Genoptagelse - Forvaltning af investeringsforeninger - Ydelser til pensionskasser - EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService - styresignal

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato25 Nov 2015
Dato for udgivelse25 Nov 2015 13:56
SKM-nummerSKM2015.734.SKAT
MyndighedSKAT
Sagsnummer14-4984356
Dokument typeStyresignal
EmneordMomsfritagelse, investeringsforeninger, pensionskasser, forvaltning af investeringsforeninger, betalinger og overførsler
Resumé

I overensstemmelse med EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService A/S, anerkender SKAT, at pensionskasser som de i hovedsagen omhandlede efter en konkret vurdering kan anses for at være en investeringsforening i momsmæssig forstand. SKAT finder dog ikke, at dommen medfører en udvidelse af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger". SKAT anerkender derimod, at de ydelser, der opregnes i dommens præmis 35 er fritaget for moms som transaktioner vedrørende betalinger og overførsler henholdsvis biydelser til transaktioner vedrørende betalinger og overførsler, i det konkrete tilfælde.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 106 af 13/01/2013

Reference(r)

Momsloven § 13, stk.1, nr. 11, litra c og f

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit D.A.5.11.9.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit D.A.5.11.6.3.


Sammenfatning

EU-domstolen har den 13. marts 2014 afsagt dom i sag C-464/12, ATP PensionService A/S. Parterne i sagen for Østre Landsret har efterfølgende indgået retsforlig.

Sagen omhandlede: 

  • om ATP PensionService A/S' kunder (danske arbejdsmarkedspensionskasser) udgør investeringsforeninger i momsmæssig forstand,

  • om de ydelser, som ATP PensionService A/S leverer til sine kunder, kan anses for "forvaltning af investeringsforeninger" i momsmæssig forstand,

  • om de ydelser, som ATP PensionService A/S leverer til sine kunder, kan anses for "transaktioner vedrørende betalinger og overførsler" i momsmæssig forstand.

EU-Domstolen udtalte, at en pensionskasse eller et andet pensionsinstitut efter en konkret vurdering kan anses for omfattet af begrebet "investeringsforening" i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g)`s forstand, hvis følgende kumulative betingelser er opfyldt:

1) Pensionskassen eller pensionsinstituttet finansieres af de personer, der skal have pensionerne udbetalt. Det vil sige at pensionskassen eller pensionsinstituttet skal have til formål, at foretage kollektiv investering.

2) De opsparede midler investeres ud fra princippet om risikospredning, og

3) Investeringsrisikoen skal bæres af pensionskunderne.

Dansk praksis ændres i overensstemmelse med EU-domstolens dom.

Betingelserne skal alle være opfyldte for, at en pensionskasse eller et andet pensionsinstitut kan anses for omfattet af begrebet "investeringsforening" i momssystemdirektivets forstand.

SKAT finder, at dommen medfører, at en pensionskasse eller et andet pensionsinstitut efter en konkret vurdering kan anses for omfattet af begrebet "investeringsforening".

SKAT finder derimod ikke, at dommen medfører en udvidelse af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" i momsmæssig forstand. De af ATP PensionService A/S leverede ydelser kan efter SKATs opfattelse rummes inden for den hidtidige praksis for, hvilke ydelser, der kan anses for "forvaltning af investeringsforeninger".

På baggrund af dommen, anerkender SKAT derimod, at ydelser svarende til dem, som ATP PensionService A/S leverede til sine kunder, tillige er fritaget for moms som transaktioner vedrørende betalinger og overførsler i momsmæssig forstand, henholdsvis biydelser til transaktioner vedrørende betalinger og overførsler.

Baggrund

Det danske pensionssystem

Østre Landsret har over for EU-domstolen beskrevet det danske pensionssystem. Se dommens præmis 9-18.

Det danske pensionssystem er opdelt i tre søjler.

  • Første søjle omfatter den lovbestemte pension (folkepension mv.)

  • Anden søjle omfatter supplerende arbejdsmarkedsrelaterede pensionsopsparinger

  • Tredje søjle omfatter supplerende individuelle pensionsopsparinger.

Hvor den første søjle er skattefinansieret, er den anden og tredje søjle (den supplerende pensionsopsparing) finansieret af den person, der skal have pensionen udbetalt.

Den supplerende pensionsopsparing sker typisk ved løbende indbetalinger til en pensionsordning i et pensionsinstitut (herunder en pensionskasse) eller i et pengeinstitut. Ved arbejdsmarkedsrelaterede pensionsopsparinger indbetaler arbejdsgiveren normalt pensionsbidraget på vegne af lønmodtageren. En supplerende pensionsopsparing er i princippet bidragsdefineret, hvilket indebærer, at størrelsen af pensionsbidraget er aftalt, hvorimod størrelsen af pensionsudbetalingen beror på dels størrelsen af det indbetalte beløb, dels afkastet fra investeringen.

Ydelser fra ATP PensionService A/S til pensionskasserne

Sagen for EU-Domstolen omhandlede følgende ydelser, som fremgår af dommens præmis 35:

(1) registrering af arbejdsgivere, der skal indbetale pensionsbidrag, ud fra oplysninger modtaget fra arbejdsgiverne

(2) oprettelse af konti i pensionskassens system hos ATP til lønmodtagerne (pensionskunderne) ud fra oplysninger modtaget fra arbejdsgiverne

(3) tilrådighedsstillelse af faciliteter til brug ved indbetalinger fra arbejdsgiverne, således at indbetaling af det samlede pensionsbidrag for arbejdsgiverens lønmodtagere kan ske til pensionskassens konto i et pengeinstitut via en onlineservice (internettet) eller via indbetalingskort

(4) modtagelse og registrering af indberetninger fra arbejdsgiverne om allokering af det samlede beløb til de enkelte lønmodtagere (herunder beregning og afregning af arbejdsmarkedsbidrag, som er direkte afledt af pensionsindbetalingen)

(5) tilskrivning af pensionsbidraget på den enkelte pensionskundes konto i pensionskassens system hos ATP, herunder løbende ajourføring af kontoen med registrerede indbetalinger og afkast

(6) registrering af manglende indbetalinger

(7) meddelelse til pensionskunderne om indbetalt kapitalpensionsbidrag

(8) udsendelse af kontoudskrifter.

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, har følgende ordlyd:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(...)

c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer."

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra d) i dansk ret.

"1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

(...)

d) transaktioner, herunder formidling, vedrørende anbringelse af midler, løbende konti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer."

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, har følgende ordlyd:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(...)

f) Forvaltning af investeringsforeninger."

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g) i dansk ret:

"1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

(...)

g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne."

Hidtidig praksis

Det har hidtil været administrativ praksis, at ATP PensionService A/S´ kunder (pensionskasserne) drev forsikringsvirksomhed, og ikke bankvirksomhed eller investeringsforeningsvirksomhed, og at ATP PensionService A/S´ ydelser ikke var omfattet af fritagelsen for transaktioner vedrørende overførsler og betalinger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, men derimod momspligtige i henhold til momslovens § 4, stk. 1. Se SKM2009.450.LSR.

Baggrund for ændring af praksis

EU-Domstolen har den 13. marts 2014 afsagt dom i sag C-464/12, ATP PensionService A/S. Domstolen konkluderede at:

  • Pensionskasser som de i hovedsagen omhandlede kan anses for en investeringsforening i momsmæssig forstand, når de finansieres af de personer, der skal have pensionerne udbetalt, når opsparingen investeres ud fra princippet om risikospredning, og når investeringsrisikoen bæres af pensionskunderne. Det har i denne henseende ingen betydning, at bidragene indbetales af arbejdsgiveren, at størrelsen af indbetalingerne beror på kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets organisationer, at måden, hvorpå pensionsopsparingen udbetales, kan variere, at bidragene er fradragsberettigede i henhold til reglerne om indkomstskat, eller at det er muligt at supplere pensionen med et sekundært forsikringselement. Se dommens præmis 39-59.

  • Begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" i momsmæssig forstand omfatter tjenesteydelser, hvorved et institut realiserer rettighederne for pensionskunder i en pensionskasse ved at oprette konti og ved at tilskrive de indbetalte bidrag på pensionskundernes konti i pensionsordningens system. Begrebet omfatter ligeledes regnskabsmæssige ydelser og ydelser vedrørende kontooplysninger, såsom dem, der er omhandlet i bilag II til UCITS-direktivet (direktiv 85/611, nu direktiv 2009/65/EF). Se dommens præmis 60-76.

  • Begrebet "transaktioner vedrørende betalinger og overførsler" i momsmæssig forstand finder anvendelse på tjenesteydelser, hvorved et institut realiserer rettighederne for pensionskunder i en pensionskasse ved at oprette konti til disse kunder i pensionsordningens system og ved at tilskrive disse kunders bidrag på deres konti, samt på transaktioner, der er sekundære i forhold til disse tjenesteydelser, eller som sammen med disse udgør én enkelt økonomisk ydelse. Se dommens præmis 85. 

SKATs opfattelse

Begrebet "investeringsforening" i momsmæssig forstand

På baggrund af dommen er det SKATs opfattelse, at de kriterier, der skal være opfyldt, for at en pensionskasse eller et andet pensionsinstitut kan anses for omfattet af begrebet "investeringsforening" i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g)´s, forstand er følgende:

1) Pensionskassen eller pensionsinstituttet finansieres af de personer, der skal have pensionerne udbetalt. Det vil sige at pensionskassen eller pensionsinstituttet skal have til formål, at foretage kollektiv investering.

2) De opsparede midler investeres ud fra princippet om risikospredning, og

3) Investeringsrisikoen skal bæres af pensionskunderne.

Ud over de tre positive kriterier opregner domstolen også en række forhold, der ikke kan tillægges betydning ved vurdering af, om der er tale om en investeringsforening. Det er således f.eks. uden betydning, om det er muligt at supplere pensionen med et sekundært forsikringselement. Se dommens præmis 59.

De tre betingelser, der ifølge EU-Domstolen skal være opfyldt for, at en pensionskasse eller et andet pensionsinstitut kan anses for omfattet af begrebet "investeringsforening" i momsmæssig forstand, er kumulative og skal således alle være opfyldt for, at der er tale om en investeringsforening.

Afgørelsen af, hvorvidt en given pensionskasse eller et andet pensionsinstitut kan anerkendes som omfattet af begrebet "investeringsforening" i momsmæssig forstand, beror på en konkret vurdering af, hvorvidt de tre positive betingelser er opfyldt.

Den nye praksis finder både anvendelse på supplerende arbejdsmarkedsrelaterede pensionsopsparinger og supplerende individuelle pensionsopsparinger. Den nye praksis finder anvendelse på arbejdsmarkedspensionskasser, andre pensionskasser og andre pensionsinstitutter.

Begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" i momsmæssig forstand

"Forvaltning af investeringsforeninger" i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g)'s, forstand omfatter bl.a. de regnskabsmæssige ydelser og ydelser vedrørende kontooplysninger, der er opregnet i bilag II til UCITS-direktivet (direktiv 2009/65/EF).

Ud over at omfatte de i bilag II til UCITS-direktivet opregnede ydelser omfatter begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" også tjenesteydelser, hvorved et institut realiserer rettighederne for pensionskunder i en pensionskasse ved at oprette konti og ved at tilskrive de indbetalte bidrag på pensionskundernes konti i pensionsordningens system. Se dommens præmis 76.

EU-Domstolen overlod det til Østre Landsret konkret at vurdere, om de i hovedsagen omhandlede ydelser, er omfattet af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger". Skatteministeriet har ved forliget i sagen for Østre Landsret anerkendt, at de ydelser, der er opregnet i dommens præmis 35, alle er omfattet af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger".

Det er SKATs opfattelse, at de ydelser, der er opregnet i bilag II til UCITS-direktivet, allerede er omfattet af hidtidig praksis om "forvaltning af investeringsforeninger", når ydelserne leveres til foreninger mv., der efter hidtidig praksis er anerkendt af SKAT som "investeringsforeninger" i momsmæssig forstand. Se Den juridiske vejlednings afsnit D.A.5.11.9.2 og D.A.5.11.9.3.

EU-Domstolen bemærker i dommens præmis 73, at det i forbindelse med en række af ydelserne i præmis 35 i det væsentligste synes at dreje sig om regnskabsmæssige ydelser og ydelser vedrørende kontooplysninger, som er behandlet i bilag II til UCITS-direktivet. SKAT skal - for så vidt angår den ydelse, der består i at tilskrive de bidrag, der indbetales af pensionskunderne - bemærke, at også denne ydelse må anses for at svare til ydelser, som allerede er momsfritaget som "forvaltning af investeringsforeninger", jf. Den juridiske vejlednings afsnit D.A.5.11.9.3.

SKAT finder derfor ikke, at dommen medfører en udvidelse af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" med den virkning, at foreninger mv., der efter hidtidig praksis er anerkendt af SKAT som "investeringsforeninger" i momsmæssig forstand, kan modtage yderligere ydelser momsfrit. Se Den juridiske vejlednings afsnit D.A.5.11.9.2.

I forhold til forvaltningsydelser, der delvist kan henføres til investeringsforeningsaktiviteter og delvist til andre formål, er det SKATs opfattelse, at der kan ske en forholdsmæssig fritagelse. For eksempel er dette tilfældet i forbindelse med forsikringsydelser, der ikke kan anses for sekundære i forhold til pensionsopsparing. Det er SKATs opfattelse, at der i sådanne situationer skal foretages en fordeling af leverancen, idet kun den del, der direkte eller forholdsmæssigt kan henføres til forvaltning kan være omfattet af fritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger. Den del der vedrører anden aktivitet kan ikke.

I tilfælde, hvor pensionskassen både leverer en supplerende forsikringsdækning, hvor forsikrings-elementet alene er sekundært, og en supplerende forsikringsdækning, der ikke alene er sekundær, vil de forvaltningsudgifter, som direkte kan henføres til den kollektive investering og/eller til en supplerende forsikringsdækning, hvor forsikringselementet alene er sekundært, kunne anses som leveret til en investeringsforening, mens forvaltningsudgifter som direkte kan henføres til en supplerende forsikringsdækning, der ikke alene er sekundær ikke vil være omfattet af momsfritagelsen. Forvaltningsomkostninger, som ikke kan henføres til enten kollektiv investering, herunder et sekundært forsikringselement, eller til en supplerende forsikringsdækning, der ikke alene er sekundær, skal fordeles forholdsmæssigt.

Leverandøren af forvaltningsydelsen kan i sådanne situationer indhente oplysninger om fordelingsgrundlaget hos kunden. Disse oplysninger kan lægges til grund ved fordelingen medmindre leverandøren har grund til at antage, at oplysningerne er åbenbart urigtige.

Begrebet "transaktioner vedrørende betalinger og overførsler" i momsmæssig forstand

Modsat ydelser der er omfattet af fritagelsen for "forvaltning af investeringsforeninger", så kan ydelser være omfattet af fritagelsen for "transaktioner vedrørende betalinger og overførsler" uafhængigt af, hvem de leveres til. Der skal i stedet lægges vægt på, om der sker en overførsel og om der ved transaktionen indtræder retlige og økonomiske ændringer.

EU-Domstolen overlod det til Østre Landsret konkret at vurdere, om de i hovedsagen omhandlede ydelser, er omfattet af begrebet "transaktioner vedrørende betalinger og overførsler". SKAT anerkender, at de ydelser, der er opregnet i dommens præmis 35, alle er omfattet af begrebet "transaktioner vedrørende betalinger og overførsler" henholdsvis biydelser til transaktioner vedrørende betalinger og overførsler.

Ydelserne opregnet i præmis 35 er herefter fritaget for moms som transaktioner vedrørende betalinger og overførsler henholdsvis biydelser til transaktioner vedrørende betalinger og overførsler.

Den nye praksis finder anvendelse på ydelser svarende til ydelserne i præmis 35, når ydelserne vedrører pensionskonti i arbejdsmarkedspensionskasser, andre pensionskasser og andre pensionsinstitutter, da de i det konkrete tilfælde findes at opfylde betingelserne for, at være omfattet fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

SKAT har lagt vægt på, at EU-domstolen i dommen alene har taget stilling til, om der sker retlige og økonomiske ændringer i forbindelse med de ydelser, som ATP PensionService A/S leverede til pensionskasser. Der er ikke taget stilling til, om der sker retlige og økonomiske ændringer i andre situationer.

Virkningstidspunkt, frist for genoptagelse, reaktionsfrist og ophævelse

Krav rejst af de afgiftspligtige:

Adgang til genoptagelse

Der kan anmodes om genoptagelse af momstilsvaret, hvis hidtidig dansk praksis samlet set har været til ugunst for virksomheden. Hvis der anmodes om genoptagelse, skal anmodningen omfatte alle de afgiftsperioder, der kan ske genoptagelse for. Der kan ikke anmodes om genoptagelse alene for udvalgte perioder.

Frister for genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningens § 31, stk. 2, kan der ske ordinær genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest 3 år efter angivelsesfristens udløb. Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den afgiftspligtige for afgiftsperioder, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelse af praksis.

I de situationer, hvor praksis underkendes af en dom fra EU-Domstolen, vil adgang til genoptagelse således afhænge af, hvilket tilsvar der forelå til prøvelse i den sag, der var forelagt Domstolen.

Praksis må anses for underkendt ved EU-Domstolens dom d. 13. marts 2014.

Der kan i forhold til andre afgiftspligtige virksomheder ske genoptagelse for samme periode, dog med det forbehold, at andre afgiftspligtige virksomheders krav herudover vil være begrænset af den 10-årig forældelse, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4. 

Hvis betingelserne er opfyldt, kan der derfor ske ekstraordinær genoptagelse fra og med 1. januar 2004 henholdsvis 1. februar 2004 afhængig af, om virksomheden var kvartal eller månedsafregnende, forudsat, at virksomheden har afregnet rettidigt.

Reaktionsfrist

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, skal fremsættes under iagttagelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Det vil sige, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder afvigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Reaktionsfristen på 6 måneder regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på SKATs hjemmeside.

Anmodning om genoptagelse

Anmodning om genoptagelse skal indgives til SKAT via SKAT.dk eller til adressen: SKAT, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om navn, adresse og CVR-nr., samt en specificeret opgørelse af kravet på tilbagebetaling.

Opgørelsen af tilbagebetalingskravet

I tilbagebetalingskravet skal fradrages de besparelser, som virksomheden har opnået. Dette indebærer, at der skal ske konsekvensregulering af virksomhedernes fradrag for købsmoms, herunder regulering af opgørelsen af virksomhedernes delvise fradragsret. Endvidere skal der ske konsekvensregulering af eventuelle momsreguleringsforpligtelser og af eventuelle godtgørelser af miljø- og energiafgifter. Endelig skal der ske konsekvensregulering af eventuelle afgifter, der påhviler ikke-momspligtige virksomheder.

Derfor betyder tilbagebetalingen af moms, at der skal ske konsekvensregulering af virksomhedernes lønsumsafgift, herunder evt. registrering med tilbagevirkende kraft for virksomheder, der ikke tidligere har været registreret for lønsumsafgift.

Efter dansk rets almindelige regler om opgørelse af tilbagebetalingskrav skal beregningen af det for meget erlagte beløb, der skal tilbagebetales, ske med reduktion af kravet som følge af overvæltning. Retspraksis, herunder praksis fra EU-Domstolen, har anerkendt, at der på moms- og afgiftsområdet kan ske reduktion af tilbagebetalingskravet, hvis tabet er reduceret som følge af overvæltning til næste omsætningsled. Se Den juridiske vejlednings afsnit A.A.15.1.

I sager om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede skatter og afgifter, der vedrører beløb under 25.000 kr., sker der tilbagebetaling af det fulde beløb uden nogen analyse af, om kravet skal reduceres som følge af, at der er sket overvæltning til næste omsætningsled. SKAT kan ikke kræve reduktion af kravet i disse sager med henvisning til, at der er sket overvæltning, jf. SFL § 34 c, stk. 1. Se Den juridiske vejlednings afsnit A.A.15.2.

I sager om tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede skatter og afgifter, der vedrører beløb mellem 25.000 kr og 500.000 kr, og hvor SKAT gør gældende, at tilbagebetalingskravet skal reduceres under henvisning til, at der er sket overvæltning, kan tilbagebetaling ske på baggrund af en tabsprocent. Den del af beløbet, der ligger under 25.000 kr. tilbagebetales uden afkortning, jf. SFL § 34 c, stk. 2.

Opgørelse af kravet ud fra en opgjort tabsprocent er valgfri for virksomheden og kræver en anmodning. Virksomheden har altid ret til en konkret, individuel vurdering af tilbagebetalingskravet efter de almindelige regler, hvis den ikke anmoder om den forenklede procedure. Se Den juridiske vejlednings afsnit A.A.15.3.

Muligheden for at vælge en fastsat tabsprocent tilsigter som udgangspunkt at omfatte alle sagskomplekser vedrørende virksomhedens økonomiske tab. Det fremgår dog af bemærkningerne til SFL § 34 c, at det ikke kan udelukkes, at der kan være sagskomplekser, hvor kompleksiteten er for stor til, at det er muligt at indarbejde et velfunderet skøn over tabsprocenter uden at indhente oplysninger i den konkrete sag. Der kan evt. også være tale om, at virksomheden er så speciel, at man ikke kan tale om en branche, eller at der er så få virksomheder, at SKAT ikke har et grundlag for at fastsætte en tabsprocent. Se Den juridiske vejlednings afsnit A.A.15.3.

Der vil blive udsendt en særskilt SKAT-meddelelse om, hvorvidt det er muligt at udarbejde en tabsprocent.

Ønsker virksomheden tilbagebetalingen afgjort på grundlag af en fastsat tabsprocent kan dette med for-del angives allerede i anmodningen om tilbagebetaling.

Dokumentation

Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet relevant bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan bidrage til at dokumentere kravet for hver afgiftsperiode. 

  • Virksomheden skal beskrive og specificere indholdet af og arten af de omfattede ydelser, samt hvem ydelserne er leveret til/hvem de er leveret fra alt afhængig af, om virksomheden er leverandør eller modtager af ydelserne

  • Af hensyn til beregningen af rentegodtgørelse skal virksomheden oplyse tidspunktet for hver enkelt indbetaling af momstilsvar

  • Dokumentation skal indeholde aftalegrundlaget - kontrakter og aftaler mv. vedrørende de omhandlede ydelser - herunder evt. vilkår om tilbagebetalingspligt

  • Virksomheden skal endvidere indsende skriftlig dokumentation for, hvordan, herunder efter hvilke principper, prisfastsættelsen blev foretaget. Dokumentationen skal omfatte praksis vedrørende virksomhedens prisfastsættelse for hele tilbagesøgningsperioden

  • Dokumentation skal indeholde en beskrivelse af konkurrencesituationen i branchen, herunder om der var få / mange aktører på hhv. aftager- og udbyderside

  • Dokumentationen skal endvidere indeholde en beskrivelse af, hvordan ydelserne blev markedsført

Virksomheden kan også, hvis den selv finder, at der er behov herfor, vedlægge anmodningen om tilbagebetaling sådanne bilag og oplysninger, som virksomheden finder, kan dokumentere, at der ikke er sket hel eller delvis overvæltning af momsen af betalingerne.

SKAT forbeholder sig ret til at anmode virksomheden om yderligere dokumentation og oplysninger til brug for vurderingen af anmodningen om genoptagelse og tilbagebetaling af moms, samt til vurdering af overvæltningsproblematikken.

Virksomheden bør opbevare det relevante regnskabsmateriale, indtil der er truffet endelig afgørelse om tilbagebetaling, selv om det 5-årige opbevaringskrav, der er fastsat i § 93 i bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013, som ændret ved bekendtgørelse nr. 825 af 25. juni 2014, udløber forinden. Det skal være muligt for SKAT på ethvert tidspunkt under behandlingen af tilbagebetalingskravet at efterprøve virksomhedens oplysninger.

I det omfang virksomheden - for perioder, der ligger længere end fem år tilbage i tid ikke længere er besiddelse af det relevante regnskabsmateriale mv., skal virksomheden så vidt muligt på anden vis dokumentere sit krav, jf. ovenfor.

Klageadgang

SKATs afgørelser om genoptagelse af afgiftstilsvaret kan påklages til en administrativ klagemyndighed, jf. herom skatteforvaltningslovens kapitel 13a.

Virkningstidspunkt

Praksisændringen har virkning fra datoen for offentliggørelsen af dette styresignal.

Krav rejst af efterfølgende omsætningsled/aftagere:

Adgang til at fremsætte krav

De afgiftspligtiges aftagere har mulighed for at anmode om tilbagebetaling fra SKAT af den økonomiske byrde, som afgiftsbetalingerne har resulteret i, jf. EU-Domstolens dom af 20. oktober 2011 i sag C-94/10, Danfoss og Sauer-Danfoss og SKM2014.44V. Se i øvrigt  SKM2015.733.SKAT - SKATs retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten - styresignal.

Forældelse

SKAT har i SKM2014.633.SKAT accepteret, at alle forældelsesfrister suspenderes i forhold til krav, som pensionskasserne måtte rejse i anledning af EU-Domstolens dom. Meddelelsen om suspension berører dog ikke de situationer, hvor der allerede var indtrådt forældelse på tidspunktet for offentliggørelsen af SKM2014.633.SKAT, dvs. den 11. september 2014.

I SKM2014.633.SKAT er den tidsmæssige udstrækning af suspensionen m.v. beskrevet.

Det fremgår heraf, at den aftalte suspension af forældelsen ophører 3 måneder efter offentliggørelsen af dette styresignal på SKATs hjemmeside.

Såfremt der inden 3 måneder efter offentliggørelsen af nærværende styresignal rejses krav om tilbagebetaling til SKAT, vil kravet ifølge SKM2014.633.SKAT ikke være forældet. Retsvirkningen er, at forældelsen afbrydes foreløbigt i overensstemmelse med forældelseslovens § 21, stk. 2. Foreløbig afbrydelse af forældelse forudsætter således ikke anlæggelse af retssag. Retsvirkningen af foreløbig afbrydelse er, at forældelse tidligst indtræder et år efter, at SKAT har meddelt sin stillingtagen til kravet om tilbagebetaling.

Såfremt der 3 måneder senere end offentliggørelsen af nærværende styresignal rejses krav om tilbagebetaling, gælder de sædvanlige forældelsesregler.

Efterfølgende omsætningsleds krav mod SKAT forældes 3 år efter forfaldstidspunktet. Dette indebærer, at tilbagesøgningskravet forælder 3 år efter at den pågældende afgift er blevet betalt til leverandøren. Se forældelseslovens § 3, stk. 1.

Dokumentation

Virksomheden skal, i lighed med og i samme omfang som gør sig gældende for krav indsendt af den afgiftspligtige, kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet relevant bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan bidrage til at dokumentere kravet for hver afgiftsperiode.

Klageadgang

SKATs stillingtagen til aftagernes krav om tilbagebetaling kan ikke påklages til en administrativt klagemyndighed.

Ophævelse

Styresignalet ophæves 6 måneder efter offentliggørelsen på SKATs hjemmeside. Styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2016-1.