Skattepligts indtræden - bopæl - ophold

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato22 Sep 2015
Dato for udgivelse15 Oct 2015 13:56
SKM-nummerSKM2015.656.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer14-3796084
Dokument typeBindende svar
EmneordSkattepligt - tilflytning - bopæl - ophold
Resumé

Spørger bor i A-land og arbejder på A-universitet i A-land. Spørger er professor og udfører forskningsprojekter. To af forskningsprojekterne er støttet af henholdsvis X-råd i Danmark og Y-fond i Danmark.

Skatterådet bekræfter, at der ikke indtræder fuld skattepligt, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, når spørgers ægtefælle og børn tager bopæl i Danmark og spørger i weekends og ferier blot besvarer sporadiske mail og sms.

Skatterådet finder, at der er tale om erhvervsmæssig beskæftigelse, der medfører fuld skattepligt, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, når spørger under sine ophold hos familien i Danmark, deltager i møder, i sin egenskab af professor i forbindelse med forskningsprojekterne.

Skatterådet finder videre, at der er tale om erhvervsmæssig beskæftigelse, der medfører fuld skattepligt, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, når spørger under sine ophold hos familien i Danmark deltager i konferencer, afholder foredrag og interviews, i sin egenskab af professor.

Endelig finder Skatterådet, at der er tale om erhvervsmæssig beskæftigelse, der medfører fuld skattepligt, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, når spørger vejleder ph.d.-studerende i Danmark i sin egenskab af professor.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at det er uden betydning for spørgers skattepligt, selvom antallet af arbejdsdage i Danmark holder sig under 10 dage inden for en 12-måneders periode.

Hjemmel

Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.
Kildeskatteloven § 7, stk. 1.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 
Kildeskatteloven § 7, stk. 1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.F.1.2.2.


Spørgsmål 

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger ikke er blevet fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med ægtefællens tilflytning den 1. januar 2012 under de beskrevne forhold?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers deltagelse i møder som beskrevet ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse, der kan medføre skattepligt efter KSL § 7, stk. 1?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers deltagelse i receptioner, foredrag, konferencer, interviews og lignende ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse, der kan medføre skattepligt efter KSL § 7, stk. 1?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers vejledning af ph.d.-studerende som beskrevet ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse, der kan medføre skattepligt efter KSL § 7, stk. 1?
  5. Hvis Skatterådet ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 2, 3 og 4, kan Skatterådet da bekræfte, at hvis det samlede antal arbejdsdage ikke overstiger 10 dage i en 12 måneders periode, vil det ikke få betydning for spørgers skattepligt?

Svar

  1. Ja
  2. Nej
  3. Nej
  4. Nej
  5. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

I 2009 flyttede spørger med sin ægtefælle og deres tre børn fra Danmark og bosatte sig i A-land, hvor spørger tiltrådte en stilling som professor på A-universitet. I forbindelse med fraflytningen ophørte spørgers fulde skattepligt til Danmark, og både han og ægtefællen blev fuldt skattepligtige til A-land.

Den 1. januar 2012 flyttede ægtefællen og børnene tilbage til Danmark af hensyn til børnene.

Spørger har fra sin fraflytning i 2009 haft orlov fra sin hidtidige arbejdsplads, B-universitet i Danmark. Orloven udløb i august 2014, hvorefter hans ansættelse på B-universitet ophørte.

Spørger arbejder fortsat på A-universitet i A-land og han bebor ligeledes fortsat en lejlighed i A-land. I weekends og ferie opholder han sig i Danmark hos familien. Det er oplyst, at spørger ikke har ophold i Danmark der overstiger 180 dage i en 12 måneders periode eller 3 måneder i træk.

Når spørger er hos familien i weekends mv. udfører han ikke egentligt arbejde, men besvarer alene lejlighedsvise mails mv. vedrørende sit arbejde i A-land.

Om spørgers arbejde på A-universitet oplyses følgende:

Spørgers arbejde som professor består af 3 dele. 50 % undervisning, 25 % administration og 25 % forskning.

Spørger underviser Executive og MBA-studerende i flere forskellige lande. Derudover varetager spørger administration og lederskab af A-centeret for virksomheder i A-land og administration på A-universitet generelt, herunder ansættelse af personale mv. Den sidste del af arbejdet består af forskning. Forskningen udføres i A-land og en række andre lande og måles på publiceringen i internationale tidsskrifter.

Spørger har omkring 10 aktive forskningsprojekter.

Spørger modtager hele sin aflønning fra A-universitet i A-land. Spørger modtager ingen aflønning eller honorarer fra Danmark.

Bevilling fra X-råd i Danmark

Spørger har i januar 2014 modtaget et beløb fra X-råd til et 4-årigt projekt om virksomheder. Projektet er bevillingsmæssigt forankret på B-universitet i Danmark, og det modtagne beløb anvendes til datakøb, aflønning af forskningsassistenter, rejser, konferencer og andet.

Spørger modtager ikke selvstændig aflønning vedrørende projektet, og han udfører sin forskning på A-universitet i A-land. Spørger har ikke rådighed over et kontor eller en arbejdsplads på B-universitet. De øvrige forskere, der deltager i projektet, er tilknyttet forskningsinstitutioner i andre lande end Danmark. 

Repræsentanten har på SKATs anmodning fremsendt rammebevilling fra X-råd under Styrelsen for XX. 

Det følger af rammebevillingen, at bevillingen er givet med følgende titel: "X-project". Repræsentanten oplyser, at der er tale om et internationalt forskningsprojekt og ikke et projekt, der specifikt er rettet mod Danmark.

Af rammebevillingen fremgår det, at bevillingen forudsættes administreret af B-universitet i Danmark. Videre fremgår det, at spørger har ansvaret for bevillingen, herunder at bevillingsgrundlaget bliver fulgt. Endelig fremgår det, at spørger er ansat ved projektet.

Repræsentanten har efterfølgende oplyst, at projektet imidlertid ikke blev organiseret, som det er skitseret i rammebevillingen. Dette ville have forudsat en egentlig ansættelse på B-universitet i Danmark, og at spørger fratrådte sin stilling på A-universitet, hvilket han ikke ønskede. Projektet blev i stedet organiseret således, at spørger ikke er ansat og ikke modtager nogen aflønning. Der er foretaget en justering i budgettet, således at det ikke indeholder aflønning af spørger.

Øvrige forskere tilknyttet projektet er heller ikke ansat ved B-universitet, men har alene modtaget støtte til forskning via bevillingen. Projektet financierer uddannelsen af ph.d.-studerende ved B-universitet i Danmark.

Selve bevillingen administreres af B-universitet ved institutlederen ved Økonomi.

Bevilling fra Y-fond i Danmark

Det er oplyst, at B-universitet i Danmark og A-universitet har modtaget støtte fra Y-fond til forskningsprojekt "Y-projekt" på kr. X. Spørger er ansvarlig for A-universitets del af forskningsprojektet og udfører alt arbejde i A-land.

Spørger er ikke ansvarlig for den del af projektet, der udføres på B-universitet i Danmark, og spørger har ingen indtægt fra den del af projektet, der er forankret på B-universitet. Spørger er involveret i koordineringen mellem B-universitet og A-universitet-projekterne, et arbejde der foregår via SKYPE fra A-land.

Repræsentanten har på SKATs anmodning fremsendt bevillingsbrev fra Y-fond til B-universitet. Af bevillingsbrevet er der bl.a. henvist til Y-fonds webside.

Heraf følger det om bevillingen, at Y-fond har indgået et tæt samarbejde med B-universitet og A-universitet om etablering af Center YY. Centeret har til huse på B-universitet i Danmark og bidrager gennem videnopbygning, uddannelsesaktiviteter og dialogværktøjer til at professionalisere ledelsen hos virksomheder i Danmark. Det fremgår, at det skal bringe mange gevinster med sig, blandt andet skal det sikre et kvalitetsløft af virksomheder i Danmark.

Videre følger det, at Y-fonds bevilling skal sikre Center YY, og herigennem skabe en varig forankring af viden og effekter nationalt, samtidig med at det tætte samarbejde med A-universitet er med til at indføre internationale erfaringer og viden om virksomheder til Danmark.

Det fremgår om projektet, at det er Y-fonds ambition, at der med centerdannelsen bliver skabt en platform for udvikling af kompetencer og aktiviteter målrettet danske virksomheder.

Endelig fremgår det af Y-fonds hjemmeside, at spørger er projektansvarlig for A-universitet.

Repræsentanten oplyser at projektet med støtte fra Y-fond består af 4 dele: 

  1. Viden. A-universitet er ansvarlig for udarbejdelse af 6 rapporter. Arbejdet foregår udenfor Danmark.

  2. Værktøjer. A-universitet er ansvarlig for udarbejdelse af internetbaserede værktøjer - arbejdet foregår udenfor Danmark.

  3. Formidling. B-universitet i Danmark er ansvarlig. Spørger deltager ikke i dette arbejde ud over, at han i begrænset omfang bliver inviteret til enkeltstående aktiviteter, og derfor har mulighed for at deltage.
  4. Oprettelsen af Center YY. B-universitet i Danmark er ansvarlig.

Der består ikke noget kundeforhold mellem B-universitet og A-universitet. De to institutioner har ansvaret for hver sin del af projektet. Spørger er alene projektansvarlig for A-universitetets del.

Særligt til spørgsmål 1

Det er oplyst under dette spørgsmål, at spørger ikke vil opholde sig i Danmark ud over de absolutte grænser (3 måneder i træk eller 180 dage i en 12-måneders periode).

Det er videre oplyst til dette spørgsmål, at spørger i forbindelse med sine ophold i Danmark hos familien i weekends vil besvare sporadiske telefonopkald, e-mails og sms, der vedrører arbejdet.

Særligt til spørgsmål 2 - deltagelse i møder

Spørger har oplyst til dette spørgsmål, at der er tale om møder, som spørger indtil nu kun har afholdt fra A-land og ikke i Danmark. Møderne er ikke en del af selve forskningsprojekterne. Møderne er derfor ikke en del af spørgers arbejde på A-universitet, og han bliver ikke aflønnet for deltagelsen i disse møder. Der vil fortrinsvis være tale om møder med erhvervsorganisationer, der har en interesse i at udbrede den viden, som spørger har opnået via sin forskning, til deres medlemmer.

Spørger angiver følgende eksempler på møder: 

  • Uformelt møde med A-organisation som gerne vil tale med spørger om, hvad Y-fonds projekt går ud på, og hvordan A-organisation kan bidrage. Mødet handler om at bringe forskningen ud til A-organisations medlemmer, så danske virksomheder får mest muligt gavn af den opsamlede viden.

  • Møde med B-organisation omkring deres del af projektet, der er i B-universitet delen. Spørger har intet ansvar eller nogen rolle for den del. Men B-organisation vil eksempelvis gerne holde et frokostmøde for at få indblik i den forskning, som spørger udfører på A-universitet, så de kan få mest muligt viden ud til deres kunder. Der er tale om en form for videndeling.

Forespurgt oplyser spørger, at der ikke er faste aftaler om en bestemt møderække. Spørger modtager hverken løn eller honorar for mødedage i Danmark. Alle foredrag, møder eller andre aktiviteter udføres uden særskilt honorering.

Særligt til spørgsmål 3 - foredrag, konferencer, interviews og receptioner

Spørger bliver lejlighedsvist inviteret til at deltage i konferencer, receptioner, ligesom han også inviteres til at holde foredrag og deltage i interviews bl.a. i Danmark. Han ønsker at få afklaret, om han har mulighed for at deltage i sådanne arrangementer i Danmark, når han er på besøg hos sin familie.

Disse arrangementer er ulønnede og omfanget vil være begrænset. Arrangementer af denne karakter er ikke foranlediget af et ansættelsesforhold eller til kontraktsligt engagement, hvorfra spørger modtager et vederlag.

For så vidt angår foredragene, oplyses det supplerende, at disse er afholdt af spørger i hans egenskab af ekspert i virksomheder. Foredragene er ikke en del af forskningsarbejdet. Et eksempel herpå er at spørger er inviteret som "key note speaker" på A Konference i 2015 i Danmark.

Spørger har i 2012, 2013 og 2014 kun givet interviews via SKYPE og telefon fra A-land. Det har typisk været interviews omkring virksomheder, deres udfordringer og muligheder, som blandt andet har været bragt i A-blad og B-blad..

Spørger har ikke deltaget i konferencer i 2012 og 2013. I 2014 har han deltaget i 2 konferencer i Danmark, hvor han har holdt oplæg om virksomheder. Spørger har ikke modtaget vederlag for sin deltagelse.

Særligt til spørgsmål 4 - vejledning af ph.d.-studerende

I forbindelse med forskningsprojektet om virksomheder på B-universitet, vil spørger gerne have afklaret om, han kan udøve vejledning til en ph.d.-studerende her i Danmark. Selve vejledningen er ulønnet og vil fortrinsvis foregå via SKYPE.

Spørger vil gerne have afklaret om, han har mulighed for at afholde enkelte møder med den studerende, når han opholder sig i Danmark i forbindelse med sine besøg hos familien.

Forespurgt oplyser spørger supplerende, at han ikke hidtil har vejledt ph.d.-studerende. Han har, uden at være vejleder, haft enkelte samtaler med en ph.d.-studerende i 2014. Denne kommunikation er foregået fra A-land på SKYPE og i forbindelse med de få arbejdsdage, som han har haft i Danmark.

Spørger vil derfor gerne vide, om det får betydning for hans skattepligt til Danmark, hvis han i sin egenskab af professor ved A-universitet, bliver vejleder for den studerende. Dette vil medføre, at der fastlægges et vejledningsforløb. Vejledningen vil være ulønnet.

Særligt til spørgsmål 5

Forespurgt oplyser spørger at indtil nu, har hans samlede arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark ikke haft en varighed på over 10 dage. Spørger ønsker at få afklaret om deltagelse i de i spørgsmål 2, 3 og 4 nævnte aktiviteter er af en sådan karakter, at de anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde i Danmark og dermed indgår i opgørelsen af arbejdsdage i Danmark.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja".

Repræsentanten oplyser som begrundelse følgende:

Spørgers fulde skattepligt er ophørt ved fraflytningen i 2009. I forbindelse med at ægtefællen flytter til Danmark i 2012, får spørger rådighed over en bolig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I medfør af kildeskattelovens § 7 indtræder den fulde skattepligt, når spørger tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende anses ikke for et sådant ophold.

Spørger har alene kortvarigt ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende.

Spørger opholder sig i Danmark, når han besøger sin familie i weekends og ferier, og disse ophold vil ikke overstige 180 dage inden for en 12 måneders periode, ligesom han ikke har uafbrudt ophold her i landet på mere end 3 måneder. Efter praksis er der således alene tale om kortvarigt ophold i Danmark.

Formålet med opholdende her i landet er besøg hos familien, hvilket efter praksis er omfattet af begrebet "ferie eller lignende" i kildeskattelovens § 7.

Det fremgår af SKATs Juridiske Vejledning C.F.1.2.2 og SKATs styresignal, SKM2013.715, at der ikke vil indtræde skattepligt, hvis en person under sin ferie eller i forbindelse med ophold her i landet hos familien i weekender besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og sms, der vedrører arbejdet.

Der henvises i øvrigt til Kinnock-sagen, hvor besvarelse af telefonopkald og mails ikke medførte skattepligt til Danmark.

Det er således vores opfattelse, at spørger ikke tager ophold i Danmark i forbindelse med ægtefællens tilbageflytning i 2012, idet han alene har kortvarigt ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende.

Spørgsmål 2, 3 og 4

Det er repræsentantens opfattelse, at spørgsmålene skal besvares med "ja".

Ved tilflytning indtræder skattepligten først, når den pågældende tager ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark.

Spørger opholder sig under 180 dage i Danmark inden for en 12-måneders periode, og han har ikke et uafbrudt ophold her i landet på mere end 3 måneder.

Formålet med opholdende her i landet er besøg hos familien, hvilket efter praksis er omfattet af begrebet "ferie eller lignende" i kildeskattelovens § 7.

Spørger bliver lejlighedsvist inviteret til at deltage i møder, konferencer, receptioner, ligesom han også inviteres til at holde foredrag og deltage i interviews bl.a. i Danmark. Han ønsker at få afklaret, om han har mulighed for at deltage i sådanne arrangementer samt vejledning af studerende i Danmark, når han er på besøg hos sin familie.

Deltagelsen i de forskellige arrangementer mv. er ikke en del af forskningsprojekterne eller ansættelsen på A-universitet, men enkeltstående opgaver, som spørger gerne vil have mulighed for at kunne påtage sig for at dele sin viden med interesserede i Danmark.

Arrangementerne er ulønnede og omfanget vil være begrænset.

Arrangementer af denne karakter er ikke foranlediget af et ansættelsesforhold eller et kontraktsligt engagement, hvorfra spørger modtager et vederlag.

De kan derfor ikke karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse eller varetagelse af indtægtsgivende erhverv og vil således høre ind under betegnelsen ferie eller lignende.

Der henvises til SKATs styresignal SKM2013.715.SKAT, hvoraf det fremgår, at:

"Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende. Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1."

I øvrigt henvises til TfS 1990,163 LSR, hvor det ikke medførte skattepligt, at en far i perioder udførte ulønnet arbejde på sønnens minkfarm, samt SKM2014.717.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at en musikers løbende vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder ikke kunne karakteriseres som regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde.

Repræsentanten har i sit høringssvar af 2. juni 2015 uddybet sin argumentation til spørgsmål 2, 3 og 4 med følgende:

SKAT har i sin indstilling lagt til grund, at spørgers aktiviteter i Danmark både har direkte og indirekte økonomisk betydning for spørger, og SKAT har i modstrid med det oplyste faktum vurderet, at deltagelsen er en del af spørgers arbejde på A-universitet. SKATs vurdering er ikke korrekt, idet spørger hverken direkte eller indirekte modtager vederlag for sin deltagelse i møderne.

Det er oplyst i sagen, at spørger ikke modtager vederlag for deltagelsen i de forskellige arrangementer han deltager i. Deltagelsen i arrangementerne er heller ikke en del af hans arbejde i A-universitet, og han er ikke ansat eller på anden måde kontraktslig knyttet til de organisationer, som inviterer ham til at holde foredrag.

Det er repræsentantens opfattelse, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte spørgers oplysninger, ligesom der heller ikke er grundlag for SKATs fortolkning, der sidestiller deltagelse i eksempelvis netværksmøder og receptioner med "arbejde". En sådan fortolkning vil udgøre en skærpelse af skattepligtsreglerne, og der findes ikke belæg for SKATs fortolkning i den eksisterende praksis. 

Det fremgår således af Den Juridiske Vejledning (C.F.1.2.2):

"Erhvervsmæssig beskæftigelse 

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende (repræsentantens understregning) erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er "kortvarigt ophold på rund af ferie eller lignende".

Landsskatteretten har taget stilling til et lignende spørgsmål om hvorvidt en aktivitet kunne karakteriseres som indtægtsgivende erhverv i SKM2014.717.LSR, hvor Landsskatteretten ikke fandt, at en musikers vedligeholdelse af sine færdigheder kunne karakteriseres som "regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde".

SKAT har i sin begrundelse tilføjet, at Landsskatteretten yderligere lagde vægt på, at der ikke var tale om, at den pågældende musikers arbejde var specifik rettet mod Danmark. Dette er en forkert gengivelse af Landsskatterettens kendelse. Landsskatteretten har ikke lagt vægt på, om arbejdet var specifikt rettet mod Danmark. Kriteriet indgår ikke i Landsskatterettens præmisser, idet det ikke har betydning for, hvorvidt der er tale om et indtægtsgivende arbejde. Der eksisterer ikke en praksis, hvorefter der stilles krav om, at ulønnet "arbejde" ikke må have tilknytning til Danmark, jf. således TfS 1990.163.LSR, hvor en fars ulønnet arbejde på sønnens minkfarm nogle uger om året ikke medførte fuld skattepligt.

Der eksisterer heller ikke en praksis, som forudsat af SKAT, hvorefter en ulønnet aktivitet ikke må have tilknytning til den pågældendes erhverv. Eksempelvis nævnes det i Den Juridiske Vejledning, at der kan udføres ulønnet arbejde for en velgørende forening. Således må en kunstner kunne optræde uden vederlag til et velgørenhedsarrangement uden, at det får betydning for den pågældendes skattepligt til Danmark.

Det kan ved Skatterådets besvarelse lægges til grund, at spørger ikke modtager vederlag for de arrangementer, som han deltager i, samt at de ikke udgør en del af hans arbejdsopgaver på A-universitet og ikke udføres som arbejdsopgaver. Der er alene tale om frivillige opgaver som spørger gerne vil påtage sig. Det kan endvidere lægges til grund af Skatterådet, at spørger er ansat på A-universitet, hvor han udfører sit arbejde. Dette arbejde retter sig ikke specifikt mod Danmark.

På det grundlag fastholdes det, at spørgers deltagelse i møder med brancheorganisationer, foredrag, konferencer, receptioner, ph.d.-vejledning mv. ikke kan karakteriseres som indtægtsgivende praksis.

Spørgsmål 5

Det er repræsentantens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Ved tilflytning indtræder skattepligten først, når den pågældende tager ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark.

Spørger opholder sig under 180 dage i Danmark inden for en 12-måneders periode, og han har ikke et uafbrudt ophold her i landet på mere end 3 måneder.

Formålet med opholdende her i landet er besøg hos familien, hvilket efter praksis er omfattet af begrebet "ferie eller lignende" i kildeskattelovens § 7.

SKAT anerkender endvidere i praksis, at personer, der har rådighed over en bolig her i landet, kan udføre enkeltstående arbejdsopgaver eller deltage i enkeltstående møder, hvis formålet med opholdet i øvrigt er ferie eller lignende, uden at det kortvarige ophold mister sin karakter af ferie, jf. SKATs styresignal SKM2013.715.SKAT, samt SKATs Juridiske Vejledning, C.F.1.2.2, hvoraf det fremgår, at SKAT anerkender udførelse af arbejdsopgaver af enkeltstående karakter, der udføres højst 10 dage inden for en 12 måneders periode.

Såfremt Skatterådet er af den opfattelse, at spørgerens deltagelse i de af spørgsmålene omhandlede arrangementer mv. skal karakteriseres som indtægtsgivende erhverv, gøres det gældende, at deltagelsen i arrangementerne mv. er omfattet af SKATs praksis for arbejde, der accepteres udført i Danmark i begrænset omfang, jf. ovenfor.

Det gøres gældende, at de af spørgsmålene omhandlede arrangementer mv. ikke er udtryk for et fast mønster, ligesom de ikke udføres for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

Der henvises til SKM2012.732.ØLR, hvor en model kunne udføre arbejde i Danmark i 7 dage uden, at der indtrådte fuld skattepligt.

Jf. endvidere SKM2015.61.SR, hvor Skatterådet bekræfter, at deltagelse på håndboldlandsholdet med deraf følgende træningsdage og landskampe i Danmark har karakter af enkeltstående aktiviteter, idet der ikke består et fast ansættelsesforhold i Danmark og opholdet her i landet ikke er nødvendiggjort af et etableret erhvervsmæssigt forhold.

De samme forhold gør sig gældende for spørgers arrangementer i Danmark. Spørger er ikke ansat i Danmark og deltagelsen i arrangementerne er ikke nødvendiggjort af et erhvervsmæssigt forhold.

I SKM2015.61.SR fandt Skatterådet yderligere, at landskampene og træningen udført i Danmark var af så ekstraordinær karakter og uden nogen særlig tilknytning til Danmark, at disse arbejdsopgaver tidsmæssigt kunne udstrække sig ud over 10 dage. Dette vil imidlertid ikke være aktuelt for spørger, idet han ikke påregner at påtage sig opgaver ud over 10 dage inden for en 12 måneders periode.

Repræsentanten har i sit høringssvar af 2. juni 2015 uddybet sin argumentation til spørgsmål 5 med følgende:

SKAT har begrundet indstillingen med, at spørgers aktiviteter specifikt retter sig mod Danmark, og at de er naturlige og hensigtsmæssige i relation til hans forskningsmæssige aktiviteter og derfor ikke kan anses for ekstraordinære.

SKAT har i den forbindelse henvist til SKM2015.61.SR, hvor en håndboldspillers 14 til 30 arbejdsdage om året i Danmark ved deltagelse i landskampe ikke medførte fuld skattepligt for den pågældende, idet landskampene ansås for at opfylde betingelserne om, at arbejdet var ekstraordinært og ikke havde nogen særlig tilknytning til Danmark.

Spørgsmålet i sagen var imidlertid om, arbejdet i Danmark var omfattet af den særlige praksis, hvorefter der tillades arbejdsdage i Danmark, der tidsmæssigt udstrækker sig udover 10 dage, når den pågældende normalt ikke udfører arbejde i Danmark og det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, jf. Den Juridiske Vejledning C.F.1.2.2.

I nærværende sag spørges der imidlertid ikke om arbejdsopgaver, der tidsmæssigt strækker sig over 10 dage, hvorved den føromtalte praksis ikke finder anvendelse i spørgers situation.

Ifølge Den Juridiske Vejledning skal der 1) være tale om enkeltstående arbejde og 2) arbejdet må maksimalt udstrække sig over 10 dage inden for 12 måneder.

Jf. ligeledes præmisserne i Camilla Vest-sagen (SKM2012.732.ØLR):

"Når henses til den ovenfor anførte forståelse i praksis af betydningen af erhvervsarbejde i Danmark findes den af T1 udøvede erhvervsvirksomhed ikke at være udtryk for regelmæssig fast og kontinuerlig varig erhvervsmæssig beskæftigelse her i landet, ligesom T1´s ophold i Danmark ikke har været nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv." 

Det gøres gældende, at Landsrettens dom er central for fortolkningen af reglerne om ophold i kildeskattelovens § 7, stk. 1, og at der ikke er grundlag for, at SKAT administrativt kan indføre en mere restriktiv praksis.

Det må derfor fastholdes, at spørgers deltagelse i forskellige enkeltstående aktiviteter i Danmark ikke vil medføre skattepligt.

Særlig for så vidt angår spørgers ønske om at kunne udøve vejledning for en ph.d.-studerende, skal det anføres, at der ikke er grundlag for at anvende denne særlige praksis, der gælder for bestyrelsesarbejde. Det forventes ikke, at spørger afholder møder i Danmark med den studerende efter en fastlagt plan, idet vejledningsmøderne oftest vil blive holdt over SKYPE. Men spørger ønsker at få afklaret, om han, når han alligevel er i landet på ferie, kan holde enkeltstående vejledningsmøde med den studerende.

Repræsentanten fastholder således det i anmodningen anførte.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke bliver fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med ægtefællens tilflytning den 1. januar 2012 under de beskrevne forhold.

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet.

Kildeskattelovens § 7, stk. 1.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Praksis

Juridisk Vejledning afsnit C.F.1.2.2. Skattepligten ved tilflytning

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark. Se KSL § 7, stk. 1.

Det er denne regel, der afgør spørgsmålet om skattepligtens indtræden, når en person råder over en helårsbolig. Skattepligten indtræder således ikke kun fordi, den pågældende fx har de stærkeste personlige relationer til Danmark. (...)

Absolutte grænser for opholdets længde

Skattepligten indtræder ikke ved et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd.1972.21.139.

Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tager ophold her. Se KSL § 7, stk. 1.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes rejsedage ("brudte døgn") som hele dage.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre de udøver erhvervsmæssige aktiviteter her i landet. Se nedenfor.

Dette lægges til grund, hvor der er tale om personer, der anses for bosiddende i et andet land på grund af bopæl, familie, arbejde eller statsborgerskab. Her vil opholdene i Danmark naturligt have karakter af "ferie eller lignende".(...)

Erhvervsmæssig beskæftigelse

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Det gælder uanset om den pågældende udøver sit erhverv som fx lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.

I praksis er skattepligten indtrådt ved: 

  • 4 ugers arbejde i sommerferieperioden hos en dansk arbejdsgiver. Se SKM2002.252.LR.

  • Første tjenesterejse i Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser. Se SKM2006.41.SR.

  • Deltagelse i 4 årlige bestyrelsesmøder i et selskab. Se SKM2009.813.LSR.

  • Galleri fra sommerbolig. Se SKM2006.212.SR.

  • 80 årlige erhvervsbetingede overnatninger. Se TfS 1992, 198 LR.

  • Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor den pågældende påbegynder sit arbejde. Se SKM2007.353.SR og SKM2006.41.SR.

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Eksempel

  • En model udførte 7 dagslange fotosessions inden for en 12 måneders periode. Se SKM2012.732.ØLR og Skatteministeriets kommentar SKM2013.316.DEP.

  • En operasangers afholdelse af et enkeltstående arrangement. Se TfS 1997, 590 LSR.

  • 14 dages forberedelse af undervisning af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz. Se SKM2002.252.LR.

  • Musikers få koncerter og vedligeholdelse af musikalske færdigheder. Se SKM2014.171.LSR

  • Medhjælp (ulønnet) på søns minkfarm i nogle uger om året. Se TfS 1990, 163 LSR.

Enkeltstående arbejde

Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.

Bemærk

Under helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selv om de tidsmæssigt udstrækker sig ud over 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark.

Eksempel

I SKM2002.252.LR indtræder skattepligten ikke for en person, der anvender 14 dage af sin sommerferie til forberedelse af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz . Forberedelsen ansås at udgøre en så lille del af personens hovedbeskæftigelse, som var undervisning i Schweiz, at det ikke havde den fornødne karakter af regelmæssig, løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Længden af den enkelte arbejdsdag er uden betydning, når blot arbejdet har karakter af egentlig erhvervsudøvelse. En person kan fx ikke i samme periode arbejde 14 halve dage, uden at skattepligten indtræder.

Enkeltstående møder tæller for en arbejdsdag, uanset mødets varighed.

Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder fx, når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

Egentlige hverv eller ansættelsesforhold, fx som bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde.

Se også SKM2009.813.LSR og SKM2006.41.SR.

I SKM2009.813.LSR, ville en person under de konkrete omstændigheder blive anset for fuldt skattepligtig, hvis han lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab var medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

I SKM2006.41.SR blev en person, der havde bopæl til rådighed i Danmark, anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark.

Bemærk

Grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode gælder ikke, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark.

Eksempel

En operasangerindes enkeltstående koncertarrangementer her i landet retter sig ikke specifikt mod Danmark, hvis den pågældende er fast engageret i et andet land eller i øvrigt har koncertarrangementer i mange lande.

Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende. Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

Eksempel

Hvis den pågældende under sit ophold her i landet fx udfører ulønnet arbejde for en almen velgørende forening, fx deltager i en indsamling, vil dette ikke i sig selv føre til indtræden af skattepligt.

Se også

Se også TfS 1990, 163 LSR, hvor en far var ulønnet medhjælp på søns minkfarm i nogle uger om året.

Besvarelse af e-mails og lignende

Skattepligten indtræder ikke, hvis personen under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn.

Omvendt må de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke have karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtræder, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet fører til, at opholdet her i landet ikke længere kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. (...)

Hvis opholdets længde overstiger, hvad der normalt anses for ferie, og den pågældende samtidig under sit ophold står til rådighed for sit arbejde, og som følge heraf udfører arbejdsrelaterede opgaver, kan opholdet ikke længere anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. De almindeligt gældende grænser for ophold her i landet gælder ikke, når den pågældende kombinerer opholdet med udøvelse af erhverv. Det gælder også, selvom arbejdet forsøges begrænset til det mest nødvendige.

Eksempel

Skatterådet fandt, at skattepligten indtrådte, selvom den pågældende i videst muligt omfang begrænsede sit arbejde under sit ophold her i landet. Det fremgik af sagen, at det væsentligste formål med opholdet i Danmark var ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn mv., men det kunne ikke afvises, at personen under sine ophold kunne blive nødt til at svare på telefoner, svare på e-mails mv.

Skatterådet kom frem til, at skattepligten ville indtræde, fordi den pågældende spurgte til en meget lang periode (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt). Kombinationen af opholdets længde og karakter førte til, at opholdet konkret ikke kunne anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse. Se SKM2012.311.LSR.(...) 

SKM2012.311.LSR

Klageren blev anset for skattepligtig, idet klageren under sine ophold i Danmark var nødsaget til at besvare mails og telefonopkald, da disse aktiviteter var en nødvendig del af klagerens ledelsesfunktioner. Klager udførte derfor arbejde i Danmark.

Videre blev kombinationen af opholdets længde (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt i Danmark) samt opholdets karakter, tillagt vægt ved Landsskatterettens afgørelse i SKM2012.311.LSR.

Begrundelse

Allerførst skal det anføres, at SKAT ud fra det oplyste lægger til grund ved besvarelsen af alle spørgsmålene i nærværende bindende svar, at ægtefællens bolig udgør en helårsbolig, der er til rådighed for spørger.

Det bemærkes videre, at der ikke i nærværende bindende svar, er taget stilling til, om spørger allerede er blevet fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra 1. januar 2012, hvor familien flytter hjem til Danmark og spørger fortsat opholder sig i A-land og frem til anmodningen om bindende svar. 

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl i henhold til kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

Spørger har derfor i kraft af ægtefællens tilflytning til Danmark, rådighed over en helårsbolig i Danmark.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at have ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

SKAT lægger ud fra det oplyste til grund, at spørgers samlede ophold vil udgøre mindre end 180 dage inden for 12 måneder og samlede ophold på 3 måneder i træk. Videre lægger SKAT ud fra det oplyste til grund, at spørger ikke vil udføre arbejde i Danmark, udover at besvare sporadiske mails og sms.

Eftersom spørger ikke vil overskride de absolutte grænser for ophold i Danmark, og spørger ikke udfører arbejde under sine ophold i Danmark, men blot sporadisk tjekker mails og sms, vil der ikke indtræde fuldt skattepligt for spørger.

SKAT bemærker i øvrigt, at afgørelsen i SKM2012.311.LSR, adskiller sig fra spørgers situation. Kombinationen af opholdets længde (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt i Danmark) samt opholdets karakter blev i afgørelsen tillagt vægt. Klager blev anset for skattepligtig, da han under sine ophold i Danmark var nødsaget til at besvare mails og telefonopkald, da disse aktiviteter var en nødvendig del af klagerens ledelsesfunktioner. Klager udførte derfor arbejde i Danmark.

I nærværende bindende svar er arbejdet sporadisk, og det forudsættes, at arbejdet ikke får karakter af distancearbejde. Derfor kan resultatet af SKM2012.311.LSR  ikke overføres til nærværende sag.  

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at spørgers deltagelse i møder som beskrevet ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse, der kan medføre skattepligt efter KSL § 7, stk. 1. 

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

SKM2014.717.LSR

SKAT havde ikke godtgjort, at klagerens kortvarige ophold i Danmark ikke havde karakter af ferie eller lignende. Klagerens få koncerter mv. samt hans nødvendige vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder under opholdet her i landet kunne ikke anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde. Klager ansås herefter ikke for omfattet af fuld skattepligt til Danmark i de omhandlede år.

Begrundelse

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl i henhold til kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

Spørger har i kraft af ægtefællens tilflytning til Danmark, rådighed over en helårsbolig i Danmark.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at have ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende. Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

Spørger har givet 3 eksempler på møder. Første eksempel er et møde med A-organisation om hvad Y-fonds projekt går ud på og hvorledes A-organisation kan bidrage. Mødet handler om at bringe forskningen ud til A-organisations medlemmer, så danske virksomheder får mest muligt gavn af den opsamlede viden.

Herudover nævnes et møde med B-organisation omkring deres del af projektet, der er i B-universitet-delen.

Repræsentanten anfører, at spørger gerne vil have mulighed for at kunne påtage sig at dele sin viden med interesserede i Danmark.

Det er SKATs opfattelse, at spørger inviteres til disse møder i Danmark, alene af den grund, at han har specialistviden og er ekspert og forsker inden for virksomheder, samt det forhold at spørger deltager i forskningen på A-universitet om virksomheder i Danmark.

Forskningsmidlerne er bevilliget af Y-fond til forskningsprojektet "Y-projekt", som har et særligt fokus på virksomheder i Danmark. Spørger inviteres til møder i kraft af sin involvering i dette projekt. Projektets formål er at etablere Center YY, samt sikre forankring af viden og effekter nationalt i Danmark.

SKAT vurderer derfor, at møderne må karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse, samt at de både har direkte og indirekte økonomisk betydning for spørger. Møderne har et koordinerende og videndelende formål for spørgers projekt for Y-fond. De danske forskningsmidler indgår i finansieringen af spørgers professionelle interesser i Danmark, samt forskning med tilknytning til Danmark.

Repræsentanten har henvist til SKM2014.717.LSR. Det er SKATs opfattelse, at spørgers arbejdsmæssige situation i nærværende bindende svar, ikke kan sammenlignes med situationen i SKM2014.717.LSR, hvor en musikers få koncerter i Danmark mv. samt hans nødvendige vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder under opholdet her i landet ikke kunne anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde.

I nærværende bindende svar retter spørgers aktiviteter i Danmark sig specifikt mod Danmark i kraft af spørgers involvering i projekterne om danske virksomheder, som er støttet af Y-fond i Danmark.

SKAT tillægger det ikke konkret eller afgørende betydning, at spørger ved deltagelse i disse møder ikke særskilt honoreres eller aflønnes, men opfatter det som en sammenhængende del af det arbejde der udføres på A-universitet for projekterne støttet af Y-fond og X-råd.  

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at spørgers deltagelse i receptioner, foredrag, konferencer, interviews og lignende ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse, der kan medføre skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Begrundelse

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl i henhold til kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

Spørger har i kraft af ægtefællens tilflytning til Danmark, rådighed over en helårsbolig i Danmark.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at have ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold er i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende. Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

For så vidt angår foredrag, er disse afholdt af spørger i hans egenskab af ekspert. Som eksempel på et foredrag nævnes at spørger er inviteret som "key note speaker" på A Konference i Danmark.

Som eksempel på interviews er nævnt interviews omkring virksomheder, deres udfordringer og muligheder, som har været bragt i A-blad og B-blad.

Og som eksempel på konferencer nævnes at spørger i 2014 har deltaget i 2 konferencer i Danmark, hvor han har holdt oplæg om virksomheder.

Det er SKATs opfattelse, at fælles for spørgers deltagelse i foredrag, konferencer og afgivelse af interviews er det, at spørger inviteres til at deltage i sin egenskab af professor. Spørger er ansvarlig for A-universitet del af forskningen for så vidt angår projektet "Y-projekt", og det er en del af formålet med dette projekt, at formidle og videndele resultaterne i Danmark, således at danske virksomheder kan få gavn og effekt af forskningen.

SKAT anser spørgers deltagelse i foredrag, konferencer og afgivelse af interviews for, at kunne karakterises som erhvervsmæssig beskæftigelse, samt at have både direkte og indirekte økonomisk betydning for spørger. De nævnte aktiviteter har af natur et element af videndeling og forskningspromovering for spørgers projekt for Y-fond. De danske forskningsmidler indgår i finansieringen af spørgers professionelle interesser i Danmark, samt forskning med tilknytning til Danmark.

Repræsentanten har henvist til SKM2014.717.LSR. Det er SKATs opfattelse, at spørgers arbejdsmæssige situation i nærværende bindende svar, ikke kan sammenlignes med situationen i SKM2014.717.LSR, hvor en musikers få koncerter mv. samt hans nødvendige vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder under opholdet her i landet ikke kunne anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde.

I nærværende bindende svar retter spørgers aktiviteter i Danmark sig specifikt mod Danmark i kraft af spørgers involvering i projekterne om danske virksomheder, som er støttet af Y-fond i Danmark. 

SKAT tillægger det ikke afgørende betydning, at spørger ved deltagelse i foredrag, konferencer og interviews ikke særskilt honoreres eller aflønnes, men opfatter det som en sammenhængende del af det arbejde der udføres på A-universitet, og som er støttet af Y-fond og X-råd.  

Dog bemærkes det for så vidt angår receptioner, at deltagelse i en reception i anledning af f.eks. et jubilæum, åbning eller anden social markering, som udgangspunkt ikke vil blive anset for at have karakter af arbejde eller erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at spørgers vejledning af ph.d.-studerende som beskrevet ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse, der kan medføre skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Begrundelse

Spørger ønsker at få afklaret om han i forbindelse med forskningsprojektet om virksomheder på B-universitet, og i sin egenskab af professor ved A-universitet, kan vejlede ph.d.-studerende i Danmark uden at det får betydning for hans skattepligt til Danmark, idet disse aktiviteter er ulønnede og derfor ikke direkte eller indirekte har økonomisk betydning for spørger.

Det er oplyst, at spørger muligvis vil afholde enkelte møder med den studerende, når han opholder sig i Danmark i forbindelse med besøg hos familien.

Det er videre oplyst, at spørger i 2014, uden at være vejleder, har haft enkelte samtaler med en ph.d.-studerende i forbindelse med sine få arbejdsdage i Danmark.

Det følger af SKATs Juridiske Vejledning, afsnit C.F.1.2.2 om erhvervsmæssig beskæftigelse at, der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Det gælder uanset om den pågældende udøver sit erhverv som fx lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.

Det er SKATs vurdering, at når spørger udøver vejledning i Danmark for en ph.d.-studerende, hvorved der er fastlagt et vejledningsforløb, da har spørgers ophold i Danmark ikke længere det fornødne præg af ferie eller lignende. Dette skal også ses i sammenhæng med, at det er forskningsprojektet støttet af X-råd der finansierer uddannelsen af ph.d.-studerende ved B-universitet i Danmark.

SKAT tillægger det ikke afgørende betydning, at spørger ved vejledningen i Danmark ikke særskilt honoreres eller aflønnes, men opfatter det som en sammenhængende del af det arbejde der udføres på A-universitet, samt projektet støttet af X-råd, som er forankret på B-universitet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej".

Spørgsmål 5

Såfremt der svares nej på spørgsmål 2, 3 og 4, ønskes det bekræftet, at det ikke vil få betydning for spørgers skattepligt, hvis spørgers samlede antal arbejdsdage i Danmark ikke overstiger 10 dage i en 12 måneders periode.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Praksis

Se spørgsmål 1.

SKM2015.61.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at den fulde skattepligt ikke vil indtræde igen, hvis spørger bliver medejer af et hus i Danmark sammen med sin kæreste. Spørger vil kun benytte boligen til ophold i ferier, der er under 3 måneder af gangen og i alt under 180 dage pr. kalenderår, da spørger fortsat er kontraktligt forpligtet i sin håndboldklub i X-land.

Skatterådet kunne bekræfte, at den fulde skattepligt ikke vil indtræde igen, hvis spørger modtager landsholdspenge, som han har tjent med landsholdet i forbindelse med samlinger på dansk grund og landskampe og er medejer af et hus i Danmark.

SKM2009.813.LSR

Skattepligten indtrådte da klageren ville opholde sig i Danmark i alt 4-8 uger på årsbasis, og i forbindelse hermed deltage i ca. 4 bestyrelsesmøder pr. år i selskabet G1 Holding A/S, samt deltage i kurser og workshops af 1-2 dages varighed. Det var Landsskatterettens vurdering, at de ophold her i landet, hvori klageren ville deltage i bestyrelsesmøder, ikke kunne anses for kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende, men at bestyrelsesmøder sidestilles med udførelse af arbejde.

Det var Landsskatterettens opfattelse, at deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark under de oplyste omstændigheder ville have en sådan karakter, at de udgjorde en løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Begrundelse

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarige ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Se kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende hverv under opholdet her i landet, indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Praksis er forholdsvis restriktiv med hensyn til, hvad der kan betragtes som "ferie eller lignende", idet alle former for arbejde som udgangspunkt må anses for uforeneligt med "ferie eller lignende". Der henvises til den i spørgsmål 1 anførte praksis, hvor der statueres skattepligt på grund af arbejde.

SKAT finder, at spørgers deltagelse i de i spørgsmål 2, 3 og 4 nævnte aktiviteter her i landet, både hver for sig og i kombination, er aktiviteter hvor spørger varetager indtægtsgivende erhverv, jf. begrundelserne i spørgsmål 2, 3 og 4..

Spørgsmålet er herefter, om aktiviteterne er enkeltstående og ekstraordinære eller om aktiviteterne er nødvendiggjort af en løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv, således at 10-dages reglen ikke er gældende.

Det følger af Den Juridiske Vejledning, 2015-1, afsnit C.F.1.2.2 om enkeltstående arbejde, at egentligt arbejde under ophold i Danmark kun accepteres i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, kan udføre arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.

Dog har Skatterådet i SKM2015.61.SR anerkendt at en sportsudøver kunne overstige 10-dages reglen, da det i begrundelsen blev anført, at landstræneren på et landshold udtager den pågældende spiller fra gang til gang, og denne udtagelse har karakter af enkeltstående aktiviteter, der efter praksis ikke i sig selv indebærer skattepligt.

Der består i SKM2015.61.SR således ikke et fast ansættelsesforhold i Danmark og opholdet her i landet er ikke nødvendiggjort af et etableret erhvervsmæssigt forhold, når spørger bliver udtaget til at spille. Det blev i afgørelsen anset for ekstraordinært at blive udtaget til at spille og træne på landsholdet, og at landsholdet spiller sine kampe i både ind- og udland. 

I nærværende sag er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om enkeltstående eller ekstraordinære aktiviteter som i SKM2015.61.SR, men om løbende varetagelse af indtægtsgivende erhverv, idet spørger løbende inviteres til og deltager i aktiviteter i Danmark, der har relation til hans forskningsmæssige aktiviteter på A-universitet.

Videre følger det af Den Juridiske Vejledning, 2015-1, afsnit C.F.1.2.2, at grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode dog ikke gælder, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark.

I nærværende sag er det SKATs vurdering, at spørgers arbejde vedrørende projekterne i Danmark, specifikt retter sig mod Danmark, idet aktiviteterne naturligt angår projekterne støttet af Y-fond, samt projektet støttet af X-råd. Begge projekter er forankret i Danmark eftersom Y-fonds projekt angår virksomheder i Danmark, og projektet støttet af X-råd er forankret på B-universitet i Danmark.

Spørgers beskrevne aktiviteter i Danmark anses derfor som erhvervsmæssige, påregnelige og tilbagevendende, da de er både naturlige og hensigtsmæssige i relation til spørgers forskningsmæssige aktiviteter.

De nævnte aktiviteter fører til, at opholdene ikke kan anses at være på grund af ferie eller lignende, fordi disse aktiviteter i spørgers situation er påregnelige og en følge af spørgers professionelle tilknytning her til landet.

Spørgers aktiviteter i Danmark, kan derfor ikke anses for at være ekstraordinære, enkeltstående eller uden særlig tilknytning i Danmark.

SKAT finder, at spørgers situation kan sammenlignes med den i SKM2009.813.LSR beskrevne, hvor klageren heller ikke modtog honorar for sin deltagelse i bestyrelsesmøder, men hvor Landsskatteretten alligevel anså opholdende i forbindelse med bestyrelsesmøderne for, at have en karakter af løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Derfor er det SKATs opfattelse at spørgsmålet ikke kan besvares bekræftende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.