Vandafgift af regnvand, søvand, afværgeforanstaltninger og renset kloak- og spildevand

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato22 Sep 2015
Dato for udgivelse27 Oct 2015 09:40
SKM-nummerSKM2015.668.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer15-0508310/15-0865131
Dokument typeBindende svar
EmneordVandafgift - regnvand, søvand, afværgeforanstaltninger, renset kloak- og spildevand
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at opsamlet regnvand, renset søvand og oppumpet grundvand i forbindelse med afværgeforanstaltninger er fritaget for vandafgiften. Skatterådet kan ikke bekræfte, at afgiftspligtigt vand kan leveres uden afgift med henvisning til, at modtageren af vandet er berettiget til godtgørelse af vandafgiften. Skatterådet kan bekræfte, at oprenset processpildevand og renset kloakvand kan leveres uden afgift.

Hjemmel

Vandafgiftsloven

Reference(r)

Vandafgiftsloven § 1, stk. 1 og § 7

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit E.A.7.5.3.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at det af spørger opsamlede regnvand fra bassin eller lignende kan oprenses / behandles til drikkevandskvalitet og leveres via ledningsnet uden beregning af vandafgift?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan det da bekræftes, at det opsamlede regnvand fra bassin eller lignende kan oprenses / behandles til drikkevandskvalitet og leveres uden beregning af vandafgift til virksomheder, der ville have godtgørelse for eventuelle afgifter?
  3. Kan det bekræftes, at det overfladevand, som spørger oppumper fra sø efter tilladelse, kan leveres videre i ubehandlet stand (tang, fisk og lignende fjernet) via ledningsnettet uden beregning af vandafgift, når vandet anvendes som procesvand eller kølevand?
  4. Kan det bekræftes, at det overfladevand, som spørger oppumper fra sø efter tilladelse, kan oprenses og behandles til drikkevandskvalitet og leveres via ledningsnet uden beregning af vandafgift?
  5. Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende, kan det da bekræftes, at det overfladevand, som spørger oppumper fra sø efter tilladelse, kan oprenses / behandles til drikkevandskvalitet og leveres uden beregning af vandafgift til virksomheder, der ville have godtgørelse for eventuelle afgifter?
  6. Kan det bekræftes, at spørgers modtagelse af procesvand (spildevand) fra industrien og fra fælles kloaksystem efter rensning på renseanlæg, kan leveres videre til virksomheder via ledningsnet uden beregning af vandafgift, når vandet anvendes som procesvand eller kølevand?
  7. Kan det bekræftes, at spørgers modtagelse af procesvand fra industrien kan oprenses /behandles til drikkevandskvalitet og leveres via ledningsnet uden beregning af vandafgift?
  8. Såfremt spørgsmål 7 besvares benægtende, kan det da bekræftes, at spørgers modtagelse af procesvand fra industrien kan oprenses / behandles til drikkevandskvalitet og leveres uden beregning af vandafgift til virksomheder, der ville have godtgørelse for eventuelle afgifter?
  9. Kan det bekræftes, at grundvand, som oppumpes for at forhindre oversvømmelser af bygninger, infrastrukturanlæg mv., kan leveres via ledningsnet uden beregning af vandafgift?
  10. Såfremt spørgsmål 9 besvares benægtende, kan det da bekræftes, at grundvand, som oppumpes for at forhindre oversvømmelser af bygninger, infrastrukturanlæg mv., kan leveres via ledningsnet uden beregning af vandafgift, når det oppumpede vand efterfølgende anvendes til procesvand eller kølevand?
  11. Kan det bekræftes, at det grundvand, som på forurenede lokaliteter oppumpes som led i afværgeforanstaltninger og eventuelt renses til anden kvalitet end drikkevand, kan leveres via ledningsnet uden beregning af vandafgift?
  12. Såfremt spørgsmål 11 besvares benægtende, kan det da bekræftes, at det grundvand, som på forurenede lokaliteter oppumpes og eventuelt renses til anden kvalitet end drikkevand, kan leveres ved direkte tapning ved boringen (uden brug af ledningsnet) uden beregning af vandafgift?

Svar

  1. Nej
  2. Nej
  3. Nej
  4. Nej
  5. Nej
  6. Ja
  7. Ja
  8. Bortfalder
  9. Nej
  10. Nej
  11. Nej
  12. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger servicerer og forsyner sine lokalområder med vand til såvel drikkeformål og til procesbrug, som ikke kræver samme rensningsgrad. Spørger ønsker i denne forbindelse afklaring af den afgiftsmæssige behandling for en række scenarier, hvor der leveres vand til såvel erhvervsmæssige formål som private.

Spørger er i dag registreret efter vandafgiftslovens § 4, stk. 1.

Ad. spørgsmål 1 og 2. Opsamlet regnvand

Spørger påtænker at opsamle regnvand fra bassiner og lignende.

Det opsamlede regnvand bliver kørt igennem en renseproces hos spørger, hvor vandet bliver oprenset til en kvalitet, som svarer til drikkevandskvalitet.

Det oprensede regnvand vil blive leveret til virksomheder og borgere i de ovennævnte områder via et ledningsnet. Der er til enhver tid en permanent og fuldstændig adskillelse mellem systemet til forsyning med renset vand og den almene drikkevandsforsyning. Vandet bliver på intet tidspunkt blandet med drikkevandsforsyningen.

Det er muligt at måle, hvor stor en mængde vand, der bliver indsamlet og oprenset på denne måde.

Ad spørgsmål 3 - 5. Renset overflade vand fra en sø

Spørger påtænker, at oppumpe overfladevand fra søer med tilladelse fra kommunen, hvorefter vandet i indtagsværket ved søen pumpes igennem en grov-rensning, hvor fisk, tang o.l. sorteres fra.

Det grov-rensede vand ledes herefter videre via ledningsnettet til virksomheder, der skal benytte vandet som procesvand eller kølevand. Der er til enhver tid en permanent og fuldstændig adskillelse mellem systemet til forsyning med renset vand og den almene drikkevandsforsyning. Vandet bliver på intet tidspunkt blandet med drikkevandsforsyningen.

Vandet kan også køres igennem renseproces, hvorved vandet oprenses til drikkevandskvalitet.

Det finrensede vand ledes herefter videre via ledningsnettet til virksomheder og borgere i de ovennævnte områder. Der er til enhver tid en permanent og fuldstændig adskillelse mellem systemet til forsyning med renset vand og den almene drikkevandsforsyning. Vandet bliver på intet tidspunkt blandet med andet vand fra drikkevandsforsyningen.

Det er muligt at måle, hvor stor en mængde vand, der bliver oppumpet og oprenset på denne måde.

Ad spørgsmål 6 - 8. Processpildevand fra industrien

Spørger påtænker, at modtage procesvand (spildevand) fra industrien, som i stedet for udledning i havet, ønskes genanvendt af hensyn til at skåne miljøet. Der vil både være tale om procesvand fra industrien, der bliver ledt til renseanlægget i separate ledninger og herefter renset, samt det rensede vand, der er resultatet af renseprocessen fra almindelig til-ledning fra det fælles kloaksystemet.

Der vil være tale om 2 scenarier:

  1. Det tilledte spildevand kommer dels fra industrien og dels fra det fælles kloaksystem. Spildevandet renses på det kommunale renseanlæg og føres til industrivirksomheder, som teknisk vand/sekunda vand. Der vil være tale om et separat rørsystem til vandet fra renseanlægget frem til industrierne. Vandet bliver på intet tidspunkt blandet med vand fra drikkevandsforsyningen.
  2. Der tilledes spildevand kun fra industrien, via egen ledning, til renseanlægget, og efter rensning ledes det retur til industrien som teknisk vand, via egen ledning. Returførsel til industrien, som afleverede vandet, og vandet vil i dette scenarium ske via egen ledning og derfor være et lukket system.

Prisen for renset processpildevand til industrien vil ligge under prisen for almindeligt drikkevand. Faktureringen af vandet er et udtryk for en service i forbindelse med recirkulering/rensning, til en given virksomhed, af tidligere faktureret vand, som nu er renset med henblik på genanvendelse. Det genanvendte vand i sig selv faktureres ikke på ny, dvs. der sker alene betaling for rensningen af vand.

Vandet kan også renses til drikkevandskvalitet inden vandet returneres til industrien.

Ad spørgsmål 9 -12. Afværgeforanstaltninger

Spørger påtænker, at genanvende det grundvand, som bliver oppumpet for at forhindre/begrænse vandskader på bygninger og infrastrukturanlæg i forbindelse med oversvømmelse og lignende situationer.

Det oppumpede grundvand vil i første omgang ikke blive leveret via ledning. Vandet vil blive leveret ved direkte tapning ved boringen, dvs. uden brug af ledningsnet.

Modtageren af det oppumpede grundvand vil i langt de fleste tilfælde være en virksomhed med fuld godtgørelse for vandafgiften, som vil genanvende vandet som procesvand og kølevand.

Spørger påtænker også at genbruge vand, som på forurenede lokaliteter oppumpes som led i afværgeforanstaltninger og eventuelt renses til anden kvalitet end drikkevand. Vandet vil herefter blive leveret via ledningsnet. Modtageren af det oppumpede forurenede vand vil i langt de fleste tilfælde være en virksomhed med fuld godtgørelse for vandafgiften.

Udtalelse fra Naturstyrelsen

SKAT har til brug for udarbejdelsen af bindende svar d. 9. april 2015 modtaget følgende fra Naturstyrelsen:

"SKAT har ved henvendelse af 19. februar 2015 stillet otte spørgsmål til Naturstyrelsen angående almene vandforsyningsanlæg efter vandforsyningsloven.

Naturstyrelsen kan alene udtale sig vejledende. Fortolkning og rækkevidde af loven fastlægges i sidste instans af Natur- og Miljøklagenævnet eller domstolene.

De enkelte spørgsmål er besvaret herunder, og i det omfang der er overlappende besvarelser, er svarene samlet.

  1. Vil et anlæg, som opsamler regnvand fra et bassin eller lignede, anses for at være et alment vandforsyningsanlæg efter vandforsyningsloven? Regnvandet oprenses/behandles til drikkevandskvalitet og leveres via ledningsnet.

Naturstyrelsens vejledende udtalelse til spørgsmål 1:

Vandforsyningslovens § 3, stk. 3 (Lovbekendtgørelse 2013-09-30 nr. 1199 om vandforsyning mv.) definerer almene vandforsyningsanlæg således:

"Ved almene vandforsyningsanlæg forstås anlæg, som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme".

Naturstyrelsen gør opmærksom på, at regnvand, som falder på befæstede arealer (f.eks. tage og veje), er spildevand, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 1 (Bekendtgørelse 2007-12-11 nr. 1448 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4). Denne type regnvand kaldes "tag- og overfladevand", jf. spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Denne type vand skal således håndteres i et spildevandsanlæg, og der skal foreligge en tilladelse til at håndtere spildevandet, f.eks. ved nedsivning til undergrunden eller opbevaring i beholder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19 (Lovbekendtgørelse 2010-06-26 nr. 879 om miljøbeskyttelse), udledning til vandløb, jf. § 28, stk. 1, eller afledning til et spildevandsselskab, jf. § 28, stk. 2.

Spildevand er ikke omfattet af vandforsyningslovens regler, og spildevandsanlæg vil derfor ikke kunne anses for at være et alment vandforsyningsanlæg i vandforsyningslovens forstand.

Vandforsyningsloven regulerer udnyttelsen af "vandforekomster". Naturstyrelsen vurderer, at dette skal forstås i overensstemmelse med lovens definitioner af grundvand og overfladevand, jf. lovens § 3, stk. 1 og 2. Overfladevande defineres her som vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.

Hvis det omtalte regnvand vurderes at være omfattet af vandforsyningsloven definition af overfladevand, dvs. hvis det f.eks. falder eller ledes til et vandløb, hvorefter det indvindes, vil regnvandet være omfattet af vandforsyningslovens regler. Hvis en sådan indvinding af overfladevand forsyner, eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, vil anlægget være omfattet af vandforsyningslovens § 3, stk. 3 og er derfor et alment vandforsyningsanlæg.

Omvendt hvis regnvandet ikke kan anses for at være omfattet af vandforsyningslovens definition af overfladevand, vil vandet således ikke være reguleret af vandforsyningslovens regler, og kan derfor ikke anses for at være et alment vandforsyningsanlæg.

2. Vil et anlæg, som oppumper overfladevand fra en sø efter tilladelse, anses for at være et alment vandsyningsanlæg efter vandforsyningsloven? Vandet leveres ubehandlet (bortset fra at tang, fisk og lignende fjernes) videre via ledningsnet.

3. Som spørgsmål 2, men vandet renses og behandles til drikkevandskvalitet.

Naturstyrelsens vejledende udtalelse til spørgsmål 2 og 3:

Overfladevand fra en sø er omfattet af vandforsyningslovens definition af

overfladevand, jf. lovens § 3, stk. 2, og kan derfor ikke indvindes uden tilladelse, jf. vandforsyningslovens § 18, stk. 1.

Hvis det omtalte anlæg forsyner, eller har til formål at forsyne mindst 10

ejendomme, vil anlægget være omfattet af vandforsyningslovens § 3, stk. 3, og er derfor et alment vandforsyningsanlæg. Efter ordlyden er dette uafhængigt af, om der er tale om vand af drikkevandskvalitet eller vand af anden kvalitet. Det fremgår dog implicit af f.eks. vandforsyningslovens § 29, at et alment vandforsyningsanlæg er et anlæg, der leverer vand til alment brug til de ejendomme, der kan forsynes fra anlæg. Det skal bemærkes, at der stilles særlige krav om vandkvalitet, kontrol og tilsyn med almene vandforsyningsanlæg.

  1. Vil et anlæg, som modtager og renser processpildevand fra industrien, anses for at være et alment vandforsyningsanlæg efter vandforsyningsloven? Vandet leveres via ledningsnet til industrivirksomheder til brug som procesvand eller kølevand.
  2. Som spørgsmål 4, men vandet oprenses til drikkevandskvalitet og leveres til virksomheder.

Naturstyrelsens vejledende udtalelse til spørgsmål 4 og 5:

Vandforsyningslovens § 3, stk. 3, definerer, hvornår der er tale om et alment vandforsyningsanlæg. Se også henvisningen til vandforsyningslovens § 29 under den vejledende udtalelse til spørgsmål 2 og 3.

Processpildevand skal håndteres efter spildevandsreglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, spildevandsbekendtgørelsen og betalingsreglerne for spildevand (Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv.). Naturstyrelsen oplyser desuden, at et modtagende anlæg af denne type spildevand efter omstændighederne kan blive anset som et spildevandsforsyningsselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 (Lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold). Et spildevandsforsyningsanlæg er ikke omfattet af vandforsyningslovens regler, og vil af den grund ikke være et alment vandforsyningsanlæg. Dette gælder uanset, hvilken kvalitet vandet oprenses til.

  1. Vil et anlæg, som bruger oppumpet vand fra afværgeforanstaltninger (for at hindre oversvømmelse af bygninger, infrastrukturanlæg mv.), anses for at være et alment vandforsyningsanlæg efter vandforsyningsloven? Vandet leveres via ledningsnet til virksomheder til brug som proces- eller kølevand.
  2. Som spørgsmål 6, men vandet oprenses til drikkevandskvalitet.
  3. Som spørgsmål 6, men der er tale om vand fra en forurenet lokalitet, som eventuelt renses til en anden kvalitet end til drikkevand.

Naturstyrelsens vejledende udtalelse til spørgsmål 6-8:

Naturstyrelsen forstår spørgsmål 6 således, at det drejer sig om forurenet grundvand fra afværgepumpninger.

Indvinding af grundvand er omfattet af vandforsyningslovens regler uanset kvaliteten af det pågældende vand, jf. vandforsyningslovens § 18, stk. 1. Hvis det omtalte anlæg forsyner, eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, vil anlægget være omfattet af vandforsyningslovens § 3, stk. 3, og er derfor et alment vandforsyningsanlæg. Se også den vejledende udtalelse til spørgsmål 2 og 3.

Det samme gælder, hvis vandet oprenses til drikkevandskvalitet før anvendelse, og ligeledes hvis der er tale om oprensning af forurenet overfladevand."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger ønsker en afklaring af den afgiftsmæssige behandling for en række scenarier, hvor der leveres vand til såvel erhvervsmæssige formål som til private.

Lovgrundlag

Vandafgiftsloven blev indført ved lov nr. 492 af 30. juni 1993. Loven er efterfølgende undergået indtil flere ændringer, men er i store træk uændret for så vidt angår de bestemmelser, som er relevante i denne sammenhæng.

Med loven ønskede den daværende regering at beskatte forbruget af vand og spare på vores miljøressourcer. Af praktiske årsager blev loven udarbejdet på en sådan måde, at vandværkerne mv., der leverer vand til forbrug, skulle svare afgift af den leverede vandmængde. En af årsagerne var - ifølge det oprindelige lovforslag - at en række almene vandværker og større enkeltboringer allerede havde målere på indvindingen på tidspunktet for lovens fremsættelse. Derfor kunne samme fremgangsmåde anvendes i forbindelse med opkrævningen af afgiften på vand. Følgende fremgår bl.a. af forarbejderne:

"Da det er forbruget af vand, der foreslås afgiftsbelagt, forudsætter afgiften i princippet vandmålere hos forbrugerne. Opsætning af vandmålere hos de forbrugere, der ikke i forvejen har en sådan monteret, vil i nogle tilfælde være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Med henblik på at undgå, at vandafgiften påfører forbrugere mv. uønskede omkostninger til opsætning af

vandmålere, foreslås det, at den afgiftspligtige vandmængde er den vandmængde, der udskrives regninger på."

Af samme årsag blev lovens § 1, som definerer det afgiftspligtige produkt, udformet som en afgift på ledningsført vand og ikke vand, der forbruges. Forudsætningen for formuleringen har været den praktiske foranstaltning, at det netop var vandværkerne mv., som skulle opkræve og indbetale afgiften.

At lovens udgangspunkt blev beskatning på baggrund af den umiddelbart leverede vandmængde havde således alene et praktisk sigte, som ikke havde sammenhæng med lovens formål, som ene og alene var og fortsat er at beskatte forbruget af vand, for at spare på naturressourcerne, og dermed beskatte indvindingen af vand fra naturressourcer.

Formålet er som nævnt fortsat at beskatte forbruget af vand og dermed spare på vores ressourcer. F.eks. fremgår det af bemærkninger til lovens § 1, at "...der betales afgift af ledningsført vand, der forbruges her i landet. Vand i flasker, pap mv., der sælges i detailhandlen, afgiftsbelægges således ikke." Dermed fremgår det klart, at det netop ikke er alt vand, som er afgiftspligtigt. Kildevand er f.eks. ikke afgiftspligtigt.

Bemærkningerne er udtryk for, at der ved vurderingen af afgiftspligten nødvendigvis må tages højde for, hvilken type vand der er tale om, og hvordan vandet er henholdsvis indvundet eller frembragt. Kun derved er det muligt at tage højde for formålet med vandafgiftsloven - et formål som nødvendigvis må tilgodeses, når lovteksten fortolkes.

Bemærkningerne var anvendelige i 1993, hvor lovteksten blev vedtaget, men illustrerer ikke desto mindre det dilemma, som lovteksten fører til i dag. Den teknologiske udvikling har betydet, at det i dag er muligt at spare på ressourcerne på langt flere måder end tidligere, f.eks. ved anvendelse og rensning af overfladevand, recirkulation, genbrug mv. Lovteksten er dermed forældet i forhold tilden anvendelse af vand, som er mulig i dag. Vand, der anvendes i overensstemmelse med nævnte teknologiske udvikling er ikke omfattet af formålet med opkrævningen af vandafgiften. I de tilfælde er der blot tale om genanvendelse i overensstemmelse med formålet med vandafgiftsloven - nemlig at spare på naturressourcerne.

Begrebet "ledningsført" i lovteksten kan defineres som værende noget, der føres i ledning, men begrebet vand kan ikke defineres uden tvivl. Det fremgår ikke klart, om afgiftspligten alene omfatter alle typer af vand eller om afgiftspligten alene omfatter vand, der leveres i ledning og i overensstemmelse med det oprindelige beskatningsformål bag vandafgiftsloven. Derfor er der i dag tvivl om, hvilket vand der er omfattet af afgiftspligten i vandafgiftslovens § 1, og dermed skal beskattes som følge af vandafgiftsloven.

Skal alt ledningsført vand beskattes? Eller skal der alene ske en beskatning af den del af det ledningsførte vand, som første gang indvindes fra naturressourcerne - og dermed alene en beskatning af vand, som første gang indvindes med henblik på forbrug og ikke vand, som f.eks. genanvendes, renses eller på anden måde tilgodeser vandafgiftslovens formål?

Det er spørgers klare opfattelse, at alene vand, som første gang indvindes fra naturressourcerne omfattes af afgiftspligten i vandafgiftslovens § 1 - og dermed skal der alene ske en beskatning af vand, som første gang indvindes med henblik på forbrug og ikke vand som f.eks. genanvendes, renses eller på anden måde tilgodeser vandafgiftslovens formål. Baggrunden herfor er, at i de tilfælde, hvor der er tvivl om lovtekstens ordlyd, og når der henses til formålet med loven, da er det nødvendigt at tage højde for en række specifikke forhold, når lovteksten skal fortolkes. Ved fortolkningen af vandafgiftsloven er man i praksis nødsaget til at tage højde for følgende forhold:

  1. Lovteksten er forældet på nuværende tidspunkt, idet denne ikke direkte tager højde for den teknologiske og miljømæssige udvikling siden loven blev vedtaget.
  2. I dette tilfælde er lovteksten ikke klar, idet lovteksten ikke klart definerer begrebet vand, når lovens formål tages i betragtning.
  3. I de tilfælde, hvor loven ikke indeholder en klar definition, må lovteksten fortolkes i overensstemmelse med formålet med loven.
  4. Formålet med loven tilsiger at afgiftspligten efter vandafgiftslovens § 1 alene omfatter vand, som første gang indvindes med henblik på forbrug og ikke vand, som f.eks. genanvendes, renses eller på anden måde tilgodeser vandafgiftslovens formål.

En formålsfortolkning af lovteksten - under hensyntagen til den teknologiske og miljømæssige udvikling siden loven blev vedtaget - fører uvægerligt til, at det afgiftspligtige produkt omfattet af vandafgiftsloven, jf. lovens § 1, ikke omfatter:

  1. Vand, hvoraf der allerede en gang tidligere er betalt afgift, eller
  2. Vand der på anden vis genbruges eller renses med henblik på genanvendelse.

Hvis vand af denne karakter omfattes af afgiftspligten, så får det en modsatrettet effekt end det med vandafgiftsloven oprindeligt tiltænkte, nemlig at spare på naturressourcerne. I stedet bliver det for dyrt f.eks. at rense og genanvende vandet. Hvis vand af denne karakter omfattes af afgiftspligten, kan brugeren af vandet derfor vælge mellem to scenarier:

Enten            renses og genanvendes vandet med det resultat, at vandet beskattes den første gang, at vandet er blevet brugt, der afholdes omkostninger til rensning og genanvendelse, og vandet beskattes ydermere igen efter rensning med en klar dobbeltbeskatning til følge,

Eller              bruger af vandet kan vælge at undlade rensning og genanvendelse

med henblik på at undgå de ekstra omkostninger, som bl.a. dobbeltbeskatningen medfører, med det resultat, at nyt grundvand anvendes i stedet, og der tæres yderligere på naturressourcerne.

Dobbeltbeskatning har aldrig været formålet med hverken vandafgiftsloven eller punktafgiftssystemet som sådan i øvrigt. Tværtimod indeholder lovgivningen mange facetter med henblik på netop at undgå dobbeltbeskatning. Ydermere modvirker en dobbeltbeskatning selve det adfærdsregulerende formål bag vandafgiftsloven, nemlig at spare på naturressourcerne.

Ved gennemgangen af nedenstående spørgsmål er det afgørende, at ovenstående betragtninger holdes for øje. Ovenstående gør sig gældende for samtlige af de nedenstående spørgsmål og bør pr. definition føre til, at de beskrevne anvendelser ikke omfattes af afgiftspligten, som denne er defineret i vandafgiftslovens § 1. Herudover kan der knyttes en række specifikke bemærkninger til hvert enkelt spørgsmål, som er oplistet nedenfor.

Spørger har uddybet ovenstående i forbindelse med høring af udkast til bindende svar:

Det afgiftspligtige område for vandafgiften er defineret i § 1, som er formuleret således:

"§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af ledningsført vand, der forbruges her i landet."

Den afgiftspligtige mængde er defineret i § 7 som:

"§ 7. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er den afgiftspligtige mængde i en afgiftsperiode de leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode med fradrag efter § 8.

Stk. 2. Den samlede afgiftspligtige mængde for et kalenderår udgør dog mindst 90 pct. af den udpumpede mængde tillagt den modtagne mængde, der er faktureret til virksomheden fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket den mængde, der er faktureret til andre registrerede virksomheder og udlandet (minimumsafgift).

Ved vurdering af hvilket vandforbrug der skal medtages i den afgiftspligtige mængde, skal der dog foretages en række yderligere vurderinger; for det første om der er tale om vand i vandafgiftslovens forstand, og for det andet om der er tale om et alment vandværk.

Disse emner behandles nærmere nedenfor.

Formålsfortolkning - spare på vores miljøressourcer

Af lovbemærkninger i lovforslag L303 af 19. maj 1993 fremgår det, at formålet med indførelsen af vandafgiftsloven var at spare på vores miljøressourcer.

Formålsfortolkningen skal tages i betragtning ved anvendelse af lovens bestemmelser, og særligt når der opstår situationer, hvor lovtekst ikke er tilstrækkelig klar eller de teknologiske fremskridt har medført nye muligheder, som lovgiver ved udformning af loven naturligvis ikke har kunnet tage højde for, men som klart falder inden for lovens oprindelige formål og kan rummes under den fortolkning, som skal ske af lovteksten. Det gælder i særdeleshed lovens bestemmelser om anvendelsesområde.

Da spørgers påtænkte opstart af aktiviteter, som beskrevet i spørgsmålene, er et udtryk for den teknologiske udvikling, som betyder, at det i dag er muligt at spare på ressourcerne på langt flere måder end tidligere, f.eks. ved anvendelse og rensning af overfladevand, recirkulation, genbrug mv., bør dette tages i betragtning ved fortolkning af spørgsmålet om afgiftspligt.

Spørgsmålene om hvorvidt det omhandlede vand er omfattet af afgiften, skal derfor vurderes ud fra en formålsfortolkning af loven.

Det bekræftes af SKATs svar på spørgsmål 6 og af værnsreglen, som fremgår af lovens § 7, stk. 2.

Der er indarbejdet en "minimumsafgift" i vandafgiftslovens § 7, stk. 2, hvorefter der skal betales vandafgift af den 90 pct. udpumpede mængde tillagt den vandmængde, der er modtaget fra en anden registreret virksomhed eller fra udlandet. Ønsket om at vandafgiftsloven skulle skabe et incitament til at spare på vores miljøressourcer, ses direkte af lovens § 7, stk. 2, hvoraf det følger at vandværker skal betale en vandafgift på minimum 90 pct. af den udpumpede mængde tillagt den tilkøbte mængde vand, som er leveret fra andre registrerede virksomheder samt fra udlandet. Dette er den såkaldte minimumsafgift. Den afgiftspligtige mængde er formuleret således, da lovgiver i overensstemmelse med lovens formål har ønsket at tilskynde registrerede virksomheder til at fokusere på at minimere deres vandspild og dermed spare på vores miljøressourcer. Virksomheder bliver "straffet", såfremt deres vandspild er over 10 pct., da de skal betale vandafgift af dette spild.

Af SKATs svar på vores spørgsmål 6, der omhandler spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales vandafgift, når spørger leverer vand via et ledningsnet, som stammer fra procesvand fra industrien og vand fra fælles kloaksystem efter rensning på renseanlæg, fremgår det, at SKAT anerkender, at der skal foretages en formålsfortolkning af vandafgiftslovens regler. SKAT skriver bl.a. "Afgiften på ledningsført vand har til formål at begrænse bruges af vand og udledning af spildevand. Med henvisning til lovens formål, og at der er tale om salg af renset processpildevand og renset vand fra det fælles kloaksystem og salg af vand fra fx en boring, er det SKATs opfattelse, at recirkulation af industrivand og kloakvand ikke er omfattet af det afgiftspligtige område for vandafgiftsloven".

Denne formåls fortolkning bør dog ikke afgrænses til spørgsmålene 6 - 8, hvor der er tale om genanvendelse af procesvand fra industrien, men bør anvendes i alle tilfælde, hvor der er tale om aktiviteter, hvor der er muligt at spare på vores miljøressourcer, og hvor der må ske en fortolkning af lovteksten.

Ledningsført vand

Det følger af lovens § 1, at der skal betales afgift af ledningsført vand, der forbruges her i landet.

Begrebet "ledningsført" i lovteksten kan defineres som værende vand, der føres i en ledning, men begrebet ledningsført vand kan ikke defineres uden tvivl. Når lovens formål tages i betragtning, fremgår det ikke klart, hvilke typer vand, der er omfattet af lovteksten.

Det er spørgers opfattelse, at man i de pågældende tilfælde kan opfylde lovens formål om at begrænse forbruget af miljøressourcer uden at afgiftsbelægge vandet, og dermed undgås den uhensigtsmæssige økonomiske og konkurrencemæssige belastning af virksomhederne.

Det er spørgers opfattelse, at SKAT i deres besvarelse af spørgsmål 6 netop bekræfter, at man skal fortolke begrebet "ledningsført" indskrænkende, dvs. det er ikke alt vand, der leveres via en ledning, som er omfattet af begrebet "ledningsført" i lovens § 1. Det vil sige, at når man definerer begrebet "ledningsført vand", tænkes der vand, hvor man belaster miljøressourcerne.

Konklusion

Når lovgivningen er uklar, skal man fortolke reglerne i henhold til formålet med lovteksten, hvilket SKAT også er enige med os i, jf. ovenstående.

Som det fremgår af ovenstående, skal formålsfortolkningen anvendes både ved vurderingen af afgiftsområdet samt ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Disse betragtninger i kombination med de betragtninger, spørger har anført i sin indledende henvendelse til SKAT, er udgangspunktet for det følgende.

Ad spørgsmål 1 og 2. Opsamlet regnvand

Det er spørgers opfattelse, at det regnvand, der bliver opsamlet på denne måde via bassin eller lignende ikke er omfattet af afgiftspligten efter vandafgiftslovens § 1. At vandet bliver oprenset til drikkevandskvalitet betyder ikke, at vandet omfattes af vandafgiftslovens § 1. Det er derfor spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et "Ja".

Dette begrundes med, at lov om afgift af ledningsført vand blev indført den 30. juni 1993 ved lov nr. 492, og havde det helt overordnede formål at tilskynde vandværker, virksomheder og borgere til at spare på vandet.

Ydermere er der i 2011 indført et drikkevandsbidrag, der opkræves sammen med vandafgiften og har til formål at finansiere Miljøministeriets og kommunernes opgave i forbindelse med beskyttelse af grundvandet, herunder kortlægning og udpegning af områder med drikkevandsinteresser, indvindingsopland og områder, som er særligt følsomme over for forurening.

Formålet med loven og drikkevandsbidraget er dermed at påvirke forbrugerne og vandværkerne til at agere så miljøvenligt som muligt. Hvis vand af denne karakter omfattes af afgiftspligten, så får det en modsatrettet effekt end det med vandafgiftsloven oprindeligt tiltænkte, nemlig at spare på naturressourcerne. I stedet bliver det for dyrt f.eks. at rense og genanvende vandet.

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, da er det spørgers opfattelse, at det opsamlede og rensede regnvand kan leveres uden afgift til virksomheder, som vil have mulighed for godtgørelse af afgiften, hvorfor spørgsmål 2 skal besvares med et "Ja".

Dette begrunder spørger med, at det ikke er hensigten, at vandafgiften skal forbedre statens finanser og der skal tages hensyn til, at provenuet fra vandafgiften bliver tilbageført til erhvervslivet.

Følgende fremgår af Betænkning over Forslag til lov om afgift af ledningsført vand nr. L 303 1992-93:

"De grønne afgifter og erhvervslivet

På længere sigt er det afgørende for en optimal miljøeffekt, at erhvervslivet i større udstrækning omfattes af miljø- og energiafgifter.

Hvis erhvervslivet ikke gives tilstrækkeligt incitament til miljørigtig ressourceanvendelse, vil det betyde, at relativt billige sparemuligheder i erhvervene ikke udnyttes, mens husholdningerne må gennemføre stadig dyrere miljøtiltag.

Regeringen vil derfor tage initiativ til i efteråret 1993 at forhandle med erhvervslivet om gradvis indfasning af miljø- og energiafgifterne på erhvervslivet.

Forudsætningen for disse forhandlinger skal være, at erhvervslivet får mulighed for at gennemføre de nødvendige miljømæssige omstillinger, men samtidig må yde sit forholdsmæssige bidrag til et bedre miljø.

Miljø- og energiafgifter fra erhvervene skal ikke forbedre statens finanser og indfases under hensyntagen til, at konkurrenceevnen ikke forringes. Provenuet fra disse afgifter skal tilbageføres til erhvervslivet, f.eks. til miljøinvesteringer eller til oprensning efter fortidens synder (f.eks. giftgrunde). Ud fra hensynet til adfærdsregulering skal tilbageføringen så vidt muligt ske til de virksomheder,

som aktivt investerer i miljømæssige forbedringer af produktionen".

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er det vigtigt at erhvervslivet ikke får forringet deres konkurrenceevne over for eksempelvis udenlandske virksomheder, og virksomhederne har følgelig fået mulighed for at opnå godtgørelse for vandafgiften i samme omfang, som de har fradrag for momsen.

Den danske stat er således i denne situation stillet økonomisk neutralt, uanset om en levering af vandet i dette scenarie bliver pålagt vandafgift eller ej, da størstedelen af forbrugerne vil have godtgørelse for en eventuel vandafgift. Men ved at pålægge vandleverancen vandafgift, så pålægger man alt andet lige virksomhederne en administrativ byrde i form af tilbagesøgning af vandafgiften og dermed går man imod hensigten i loven om ikke at svække virksomhedernes konkurrencemæssige vilkår. Herudover bliver det langt dyrere at genanvende og rense vand end tilfældet er ved blot at indvinde vandet fra naturressourcerne.

Spørger har uddybet ovenstående i forbindelse med SKATs høring af udkast til bindende svar:

Af SKATs kommentarer fremgår det, at de anfører, at opsamling af regnvand er omfattet af vandafgiftslovens § 1, og det er uden betydning, om der er tale om opsamlet regnvand, som efterfølgende oprenses, idet vandafgiftsloven ikke sondrer mellem forskellige typer af vand.

Det undrer spørger, at man fra SKATs side anfører, at vandafgiftsloven ikke sondrer imellem forskellige typer af vand, da det tydeligt fremgår af SKATs forslag til svar på spørgsmål 6, at de anerkender, at procesvand som indsamles fra industrien, er fritaget for vandafgift. Dette indikerer efter spørgers opfattelse, at SKAT netop anerkender, at vandafgiftsloven sondrer imellem forskellige typer af vand.

Spørger mener, at vandafgiftsloven tydeligt skelner imellem vandklasser. Der skelnes imellem vand, som ved indvinding netop belaster naturressourcer og vand, som ved opsamling og anvendelse ikke belaster vores naturressourcer, alt i overensstemmelse med lovens formål.

Da indvinding og genanvendelse af regnvand netop understøtter vandafgiftslovens formål, hvilket er at spare på miljøressourcerne, bør SKATs svar ændres.

Udover argumentation i forhold til spørgsmål 1 bemærker spørger i forhold til spørgsmål 2, at indvinding og genanvendelse af regnvand netop understøtter vandafgiftslovens formål, hvilket er at spare på miljøressourcerne. Da de pågældende virksomheder har ret til godtgørelse af afgifter, vil en beskatning af vandet alene medføre administrative omkostninger for virksomhederne og endelig på provenuet være afgiftsmæssigt neutralt, da virksomhederne vil opnå godtgørelse for vandafgiften. Faktisk må det forventes, at det vil have en samlet negativ samfundsøkonomisk effekt, da både SKAT og virksomhederne skal anvendes ressourcer på at håndtere hhv. opkrævningen og godtgørelsen af vandafgiften i disse tilfælde. SKATs svar bør derfor ændres.

Ad spørgsmål 3 - 5. Overflade vand oppumpet fra sø

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med et "Ja".

På denne måde vil man kunne levere et vandprodukt til en væsentlig lavere vandpris til virksomheder, som skal benytte vandet i deres produktionsproces, og hvor vandet ikke behøver at have normal drikkevandskvalitet. En proces som denne vil således opfordre virksomhederne til at benytte dette billigere vandprodukt og dermed spare på de naturlige vandressourcer fra grundvandet. Dette vil være i overensstemmelse med formålet med vandafgiftsloven.

Et andet element, der taler for, at leverancen ikke skal pålægges vandafgift er, at modtageren af det oppumpede overfladevand i langt de fleste tilfælde er en virksomhed med fuld godtgørelse for vandafgiften. Som beskrevet under spørgsmål 2, er det ikke hensigten med loven at forringe konkurrenceevnen for erhvervslivet og dette gælder også i dette scenarium.

Det er tilsvarende spørgers opfattelse, at overfladevand, som er oprenset til drikkevandskvalitet kan leveres via ledningsnet uden beregning af vandafgift, hvorfor spørgsmål 4 skal besvares med et "Ja".

Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende, da er det spørgers opfattelse, at spørgsmål 5 skal besvares med et "Ja", således at modtagende virksomheder, som kan få godtgørelse for eventuelle afgifter, kan modtage vand uden, at der er beregnet vandafgift. Se i øvrigt begrundelsen under spørgsmål 2.

Spørger har uddybet ovenstående i forbindelse med SKATs høring af udkast til bindende svar:

Det er SKATs opfattelse, at vandafgiftsloven ikke skelner imellem forskellige typer af vand.

Spørger anser det for påfaldende, at SKAT anfører, at vandafgiftsloven ikke anerkender forskellige typer af vand, da SKAT under besvarelsen af spørgsmål 6 anerkender, at procesvand fra industrien ikke er omfattet af vandafgiftsloven, dvs. denne vand type er ikke omfattet. Spørger henviser yderligere til sine bemærkninger under spørgsmål 1.

Endvidere lægges der i SKATs besvarelse af spørgsmålet vægt på Naturstyrelsens udtalelse, hvoraf det ved definitionen af et alment vandforsyningsanlæg bl.a. fremgår: "Det fremgår dog implicit af f.eks. vandforsyningslovens § 29, at et alment vandforsyningsanlæg er et anlæg, der leverer vand til alment brug til de ejendomme, der kan forsynes fra anlæg".

Spørger bekendt defineres "alment vandværk" ikke, og der må derfor, i tråd med SKATs fortolkning i forhold til spørgsmålet om udpumpede mængder fra det almene vandværk under spørgsmål 6, anlægges en fortolkning, som tager udgangspunkt i en naturlig sproglig forståelse. Det er spørgers opfattelse, at levering af procesvand eller kølevand til virksomheder ikke kan betragtes som leveret fra et alment vandværk i disse tilfælde. Det skyldes:

  • at vandet leveres via et separat ledningsnet,

  • at det alene er et begrænset antal industrivirksomheder, der vil kunne blive tilsluttet ledningsnettet, og

  • at tilslutning alene kan ske efter forudgående aftale med spørger.

Der er tale om en aktivitet, som er blevet mulig som følge af en teknisk- og miljømæssig udvikling efter lovens ikrafttræden.

SKATs forslag til svar er i direkte strid med lovens formål, da det som følge af de administrative omkostninger hos virksomhederne vil fordyre anvendelsen af overfladevand til brug for procesvand eller kølevand, og dermed vil betyde, at vi ikke får et økonomisk afgiftsmæssigt incitament til at spare på vores drikkevand.

Endelig bemærkes det, at da de pågældende virksomheder har ret til godtgørelse af afgifter, vil en beskatning af vandet alene i dette tilfælde være i strid med lovens formål, medføre administrative omkostninger for virksomhederne og endelig på provenuet være afgiftsmæssigt neutralt for SKAT, da virksomhederne vil opnå godtgørelse for vandafgiften. Faktisk må det forventes, at det vil have en samlet negativ samfundsøkonomisk effekt, da både SKAT og virksomhederne skal anvende ressourcer på at håndtere hhv. opkrævningen og godtgørelsen af vandafgiften i disse tilfælde. Spørger mener derfor, at SKATs svar bør ændres.

I forhold til spørgsmål 4 anser spørger det igen for påfaldende, at SKAT anfører, at vandafgiftsloven ikke anerkender forskellige typer af vand, da SKAT under besvarelsen af spørgsmål 6 anerkender, at procesvand fra industrien ikke er omfattet af vandafgiftsloven, dvs. denne vandtype er ikke omfattet. Spørger henviser yderligere til sine bemærkninger under spørgsmål 1.

I deres forslag til svar på spørgsmål 4 skriver SKAT bl.a.: "...det er SKATs opfattelse, at oppumpet overfladevand fra en sø, som grovrenses og efterfølgende leveres via en rørledning til virksomheder, er at anse for ledningsført vand og omfattet af afgiftspligten efter vandafgiftslovens § 1".

Spørger mener, at lovgivningen er uklar på dette område, og der skal dermed foretages en formålsfortolkning. Da der er tale om en aktivitet, som utvivlsomt medfører en besparelse på vores miljøressourcer og lovgivningen ikke tager stilling til den afgiftsmæssige håndtering af denne aktivitet, skal man anlægge en formålsfortolkning, hvilket betyder, at SKATs svar bør ændres.

Ad spørgsmål 6 - 8. Processpildevand fra industrien

Det er spørgers opfattelse, at genanvendelse af procesvand fra industrien og renset vand fra fælles kloaksystem bør kunne foretages uden tillæg af vandafgift, hvorfor spørgsmål 6 skal besvares med et "Ja".

Følgende fremgår af vandafgiftslovens § 7, stk. 1 og 2 i forhold til opgørelsen af den afgiftspligtige mængde:

"§ 7. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er den afgiftspligtige mængde i en afgiftsperiode de leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode med fradrag efter § 8.

Stk. 2. Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgør dog mindst 90 pct. af den fremstillede mængde tillagt den modtagne mængde, der er faktureret til virksomheden fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket den mængde, der er faktureret til andre registrerede virksomheder og udlandet."

Det følger af ovennævnte bestemmelse, at den afgiftspligtige mængde udgøres af de leverancer af vand, for hvilke der er udstedt fakturaer. Den afgiftspligtige mængde udgør endvidere minimum 90 % af den fremstillede mængde vand modificeret med leverancer til og fra andre registrerede virksomheder samt udlandet.

I dette scenarium, hvor der modtages procesvand fra industrien/renset kloakvand, som leveres til industrien i ubehandlet stand til en lavere pris, betales der reelt ikke for selve vandet. Faktureringen her er udtryk for en service i forbindelse med recirkulering til en given virksomhed, af tidligere faktureret vand, som nu er renset med henblik på genanvendelse. Det genanvendte vand i sig selv faktureres ikke på ny.

Når vandet alene kommer fra industrien og ledes tilbage til samme industri, kan processen reelt set betragtes som et lukket system, hvor der ikke bliver tilført nyt vand. Vandet er tidligere blevet afgiftsbelagt, og det er nu det samme vand, der cirkulerer rundt til virksomheden.

Så hvis man kigger på den fremstillede mængde vand efter § 7 stk. 2, vil der ikke være nyt fremstillet vand, men blot tidligere fremstillet vand, som recirkuleres eller leveres til virksomhederne.

Rent definitorisk er det således spørgers opfattelse, at dette vand ikke er omfattet af opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter § 7, stk. 1 og 2.

Endvidere vil de tidligere fremsatte argumenter i forhold til miljø og økonomi fortsat være gældende.

Det er spørgers opfattelse, at såfremt vandet oprenses til drikkevandskvalitet, da kan det fortsat ske uden afgift, hvorfor spørgsmål 7 skal besvares med et "Ja".

Se i øvrigt argumentationen under spørgsmål 1.

Hvis spørgsmål 7 besvares benægtende, er det spørgers opfattelse, at hvis den modtagende virksomhed er berettiget til godtgørelse af betalt afgift, da kan vandet leveres uden afgift, hvorfor spørgsmål 8 skal besvares med et "Ja". Se i øvrigt begrundelsen under spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 9 - 12. Afværgeforanstaltninger

Det er spørgers opfattelse, at grundvand, som oppumpes for at forhindre oversvømmelser, kan leveres via ledningsnet uden afgift, hvorfor spørgsmål 9 skal besvares med et "Ja".

Det oppumpede grundvand vil i første omgang ikke være afgiftspligtigt, da det ikke kan omfattes af vandafgiftslovens § 1, fordi det ikke leveres via ledning.

Oppumpningen af vandet sker udelukkende af hensyn til at begrænse skade på bygning og materiel, og det vil være miljømæssigt og økonomisk ansvarligt at genanvende dette vand.

Som beskrevet under spørgsmål 2, er det ikke hensigten med loven at forringe konkurrenceevnen for erhvervslivet, og dette gælder også i dette scenarium.

Hvis spørgsmål 9 besvares benægtende, er det spørgers opfattelse, at det oppumpede vand, kan leveres via ledningsnet uden beregning af vandafgift, når det oppumpede vand efterfølgende anvendes til procesvand eller kølevand, hvorfor spørgsmål 10 skal besvares med et "Ja".

Det vil være miljømæssigt og økonomisk ansvarligt at genanvende dette vand som procesvand og kølevand i industrien, og modtageren af det oppumpede grundvand vil i langt de fleste tilfælde være en virksomhed med fuld godtgørelse for vandafgiften.

Det er spørges opfattelse, at hvis grundvand, som på forurenede lokaliteter oppumpes som led i afværgeforanstaltninger og eventuelt renses til anden kvalitet end drikkevand og kan leveres via ledningsnet, da kan det ske uden beregning af vandafgift, hvorfor spørgsmål 11 skal besvares med et "Ja". Vandet vil blive leveret via ledningsnet i overensstemmelse med formålet med vandafgiftsloven, og bør kunne ske uden beregning af vandafgift. Modtageren af det oppumpede forurenede vand vil i langt de fleste tilfælde være en virksomhed med fuld godtgørelse for vandafgiften.

Som beskrevet under spørgsmål 2, er det ikke hensigten med loven at forringe konkurrenceevnen for erhvervslivet, hvilket også gør sig gældende i dette scenarie.

Hvis spørgsmål 11 besvares med et nej, er det spørgers opfattelse, at det grundvand, som på forurenede lokaliteter oppumpes og eventuelt renses til anden kvalitet end drikkevand, kan leveres ved direkte tapning ved boringen (uden brug af ledningsnet) uden beregning af vandafgift, hvorfor spørgsmål 12 skal besvares med "Ja".

Dette vand bliver ikke omfattet af afgiftspligten i vandafgiftslovens § 1, allerede fordi der ikke er tale om ledningsført vand, og afgiftspligten omfatter ledningsført vand, der forbruges i Danmark.

Vandet i dette scenarium vil ikke blive ført via ledning og falder derfor uden for afgiftspligten.

Spørger har uddybet ovenstående i forbindelse med SKATs høring af udkast til bindende svar:

Oppumpning af vandet sker som udgangspunkt alene med det formål at forhindre materiel skade. Hvis vandet ikke efter oppumpning ledes til vandværket med henblik på genanvendelse, vil vandet gå til spilde - i strid med formålet med vandafgiftsloven. En genanvendelse af vandet stemmer derfor helt overens med lovens formål. Genanvendelsen er imidlertid en dyrere proces end oppumpning af grundvand, hvor en vandafgift på dette vand vil betyde en fordyrelse af processen og dermed eliminere incitamentet til at genanvende vandet.

Det er spørgers opfattelse, at SKATs svar medfører en økonomisk fordyrelse af vandet, som oppumpes, og det modarbejder formålet med loven, hvilket er at mindske forbruget af miljøressourcerne, Da oppumpningen af vandet udelukkende sker af hensyn til at begrænse skade på bygning og materiel, vil det være miljømæssigt og økonomisk ansvarligt at genanvende dette vand. Spørger mener derfor, at SKATs svar bør ændres.

Da der endvidere er tale om grundvand, der ikke kan anvendes som drikkevand, kan der ligesom under spørgsmål 3 ikke være tale om en vandleverance, der skal anvendes til alment brug. Der henvises videre til spørgers bemærkninger under spørgsmål 3.

SKATs forslag til svar er i direkte strid med lovens formål, da det vil fordyre anvendelsen af overfladevand til brug for procesvand eller kølevand, og dermed vil betyde, at vi ikke får et økonomisk afgiftsmæssigt incitament til at spare på vores drikkevand.

Endelig bemærkes det, at da de pågældende virksomheder har ret til godtgørelse af afgifter, vil en beskatning af vandet i dette tilfælde være i strid med lovens formål, medføre administrative omkostninger for virksomhederne og endelig på provenuet være afgiftsmæssigt neutralt for SKAT, da virksomhederne vil opnå godtgørelse for vandafgiften. Faktisk må det forventes, at det vil have en samlet negativ samfundsøkonomisk effekt, da både SKAT og virksomhederne skal anvende ressourcer for at håndtere hhv. opkrævningen og godtgørelsen af vandafgiften i disse tilfælde. Spørger mener derfor, at SKATs svar bør ændres.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan det bekræftes, at det af spørger opsamlede regnvand fra bassin eller lignende kan oprenses / behandles til drikkevandskvalitet og leveres via ledningsnet uden beregning af vandafgift?

Lovgrundlag

Vandafgiftsloven

§ 1. "Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af ledningsført vand, der forbruges her i landet."

§ 2. "Afgift betales af registrerede virksomheder."

§ 4, stk. 1. "Almene vandforsyningsanlæg skal anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen."

§ 7, stk. 1. "For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er den afgiftspligtige mængde i en afgiftsperiode de leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode med fradrag efter § 8."

§ 8. "I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1, fradrages

  1. vand, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 5, og

  2. vand, der leveres til udlandet."

Praksis

SKM2014.433.SR Skatterådet bekræfter, at der ikke skal svares afgift efter vandafgiftsloven, når en golfbane anvender opsamlet regnvand og drænvand til vanding af golfbane. Opsamlet drænvand kan ikke afgiftsmæssigt sidestilles med vand fra egen boring, hvorfor drænvandet ikke skal indgå i den afgiftspligtige mængde. Tilsvarende kan opsamlet regnvand ikke afgiftsmæssigt sidestilles med vand fra egen boring.

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at regnvand opsamlet fra et bassin, hvorefter regnvandet oprenses til drikkevandskvalitet, ikke er omfattet af afgiftspligten efter vandafgiftsloven. Vandet vil blive leveret til forbrugeren fra spørger via et ledningsnet. Vandet vil være adskilt fra vand fra den almene drikkevandsforsyning.

Efter vandafgiftslovens § 1, skal der betales afgift til statskassen af ledningsført vand, som forbruges her i landet.

Det fremgår af sagen, at det oprensede regnvand vil blive leveret til virksomheder og borgere i de ovennævnte områder via et ledningsnet. Der er til enhver tid en permanent og fuldstændig adskillelse mellem systemet til forsyning med renset vand og den almene drikkevandsforsyning. Sekundavand bliver på intet tidspunkt blandet med drikkevandsforsyningen.

Det er SKATs opfattelse, at opsamlet regnvand, som renses og efterfølgende leveres til borgere og virksomheder via et ledningsnet, er at anse for ledningsført vand og omfattet af afgiftspligten efter vandafgiftslovens § 1.

Det er uden betydning, at der er tale om opsamlet regnvand, der efterfølgende renses, idet vandafgiftsloven ikke sondrer imellem forskellige typer af vand.

Hertil kommer, at Naturstyrelsen vejledende har udtalt, at opsamlet regnvand, når der ikke er tale om vand opsamlet fra befæstede arealer, vil være omfattet af vandforsyningslovens regler. Hvis en sådan indvinding af overfladevandet forsyner, eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, vil anlægget være omfattet af vandforsyningslovens § 3, stk. 3, og er derfor et alment vandforsyningsanlæg.

Det er SKATs vurdering, at som følge af, at spørger i forvejen er registreret efter vandafgiftslovens § 4, stk. 1, er det opsamlede og rensede regnvand omfattet afgiftspligten - uanset at eventuelt færre end 10 ejendomme fra spørger forsynes med opsamlet og renset regnvand.

Spørger anfører i sit høringssvar, at SKAT bør anvende en formålsfortolkning ved besvarelsen af spørgsmål 1. SKAT anvender en formålsfortolkning ved besvarelsen af spørgsmål 6, og anerkender herved, at der findes forskellige typer af vand. Brug af en formålsfortolkning ved besvarelsen af spørgsmål 1, vil efter spørgers vurdering medføre, at oprenset regnvand ikke omfattes af afgiftspligten efter vandafgiftsloven.

Hertil bemærkes:

Efter vandafgiftslovens § 1 skal der betales afgift af ledningsført, og det er som ovenfor anført SKATs opfattelse, at opsamlet regnvand, som renses og efterfølgende leveres til borgere og virksomheder via et ledningsnet, er at anse for ledningsført vand og dermed omfattet af afgiftspligten efter vandafgiftsloven. Det er i overensstemmelse med vandafgiften formål - at medvirke til et mindre vandforbrug og derved mindre mængde af spildevand, at indvundet regnvand, som føres gennem en ledning af en registreret virksomhed, er omfattet af afgiftspligten efter vandafgiftsloven. Spørgers høringssvar giver således ikke anledning til ændringer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et "Nej" .

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan det da bekræftes, at det opsamlede regnvand fra bassin eller lignende kan oprenses / behandles til drikkevandskvalitet og leveres uden beregning af vandafgift til virksomheder, der ville have godtgørelse for eventuelle afgifter?

Lovgrundlag

Vandafgiftsloven

§ 9, stk. 1 og 2.

"Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov af det af virksomheden forbrugte afgiftspligtige vand.

Stk. 2. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af vand. (...)"

Se også lovgrundlaget vedrørende spørgsmål 1.

Begrundelse

Spørgers levering via ledningsnet af opsamlet og renset regnvand er omfattet af afgiftspligten efter vandafgiftsloven, jf. spørgsmål 1.

Almene vandforsyningsanlæg skal opgøre den afgiftspligtige mængde, som den mængde vand, der er udstedt fakturaer for i afgiftsperioden, jf. § 7. I den afgiftspligtige mængde kan alene fradrages vand, der tilføres en anden registreret virksomhed eller leveres til udlandet, jf. vandafgiftslovens § 8.

Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for momsen af vandet. Der kan alene opnås godtgørelse for eget forbrug af vand, og ikke af vand, som er videresolgt.

Vandafgiftsloven giver således ikke en leverandør af afgiftspligtigt vand mulighed for at levere vand uden afgift, selvom modtageren af vandet er berettiget til godtgørelse af afgiften, med mindre at modtageren også er registreret efter vandafgiftsloven som alment vandforsyningsanlæg.

Spørger anfører i sit høringssvar, at en levering uden afgift til virksomheder, som er berettiget til godtgørelse af afgiften, vil reducere de administrative omkostninger både for SKAT og for virksomheder samt være provenuneutral. SKATs svar bør derfor efter spørgers opfattelse ændres.

Hertil bemærkes:

Vandafgiftsloven har som ovenfor anført alene hjemmel til godtgørelse af afgift hos brugeren af vandet, og vandafgiftsloven giver ikke mulighed for levering uden afgift med henvisning til, at brugeren af vandet er berettiget til godtgørelse. Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændringer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med et "Nej" .

Spørgsmål 3

Kan det bekræftes, at det overfladevand, som spørgerne oppumper fra sø efter tilladelse, kan leveres videre i ubehandlet stand (tang, fisk og lignende fjernet) via ledningsnettet uden beregning af vandafgift, når vandet anvendes som procesvand eller kølevand?

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1 og 2

Begrundelse

Spørger påtænker med tilladelse fra kommunen at oppumpe overfladevand fra søer, som efter en grovrensning ledes via ledningsnettet til virksomheder, som ikke har brug for vand af drikkevandskvalitet.

Efter vandafgiftslovens § 1 skal der betales afgift af ledningsført vand, som forbruges her i landet.

Det er SKATs opfattelse, at oppumpet overfladevand fra en sø, som grovrenses og efterfølgende leveres via en rørledning til virksomheder er at anse for ledningsført vand og omfattet af afgiftspligten efter vandafgiftslovens § 1. Det oppumpede overflade vand fra søer skal således indgå ved beregning af spørgers afgiftspligtige mængde.

Det er uden betydning, at der er tale om oppumpet overfladevand fra en sø og efterfølgende grovrenses, idet vandafgiftsloven ikke sondrer imellem forskellige typer af vand.

Hertil kommer, at Naturstyrelsen vejledende har udtalt, at overfladevand fra en sø er omfattet af vandforsyningslovens definition af overflade vand, og ikke kan indvindes uden tilladelse. Hvis et anlæg forsyner, eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, vil anlægget være omfattet af vandforsyningslovens § 3, stk. 3, og er derfor et alment vandforsyningsanlæg. Efter ordlyden er kvaliteten af vandet uden betydning, men det bemærkes, at der stilles krav til vandkvalitet, kontrol og tilsyn med almene vandforsyningsanlæg.

Det er oplyst, at det oppumpede overfladevand efter grovrensningen leveres til virksomheder, der vil anvende vandet som procesvand eller kølevand.

Det er SKATs opfattelse, at vandafgiftsloven ikke giver en leverandør af afgiftspligtigt vand mulighed for at levere vand uden afgift, selvom modtageren af vandet er berettiget til godtgørelse af afgiften. Se begrundelsen til spørgsmål 2.

Spørger anfører i sit høringssvar, at oppumpet overfladevand fra en sø til levering som proces eller kølevand ikke kan betragtes som leveret fra et alment vandværk, da vandet leveres via et separat ledningsnet, der er alene tilsluttet et begrænset antal industrivirksomheder, og tilslutningen kan alene ske efter forudgående aftale med spørger. En afgift vil fordyre vand, hvorfor en afgift på vandet ikke er i overensstemmelse med lovens formål. Spørger henviser også til sine bemærkninger til spørgsmål 1.

Hertil bemærkes:

Efter vandafgiftslovens § 1 skal der betales afgift af ledningsført vand, og det er som ovenfor anført SKATs opfattelse, at indvundet søvand, som leveres til virksomheder via et ledningsnet, er at anse for ledningsført vand og dermed omfattet af afgiftspligten efter vandafgiftsloven. Det er i overensstemmelse med vandafgiften formål - at medvirke til et mindre vandforbrug og derved mindre mængde af spildevand, at indvundet søvand, som føres gennem en ledning af en registreret virksomhed, er omfattet af afgiftspligten efter vandafgiftsloven. Jf. også Naturstyrelsens besvarelse af spørgsmål 6-8. Her vurderes ved besvarelse ikke efter, hvorvidt der er tale om vand til industrier eller drikkevand. Spørgers høringssvar giver således ikke anledning til ændringer.

Se også begrundelsen til spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med et "Nej".

Spørgsmål 4

Kan det bekræftes, at det overfladevand, som spørger oppumper fra sø efter tilladelse, kan oprenses og behandles til drikkevandskvalitet og leveres via ledningsnet uden beregning af vandafgift?

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Praksis

Se spørgsmål 1.

Begrundelse

Spørger påtænker med tilladelse fra kommunen at oppumpe overfladevand fra søer, som efter en rensning til drikkevandskvalitet ledes via ledningsnettet videre til forbrugerne.

Det fremgår af begrundelsen under spørgsmål 3, at det er SKATs opfattelse, at oppumpet overfladevand fra en sø, som grovrenses og efterfølgende leveres via en rørledning til virksomheder er at anse for ledningsført vand og omfattet af afgiftspligten efter vandafgiftslovens § 1. 

Kvaliteten af vandet ikke skal tillægges betydning i forhold til afgiftspligten, når vandet leveres til forbrug her i landet via ledningsnet. Oprenset overfladevand fra en sø er derfor omfattet af afgiftspligten uanset kvaliteten, herunder at det er oprenset og behandlet til drikkevandskvalitet..

Hertil kommer, at Naturstyrelsen vejledende har udtalt, at overfladevand fra en sø er af omfattet af vandforsyningslovens definition af overfladevand, jf. lovens § 3, stk. 2, og kan derfor ikke indvindes uden tilladelse, jf. vandforsyningslovens § 18, stk. 1. Hvis det omtalte anlæg forsyner, eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, vil anlægget være omfattet af vandforsyningslovens § 3, stk. 3, og er derfor et alment vandforsyningsanlæg. Efter ordlyden er dette uafhængigt af, om der er tale om vand af drikkevandskvalitet eller vand af anden kvalitet.

Spørger anfører i sit høringssvar, at lovgivningen på dette område er uklar, og SKAT bør foretage en formålsfortolkning på samme vis, som SKAT gør ved besvarelsen af spørgsmål 6.

Hertil bemærkes:

Se begrundelsen til spørgsmål 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med et "Nej" .

Spørgsmål 5

Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende, kan det da bekræftes, at det overfladevand, som spørgerne oppumper fra sø efter tilladelse, kan oprenses/behandles til drikkevandskvalitet og leveres uden beregning af vandafgift til virksomheder, der ville have godtgørelse for eventuelle afgifter?

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1 og 2.

Begrundelse

Den modtagende virksomheds anvendelse af afgiftspligt vand har ingen betydning for spørgers afgiftspligt. Se spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med et "Nej".

Spørgsmål 6

Kan det bekræftes, at spørgernes modtagelse af procesvand (spildevand) fra industrien og vand fra fælles kloaksystem efter rensning på renseanlæg, kan leveres videre til virksomheder via ledningsnet uden beregning af vandafgift, når vandet anvendes som procesvand eller kølevand?

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Forarbejder

Afgiften på ledningsført vand er vedtaget ved lov nr. 492 af 30. juni 1993. Ifølge det fremsatte lovforslag skulle den afgiftspligtige mængde hos almene vandforsyningsanlæg opfylde følgende: "Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgør dog mindst 90 pct. af den indvundne mængde tillagt den modtagne mængde fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet og fratrukket den leverede mængde til andre registrerede virksomheder og til udlandet" (§ 7, stk. 2 i det oprindeligt fremsatte lovforslag).

§ 7, stk. 2 blev ændret ved ændringsforslag til følgende ordlyd: "Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgør dog mindst den modtagne mængde, der er faktureret til virksomheden fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, fratrukket den mængde, der er faktureret til andre registrerede virksomheder og til udlandet, og tillagt 90 pct. af den fremstillede mængde."

Bemærkningerne til ændringsforslaget var: "Der foreslås desuden en ændring af opgørelsen af den afgiftspligtige mængde for almene vandforsyningsanlæg, således at opgørelsen baseres på den fremstillede mængde i anlægget i stedet for den indvundne. Ved den fremstillede mængde forstås den mængde vand, der er indvundet og renset af anlægget med henblik på forbrug. Baggrunden for ændringen er, at det indvundne vand normalt først måles efter rensningen. Dette vil kunne bevirke en mindre nedgang i den afgiftspligtige mængde.

Der betales afgift af de mængder vand, vandværkets kunder tilfaktureres. For at modvirke et for stort vandspild i ledningsnettet skal der dog mindst betales afgift af 90 pct. af det fremstillede vand. Bestemmelsen herom er konsekvensændret og præciseret."

Se også forarbejderne til spørgsmål 1.

Begrundelse

Spørger ønsker at modtage procesvand (spildevand) fra industrivirksomheder og eventuelt vand fra det fælles kloaksystem. Vandet vil efter rensning hos spørger blive anvendt i industrien til procesvand eller kølevand. Vandet kan blive leveret tilbage til industrivirksomheden, hvor det kommer fra, men kan også blive leveret til andre.

Spørger har oplyst, at vandet vil blive leveret adskilt fra den almene vandforsyning.

Det er oplyst, at prisen for vandet vil ligge under prisen på almindeligt drikkevand, og der betales ikke for vandet, men der betales alene for rensning af vandet. Betalingen er efter det oplyste et udtryk for recirkulering af vand.

Afgiften på ledningsført vand har til formål at begrænse brugen af vand og udledningen af spildevand. Med henvisning til lovens formål og opbygning, og at der er tale om salg af renset processpildevand og renset vand fra det fælles kloaksystem og ikke salg af vand  fx indvundet fra en boring, er det SKATs opfattelse, at recirkulering af industrivand og kloakvand ikke er omfattet af det afgiftspligtige område for vandafgiftsloven.

Jf. også forarbejderne til lov nr. 492 af 30. juni 1993, hvorefter opgørelsen af den afgiftspligtige mængde vand hos almene vandforsyningsanlæg tager udgangspunkt i den indvundne mængde, efterfølgende ændret til den fremstillede mængde, hvor den fremstillede mængde er den indvundne og rensede mængde. Ud fra en sproglig forståelse og lovens formål i øvrigt kan "indvundne mængde" ikke anses for også at omfatte indsamlet spildevand, som efterfølgende renses.

Der er lagt vægt på, at vandet ikke blandes med vand fra den almene vandforsyning.

Dette stemmer også overens med, at Naturstyrelsen vejledende har udtalt, at processpildevand skal håndteres efter spildevandsreglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Det modtagende anlæg (spørger) kan blive anset som et spildevandsforsyningsselskab, men vil ikke være et alment vandforsyningsanlæg alene som følge af håndteringen af processpildevand.

Et anlæg som alene håndterer processpildevand vil derfor heller ikke være omfattet af registreringspligten efter vandafgiftsloven.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med et "Ja".

Spørgsmål 7

Kan det bekræftes, at spørgers modtagelse af procesvand fra industrien kan oprenses/behandles til drikkevandskvalitet og leveres via ledningsnet uden beregning af vandafgift?

Begrundelse

Spørger ønsker at modtage procesvand (spildevand) fra industrivirksomheder. Vandet vil efter rensning til drikkevandskvalitet blive leveret via ledningsnet. Dvs. samme situation som spørgsmål 6, bortset fra at vandet er oprenset til drikkevandskvalitet.

Naturstyrelsen har vejledende udtalt, at processpildevand skal håndteres efter spildevandsreglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Det modtagende anlæg kan blive anset som et spildevandsforsyningsselskab, men vil ikke være et alment vandforsyningsanlæg. Dette gælder uanset hvilken kvalitet vandet oprenses til.

Det er SKATs vurdering, at spørgers levering oprenset processpildevand via ledningsnet uanset vandkvaliteten ikke er omfattet af afgiftspligten efter vandafgiftsloven. Se begrundelsen til spørgsmål 6.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 7 besvares med et "Ja" .

Spørgsmål 8

Kan det bekræftes, at såfremt spørgsmål 7 besvares benægtende, da kan spørgers processpildevand modtaget fra industri efter oprensning/behandling til drikkevandskvalitet leveres uden beregning af vandafgift til virksomheder, som har godtgørelse for afgift? 

Begrundelse

Da spørgsmål 7 besvares bekræftende, falder spørgsmål 8 bort.

Spørgsmål 9

Kan det bekræftes, at grundvand, som oppumpes for at forhindre oversvømmelser af bygninger, infrastrukturanlæg mv., kan leveres via et ledningsnet uden beregning af vandgift?

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Forarbejder

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1 og 3

Begrundelse

Spørger ønsker, at levere vand oppumpet grundvand fra afværgeforanstaltninger via et ledningsnet.

Det er SKATs vurdering, at oppumpet grundvand er omfattet af afgiftspligten efter vandafgiftsloven, og skal indgå ved fastsættelsen af spørgers afgiftsgrundlag, uanset årsagen til oppumpningen. Se begrundelsen til spørgsmål 1 og 3. Dette stemmer også overens med udtalelsen fra Naturstyrelsen, hvorefter oppumpet grundvand uanset kvalitet er omfattet af vandforsyningslovens bestemmelser, og anses for indvinding af grundvand.

Spørger har i sit høringssvar anført, at oppumpning af vand som udgangspunkt alene sker med det formål at forhindre materiel skade. Hvis ikke vandet anvendes, vil vandet gå til spilde, hvilket er i strid med lovens formål. SKATs svar bør derfor ændres.

Efter vandafgiftslovens § 1 skal der betales afgift af ledningsført vand, og det er som ovenfor anført SKATs opfattelse, at oppumpet vand i forbindelse med en afværgeforanstaltning, som leveres via et ledningsnet, er at anse for ledningsført vand og dermed omfattet af afgiftspligten efter vandafgiftsloven.

Spørgers høringssvar giver ikke anledning til ændringer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 9 besvares med et "Nej".

Spørgsmål 10

Kan det bekræftes, såfremt spørgsmål 9 besvares benægtende, at grundvand, som oppumpes for at forhindre oversvømmelser af bygninger, infrastrukturanlæg mv., kan leveres via ledningsnet uden beregning af vandafgift, når det oppumpede vand efterfølgende anvendes til procesvand eller kølevand?

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1 og 2.

Begrundelse

Den modtagende virksomheds anvendelse af vandet har ingen betydningen for spørgers afgiftspligt. Se besvarelsen af spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 10 besvares med et "Nej" .

Spørgsmål 11

Kan det bekræftes, at det grundvand, som på forurenede lokaliteter oppumpes som led i afværgeforanstaltninger og eventuel renses til anden kvalitet end drikkevand, kan leveres via ledningsnet uden beregning af vandafgift?

Lovgrundlag

Se Spørgsmål 1.

Forarbejder

Se spørgsmål 1.

Praksis

Se Spørgsmål 1 og 3.

Begrundelse

Spørger ønsker, at levere vand oppumpet grundvand fra afværgeforanstaltninger på forurenede lokaliteter via et ledningsnet. Vandet vil eventuelt være renset til anden kvalitet end drikkevand.

Det er SKATs vurdering, at oppumpet grundvand er omfattet af afgiftspligten efter vandafgiftsloven uanset kvaliteten, og skal indgå ved fastsættelsen af spørgers afgiftsgrundlag. Se begrundelsen til spørgsmål 9.

Naturstyrelsen har vejledende udtalt, at indvinding af grundvand er omfattet af vandforsyningslovens regler uanset kvaliteten af det pågældende vand.

Spørger har i sit høringssvar anført, at der er tale om vand, der ikke kan anvendes som drikkevand, kan der ikke være tale om en leverance til alment brug. Der henvises også til spørgsmål 3.

Hertil bemærkes:

Spørgers bemærkninger giver ikke anledning til ændringer, da oppumpet grundvand efter SKATs vurdering uanset kvalitet er omfattet af spørgers afgiftsgrundlag. Se også begrundelsen til spørgsmål 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 11 besvares med et "Nej" .

Spørgsmål 12

Kan det bekræftes, såfremt spørgsmål 11, besvares benægtende, at det grundvand, som på forurenede lokaliteter oppumpes og eventuelt renses til anden kvalitet end drikkevand, kan leveres ved direkte tapning ved boringen (uden brug af ledningsnet) uden beregning af vandafgift?

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Forarbejder

Afgiften på ledningsført vand er vedtaget ved lov nr. 492 af 30. juni 1993. Af bemærkningerne til lovforslaget hertil fremgår bl.a.:

"Til § 1

Det foreslås, at der betales afgift af ledningsført vand, der forbruges her i landet. Vand i flasker, pap m.v., der sælges i detailhandlen, afgiftsbelægges således ikke."

Begrundelse

Vand fra en boring, hvor vandet tappes direkte ved boringen, og der ikke sker brug af ledningsnet, er ikke ledningsført vand, hvorfor vandet ikke er omfattet af det afgiftspligtige område efter vandafgiftslovens § 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 12 besvares med et "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.