriet bestrider dette.

Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at han opfylder betingelserne for skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring.

Herunder er det udokumenteret, at sagsøgeren anvendte sin private bil ved samtlige kørsler, hvilket er en betingelse for fradrag efter bekendtgørelse nr. 1088 af 10. november 2009 af Skatterådets satser for 2010 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring.

Endvidere fremgår det ikke, hvad kørslens mål med eventuelle delmål var, hvilket er en betingelse efter § 5 i samme bekendtgørelse.

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at den af SKAT skønnede købsmoms for 2010 er for lav, samt at det af SKAT skønnede virksomhedsresultat er for højt. Hertil skal det bemærkes, at det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for at påvise, at det af SKAT udøvede skøn skal tilsidesættes. Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden herfor.

På denne baggrund gør Skatteministeriet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne foretagne skøn over sagsøgerens indkomst og opgørelse af momstilsvar, da sagsøgeren hverken har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

Rettens begrundelse og afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Det påhviler den skattepligtige selv at angive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1, i hvilken forbindelse erhvervsdrivende skal indgive et årsregnskab, som skal opfylde krav fastsat af skatteministeren, jf. statsskattelovens §§ 3-4 [skattekontrollovens §3, stk. 4.red.SKAT]. Opfylder regnskabet ikke disse krav, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5.

Efter momslovens § 3, stk. 1, er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, momspligtige. Efter momslovens § 4, stk. 1, svares moms af varer og ydelser, der mod vederlag leveres her i landet. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan virksomhedens tilsvar ansættes skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

Det lægges efter A's forklaring til grund, at han, efter han den 31. maj 2009 havde afmeldt sin virksomhed, H1, i resten af 2009 og i 2010 har drevet uregistreret selvstændig virksomhed med fragtkørsel som selvstændig medhjælper (undertransportør) for G1. Retten tilsidesætter A's forklaring om, at fakturaerne fremlagt som bilag C er falske og fabrikeret af G1. Havde det været tilfældet, ville det have været nærliggende for A at anmelde forholdet til politiet, hvilket ikke er sket. Der kan derfor ikke bortses fra fakturabeløbene ved opgørelsen af indkomsten.

A har for 2009 og 2010 ikke udarbejdet noget regnskab, som opfylder kravene hertil. Der var derfor hjemmel til som sket at fastsætte hans indkomst og momstilsvar for den selvstændige virksomhed skønsmæssigt for disse indkomstår.

A har gjort gældende, at en lang række af de indskud på hans og hans hustrus fælleskonto i 2009 og 2010 er private indskud, som intet har at gøre med drift af nogen virksomhed, således at de ikke, som antaget af SKAT, skal indgå i opgørelsen af hans skattepligtige indkomst mv.

Retten finder ikke, at der ved forklaringerne fra A og hans hustru BA og de fremlagte bilag, er tilvejebragt oplysninger, som giver retten noget grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn som åbenbart urimeligt eller hvilende på et forkert grundlag. Retten bemærker herved bl.a., at eksistensen af det hævdede lån hos G6 via G5 ikke er understøttet af noget lånedokument, at der heller ikke er fremlagt nogen dokumentation i form af udskrifter fra andre konti for, at indsættelserne på i alt 99.500 kr. skulle stamme fra et lån på i alt 400.000 kr. i A's ejendom, og at udskrifter af hjemmesiderne fra Boliga.dk og A/B G8 ikke godtgør, at beløbet på 15.000 kr. hidrører fra salget af BA's andelslejlighed.

Under hensyn til omfanget af A's salg af biler, sammenholdt med, at han i 2009 i driftsregnskabet har fratrukket udgifter til reservedele til biler, bilplejeprodukter samt annonceudgifter til Bilbasen og Bilzonen, lægges det til grund, at A tillige har drevet økonomisk virksomhed med køb og salg af biler. De indsatte beløb, som vedrører salg af diverse biler, skal derfor indgå i opgørelsen af A's skattepligtige indkomst mv.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.

A skal betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af ministeriets udgift til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.