Salgsmoms - skønsmæssig fastsættelse - indsætninger på bankkonti - transitkonto

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato09 Jul 2015
Dato for udgivelse14 Jul 2015 11:39
SKM-nummerSKM2015.511.VLR
MyndighedVestre Landsret
Sagsnummer14. afdeling, B-3133-13
Dokument typeDom
EmneordEntrepriseydelser, sammenblanding, selskaber, enkeltmandsvirksomhed
Resumé

Byretten havde fundet, at sagsøgeren var momspligtig i henhold til en række salgsfakturaer, idet de momspligtige ydelser ansås for leveret af skatteyderen personligt, selvom fakturaerne var udstedt i en række anpartsselskabers navne.

Retten lagde blandt andet vægt på, at samtlige salgsfakturaer var udarbejdet af sagsøgeren, at samtlige salgsfakturaer var påført enten sagsøgerens eller sagsøgerens ægtefælles kontonummer, og at der i øvrigt var en væsentlig sammenblanding mellem kontrakter og fakturaer vedrørende selskaberne og sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed. Sagsøgeren havde endvidere ikke bevist eller sandsynliggjort, at de personlige bankkonti havde tjent som "transitkonti" for selskaberne.

Som følge heraf blev skatteministeriet frifundet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom (SKM2014.269.BR) i henhold til grundene.

Reference(r)

Momsloven § 55
Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 A.B.5.4.2


Parter

A
(advokat Maria Hygum)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken ved advokatfuldmægtig Camilla Bjerg Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Ida Skouvig, Bjerg Hansen og Susanne Madsen (kst.)

Sagens baggrund og parterners påstande

Byretten har den 16. december 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS C4- 333/2013).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten om, at momstilsvaret i hans virksomhed H1 ved A for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2009 nedsættes med 385.229 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaring 

A har for landsretten supplerende forklaret, at der i hans personligt drevne virksomhed ikke var nogle ansatte. I H7 Ltd. var der nok mellem 20 og 30 ansatte. Det samme var tilfældet i H4 ApS. Lønningerne til medarbejderne blev udbetalt fra H1-kontoen i F1 Bank.

Han var på et tidspunkt med i nogle planer om en skole, men det har ikke noget at gøre med de virksomheder, som er omtalt i denne sag. Han er nok en bedre håndværker, end han er til at holde styr på cvr-numre. Derfor er der eksempler på, at der er angivet forkerte cvr-numre på nogle fakturaer.

Lejekontrakten med G9 blev indgået af KO på vegne af H2 ApS. KO var ansat i virksomheden.

Han færdiggjorde nogle arbejder i personligt regi for H2 ApS.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som er anført af Landsskatteretten og byretten, at der som sket er foretaget en forhøjelse af momstilsvaret for As personligt drevne virksomhed H1 med et beløb på 385.229 kr.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 40.000 kr. til dækning af ministeriets udgifter til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af omkostningsbeløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 40.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.