Skønsmæssige ansættelser - køreskolevirksomheder

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato28 Sep 2015
Dato for udgivelse09 Oct 2015 11:47
SKM-nummerSKM2015.643.VLR
MyndighedVestre Landsret
Sagsnummer16. afdeling, B-1441-14 og B-1442-14
Dokument typeDom
EmneordRegnskabskrav, kørekort, opgørelse, udeholdt, omsætning
Resumé

Sagerne drejede sig om skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af en køreskoles og en skatteyders indkomst og momstilsvar for indkomstårene 2007 og 2008. Skatteyderen var anpartshaver i køreskolen og drev også selv en køreskole i enkeltmandsform.

Landsretten stadfæstede byrettens dom i selskabets sag og stadfæstede dommen i skatteyderens sag med den ændring, at ansættelsen af skatteyderens personlige indkomst og det deraf afledte momstilsvar hjemvistes til fornyet behandling ved SKAT.

Landsretten tiltrådte, at det ikke var godtgjort, at skatte- og afgiftsmyndighedernes ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst og det deraf afledte momstilsvar og den som følge heraf for skatteyderen ansatte aktieindkomst var åbenbar urimelig eller hvilede på et forkert grundlag.

For så vidt angår skatteyderens personlige indkomst og det deraf afledte momstilsvar fremhævede landsretten, at Landsskatteretten i sin afgørelse havde imødekommet skatteyderens indsigelser på en række punkter, herunder at flere af de elever, der fremgik af den opgørelse, som ansættelsen tog udgangspunkt i, var fejlregistrerede som elever hos skatteyderen, og at Landsskatteretten på den baggrund med angivelse af de enkelte elever havde foretaget en nedregulering af ansættelsen for begge år. Ansættelsen for 2007 var blevet nedreguleret til 48.840 kr. og for 2008 til 3.280 kr. Det var ubestridt, at nedreguleringen som følge af en regne- eller skrivefejl for 2007 blev foretaget med 7.040 kr. for lidt og for 2008 med 1.280 kr. for lidt i forhold til det, som Landsskatterettens afgørelse kunne begrunde.

På den baggrund og under hensyn til den relative værdi af regnefejlen i forhold til ansættelserne fandt landsretten det godtgjort, at ansættelsen af skatteyderens personlige indkomst hvilede på et forkert grundlag og derfor burde tilsidesættes.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2, A.B.5.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2, A.B.5.4.2


Parter

H1 ApS
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Josephine Fie Legarth)

og

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Josephine Fie Legarth)

Afsagt af landsretsdommerne

Eva Staal, Karen Foldager og Eva Skov (kst.)

Sagens baggrund

Byretten har den 13. juni 2014 afsagt domme i 1. instans i begge sager (rettens nr. BS 1-130/2013 og BS 1-129/2013).

Påstande

For landsretten har appellanterne, H1 ApS og A, gentaget deres påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommene stadfæstet.

Forklaringer

BA og A har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

BA har supplerende forklaret, at han i dag er virksomhedskonsulent i et firma i ...3 og ved siden af har et bijob som kørelærer. Han ejer i dag H1 ApS, hvori der stort set ikke er nogen aktivitet, da man afventer sagen. Selskabet stod for teoriundervisning, manøvrebanekørsel og køreteknisk kursus. Selskabet ville gerne have så mange kørelærere tilknyttet som muligt. Kørelærerne og ikke selskabet skulle stå for selve kørslen med eleverne.

A har supplerende forklaret, at mange elever, der skal tage kørekort til bil, går til teori en gang om ugen og har en køretime om ugen. Det tager generelt længere tid at tage kørekort til bil end til motorcykel. Når hun har kørt med eleverne først gang, får de en regning på første rate, der omfatter 8 eller 16 timer. Hun har kørt med eleven med initialerne Elev48. Hun var generhverver og fik ekstratimer. Eleven med initialerne Elev49 siger hende ikke noget. Hun kan godt have anmeldt ham til prøve, selv om hun ikke har haft ham som elev. Kørelærerne hjalp hinanden med at tilmelde elever til prøver.

Procedure

Parterne har i begge sager i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er også for landsretten ubestridt, at H1 ApS' og A's regnskaber lider af sådanne mangler, at skatte- og afgiftsmyndighederne var berettiget til at tilsidesætte dem og foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets og A's indkomst- og momstilsvar for indkomstårene 2007 og 2008.

Det påhviler herefter selskabet og A at godtgøre, at disse skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at det ikke er godtgjort, at skatte- og afgiftsmyndighedernes ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst og det deraf afledte momstilsvar og den som følge heraf for A ansatte aktieindkomst er åbenbar urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

Landsskatteretten har i sin afgørelse vedrørende A's ansatte personlige indkomst imødekommet A's indsigelser på en række punkter, herunder at flere af de elever, der fremgik af den opgørelse, som ansættelsen tog udgangspunkt i, var fejlregistrerede som elever hos A. Landsskatteretten foretog på den baggrund med angivelse af de enkelte elever en nedregulering af ansættelsen for begge år. Ansættelsen for 2007 blev nedreguleret til 48.840 kr. og for 2008 til 3.280 kr. Det er ubestridt, at som følge af en regne- eller skrivefejl blev nedreguleringen for 2007 foretaget med 7.040 kr. for lidt og for 2008 med 1.280 kr. for lidt i forhold til det, Landsskatterettens afgørelse kunne begrunde.

På denne baggrund og under hensyn til den relative værdi af regnefejlen i forhold til ansættelserne finder landsretten det godtgjort, at ansættelsen af A's personlige indkomst hviler på et forkert grundlag og derfor bør tilsidesættes.

Som følge af det anførte stadfæster landsretten dommen i sagen H1 ApS mod Skatteministeriet og stadfæster dommen i sagen A mod Skatteministeriet med den ændring, at ansættelsen af A's personlige indkomst og det deraf afledte momstilsvar hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal H1 ApS betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 30.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand.

Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande ophæves sagens omkostninger for landsretten i sagen A mod Skatteministeriet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen H1 ApS mod Skatteministeriet stadfæstes.

H1 ApS skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr.

Byrettens dom i sagen A mod Skatteministeriet stadfæstes med den ændring, at ansættelsen af A's personlige indkomst og det deraf afledte momstilsvar hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Ingen af parterne i denne sag skal betale sagsomkostninger for landsretten til anden part.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.