PVC-afgift - grillbetræk anset for presenning

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato30 Jul 2015
Dato for udgivelse11 Nov 2015 13:04
SKM-nummerSKM2015.701.VLR
MyndighedVestre Landsret
Sagsnummer11. afdeling, B-1653-14
Dokument typeDom
EmneordGrillbetræk, presenning, pvc, ftalater, afgiftspligt
Resumé

Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt grillbetræk skal kvalificeres som "presenninger" i henhold til pvc-afgiftslovens § 1, jf. bilag 1, nr. 7, og dermed er afgiftspligtige.

Landsretten udtalte, at det er klart i overensstemmelse med pvc-afgiftslovens ordlyd og formål at forstå anvendelsen af betegnelsen presenning i lovens bilag 1, nr. 7, som omfattende de omhandlede produkter til afdækning af grill.

Landsretten udtalte videre, at der i hvert fald efter lovændringen i 2004, hvor henvisningen i lovens bilag 1, nr. 7, til position 3926.90.91 i EU's kombinerede nomenklatur udgik, ikke er tilstrækkelig grundlag for heroverfor at tillægge indholdet af de forklarende bemærkninger til toldposition 63.06 afgørende betydning ved fortolkningen af rækkevidden af den danske afgiftslovs anvendelse af betegnelsen presenning. (Dissens)

Byrettens dom blev derfor stadfæstet.

Reference(r)

PVC-afgiftsloven § 1, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 E.A.7.17.3

Redaktionelle noter

Dommen blev appelleret til Højesteret, se SKM2016.504.HR som ændrer Landsrettens afgørelse


Parter

H1 ApS
(advokat Jakob Krogsøe)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager)

Afsagt af landsdommerne

Vogter, Henrik Twilhøj og Linda Hangaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 23. juni 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 4-1504/2013).

Påstande

For landsretten har appellanten, H1 ApS, gentaget sin principale påstand for byretten og har subsidiært påstået stadfæstelse.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Dommerne Henrik Twilhøj og Linda Hangaard udtaler:

"...

Vi finder, at det er klart i overensstemmelse med pvc-afgiftslovens ordlyd og formål at forstå anvendelsen af betegnelsen presenning i lovens bilag 1, nr. 7, som omfattende de omhandlede produkter til afdækning af grill.

Efter vores opfattelse er der i hvert fald efter lovændringen i 2004, hvor henvisningen i lovens bilag 1, nr. 7, til position 3926.90.91 i EU's kombinerede nomenklatur udgik, ikke tilstrækkelig grundlag for heroverfor at tillægge indholdet af de forklarende bemærkninger til toldposition 63.06 afgørende betydning ved fortolkningen af rækkevidden af den danske afgiftslovs anvendelse af betegnelsen presenning.

Vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom.

..."

Dommer Vogter udtaler:

"...

Det følger af ordlyden af § 1, stk. 1, i pvc-afgiftsloven fra 1999, at der svares afgift af varer, som er nævnt i lovens bilag 1 med indhold pvc eller ftalater. Baggrunden for denne specifikke afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde til kun at omfatte bestemte, udtrykkeligt opregnede varegrupper var efter de almindelige bemærkninger til lovforslaget sket i en erkendelse af, at det af administrative grunde ikke var muligt at foretage en anden - og ud fra lovens tilsigtede miljømæssige formål - bredere og mere generel afgrænsning.

Det anføres herom i bemærkningerne, at udgangspunktet burde være, at "phthalater i alle produkter omfattes af en afgift, således at hele forbruget af phthalater var afgiftsbelagt". Tilsvarende burde udgangspunktet være, at "PVC i produkter, som er vanskellige at genbruge, omfattes af en afgift, således at dette forbrug af rå PVC var afgiftsbelagt". Dette var imidlertid af administrative årsager ikke muligt, da pvc og ftalater indgår i mange produkter og ofte i ganske lille eller ukendt mængde. Afgiftsgrundlaget blev derfor begrænset til nærmere angivne varer, hvor det blev vurderet, at pvc- og ftalatmængden kunne opgøres som standardsats efter varens gennemsnitlige pvc- og ftalatindhold, og hvor afgiften vil få den ønskede effekt.

I de specielle bemærkninger til § 1 anføres det udtrykkeligt, at afgiften af administrative årsager er "begrænset til visse plastvarer", og at varegrupperne er angivet med positionsnumre fra EU's kombinerede nomenklatur, "hvilket medfører en høj grad af sikkerhed for hvilke type varer, som er omfattet af afgiften". Det understreges i den forbindelse, at nomenklaturen anvendes i alle EU-lande.

Lovens bilag 1 opregner herefter 14 nærmere angivne varegrupper, herunder nr. 7

"...

presenninger henhørende under position 3926.90.91 i EU's kombinerede nomenklatur indeholdende blødgjort pvc og eventuelt ftalater. Kun de nævnte varer ... er omfattet af afgiften. Presenninger til motorkøretøjer og trailere er fritaget for afgiften.

..."

I de specielle bemærkninger til § 1 ad bilagets nr. 7 er det anført, at bestemmelsen angår presenninger henhørende under position 3926.90.91 i EU's kombinerede nomenklatur. Det fremgår af nomenklaturen, at der her er tale om andre varer af plast "fremstillet af folie". Det følger imidlertid af de specielle bemærkninger til nr. 7, at det ikke var tanken at begrænse lovens anvendelsesområde til plastfolier, idet begrebet presenning herefter i de specielle bemærkninger fastlægges som omfattende "presenningsdug, der anvendes til beskyttelse mod vejrliget af gods, der er oplagret under åben himmel eller indladet i skibe, jernbanevogne ect.".

Denne passus i bemærkningerne svarer nøjagtigt ord for ord til den tilsvarende definition i Told og Skattestyrelsens dagældende forklarende bemærkninger, bind 3, til toldtariffen ad position 63.06 Presenninger, telte ... - undtagen ordet "lastvogne", der indgår i sidstnævnte, men er undtaget udtrykkeligt i bilaget til loven. Af de specielle bemærkninger fremgår det umiddelbart herefter, at afgiften også omfatter dug fremstillet af metervarer, som er pvc-belagt nylon eller polyester. Denne tilføjelse kan sammenholdt med definitionen af begrebet presenning kun forstås som en henvisning til nomenklaturens position 63.06 presenninger af syntetiske fibre og de forklarende bemærkninger hertil, hvorefter presenninger med det angivne anvendelsesområde "almindeligvis er fremstillet af vævet stof af kemofibre, også overtrukket ... De er vandtætte". I de forklarende bemærkninger til nomenklaturen er det herefter anført, at presenninger som regel er af rektangulær form, sømmet langs kanterne og kan være forsynet med snørehuller, snore, stropper etc. Presenninger, der er særligt formede, hører også til denne position "forudsat de er plane".

Det understreges herefter, at presenninger ikke må "forveksles med løse overtræk til ... maskiner etc. fremstillet af presenningsdug i de nævnte genstandes facon ...". Også denne del af definitionen af begrebet "presenning" må tillægges betydning, idet bemærkes, at de forklarende bemærkninger til nomenklaturen indgår som en integreret del af regelgrundlaget, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 artikel 1, jf. artikel 9, stk. 1, litra a.

1999-lovens fastlæggelse af begrebet presenning er med andre ord i lovteksten, herunder ved anvendelsen af ordet "kun" i bilag 1, nr. 7, og lovbemærkningerne knyttet så tæt til de grundlæggende definitioner, som findes i toldnomenklaturen og de dertil hørende forklarende bemærkninger, at der ikke levnes mulighed for ved en almindelig sproglig fortolkning af det danske ord "presenning", en formåls- eller funktionsfortolkning eller på anden måde, herunder ved inddragelse af generelle miljøhensyn, at udvide afgiftslovens anvendelsesområde til andre varer eller varegrupper end udtrykkeligt nævnt og afgrænset i bilaget til loven. Faconsyede løse overtræk til maskiner og andre værktøjer, herunder koge- og stegeredskaber, fremstillet af presenningsdug og beregnet til beskyttelse mod vejrliget, er derfor som varegruppe ikke omfattet af 1999-lovens § 1, stk. 1, jf. bilag 1, nr. 7, presenninger.

Det følger af ordlyden af § 1, stk. 1, i 2004-lovændringen, at der ikke foreslås ændringer i lovens grundlæggende opbygning. Det er således fortsat kun de varer, som er nævnt i lovens bilag 1, der skal svares afgift af. Af bilag 1, nr. 7, fremgår, at afgiften (fortsat) omfatter "presenninger indeholdende pvc og eventuelt ftalater". Presenninger defineres nu som "presenninger til afdækning i eksempelvis byggesektoren samt lagertelte". Det følger dog af forarbejderne, at der på den ene side næppe herved er tilsigtet en indskrænkning af varegruppen "presenninger", således at den kun omfatter større industrielt anvendte afdækningspresenninger og lagertelte. Lovændringen tilsigtede ifølge forarbejderne alene at ophæve bindingen til bestemte positionsnumre i nomenklaturen, idet denne binding havde vist sig uhensigtsmæssig, da den gav anledning til forvridninger i afgiftsgrundlaget. På den anden side er der hverken i ordlyden af bilag 1, nr. 7, i 2004-ændringsloven eller de almindelige eller specielle bemærkninger hertil et sikkert grundlag for at anse anvendelsesområdet for begrebet "presenning" grundlæggende ændret. Tværtimod anføres det for så vidt angår afgiftsfritagelsen af visse presenninger "at problemet er et andet", hvorefter undtagelsen for så vidt angår motorkøretøjer og trailere foreslås ændret til alene at omfatte lastbiler. Heller ikke i de øvrige punkter 1-10 i bilag 1 til 2004-lovændringen er der sket ændring i den generelle betegnelse af varegrupperne som sådan. Blot henvisningen til en eller flere bestemte positioner er taget ud af bilagsteksten.

Under de anførte omstændigheder er der - heller ikke efter 2004-lovændringen - grundlag for at anse de af H1 ApS forhandlede grillbetræk, der er faconsyet efter de forskellige grillapparaturers form af presenningsdug bestående af plastfolie indeholdende pvc eller pvc-belagt kemofiber for omfattet af pvc-afgiften. Det bemærkes herved, at 2004-loven er en ændringslov og ikke en ny afgiftslovgivning, og at fortolkningen af 2004-loven skal ske under hensyn til dens karakter af ændringslov.

Jeg stemmer derfor for at tage H1 ApS' principale påstand til følge.

..."

I overensstemmelse med stemmeflertallet stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal H1 ApS betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 110.000 kr. inklusive moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

H1 ApS skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 110.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.