Skattepligtig indkomst - medarbejderudlæg - refusion

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato07 Sep 2015
Dato for udgivelse18 Sep 2015 07:53
SKM-nummerSKM2015.605.VLR
MyndighedVestre Landsret
Sagsnummer10. afdeling, B-1007-14
Dokument typeDom
EmneordBevisbyrde, dokumentation
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten havde modtaget ikke-selvangivet løn fra sin tidligere arbejdsgiver, eller hvorvidt de overførte beløb udgjorde refusion af udgifter afholdt på vegne af arbejdsgiveren.

Byretten havde ikke fundet det bevist eller sandsynliggjort, at de beløb - udover de af skattemyndighederne allerede godkendte beløb - som appellanten havde modtaget fra arbejdsgiveren, udgjorde dækning af afholdte udgifter på vegne af arbejdsgiveren.

På baggrund af appellantens og arbejdsgiverens forklaring for retten samt de fremlagte bilag, herunder en skriftlig erklæring fra en leverandør, fandt landsretten efter en samlet, konkret bevisvurdering, at appellanten havde godtgjort, at de overførte beløb ikke udgjorde løn, men refusion af udlæg afholdt på vegne af arbejdsgiveren.

Landsretten tog derfor appellantens påstand til følge.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 C.A.3.1.5


Parter

A
(advokat Tage Siboni)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Marie Krogsgaard Pedersen

Afsagt af landsdommerne

Linda Hangaard, Chris Olesen og Dorte Jensen)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 24. april 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 29-283/2013).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Af brev af 16. september 2010 til A fra værkfører MB, G5, ...17, fremgår:

"...

Jeg kan med dette brev bekræfte, at du, A, igennem flere år, selv måtte ligge penge ud for betaling af reparationer på køretøj ... tilhørende G1 aps ... grundet dennes økonomiske forhold til undertegnet firma.

Jeg har fundet og vedlagt kopi'er af diverse kontantfaktura udstedt fra værksted til din vognmand i tiden fra 2007 og frem til 2010.

Til ovenstående skal tillægges et ukendt antal kontantfaktura, der i samme tidsrum er udstedt direkte fra vores reservedelslager, som vedr. salg over disken af div. reservedele som du selv egenhændigt har udskiftet.

..."

A har for byretten fremlagt 15 bilag vedrørende reparationer mv., hvoraf SKAT har anerkendt, at 11 af bilagene med et samlet beløb på 9.301,90 kr. vedrører udlæg.

Af et støttebilag fremgår, at A har fået løn for 2.619 timers arbejde i 2008. Parterne er enige om, at det svarer til, at A har arbejdet i 48 ½ uge a 6 dage med en daglig arbejdstid på ca. 9 timer.

Af samme støttebilag fremgår, at det beløb, som SKAT har godkendt som udlæg for køb af brændstof, svarer til 3.356,07 liter diesel.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

A har supplerende forklaret, at han har afholdt udgifter for de 115.683 kr., som SKAT ikke har anerkendt som udlæg. Udlægget vedrører brændstof til hans arbejdsgivers lastbil og til reparationer og vask mv. af lastbilen. Af de 115.683 kr. vedrører måske 85.000 - 90.000 kr. udlæg til brændstof til lastbilen. Lastbilen var af mærket Iveco. Den var helt ny, da han begyndte som chauffør hos G1 ApS. Den kunne køre 2,6 til 3 kilometer på literen alt efter, hvor man kørte.

Han kørte som led i sit arbejde over hele ...16, men hans ture gik hovedsageligt til forretninger ved ...18 og ...19. Derudover havde han ture i ...17. Han kørte også andre ture. I begyndelsen af sit ansættelsesforhold havde han to til tre gange lastbilen med til ...13. Længden af hans daglige ture var nok fra 150 km op til 220 km. Han kørte mindst 900 km hver uge. Det blev til ca. 40.000 til 50.000 km om året. Med 2,8 km pr. liter svarer det til et brændstofforbrug på ca. 15.000 liter diesel om året. Den mængde diesel, som SKAT har anerkendt udlæg for, er således kun en brøkdel af det, der er forbrugt. Normalt købte han brændstof hos OK, Uno-X og JET, hvor dieselen var billigst.

Arbejdsgiveren overførte penge til ham til brug for betaling af brændstof. Han hævede penge, når han skulle tanke. Når arbejdsgiveren ikke havde overført penge til brændstof til ham, benyttede han sine egne kort til Q8 og Statoil. Han tankede lastbilen og skrev ned, hvad han havde tanket for. Det var kun ham, der tankede lastbilen. Når han ikke fik penge til brændstof, tankede han for små beløb, men når der var penge nok fra arbejdsgiveren, tankede han ca. to gange om måneden, hvor han tankede fuldt op. Han tankede så for ca. 3.000 kr. pr. gang. Han mener, at lastbilens tank kunne rumme 500-600 liter brændstof. Han brugte væsentlig mere diesel end det, der er købt med hans egne kort. Han mener, at han har haft udlæg for fire til fem gange så meget, som SKAT har anerkendt.

Hvis arbejdsgiveren havde penge, fik han nogle gange overført ekstra, så han havde til mere end en måned. Han fik en kvittering, hver gang han tankede. Han afleverede dem til arbejdsgiveren. Tilsvarende fik han kvitteringer for alle udlæg til reparationer, som han også afleverede til arbejdsgiveren. Han beholdt ikke selv kopier. Han havde ikke regnet med, at arbejdsgiveren gik konkurs.

Han fik kontakt til OJ via en kollega, da han arbejdede på G6 i ...20, og blev herefter ansat som chauffør. Han mødte ham stort set kun til jul, når han skulle hente sin julegave.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har supplerende anført, at det bekræftes af hans og vidnet OJs forklaringer, at beløbet på 115.683 kr. ikke udgør løn, men refusion af udlæg, som han har afholdt for sin arbejdsgiver. Det har formodningen imod sig, at arbejdsgiveren skulle have nogen interesse i at betale mere end den aftalte og indberettede løn, idet det bemærkes, at der ikke er tale om interesseforbundne parter. Bevisbyrden for at der er udbetalt mere løn, påhviler SKAT.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår spørgsmålet, om A har godtgjort, at han har modtaget yderligere 115.683 kr. for udlæg til brændstof og reparationer mv.

SKAT har under sagens administrative behandling nedsat indkomstforhøjelsen med henholdsvis 1.266,31 kr. og 25.473 kr. efter fremlæggelse af dokumentation for udlæg til brændstof og reparationer. SKAT har endvidere skønsmæssigt nedsat beløbet med 25.000 kr. for udokumenterede udlæg.

Det er ubestridt, at de resterende 115.683 kr. er overført til A, som i øvrigt for 2008 har modtaget løn for 2.619 timer med i alt 313.304 kr.

A har forklaret, at også de 115.683 kr. er godtgørelse for udlæg.

OJ har forklaret tilsvarende. Efter de oplysninger, der foreligger, lægges der ved vurderingen af denne forklaring til grund, at der ikke er nogen anden tilknytning mellem A og OJ end den, som følger af, at OJ drev G1 ApS.

Forklaringerne støttes i et vist omfang af erklæring af 19. september 2010 fra G5, ...17 og af de yderligere bilag, der er fremlagt for byretten.

På denne baggrund finder landsretten efter en samlet vurdering, at A har godtgjort, at beløbet på 115.683 kr. ikke udgør løn, men refusion af udlæg, som A har afholdt for sin arbejdsgiver.

Landsretten tager derfor As påstand til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger for begge retter til A med i alt 43.400 kr. Beløbet omfatter 3.400 kr. til retsafgift og 40.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang og forløb.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at As indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 115.683 kr.

Skatteministeriet skal inden 14 dage betale sagens omkostninger for begge retter til A med 43.400 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.