Arbejdsmarkedsbidrag - sygedagpenge og førtidspension - ATP og SUPP - egne bidrag

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato08 Jun 2015
Dato for udgivelse17 Aug 2015 07:37
SKM-nummerSKM2015.547.BR
MyndighedByret
SagsnummerRetten i Kolding, BS 10-1800/2013
Dokument typeDom
EmneordSupplerende, arbejdsmarkedspension
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var arbejdsmarkedsbidragspligtig af egne bidrag til ATP og SUPP (supplerende arbejdsmarkedspension) hidrørende fra udbetalinger af sygedagpenge og førtidspension.

Byretten fastslog, at arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, indeholdt hjemmel til at medregne sagsøgerens egne bidrag til ATP og SUPP ved opgørelsen af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Byretten fastslog endvidere, at dette resultat støttedes af forarbejderne til den tidligere gældende arbejdsmarkedsfondslovs § 8, stk. 1, litra f.

Byretssagen blev behandlet under medvirken af tre dommere.

Reference(r)

Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 A.B.4.1.1.1.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 C.A.12.4


Parter

A
(Advokat Lars Lauge Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommerne

Tina Gehlert Schmidt, Anne Mikkelsen og Anne Sophie Friis (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten skal i denne sag tage stilling til, om der i lov om arbejdsmarkedsbidrag er hjemmel til at opkræve arbejdsmarkedsbidrag af sagsøgeren, A's, egne bidrag til arbejdsmarkedets tillægspension (ATP) og supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP) af henholdsvis sygedagpenge og førtidspension modtaget i indkomståret 2011.

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans arbejdsmarkedsbidragstilsvar for indkomståret 2011 skal nedsættes med 236 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagen er behandlet med deltagelse af tre dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3.

A er meddelt fri proces.

I indkomståret 2011 fik A, udover almindelig lønindkomst, i alt udbetalt 73.347 kr. i henholdsvis sygedagpenge og førtidspension. A's egen andel af bidrag til ATP og SUPP af dette beløb udgjorde i alt 2.949 kr.

For dette beløb havde A bortseelsesret i henhold til pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og stk. 4. Beløbet indgik derfor ikke i opgørelsen af A's skattepligtige indkomst for 2011. Beløbet blev af SKAT medregnet ved opgørelsen af A's arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst for 2011, hvorfor A betalte 8 % i arbejdsmarkedsbidrag heraf, svarende til 236 kr., der er påstandsbeløbet.

A klagede i begyndelsen af 2012 over SKATs opgørelse af hans arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst i 2011. Den 2. marts 2012 traf SKAT afgørelse om ikke at give A medhold i klagen. Herefter indbragte A spørgsmålet for Landsskatteretten, der den 15. juli 2013 stadfæstede SKATs afgørelse. Den 19. juli 2013 skrev A på baggrund af kendelsen til Landsskatteretten med anmodning om svar på nogle spørgsmål. Landsskatteretten meddelte ved brev af 30. juli 2013 A, at Landsskatteretten ikke på den baggrund fandt grundlag for at foretage sig yderligere, men henholdt sig til den afsagte kendelse. Den 9. oktober 2013 anlagde A sagen, der således er en prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 15. juli 2013.

Parterne har under sagen været enige om, at A er arbejdsmarkedsbidragspligtig af statens andel af bidragene til ATP og SUPP af henholdsvis sygedagpenge og førtidspension.

ATP udbetales som et tillæg til folkepensionen, når folkepensionsalderen nås. Også for personer på overførselsindkomst bliver der indbetalt til ATP. SUPP er en pensionsordning oprettet i 2003 for førtidspensionister, og pensionen udbetales ligeledes som et tillæg til folkepensionen, når folkepensionsalderen nås. Det er op til den enkelte modtager af førtidspension, om man vil indbetale til SUPP.

De årlige bidrag til ATP og SUPP udgør et ved lov fastsat beløb. Af dette beløb betaler modtageren af sygedagpenge eller førtidspension 1/3, mens staten betaler 2/3. Modtagerens eget bidrag bliver betalt ved, at kommunen eller Udbetaling Danmark tilbageholder beløbet ved den månedlige udbetaling af førtidspension eller sygedagpenge. Herefter indbetaler kommunen eller Udbetaling Danmark både modtagerens bidrag og statens bidrag til ATP, eller for så vidt angår SUPP eventuelt til et andet af førtidspensionisten valgt pensionsselskab.

Forklaringer

A har forklaret, at han for cirka 25 år siden blev opereret for en svulst i det indre øre. Efter operationen mistede han hørelsen og udviklede ansigtslammelse og tinitus. Senere pådrog han sig en hjerneskade som bl.a. medførte epilepsi. I 2011 modtog han sygedagpenge, fordi han i en periode led af nyresten. Samme år blev han tildelt førtidspension. Det skete efter den gamle ordning, hvorefter udbetalingen blev gradueret efter handicappet. Han blev tilkendt den laveste sats, og det er derfor nødvendigt, at han har arbejde ved siden af. Cirka ti timer om ugen ordner han regnskaber for virksomheder.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokumentet gjort følgende gældende:

"...

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1 - ordlydsfortolkning

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, har (og havde i indkomståret 2011) følgende ordlyd (uddrag):

"...

Lønmodtagere m.v.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3:

1)

Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser mv., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.

....

 

 

4)

Indbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, medmindre der er sket tilbagebetaling til arbejdsgiveren m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 21A, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, 4. pkt., jf. dog § 3, nr. 4.

..."

A. Ad lønmodtagere

Det gøres gældende, at for en lønmodtager vil hjemlen til at betale arbejdsmarkedsbidrag af lønmodtagerens eget bidrag til ATP og SUPP (1/3) være lovens § 2, stk. 1, nr. 1, idet lønmodtagerens eget bidrag til ATP og SUPP er en del af bruttoindkomsten som defineret i nr. 1:

"...

Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i tjenesteforhold.

..."

Hjemlen til at betale arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverens bidrag til ATP eller SUPP (2/3) vil være lovens § 2, stk. 1, nr. 4:

"...

Indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver...

..."

B. Ad modtagere af overførselsindkomster - fx førtidspensionister

For en modtager af fx førtidspension må lovens § 2, stk. 1, fortolkes på samme vis.

Herefter vil hjemlen til at betale arbejdsmarkedsbidrag af en førtidspensionists eget bidrag til ATP og SUPP (1/3) ligeledes være nr. 1, mens hjemlen til at betale arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverens/det offentliges bidrag til ATP og SUPP (2/3) vil være nr. 4.

Nr. 1 giver ikke hjemmel til at opkræve arbejdsmarkedsbidrag af førtidspensionistens eget bidrag til ATP og SUPP, idet førtidspension (og andre sociale ydelser) ikke kan "henføres til personligt arbejde i tjenesteforhold."

Og nr. 4 indeholder - på samme vis som for lønmodtagere - alene hjemmel til at opkræve arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverens/det offentliges bidrag til ATP og SUPP.

Herefter indeholder lovens § 2, stk. 1, ud fra en ordlydsfortolkning af bestemmelsen, alene hjemmel til at opkræve arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverens/det offentliges bidrag til ATP og SUPP - og således ikke af førtidspensionistens eget bidrag til ATP og SUPP.

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1 - forarbejder

Af de almindelige bemærkninger til forslag til Lov om arbejdsmarkedsbidrag af den 22. april 2009 (2008/1 LSF 196) fremgår bl.a. følgende:

"...

Arbejdsmarkedsbidraget opkræves af såvel lønmodtagere som af selvstændigt erhvervsdrivende. For lønmodtagere udgøres bidragsgrundlaget først og fremmest af indkomst i form af løn og honorarer for arbejde i ansættelsesforhold samt efterbetalinger og fratrædelsesgodtgørelser m.v. [stk. 1, nr. 1].

....

Videre betaler lønmodtagere arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveres indbetalinger til pensionsordninger, herunder ATP. [stk. 1, nr. 4]

..."

Af de specielle bemærkninger til lovens § 2 fremgår bl.a. følgende:

"...

§ 2, stk. 1, opregner grundlaget for opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag hos lønmodtagere m.v. Reglerne er opstillet som "hovedregler", der medtager alle indkomster af den art, der er nævnt under de enkelte punkter.

....

Arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for lønmodtagere m.v. foreslås at skulle udgøres af en række forskellige indkomster. For det første ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold. [stk. 1, nr. 1]

....

Principielt indgår enhver form for vederlag, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold (dvs. arbejdsløn m.v.) i grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag [stk. 1, nr. 1]

....

Dernæst omfatter bidragsgrundlaget indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19. [stk. 1, nr. 4]

..."

Det må antages, at lovforarbejderne således (også) for lønmodtagere sondrer mellem bruttolønnen i stk. 1, nr. 1, og arbejdsgiverindbetalinger i stk. 1, nr. 4. Til denne bruttoløn i stk. 1, nr. 1, kan der ikke ske fradrag af nogen art, jf. lovens forarbejder:

"...

Arbejdsmarkedsbidraget vil fortsat skulle opkræves af hele bidragsgrundlaget uden fradrag, ligesom bidraget fortsat vil skulle fragå ved opgørelsen af den personlige indkomst efter personskattelovens regler.

..."

Lønmodtagerens eget bidrag til ATP indgår som en del af lønmodtagerens bruttoløn. Herefter må lønmodtagerens eget bidrag til ATP også være reguleret af stk. 1, nr. 1, og ikke af stk. 1, nr. 4. Herefter vil førtidspensionister m.v.'s eget bidrag til ATP også reguleres af stk. 1, nr. 1 og indgår dermed ikke i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, idet dette bidrag ikke kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold.

Hvis SKAT måtte have ret i, at lønmodtagerens eget bidrag til ATP også er omfattet af stk. 1, nr. 4, må lønmodtagerens eget bidrag naturligvis skulle fradrages lønmodtagerens bruttoløn i stk. 1, nr. 1 ved opgørelsen af grundlaget for opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag, - ellers betales der arbejdsmarkedsbidrag af det samme beløb 2 gange. Det må formodes, at parterne er enige herom. SKAT mangler herefter at oplyse en konkret lovhjemmel til at foretage fradrag med lønmodtagerens eget bidrag i bruttolønnen efter stk. 1, nr. 1.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokumentet gjort følgende gældende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at det er med rette, at sagsøgeren har betalt arbejdsmarkedsbidrag af egne bidrag til ATP og SUPP hidrørende fra sygedagpenge og førtidspension, idet arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4 omfatter sådanne bidrag.

Da sagsøgeren modtager førtidspension og sygedagpenge, er sagsøgeren omfattet af § 2a, stk. 2 og 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Sagsøgerens egne bidrag til ATP hidrørende fra disse ydelser er således omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2.

Sagsøgerens eget bidrag til SUPP er endvidere omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 4.

Da

indbetalingerne til ATP og SUPP er foretaget af en offentlig myndighed (...1 Kommune),

da

arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, henviser til pensionsbeskatningslovens § 19, og

da

indbetalingerne til ATP og SUPP er omfattet af henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og 4, skal pensionsindbetalingerne medregnes ved opgørelsen af sagsøgerens arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Sagsøgerens egne bidrag til ATP og SUPP på i alt kr. 2.949,- er dermed bidragspligtige.

Dette resultat har klar støtte i ordlyden af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Det følger således af bestemmelsen, at indbetalinger på pensionsordninger er bidragspligtige i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19. Da både den tredjedel af sagsøgerens bidrag til ATP og SUPP, som sagsøgeren selv betaler, og de to tredjedele af sagsøgerens bidrag til ATP og SUPP, der betales af ...1 Kommune, er omfattet af bortseeelsesretten efter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og 4, er både sagsøgerens del af bidragene og kommunens del af bidragene bidragspligtige efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Dette resultat understøttes også af motiverne til lovbestemmelsen. Indholdet af den daværende arbejdsmarkedsfondslov § 8, stk.1, litra f og h, er videreført i den nuværende arbejdsmarkedsbidragslov § 2, stk. 1, nr. 4. Det fremgår klart af de ovenfor citerede forarbejder til den dagældende arbejdsmarkedsfondslov § 8, stk. 1, litra h, at formålet med bestemmelsen var, at der skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af de indbetalinger til supplerende arbejdsmarkedspension, der ikke skulle medregnes til den skattepligtige indkomst, samt at indbetalinger til SUPP skulle behandles på samme måde, som indbetalinger til ATP. Da hverken sagsøgerens eller kommunens del af bidraget til SUPP og ATP skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og 4, fremgår det eksplicit af forarbejderne til lov nr. 403 af 6. juni 2002, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af det samlede beløb til ATP og SUPP.

Af forarbejderne til arbejdsmarkedsbidragsloven fremgår det endvidere klart, at selv om førtidspension og sygedagpenge er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingerne til ATP og SUPP, der hidrører fra disse sociale ydelser.

Det har således ikke nogen betydning, at selve udbetalingen af førtidspension og sygedagpenge i øvrigt er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag.

Endelig fremgår det af forarbejderne, at hensigten med at opkræve arbejdsmarkedsbidrag af overførselsindkomster er, at der skal være ligestilling mellem lønmodtagere i arbejde og modtagere af overførselsindkomster i forhold til pensionsindbetalinger. Da lønmodtagere betaler arbejdsmarkedsbidrag af egne bidrag til ATP og SUPP, ville denne ligestilling ikke opnås, hvis dette ikke også var tilfældet for modtagere af overførselsindkomster.

...

Sagsøgeren forsøger tilsyneladende at skabe tvivl om hjemmelen til at opkræve bidrag af pensionsindbetalinger. Sagsøgerens argumentation er imidlertid forkert.

Hjemmelen til at pålægge både lønmodtagere og modtagere af førtidspension at betale arbejdsmarkedsbidrag af egne bidrag til ATP findes således i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Sagsøgeren synes at basere sit synspunkt på, at en lønmodtagers eget bidrag til ATP er en del af lønmodtagerens bruttoløn, og derfor er bidragspligtigt efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Sagsøgeren overser herved, at lovgiver ved indførelsen af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, netop har tilkendegivet, at indbetalinger foretaget af offentlige myndigheder mv. til pensionsordninger, ikke i arbejdsmarkedsbidragsmæssig henseende er at betragte som "et vederlag i penge" efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

... da en lønmodtagers eget bidrag til ATP er bidragspligtigt efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og dermed ikke er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, betales der ikke arbejdsmarkedsbidrag af det samme beløb to gange, hvorfor det ikke er nødvendigt med en hjemmel til fradrag, som sagsøgeren anfører.

Der er således ikke grundlag for at foretage den sondring mellem egne bidrag og bidrag fra det offentlige eller en arbejdsgiver, som sagsøgeren foretager. I den forbindelse bemærkes det endvidere, at det hverken har støtte i ordlyden eller i forarbejderne til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, at en lønmodtagers egne bidrag til ATP skal anses for arbejdsmarkedsbidragspligtige efter dette led i bestemmelsen.

Det er ej heller korrekt, når sagsøgeren ... anfører, at en førtidspensionists eget bidrag til ATP ikke kan klassificeres som en indkomst, men snarere en udgift. Sagsøgerens eget bidrag til ATP er således en del af sagsøgerens førtidspension og som sådan en indkomst. Denne indkomst er bidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

...

Muligheden for at foretage indbetalinger til ATP blev givet til modtagere af førtidspension ved lov nr. 1057 af 20. december 1995. Af forarbejderne til loven fremgår følgende:

"...

Det foreslås, at der gives mulighed for, at personer, der modtager overgangsydelse, efterløn, delefterløn, førtidspension og delpension frivilligt kan tilslutte sig ATP-ordningen. Formålet er at give denne personkreds mulighed for at foretage en pensionsopsparing på linie med lønmodtagere i beskæftigelse.

..."

Det fremgår således eksplicit af lovens forarbejder, at formålet med loven var, at blandt andet modtagere af førtidspension skulle have samme mulighed for at indbetale til ATP som lønmodtagere.

Såfremt en førtidspensionist måtte vælge at tilslutte sig ATP-ordningen, bliver 1/3 af det samlede ATP-bidrag trukket fra den pågældendes førtidspension, mens den resterende 2/3 af ATP-bidraget betales af kommunen.

Det er således muligt, at sagsøgeren i relation til betalingen af arbejdsmarkedsbidrag ville blive stillet bedre ved at indbetale penge på en privat pensionsordning end ved at indbetale penge til ATP. Sagsøgeren ville imidlertid skulle betale hele sit bidrag til den private pensionsordning selv, idet kommunen ikke, som ved tilslutning til ATP-ordningen, ville betale 2/3 af bidraget.

Økonomisk er det derfor klart mest fordelagtigt for sagsøgeren at tilslutte sig ATP-ordningen fremfor at indbetale penge til en privat pensionsordning, selv om indbetalingerne til ATP er arbejdsmarkedsbidragspligtige. Den omstændighed, at sagsøgeren skal betale arbejdsmarkedsbidrag af sit bidrag til ATP, opvejes således mere end rigeligt af, at kommunen betaler 2/3 af bidraget.

Sagsøgtes fortolkning af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, har således ikke som af sagsøgeren anført formodningen imod sig. Tværtimod understøttes sagsøgtes fortolkning af, at baggrunden for at give modtagere af førtidspension mulighed for at tilslutte sig ATP var, at der er tale om en attraktiv ordning, som man ønskede at også modtagere af sociale ydelser skulle have mulighed for at benytte sig af, og at man i den forbindelse ønskede, at modtagere af sociale ydelser i relation til betaling af arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingerne skulle behandles på samme måde som lønmodtagere, jf. herom ovenfor.

...

Det fremgår ... udtrykkeligt af pensionsbeskatningslovens § 19, at det er ved beregningen af den skattepligtige indkomst, at der skal ske fradrag for indbetalinger til de pensionsordninger, der er nævnt i bestemmelsen. Sagsøgerens arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst påvirkes derimod ikke af bortseelsesretten efter pensionsbeskatningslovens § 19.

Den omstændighed, at sagsøgeren ikke er skattepligtig af de 2.949,- kr., som han har indbetalt til ATP og SUPP, bevirker således ikke, at sagsøgeren ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig af disse indbetalinger. Tværtimod foreskriver arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, bidragspligt.

..."

Sagen er i det væsentlige procederet i overensstemmelse med parternes anbringender.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, at der i grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag indgår indbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19.

Efter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person, der er omfattet af § 2 a eller § 2 b i ATP-loven, ikke medregnes indbetalinger til ATP, som foretages for de nævnte personer.

Tilsvarende følger det af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 4, at indbetalinger foretaget af en offentlig myndighed til SUPP for en person, der er omfattet af §§ 33 b-33 e i lov om social pension, dvs. personer der modtager førtidspension, ikke skal medregnes ved opgørelsen af personens skattepligtige indkomst.

Da A i 2011 modtog både førtidspension og sygedagpenge, var A omfattet af § 2 a, stk. 2 og stk. 5 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven). A var endvidere omfattet af lov om social pension § 33 b som modtager af førtidspension og indbetaler til SUPP.

Der er enighed om, at A's egne bidrag til ATP og SUPP hidrørende fra henholdsvis sygedagpenge og førtidspension er omfattet af henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og stk. 4. Der er endvidere enighed om, at A's del af bidraget blev indbetalt af en offentlig myndighed.

På den baggrund, og således efter ordlyden og sammenhængen mellem arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4 og pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og stk. 4, finder retten, at A's egne bidrag til ATP og SUPP er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og at han derfor skal betale arbejdsmarkedsbidrag også af egne bidrag.

Dette resultat støttes af forarbejderne til og motiverne bag den tidligere arbejdsmarkedsfondslovs § 8, stk. 1, litra f), der ved lov nr. 896 af 1. december 1993 blev indsat i arbejdsmarkedsfondsloven for at sikre hjemmel til at pålægge indbetalinger til ATP af dagpengeydelser arbejdsmarkedsbidragspligt. Det fremgår heraf, at for at bevare ligestillingen mellem lønmodtagere i arbejde og lønmodtagere på dagpenge, var det nødvendigt at pålægge indbetalinger til ATP for modtagere af dagpenge mv. arbejdsmarkedsbidrag. Selve dagpengeydelsen blev som hidtil friholdt for arbejdsmarkedsbidragspligt, men dagpengemodtagerens ATP-bidrag blev arbejdsmarkedsbidragspligtigt. I motiverne ses ingen sondring mellem dagpengemodtagerens og det offentliges bidrag til ATP i forhold til arbejdsmarkedsbidragspligten.

Også motiverne til den senere § 8, stk. 1, litra f) i arbejdsmarkedsfondsloven, som blev indsat ved lov nr. 988 af 22. november 1996, giver klar støtte for dette resultat. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at indbetalinger for modtagere af bl.a. sygedagpenge, delpension eller førtidspension til ATP også blev pålagt arbejdsmarkedsbidrag. Hensynet var det samme som ved lovændringen i 1993, nemlig at man ønskede at sikre ligestilling mellem de forskellige bidragydere til ATP-ordningen. Heller ikke her ses nogen sondring mellem egne bidrag fra modtageren af overførselsindkomst og det offentliges bidrag til ATP.

Ved lov nr. 403 af 6. juni 2002 blev der indsat et nyt § 8, stk. 1, litra h) i arbejdsmarkedsfondsloven. Lovændringen blev gennemført på baggrund af førtidspensionsreformen, der bl.a. gjorde det muligt for modtagere af førtidspension at indbetale til SUPP. Da lovgiver fandt, at SUPP-ordningen havde store lighedspunkter med ATP-ordningen, blev det foreslået, at SUPP i arbejdsmarkedsbidragsmæssig henseende blev behandlet tilsvarende. Af bemærkningerne til § 6 fremgår det, at da den supplerende arbejdsmarkedspension har store lighed med arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP-ordningen blev det foreslået, at den supplerende arbejdsmarkedspension arbejdsmarkedsbidragsmæssigt behandles tilsvarende.

I konsekvens heraf blev det foreslået, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af de indbetalinger, som ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

På denne baggrund finder retten, at forarbejderne og motiverne til den tidligere arbejdsmarkedsfondslov klart støtter, at ikke alene det offentliges andel af bidragene, men tillige sygedagpengemodtageres og førtidspensionisters egne bidrag til ATP og SUPP er arbejdsmarkedsbidragspligtige.

Retten finder ikke grundlag for at fastslå, at der ved vedtagelsen i 2009 af arbejdsmarkedsbidragsloven, der erstattede den tidligere arbejdsmarkedsfondslov, fra lovgivers side var tilsigtet nogen ændringer i den eksisterende retsstilling. De hovedhensyn som var bærende for vedtagelsen af § 8, stk. 1, litra f) og h) i arbejdsmarkedsfondsloven må derfor fortsat anses for gældende i forhold til arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 4.

Herefter, og idet der under sagen har været enighed om den beløbsmæssige opgørelse af arbejdsmarkedsbidragstilsvaret, finder retten, at A's arbejdsmarkedsbidragstilsvar for indkomståret 2011 er opgjort korrekt, hvorfor Skatteministeriet frifindes.

Efter sagens udfald, og da A har fri proces, skal statskassen til delvis dækning af udgifter til advokatbistand betale 30.000 kr. med tillæg af moms i sagsomkostninger til Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3.

Retten har lagt vægt på, at sagen, trods dens begrænsede værdi, har haft principiel karakter og potentiel betydning for andre end sagens parter. Endvidere har retten lagt vægt på sagens omfang, og at sagen er ført mellem en borger og en offentlig myndighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 30.000 kr. med tillæg af moms til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.