Afgørelse om, hvorvidt der foreligger fuld skattepligt til Danmark.

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato20 Nov 2015
Dato for udgivelse04 Dec 2015 11:40
SKM-nummerSKM2015.750.LSR
MyndighedLandsskatteretten
Sagsnummer13-0185583
Dokument typeAfgørelse
EmneordSkattepligtig, indkomstskat, udrejse, tilknytning.
Resumé

En skatteyder, der af arbejdsmæssige årsager opholdt sig i udlandet i ca. et år, ansås fortsat for fuldt skattepligtig til Danmark. Han havde tidligere i en længere periode ligeledes arbejdet i udlandet, men havde under det seneste udlandsophold opretholdt sin bolig her i landet, hvor hustruen også boede. Det seneste arbejdsophold måtte anses at være af midlertidig karakter.

Reference(r)

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1 afsnit C.F.1.2.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1 afsnit C.F.1.2.1


 

Klagepunkt (indkomståret 2009 og 2010)

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig til Danmark i 2009

Ja

Ikke skattepligtig i perioden 9. feb. til 31. dec.

Ja

Skattepligtig til Danmark i 2010

Ja

Ikke skattepligtig i perioden 1. jan. til 4. juli

Nægtelse af genoptagelse

Faktiske oplysninger
Generelle oplysninger
Klageren, der er uddannet som kemiingeniør, blev gift i 1965 med sin nuværende ægtefælle og har sammen med hende tre børn fra henholdsvis 1964, 1969 og 1980, der alle bor i Danmark. Derudover har klageren tre børnebørn.

I indkomståret 2009 ejede klageren beboelsesejendommen på Adresse Y1, ejerlejligheden på Adresse Y2 og ejerlejligheden på Adresse Y3, der for sidstnævntes vedkommende blev afstået den 1. november 2009. Efter det oplyste var ejerlejligheden på Adresse Y2 i 2009 udlejet til beboelse, mens ejerlejligheden på Adresse Y3, der er en ferielejlighed, blev udlejet gennem G1.

Endvidere erhvervede klageren sammen med sin ægtefælle ejerlejligheden på Adresse Y4, til overtagelse den 15. marts 2009. Lejligheden, der også er en ferielejlighed, blev ligeledes anvendt til udlejning gennem G1.

Endelig har klageren siden 1996 ejet en timeshareandel i G2 på Y5, beliggende i Land Y6.

Land Y6 i 1988 - 2003
Klageren var i perioden fra 1968 til 1988 ansat i forskellige fødevarevirksomheder i Danmark.

I 1988 blev klageren ansat i G3, og i perioden fra 1988 til 2003 var klageren sammen med sin ægtefælle og yngste søn udstationeret til G4 i Land Y6, der producerer forskellige fødevareprodukter til detailhandlen.

I 1995 begyndte klagerens yngste søn på en dansk skole, og i 1997 flyttede klagerens ægtefælle permanent til Danmark og boede først i klagerens sommerhus beliggende på Adresse Y7 og fra 2000 i den af klageren erhvervede ejendom på Adresse Y1.

Danmark i 2003 - 2009
Klageren fik i 2002 konstateret kræft på en klinik i Land Y8 og blev efterfølgende opereret på By Y9 Sygehus. Herefter gik klageren i hormonbehandling, der medførte, at klageren blev raskmeldt i 2008. I forbindelse med hormonbehandlingen, der fandt sted i Danmark, fratrådte klageren sin stilling i Land Y6 og flyttede i 2003 til Danmark til ægtefællen på ejendommen beliggende på Adresse Y1.

Efter det oplyste søgte klageren i denne periode arbejde hos sine tidligere danske arbejdsgivere men uden held. I perioden fra 2003 til 2007 modtog klageren efterløn.

Fra 2008 gik klageren på folkepension.

I denne periode besøgte klageren efter det oplyste Land Y6 følgende antal dage om året:

2003

62 dage

2004

134 dage

2005

85 dage

2006

8 dage

2007

23 dage

2008

24 dage

Land Y6 fra den 9. februar 2009 til den 31. maj 2010
Klageren blev den 10. februar 2009 ansat i G5 som "development manager" med arbejdssted på G4's fabrik i By Y10 i Land Y6. Samme dato er klageren registeret som udrejst til Land Y6 i CPR-registeret.

Ifølge ansættelseskontrakten var klageren omfattet af en sundhedsforsikring. Klageren var ifølge kontrakten endvidere selv ansvarlig for sine skattemæssige forhold, og kontrakten kunne opsiges af klageren med en måneds varsel.

Efter det oplyste fik klageren endvidere et mundtligt tilbud om ansættelse i en kemikalievirksomhed, der hed G6 i denne periode

Af klagerens danske pas fremgår, at klageren den 13. april 2009 fik status som "residente" i Land Y6. Der er endvidere fremlagt et identitetskort med gyldighed i perioden fra 21. april 2009 til april 2010, et kørekort med tilhørende lægeerklæring og et medlemskort til "G7".

Fra den 1. marts 2009 indgik klageren et lejemål for en periode på et år med mulighed for forlængelse vedrørende en lejlighed i By Y11, Land Y6.

Efter det oplyste var ægtefællen i Land Y6 64 dage i 2009, hvoraf hun var sammen med klageren i 29 dage, mens han selv var i Danmark 27 dage i 2009. I 2010 opholdt klageren sig efter det oplyste i Danmark 1. og 2. januar i forbindelse med afslutningen af juleferien og i en periode i maj i forbindelse med en konfirmation.

Der er fremlagt følgende opgørelse over klagerens ægtefælles ophold i Land Y6:

År

Periode

Antal dage

Heraf hos klageren.

Bemærkninger

2009

26/1-9/2

15

15

Inden tiltrædelsen hos G4

21/4 - 3/5

13

5

Fælles vennepar i By Y12. Anledning 70 års fødselsdag. Var hos mig i weekenderne.

2/11 - 22/11

21

20

Besøg af mine ældste børn B og C

2010

30/1 - 13/2

15

4

Min yngste søn D på Y5 med hustru, baby og Min hustru. Jeg var med dem i forbindelse med ud og hjemrejse.

I alt

64

29

Den 9. marts 2010 skrev klageren til G8 (forsikringsselskab) vedrørende forlængelsen af sin sundhedsforsikring:

"Da jeg planlægger at fratræde mit job i Ø3 I løbet af april måned, men ikke har til hensigt umiddelbart at flytte til Danmark igen, vil jeg gerne høre om mulighederne for på egen regning at fortsætte forsikringen til udgangen af 2010.
Som jeg har anført i spørgeskemaet, blev jeg i 2002 opereret for prostata kræft. De første 5 år blev mit PSA tal checket to gange om året, siden årligt. Det har siden operationen været under 0,1, dog med en undtagelse, sidste år, hvor det blev påvist til 0,2 på et laboratorium i Land Y6. Jeg tog øjeblikkelig hjem og fik foretaget to analyser på By Y9. Begge under 0,1. Jeg tillader mig at vedlægge mailen med resultatet.
Resultatet fra Land Y6 var således en fejlanalyse.
I øvrigt betragter jeg mig selv som en meget sund person. Dyrker meget motion og spiser fornuftigt."

Den 26. marts 2010 besvarede forsikringsselskabet klageren forespørgsel med et tilbud om en individuel forsikring med en forsikringspræmie, der var 20 % højere end standardpræmien henset til klagerens sygdomsforløb.

For indkomståret 2009 blev klageren beskattet af en samlet lønindkomst på 442.831 valuta x (valutaen i Land Y6) i Land Y6 og betalte heraf 86.863,75 valuta x i skat.

Danmark fra den 31. maj 2010
I løbet af april 2010 opsagde klageren sin stilling i G5, og den 31. maj 2010 flyttede klageren tilbage til Danmark, hvor han ifølge CPR-registeret igen blev tilmeldt ejendommen beliggende på Adresse Y1, hvor hans ægtefælle havde været tilmeldt siden den 15. maj 2000.

Efter det oplyste var årsagen til klagerens opsigelse af stillingen uoverensstemmelse med en del af ledelsen og træthed, herunder udtørring af øjnene.

I perioden fra den 21. juni til den 3. juli 2010 opholdt klageren sig i Land Y6 for at færdiggøre sit arbejde.

Indkomståret 2010
Ved afgørelse af 26. januar 2012 nægtede SKAT at imødekomme klagerens anmodning om genoptagelse af indkomståret 2010 med henvisning til SKATs afgørelse af 19. oktober 2011, hvorved klagerens fulde skattepligt til Danmark var blevet anset for bevaret i både indkomståret 2009 og 2010.

Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har truffet følgende to enslydende afgørelser vedrørende klagerens skattepligt til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010:

"Pligt til at svare indkomstskat til Danmark påhviler personer, der har bopæl i Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1.

I praksis vil statuering af bopæl være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet.

Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

Klagers repræsentant har henvist til dommene U 1982.708 Ø og TfS 1986, 299 Ø, hvor den ubegrænsede skattepligt blev anset for opgivet selv om skatteyderen bevarede en bolig i Danmark.

Skatteankenævnet har noteret sig disse domme, men der findes dog flere domme, der når til et modsat resultat, jf. f.eks. TfS 2006, 175 V (SKM2006.50.V), SKM2007.710.BR og Landsskatterettens kendelse af 31/08 2007 (TfS 2008, 1197).

Nævnet bemærker i den forbindelse, at i sagen U 1982.708 Ø rejste skatteyderen tilbage, angiveligt for at redde ægteskabet, og i sagen TfS 1986, 299 Ø skyldtes bevarelsen af en bolig i Danmark særlige forhold af midlertidig art, og de yderligere foreliggende tilknytningspunkter til Danmark var af underordnet betydning.

Nævner mener ikke at disse afgørelser kan sammenlignes med forholdene i klagers sag, idet klagers ophold i Danmark i perioden 2003 til 2009 ikke kan karakteriseres som midlertidigt.

Endvidere har klagers repræsentant henvist til Landsskatterettens kendelse fra 9. februar 2010 i sag nr. 08-01705, hvor manden, der var af spansk oprindelse, ønskede at bosætte sig i Spanien, mens hans danske hustru ønskede at blive boende i lejligheden i Danmark. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering af sagens samlede forhold, at den fulde skattepligt til Danmark var ophørt på fraflytningstidspunktet - uanset bopælsmuligheden hos hustruen i lejligheden i Danmark.

Nævnet mener heller ikke, at denne afgørelse kan sammenlignes med klagers, idet skatteyderen i forbindelse med sin udrejse overdragede sin andel af den fælles bolig til ægtefællen, som blev tilbage i Danmark. Skatteyderen havde bevaret sit spanske statsborgerskab, og skatteyderen ønskede at vende tilbage til sit fædreland grundet sprog, mentalitet og klima.

Skatteankenævnet mener, at klager råder over en helårsbolig i Danmark, idet klager råder over ejendommen på Adresse Y1, som han ejer 100 %. Klager har boet i ejendommen fra 2003 frem til februar 2009, hvor han flytter tilbage til Land Y6, og klager flytter igen ind i ejendommen ved sin tilbagevenden til Danmark i maj 2010. Klagers hustru har boet i ejendommen siden 15. maj 2000 og bor der stadig.

Rådighed over bolig i Danmark udgør imidlertid ikke en tilstrækkelig betingelse for, at bopæl i Danmark foreligger, idet dette afhænger af, i hvilket omfang klagers øvrige tilknytning til Danmark er brudt, da han flytter til Land Y6, herunder om klager havde til hensigt at opgive sin bopæl i Danmark.

Følgende forhold skal indgå i vurderingen.

  • Familie i Danmark
  • Erhvervsmæssige aktiviteter og økonomiske interesser i øvrigt
  • Ophold i Danmark
  • Tilknytning til anden stat
  • Klagers bevæggrunde for fraflytning
  • Medlemskab af foreninger, oprettelse af bankkonto, læge, avisabonnement etc.
  • Ejerskab af bil m.m.

Praksis viser en tendens til, at lade de familiemæssige og arbejdsmæssige relationer samt oplysninger om opholdsmønster have udslagsgivende betydning, mens en mere sekundær tilknytning i form af dansk bil, bankforbindelse osv. ikke tillægges selvstændig virkning og derfor alene kan siges at underbygge udfaldet af den samlede vurdering.

På baggrund af en samlet konkret vurdering finder skatteankenævnet ikke, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 10. februar 2009, da han fraflyttede Danmark.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager under de ovenfor beskrevne omstændigheder har godtgjort, at han har opgivet sin bopæl i Danmark. Han har således fortsat haft bopæl her i landet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i kildeskatteloven.

Nævnet har især lagt vægt på,

  • at klager har hele sin familie her i Danmark,
  • at klagers arbejdsperiode i Land Y6 må forventes at blive af kortere varighed, idet klager er 66 år på udrejsetidspunktet, og klager må også have været bekendt med, at hans stilling som udviklingschef på et lavere niveau end hans tidligere ansættelse kunne medføre nogle gener, som han ikke tidligere havde,
  • at klagers bolig i Land Y6 er en lejet bolig, hvorimod han i Danmark ejer et helårshus og ejer 50 % af et sommerhus, som han sammen med sin ægtefælle købte den 15. marts 2009 ´- altså kort efter at han den 10. februar 2009 rejste til Land Y6.

Nævnet har endvidere henset til

  • at det må have stået klart for klager, at han efter arbejdsperiodens ophør ville få behov for en sygeforsikring, og at en sådan forsikring ville være temmelig kostbar,
  • at klager - trods udsagn om, at klager og klagers ægtefælle har levet adskilt - har opholdt sig i Danmark i 13 dage i sommerferien og 12 dage i juleferien,
  • at klager har en bil og en trailer indregistreret i Danmark,
  • at klager har været medlem af G9 i Danmark og har betalt kontingent fra 2007 - 2010.

Skatteankenævnet er ikke i tvivl om, at klager både har venner og andre kontakter i Land Y6, og at han i årene 2003 - 2008 har opholdt sig en del i Land Y6, men nævnet mener ikke, at dette knytter klager så meget til Land Y6, at opholdet i Land Y6 afgørende har brudt hans tilknytning til Danmark og beviser, at han havde til hensigt at opgive sin bopæl i Danmark.

Det forhold, at klager har ejet en timesharelejlighed på Y5 med mulighed for 1 uges anvendelse om året i 30 år, kan efter nævnets mening ikke begrunde, at klager har opgivet sin bopæl i Danmark.

Klagers medlemskab af G7 anser nævnet for en naturlig del af den daglige tilværelse i et relativt fremmed land.

Skatteankenævnet bemærker, at det forhold, at By Y13 kommune i 2010 Byder klager velkommen som ny tilflyttet til kommunen, ikke har indflydelse på, om SKAT har anset klager skattemæssigt for at have opgivet sin bopæl i Danmark i 2009.

Det er klager, der har bevisbyrden for, at bopælen er opgivet, og skatteankenævnet mener ikke, at klager har løftet denne bevisbyrde.

Skatteankenævnet bemærker, at bopæl i Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ikke udelukker, at klager samtidig anses for fuld skattepligtig i Land Y6 i medfør af dette lands interne regler.

På baggrund af en samlet konkret vurdering finder skatteankenævnet ikke, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 10. februar 2009, da han fraflyttede Danmark, og skatteankenævnet fastholder SKATs statuering af fuld skattepligt jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1."

Klagerens opfattelse
Klageren har principalt nedlagt påstand om, at han ikke er skattepligtig til Danmark i perioden fra den 9. februar 2009 til 4. juli 2010. Subsidiært at han ikke er skattepligtig til Danmark i perioden fra den 9. februar 2009 til 1. juni 2010.

Om hensigten i forbindelse med fraflytningen fra Danmark i 2009 har klageren blandt andet anført følgende:

"Det var A hensigt igen at bosætte sig fast i det land, hvor han i så mange år havde befundet sig godt og hvor han har et stort netværk. Der var derfor af den grund heller ikke tale om en tidsbegrænset ansættelse, jf. bilag 3, men en fortløbende aftale. Det var i første omgang A's hensigt, at, at, han ville arbejde til han blev 75 år og såfremt lysten og helbredet og lysten var intakt at fortsætte yderligere en årrække derefter. Det skal anføres, at et sådant arbejdsmønster efter det tidspunkt, hvor arbejdslivet i Danmark i almindelighed ophører, er det mest almindelige i Land Y6, hvor der ikke er offentlige understøttelse af borgerne - der er ingen folkepension el. lign., hvorfor det er almindeligt, at man arbejder til det tidspunkt, hvor man dør."

Om samlivet med ægtefællen har klageren blandt andet anført følgende:

"Som nævnt i flere af brevene har A og hans ægtefælle igennem mange år og i adskillige perioder levet hvert sit liv adskilt fra hinanden. Dette skyldes, at A altid har sat sit arbejde og de relationer, han opbyggede i den forbindelse højere end familielivet. A's har da også opbygget en stor vennekreds i Land Y6, som er en af grundene til, at han føler sig mere hjemme der end i Danmark."

Om opsigelsen af stillingen i Land Y6 har klageren blandt andet anført følgende:

"A opsagde 2010 sin stilling i G4/G3 som følge af, at træthed, udtørring af øjne mv., jf. bilag 6 side 2n. Det var A's plan at forblive boende i det land i årevis havde befundet sig så godt, og hvor han følte sig hjemme efter fratræden fra jobbet hos G4. Som følge heraf skrev han til sundhedsforsikringen G8 den 9. marts 2010 vedrørende mulighederne for at tegne en privat sundhedsforsikring, jf. bilag 11. Som det fremgår af svaret i bilag 12, ville der blive tale om en præmie, der lå 20 pct. over standardpræmien. A har opgjort, at præmien under disse betingelser ville have udgjort ca. 100.000 kr. årligt hvilket hans økonomi ikke ville have kunnet bære. Det var således ydre omstændigheder der tvang A til at fraflytte Land Y6 i strid med hans hensigt om at blive boende i landet."

Om de danske ejendomme har han blandt andet anført følgende:

"Skatteankenævnet har i afgørelse tillagt det betydning, at A og hans hustru ejede fast ejendom i Danmark. Det skal hertil bemærkes, at for så vidt angår huset på Adresse Y1 havde det igennem en årrække været både klageren og hans hustrus ønske at sælge huset, således at hustruen kunne flytte i en mindre lejlighed. Hustruen var bl.a. ked af at bo i huset pga. tidligere indbrud. Henset til udviklingen på boligmarkedet viste dette sig ikke at kunne lade sig gøre uden at huset blev solgt til en værdi væsentligt under de lån, der var optaget huset. Uanset parrets ønske om at sælge var de derfor tvunget til at beholde huset.

Om ferielejligheden i By Y14 bemærkes, at købet heraf var en fejl, som A har forsøgt at få annulleret, jf. bilag 16. Efterfølgende har det vist sig vanskeligt at få solgt til en fornuftig pris.

For så vidt angår den nævnte lejlighed på Adresse Y2 bemærkes, at A og hans hustru købte denne lejlighed i 2000 som et forældrekøb. Lejligheden har derfor ikke været til rådighed til benyttelse af A."

Til støtte for de nedlagte påstande har klageren anført følgende i klagen:

"Til støtte for at A's skattepligt til Danmark ophørte ved udrejsen februar 2009 gøres gældende, at A ved fraflytningen havde til hensigt at bosætte sig i Land Y6, hvilket han faktisk også gjorde, hvorved hans fulde skattepligt til Danmark ophørte, jf. kildeskattelovens § 1.

Det forhold, at A's ægtefælle blev boende i Danmark kan den situation, hvor ægtefællerne er bosat i hvert sit land, ikke føre til, at A må anses som havende bopæl her i landet, jf. bl.a. LSRM 1954, 90 LSR, LSRM 1955, 2 LSR, LSRM 1962, 94 LSR, TfS 1991, 132 LSR, U 1982.708 Ø og TfS 1986, 299 Ø.

Tværtimod er en fastholdelse af A's fulde skattepligt til Danmark alene på baggrund af det formelt opretholdte ægteskab i strid kildeskattelovens § 1 og tilhørende praksis - der fordrer en samlet vurdering ud fra den konkrete sags konkrete forhold, herunder navnlig skatteyderens subjektive hensigt på fraflytningstidspunktet, for at vurdere om en person, der er fraflyttet landet, skattemæssig har bopæl her i landet efter kildeskattelovens § 1, nr. 1. Jeg skal her fremhæve tre domme og en nylig Landsskatterets kendelse, der er relevante for klagerens sag.

Vestre Landsrets dom i SKM2009.482.VLR. Her købte en dansk landmand en farm i USA. Han havde solgt sin bil i Danmark, havde afmeldt sin telefon og fået amerikansk visum og social security number i USA. Men han havde inden fraflytningen lavet en lejeaftale med broderen om, at han lejede en del af stuehuset. Det fremgår af dommens præmisser, at det forhold, at han havde lejet værelserne og derfor ubestridt havde en bopælsmulighed i DK, ikke førte til at den fulde skattepligt blev fastholdt - derimod foretog Østre Landsret en samlet bedømmelse af alle skatteyderens forhold og det fandtes at skattepligten var ophørt ved fraflytning til USA - uanset bopælsmuligheden.

Byretten fremhævede i sine præmisser eksplicit skatteyderens hensigt om at fraflytte til USA.

Den næste dom - Per Lorens Brønner-dommen - er en klassiker vedrørende ophør af skattepligt, jf. TfS 1986, 299 Ø. Her var tale om at Per Lorens Brønners rejste til Schweiz for at arbejde. Konen og børnene blev boende hjemme i parrets villa. Per Lorens Brønner rejste ofte hjem på besøg og varetog samtidig bl.a. bestyrelsesarbejde i DK.

Landsretten fandt at han var fraflyttet DK skattemæssigt, på det tidspunkt, hvor han rejste til

Schweiz for at bosættes sig første gang. Dvs. at det forhold, at der var en objektiv bopælsmulighed i DK og de hyppige besøg ikke førte til at skattepligten til DK blev fastholdt.

Så er der Østre Landsrets dom i U1982.708Ø. En salgsdirektør og hans familie rejste til Brasilien hvor manden skulle arbejde i en 3-årig periode. Huset i Danmark blev benyttet, når de var hjemme på ferier. Landsskatteretten fandt, at salgsdirektøren havde haft til hensigt at bosætte sig varigt i Brasilien. Skatteministeriet indbragte sagen for Østre Landsret. Skatteministeriet var af den opfattelse at den fulde skattepligt til Danmark aldrig var ophørt - navnlig under henvisning til at huset i Danmark var til rådighed. Østre Landsret foretog en samlet vurdering af sagens omstændigheder - herunder at der havde været bolig til rådighed i Danmark hele perioden - og fandt ligesom Landsskatteretten, at salgsdirektøren ved udrejsen havde haft til hensigt at bosætte sig i udlandet og dermed var den fulde skattepligt ophørt.

Endelig skal nævnes Landsskatterettens kendelse fra 9. februar 2010 sag nr. 08-01705, hvor manden, der var af spansk oprindelse, ønskede at bosætte sig i Spanien, mens hans danske hustru ønskede at blive boende i lejligheden Danmark. SKAT og skatteankenævnet fandt at den fulde skattepligt som følge af den objektive bopælsmulighed hos hustruen i Danmark ikke var ophørt. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering af sagens samlede forhold, at den fulde skattepligt til Danmark var ophørt på fraflytningstidspunktet - uanset bopælsmuligheden hos hustruen i lejligheden i Danmark.

At der skal foretages en konkret vurdering af de samlede forhold og at skatteyderens subjektive hensigt spiller en betydelig rolle i vurderingen af om skattepligten skal opretholdes, hvor der foreligger en bopælsmulighed i Danmark, fremgår således af retspraksis.

Det skal i denne vurdering med afgørende betydning indgå, at A igennem en årrække havde levet sit liv i Land Y6 adskilt fra ægtefælle og børn, der i mellemtiden var blevet voksne. Det var det liv på egen hånd i Land Y6, som A ønskede at genetablere ved sin fraflytning fra Danmark til Land Y6 primo 2009. Realiteten var, at ægtefællen og han fra dette tidspunkt levede hvert deres liv i hver deres del af verden, hvilket i realiteten må sidestilles med samlivsophævelse. Henset til, at dette havde været realiteten gennem en årrække er ikke tale om, at der alene er tale om en midlertidig samlivsadskillelse som følge af parternes erhverv.

At A havde til hensigt varigt at fraflytte Danmark, underbygges også, at A afmelding i det danske folkeregister og sundhedsvæsen fra fraflytningstidspunktet primo 2009. A var fra fraflytningstidspunktet ikke længere omfattet af den danske sundhedssikring, til trods for, at han havde været igennem et kræft forløb, hvor han var blevet raskmeldt - dette viser med betydelig styrke hensigten om varigt at fraflytte Danmark.

Dette ønske underbygges videre af, at den ansættelsesaftale, der blev indgået med G4 ikke var tidsbegrænset, ligesom den lejlighed, der blev A heller ikke var tidsbegrænset.

Der var derfor ingen hindringer for, at A kunne have opretholdt sin - fra ægtefællen - seperate livsførelse i Land Y6, bortset fra at fysikken endte med at spille ham et puds, og det i løbet af 2010 viste sig, at han ikke havde kræfter til at opretholde ansættelsesforholdet. Da A på det tidspunkt erkendte, at ansættelsesforholdet ikke kunne opretholdes, forsøgte han at tegne et privat sundhedsforsikring - hvilket viste sig for dyrt i forhold til hans økonomi.

At den private sundhedsforsikring viste sig for dyr for A's økonomi, har ankenævnet tillagt betydning til støtte for, at A ikke havde hensigt om at forblive boende i landet. Faktisk viser dette forhold det modsatte, at A netop havde til hensigt at forblive boende i Land Y6, og at han havde regnet med, at han kunne have bestridt sin ansættelse hos G4 til han blev i hvert fald 75 år. Havde A forventet, at der alene ville blive tale om et ansættelsesforhold på ca. 1 ½ år hos G4 i Land Y6, så havde han indrettet sig anderledes og forsøgt at få en fremtidssikring af sundhedsforsikring efter en evt. fratræden, som led i ansættelsesvilkårene ved ansættelsen hos G4 - dette moment understøtter. A's hensigt om varig forbliven landet fra 2009 og mange år fremefter.

Hertil kommer, at A som redegjort for havde hele sit sociale netværk i Y6, som var blevet opbygget igennem en årrække.

Videre har A haft de mest omfattende foranstaltninger til sit underhold udenfor Danmark i 2009 og 2010, men sin lønindkomst fra G4 Land Y6 og opsparing i Land Y15.

Det forhold, at der har været en indregistreret en bil i Danmark - og ikke nogen trailer, samt et sommerhus og en udlejet lejlighed er bi momenter, der ikke i sig selv skal tillægges nogen betydning i vurderingen af skattepligtsspørgsmålet, jf. Jur. Vejl. C.F.1.2.1.

Samlet set gøres det derfor gældende, at A's skattepligt til Danmark ophørte på afrejsetidspunktet til Land Y6 primo 2009 - først og fremmest da det var hans hensigt at som tidligere at forblive boende i Land Y6."

Landsskatterettens afgørelse
I henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler pligten til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med denne lov blandt andre personer, der har bopæl her i landet.

Ifølge Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR, påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at den hidtidige bopæl i Danmark er opgivet i forbindelse med fraflytning til udlandet.

Klageren, der siden 2008 havde været folkepensionist i Danmark, fraflyttede i februar 2009 ejendommen på Adresse Y1 i Danmark, hvor han siden 2003 havde boet sammen med sin ægtefælle, i forbindelse med sin ansættelse på G4's fabrik i By Y10 i Land Y6. I perioden fra 10. februar 2009 til maj 2010, hvor klageren var ansat på fabrikken i Land Y6, var klageren i Danmark hos sin ægtefælle på sommer- og juleferie, ligesom ægtefællen besøgte ham i Land Y6, og da klageren vendte tilbage til Danmark den 31. maj 2010, flyttede han tilbage til ejendommen på Adresse Y1.

På denne baggrund må det lægges til grund, at boligen på ejendommen på Adresse Y1 stod til rådighed for klageren i perioden fra 10. februar 2009 til den 31. maj 2010.

Efter det oplyste var det klagerens hensigt, at han ville have arbejdet, indtil han blev 75 år, men han måtte imidlertid opsige sin stilling på grund af træthed, herunder udtørring af øjnene, samt uoverensstemmelse med en del af den nye ledelse. Klageren tog efter opsigelsen ikke andet arbejde i Land Y6, men flyttede tilbage til Danmark, da en privattegnet sundhedsforsikring viste sig at være for dyr.

Det er ikke dokumenteret, at klageren ved sin fraflytning fra Danmark forsøgte at afvikle sine danske aktiver herunder bil og ejendomme, og i Land Y6 havde klageren alene rådighed over en lejet lejlighed og en timeshareandel.

Klagerens ophold i Land Y6 må således primært anses for begrundet i ansættelsen hos G4, og det kan ikke imod det oplyste om opretholdelsen af boligen i Danmark hos ægtefællen på Adresse Y1, klagerens øvrige besiddelser i Danmark samt det forhold, at klageren ikke tog andet arbejde efter opsigelsen, lægges til grund, at klageren reelt havde til hensigt at bosætte sig permanent i Land Y6 ved fraflytningen den 10. februar 2009.

Herefter må klageren anses for at have bevaret sin fulde skattepligt til Danmark i perioden fra den 10. februar 2009 til den 31. maj 2010, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

For så vidt angår indkomståret 2009 stadfæster Landsskatteretten herefter skatteankenævnets afgørelse.

For så vidt angår indkomståret 2010 ændrer Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse således, at SKATs afslag på genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 stadfæstes, idet der ikke foreligger oplysninger for indkomståret 2010, der kan begrunde et ændret resultat, jf. skatteforvaltningslovens § 26.