Negativt privatforbrug - manglende dokumentation - ændring af hjemmelsgrundlag

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato28 Sep 2016
Dato for udgivelse05 Jan 2017 08:20
SKM-nummerSKM2017.5.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 41B-390/2015
Dokument typeDom
EmneordBankboks, kasinogevinst, pengegaver, sagsbehandlerfejl, leveomkostninger, fristoverskridelse,
Resumé

Sagsøgeren, der havde haft et betydeligt negativt privatforbrug i 2007, angav at have finansieret sit privatforbrug via midler fra en bankboks, kasinogevinster og pengegaver fra sine bedsteforældre.

Retten fandt det efter en konkret bevisbedømmelse ikke godtgjort, at sagsøgeren havde finansieret sit privatforbrug som oplyst. Da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at forhøjelsen havde været åbenbart urimelig eller havde hvilet på et klart forkert grundlag, fandt retten, at forhøjelsen var berettiget.

Retten fandt endvidere, at skatteankenævnet ikke havde været afskåret fra at ændre hjemmelsgrundlaget i forhold til SKATs afgørelse, da sagsøgeren ikke havde haft en berettiget forventning om, at ansættelsen skulle ske efter skatteforvaltningslovens § 27.

Retten fandt heller ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at der var begået sådanne sagsbehandlingsfejl, der efter en konkret væsentlighedsbedømmelse kunne medføre ugyldighed eller hjemvisning af sagen.

Skatteministeriet blev på den baggrund derfor frifundet.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 19, stk. 4

Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5

Skattekontrollovens § 3 B

Skattekontrollovens § 3, stk. 4

Skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2016-2, A.B.5.3.3

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2016-2, A.A.4.

 

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2016-2, A.A.7.

 

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2016-2, A.A.8.2.1.5.

 

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2016-2, A.A.10.2.3

Redaktionelle noter

Se Østre Landsrets dom, SKM2017.534.ØLR, af den 25/8-2017 


Parter

A

(Advokat Tim Leckl)


mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten, advokatfuldmægtig Jeppe Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Karsten Henriksen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagte den 23. januar 2015, har sagsøger, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte Skatteministeriet skal tilpligtes at anerkende, principalt at der ikke skal ske forhøjelse af hans skattepligtige indkomst med 732.772 kr. i indkomståret 2007 som fundet af Skatteankenævnet, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagen angår prøvelse af Skatteankenævnets afgørelse af 27. oktober 2014, der er sålydende:

"..

Klage over: SKATs afgørelse af 17-02-2012

...

Klagepunkt 2007

SKATs afgørelse

Din opfattelse

Skatteankenævnets afgørelse

Ansættelsen gyldig

Ja

Nej

Ja

Skønsmæssig ansættelse

1.060.772 kr.

0 kr.

732.772 kr.

Skatteankenævnet giver delvist medhold.

Faktiske oplysninger

SKAT har foretaget ændringen ved afgørelse dateret den 17. februar 2012.

Der har været foretaget høring i form af et forslag dateret den 18. november 2011.

Du var i 2007 hovedaktionær i G1, G2, G3 og G4.

I 2007 var du gift med IS.

Du er i 2007 registreret som ejer af disse biler:

Reg.nr

Mærke, anvendelse m.v.

1.gang registreret

Tilgang

Afgang

...Q

VOLKSWAGEN PASSAT

Personbil, privat personkørsel

28/12-2000

12/4-2007

21/7-2008

...Q1

CITROËN C 5

Personbil, privat personkørsel

20/12-2001

7/4-2006

19/3-2007

...Q2

PORSCHE BOXSTER

Personbil, privat personkørsel

3/11-2000

4/8-2006

15/1-2008

...Q3

CITROËN C 5

Personbil, privat personkørsel

20/12-2001

21/3-2007

18/6-2007

...Q4

AUDI A 8

Personbil, privat personkørsel

30/12-2002

14/12-2007

25/11-2010

Du er registreret som bruger af denne bil:

Reg.nr

Mærke, anvendelse m.v.

1.gang registreret

Tilgang

Afgang

...Q5

VOLKSWAGEN TOUAREG VAN

Varebil, gods privat/erhverv

14/1-2004

12/7-2007

19/5-2010

G2 er i 2007 og 2008 registreret som ejer af følgende biler:

VW Touareg

12/7 2007 - 31/12 2008

VW Touareg

12/11 2008 - 31/12 2008

BMW X5 3.0

Hele 2008

Audi A4 Limousine

Hele 2008

Din revisor har ved brev den 23. maj 2011 til SKAT oplyst, at du til ham har oplyst følgende om brugen m.m.:

  • Porsche Boxster (...Q2) Du har købt bilen privat og købsaftale foreligger ikke. Du har afholdt udgifterne til bilen privat og bilen er kun anvendt privat.
  • Audi A8 ((...Q4) Du har afholdt udgifter privat og bilen er kun anvendt privat.
  • Citroen C5 (...Q3) Salgsaftalen er bortkommet og din far har afholdt udgifterne som bruger af bilen til privat anvendelse.
  • VW Passat (...Q) Salgsaftalen er bortkommet og din far har afholdt udgifterne som bruger af bilen til privat anvendelse. Du har også oplyst, at VW Touareg med reg.nr. ...Q5, som du står registreret som bruger af, kun er anvendt erhvervsmæssigt.

Du har også oplyst, at VW Touareg med reg.nr. ...Q5, som det står registreret som bruger af, kun er anvendt erhvervsmæssigt.

SKATs afgørelse

Den 18. november 2011 har SKAT foreslået en skønsmæssig forhøjelse på grundlag af beregning af privatforbruget. Der er sendt afgørelse dateret den 17. februar 2012.

I perioden mellem forslaget og afgørelsen oplyser SKAT, at der har været holdt møde den 23. januar 2012 og der har under sagens forløb gentagne gange været givet yderligere frist for indsendelse af materiale.

I afgørelsen henviser SKAT til, at der fortsat mangler dokumentationer vedrørende privatforbruget.

SKAT har opgjort privatforbruget således:

Husstandens privatforbrug jf. indsendt kapitalforklaring

169.228 kr.

Ikke godkendt andel svarende til anvendte midler fra As bankboks

-680.000 kr.

Ikke godkendt andel svarende til anvendte midler fra ISs Bankboks

-150.000 kr.

Skønnet øvrige udgifter til mad, tøj, rejser, hobby m.v.

-400.000 kr.

Husstandens privatforbrug kan herefter beregnes til

-1.060.772 kr.

Ved skønnet størrelse har SKAT henset til:

  • Der er beregnet negativt privatforbrug.
  • Du kontrollerer en række selskaber (inden for restaurationsbranchen).
  • Af bankkontoudtog fremgår, at der i årets løb løbende er overført pengebeløb mellem dine private bankkonti og selskabernes bankkonti.
  • Der indsættes beløb på din private bankkonto via en "døgnboksindbetaling" (typisk til brug for virksomheders indsættelse af daglig omsætning i banken).
  • Revisor tager forbehold for regnskaberne i årsrapporterne. Selskabernes regnskabsmateriale foreligger ikke.
  • De oplyste gavebeløb er udokumenterede. Spillegevinster er udokumenterede.

SKAT anfører i afgørelsen, at der ikke ses at være udsigt til, at manglende dokumentation vil blive tilvejebragt inden for en rimelig tid.

Det fremgår af den indsendte kapitalforklaring, at du har tilgodehavender i dine selskaber, idet du ifølge mellemregningskonti i 2007 har indskudt i alt 1.430.405 kr. SKAT har bedt om bankkontoudtog for dig og din daværende ægtefælle, samt redegørelse og dokumentation for tilgodehavender primo 2007 hos selskaberne.

Ifølge SKAT oplyste I på mødet den 23. januar 2012, at det tidligere fremsendte materiale er den dokumentation, der har været mulig at skaffe. Dokumentationen vedrørende gaver kan ikke blive bedre, da der ikke kan skaffes dokumentation for pengeoverførsler mv., da pengene er udbetalt kontant ved rejser. Med hensyn til kasinobesøg kan det ikke lade sig gøre at få kvitteringer. Du oplyste endvidere, at bankboksbeholdningerne og de løbende indsætninger og hævninger heri ikke kan dokumenteres yderligere. Det blev dog aftalt, at din advokat, LT, ville fremsende yderligere dokumentation sammen med et svar på SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen inden 10 dage.

Din advokat oplyser ved e-mail af 7. februar 2012 til SKAT, at der fortsat kun foreligger den tidligere indsendte kapitalforklaring, en oversigt over kasinobesøg kan ikke udarbejdes og der foreligger endnu ikke yderligere dokumentation vedrørende gave fra bedsteforældre. I har nu taget kontakt til en ny revisor med henblik på en "omfattende gennemgang dine forhold" og anmoder i denne forbindelse om en yderligere frist på 4 uger og henviser fremtidig kontakt til den nye revisor, da denne vil forestå den videre sagsbehandling i sagen.

SKAT mener således, at der ikke modtaget nye oplysninger til sagen og ej heller en begrundet indsigelse mod deres forslag til ændring af skatteansættelsen.

På baggrund af ovenstående forhold samt idet SKAT tidligere under sagens forløb gentagne gange har givet yderligere frist til indsendelse af materiale, er det deres opfattelse, at der fortsat ikke er udsigt til, at manglende dokumentation vil blive tilvejebragt indenfor en rimelig tid. SKAT har derfor afgjort sagen på det foreliggende grundlag i overensstemmelse med tidligere fremsendte forslag til ændring af skatteansættelsen af 18. november 2011.

SKAT har bedt dig om materiale vedrørende dine mellemregningsforhold med selskaberne i form af bankkontoudtog for dig og din daværende ægtefælle, samt redegørelse og dokumentation for tilgodehavender primo 2007 hos selskaberne.

Hos selskaberne har SKAT indkaldt dokumentation for dine mellemregningsforhold med selskaberne i form af samtlige kontospecifikationer siden selskabernes stiftelse vedrørende mellemregning med dig, samt øvrige kontospecifikationer vedrørende kalenderåret 2007, saldobalancer, kassekladder, afslutningsark/efterposteringer og kopi af samtlige bankudskrifter.

SKATs bemærkninger til foreliggende materiale

Bankkontoudtog for dig og din ægtefælle foreligger for 2007. Af din privatkonto i F1-bank fremgår det, at der løbende overføres pengebeløb imellem din private konto og dine selskaber. Herudover bemærkes det, at der fremgår en "døgnboksindbetaling" på din private konto, nr. X1, den 27/6 2007 på 109.000 kr.

Vi har modtaget en skitseret oversigt over dine mellemregninger men ikke selve bogføringen. Revisor har den 1/11 2011 oplyst, at det ikke er muligt at fremsende det manglende materiale vedrørende mellemregningsforhold med dine selskaber.

Som svar på hvordan dine leveomkostninger har været dækket i indkomståret 2007, har din revisor i e-mail af den 23. maj 2011 indsendt en kapitalforklaring med et samlet beregnet kontant privatforbrug på 169.228 kr. Der er heri ikke medregnet diverse udgifter til husholdning, tøj, rejser mv. Af kapitalforklaringen fremgår det, at du og din daværende ægtefælle har haft følgende kontantbeholdninger i bankbokse:

A:

Primo beholdning 2007:

1.290.000 kr.

Forbrugt i 2007:                      

680.000 kr.

Ultimo beholdning 2007:          

610.000 kr.

IS:

Primo beholdning 2007:

350.000 kr.

Forbrugt i 2007:                      

-150.000 kr.

Ultimo beholdning 2007:          

200.000 kr.

SKAT har udbedt sig dokumentation for, hvordan ovenstående beholdninger er tilvejebragt. Du har oplyst, at kontantbeholdninger i bankbokse bl.a. stammer fra kasinogevinster i Danmark og Sverige tilbage i indkomståret 2003, pengegaver fra bedsteforældre igennem en årrække på ca. 1 mio. kr. samt opsparing fra lønnet arbejde.

Du har oplyst, at pengegaver fra bedsteforældre er modtaget kontant under rejser, hvorfor der ikke findes dokumentation for pengeoverførsler. Der foreligger ikke kvitteringer eller anden dokumentation fra kasinoer. Som dokumentation for bankboksindeståendet har du fremsendt bankudskrift og kontrakt vedrørende betalt boksleje for dig og IS (tidligere ægtefælle) samt en erklæring fra PK (bedstefar) på ydede gaver til dig på 100.000 kr. hvert år, siden du fyldte 18 år. Erklæringen er underskrevet af PK samt dig den 12. august 2011. Det fremgår ikke af aftalen, om ydelserne er stoppet.

Revisor har oplyst, at der ikke foreligger dokumentation for pengeoverførsler, da gaverne er modtaget kontant ved dine besøg i Iran samt bedsteforældrenes besøg i Danmark. Du har oplyst, at der ikke foreligger dokumentation for boksleje forinden 1/1 2006.

SKAT finder ikke, at den foreliggende dokumentation er tilstrækkelig, som dokumentation for hævdede spillegevinster og gavebeløb, idet du ikke anses for, at have dokumenteret dine gevinster ved spil på kasinoer, og erklæringen underskrevet af din bedstefar og dig i august 2011 anses ikke for at være tilstrækkelig dokumentation for at du har modtaget pengene. SKAT antager derfor, at pengene stammer andet steds fra.

SKAT mener ikke, at have modtaget tilstrækkelig dokumentation vedrørende dine selskaber til at kunne afstemme dine mellemregningsforhold, herunder kontospecifikationer fra selskabernes stiftelse, dokumentation for indsætninger på selskabers bankkonti mv. Selskabets revisor har taget forbehold i regnskaberne bl.a. vedrørende resultat, tilgodehavender og gæld.

På baggrund af ovenstående, har SKAT ikke godkendt andelen af den af revisor opgjorte kapitalforklaring for husstanden, som svarer til indestående i bankbokse, idet der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for beholdninger samt indsætninger på bankkonti.

SKAT har skønnet husstandens øvrige udgifter på baggrund af, at husstanden består af to voksne og under hensynstagen til, at omfanget af biler og ejerboligforhold vidner om en vis levestandard, herunder løbende udgifter hertil.

I mangel af behørig dokumentation for din og din tidligere ægtefælles indtægts- og formueforhold, har SKAT foretaget skatteansættelsen som et skøn over indkomsten med henvisning til skattekontrollovens § 1, § 5, stk. 3, § 6 og § 6B).

Ved udmåling af skønnets størrelse er der henset til:

  • det negativt beregnede privatforbrug, jf. ovenfor
  • du kontrollerer en række selskaber (inden for restaurationsbranchen)
  • det fremgår af indsendte bankkontoudtog, at der i løbet af året løbende overføres pengebeløb mellem dine private- og selskabernes bankkonti
  • der indsættes beløb på din private bankkonto via en "døgnboksindbetaling" (typisk til brug for virksomheders indsættelse af daglig omsætning i banken)
  • revisor tager forbehold for regnskaberne i årsrapporterne
  • selskabers regnskabsmateriale, som vi har udbedt os, foreligger ikke
  • de oplyste gavebeløb foreligger udokumenterede
  • spillegevinster foreligger udokumenterede

Uden dokumentation for de oplyste gaver og gevinster finder SKAT, at det negative privatforbrug er finansieret ved ikke-selvangivne indtægter.

Skatteansættelsen foretages ekstraordinært, med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Dette begrundes med, at SKAT først ved revisors indsendelse af kapitalforklaring, ved mail af 23. maj 2011 samt din forklaring ved møde i SKAT den 20. juni 2011, får oplysning om og kendskab til, at dit privatforbrug har været dækket af kontantbeholdninger, som stammer fra gaver og gevinster ved spil.

Klagerens opfattelse

Formalia

Du gør gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig, subsidiært skal hjemvises til fornyet behandling af følgende årsager:

  • Fristoverskridelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begrundet med, at du mener, at ansættelsen først er foretaget ved afsendelse af afgørelsen den 21. februar 2012. Dette er dokumenteret ved poststempel på kuverten. Du henviser også til, at anmodning om fristforlængelse ikke er imødekommet.
  • Sagsbehandling vedrørende anmodning om fristforlængelser har været urimelige, uacceptabel og i strid med forvaltningsretlige principper og skatteforvaltningslovens § 19, stk. 4 og § 20, stk. 2.
  • SKATs frister efter møde den 23. januar 2012 på intet tidspunkt har været på mindst 15 dage.

Du finder det bemærkelsesværdigt, at SKAT først gør opmærksom på muligheden for rimelig fristforlængelse og herefter ikke svarer på en anmodning herom, men i stedet, efter udløb af den tidligere fastsatte frist, træffer afgørelse. Du mener således, at SKAT ved manglende tilbagemelding på mail af 14. februar 2012, og din berettigede forventning om fristforlængelse, har afskåret dig fra, rettidigt, at fremlægge yderligere dokumentation inden SKAT traf afgørelsen.

Som årsag til ugyldighed mener du også, at afgørelsen er sket på et ikke fyldestgørende grundlag på grund af omstændigheder, der ikke ensidigt kan lægges dig til last.

Du er ikke enig i, at der ved møde den 23. januar 2012 i SKAT, ikke er fremkommet nye oplysninger og en begrundet indsigelse mod SKATs forslag.

Materielt indhold

Om mellemregningsforholdene med dine selskaber anfører du, at du ikke bestrider, at bogholderiet i selskaberne i 2007, ikke var organiseret hensigtsmæssigt. Derimod mener du ikke, at revisionspåtegninger fra 2008 kan tages til indtægt for indkomstforholdene i 2007.

Du anfører også, at du i 2007 fortsat var ny i branchen og arbejdede hele døgnet for at få det til at hænge sammen. Derfor kunne du ikke nå, at omsætte og tjene så mange penge, hhv. nå at bruge så mange penge, som forudsat ved SKATs korrigerede kapitalforklaring.

Du oplyser, at din og selskabernes nye revisor, på grund af tidligere års revisionspåtegninger og som forudsætning for udarbejdelse af årsregnskaberne for 2009, krævede en ny gennemgang af regnskabsmaterialet for 2006-2008. Derfor er der foretaget en grundig gennemgang af regnskabsmaterialet for 2006-2008 af en statsautoriseret revisor og afstemninger og korrektioner for 2006-2008 er indarbejdet i årsregnskaberne for 2009.

Som dokumentation for dette har du fremsendt kopi af en faktura fra R1 til G2 på 229.250 kr. Dine selskaber har således anvendt store beløb på at rette op på fejl og uhensigtsmæssigheder i bogholderiet, opstået umiddelbart efter opstart.

Du bemærker også, at SKAT ikke har fundet anledning til genoptagelse af ansættelserne for 2008 og 2009 på trods af tidligere revisorers påtegninger for 2008.

Du gør således gældende, at SKAT er forpligtet til at behandle modtagne oplysninger ensartet og konsekvent, sådan at materiale indsendt for 2007 skal behandles efter samme principper som materiale for 2008 og 2009.

Du mener heller ikke, at det fremsendte materiale, sammenholdt med oplysninger om den statsautoriserede revisors gennemgang af regnskabsbilag for 2006-2008 forud for udfærdigelse af regnskaber for 2009, og de foretagne afstemninger og korrektioner for 2009, kan begrunde forhøjelsen af din indkomst for 2007 under henvisning til tidligere revisorers påtegninger. Du mener således, at der skal ses bort fra tidligere revisorers påtegninger ved sagens bedømmelse.

Vedrørende kontantbeholdningerne, som SKAT ser bort fra i afgørelsen, gør du gældende at der er tale om primobeholdninger således, at SKAT ikke har været berettiget til at foretage genoptagelse for 2007, og at SKAT burde have foretaget genoptagelse for tidligere år eller have gjort gældende, at indtægterne hidrører fra ikke selvangivne indtægter i 2007. Du gør også her gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig.

For så vidt angår kasinobesøg og -gevinster gør du gældende, at kasinoerne i Danmark til dig har oplyst, at oplysninger herom kun givet ved henvendelser fra SKAT. Når SKAT ikke har efterkommet din anmodning om at rekvirere de nødvendige oplysninger hos kasinoer i Danmark, eller forholdt sig til anmodningen, mener du at du er frataget muligheden for at løfte bevisbyrden hhv. muligheden for at sandsynliggøre din forklaring om kontantbeholdningerne. Du mener ikke, at SKATs manglende vilje til at belyse dine forhold kan komme dig til skade.

Vedrørende gaver fra bedsteforældre præciserer du, at erklæringen fra august 2011 er underskrevet hos notaren i Y1-by. Du mener ikke det er relevant om ydelserne er stoppet.

Du har fået nyt pas i oktober 2007 og er ikke i stand til at dokumentere tidligere rejser til Iran eller besøg af dine bedsteforældre.

Samlet gør du gældende, at erklæringen underskrevet hos notaren har været din eneste mulighed for at dokumentere modtagne kontante gaver i tidligere indkomstår, og at erklæringen er troværdig og tilstrækkelig dokumentation.

Du gør gældende, at du ikke havde nogen rimelig mulighed for at forholde dig til den del af den skønsmæssige forhøjelse, der vedrører udgifter til mad, tøj, rejser, hobby m.v. på 400.000 kr., idet du først den 10. februar 2012 ved aktindsigt bliver bekendt med grundlaget i form af et arbejdsnotat og en rapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (herefter benævnt CASA) fra 2002.

Du mener ikke, at det skal komme dig til skade, at SKAT skal træffe afgørelse inden 3 måneder i forlængelse af forslag af 18. november 2011. Du beder om aktindsigt mundtligt ved møde den 23. januar 2012 og skriftligt den 7. februar 2012. Du anfægter også, at det skal belastes dig, at der først kan afholdes møde den 23. januar 2012, idet det primært skyldes forhold hos SKAT.

Du anfører, at der ved telefonisk aftale blev aftalt møde til den 18. januar 2012, men at dette møde på foranledning af din repræsentant, med kort varsel blev rykket til den 23. januar 2012.

Du mener endvidere, at SKATs opgørelse af privatforbruget bygger på et forkert grundlag. Du henviser til, at der også findes en "discountudgave" jf. rapporten fra CASA, hvor udgifterne opgøres til 159.828 kr. på årsbasis mod SKATs 179.124 kr. Rapporten bygger på tal for 2002 og ved en korrektion til 2007-priser med samme procentsats som anført af SKAT, fremkommer et årligt beløb på 178.245,46 kr. mod SKATs 199.765 kr.

Du anfægter endvidere nøjagtigheden i den anvendte rapport for så vidt angår SKATs korrektion med udgangspunkt i forbrugerindekset, og at SKATs tager udgangspunkt i en beregning for et par mellem 30-39 år, mens du og din tidligere ægtefælle i 2007 var hhv. 27/ 28 år og 26/27 år.

Du bemærker også, at SKAT uden begrundelse har oprundet sin beregning fra 367.600 kr. til 400.000 kr., og at der i visse tilfælde er sket dobbeltberegning af udgifter f.eks. til transport og hobby i SKATs beregning. Endvidere medregner SKAT ekstraudgifter til rejser og bryllup med 75.000 kr. uden nærmere undersøgelse.

Du er heller ikke enig i, at SKATs i sin begrundelse henviser til omfanget af biler og ejerboligforhold, idet den bil du havde i 2007 ikke svarede til din øvrige livsstil på daværende tidspunkt, men var en realisation af en drengedrøm, som du har sparet sammen til. Du mener også, at SKAT ikke kan tilsidesætte de kapitalforklaringer og opgørelser af mellemregningsforhold med selskaber, som er indsendt og udfærdiget af din statsautoriserede revisor. Du mener heller ikke, at SKAT er objektiv ved at anføre i sin begrundelse, at "du kontrollerer en række selskaber (inden for restaurationsbranchen)".

Du gør således gældende, at SKAT ikke har været berettiget til, at foretage korrektionen af din kapitalforklaring til 400.000 kr., og at forhøjelsen af privatforbruget skal tilsidesættes.

Du mener ikke, at SKAT kan ændre skatteansættelsen for 2007 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 med den begrundelse, at SKAT først ved revisors indsendelse af kapitalforklaring, ved mail af 23. maj 2011 og din forklaring ved møde den 20. juni 2011, får oplysning om og kendskab til, at dit privatforbrug har været dække af kontantbeholdninger, som stammer fra gaver og gevinster ved spil.

Du henviser til, at det er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, at et negativt privatforbrug har kunnet finansieres ved en kontantbeholdning som forklaret af dig.

Samlet mener du, at det ligger uden for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT i forlængelse af oplysninger om kontantbeholdninger ved en skønsmæssig forhøjelse af husstandens indtægter, inddrager alle mulige og umulige hensyn, herunder foretager en generel forhøjelse af privatforbruget fra 169.228 kr. til 400.000 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Formalia

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår imidlertid af stk. 5 i samme bestemmelse, at fristerne efter stk. 1 og 2 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår de såkaldte kontrollerede transaktioner.

Da mellemregningskonti mellem hovedaktionærer/hovedanpartshavere og deres selskaber anses for at være kontrollerede transaktioner, er fristen for varsling og ændring af din skatteansættelse for 2007 i øvrigt først udløbet henholdsvis den 1. maj 2013 og den 1. august 2013.

SKAT har ændret din skatteansættelse for 2007 ved forslag den 18. november 2011. Dette forslag er efterfulgt af en afgørelse dateret den 17. februar 2012.

Vi mener derfor, at ansættelsesændringen er foretaget rettidig jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27 om ekstraordinær genoptagelse er herefter ikke relevant.

Du mener, at SKATs sagsbehandling vedrørende anmodning om fristforlængelser har været urimelige, uacceptabel og i strid med forvaltningsretlige principper og skatteforvaltningslovens § 19, stk. 4 og § 20, stk. 2, og bemærker også, at SKATs frister efter møde den 23. januar 2012 på intet tidspunkt har været på mindst 15  dage.

Du finder det bemærkelsesværdigt, at SKAT først gør opmærksom på muligheden for rimelig fristforlængelse og herefter ikke svarer på en anmodning herom, men i stedet, efter udløb af den tidligere fastsatte frist, træffer afgørelse. Du mener således, at SKAT ved manglende tilbagemelding på en mail af 14. februar 2012, og din berettigede forventning om fristforlængelse, har afskåret dig fra, rettidigt, at fremlægge yderligere dokumentation inden SKAT traf afgørelsen.

Som årsag til ugyldighed mener du også, at afgørelsen er sket på et ikke fyldestgørende grundlag på grund af omstændigheder, der ikke ensidigt kan lægges dig til last, og du er ikke enig i, at der ved møde den 23. januar 2012 i SKAT, ikke er fremkommet nye oplysninger og en begrundet indsigelse mod SKATs forslag.

I skatteforvaltningslovens § 19, stk. 4 står, at hvis der foretages høring efter stk. 3, kan Told- og skatteforvaltningen meddele sagens parter, at afgørelsen vil blive truffet som anført i sagsfremstillingen, medmindre den pågældende over for Told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har parterne ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

I § 20, stk. 2 står, at den selvangivelsespligtige m.v. ved fremsendelse af et forslag, samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for Told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 4 vedrører de sagstyper, hvor der skal udarbejdes sagsfremstilling. Din sag er ikke omfattet heraf, idet der ikke skal udarbejdes sagsfremstilling, da afgørelsen kan påklages til skatteankenævnet. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 4 er derfor ikke relevant i denne sag.

Fristen på mindst 15 dage i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2 vedrører fristen mellem et forslag og en afgørelse, der således ikke må være på under 15 dage.

Det er oplyst, at efter mødet den 23. januar 2012 i SKAT har SKAT ved e-mail den 6. februar 2012 gjort opmærksom på, at det aftalte materiale ikke var modtaget. Denne og efterfølgende korrespondance vedrører udelukkende yderligere frister for indsendelse af dokumentation m.v.

Din advokats anmodning om yderligere fristudsættelse via e-mail den 14. februar 2012 er ganske rigtigt ikke besvaret særskilt. Til gengæld fremgår det af SKATs afgørelse, at din advokat ved e-mail den 7. februar 2012 har meddelt, at der fortsat kun foreligger den tidligere indsendte kapitalforklaring, at en oversigt over kasinobesøg ikke kan udarbejdes, og at der endnu ikke foreligger yderligere dokumentation vedrørende gaver fra dine bedsteforældre. I denne e-mail anmodes om yderligere frist på 4 uger på grund af kontakt til en ny revisor med henblik på en omfattende gennemgang af dine forhold.

Vi finder, at der med afgørelsen indirekte er taget stilling til anmodning om fristforlængelse, idet vi er enige med SKAT i, at yderligere udsættelse ikke var rimelig under hensyn til sagens forløb, gentagne skift af rådgivere og manglende udsigt til at få yderligere dokumentation.

Nævnet har henset til, at SKAT på møde den 23. januar 2012 sammen med din advokat, aftalte en frist på 10 dage, og at der yderligere blev sendt en e-mail til erindring herom den 6. februar 2012. Ved e-mail den 7. februar 2012, hvor din advokat bad om en udsættelse af fristen på 14 dage, gav SKAT en kortere frist til den 15. februar 2012 under hensyn til ansættelsesfristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Efter nævnets opfattelse, er det i øvrigt også en grundlæggende forudsætning for, at der kan støttes ret på en anmodning om en fristudsættelse, at tilkendegivelsen herom er afgivet af den kompetente myndighed. En anmodning fra dig selv, som myndigheden ikke har reageret på, kan derfor ikke danne grundlag for en beskyttet retsstilling for dig.

Materielt indhold

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967 (UfR 1967.635). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Du gør gældende, at SKAT ikke har været berettiget til at foretage skatteansættelsen for 2007 på baggrund af oplyste kontantbeholdninger, og at SKAT enten burde have genoptaget tidligere år eller præciseret i afgørelsen, at de ikke-selvangivne indtægter, efter SKATs opfattelse, stammer fra indtægter, der ikke er selvangivet i 2007.

Det er nævnets opfattelse, at forhøjelsen netop vedrører ikke selvangivne indtægter i 2007. Vi er enige med SKAT i, at dine påstande om kontantbeholdningerne ikke er dokumenterede, hvorfor det er med rette, at der ses bort fra disse beløb:

  • Vedrørende kasinogevinster har du ikke været i stand til at udarbejde en specificeret opgørelse over indskud og gevinster, datoer og sted, således at SKAT har kunnet efterprøve dine oplysninger.
  • Vedrørende dine oplysninger om gaver fra dine bedsteforældre, er der fremlagt en erklæring fra 12. august 2011, underskrevet af dig og din morfar PK. Erklæringen er underskrevet hos notaren i Y1-by. Uanset om erklæringen er underskrevet ved notaren, har den karakter af en efterfølgende erklæring. Der er ikke andre objektive kendsgerninger, f.eks. i form af bankoverførsler, der kan bekræfte indholdet i erklæringen. I den forbindelse er det kun dokumenteret, at du har betalt leje for en bankboks.

Det er herefter nævnets opfattelse, at der skal ses bort fra dine anbringender om, at du og din tidligere ægtefælle har haft en samlet kontantbeholdning den 1. januar 2007 på 1.640.000 kr. og den 31. december 2007 på 810.000 kr.

Vi henviser til følgende afgørelser:

...

For så vidt angår den beløbsmæssige opgørelse af den skønsmæssige forhøjelse, bemærker nævnet indledningsvist, at der i SKATs afgørelse ikke er nævnt en rapport fra CASA. Dette er noget som fremgår af et internt arbejdsnotat, som er kommet til dit kendskab i forbindelse med aktindsigt. Der er således ikke tale om sagsfakta eller faktuelle oplysninger, men rapportens oplysninger er kun anvendt af SKAT som udgangspunkt for en beregning af skønnets størrelse.

Der er praksis for, at der ved skønsmæssige forhøjelser på grund af lavt privatforbrug, at skønnet beløbsmæssigt skal fastsættes, således at der er en sammenhæng med tidligere års privatforbrug. Privatforbrug for andre år fremgår kun af beregninger for årene 2007-2009, der er tilsendt dig ved sagens start i oktober 2010. Det er nævnets opfattelse, at der er ifølge afgørelsen ikke lagt vægt herpå. Der er således ikke påvist en sammenhæng med tidligere års privatforbrug.

Denne praksis har sammenhæng med forvaltningslovens § 24, hvoraf det fremgår, at det ved en skønsmæssig afgørelse skal fremgå af afgørelsen, hvilke hovedhensyn, der har været lagt vægt på. Dette betyder, at det helt konkret skal fremgå, hvordan skønnet er fremkommet.

Nævnet mener ikke, at SKAT har sandsynliggjort, at skønnet skal afvige fra den indsendte kapitalforklaring i det omfang, som afgørelsen indebærer. Der lægges bl.a. vægt på, at begge opgørelser i et vist omfang indeholder samme poster, selv om beløbene er forskellige.

Nævnet mener, at privatforbruget skønsmæssigt kan opgøres således:

Husstandens privatforbrug jf. indsendt kapitalforklaring

169.228 kr.

Ikke godkendt andel svarende til anvendte midler fra As bankboks

-680.000 kr.

Ikke godkendt andel svarende til anvendte midler fra ISs Bankboks

-150.000 kr.

Ikke godkendt gaver fra forældre 2 x 36.000 kr.

-72.000 kr.

Husstandens privatforbrug kan herefter beregnes til

-732.772 kr.

Nævnet mener herefter, at den skønsmæssige forhøjelse skal udgøre 732.772 kr.

Nævnet lægger vægt på, at de afgivne forklaringer og erklæringer om kontantbeholdninger, herunder gaver og gevinster, ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter eller andet, og at mellemregningsforhold med dine selskaber ikke er dokumenterede, f.eks. ved bogføringsmateriale.

Nævnet giver derfor delvist medhold.

..."

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 25. januar 2016 anført følgende:

"...

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende,

  • at den endelige ansættelse - uanset afgørelsens datering den 17. februar 2012, jf. bilag 1 - ikke kan anses for at være foretaget før afsendelse den 21. februar 2012, jf. bilag 4, sammenholdt med bilag J,

  • at sagsøgte bærer bevisbyrden for, at endelig ansættelse er sket den 17. februar 2012, jf. bilag 10, side 5, første afsnit, og bilag J,

  • at en eventuel elektronisk dannet ny årsopgørelse samme dag herudover er irrelevant ved bedømmelsen af om ansættelsen må antages at være sket inden for 3 måneders fristen efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 2. pkt. eller ej, jf. bilag K,

  • at den endelige ansættelse ikke kan anses for at være foretaget inden for 3 måneder, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 2. pkt., jf. bilag 1, bilag 4 og bilag J

  • at Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 2. pkt., er præceptiv og kan ikke fraviges til skade for sagsøger,

  • at SKAT ansættelse grundet fristoverskridelsen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 2. pkt., ikke er gyldig,

  • at SKAT sagsbehandling omkring sagsøgers anmodning om fristforlængelser har været urimelige, uacceptabel og i strid med forvaltningsretlige principper samt Skatteforvaltningsloven § 19, stk. 4, og Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 2,

  • at SKAT endelige ansættelse grundet for korte høringsfrister, herunder Skatteforvaltningsloven § 19, stk. 4, og Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, ikke er gyldig,

  • at SKATS endelige ansættelse er sket på et ikke fyldestgørende grundlag, forskyldt af omstændigheder, der ikke ensidigt kan lægges sagsøger til last, og derfor ikke er gyldigt,

  • at der ved møde den 23. januar 2012 med SKATs medarbejdere NJ og KR, er fremkommet nye oplysninger og der er kommet en begrundet indsigelse mod SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen,

  • at sagsøger ikke har og forsat ikke bestrider, at bogholderiet i 2007, i de af ham ejede selskaber, ikke var organiseret hensigtsmæssigt, men at SKAT ikke kan drage konklusioner af revisionspåtegningerne som sket og forhøje klagers indkomst med kr. 1.060.772,00 (i Skatteankestyrelsens afgørelse nedsat til kr. 732.772,00), idet revisionspåtegninger fra 2008 ikke kan tages til indtægt for indkomstforholdende i 2007, hvorved det yderligere gøres gældende,

  • at eventuelle tidligere års fejl er rettet op på i forbindelse med regnskabsaflæggelserne for år 2009 og den herved fejlbehæftede indberetning til SKAT er korrigeret og efterbetalt,

  • at materiale for årene 2008 og 2009 til trods for tidligere revisorers påtegninger på årsregnskaberne for år 2008, ikke har givet SKAT anledning til en genoptagelse/ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 26 eller § 27. Det er vel og mærke materiale, der efter sit indhold svarer til materiale indsendt og underkendt af SKAT for år 2007,

  • at SKAT er forpligtet til at behandle modtagne oplysninger ensartet og konsekvent og ikke efter forgodtbefindende kan vælge og vrage mellem modtagne oplysninger, hvilket åbenlyst er sket i nærværende sag, jf. sagsøgers duplik, side 2,

  • at materiale indsendt for året 2007, skal behandles efter de samme principper som materiale modtaget af SKAT for årene 2008 og for den sags skyld 2009, hvorved bemærkes, at dette ensartede materiale ikke har givet SKAT anledning til en ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 26 eller § 27,

  • at det fremsendte materiale sammenholdt med oplysninger om statsautoriserede revisor OT gennemgang af regnskabsbilag for 2006-2008 forud udfærdigelse af regnskaber for år 2009 og de i regnskaberne for år 2009 foretagne afstemninger og korrektioner, alt andet lige ikke kan begrunde SKATs forhøjelse af klagers indkomst for år 2007 under henvisning til tidligere revisorers påtegninger og der derfor ved sagens bedømmelse skal ses bort fra tidligere revisorers påtegninger.

  • at SKAT i sin afgørelse uberettiget underkender sagsøgers forklaring om kontantbeholdninger primo 2007, som er oplyst af sagsøger stammer fra gaver og gevinster ved spil fra tidligere år.

I sagens natur må disse kontantbeholdninger primo 2007 være oparbejdet i årene forud 2007. Der er tale om primobeholdninger!

Det gøres herefter gældende,

  • at SKAT på baggrund af det anførte ikke har været berettiget til at foretage en genoptagelsen hhv. ansættelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, for år 2007, i forlængelse af de af klager oplyste kontantbeholdninger,

  • at SKAT i sagens natur burde have foretaget en genoptagelse/ansættelse for tidligere år eller i sin afgørelse have præciseret, at de ikke-selvangivne indtægter efter SKATs opfattelse hidrører fra ikke-selvangivne indtægter i år 2007,

  • at SKAT ikke har foretaget en genoptagelse/ansættelse for tidligere år end 2007 (afgørelsen, der påklages ved nærværende vedrører alene 2007) og at begrundelsen for SKATs afgørelse således er urigtigt og i bedste fald ikke fyldestgørende begrundet, hvorfor afgørelsen er ugyldig.

  • at SKAT umiddelbart er eneste myndighed, der kan medvirke til at løfte den sagsøgerpåhvilende bevisbyrde om dokumentation/sandsynliggørelse for kasinogevinster. Dette har SKAT uomtvisteligt ikke gjort. Sagsøger er således frataget muligheden for at løfte den ham påhvilende bevisbyrde hhv. muligheden for at sandsynliggøre, at en del af kontantbeholdningerne er opbygget som forklaret,

  • at SKATS manglende vilje til at medvirke til at belyse sagsøgers forhold ikke kan komme sagsøger til skade, idet SKAT som enhver anden forvaltningsmyndighed er forpligtet til at træffe en afgørelse på fyldestgørende og objektivt grundlag, og ikke ved ikke at "ville" indhente relevant dokumentation, kan træffe en afgørelse til skade for sagsøger især ikke når henses til at SKAT er eneste myndighed, der kan fremskaffe nødvendig information,

  • at SKATs endelige ansættelse er sket på et ufuldstændigt grundlag, forskyldt af omstændigheder, der ikke kan lægges sagsøger til last, og SKAT ansættelse derfor ikke er gyldigt,

  • at sagsøger har fået nyt pas i oktober 2007 og ikke er i besiddelse af sit gamle pas. Sagsøger kan således ikke dokumentere tidligere rejser til Iran/besøg af bedsteforældre, for herved at sandsynliggøre, at han har modtaget kontante pengegaver og den primo 2007 angivne kontantbeholdning er fremkommet som anført.

Det gøres herefter gældende,

  • at erklæring underskrevet hos notaren har været eneste mulighed for sagsøger til dokumentation af kontante gaver modtaget i tidligere indkomstår,

  • at erklæringen er troværdig og ikke uden andre holdepunkter blankt kan afvises af SKAT som sket og

  • at erklæringen er tilstrækkelig til dokumentation af, at der er givet gaver som redegjort for af sagsøger.

  • at bilag E og den deri indeholdte kapitalforklaring, er retvisende og ikke uden yderligere kan tilsidesættes som sket,

  • at sagsøger ikke har kunne forholde sig til de af SKAT skønsmæssigt forhøjede udgifter til mad, tøj, rejser hobby mv. med kr. 400.000,00, idet sagsøger forud mødet den 23. januar 2012 ikke var gjort bekendt med forudsætningerne for denne forhøjelse.

Det er først fredag den 10. februar 2012 kl. 14.45, jf. bilag 2, sagsøger får aktindsigt i grundlaget for den skønsmæssige fastsættelse, i form af et arbejdsnotat og en rapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) fra 2002, jf. bilag 7.

Det gøres herefter gældende,

  • at sagsøger ikke forud den 10. februar 2012 havde nogen rimelig mulighed for at forholde sig til hhv. tilbagevise grundlaget for de af SKAT skønsmæssigt forhøjede udgifter til mad, tøj, rejser, hobby mv. til kr. 400.000,00,

  • at det ikke kan komme sagsøger til skade, at SKAT i forlængelse af udsendelse af agterskrivelse af 18. november 2011, jf. bilag 5, skal træffe en afgørelse inden 3 måneder, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2,

  • at afholdelse af møde så sendt som den 23. januar 2012 primært skyldes forhold hos SKAT og ikke kan lægges sagsøger til last.

  • at SKAT ikke har været berettiget til at foretage en korrektion af klagers kapitalforklaring til kr. 400.000,00 som sket, hvorfor SKAT deri indregnede forhøjelse af privatforbruget skal tilsidesættes,

  • at SKATs skatteansættelse for år 2007 er sket på et usagligt og subjektivt grundlag og derfor ikke er gyldigt,

  • at den ændring SKAT har foretaget i en ændring af grundlaget for sagsøgers Skat for år 2007 er sket med hjemmel i Skatteforvaltningslovens § 27 og ikke med hjemmel i Skatteforvaltningslovens § 26,

  • at SKAT ikke sidenhen har kunne ændre dette hjemmelsgrundlag efter eget forgodtbefindende alene ved i en udtalelse at henvise til, at det kunne SKAT have gjort, når der derudover henses til at denne udtalelse først kommer sagsøger til kundskab den 27. marts 2014 og efter 6-års fristen, der er udløbet den 1. maj 2013.

  • at Skatteankestyrelsen foretog ansættelsen med hjemmel i Skatteforvaltningslovens § 26, jf. svarskriftet side 7, 4. afsnit. Det bestrides, at Skatteankestyrelsen har en selvstændig kompetence til at foretage en ansættelse efter Skatteforvaltningslovens § 26,

  • at der foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl og bestemmelserne i Skatteforvaltningsloven er præceptive og allerede derfor ikke kan fraviges ved en efterfølgende subjektiv væsentlighedsbedømmelse,

  • at sagsøger ikke har handlet groft uagtsomt og betingelserne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er opfyldt.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 25. januar 2016 anført følgende:

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgerens privatforbrug var negativt i indkomståret 2007, hvorfor skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten i det pågældende indkomstår.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.

Sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at SKATs afgørelse lider af sådanne sagsbehandlingsfejl og mangler, at afgørelsen er ugyldig.

1. Den materielle del

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Skattemyndighederne er berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis sagsøgerens privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. f.eks. UfR 1967.635H og TfS 2001.980H (SKM2002.70.HR).

SKATs skøn kan kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2009.476/2H, UfR 2011.1458H (SKM2011.209.HR) og UfR 2016.191H (SKM2015.615.HR).

Bevisbyrden for at SKATs skøn er tilsidesætteligt påhviler sagsøgeren. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

På baggrund af sagsøgerens selvangivne indkomst havde SKAT oprindeligt forhøjet sagsøgerens indkomst med kr. 1.060.772,-.

Modsat SKAT skønnede Skatteankenævnet, i overensstemmelse med sagsøgerens egen kapitalforklaring, de private udgifter til at have udgjort kr. 170.000,-.

Skatteankenævnet tilsidesatte alene sagsøgerens kapitalforklaring omkring, at have opsparede midler i en eller flere bankbokse, samt at sagsøgeren havde opsparet midlerne ved gevinster på kasino, pengegaver og via lønnet arbejde. Med udgangspunkt i sagsøgerens kapitalforklaring beregnede skatteankenævnet derfor det samlede privatforbrug for sagsøgeren til at være negativt, men med kr. 732.772,-, jf. Skatteankenævnets privatforbrugsberegning, bilag 15, side 13, nederst.

Skatteankenævnet har herefter forhøjet sagsøgerens personlige indkomst med kr. 732.722,for indkomståret 2007, hvori daglige fornødenheder med videre er indeholdt, jf. bilag 15, side 1.

Da sagsøgeren ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation, har skattemyndighederne tilsidesat sagsøgerens kapitalforklaring for så vidt angår de beløb sagsøgeren har gjort gældende at have opsparet i sine bankbokse. Skattemyndighederne har anfægtet den af sagsøgeren anførte størrelse af de opsparede midler, samt sagsøgerens forklaring om, at midlerne er opsparet via gevinster på kasino, pengegaver og opsparet gennem lønnet arbejde, jf. bilag 5, side 3, næstsidste afsnit.

Oplysninger om, at der ud over de selvangivne indtægter har været yderligere ikke-skattepligtige indtægter - så som lån, gaver eller lignende fra familie og venner, kasinogevinster osv. - eller, at der i tidligere indkomstår er oparbejdet en betydelig formue, skal være bestyrket på et objektivt grundlag, før oplysningerne kan lægges til grund og indgå i privatforbrugsberegningen, jf. f.eks. UfR 2009.476/2H, TfS 2004.193.ØLR (SKM2004.84.ØLR) og SKM2004.20.VLR.

Sagsøgeren har ikke ført sådant objektivt bevis.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at have haft midler til rådighed til finansiering af privatforbruget, jf. bl.a. SKM2011.156.VLR.

Det er ikke dokumenteret ved præmiebonner, kontoudskrifter med indbetalinger eller andet objektivt bevis, at sagsøgeren har vundet beløb af den anseelige størrelse som anført af sagsøgeren under sagens behandling.

Der er derudover heller ikke ført bevis for, at der overhovedet har været midler i de pågældende bankbokse.

Selv hvis det lægges til grund, at sagsøgeren rent faktisk har vundet de påståede gevinster i tidligere indkomstår, er det ikke godtgjort, at disse gevinster ikke allerede var forbrugt ved starten af 2007.

Sagsøgeren har dermed ikke godtgjort, hvor de påståede midler eventuelt hidrører fra, herunder om der var tale om allerede beskattede eller skattefrie midler.

På denne baggrund gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Det bestrides derfor også, at SKAT som sagsøgeren har gjort gældende "uberettiget" har underkendt sagsøgerens forklaring omkring kontantbeholdningerne primo 2007.

2. Formalia

Det bestrides, at der er sagsbehandlingsfejl eller mangler ved afgørelsen, der medfører, at denne er ugyldig.

Det gøres overordnet gældende, at såfremt retten finder, at der er begået sagsbehandlingsfejl, og afgørelsen lider af mangler, kan det ud fra en konkret væsentlighedsvurdering ikke føre til ugyldighed, jf. UfR 2007.225/2 H (SKM2006.677.HR), SKM2011.236.ØLR og SKM2012.12.ØLR.

Det bestrides, at den ændrede skatteansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 er sket for sent.

Som udgangspunkt skal Told- og skatteforvaltningen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb overfor skatteyderen varsle en ændret skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. Hertil er det yderligere en betingelse, at forvaltningen ikke senere end den 1. august i samme år (det fjerde år efter indkomstårets udløb) foretager ændringen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 forlænges ligningsfristen for kontrollerede transaktioner, foretaget af skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B. I disse tilfælde forlænges ansættelsesfristen fra det fjerde år efter indkomstårets udløb til det sjette. Der er i sagen enighed om, at sagsøgeren og de selskaber sagsøgeren ejede i det pågældende indkomstår, er omfattet af skattekontrollovens § 3 B.

Den ordinære ligningsfrist suspenderes, såfremt den skattepligtige eller nogen, der handler på dennes vegne ved forsæt eller grov uagtsomhed har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget den ordinære ansættelse på et forkert eller urigtig grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. I denne situation kan SKAT foretage en ekstraordinær skatteansættelse, såfremt dette varsles senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder suspensionen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Fra Told- og skatteforvaltningen har afsendt varsel om en påtænkt ændret ekstraordinær ansættelse, må der ikke gå mere end 3 måneder førend selve ansættelsen foretages, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, om ekstraordinær ansættelse har følgende ordlyd:

"En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af Told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at Told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen (...)" (min understregninger).

Ansættelsen er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og allerede derfor er den rettidig.

Sagsøgeren har gjort gældende, at SKAT ikke efterfølgende kan ændre hjemmelsgrundlaget efter "eget forgodtbefindende".

Det gøres heroverfor gældende, at sagsøgeren ikke har haft en beskyttet berettiget forventning om at forholdet afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, samt at skattemyndighedernes også under en senere domstolsprøvelse af forholdet har adgang til at fremkomme med nye anbringender, jf. eks. SKM2015.744.BR.

For det tilfælde, at retten måtte finde, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 ikke finder anvendelse, gøres det gældende, at betingelserne for at anvende skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 5, er opfyldte.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret at have haft de beløb i bankboksene, som han har gjort gældende. Det må derfor lægges til grund, som anført i SKATs afgørelse (bilag 1, side 5), at sagsøgeren har udeholdt indkomst og herigennem finansieret sit privatforbrug.

Sagsøgeren har handlet mindst groft uagtsomt. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er derfor opfyldte, og SKAT har på baggrund heraf kunnet foretage en ekstraordinær ansættelse.

SKAT har ligeledes overholdt de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fastsatte frister for den ekstraordinære ansættelse.

Der er mellem parterne enighed om, at SKAT har overholdt 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor denne ikke vil blive behandlet yderligere.

Det følger udtrykkeligt af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum, at ansættelsen skal være "foretaget" inden udløbet af 3-måneders fristen, hvorimod der ikke er noget krav om, at ansættelsen fysisk, faktisk skal være "afsendt" inden fristens udløb.

Heraf følger, at SKATs beslutning om den endelige ansættelse blot skal være truffet inden 3-måneders fristens udløb, for at ansættelsen er "foretaget" rettidigt, jf. herved også punkt A,A.8.2.3.13 i Den Juridiske Vejledning.

I nærværende sag afsendte SKAT agterskrivelsen den 18. november 2011 (bilag 5), hvilket betyder, at ansættelsen senest skulle foretages den 18. februar 2012. Denne tidsfrist har SKAT overholdt, da ansættelsen er foretaget den 17. februar 2012.

At skatteansættelsen er "foretaget" rettidigt er særligt klart, da årsopgørelsen var tilgængelig i sagsøgerens skattemappe på denne dato, jf. bilag K og bilag L. Der er uden betydning, om sagsøgeren faktisk har set ansættelsen i skattemappen, jf. SKM2015.689.VLR.

Hertil kommer, at afgørelsen er afsendt samme dag som afgørelsen og følgebrevet er dateret, jf. bilag 1, side 1 og bilag 4, side 2. Dette understøttes også af, at sagen blev afsluttet hos SKAT på samme dato, jf. bilag J.

Det bemærkes, at afgørelsen også blev sendt til både sagsøgeren direkte og sagsøgerens revisor, jf. bilag 1, side 8 og bilag 4, side 2, og at der intet foreligger om, at disse to ikke modtog afgørelsen i umiddelbar forlængelse af forsendelsen.

Herudover bemærkes det, at det også fremgår af afgørelsen, at årsopgørelsen eftersendes fysisk, såfremt sagsøgeren ikke på daværende tidspunkt havde fravalgt at modtage den fysisk, jf. bilag 1, side 6 nederst. Derudover fremgår det af kuverten, at forsendelsen er sendt som "B-post", ligesom det bemærkes, at den 17. februar 2012 var en fredag. Disse forhold kan være årsag til den sene poststempling.

Det bestrides, at afgørelsen lider af begrundelsesmangler, hvorved afgørelsen er ugyldig, jf. SKM2015.689.VLR.

Det følger af forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse, der ikke giver parten medhold, skal begrundes. En begrundelse skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler og angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1. Ifølge bestemmelsens stk. 2, skal begrundelsen endvidere om fornødent indeholde en kort sagsfremstilling.

Særligt angående begrundelsen af skønnet skal det bemærkes, at SKAT ved den første skrivelse i oktober 2010 fremsendte SKATs privatforbrugsberegning og altså allerede på dette tidspunkt har forelagt sagsøgeren, hvad SKAT byggede genoptagelsen på. Denne privatforbrugsberegning blev i øvrigt gennemgået med sagsøgerens revisor, jf. bilag C, side 2.

Det gøres hertil gældende, at der i SKATs agterskrivelse af 18. november (bilag 5), side 3, 5. afsnit, anføres eksempler på hvad SKAT anser for at være en del af privatforbruget:

"Der er heri ikke medregnet diverse udgifter til husholdning, tøj, rejser m.v."

På side 4 i agterskrivelsen, hvor SKATs forslag til afgørelse er anført, foreslår SKAT, at privatforbruget, hvor der i øvrigt igen er givet eksempler på indeholdte udgifter, foreslås fastsat til kr. 400.000,-

Derudover har SKAT klart tilkendegivet, at der også tages højde for sagsøgerens adskillige (dyre) biler og ejendomsforhold i øvrigt.

Sagsøgeren har således, længe før mødet den 23. januar 2012, været klar over, hvad der blandt andet er en del af et privatforbrug og konkret hvad SKAT skønsmæssigt ville sætte sagsøgerens til for det pågældende indkomstår.

At sagsøgeren ikke kan dokumentere sine påståede formueforhold kan ikke føre til, at SKAT ikke har overholdt det forvaltningsretlige officialprincip. Efter princippet skal forvaltningen medvirke til at afgørelsen træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Dette har SKAT i nærværende sag gjort ved gentagne gange at efterspørge konkret dokumentation.

På mødet den 23. januar 2012 blev det aftalt, at sagsøgeren inden 10 dage skulle vende tilbage til SKAT med "[...]en specificeret opgørelse over indskud og gevinst, datoer og sted [...]", hvorefter SKAT ville forsøge at efterprøve oplysningerne, jf. bilag I, side 2, 3. afsnit og sagsøgerens advokats email af 7. februar 2012 fremlagt som bilag 2, side 2f.

SKAT har dermed ikke tilsidesat officialprincippet i sagsbehandlingen af sagsøgerens skattesag.

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren er blevet givet de høringsfrister han efter skatteforvaltningsloven og forvaltningsloven er berettiget til.

Sagsøgeren har med henvisning til skatteforvaltningslovens §§ 19, stk. 4 og 20, stk. 2 gjort gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig, da der er givet for korte høringsfrister.

Disse bestemmelser ses ikke at være relevante for afgørelsen i nærværende sag, da SKAT har udsendt en agterskrivelse indeholdende en sagsfremstilling (bilag 5), hvorfor SKAT i sagsbehandlingen også har overholdt disse to bestemmelser.

Der henvises dog til agterskrivelsen af 18. november 2011, bilag 5, side 6, afsnittet "Hvis du er uenig", hvori sagsøgeren gives frist til den 6. januar 2012 på at fremkomme med sine bemærkninger. Sagsøgeren er således givet en frist, der er meget længere end de lovbestemte 15 dage, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3.

Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at der på mødet den 23. januar mellem sagsøgeren, dennes advokat og SKAT fremkom nye oplysninger og en begrundet indsigelse mod SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen.

Der er enighed om, at sagsøgeren kom med en begrundet indsigelse. Således har SKAT heller ikke udskrevet en årsopgørelse, men truffet en afgørelse i stedet, jf. bilag 1.

For så vidt angår de nye oplysninger, henvises der til SKATs mødereferat, fremlagt som bilag I, hvoraf fremgår, at der ikke kom sådanne nye oplysninger, at der ikke kunne træffes en afgørelse i overensstemmelse med den tidligere udsendte agterskrivelse.

Det bestrides, at SKATs sagsbehandling omkring sagsøgerens anmodning om fristforlængelser har været urimelig, uacceptabel eller i strid med forvaltningsretlige principper.

Selvom det måske måtte kunne kritiseres, at SKAT ikke svarer særskilt på sagsøgerens advokats e-mail af 14. februar 2012, kan det ud fra en konkret væsentlighedsvurdering ikke føre til, at afgørelsen på baggrund heraf er ugyldig.

Det skal hertil bemærkes, at SKAT kontinuerligt siden sagens opstart den 1. oktober 2010 efterspurgte dokumentation for sagsøgeren økonomiske forhold og imødekom sagsøgerens anmodninger om fristforlængelser.

Henset til at sagsøgeren heller ikke ved stævningens indlevering er fremkommet med dokumentation, kan den manglende besvarelse af e-mailen og imødekommelse af anmodningen om fristforlængelse ikke føre til afgørelsens ugyldighed.

Da sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at (1) SKATs skøn er foretaget på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt eller (2) at der er foretaget sådanne sagsbehandlingsfejl, at afgørelsen er ugyldig skal Skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Opgørelsen af As privatforbrug viser et betydeligt negativt privatforbrug, hvis der ses bort fra de i hans kapitalforklaring angivne ikke-skattepligtige indtægter i form kontantbeholdninger i bankbokse.

Efter bevisførelsen finder retten, at der mangler objektive beviser for As oplysninger om, at han og hustruen har haft de i kapitalforklaringen anførte kontantbeløb hidrørende fra kasinogevinster og gaver fra bedsteforældrene.

Da de selvangivne beløb herefter ikke giver plads for et antageligt privatforbrug og derfor ikke har kunnet danne grundlag for skatteansættelsen, har skattemyndighederne været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

A har ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et klart forkert grundlag.

Det er ikke bestridt, at A og de af ham ejede selskaber i det pågældende indkomstår, er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, og at ansættelsen vedrører de kontrollerede transaktioner.

Retten tiltræder på den anførte baggrund Skatteankenævnets afgørelse, hvorefter ansættelsen af As skat for indkomståret 2007 er sket efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og at ansættelsen derfor er rettidig. Retten finder ikke, at Skatteankenævnet har været afskåret fra at henvise til et andet hjemmelsgrundlag for skatteansættelsen end SKAT, idet A ikke har haft nogen berettiget forventning om, at ansættelsen skulle ske efter skatteforvaltningslovens § 27, og idet skattemyndighederne også under en senere domstolsprøvelse har adgang til at gøre nye anbringender gældende.

Herefter, og da A ikke har ført bevis for, at skattemyndighederne har begået sagsbehandlingsfejl, der efter en konkret væsentlighedsbedømmelse kan medføre ugyldighed eller hjemvisning af sagen, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten har tilkendt Skatteministeriet 31.250 kr. inkl. moms i passende beløb til dækning af ministeriets udgift til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 31.250 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.