Udskiftning af sikkerhedsstillelse - Virksomhedsskatteordningen

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato20 Oct 2015
Dato for udgivelse23 Oct 2015 12:36
SKM-nummerSKM2015.665.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer15-0509782
Dokument typeBindende svar
EmneordSikkerhedsstillelse Virksomhedsordningen
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger, som anvender virksomhedsordningen til sin virksomhed, kan udskifte en sikkerhedsstillelse i et kontant bankindestående med et ejerpantebrev uden skattemæssige konsekvenser, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 9.

Hjemmel

Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 9.

Reference(r)

Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 6 og 9

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.C.5.2.


Spørgsmål

  1. Vil afgivelse af sikkerhed til en bank - i form af et ejerpantebrev på 2.250.000 kr. med pant i egen ejendom til afløsning af sikkerhed til samme bank i bankindestående på 2.250.000 kr. - blive anset for en hævning i spørgers virksomhedsskatteordning?

Svar

  1. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers ejendom, der drives som et iværksætterhus med udlejning af lokaler til håndværk og lignende, er omfattet af virksomhedsordningen.

Ejendommen er belånt med et realkreditlån med en restgæld på 3.259.393 kr. pr. 31/3 2014 og pr. 10/6 2014. Lånet indgår i virksomhedsordningen. Rente og bidrag andrager 3,5 pct. p.a.

Spørger har et indestående i banken på kr. 2.479.908 kr. pr. 10/6 2014, der ligeledes er omfattet af virksomhedsordningen. Dette indestående giver en rente på 0,55 pct. p.a. Af dette indestående er 2.250.000 kr. stillet til sikkerhed for gæld udenfor spørgers virksomhedsordning.

Spørger ønsker derfor at anvende bankindeståendet på 2.250.000 kr. til at nedbringe realkreditlånet i ejendommen ved en delvis ekstraordinær indfrielse. Indfrielseskursen er 100,00 pr. 5/2 2015. Den delvise ekstraordinære indfrielse af realkreditlånet vil således give en årlig besparelse på 3,1 pct. af 2.250.000 kr., eller 69.750 kr.

Til afløsning af den sikkerhed på 2.250.000 kr., som banken har haft i bankkontoen med indestående på 2.479.908 kr., påtænkes udstedt et ejerpantebrev på 2.250.000 kr. i spørgers ejendom.

Bankkontoen er pr. 11/6 2014 stillet til sikkerhed for følgende bankgæld udenfor virksomhedsordningen, opgjort til kursværdi (pari) pr. 10/6 2014 til:

Restgæld kr.  Låntager
2.250.000 Spørger, Udlån
9.751.961 Spørger A/S, Kassekredit
 5.000.000  Spørger A/S, Anlægslån
17.001.961

Udover førnævnte bankindestående har spørger før 10/6 2014 stillet sikkerhed for ovennævnte gæld udenfor virksomhedsordningen på 17.001.961 kr. med ejerpantebreve i følgende aktiver under virksomhedsordningen:

Ejendom Beløb kr. Art
A 1.802.000  Ejerpantebrev
3.800.000  Ejerpantebrev

Afgivne sikkerheder den 10. juni 2014 og efter den påtænkte ændring kan vises således:

Aktiv i virksomhedsordningen Eksisterende sikkerhed Påtænkt sikkerhed
Bankkonto 2.250.000   0
Ejerpantebreve i ejendommen B  3.800.000  6.050.000
Ejerpantebreve i ejendommen A  1.802.000  1.802.000
Afgivet sikkerhed i alt   7.852.000 7.852.000

Banken har fornyet dokumenterne om sikkerheder den 5. november 2014. Der er tale om redaktionelle ajourføringer af dokumenter fra 31. oktober 2013, der var udarbejdet ved bankens overtagelse af dele af en anden bank, hvorunder nærværende engagement var optaget.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger finder ikke, at den fornyede sikkerhedsstillelse er omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, men derimod af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 9.

Endvidere henvises til betænkning over forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven af 8. september 2014, side 5, 1. spalte i tekstafsnittet: "Det foreslås at indsætte en tredje undtagelse..."

Efter denne bestemmelse anses sikkerhedsstillelse, der afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, og beløbsmæssigt ikke overstiger denne, ikke for en hævning i en virksomhedsskatteordning.

Det påtænkte ejerpantebrev udstedes på samme beløb som den eksisterende sikkerhed i bankkontoen.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1 

Det ønskes bekræftet, at afgivelse af sikkerhed til en bank i form af et ejerpantebrev på 2.250.000 kr. i egen ejendom til afløsning af sikkerhed til samme bank i bankindestående på 2.250.000 kr. ikke anses for en hævning i spørgers virksomhedsskatteordning.

Lovgrundlag

Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6 og 9, som indsat ved lov nr. 992 af 16.september 2014:

Stk. 6. Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk. 7-9. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed.

...

Stk. 9. Stk. 6 finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der etableres fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, i det omfang sikkerhedsstillelsen afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014 og beløbsmæssigt ikke overstiger denne. Den beløbsmæssige værdi af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, opgøres pr. 10. juni 2014 som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse.

Lov nr. 992 af 16. september 2014

Lovens § 3, stk. 3, fastsætter ikrafttrædelses- og virkningstidspunkter for virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6 og 9, således, at disse har virkning for sikkerhedsstillelser, der foretages fra og med den 11. juni 2014.

Forarbejder

Af betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. september 2014 over forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven, lov nr. 992 af 16. september 2014, fremgår:

"Det foreslås at indsætte en tredje undtagelse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 9. Bestemmelsen giver mulighed for, at den skattepligtige kan stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, uden at der anses for at være overført beløb til den skattepligtige fra virksomhedsordningen. Det er dog en forudsætning, at sikkerhedsstillelsen fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017 ikke overstiger værdien af den sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014.

Den foreslåede overgangsbestemmelse skal medvirke til at smidiggøre afviklingen af eksisterende sikkerhedsstillelser og give mulighed for, at den skattepligtige f.eks. kan skifte pengeinstitut med henblik på at opnå forbedrede vilkår.

Den foreslåede overgangsbestemmelse indebærer, at værdien af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, fastfryses, og at den skattepligtige frit kan stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat eller anden gæld inden for denne beløbsmæssige værdi, uden at det er forbundet med skattemæssige konsekvenser for den skattepligtige. 

Det indebærer eksempelvis, at det ikke er forbundet med skattemæssige konsekvenser for den skattepligtige at tilbagekalde en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, og at stille en tilsvarende sikkerhedsstillelse fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, hvis den sidstnævnte sikkerhedsstillelse ikke overstiger den oprindelige sikkerhedsstillelse beløbsmæssigt.

Det følger af bestemmelsens 2. pkt., hvorledes værdien af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, skal opgøres. Det følger heraf, at værdien af en eksisterende sikkerhedsstillelse opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr. 10. juni 2014.

Herved sikres det, at den skattepligtige ikke har mulighed for at optage yderligere gæld, hvis sikkerhedsstillelsen er større end den gæld, der er stillet sikkerhed for. Det er alene hensigten med den foreslåede undtagelse, at den skattepligtige skal kunne opnå bedre vilkår for afvikling af den gæld, som virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for, den 10. juni 2014. Den skattepligtige har ved bestemmelsen mulighed for at stille sikkerhed svarende til den eksisterende gæld, hvis gældens værdi er lavere end den sikkerhed, der er stillet.

Eksempel, hvor værdien af sikkerhedsstillelsen er mindre end gælden: I sådanne tilfælde vil bestemmelsen indebære, at værdien af en sikkerhed, der er stillet før den 11. juni 2014, og som har en værdi på 1 mio. kr., den 10. juni 2014 fastfryses til 1 mio. kr., selv om den private gæld er på 2 mio. kr. Den skattepligtige vil fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017 kunne tilbagekalde sikkerhedsstillelsen og efterfølgende i perioden stille en sikkerhed på op til 1 mio. kr. i virksomhedens aktiver, uden at det har skattemæssige konsekvenser.

Eksempel, hvor værdien af gælden er mindre end sikkerhedsstillelsen: I sådanne tilfælde vil bestemmelsen indebære, at værdien af en sikkerhed, der er stillet før den 11. juni 2014, og som har en værdi på 3 mio. kr., den 10. juni 2014 fastfryses til 1,7 mio. kr., hvis gældens kursværdi kan opgøres til 1,7 mio. kr. Den skattepligtige vil fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017 kunne tilbagekalde sikkerhedsstillelsen og efterfølgende i perioden stille en sikkerhed på op til 1,7 mio. kr. i virksomhedens aktiver, uden at det har skattemæssige konsekvenser.

De ovenfor beskrevne eksempler vil uden for undtagelsesbestemmelsernes anvendelsesområde udløse fornyet beskatning, hvis den oprindelige sikkerhedsstillelse er sket fra og med den 11. juni 2014, jf. bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven."

Begrundelse

Når aktiver i virksomhedsordningen stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, er det hovedreglen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, at sikkerhedsstillelsen udløser beskatning. Denne bestemmelse gælder for sikkerhedsstillelse, der foretages fra og med den 11. juni 2014.

Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 9, undlades beskatning efter § 10, stk. 6, i det omfang sikkerhedsstillesen afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014.

Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 9, må den beløbsmæssige værdi af den sikkerhedsstillelse, som afløser den hidtidige sikkerhedsstillelse, ikke overstige den beløbsmæssige værdi af den sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014. Den beløbsmæssige værdi af den sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, opgøres som det laveste beløb af gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse.

Denne værdi kan opgøres til 2.250.000 kr., som var den kontante værdi af det bankindestående, der var stillet til sikkerhed den 10. juni 2014, og som samtidig er mindre end gældens størrelse på i alt 17.001.961 kr.

Formålet med virksomhedsskattelovens § 10, stk. 9, er ifølge betænkningen til lovforslaget at fastfryse værdien af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, og at den skattepligtige frit kan stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld eller anden gæld inden for denne beløbsmæssige værdi, uden at det er forbundet med skattemæssige konsekvenser for den skattepligtige.

Ved den påtænkte afløsning af den eksisterende sikkerhed i en kontant konto på 2.250.000 kr. med et ejerpantebrev på 2.250.000 kr. forøges den fastfrosne sikkerhedsstillelse pr. 10. juni 2014 ikke, idet SKAT herved har forudsat, at den nye sikkerhedsstillelse ikke kontantværdimæssigt overstiger den afløste sikkerhedsstillelse.

På baggrund heraf og under forudsætning af at gældens kursværdi kan opgøres til 17.001.961 kr., er det SKATs opfattelse, at den af spørger påtænkte afløsning af den hidtidige sikkerhedsstillelse ikke vil udløse beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, jf. stk. 9.

SKAT er således enig i spørgers opfattelse.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.