Momsfritagelse ved salg af fartøj

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato06 Oct 2015
Dato for udgivelse27 Oct 2015 09:52
SKM-nummerSKM2015.670.LSR
MyndighedLandsskatteretten
Sagsnummer15-1114858
Dokument typeAfgørelse
EmneordFartøj, lystbåd, momsfritagelse, salgsmoms
Resumé

Salget af en bilfærge med henblik på anvendelse til beboelse ansås for momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7.

 

Reference(r)

Momsloven § 34, stk. 1, nr. 7

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit D.A.10.1.3.1


Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet salgsmoms for H1 ApS, herefter benævnt selskabet, for 3. kvartal 2013 med 125.000 kr., da et solgt fartøj er anset for en lystbåd og dermed ikke omfattet af fritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at der ikke skal ske forhøjelse af selskabets salgsmoms.

Faktiske oplysninger
Selskabet solgte ved faktura af 26. september 2013 fartøjet X, der på daværende tidspunkt var en fuldt funktionsdygtig bilfærge på over 5 tons med motor, ror mv.

Selskabet opkrævede moms af salget hos køberne, da parterne på faktureringstidspunktet anså salget af fartøjet for momspligtigt. Efterfølgende blev parterne opmærksomme på, at salget af fartøjet efter deres opfattelse er fritaget for moms i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. Selskabet udstedte derfor en kreditnota og en ny faktura uden moms til køberne, ligesom selskabet indsendte en negativ efterangivelse på 125.000 kr. for 3. kvartal 2013 til SKAT.

Selskabet selv havde købt båden uden tillæg af moms og fik med virkning fra den 29. august 2013 fartøjet omregistreret til "Motorskib - Flydende Bolig - Privat", men har ikke foretaget ændringer af fartøjets konstruktion, indretning mv. i den periode, som selskabet ejede båden.

I klagen til Landsskatteretten har selskabets repræsentant om de faktiske omstændigheder anført følgende:

"SKAT anfører på side 2 i afgørelsen følgende:

"Det er oplyst, at køber [...], som er [...], har henvendt sig til [selskabet] med en skitse til en husbåd, som [køber] gerne vil have bygget. Herefter har parterne tilsammen gennemgået de nærmere detaljer på selve byggeriet, hvorefter der er indgået aftale om, at [selskabet] finder en passende båd, som selskabet så får til opgave at bygge om til en husbåd, som skitseret i tegningen".

Vi er ikke enige i ovenstående beskrivelse af sagsforløbet, og er ikke bekendt med, hvor SKAT har oplysningerne fra. I SKATs afgørelse kan det se ud til, at oplysningerne stammer fra undertegnede [selskabets repræsentant], hvilket klart kan afvises at være tilfældet. SKATs beskrivelse af sagsforløbet fremgår kun af SKATs endelige afgørelse, hvorfor vi ikke har haft lejlighed til at kommentere oplysningerne under SKATs behandling af sagen.

Det er vores opfattelse, at sagsforløbet kan beskrives på følgende vis:

"[Køberne] har igennem en årrække ønsket, at bygge en husbåd til sig selv. I den forbindelse kontaktede de G1 for at afklare om mulighederne for at få tildelt en husbådsplads. Det viste sig at dette var muligt men, at der ved de pladser som var til rådighed var et krav om, at husbådene skulle være ombyggede skibe.

På en af [købernes] gåture i havneområdet så de en gammel færge (X) som lå for anker hos [selskabet]. [Køberne] kontaktede herefter [selskabet] for at høre om X var til salg. Dette fik de bekræftet, og [køberne] købte færgen af [selskabet] kort tid efter.

Herefter udarbejdede [den ene af køberne] tegninger og søgte om en byggetilladelse til ombygning af færgen til husbåd, traf aftale med G2 ApS som skulle kontrollere, at færgen blev ombygget så den lever op til kravene som søfartsstyrelsen stiller til husbåde.

Herefter igangsattes ombygningen. [Køberne] har selv bestilt diverse materialer, herunder alle vinduer og udvendige døre, køkkeninventar, sanitet mv. [Køberne] har indgået aftaler med forskellige håndværkere mv., herunder blikkenslager, VVS-entreprenør, elektriker, maler, G3 skibsværft som har udført diverse værftsarbejde samt en ovnbygger som har monteret en pejs".

Klagen over SKATs afgørelse af 10. september 2014 er indbragt for Landsskatteretten ved brev af 24. marts 2015. Afgørelsen blev desuden indbragt af køberne den 11. november 2014. Landsskatteretten afviste købernes klage ved afgørelse af 13. februar 2015 med henvisning til, at køberne ikke var parter i sagen og derfor ikke var klageberettigede, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 1. pkt.

SKATs afgørelse
SKAT har truffet afgørelse om, at selskabets salg af færgen ikke er omfattet af fritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7.

Da båden skal ombygges til en husbåd, må salget - uanset bådens vægt - betragtes som salg af et lystfartøj, som ikke er fritaget for moms i medfør af momslovens § 34, stk. 1 nr. 7.

Idet SKAT har henvist til SKM2013.208.SKAT, der omhandler moms ved udlejning af husbåde, er følgende anført:  

"SKAT har d. 15/08-2014 telefonisk drøftet med [selskabets repræsentant] om de bemærkninger, han har fremkommet med i mailen af 8/7-2014. Det er oplyst til [repræsentanten], at SKAT agter at fastholde forslaget til ændringen, idet båden X på salgstidspunktet, efter SKATs opfattelse, må anses at være et lystfartøj, hvilket begrundes med den aftale, der er indgået mellem sælger og køber. Det er oplyst, at køber [...], som er [...], har henvendt sig til [selskabet] med en skitse på en husbåd, som [køber] gerne vil have bygget. Herefter har parterne tilsammen gennemgået de nærmere detaljer på selve byggeriet, hvorefter der er indgået aftale om, at [selskabet] finder en passende båd, som selskabet så får til opgaver at bygge om til en husbåd, som skitseret i tegningen.

SKAT har ved afgørelsen lagt vægt på, at [selskabet] på leveringstidspunktet vidste, at båden skal anvendes til ombygning til en husbåd og at der derfor er tale om levering af et lysfartøj (husbåd), hvilket ikke er momsfritaget jf. Momslovens § 34, stk. 1 nr. 7.

Selskabets regnskabsansvarlige [...] har d. 15/8-2014 fremsendt en mail om, at det på vegne af kunden [... ] erkender SKATs afgørelse og at den vil blive taget til efterretning og har derfor takket nej til at holde et møde om sagen.

Det er endvidere oplyst, at [selskabet] i mellemtiden udfærdiger en ny faktura i overensstemmelse med SKAT's afgørelse."

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke skal afregne salgsmoms ved salg af det omhandlede fartøj.

Fartøjet var på salgstidspunktet en fuldt funktionsdygtigt bilfærge med motor, ror mv. og ikke et lystfartøj. Salget var dermed fritaget for moms, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 7.

Til støtte for den nedlagte påstand er yderligere anført:

"[...]

Det er vores opfattelse, at [selskabet] ikke skal afregne udgående moms ved salg af båden til [køberne], idet båden på salgstidspunktet var en fuldt funktionsdygtigt bilfærge med motor, ror mv. og dermed efter vores opfattelse ikke et lystfartøj. Momsbeløbet skal tilbagebetales til køberne [...].

Ifølge momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 momsfritages salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe med en bruttotonnage på 5 ton eller en bruttoregistertonnage på 5 ton eller derover, bortset fra lystfartøjer, og levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr.

Det følger at SKATs juridiske vejledning 2015-1, afsnit D.A.10.1.3.1, at "begrebet lystfartøjer ikke er nærmere defineret i relation til bestemmelserne i momsloven.

Afgrænsningen af hvorvidt der er tale om et lystfartøj eller må i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret afgørelse af, om fartøjet fremstår som et lystfartøj eller ej.

Der kan lægges vægt på fartøjets klassificering efter reglerne om skibsregistrering. Registrering af et fartøjs typebetegnelse (sejlskib med hjælpemotor, motorskib, lastskib med ret til at medtage indtil 12 passagerer) sker primært på grundlag af de målingsrapporter, som Statens Skibstilsyn har udarbejdet. Der vil i den forbindelse blive taget stilling til, om fartøjet opfylder de fastsatte sikkerhedsmæssige krav mv.

Der kan også lægges vægt på fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse. I tvivlstilfælde vil anvendelsen vægte mere end de andre parametre".

Det fremgår yderligere af Lars Loftager Hansen m.fl., Momsloven med kommentarer, 5. udgave, side 805, at bestemmelsens (på daværende tidspunkt § 34, stk. 1, nr. 8) hensigt er, at momsfritage salg af skibe, der anvendes i erhvervsmæssigt øjemed. Den erhvervsmæssige brug er søgt afgrænset ved hjælp af en vægtgrænse. Derved omfatter fritagelsen også privat brug, når blot vægtgrænsen er opfyldt (bilag 7).

Efter vores opfattelse skal der i sagen foretages en vurdering af, om båden på salgstidspunktet er et lystfartøj eller ej. Her kan man efter vores opfattelse ikke tillægge den fremtidige anvendelse/om­bygning nogen som helst betydning. Der findes således hverken i lovgivning, SKATs juridiske vejledning eller retspraksis belæg for, at man kan tillægge den fremtidige anvendelse nogen betydning for, hvorvidt der er tale om et lystfartøj eller ej.

[...]

Vi anser det på baggrund at ovenstående som et faktum, at båden på salgstidspunktet var en fuldt funktionsdygtigt billfærge med motor, ror mv. samt at båden på daværende tidspunkt ikke havde været anvendt til andet end bilfærge. Dette forhold dokumenteres ved, at [køberne] først ansøger om, og får byggetilladelse efter at have købt båden, jf. vedlagte byggetilladelse (bilag 8).

På salgstidspunktet er båden registreret som "Motorskib Flydende - Bolig - Privat". Vi mener dog ikke dette skal tillægges afgørende betydning, idet registreringen kun er et parameter ved vurderingen af om der er tale om et lystfartøj eller ej. Der kan således også lægges vægt på konstruktion, indretning og anvendelse. I tvivlstilfælde vil anvendelsen vægte mere end de andre parametre, jf. SKATs juridiske vejledning 2015-1, afsnit D.A.10.1.3.1.

Efter vores opfattelse findes der som nævnt hverken i lovgivning, SKATs juridiske vejledning eller retspraksis belæg for, at tillægge den fremtidige anvendelse af båden nogen betydning for, hvorvidt der er tale om et lystfartøj eller ej. Der skal alene ses på om vægtgrænsen er overholdt, samt om båden fremstår som et lystfartøj eller ej. På salgstidspunktet er båden konstrueret og indrettet som en bilfærge, og er på salgstidspunktet ikke anvendelig som andet end en bilfærge.

Som følge af ovenstående er det vores opfattelse, at salget af båden er momsfritaget, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 7.

[...]"

SKATs bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
SKAT har i brev af 1. juni 2015 afgivet følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"[...]

SKAT kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

SKAT fastholder vores afgørelse fra 10. september 2014, så salget fra [selskabet] ikke er omfattet af § 34, stk. 1 nr. 7.

Efter SKATs opfattelse har skibet mistet sin klassificering som passagerskib allerede på det tidspunkt, hvor skibet sælges til [selskabet] pr. 1. april 2013 idet skibet ikke har de fornødne tilladelser til at sejle som passagerskib, jf. skibsregisteret (jf. bilag 4 til [selskabets] brev fra 24. marts 2015).

X (herefter skibet) har indtil [...] sejlet i fart på Y1, og var ejet af Y2 Kommune.

I løbet af [...] sætter Y2 Kommune skibet til salg, se bilag 1. Som det fremgår sælges skibet som det forefindes, og uden garanti for motor eller andre dele af skibet. Videre er skibet ikke forsikret.

Videre fremgår det at skibet sælges uden tilladelse til passagersejlads, dvs. skibet har ikke længere en gyldig sikkerhedsgodkendelse som passagerskib.

[...]

I følge skødet er skibet efterfølgende solgt pr. 15. april 2013 til [selskabet]. Skibet omregistreres i skibsregistreret til "flydende bolig - privat. Skibet omregistreres i følge skibsregistreret pr. 29. august 2013, anmeldt 27. august 2013. Således har skibets klassificering allerede her status som husbåd (flydende bolig).

Ifølge skødet er skibet solgt pr. den 1. oktober 2013 til [køberne] ved faktura fra 26. september 2013 til [...] kr. uden moms. Ifølge skibsregistret sker omregistreringen pr. 5. november 2013, anmeldt den 9. oktober 2013.

Repræsentanten anfører i brev fra 24. marts 2015, s. 4, at SKATs angivelse af sagsforløbet ikke er korrekt og henviser til, at SKATs opfattelse alene er gengivet i afgørelsen.

SKAT fastholder vores opfattelse af sagens faktiske forhold og henviser til vores sagsnotat, jf. bilag 3.

Her fremgår det at oplysningerne i SKATs afgørelse er baseret på telefonsamtaler med [selskabets] ene direktør, [...]. Vi henviser til vores notater til samtalen den 1. august 2014. Således er det [selskabet] selv, der har oplyst, at denne skulle finde et egnet skib, som køberne kunne anvende til husbåd.

Ligeledes er [selskabets] repræsentant telefonisk den 15. august 2014 blevet bekendt med SKATs opfattelse af sagsforløbet.

Det er SKATs opfattelse at der ud fra skibets klassificering efter reglerne om skibsregistrering, omregistreringen i skibsregisteret samt den manglende sikkerhedsgodkendelse må lægges til grund, at der er tale om et salg af en husbåd uagtet at skibet endnu ikke på salgstidspunktet fremstår som en husbåd.

Det er SKATs opfattelse at hvis Landsskatteretten imødekommer [selskabets] påstand, vil dette åbne mulighed for mulige omgåelser, da skibe indkøbt med henblik på ombygning til husbåd fremover kan sælges efter en model i stil med ovenstående handel, hvor et led indskydes mellem sælger (her den oprindelige sælger [...]) og bygherre ([køberne ...]).

Af nugældende Momssystemdirektivs artikel 148, litra a og litra c fremgår

[...]

Fritaget for moms er således ifølge Momssystemdirektivet bl.a. salg af fartøjer, der anvendes til visse nærmere definerede erhvervsmæssige sejladser i rum sø. Denne fritagelsesbestemmelse er gennemført i dansk ret ved momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, hvoraf fremgår:

[...]

Den ved momssystemdirektivets artikel 148, litra a, 1. led, gennemførte sondring mellem henholdsvis erhvervsmæssig sejlads i rum sø og øvrige sejladser er således i dansk ret udformet som en sondring mellem henholdsvis "skibe" og "lystfartøjer''.

Begrebet "skibe" er ikke nærmere defineret i lov eller lovforarbejder, jf. Folketingstidende 1966-67 (2. saml.), Tillæg A, spalte 325 f., ved hvilken lovændring bestemmelsen første gang blev indsat. Da der imidlertid er tale om en undtagelse til det almindelige princip, hvorefter moms opkræves af enhver levering af goder eller tjenesteydelser, der mod vederlag udføres af en afgiftspligtig person, synes en indskrænkende fortolkning af begrebet bedst stemmende med EF-domstolens praksis, jf. således de forenede sager C-181/04- C-183/04, præmis 15.

Begrebet lystfartøjer er ikke nærmere defineret i relation til bestemmelserne i momsloven.

Afgrænsningen må i hvert tilfælde bero på en konkret afgørelse af, om fartøjet fremstår som et lystfartøj eller ej.

Fartøjer, der ikke anvendes erhvervsmæssigt må således under alle omstændigheder anses for lystfartøjer. Se i den forbindelse SKM2007.590.LSR og styrelsens udtalelse i SKM2004.14.TSS om husbåde.

Som det fremgår af SKATs Juridiske Vejledning kan der lægges vægt på fartøjets klassificering efter reglerne om skibsregistrering. Registrering af et fartøjs typebetegnelse (sejlskib med hjælpemotor, motorskib, lastskib med ret til at medtage indtil 12 passagerer) sker primært på grundlag af de af Statens Skibstilsyn udarbejdede målingsrapporter, og der vil herunder blive taget stilling til, om fartøjet opfylder de fastsatte sikkerhedsmæssige krav mv.

Idet fastlæggelsen af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, må ske ud fra den bagvedliggende bestemmelse i MSD, gælder der herefter, at det alene er fartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, der er omfattet af den nævnte fritagelsesbestemmelse, når bortses fra fartøjer, der anvendes til bjærgnings- eller redningsoperationer eller af marinen, jf. MSD artikel 148.

Flydende boliger, der kan flyde og bevæges igennem vand, må anses for at være fartøjer, der ikke anvendes erhvervsmæssigt som skibe, og den momsmæssige behandling må således skulle sidestilles med den momsmæssige behandling af lystfartøjer.

Da skibet allerede ved salget fra [den oprindelige sælger] til [selskabet] efter det oplyste påtænkes anvendt til husbåd, privat anvendelse og allerede her omregistreres i skibsregistret, er det SKAT opfattelse, at skibet ikke vil blive anvendt til erhvervsmæssig sejlads i et omfang, der kan berettige til at fritage for salg m.v. for moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7.

Videre kan skibet ikke anvendes til passagertransport (sejllads mod betaling), da skibet ikke har tilladelser, lige som at det ikke længere skal anvendes erhvervsmæssigt, jf. at det allerede den 29. august 2013 er omregistret til husbåd.

På baggrund af de fremlagte oplysninger finder SKAT fortsat at skibet skal betragtes som et lystfartøj bestemt til fritids- og lystformål, og skibet må derfor anses for omfattet af begrebet "lystfartøj" i momslovens § 34, stk. 1, nr. 8.

Afslutningsvis skal vi henvise til Landsskatterettens kendelse fra 25. juni 2007, offentliggjort som SKM2007.590.LSR."

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Selskabets repræsentant har i mail af 11. juni 2015 afgivet følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"[...]

Det er fortsat vores opfattelse, at [selskabet] ikke skal afregne udgående moms ved salg af båden til [køberne], idet båden på salgstidspunktet var en fuldt funktionsdygtigt bilfærge med motor, ror mv., og dermed efter vores opfattelse ikke et lystfartøj, jfr. momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. Efter vores opfattelse skal der som nævnt i vores klage foretages en vurdering af, om båden på salgstidspunktet er et lystfartøj eller ej. Her kan man efter vores opfattelse ikke tillægge den fremtidige anvendelse/ombygning nogen som helst betydning.

Vi fastholder endvidere, at SKATs beskrivelse af sagsforløbet ikke er korrekt, men henviser til vores egen beskrivelse af sagsforløbet i vores klage. Det er således heller ikke korrekt, at repræsentanten (undertegnede) den 15. august 2015 blev gjort bekendt med SKATs opfattelse af sagsforløbet. De faktiske forhold blev ikke drøftet telefonisk. SKAT gjorde blot opmærksom på, at man fastholdt sit forslag til afgørelse med den begrundelse, at skibet skulle ombygges til en husbåd.

Det er SKATs opfattelse, at der ud fra skibets klassificering efter reglerne om skibsregistrering, omregistreringen i skibsregisteret samt den manglende sikkerhedsgodkendelse må lægges til grund, at der er tale om et salg af en husbåd uagtet at skibet endnu ikke på salgstidspunktet fremstår som en husbåd.

Som nævnt i vores klage mener vi ikke skibets registrering skal tillægges afgørende betydning, idet registreringen kun er et parameter ved vurderingen af om der er tale om et lystfartøj eller ej. Der kan således også lægges vægt på konstruktion, indretning og anvendelse. I tvivlstilfælde vil anvendelsen vægte mere end de andre parametre, jf. SKATs juridiske vejledning 2015-1, afsnit D.A.10.1.3.1. Vi mener heller ikke den manglende sikkerhedsgodkendelse kan tillægges betydning, idet man kunne ansøge om en ny tilladelse til at sejle som passagerskib, og dermed opnå sikkerhedsgodkendelse på ny.

Endvidere er det SKATs opfattelse, at hvis Landsskatteretten imødekommer [sælgers] påstand, vil dette åbne mulighed for mulige omgåelser, idet skibe indkøbt med henblik på ombygning til husbåd fremover kan sælges efter en model i stil med denne handel, hvor et led indskydes mellem sælger (her den oprindelige [sælger]) og bygherre (køberne [...]).

Vi forstår ikke SKATs bekymring. Det "ekstra led" ([selskabet]) opnåede en fortjeneste på 175.000 kr. (Salgspris på [...] ekskl. moms og købspris på [...] kr. (momsfrit køb)). Mon ikke [køberne] havde foretrukket at købe skibet direkte hos [den oprindelige sælger] og dermed have sparet 175.000 kr. + eventuel moms? Der er ingen omgåelse ved at indskyde et led mellem sælger og bygherre. Tværtimod skaber det "ekstra led" ifølge SKAT momspligt, og gør dermed et skib endnu dyrere for køberne.

Med baggrund i Momssystemdirektivet argumenterer SKAT for, at fartøjer, der ikke anvendes erhvervsmæssigt under alle omstændigheder skal anses for lystfartøjer. Det er SKATs opfattelse, at skibet ikke vil blive anvendt til erhvervsmæssig sejlads i et omfang, der kan berettige til momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7.

Som nævnt i vores klage følger det af SKATs juridiske vejledning 2015-1, afsnit D.A.10.1.3.1, at "begrebet lystfartøjer ikke er nærmere defineret i relation til bestemmelserne i momsloven. Afgrænsningen af hvorvidt der er tale om et lystfartøj eller må i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret afgørelse af, om fartøjet fremstår som et lystfartøj eller ej".

Det fremgår yderligere af Lars Loftager Hansen m.fl., Momsloven med kommentarer, 5. udgave, side 805, at bestemmelsens (på daværende tidspunkt § 34, stk. 1, nr. 8) hensigt er, at momsfritage salg af skibe, der anvendes i erhvervsmæssigt øjemed. Den erhvervsmæssige brug er søgt afgrænset ved hjælp af en vægtgrænse. Derved omfatter fritagelsen også privat brug, når blot vægtgrænsen er opfyldt.

Det forhold, at skibet ikke længere påtænkes anvendt til erhvervsmæssig sejlads gør således ikke skibet til et lystfartøj. Det skal i stedet lægges vægt på, om fartøjet på salgstidspunktet fremstår som et lystfartøj eller ej, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag. På salgstidspunktet er båden konstrueret og indrettet som en bilfærge, og er på salgstidspunktet ikke anvendelig som andet end en bilfærge. Dermed er der efter vores opfattelse ikke tale om et lystfartøj.

[...]"

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, at levering af følgende varer og ydelser er fritaget for moms:

"Salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe med en bruttotonnage på 5 t eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover, bortset fra lystfartøjer, og levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr."

Det solgte fartøj udgjorde på salgstidspunktet en fuldt ud funktionsdygtig bilfærge på over 5 tons med motor, ror mv. På salgstidspunktet blev færgen endvidere ikke konkret anvendt til beboelse.

Det fremgår af momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, at blandt andet salg og ombygning af skibe med en bruttotonnage på 5 tons eller derover er fritaget for moms. Fritagelsen omfatter dog ikke lystfartøjer. Fra praksis kan bl.a. henvises til SKM2010.61.VLR

Ud fra en samlet, konkret vurdering findes færgen ikke omfattet af begrebet "lystfartøj". Salget af det omhandlede fartøj er dermed fritaget for moms i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 7.

Der er herved bl.a. lagt vægt på, at færgen efter sin konstruktion, indretning og fremtoning på salgstidspunktet fremstod som en fuldt ud funktionsdygtig bilfærge over 5 tons med motor, ror mv., og at den på salgstidspunktet ikke blev anvendt til beboelse.

Dermed ændres SKATs afgørelse.