Ekstraordinær genoptagelse - Fradrag i grundværdien for forbedringer

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato22 Sep 2015
Dato for udgivelse29 Sep 2015 09:38
SKM-nummerSKM2015.624.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer14-4543467
Dokument typeAfgørelse
EmneordEkstraordinær genoptagelse af fradrag i grundværdien for forbedringer
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ansættelse af fradrag for grundforbedringer for årene 1998 - 2000 med skattemæssig virkning for 1999 - 2001.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 2 og 3, som gældende før 1. januar 2013
Lov nr. 925 om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven af 18. september 2012, § 3, stk. 10.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 2 og 3,
Vurderingsloven §§ 17 og 18

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit H.A.3.3.2. Reglerne som gælder før 1. januar 2013


Ejendommen er en del af en udsykning, som blev bebygget i perioden 1998-2001. Ved en ordinær genoptagelse ansatte SKAT fradrag for grundforberinger for alle ejendommene i udstykningen fra året 2001 med startår 1998.

Ved vurderingerne i perioden 1998 til 2000 blev der ansat fradrag for forbedringer i grundværdien på 58 kr. pr. m2 for alle ejendomme i udstykningen undtagen 2: Dels for et grønt areal der ikke er byggemodnet og dels nærværende ejendom. SKAT er ikke i besiddelse af oplysninger om hvorfor fradraget blev ansat til 58 kr. pr. m2 og heller ikke baggrunden for at netop nærværende ejendom ikke fik ansat samme fradrag.

Skatterådet finder det overvejende sandsynligt, at det manglende fradrag for perioden 1998-2000 skyldes en objektiv fejl hos vurderingsmyndigheden. Skatterådet finder, at ejeren bør stilles som om fradragene for forbedringer i grundværdien var blevet genoptaget i 2005 i forbindelse med den ordinære genoptagelse.

Skatterådet ansatte derfor fradraget for årene 1998-2000 til 127.600 kr.