Udlægsforretning - kontant betaling - konkurs - omstødelse

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato25 Jun 2015
Dato for udgivelse13 Aug 2015 12:58
SKM-nummerSKM2015.540.VLR
MyndighedVestre Landsret
Sagsnummer15. afdeling, B-0817-14
Dokument typeDom
EmneordFristdag, begunstigelse
Resumé

SKAT foretog den 15. oktober 2012 en udlægsforretning hos H1 A/S. Der var tale om den 9. udlægsforretning det pågældende år, idet SKAT kontinuerligt - med undtagelse af juli måned - havde foretaget udlæg i selskabets udestående fakturaer til sikkerhed for selskabets skatte- og afgiftstilsvar.

Selskabets bank indleverede den 16. oktober 2012 en konkursbegæring mod selskabet, og selskabet blev på baggrund heraf taget under konkursbehandling den 26. oktober 2012. Selskabet havde forinden indleveret en egenbegæring om konkursbehandling den 27. september 2012, som imidlertid var blevet tilbagekaldt den 1. oktober 2012.

Under udlægsforretningen den 15. oktober 2012 fik SKAT betaling for momstilsvaret for juni 2012 samt A-skat og AM-bidrag for juli 2012, i alt kr. 1.163.144,-, hvilket blev betalt ved en overførsel via selskabets bankforbindelse. Betalingen blev foretaget fra en særlig kredit, der ifølge konkursboet var bevilliget til selskabet med henblik på betaling af nødvendige udgifter, mens virksomheden blev forsøgt solgt til tredjemand. Selskabets bestyrelsesformand, der var indsat på foranledning af banken, skulle godkende alle betalinger fra kreditten, og bestyrelsesformanden rådførte sig med banken, forinden betalingen blev effektueret.

Konkursboet gjorde gældende, at betalingen til SKAT var omstødelig i medfør af konkurslovens § 71, stk. 1, eller en analogi af bestemmelsen, konkurslovens § 72, stk. 1, og konkurslovens § 74.

Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at omstøde betalingen i medfør af nogen af de påberåbte bestemmelser eller en analogi af konkurslovens § 71, stk. 1, og SKAT blev derfor frifundet.

Reference(r)

Konkursloven § 71
Konkursloven § 72
Konkursloven § 74

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 G.A.3.4.1.4.9.9


Parter

H1 A/S under konkurs
(Advokat Claes Wildfang)

mod

SKAT
(Kammeradvokaten v/advokat Jesper Freinsilber)

Afsagt af landsretsdommer

Kirsten Thorup, Hans-Jørgen Nymark Beck og Camilla Dalgaard (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 26. marts 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS C5-748/2013).

Påstande

For landsretten har appellanten, H1 A/S under konkurs, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, SKAT, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaring

CL har supplerende forklaret, at mødetidspunktet for udlægsforretningen med SKAT blev udsat til den 15. oktober 2012, da han skulle deltage i et bestyrelsesmøde i en anden virksomhed den 5. oktober 2012. NT deltog også i mødet med SKAT den 15. oktober 2012. Det var naturligt, da NT som hovedaktionær var den reelle ejer af selskabet og havde deltaget i de tidligere udlægsforretninger med SKAT. Vidnets formål med mødet var at få henstand med betalingen til SKAT, så det var muligt at holde selskabet kørende med henblik på et salg. Den størst mulige fleksibilitet i selskabet skulle bevares. Han havde udarbejdet budget, hvori der ikke var indlagt betalinger til SKAT. Det var en prioritering, at der alene skulle betales til nødvendige underleverandører og der, hvor trykket var størst.

Han havde fået indtryk af, at NT tidligere havde haft jævnlig kontakt med SKAT, og mener også at kunne huske, at NT ved tidligere udlægsforretninger havde opnået henstand med betaling til SKAT uden foretagelse af udlæg. Det var først i 2012, at der blev foretaget udlæg. Selskabets økonomiske situation gjorde, at NT havde haft jævnlig kontakt til kreditorerne, da han havde haft brug for at udskyde betalinger.

Hans forklaring i byretten om, at han på mødet den 15. oktober 2012 med SKAT "lagde alle kortene på bordet", skal forstås således, at han ikke holdt oplysninger tilbage over for SKAT. Han orienterede SKAT om, at hans formål var et salg af selskabet. Han havde lavet en undersøgelse, der viste, at det ikke var muligt at bevare selskabets nuværende aktionærkreds. Han ville derfor ved et salg overdrage den sunde del af driften. SKAT havde på mødet et papir med, der ifølge medarbejderne dokumenterede en fortrinsret for SKAT i forhold til de almindelige kreditorer. Han var chokeret og presset og skulle finde en løsning på situationen. Han var også overrasket, fordi NT havde givet indtryk af, at SKAT var samarbejdsvillig. Der var ikke udsigt til henstand. Han ringede derfor til F1-Bank og vendte situationen med KS, der var hans kontaktperson i juridisk afdeling. Hun var på det tidspunkt den øverste juridiske chef i F1-Bank. Han er ikke selv jurist, og det var naturligt for ham at søge rådgivning hos F1-Bank. Han ved ikke, om selskabet havde en advokat. KS turde ikke under telefonsamtalen give et klart svar på, om SKAT havde fortrinsret. Han valgte derfor at betale. Han drøftede ikke selve overførslen af de 1,1 mio. kr. med KS. Han husker ikke, om de to medarbejdere fra SKAT ordret sagde, at han skulle betale. Han fik dog indtryk af, at han ikke kunne arbejde videre med salget af virksomheden, hvis ikke han betalte SKAT. Han havde ikke betalt, hvis henstand havde været en mulighed.

Det var ham, der dagligt efter indstilling fra NT tog stilling til, hvilke kreditorer der skulle betales. F1-Bank havde udvidet kreditten med de 4,5 mio. kr. med henblik på, at han skulle sørge for salg af selskabet.

Han har arbejdet med turn-arounds i forbindelse med andre økonomisk trængte virksomheder og for andre pengeinstitutter end F1-Bank. Han har siden sin forklaring i byretten kigget hele sin mailkorrespondance vedrørende selskabet igennem. Derfor husker han i dag anderledes om nogle forhold, blandt andet at F1-Bank ikke godkendte betalingen til SKAT. Det var naturligt, at F1-Bank og den øvrige bestyrelse var bekendt med hans timeafregning, der ikke var hemmelig. Han er bekendt med, hvem der købte selskabet. RJ havde lavet en liste med potentielle købere. Han kontaktede sammen med RJ disse, men mener ikke, at der var konkrete forhandlinger, inden konkursdekretet blev afsagt.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger efter forklaringerne til grund, at F1-Bank i forlængelse af selskabets egen konkursbegæring bevilligede en yderligere kredit på 4,5 mio. kr. med det formål at videreføre driften af selskabet, mens selskabets ledelse undersøgte mulighederne for et salg. Det lægges videre til grund, at CL som bestyrelsesformand disponerede over den bevilgede kredit og herunder tog stilling til, hvilke af selskabets kreditorer der skulle betales. Betalingen af SKAT ved brug af kreditten må herefter sidestilles med en betaling foretaget med likvide midler, som kunne være kommet de øvrige kreditorer til gode.

Landsretten lægger om mødet den 15. oktober 2012 til grund, at CL ønskede at opnå henstand med betalingerne af den samlede restance til SKAT og, da det viste sig ikke at være muligt, valgte - efter at have rådført sig med F1-Banks juridiske afdeling - at betale en del af restancen svarende til de nye restancer på 1.163.144 kr. Med disse bemærkninger og af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der ikke kan anses at være skabt en sådan tvangsmæssig situation under udlægsforretningen, at betalingen er omstødelig i medfør af konkurslovens § 71 eller en analogi heraf.

Det er ubestridt, at SKAT på mødet den 15. oktober 2012 blev oplyst om F1-Banks udvidelse af selskabets kredit og om planerne om et salg af selskabet. På denne baggrund og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at anse SKAT for at have kendt eller burde have kendt til de omstændigheder, der dannede grundlag for fastlæggelsen af fristdagen, herunder at en konkurs var umiddelbart forestående, heller ikke selvom SKAT på mødet blev oplyst om, at selskabet inden kreditudvidelsen havde indgivet egen begæring om konkurs den 27. september 2012. Landsretten tiltræder derfor, at der ikke er grundlag for at omstøde betalingen efter konkurslovens § 72.

Landsretten tiltræder ligeledes af de ovenfor anførte grunde, at der heller ikke er grundlag for omstødelse efter konkurslovens § 74.

Med disse bemærkninger stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal H1 A/S under konkurs betale sagsomkostninger for landsretten til SKAT med i alt 75.000 kr. Beløbet er fastsat til dækning af udgiften til advokatbistand og er inkl. moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi, omfang og karakter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

H1 A/S under konkurs skal inden 14 dage betale sagens omkostninger for landsretten til SKAT med 75.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.