Kooperationsbeskatning opretholdt

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato25 Aug 2015
Dato for udgivelse08 Sep 2015 12:05
SKM-nummerSKM2015.588.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer14-5164472
Dokument typeBindende svar
EmneordKooperationsbeskatning eller andelsbeskatning
Resumé

Et andelsselskab spurgte om det kunne opretholde sin kooperationsbeskatning efter etablering af et 100 pct. ejet datterselskab, der skulle stå for salg. Andelsselskabet skulle i denne forbindelse varetage nogle administrative opgaver for datterselskabet. SKAT indstillede til, at Skatterådet svarede bekræftende på dette spørgsmål, da det var SKATs opfattelse, at varetagelsen af disse opgaver var forenelige med det kooperative formål både efter andelsselskabets egne vedtægter og selskabsskatteloven. Denne vurdering er foretaget efter en samlet konkret vurdering af de foreliggende oplysninger. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

Hjemmel

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.D.1.1.8.1.2.


Spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at A fortsat kooperationsbeskattes, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, efter etablering af et 100 pct. ejet datterselskab, der i det følgende benævnes B?
  2. Såfremt Skatterådet ikke er enigt i, at A kan beskattes, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, er Skatterådet da enig i, at A omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6?
  3. Såfremt Skatterådet finder, at A overgår til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. spørgsmål 2, kan Skatterådet da bekræfte, at de enkelte andelshavere i A ikke skal beskattes i forbindelse med A overgang i skattepligt

Svar:

  1. Ja.
  2. Bortfaldt.
  3. Bortfaldt.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er et indkøbsselskab for sine for andelshaverne. A beskattes i dag efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, dvs. kooperationsbeskatning.

Der påtænkes etableret i et aktieselskab B, der ejes fuldt ud af A. Det er hensigten, at B skal være et selvstændigt salgsselskab. B skal leje lokaler af A. Endvidere er det hensigten, at B skal indgå en administrationsaftale med A, der skal varetage visse administrative opgaver for B.

B vil være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, dvs. selskabet vil blive omfattet af almindelig selskabsbeskatning.

Der vil blive handlet på armlængdevilkår mellem A og B.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Motiverne bag etableringen af B er at understøtte As indkøbsfunktion, herunder fastholde Bs markedsandele.

Spørgsmål 1 - A kan også fremover kooperationsbeskattes, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Et andelsselskab kan kun kooperationsbeskattes, hvis samtlige betingelser i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, er opfyldt. 

Således gælder følgende betingelser:

  1. Andelsforeningen skal udøve kooperativ virksomhed. Dette indebærer, at foreningen skal have som formål at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem disse medlemmers deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde.

  2. For det andet må andelsforeningens omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct. Af den samlede omsætning.

  3. For det tredje skal andelsforeningen - bortset fra normal forrentning af den indbetalte medlemskapital - anvende den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning.

I det følgende anføres spørgerens vurdering af, hvorvidt de enkelte betingelser er opfyldt, når B er etableret. 

Ad pkt. 1 - Andelsformål

A har mere end 10 medlemmer, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 1. led.

Det er spørgerens opfattelse, at As vedtægtsmæssige formål ligger inden for andelsformålet.

Det er endvidere spørgerens opfattelse, at As nuværende faktiske virke ligger inden for andelsformålet.

For så vidt angår den påtænkte etablering af det 100 pct. ejede datterselskab, fremgår det direkte af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., at et andelsselskab kan være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., hvis andelsselskabet ejer aktier eller anparter i selskaber der ikke opfylder 1. pkt. Denne mulighed blev indsat ved lov nr. 313 af 21. maj 2002.

Formålet med bestemmelsen var at muliggøre, at kooperationsbeskattede selskaber kunne have kooperationsfremmede aktiviteter uden derved at miste deres status som kooperationsbeskattede skattesubjekter. Idet B beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, vil selskabet dermed ikke blive omfattet af den lempelige andelsbeskatning.

På baggrund af ovenstående er det spørgerens opfattelse, at A også fremover driver virksomhed, der kan omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Ad. pkt. 2 - Andelsselskabets omsætning med ikke-medlemmer må ikke overstige 25 pct.

Spørger har oplyst, at A omsætning med ikke-medlemmer i dag temmelig begrænset. Ved besvarelsen af det bindende svar kan det lægges til grund, at omsætningen med ikke-medlemmer ikke vil overstige 25 pct.

Ad pkt. 3 - Den stedfundne omsætning med medlemmerne skal anvendes som grundlag for udlodning

Ifølge selskabets vedtægter fordeles eventuelt udbytte i forhold til medlemmernes omsætning det pågældende år, og det fremgår af vedtægterne, at ved andelsselskabets løsning fordeles et eventuelt overskydende beløb ud over egenkapitalen i forhold til medlemmernes omsætning i de sidste 5 hele kalenderår.

På denne baggrund er det spørgerens vurdering, at omsætning med medlemmerne anvendes som grundlag for udlodning.

Spørgsmål 2 - Såfremt A ikke kan beskattes, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, er A omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Hvis Skatterådet ikke mener, at A kan omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ønsker A bekræftet, at selskabet omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Skatterådet kan som anført i spørgsmål 1 forudsætte, at omsætningen med ikke-medlemmer ikke vil overstige 25 pct. Endvidere er betingelsen om, at udlodning skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning med medlemmer, jf. vedtægterne § 24.2.2. opfyldt. På denne baggrund er det efter spørgerens opfattelse alene et evt. manglende andelsformål, der kan begrunde, at A ikke omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Såfremt Skatterådet ikke mener, at A har et andelsformål, må det undersøges efter hvilken bestemmelse andelsselskabet bliver skattepligtig efter, jf. det følgende.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, har med virkning pr. 1. januar 2014 følgende ordlyd:

"andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagerne i selskabets indskudte kapital, selskabet omfattet af § 2C og registrerede selskaber med begrænset ansvar. "

A fordeler overskuddet på baggrund af medlemmernes omsætning. Dermed fordeler selskabet ikke overskuddet i forhold til selskabsdeltagernes andel af indskudt kapital, jf. ordlyden i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Endvidere er A ikke en registreringspligtig filial af en udenlandsk virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 2C. Endelig er A heller ikke et registreret selskab med begrænset ansvar (s.m.b.a). På denne baggrund kan A efter spørgerens opfattelse ikke være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4

Såfremt et andelsselskab udøver så megen aktivitet, at selskabet ikke kan beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, kan der ikke ske overgang i beskatning til selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 4, idet beskatning efter denne bestemmelse tilsvarende forudsætter, at selskabet driver kooperativ virksomhed.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6

Såfremt SKAT mod forventning finder, at A ikke i tilstrækkelig grad opfylder betingelsen om at drive virksomhed inden for andelsformålet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og § 1, stk. 1, nr. 4, er det spørgerens opfattelse, at A skal beskattes, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Dvs. at A bliver skattepligtig af sine erhvervsmæssige indtægter, men at omsætning med medlemmer ikke anses at være erhvervsmæssige indtægter.

Spørger henviser til TfS 2002.277 LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at et andelsselskab var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og ikke selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, som den selvangivne skattepligtige indkomst var opgjort efter.

På baggrund af ovenstående, kan SKAT efter spørgerens opfattelse svare "Ja" til det stillede spørgsmål 2.

Spørgsmål 3 - Overgang i skattepligt fra selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medfører ikke beskatning af de enkelte andelshavere i forbindelse med overgangen

Gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, medregnes ifølge aktieavancebeskatningslovens § 18 ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Aktieavancebeskatningslovens § 33A anfører en række situationer, hvor aktier skifter skattemæssig status, og hvor aktierne skal anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift i skattemæssig status. Aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 2, angiver udtømmende i hvilke situationer bestemmelsen kan finde anvendelse.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 2, nr. 2, at bestemmelsen finder anvendelse, når aktier går fra at være omfattet af § 18 til at være omfattet af §§ 8 (datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4C) eller aktieavancebeskatningslovens § 10 (egne aktier).

Idet en ejerandel af et andelsselskab, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hverken kan blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 4A (datterselskabsaktier), 4B (koncernselskabsaktier) eller 4C (visse porteføljeaktier), jf. bestemmelsernes ordlyd, medfører overgangen i beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til § 1, stk. 1, nr. 6, ikke beskatning hos de enkelte andelshavere i forbindelse med overgangen. 

På baggrund af ovenstående kan SKAT efter spørgerens opfattelse svare "Ja" til det stillede spørgsmål 3. 

Spørger har supplerende fremkommet med yderligere bemærkninger. Der er henvist til dels forarbejderne til L 99-2 01/02 (Lov nr. 313 af 21. maj 2002), bilag 24 om spørgsmål fra Dansk Andelsselskaber og dels til praksis herunder afgørelsen af Ligningsrådet gengivet i TfS 2001.498 LR.

Spørger har anført, at forarbejdernes ordlyd efter spørgerens opfattelse ikke medfører, at et kooperationsbeskattet andelsselskab i alle tilfælde mister adgangen til kooperationsbeskatningen. Derimod må der foretages en konkret vurdering.

B etableres således ikke med henblik pa at udvide andelshavernes virksomhedsaktiviteter ved at etablere nye aktiviteter, der ligger uden for andelshavernes eksisterende forretningsområde..

Derimod etableres datterselskabet med henblik pa at skabe en effektiv distributionskanal af Bs produkter. Datterselskabets aktiviteter er således naturligt og integreret i A øvrige kooperative aktiviteter.

På baggrund heraf er det spørgerens opfattelse, at A i den konkrete situation kan varetage de tidligere beskrevne koncernfunktioner, herunder udlejning af en del af domicilejendommen til B, men at disse af andre årsager end de skattemæssige placeres i 100 pct. ejet datterselskab, der i øvrigt er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I modsætning til TfS 2001.498 LR sker den påtænkte udlejning af en del af domicilejendommen ikke til en ekstern part, men derimod til et 100 pct. ejet datterselskab.

Idet datterselskaber etableres med henblik på at understøtte andelshavernes eksisterende forretningsområde er det spørgerens opfattelse, at udleje af en del af domicilejendommen til datterselskabet ikke strider mod andelsbegrebet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A fortsat kan kooperationsbeskattes efter etablering af et 100 pct. ejet datterselskab, og hvor A skal udføre visse nærmere beskrevet administrative opgave for datterselskabet.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven

"§ 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

...

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.

§ 15

Andelsforeninger, der driver virksomhed som indkøbsforeninger, således at foreningen har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til medlemmernes forbrug, skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4."

Forarbejder

Lov nr. 374 af 18. maj 1994 (L46 93/94), der indsatte selskabsskatteloven §, stk. 1, nr. 3.

Af bemærkningerne fremgår bl.a.:

"Det foreslås for det første i en ny bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, at fastsætte en fælles skattepligtsbestemmelse for alle andelsbeskattede andelsselskaber, dvs. både indkøbsforeninger, produktions- og salgsforeninger og de blandede foreninger, der både har indkøbsforeningsfunktion og produktions- og salgsforeningsfunktion.

I modsætning til de gældende regler defineres andelsformålet ikke i så høj grad ud fra andelsselskabets specifikke funktion, men ud fra det generelle formål - dvs. at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsselskabets virksomhed som aftagere, leverandører el.lign. Denne definition svarer i vidt omfang til definitionen af et andelsselskab i aktieselskabslovens § 1, stk. 4. Det hidtidige krav om, at omsætningen skal anvendes som grundlag for udlodninger, fastholdes.

I overensstemmelse med udvalgets forslag indeholder skattepligtsbestemmelsen herudover et krav om, at der skal være mindst 10 medlemmer, førend foreningen omfattes af den foreslåede bestemmelse i nr. 3 og dermed andelsbeskatningen. Den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 2, indeholder særregler om, hvorledes medlemskredsen opgøres ved koncernforhold o.lign., jf. nedenfor under bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Endelig indeholder bestemmelsen til dels en lovfæstelse af den administrative praksis, hvorefter det er en forudsætning for at være undergivet andelsbeskatning, at omsætningen med ikke-medlemmer ikke overstiger en vis procentdel af den samlede omsætning. Udvalgets flertal foreslog en lovfæstelse af den i praksis tilladte omsætning med ikke-medlemmer på 25 pct. Et mindretal i udvalget fandt, at procenten burde være 10-15 pct. I lovforslaget foreslås det, at omsætningen med ikke-medlemmer ikke må overskride 15 pct. Den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 3, indeholder nogle af reglerne for, hvorledes 15 pct.-grænsen beregnes, jf. nedenfor under bemærkningerne til § 1, nr. 5. Herudover kan der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 20, idet reglerne i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst ligeledes er relevante i forbindelse med opgørelsen af 15 pct.-grænsen.

Det bemærkes, at den i lovteksten anvendte definition af en andelsforening alene er en skattemæssig afgrænsning overfor andre skattesubjekter.

...

De gældende bestemmelser i selskabsskattelovens §§ 14-16 indeholder reglerne for den særlige andelsbeskatning, hvorefter andelsselskabets indkomst opgøres som en procentdel af selskabets formue. Procentsatsen er som udgangspunkt 4, men såfremt andelsselskabet har haft omsætning med ikke-medlemmer, udgør procentsatsen 6 af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem omsætningen med ikke-medlemmer og den samlede omsætning.

Det er ikke hensigten ved nærværende lovforslag at ændre i disse grundlæggende regler for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. De foreslåede ændringer i bestemmelserne er derfor primært ændringer, der er nødvendige som konsekvens af de ændrede skattepligtsbestemmelser. Herudover er der dog også foretaget nogle ændringer for i højere grad at tage højde for, at andelsselskaber kan have flere funktioner, ligesom der er ændret i systematikken i bestemmelserne.

...

Det foreslås derfor i §§ 15-16 A at fastsætte særskilte opgørelsesregler for henholdsvis indkøbsforeninger, produktions- og salgsforeninger og blandede foreninger.

Da skattepligtsbestemmelsen efter det nye forslag ikke indeholder en definition af henholdsvis indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger, foreslås dette indføjet i de nye § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Definitionerne svarer til de tidligere definitioner i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3a og 4. Det skal dog bemærkes, at til forskel fra de hidtidige definitioner er det nu yderligere fastsat, at produktions- og salgsforeninger kan sælge tjenesteydelser. Den hidtidige praksis, hvor dette ikke er accepteret, kan således ikke længere fastholdes på grund af den nye mere generelle definition i § 1, stk. 1, nr. 3.

...

Omsætningen med medlemmer er defineret i de forslåede bestemmelser i § 15, stk. 3, og § 16, stk. 3. Den del af omsætningen, der herefter ikke er omsætning med medlemmer, er som udgangspunkt omsætning med ikke-medlemmer, jf. dog de foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 4, og § 16, stk. 4.

For indkøbsforeninger er der tale om salget til medlemmer til anvendelse ved udøvelsen af medlemmets bedrift."

Lov nr. 313 af 21. maj 2002 (L99-2 01/02)

Fra bemærkningerne til § 11, der ændrede selskabsskatteloven § 1, stk. 1 nr. 3:

"Ændringen skal ses på baggrund af den eksisterende usikkerhed om, hvorvidt andelsselskaber, der er kooperationsbeskattede, kan have artsfremmed virksomhed, som er placeret i datterselskaber, der er selskabsbeskattede/beskattes som registrerede aktieselskaber.

Forslaget indebærer, at kooperationsbeskattede andelsselskaber kan eje aktier/anparter i alle typer selskaber. Dermed vil andelsselskaber også have mulighed for at være medejere af selskaber uden, at der er tale om, at der foreligger et direkte moder/datter forhold. Med forslaget vil der dermed ikke blive skelnet mellem, om de pågældende aktiviteter befinder sig i et datterselskab eller ej, eller om der eventuelt er tale om en mindre aktiepost, som ikke opfylder betingelserne for, at der er tale om et datterselskab.

Med forslaget bliver der ikke ændret på det forhold, at samhandelen mellem andelsselskabet og dets datterselskaber og/eller de selskaber, hvori andelsselskaber har aktier/anparter, skal ske til markedspris.

Med forslaget bliver der heller ikke ændret på det forhold, at et kooperationsbeskattet andelsselskab, der har ikke-kooperative aktiviteter i selve den kooperationsbeskattede del af selskabet, og hvor disse aktiviteter ikke er rene biprodukter i forhold til de kooperative aktiviteter, ikke vil kunne opretholde sin kooperationsbeskatning. Hvis kooperationsbeskatningen skal opretholdes, må de pågældende ikke-kooperative aktiviteter frasælges eller placeres i et selskabsbeskattet datterselskab."

Praksis

TfS 2001.498 LR

Et andelsselskab kunne opretholde andelsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, selvom selskabets tjenestebolig blev midlertidigt udlejet til anden side i perioder, hvor selskabets ledende medarbejder ikke ønskede at benytte boligen.

SKM2010.609.SR

Med dette bindende svar fastslog Skatterådet, at der med lovændringen i 2002, ikke var nogen begrænsning for hvilken aktivitet et datterselskab kan udøve i relation til moderselskabets mulighed for at bevare kooperationsbeskatningen. Ligeledes accepterede Skatterådet, at et andelsselskab kunne visse varetage koncernfunktioner uden at miste sin andelsbeskatning.

Dansk Andelsret, Erik Hørlyck, side 166 - 167:

"(...)

Det første element i betingelsen er de fælles erhvervsmæssige interesser.

Der ligger heri dels en forudsætning om, at medlemme skal være erhvervsdrivende og dels en forudsætning om, at andelsselskabet udelukkende må varetage medlemmernes erhvervsmæssige interesser.

...

Såfremt erhvervsbetingelsen er opfyldt, kan andelsselskabet opnå andelsbeskatning, uanset om der leveres varer eller tjenesteydelser. Et andelsselskab, der leverer eksempelvis bogføring og driftsøkonomisk rådgivning til medlemmerne kan for så vidt opnå andelsbeskatning.

(...)"

Begrundelse

A er i dag beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, dvs. som et andelsselskab. Det er ved besvarelsen lagt til grund, at betingelserne for dette er opfyldt.

As væsentligste opgave er at fungere som indkøbsselskab for dets medlemmer.

Spørger ønsker, at oprette et helejet datterselskab B, der skal være et selvstændigt salgsselskab.

I denne forbindelse vil der blive indgået en aftale med A om at varetage IT, administration og ledelsesfunktioner for datterselskabet. Der vil tillige være tale om udlejning af en del af domicilejendommen til datterselskabet.

Det er hensigten, at B skal sælge varer direkte til slutkunderne.

Overskud i B, der udloddes til A kan indgå i uddeling af udbytte i A efter vedtægterne. Dvs. at udbytte fordeles mellem andelshaverne i forhold til deres omsætning med A det pågældende år.

Det fremgår af ordlyden af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, at andelsforeninger skal opfylde tre betingelser for at blive underlagt den særlige kooperationsbeskatning.

  • For det første skal andelsforeningen udøve kooperativ virksomhed, hvilket vil sige, at foreningens formål skal være at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. 

  • For det andet må andelsforeningens omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct. af den samlede omsætning. 

  • For det tredje skal andelsforeningen anvende den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til medlemmerne, idet der dog tillades normal forrentning af en indbetalt medlemskapital.

I øvrigt vil SKAT foretage en konkret bedømmelse af sagen, og hvor SKAT efter en samlet konkret vurdering vil tage stilling til om A fortsat kan kooperationsbeskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Spørger har oplyst, at SKAT kan lægge til grund, at omsætningen med ikke-medlemmer ikke vil overstige 25 pct.

For at besvare anmodningen om bindende svar må det vurderes, om den påtænkte aktivitet med administration af et datterselskab kan siges at udgøre kooperativ virksomhed, dvs. om denne aktivitet kan rummes indenfor det kooperative formål for A.

For andelsforeninger, der driver virksomhed som indkøbsforening, er det kooperative virke præciseret i selskabsskattelovens § 15, stk. 1, hvorefter indkøbsforeningen skal have til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til medlemmernes forbrug.

Det følger heraf, at et kooperationsbeskattet selskab skal have et kooperativt formål, der er baseret på omsætning hovedsageligt med medlemmerne. Kravene indebærer, at der reelt skal være tale om samhandel med medlemmerne.

At virke for medlemmernes interesser eller fremme salget af medlemmernes produkter er ikke tilstrækkeligt til at kunne anses som et kooperativt formål, sådan som det er kommet til udtryk i Betænkning nr. 1244 fra Udvalget til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen, Skatteministeriet, december 1992, side 22.

Andelsformålet defineres ud fra generelle formål, hvilket vil sige at fremme medlemmernes erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsselskabets virksomhed, jf. bemærkningerne til den nuværende affattelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 (Lov nr. 374 af 18. maj 1994 - L 46 1993-94).

Det fremgår også af disse bemærkninger, at et andelsselskab vil falde uden for bestemmelsens område, hvis virksomheden ikke er i nøje overensstemmelse med det formål, der er nævnt i bestemmelsen.

Med hensyn til hvilken form for virksomhed, der kan være tale om, fortolkes bestemmelserne i princippet strengt efter ordlyden, jf. betænkning 1244/92 fra december 1992, s. 22.

Når dette sammenholdes med forarbejderne til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., må der være meget snævre grænser for, hvilke sideaktiviteter, der kan accepteres som kooperativ virksomhed.

Det kan således kun accepteres, at andelsselskaber udøver anden form for virksomhed end den direkte kooperative, hvis denne virksomhed er et tilfældigt biprodukt af den kooperative virksomhed.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 313 af 21. maj 2002, at det vil afhænge af en konkret vurdering, hvor meget, der skal til for, at et produkt kan anses som et tilfældigt biprodukt, men at et produkt, der ikke indeholder delelementer fra medlemmerne formentlig ikke vil kunne betegnes som et tilfældigt biprodukt, og dermed ikke vil falde inden for det kooperative formål.

Det er SKATs opfattelse, at den påtænkte aktivitet ikke kan anses som et tilfældigt biprodukt.

Spørgsmålet er herefter om den påtænkte aktivitet kan siges at varetage medlemmerne fælles erhvervsmæssige interesser. As medlemmer er erhvervsdrivende, så den primære forsætning er opfyldt.

Det er SKATs opfattelse, at aktiviteten kan rummes indenfor de rammer, der er fastsat i selskabsskattelovens § 15, stk. 1, om indkøbsforeninger. De opgaver A påtænker at udføre har karakter af tjenesteydelser til medlemmerne, og som er i medlemmernes erhvervsmæssige interesse.

De administrative opgaver A skal varetage er i og for sig ikke anderledes end de opgaver A udførte før indgåelse af den påtænkte administrationsaftale med datterselskabet.

I den juridiske litteratur nævnes eksempler på tjenesteydelser. De har karakter af administrative opgaver så som bogføring og driftsøkonomisk rådgivning. De opgaver, som A vil varetage må anses at have en tilsvarende karakter.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at varetagelsen af de påtænkte opgaver ligger indenfor formålet af de gældende vedtægter for andelsselskabet A.

Det fremgår af vedtægternes § 2, at A fortrinsvis skal betjene sine andelshavere, og at andelsselskabet kan sælge varer og tjenesteydelser til tredjemand mm. samt, at dette formål kan ske ved oprettelse helt eller delvis ejerskab af dattervirksomheder.

Det er derfor SKATs opfattelse, at A såvel ved udøvelsen af sin virksomhed som efter sine vedtægter fortsat kan opfylde det kooperative formål efter selskabsskatteloven.

Med hensyn til den del af administrationsaftalen, der vil omfatte udlejning af en del af domicilejendommen til datterselskabet, er det SKATs opfattelse, at denne opgave ligger indenfor sædvandige koncernfunktioner, som A kan varetage for koncernen uden at miste sin skattemæssige status som kooperationsbeskattet moderselskab.

SKAT henviser til det bindende svar SKM2010.609.SR, hvor Skatterådet generelt udtalte, at et andelsselskab ikke mistede sin skattemæssige status som kooperationsbeskattet andelsselskab til trods for varetagelsen af visse koncernfunktioner, såfremt de naturligt hører til det kooperationsbeskattede moderselskab i sin egenskab af ejer af aktier.

I den konkrete sag hænger oprettelsen af datterselskabet nøje sammen med den påtænkte indgåelse af udlejningen til datterselskabet, således at denne opgave må anses som en naturlig og integreret del af de opgaver, der hører til A som moderselskab i koncernen.

For så vidt angår den påtænkte etablering af det 100 pct. ejede datterselskab, B fremgår det direkte af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., at et andelsselskab kan være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., hvis andelsselskabet ejer aktier eller anparter i selskaber uanset, hvilken aktivitet datterselskabet udøver jf. også SKM2010.609.SR.

Endeligt skal SKAT bemærke, at det af forarbejderne til Lov nr. 313 af 21. maj 2002 fremgår, at samhandel mellem det kooperationsbeskattede selskab og datterselskabet skal ske på markedsvilkår. Spørger har oplyst, at der vil blive indgået aftaler med datterselskabet på armslængdevilkår.

Som tidligere nævnt i begrundelsen her, skal spørgsmålet om hvorvidt A fortsat kan kooperationsbeskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, afgørelses efter en samlet konkret vurdering af de foreliggende oplysninger.

SKAT har foretaget en sådan vurdering og har bl.a. lagt vægt på følgende omstændigheder:

  • At A efter omstruktureringen fortsat vil varetage sine medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i A.

  • At salget er tilrettelagt på en sådan måde, at A efter omstruktur­eringen ikke sælger varerne videre til det ny oprettede datterselskab, men fortsat til sine medlemmer, således at A fortsat kan overholde betingelsen om, at omsætningen med ikke-medlemmer ikke overstiger 25 pct. af den samlede omsætning.

  • At der i det ny oprettede datterselskab vil være en aktivitet af et vist omfang, og herunder, at datterselskabet også vil have ansat medarbejdere.

  • At der ikke forventes, at blive ansat yderligere personale i A til varetagelse af administrationsaftalen med datterselskabet, og at der herefter ikke længere vil være nogen salgsopgaver med salget i A.

  • At de funktioner A skal varetage efter omstruktureringen har en sådan karakter, at de er i overensstemmelse det kooperative formål såvel i forhold til A virke som efter As gældende vedtægter.

Det er derfor SKATs opfattelse, efter en samlet konkret vurdering af ovennævnte forhold, at A fortsat kan kooperationsbeskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, efter etablering af et 100 pct. ejet datterselskab, og i denne forbindelse varetage visse administrative opgaver for datterselskabet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2 og 3

Spørgsmål 2 og 3 vil herefter bortfalde, da SKAT indstiller "Ja" til spørgsmål 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.