Momsfritagelse forsikring mod uforudsete bilreparationsomkostninger

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato22 Sep 2015
Dato for udgivelse05 Oct 2015 13:07
SKM-nummerSKM2015.638.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer15-0817036
Dokument typeBindende svar
EmneordMomsfritagelse - forsikring - uforudsete reparationsomkostninger - biler
Resumé

Skatterådet bekræfter, at Spørgers ydelser i henhold til indgåede serviceaftaler delvist må anses for forsikringsydelser omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 10. Rådet kan dog ikke bekræfte, at Spørger kan anvende en fordelingsnøgle svarende til 45/55.

Endelig afviser Skatterådet at svar på Spørgers anmodning i relation til genoptagelse, idet der ikke er tale om en skattemæssig disposition.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 4, nr. 1

Reference(r)

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 10.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit D.A.5.10.2.

Henvisning

Den juridisk vejledning 2016-1, afsnit A.A.3.5.


Spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at 45 pct. af det samlede vederlag for en Serviceaftale, som udgør prisen for forsikringsydelsen, er momsfritaget?

  2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger med tilbagevirkende kraft (3 år bagud fra d.d.) kan regulere momsen på den del af det modtagne vederlag for en Serviceaftale, der udgør prisen for forsikringsydelsen?

Svar:

  1. Nej, se begrundelse

  2. Afvises

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en traditionel bilforretning med køb og salg af biler samt drift af værksteder og reservedelssalg.

Siden 2. kvartal 2011 har Spørger tilbudt en ydelse i form af en Serviceaftale med månedlig betaling, som er vækstet til i dag at være meget omfattende og en stor del af virksomhedens omsætning.

Kunden betaler ét månedligt beløb for en fuld vedligeholdelsespakke, indeholdende serviceeftersyn, udskiftning af sliddele og ikke mindst udførelse af alle uforudsete reparationer, store som små.  Det betyder at kunden er sikret, uanset hvad der måtte ske med bilen i aftaleperioden. Spørger bærer risiko og omkostning.

Aftalen er sammensat af de serviceeftersyn samt reparationer, der kan beregnes, samt et estimat på de uforudsete reparationer, som kan komme. Disse uforudsete reparationer kan Spørger, som udbyder af produktet, også vælge at forsikre sig mod.

Spørger har valgt ikke at tegne forsikring på denne andel, men bærer omkostning og risiko selv.

For at afdække den risiko hensættes det månedlige vederlag i balancen indtil aftalen ophører. I denne hensættelse modregnes løbende det interne fakturering for al værkstedarbejde inkl. reservedele, som er udført i perioden. Dvs. et eventuelt over- eller underskud realiseres først ved den enkeltes aftales udløb, og det i forbindelse med den regnskabsmæssige afslutning af et kvartal.

Spørger har fremlagt et eksempel på en serviceaftale, der beskriver betingelser og omfang. Aftalen kan laves på 36, 48 eller 60 måneder og op til 205.000 km. I eksemplet fremgår hvorledes den samlede pris er sammensat ud fra en ydelse for service og almindelig vedligehold samt en momsfri ydelse for de uforudsete reparationer, som udgør 45% af den samlede ydelse.

Spørger har ligeledes henvist til en billedforklaring til dækningsoversigt hos en forsikringsudbyder, der udbyder et sammenlignelig produkt, som det der hos Spørger beskrives som "uforudsete reparationer".

Gennemsnitsbetaling for det sammenlignelige produkt ligger ifølge de fremlagte oplysninger på kr. 242,30, pr. mdr. momsfrit.

Beregningen fremkommer ved at summere de 3 priser for de motorstørrelser, som er tilsvarende mikset i de x biler, som Spørger har kørende. Gennemsnitsprisen af denne sum delt med 36 mdr., giver kr. 242,30 momsfrit.

Holdes de to beløb op mod hinanden, svarer det til at 45,8% af det samlede vederlag er forsikringsandelen / uforudsete reparationer, som Spørger har risiko på og altså den andel som Spørger mener er momsfritaget.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at der må kunne svares klart ja til momsfritagelse som beskrevet, idet der udbydes tilsvarende produkter i forsikringsbranchen, som er momsfritaget.

Spørger har først for nyligt erfaret, at forsikringsbranchen udbyder samme ydelse som er momsfritaget og i øvrigt har gjort det i en årrække. Spørger skal have samme vilkår og derfor mulighed for at regulere momsen 3 år tilbage.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at 45,8 pct. af det samlede vederlag for en serviceaftale er momsfritaget som en forsikringsydelse.

Lovgrundlag

Momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, har følgende ordlyd:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

..........

10) Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere."

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a) i dansk ret og har følgende ordlyd:

"a) forsikrings- og genforsikringstransaktioner, herunder ydelser udført af forsikringsmæglere og -formidlere i forbindelse med disse transaktioner"

Praksis

C-349/96, Card Protection Plan

CPP tilbød mod vederlag kreditkortkunder en ordning, der havde til formål at begrænse det økonomiske tab og de ulemper, som kunderne ville blive udsat for, hvis deres kreditkort eller visse andre genstande, som fx bilnøgler, pas eller forsikringspolicer, blev stjålet eller bortkom. CPP havde ved tegning af en forsikring hos et forsikringsselskab opnået en en bloc-dækning, for så vidt angik kortbeskyttelsesordningens regler om erstatning til kortkunder, hvis kreditkort er blevet stjålet eller er bortkommet. EU-domstolen kom frem til, at CPPs virksomhed var momsfritaget forsikringsvirksomhed.

C-08/01 Taxatorringen

Momsfritagelsen indeholder ingen definition hverken af »forsikringstransaktioner« eller af »tjenesteydelser i forbindelse med disse transaktioner, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere«.

Med hensyn til begrebet »forsikringstransaktioner« menes efter almindelig opfattelse, at forsikringsgiveren påtager sig mod betaling af en præmie og i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden til den forsikrede at betale den ydelse, der er blevet aftalt ved kontraktens indgåelse.

C-13/06, Kommissionen mod Den Hellenske Republik

Tjenesteydelser i form af vejhjælp, som et organ som ELPA forpligter sig til yde sine abonnenter mod disses indbetaling af et fast årligt bidrag, i tilfælde af udløsning af risikoen for skade eller ulykke, der dækkes af dette organ, er omfattet af begrebet »forsikringstransaktioner« i momsfritagelsen.

C-584/13, Mapfre

En tjenesteydelse, som består i, at en erhvervsdrivende, der er uafhængig af forhandleren af et brugt køretøj, mod betaling af et fast beløb yder en garanti, der dækker mekanisk svigt, som kan ramme visse dele af dette køretøj, udgør en forsikringstransaktion, der er fritaget for merværdiafgift som omhandlet i momssystemdirektivet.

Begrundelse

Spørger er et autoværksted, der udbyder et samlet produkt i form af årlig service inklusive på forhånd fastlagte udskiftninger af sliddele, samt løbende uforudsete reparationer af biler. For den samlede pakke betaler kunderne et fast årligt beløb, som i henhold til den fremlagte aftale fordeles på de to ydelser.

Service af biler er kendetegnet ved, at disse som udgangspunkt udføres en gang årligt, og her foretager Spørger en række på forhånd fastlagte opgaver på bilen, som er beskrevet i bilens "Garanti- og eftersynshæfte", herunder eksempelvis udskiftning af olie og -filter, kontrol af bremse- og kølevæske, samt udskiftning af reservedele i form af eksempelvis lyddæmpere, støddæmpere, bremseklodser, bremseskiver, pærer, og tændrør som følge af almindelig slitage

De løbende uforudsete reparationer er kendetegnet ved at bestå i udskiftninger, som ikke er fastlagt på forhånd i bilens "Garanti- og eftersynshæfte", ligesom de ikke er en følge af almindelig slitage på bilen.

Det er SKATs opfattelse, at Spørgers ydelser mod vederlag bestående i årlig service af biler er en momspligtig ydelse, jf. momslovens § 4, ligesom ingen af momsfritagelserne ses at finde anvendelse på denne ydelse. Der er herved henset til, at der er tale om en på forhånd fastlagt ydelse, hvor Spørger ingen risiko påtager sig i relation til omfanget af ydelserne.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at Spørgers ydelser mod vederlag bestående i uforudsete løbende reparationer, er momsfritagne, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, idet der er tale om forsikringsydelser.

Det bemærkes, at begrebet »forsikringstransaktioner« i henhold til EU-domstolens praksis defineres som transaktioner bestående i, at forsikringsgiveren påtager sig mod betaling af en præmie og i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden til den forsikrede at betale den ydelse, der er blevet aftalt ved kontraktens indgåelse, jf. eksempelvis EU-domstolens dom i sagen C-08/01, Taksatorringen.

Domstolen har endvidere udtalt, at det ikke er nødvendigt, at den ydelse, som forsikringsgiveren har påtaget sig at præstere i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden, består i betaling af et pengebeløb, idet der også kan være tale om assistancevirksomhed i form af penge- eller naturalydelser, jf. eksempelvis EU-domstolens dom i sagen C-13/06, Kommissionen mod Den Hellenske Republik.

I sagen C-13/06, Kommissionen mod Den Hellenske Republik, kom EU-domstolen netop frem til, at faste månedlige betalinger mod, at betaleren havde ret til ydelser bestående i vejhjælp i tilfælde af skader på- eller ulykke vedrørende en bil, var omfattet af momsfritagelsen af forsikringstransaktioner.

Endelig bemærker EU-domstolen i dommen i sag C-584/13, Mapfre, at forsikringstransaktioner efter deres art forudsætter, at der består et kontraktforhold mellem den, der leverer forsikringsydelsen, og den, hvis risiko dækkes af forsikringen, nemlig den forsikrede.

SKAT bemærker, at forsikringstransaktioner i relation til reparationer af biler alene omfatter dækning af udgifter til reparation af uforudsete, hændelige mekaniske svigt på den pågældende bil, jf. EU-domstolens dom i sagen C-584/13, Mapfre, sammenholdt med artikel 2, stk. 2, i § Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed.

I konsekvens heraf er det SKATs opfattelse, at begrebet "forsikringstransaktioner" kun omfatter dækning af udgifter til reparation af uforudsete, hændelige mekaniske svigt på bilerne, og ikke kan bestå i udskiftninger, som er fastlagt på forhånd i bilens "Garanti- og eftersynshæfte", og udgifter til reparation og/eller udskiftning af reservedele eller lignende som følge af almindelig slitage på bilen.

Det bemærkes, at Spørger står i direkte kontraktforhold til den forsikrede, samt at dækningen af risikoen alene omfatter uforudsete reparationer af den forsikrede bil. Ligeledes betaler den forsikrede et fast, begrænset månedligt beløb til Spørger, som beskytter kunden mod risikoen for at lide økonomisk tab, som er usikkert, men potentielt betydeligt, hvorved vederlaget må sidestilles med en præmie i forsikringsmæssig forstand, jf. også EU-domstolens dom i sag C-584/13, Mapfre.

Det er endvidere SKATs vurdering, at henholdsvis den årlige service og de løbende uforudsete reparationer er to selvstændige hovedydelser, som skal vurderes momsmæssigt hver for sig.

Der er herved bl.a. henset til, at ydelserne for den gennemsnitlige forbruger fremstår som to uafhængige ydelser, samt at hver af ydelserne for kunderne udgør et mål i sig selv, jf. også princippet i EU-domstolens dom i sag C-349/96, Card Protection Plan.

Det er på denne baggrund SKATs konklusion, at det månedlige vederlag for ydelsen bestående i serviceeftersyn er momspligtigt, jf. momslovens § 4, mens de månedlige vederlag for løbende uforudsete reparationer er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 10.

Når et vederlag er betaling for både momspligtige og momsfrie ydelser, skal der foretages en fordeling af vederlaget. Fordelingen af vederlaget skal som udgangspunkt foretages efter den såkaldte markedsprismetode jf. EU-domstolens dom i sag C-291/03, MyTravel plc.

Ved markedsprismetoden fordeles vederlaget på leverancerne efter forholdet mellem salgsprisen for virksomhedens særskilte salg er de pågældende leverancer.

Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om, at Spørger sælger forsikringsydelsen særskilt, hvorfor Spørger i stedet skal anvende en omkostningsbaseret metode, jf. sag C-291/03, MyTravel plc.

Den omkostningsbaserede metode går ud på, at vederlaget skal fordeles på leverancerne efter de faktiske omkostninger til hver bestanddel. Fordelingen af vederlaget mellem momspligtige og momsfri leverancer skal derfor ske på baggrund af forholdet mellem Spørgers samlede faktiske omkostninger til momsfrie ydelser og de samlede faktiske omkostninger til momspligtige ydelser. Der skal altså beregnes særskilte tal for omkostningerne til de forskellige leverancer på grundlag af regnskabet. Se også SKM2009.660.SKAT.

Spørger kan på denne baggrund ikke ved opgørelsen anvende gennemsnitsbetalinger for tilsvarende forsikringer udbudt af forsikringsselskaber.

Spørger skal i stedet fakturere sin ydelse bestående i årligt serviceeftersyn og løbende reparationer efter forholdet mellem Spørgers samlede omkostninger til henholdsvis årlige service eftersyn og løbende uforudsete reparationer leveret i henhold til disse aftaler.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger med tilbagevirkende kraft (3 år bagud fra d.d.) kan regulere momsen på den del af det modtagne vederlag for en Serviceaftale, der udgør prisen for forsikringsydelsen.

Lovgrundlag

Af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, fremgår følgende:

"Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage."

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, fremgår følgende:

"En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften."

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at Spørger har adgang til genoptagelse af momstilsvaret 3 år tilbage fra datoen for anmodningen om bindende svar.

SKAT bemærker hertil, at der alene kan gives bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, samt at adgang til genoptagelse ikke omfattes heraf.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet afvises.

SKAT skal vejledende udtale, at Spørger i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret senest 3 år efter angivelsesfristens udløb, samt at nærværende anmodning om bindende svar kan sidestilles med en sådan anmodning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.