Skønsmæssig forhøjelse - indsætninger på bankkonto

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato22 Jun 2015
Dato for udgivelse17 Aug 2015 08:33
SKM-nummerSKM2015.549.BR
MyndighedByret
SagsnummerRetten i Helsingør, BS 4D-230/2014
Dokument typeDom
EmneordTilbagebetaling, lån
Resumé

Sagen drejede sig om en skatteyder, hvis skattepligtige indkomst for 2007, 2008 og 2009 var blevet forhøjet skønsmæssigt af skattemyndighederne på baggrund af en række indsætninger på skatteyderens bankkonto.

Til støtte for at indsætningerne ikke var skattepligtige, gjorde skatteyderen gældende, at størstedelen af indsætningerne udgjorde tilbagebetaling af lån, som skatteyderen havde ydet forskellige bekendte. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at en indsætning på kr. 150.000,- udgjorde tilbagebetaling af en udbetaling, som skatteyderen havde erlagt i en ejendomshandel, der ikke blev gennemført.

Retten konstaterede indledningsvist, at det fremgik af skatteyderens kontoudtog, at en række af indsætningerne kom fra andre personer og selskaber, end dem skatteyderen gjorde gældende var låntagere. Da der endvidere ikke var fremlagt lånedokumenter eller dokumenter med oplysninger om den ovenfor nævnte ejendomshandel, tiltrådte retten, at indsætningerne var skattepligtige efter statsskattelovens § 4. De under sagen afgivne vidneforklaringer kunne ikke føre til et andet resultat. I rettens bevisvurdering indgik det endvidere, at skatteyderen først på et sent tidspunkt i sagens forløb havde gjort gældende, at indsætningerne udgjorde tilbagebetaling af lån.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 C.A.1.1

Redaktionelle noter

Senere instans: Se Østre Landsrets dom - SKM2017.143.ØLR

 


Parter

A
(Advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Morten Larsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om principalt, at hans skatteansættelser for 2007, 2008 og 2009 nedsættes henholdsvis med 97.419 kr., 300.000 kr. og 145.000 kr.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans skatteansættelser i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens problemstilling er om ni nærmere bestemte indbetalinger på A's bankkonto er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Oplysningerne i sagen

A har indbragt Skatteankenævnets afgørelse af 22. november 2013 for retten. Ved afgørelsen blev hans skatteansættelser for de tre år forhøjet med de beløb, der fremgår af påstanden. Det fremgår af afgørelsen, at der var indberettet A-indkomst for 2007 med 79.674 kr., for 2008 med 88.590 kr. og 12.028 kr. samt for 2009 med 50.360 kr. SKAT fandt, at der var tale om et negativt privatforbrug, og indhentede derfor kontoudtog fra 1. januar 2007 til ultimo 2010. Efter gennemgang heraf fandt SKAT, at en række indsættelser på kontoen ikke kunne anses for indeholdt i indberetningerne om A-indkomst for de omhandlede år. SKAT forhøjede på den baggrund skatteansættelserne henholdsvis med 136.187,10 kr., 300.000 kr. og 173.381 kr. SKATs afgørelse blev påklaget til skatteankenævnet, der anførte i sin afgørelse, at en del af de forhøjelser, som SKAT havde foretaget for 2007 og 2009 med stor sandsynlighed var indeholdt i de allerede skete indberetninger af A-indkomst og bestemte derfor, at denne del af forhøjelserne herefter skulle bortfalde. Af skatteankenævnets afgørelse fremgår om de beløb, der blev fastholdt:

"...

2. Fakta

...

Herefter er det nævnets opfattelse, at tvisten i nærværende klage kan reduceres til:

"...

Dato

Tekst

Beløb

 

12.01.2007

Check (jf. kopi af Check fra G1)

7.419

17.01.2007

SP

40.000

16.03.2007

G2 ApS

19.000

20.03.2007

G2 ApS

31.000

Rest af SKATs indkomst forhøjelse i 2007

97.419

 

02.06.2008

YM

150.000

03.07.2008

Check (bestilt af MO)

150.000

SKATs indkomst forhøjelse i 2008

300.000

 

18.02.2009

Overførsel fra G3 ApS

125.000

27.10.2009

fra NS, G4

5.000

03.11.2009

OR

15.000

Rest af SKATs indkomst forhøjelse i 2009

145.000

..."

6. Skatteankenævnets afgørelse

...

For alle de beløb der nu resterer vedrørende indkomstårene 2007, 2008 og 2009 gælder, at klager ikke overfor SKAT, eller i den indsendte klage, har dokumenteret, at der er tale om beløb, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er skatteankenævnets opfattelse, at ovenstående forhøjelser på henholdsvis 97.419 kr., 300.000 kr. og 145.000 kr. alle består af beløb, der er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4.

...

Vedrørende indkomståret 2007 bemærkes specielt, at 2 af beløbene er fra et vikarbureau og vedrørende indkomståret 2009 bemærkes specielt at beløbet 125.000 kr. kommer fra G3 ApS, som klager senere i indkomståret modtog løn fra.

..."

Med de to beløb i 2007, der skulle hidrøre fra et vikarbureau sigtede skatteankenævnet til indbetalingerne på 19.000 kr. og 31.000 kr. fra G2 ApS.

Der er under sagen fremlagt kontoudtog nr. 41 - nr. 69 for A's bankkonto for perioden fra den 9. januar 2006 til den 31. december 2009. Der har været henvist til kontoudtogene under afhøringerne.

Der er kort før hovedforhandlingen fremlagt et brev af 20. april 2015 fra Politiet til A, hvoraf fremgår, at det er besluttet at opgive sigtelsen om overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved for indkomståret 2008 og 2009 at have unddraget 75.464 kr. i skat.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, MO, YS, IJ og OR.

A har forklaret, at indbetalingerne på hans konto den 1. februar 2006 af 121.295,91 kr. og den 20. april 2006 af 292.816,99 kr. vedrører erstatninger for uberettiget strafferetlig forfølgning, herunder varetægtsfængsling i 18 måneder. Indbetalingen den 12. september 2007 af 896.092,38 kr. vedrører salg af et hus. Han lånte penge ud. Det kunne han ligeså godt gøre, fremfor blot at have pengene stående i banken. YS er gudfar til hans søn. Han var i klub med YS. Han lånte penge til YS. Han havde arbejde hos et stilladsfirma. Indbetalingen af de 7.419 kr. må være løn derfra. Han mener, at det må være et nettobeløb efter fradrag af skat. SP er vist hans ex-kones nye mand. SP skulle etablere en butik. Han hjalp til med investeringen i butikken. SP tilbagebetalte senere de 40.000 kr. til ham. Indbetalingerne på 19.000 kr. og 31.000 kr. fra G2 ApS vedrører de lån, som han ydet til YS. Han kender ikke noget til G5 ApS. Indbetalingen på 150.000 kr. vedrører et beløb, som han havde udlånt til YS, idet YS skulle stifte et firma. Han havde udbetalt pengene kontant. Han ved ikke hvorfor YM tilbagebetalte lånet. Indbetalingen på 150.000 kr. fra MO vedrører udbetalingen på et hus. MO skulle sælge sit hus i ...1, og de snakkede om, at han skulle købe det. Huset var nyistandsat. Der var blandt andet blevet brugt 600.000 kr. til nyt badeværelse. Huset slog virkelig benene væk under en, når man så det. Hans kæreste syntes imidlertid, at det lå for langt væk, og handlen blev derfor ikke til noget. MO betalte derfor de 150.000 kr. tilbage. Beløbet på 125.000 kr., der er indbetalt af G3 ApS vedrører også et lån til YS. Direkte adspurgt af sin advokat om, hvorvidt beløbet efter sin størrelsen har været bestemt til stiftelse af et selskab, har han svaret, at det kan godt være. De 5.000 kr., som er indbetalt fra G4, kan han ikke huske noget om. Han har talt med NS, der driver firmaet, og som altid har pinlig orden i sine ting. NS kan imidlertid heller ikke oplyse noget om indbetalingen. De 15.000 kr. er tilbagebetaling fra OR på et lån. Han kender også OR fra klubben.

MO har forklaret, at han kan bekræfte, at han den 3. juli 2008 indbetalte 150.000 kr. på A's konto. I 2008 havde han vanskeligt ved at optage lån i banken. Han ville også sælge sit hus. En hans medarbejdere kendte A. Da han fik bevilget et byggelån, betalte han de 150.000 kr. tilbage til A. Han kan ikke huske, hvordan han fik beløbet fra A.

YS har forklaret, at han var kammerat med A, da A boede i ...2. Han er også gudfar til A's søn. Han kender til G2 ApS. Han var med i driften af selskabet. Han kunne ikke få kassekredit i banken. Han lånte derfor penge af A. Det var revisoren IJ, der stod for overførslerne af de 19.000 kr. og 31.000 kr. til A. YM er hans ex-kone. Det var hende, der stod for overførslen af de 150.000 kr. Det var en meget presset tid. Beløbet udgjorde et lån, der blev brugt til betaling af en lang række regninger over et stykke tid. Han kender også til G3 ApS. Han var med i driften af selskabet. De 125.000 kr. blev lånt af likviditetsmæssige årsager. Direkte adspurgt, om de 125.000 kr. under hensyntagen til beløbets størrelse blev lånt med henblik på stiftelse af et selskab, har han forklaret, at det kan godt være. SKAT har fået samtlige bilag og kender alle omstændighederne. Det var selskaberne, der lånte pengene. Han fik lånene udbetalt kontant.

IJ har forklaret, at han har et regnskabskontor i ...2. Han har haft A og YS som kunder. Han har også været kompagnon med A. De to betalinger af 19.000 kr. og 31.000 kr. (ekstrakten side 71 og 73) er foretaget af ham. Han kan ikke huske baggrunden for overførslerne. Det kan have været tilbagebetaling af nogle penge, som YS skyldte A. G5 er moderselskab for G2. Han ved ikke, om YS ikke kunne lægge navn til. Der opstod et tilgodehavende på 50.000 kr. på YS. Det blev udlignet via en mellemregningskonto mellem G6 og YS. G6 hed tidligere G2. Beløbet på 50.000 kr., der er opført den 13. april, var det beløb, der samlet blev overført til A. Der var også tale om mellemregning med selskabet. Forespurgt om der er underbilag til de skete betalinger, har han forklaret, at det bør der være. Der har været 5 G2-selskaber. Det er nok baggrunden for, at G6 og G2's cvr-numre ikke er ens.

OR har forklaret, at han lånte de 15.000 kr., så han kunne deltage i et motorcykeltræf sydpå. Han er på førtidspension. Han sparede sammen for at kunne betale lånet tilbage. Han sparede ca. 2-3.000 kr. op om måneden. Han tilbagebetalte beløbet på A's konto i Danske Bank.

Parternes synspunkter

Sagsøgerens anbringender

For A er sagen i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 29. januar 2015:

"...

Faktum i nærværende sag er, at A dels i forbindelse med modtagelse af en erstatning, dels i forbindelse med hussalg har haft større indeståender på sin bankkonto. For så vidt angår hussalget kan der henvises til indsættelsen af kr. 896.092,38 den 12. september 2007, jfr. bilag 2.

Som det fremgår ved en gennemgang af kontoudtoget, jfr. bilag 2, har A i hele perioden foretaget store hævninger fra sin bankkonto, ligesom der er kommet store indsættelser. En stor del af de foretagne hævninger har været anvendt til udlån til A's kammerater.

A har bl.a. løbende foretaget store udlån til YS. En stor del af de indsættelser, som SKAT i dag vil forhøje ham med, vedrører tilbagebetalinger fra YS. YS har foretaget tilbagebetaling af kr. 50.000 i 2007. Det er de to betalinger på henholdsvis kr. 19.000 den 16. marts 2007 og kr. 31.000 den 31. marts 2007. De to indbetalinger kom fra G2 ApS, der var YS' selskab. A er ikke bekendt med, hvorfor YS foretog tilbagebetalingen fra hans selskab.

På tilsvarende måde blev der foretaget en tilbagebetaling den 2. juni 2008 på kr. 150.000. Beløbet blev tilsyneladende indbetalt af YM, men det vedrørte udlån til YS.

For så vidt angår betalingen den 2. februar 2009 på kr. 125.000 fra G3, er der ligeledes tale om en tilbagebetaling fra YS. Igen er A ikke bekendt med, hvorfor indbetalingen er sket fra et selskab.

For så vidt angår tilbagebetalingen den 17. januar 2007 på kr. 40.000 fra SP, er A tillige af den opfattelse, at der må være tale om tilbagebetaling af et lån.

For så vidt angår betalingen den 3. juli 2008 på kr. 150.000 fra MO, er der tillige tale om tilbagebetaling af lån. A udlånte kr. 150.000 til MO på et tidspunkt, hvor denne var i store økonomiske problemer. Det var oprindeligt aftalt, at de kr. 150.000 skulle være udbetaling til køb af MO's hus i ...1. A og hans kæreste/kone ombestemte sig imidlertid, idet huset lå for langt ude på landet.

For så vidt angår tilbagebetalingen den 3. november 2009 fra OR på kr. 15.000, er A tillige af den opfattelse, at der er tale om tilbagebetaling af lån.

For så vidt angår indbetalingerne den 12. januar 2007 på kr. 7.419 fra G1 og kr. 5.000 den 27. oktober 2009 fra G4, kan A ikke umiddelbart huske, hvad disse betalinger skyldes. Der er imidlertid ikke tale om skattepligtige indtægter.

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af de indsatte beløb, idet der er tale om tilbagebetalinger af tidligere udlån.

..."

Sagsøgtes anbringender

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på sagsøgerens bankkonto ikke er skattepligtige.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter, jf. eksempelvis SKM2008.905.HR og SKM2011.208.HR.

I en situation som den foreliggende, hvor der på sagsøgerens konto over en længere periode er indsat betydelige beløb, er bevisbyrden skærpet.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren gjorde i sin replik af 30. juni 2014 gældende, at samtlige indsætninger udgør tilbagebetalinger af lån, som sagsøgeren tidligere har ydet, og at indsætningerne derfor ikke er skattepligtige.

Det følger af fast retspraksis, at private lån skal dokumenteres på objektivt grundlag for at kunne lægges til grund, jf. eksempelvis SKM2008.611.HR eller SKM2011.493.ØLR. For at løfte sin bevisbyrde i nærværende sag skal sagsøgeren således fremlægge en sikker og objektiv dokumentation for de hævdede transaktioner.

Sagsøgeren har imidlertid ikke fremlagt oprindelige lånedokumenter, dokumentation for udbetalingen af lånene eller lignende materiale, der på objektivt grundlag dokumenterer, at indsætningerne udgør tilbagebetaling af lån.

Det forhold, at sagsøgeren i årene 2006-2009 har hævet betydelige beløb på sin bankkonto dokumenterer ikke, at disse beløb er udbetalt som lån til sagsøgerens kammerater.

På denne baggrund har sagsøgeren ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på sagsøgerens bankkonto ikke er skattepligtig indkomst.

Dertil kommer, at sagsøgeren hverken under sagens behandling ved de administrative myndigheder eller i stævningen gjorde gældende, at de omtvistede indsætninger udgjorde tilbagebetaling af lån. Denne forklaring blev først fremsat i sagsøgerens replik af 30. juni 2014. Den sene fremsættelse af denne forklaring svækker forklaringens troværdighed yderligere, jf. hertil SKM2008.908.HR.

For så vidt angår det af sagsøgeren anførte, hvorefter indbetalingen den 16. marts 2007 og indbetalingen den 20. marts 2007 på henholdsvis kr. 19.000,- og kr. 31.000,- stammer fra YS, bemærkes det, at begge indbetalinger er foretaget fra en konto, der står i en IJ's navn, jf. bilag G og H. IJ var direktør i G2 ApS fra den 27. januar 2005 til den 3. februar 2011, jf. bilag I, side 6.

YS ses ikke at have haft nogen tilknytning til G2 ApS, hvorfor det bestrides, at det var "hans" selskab, som det er anført på side 2, 4. afsnit, i sagsøgerens påstandsdokument.

Specifikt vedrørende indbetalingen på sagsøgerens konto den 18. februar 2009 på kr. 125.000,- bemærkes det, at den hidrører fra selskabet G3 ApS, jf. bilag F, 5. afsnit. Sagsøgeren modtog senere i indkomståret 2009 løn fra dette selskab, hvorfor der må være en meget klar formodning for, at denne indbetaling også udgør udbetaling af løn til sagsøgeren.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sammenfattende ses A at have forklaret, at indsættelserne på hans konto af beløbene 40.000 kr., 19.000 kr. og 31.000 kr. i 2007, den 2. juni 2008 af 150.000 kr. samt af 15.000 kr. og 125.000 kr. i 2009 vedrørte tilbagebetaling af lån, som han havde ydet SP, YS og OR. Endvidere ses forklaringen vedrørende indsættelsen den 3. juli 2008 150.000 kr. at være, at beløbet udgjorde tilbagebetaling af en udbetaling, som A havde erlagt i en ejendomshandel, der ikke blev gennemført. A har ikke afgivet nærmere forklaringer vedrørende indsættelserne af 7.419 kr. og 5.000 kr., men har givet udtryk for, at der eventuelt kan være tale om udbetaling af løn efter fradrag af skat.

Retten lægger heroverfor til grund, at der for så vidt angår indsættelserne af de beløb, der efter A's forklaring vedrører lån til YS, i kontoudskrifterne er henvist til G2 ApS, YM og G3 ApS, og at der ikke foreligger oplysninger i sagen om baggrunden herfor. Retten lægger endvidere til grund, at der tillige er sket indberetning af A-indkomst til A fra G3 ApS, at der ikke under sagen er fremlagt lånedokumenter vedrørende de påberåbte låneforhold eller dokumenter om den angivne ejendomshandel med MO samt de eventuelle ansættelsesforhold hos G1 og G4. Der er endvidere ikke fremkommet oplysninger om, hvornår de omhandlede lån er ydet, eller på hvilke vilkår dette skulle være sket. Der ses ikke at være påberåbt oplysninger om hævninger, der har sammenhæng med de angivne lån.

Det er indgået i rettens bevisvurdering, at hovedsynspunktet om, at indsættelserne vedrører tilbagebetaling af lån ubestridt først er gjort gældende i replikken under sagen for retten, efter at sagen har været behandlet i to instanser hos skattemyndighederne, og at det i stævningen navnlig er gjort gældende, at der ikke har været udarbejdet en privatforbrugsanalyse.

Efter det anførte tiltrædes det, at de af sagen omhandlede beløb er anset for omfattet af statsskattelovens § 4, og at A's skatteansættelser for 2007, 2008 og 2009 ved den indbragte afgørelse for skatteankenævnet er forhøjet med 97.419 kr., 300.000 kr. og 145.000 kr. Vidneforklaringerne kan ikke føre til andet resultat. Påtaleopgivelsen af 20. april 2015 kan heller føre til andet resultat, idet det generelt bemærkes, at der er tale om en strafferetlig vurdering, og konkret at der ikke foreligger oplysninger om, hvordan det oplyste skattebeløb er sammensat, eller om de omstændigheder, der har ført til sigtelsen og opgivelsen heraf.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Sagsomkostningerne fastsættes til 30.000 kr. som et passende beløb til erstatning for Skatteministeriets udgifter til advokatbistand, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.