Investeringsselskab - tilbagekøb - antallet af investorer

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato25 Aug 2015
Dato for udgivelse08 Sep 2015 09:41
SKM-nummerSKM2015.587.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer15-0998050
Dokument typeBindende svar
EmneordNystiftet investeringsselskab - tilbagekøb - antal investorer
Resumé

Skatterådet kan bekræfte, at det omhandlede selskab skal anses for et investeringsselskab. Der er herved henset til, at der er tale om et selskab, hvor aktiviteten udelukkende vil bestå i investering i værdipapirer, og hvor beviserne i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

Hjemmel

Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19
Aktieavancebeskatningsloven § 19.

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19 
Aktieavancebeskatningsloven § 19

Henvisning

Den juridiske vejledning2015-2, afsnit C.D.1.1.10.2.


Spørgsmål

  1.  Kan SKAT bekræfte, at det nystiftede datterselskab A Holding/B ApS skal anses som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.?

Svar

  1. Ja 

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrunden for denne forespørgsel er, at spørger ønsker sikkerhed omkring den skattemæssige behandling af et påtænkt nystiftet dansk selskab.

Faktiske forhold

A Holding ApS (A) investerer i forskellige værdipapirer herunder i forskellige kapitalfonde. Kapitalfondene har indirekte gennem holdingselskaber foretaget en række aktieinvesteringer i forskellige unoterede porteføljeselskaber i både Danmark og i udlandet.

Det kan som en forudsætning for det bindende svar lægges til grund, at kapitalfondene anses for skattemæssigt transparente ud fra en dansk skattemæssig synsvinkel. Det betyder, at A i skattemæssig henseende anses for at eje en ideel andel af de aktier, som ejes af kapitalfondene.

Det påtænkes at etablere et dansk datterselskab, B ApS, ved apportindskud fra A, hvor A modtager anparter som vederlag for apportindskuddet. Vedtægterne for B udformes på en sådan måde, at selskabet efter danske skatteregler anses for et ABL § 19-selskab, således at A bliver skattepligtig efter et lagerprincip.

B ApS

Bs formål vil alene være at investere i værdipapirer gennem deltagelse som investor i kapitalfondene sammen med en række andre investorer. Bs ejerandel i kapitalfondene vil udgøre under 10 %.

B vil være et almindeligt anpartsselskab og vil derfor ikke skulle kvalificeres som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en kontoførende forening. Undtagelsen i ABL § 19, stk. 5, om medarbejderaktier er heller ikke relevant i nærværende anmodning.

B vil have én anpartshaver ved stiftelsen og på ethvert tidspunkt fremover. Det kan endvidere som en forudsætning lægges til grund, at B ikke kan kvalificeres som et investeringsinstitut i henhold til EP og Rådets direktiv 2009/65/EF.

Der er vedlagt udkast til vedtægter, som B vil blive udformet i overensstemmelse hermed. I udkast til vedtægternes fremgår følgende om "Tilbagekøb":

"Selskabet skal på forlangende af en anpartshaver tilbagekøbe dennes anparter for midler af selskabets formue til en kursværdi, der svarer til indre værdi baseret på en balance udarbejdet af selskabets revisor. Et sådan tilbagekøb skal ske senest 6 måneder fra en anpartshavers anmodning herom."

Spørgers opfattelse og begrundelse

SKAT er anmodet om at bekræfte, at det nystiftede datterselskab A Holding/B ApS skal anses som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

ABL § 19, stk. 2 definerer, hvornår et selskab skal anses for et investeringsselskab. Det fremgår af bestemmelsen i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 1-2. pkt., at et selskab er omfattet af ABL § 19, hvis selskabets virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue eller alternativt skal erhverves af en tredjepart på forlangende til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

For det første skal det vurderes, hvorvidt Bs virksomhed består i investering i værdipapirer m.v. Herefter skal det vurderes, om anpartshaveren A har en vedtægtsbestemt indløsningsret i B.

1) Investering i værdipapirer

Ved investering i værdipapirer m.v. forstås ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.10.2 og forarbejderne:

"Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse."

B vil med investeringen i kapitalfondene investere i aktier eller lignende værdipapirer og vil derfor opfylde betingelsen om at investere i værdipapirer.

Undtagelse for investeringsselskaber efter ABL § 19, stk. 3

I ABL § 19, stk. 3 er der nævnt en række undtagelser, hvorefter et selskab ikke er et investeringsselskab, hvis betingelserne i stk. 3 er opfyldt.

I stk. 3, 1. pkt. anføres, at "Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v."

Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19, er formålet med stk. 3 følgende:

"Formålet med stk. 3 er at undgå, at selskaber der baserer sig på produktionsvirksomhed og holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som et investeringsselskab."

I relation til undtagelsen i stk. 3 skal det vurderes om investering i kapitalfonde kan anses for investering i værdipapirer. Skatteministeriet og Skatterådet har tidligere taget stilling til, at investering i kommanditselskaber og lignende udenlandske transparente selskaber også skal anses for investering i værdipapirer, når de pågældende kommanditselskaber m.v. investerer i værdipapirer, og i nærværende sag investerer kapitalfondene i værdipapirer.

B vil som anført eje under 10 % af de forskellige kapitalfonde, og vil derfor også anses for at eje under 10 % af fondenes aktieinvesteringer.

I tillæg til ovenstående bemærkes det, at Skatteministeriet og Skatterådet har udtalt følgende i SKM2009.552.SR.:

"SKAT skal her bemærke, at det under afsnittet de faktiske oplysninger er oplyst, at investering i private selskaber i praksis foregår som investering i kommanditselskaber, hvor A A/S er kommanditist. Det fremgår af fremlagt dokumentation, at kommanditselskaber investerer i aktier. Som det fremgår ovenfor er aktier omfattet af udtrykket "værdipapirer m.v." i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3. Det er således ikke SKATs opfattelse, at et selskab kan blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 ved at investere mere end 15 pct. i løbet af regnskabsåret af selskabets regnskabsmæssige aktiver i transparente selskaber, når disse investerer i værdipapirer m.v."

Endvidere bemærkes, at Skatteministeriet og Skatterådet har udtalt følgende i SKM2011.738.SR om investering i udenlandske enheder, der investerer i aktier eller andre former for værdipapirer:

"Det er oplyst, at A A/S påtænkes at få overdraget investeringer fra B AS, samt foretage nyinvesteringer gennem deltagelse som Limited Partner (kommanditist) i udenlandske transparente enheder, hvor de udenlandske enheder invester i aktier eller ligestillede former for værdipapirer. A A/S´ ejerandele i de udenlandske transparente enheder vil være på x %, og aldrig over 10 %.

Hovedformålet i A A/S er efter det oplyste således at foretage investering i værdipapirer m.v. via de udenlandske enheder, der investerer i aktier m.v., og hvor A A/S vil eje mindre end 10 pct. af kapitalen/andelen i de investerede enheder. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om virksomhed, der består i investering i værdipapirer m.v., samt at undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 ikke finder anvendelse.

Det bemærkes, at Skatteministeriet herved ikke har taget stilling til disse udenlandske enheders nærmere skattemæssige kvalifikation, herunder om de skal anses for transparente eller ej, og hvorigennem A A/S vil investere."

Ovenstående opfattelse er endvidere senest bekræftet af Skatterådet i SKM2014.797.SR, hvor de faktiske forhold lignede nærværende anmodning. Sagen vedrørte et dansk indregistreret aktieselskab, der investerer i en udenlandsk transparent enhed, der investerer i aktier, og Skatterådet bekræftede, at det kunne anses for investering i aktier.

2) Vedtægtsbestemt tilbagekøbspligt af As aktier i B

Den anden betingelse for, at B kan anses for et investeringsselskab som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. er, at anpartshaveren har en ret til tilbagesælge sine anparter til selskabet til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra indre værdi.

I udkast til vedtægternes pkt. 6 "Tilbagekøb" fremgår det, at B har en tilbagekøbspligt på aktierne.

Formuleringen har følgende ordlyd i pkt. 6.1:

"Selskabet skal på forlangende af en anpartshaver tilbagekøbe dennes anparter for midler af selskabets formue til en kursværdi, der svarer til indre værdi baseret på en balance udarbejdet af selskabets revisor. Et sådan tilbagekøb skal ske senest 6 måneder fra en anpartshavers anmodning herom."

I Den juridiske vejlednings, afsnit C.D.1.1.10.2 fremgår følgende under afsnittet "Hvad forstås ved tilbagekøb?":

"Efter ABL § 19, stk. 1, litra 2, 1. pkt., er et investeringsselskab et selskab mv., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal "tilbagekøbes" for midler af selskabets formue."

(...)

"Udtrykket "tilbagekøb" sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. Det er et bredt udtryk, der også omfatter, at investeringsbeviset/aktien ophører med at eksistere i forbindelse med tilbagekøbet.

Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist. En bestemmelse i vedtægterne for en hedgeforening om, at indløsning kun kan ske en gang om året, opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende. Det gør ikke noget, at fristen er lang, men den må på den anden side ikke være bestemt af uvisse begivenheders indtræden. Fx er en indløsningsret, der er betinget af, at der vedtages solvent likvidation af selskabet, ikke tilstrækkelig til, at der foreligger en indløsningsret. "

Det fremgår således af både lovteksten og af bemærkningerne til bestemmelsen, at når aktionærerne/anpartshaverne har ret til at tilbagesælge deres aktier til selskabet til en kursværdi svarende til indre værdi for midler af selskabets formue, vil betingelsen være opfyldt. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at den vedtægtsbestemte tilbagekøbspligt i vedtægterne medfører, at B kan anses for at være et investeringsselskab omfattet aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

Endelig bemærkes det, at det forhold, at der alene vil være én anpartshaver i B, ikke påvirker kvalifikationen af B som et investeringsselskab. Dette fremgår også af flere offentliggjorte afgørelser fra Skatterådet herunder SKM2014.34.SR og SKM2011.738.SR, hvor det bekræftes, at et dansk indregistreret selskab kan anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, når blot de øvrige betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 1. pkt. er opfyldt.

Konklusion

På baggrund af ovenstående praksis er det vores opfattelse, at B skal anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, stk. 2, nr. 2), 1. pkt.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at det nystiftede datterselskab A Holding/B ApS skal anses som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Stk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 6. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8-9, 12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 10, § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Selskabsskattelovens § 3

Stk. 1. Undtaget fra skattepligtige er:

19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. (...)

Forarbejder

L98, FT 2004/05, specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 (til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7)

"2 a. Investering

Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved investering forstås navnlig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af forkøbsrettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer, og optagelse af lån for at finansiere en anskaffelse.

Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: »Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.« Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

Definitionen skal ses i sammenhæng med, at det også kræves, at der er aftalt indløsningsret til indre værdi, jf. herom nedenfor.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse. (...)

2 b. Tilbagekøb

Betingelsen om, at selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue, afspejler den typiske fremgangsmåde omkring indløsningsret i en investeringsforening. (...)

Forslagets udtryk "tilbagekøb" sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. (...)

Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist. En bestemmelse i vedtægterne for en hedgeforening om, at indløsning kun kan ske en gang om året, opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende. Det gør ikke noget, at fristen er lang, men den må på den anden side ikke være bestemt af uvisse begivenheders indtræden. F.eks. er en indløsningsret, der er betinget af, at der vedtages solvent likvidation af selskabet, ikke tilstrækkelig til, at der foreligger en indløsningsret.

Efter forslaget er det en betingelse, at "andele i selskabet m.v. på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue." Det dækker også det forhold, at køb og salg som tidligere beskrevet organiseres igennem et kontoførende pengeinstitut, der betaler det samme for alle beviser, selvom det ikke er alle beviser, der nødvendigvis bliver tilbagekøbte af foreningen.

Forslaget betyder, at en forening, der ikke er omfattet af direktivet, alligevel - i henhold til forslaget i stk. 7, nr. 2, er et investeringsselskab, når blot tilbagekøbet kan ske som beskrevet. Det betyder, at f.eks. specialforeninger, der ikke henvender sig til offentligheden, men til en begrænset kreds, vil være investeringsselskaber. Det samme gælder de såkaldte hedgeforeninger.

Betingelsen om tilbagekøb har imidlertid også et videre område. Den omfatter således også de tilfælde, hvor aktionærer i et aktieselskab med fast kapital tillægger hinanden en indløsningsret i en aktionæroverenskomst. (...)"

L78, FT 2005/06, specielle bemærkninger til § 19.

"Definitionen i stk. 2 omfatter således for det andet selskaber m.v., der investerer i værdipapirer m.v., hvor andele i selskabet på ihændehaverens forlangende tilbagekøbes for selskabets midler til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Hvis en tredjemand overfor selskabet tilkendegiver, at den pågældende selv eller en anden på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, som ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi, sidestilles dette med tilbagekøb. Kravet om tilbagekøb på forlangende er også opfyldt selvom kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Ved opgørelse af den indre værdi medregnes ikke goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver."

Praksis

SKM2012.425.SR

Skatterådet bekræftede, at det i sagen beskrevne selskab skatteretligt ville have status som et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

SKM2011.738.SR

Et norsk selskab påtænkte via dets helejede norske datterselskab at stifte et dansk aktieselskab. Det danske selskab skulle investere gennem deltagelse som Limited Partner (kommanditist) i udenlandske transparente enheder, typisk organiseret som Limited Partnerships (fonde), der investerede i aktier eller ligestillede former for værdipapir. Skatterådet bekræftede, at det danske selskab var et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

SKM2010.805.SR

Skatterådet bekræftede, at et anpartsselskab efter en vedtægtsændring, som forpligtede selskabet til at tilbagekøbe anparterne i selskabet, kunne anses for et investeringsselskab omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19. Anpartsselskabet var 100 % ejet af et udenlandsk selskab.

Begrundelse

Investeringsselskaber, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, er undtaget fra skattepligten for selskaber i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. Af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., fremgår, at som investeringsselskab anses et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

Ved besvarelsen er der alene taget stilling til de oplysninger, der er tilgængelige på nuværende tidspunkt. Indstillingen er således bl.a. afgivet under forudsætning af, at selskabet alene investerer i de værdipapirer, der er oplyst i anmodningen, og at der er tale om værdipapirer omfattet af bemærkningerne til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, se Lovforslag L98, FT 2004/05, samt at selskabet fx ikke har ejerandele i datterselskaber. Derudover lægges det i overensstemmelse med anmodningen uprøvet til grund, at selskabet investerer i værdipapirer igennem skattemæssigt transparente enheder.

SKAT er enig med repræsentanten i, at der ikke ses at være krav til antallet af investorer i relation til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. om selskaber, i hvilke selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue. Det forhold, at selskabet alene vil have få deltagere, medfører derfor i sig selv ikke, at selskabet ikke kan anses for et investeringsselskab, se SKM2010.805.SR, hvor der alene var en investor i det pågældende investeringsselskab.

SKAT er herefter af den opfattelse, at B ApS på baggrund af de fremsendte vedtægter og det oplyste til sagen vil kunne opfylde betingelserne for at være et investeringsselskab, der er skattefritaget efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, idet selskabet på det foreliggende grundlag må anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. Der er ved indstillingen lagt vægt på, at der er tale om et selskab (anpartsselskab), hvor aktiviteten udelukkende vil bestå i investering i værdipapirer, og hvor beviserne i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "ja". 

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.