Fuld skattepligt til Danmark - fraflytning

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato20 Oct 2016
Dato for udgivelse21 Feb 2017 08:43
SKM-nummerSKM2017.103.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 7-346/2015 og BS 7-348/2015
Dokument typeDom
EmneordBopæl, domicil, dobbeltbeskatning, tilknytningsforhold, bopælsbegreb, helårsbolig, sommerbolig
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt et pensioneret ægtepar havde opgivet bopælen i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Sagen handlede endvidere om hvorvidt manden havde skattemæssigt domicil i Danmark eller Spanien i 2008 efter den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ægteparret, som registrerede sig som bosiddende i Spanien fra 2008, havde solgt deres helårshus i Danmark og ejede efter den registrerede fraflytning fortsat et sommerhus i Danmark.

Retten fandt det ikke godtgjort, at ægteparret havde opgivet den skattemæssige bopæl i Danmark. Retten lagde bl.a. vægt på, at det var muligt at bo i sommerhuset, og at manden i 2008-2010 havde boet i sommerhuset i henholdsvis 160 dage, 160 dage og 151 dage, og at hustruen havde boet i sommerhuset i henholdsvis 208 dage, 181 dage og 154 dage i samme periode.

Retten fandt endvidere, at manden havde skattemæssigt domicil i Danmark i 2008, idet retten lagde vægt på, at en stor del af hans familie boede i Danmark, at ægtefællerne sammen boede en stor del af de omhandlede år i sommerhuset, og at manden havde store økonomiske interesser i Danmark. Manden havde således et tættere tilknytningsforhold til Danmark end Spanien.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.F.1.2.3 

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Vestre Landsret


Parter

A & B

(v/Adv. Claes Balle)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokat v/Adv. Rune Bo Schønsted)

Afsagt af Byretsdommer

Poul Erik Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører i første række, hvorvidt sagsøgerne er fuldt skattepligtige til Danmark i indkomstårene 2008 til 2010, og dernæst for så vidt angår sagsøgeren A, hvorvidt han i 2008 har haft skattemæssigt domicil i Danmark ifølge den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien.

Sagsøgeren, A har nedlagt følgende påstande:

Principalt

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger A fulde skattepligt til Danmark skal anse for ophørt den 20. januar 2008.

Subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger As fulde skattepligt til Danmark skal anses for ophørt senest den 31. december 2008.

Mere subsidiært

Sagsøger A anses for skattemæssigt hjemmehørende i Spanien i indkomståret 2008.

Sagsøgeren, B har nedlagt følgende påstande:

Principalt

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger Bs fulde skattepligt til Danmark skal anses for ophørt den 1. marts 2008.

Subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger Bs fulde skattepligt til Danmark skal anses for ophørt senest den 31. december 2008.

Mere subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger Bs fulde skattepligt til Danmark skal anses for ophørt senest den 31. december 2009.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagerne er anlagt den 27. februar 2015.

Sagerne er kumuleret i medfør af retsplejelovens § 250, stk. 1.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 1. december 2014 vedrørende A:

"...

Landsskatterettens afgørelse

2008

SKAT har anset din fulde skattepligt til Danmark for bevaret, ligesom dit skattemæssige domicil efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien er anset for at være i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster SKAT's afgørelse.

2009

SKAT har anset din fulde skattepligt til Danmark for bevaret.

Landsskatteretten stadfæster SKAT's afgørelse.

2010

SKAT har anset din fulde skattepligt til Danmark for bevaret.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Dine repræsentanter har drøftet sagen med Landsskatterettens sagsbehandler. Du og dine repræsentanter har endvidere haft lejlighed til at fremlægge sagen for rettens medlemmer.

Sagens oplysninger

Du og din ægtefælle, B, havde bopæl på adressen Y1-adresse, Y2-by. Ifølge Folkeregisteret meldte du flytning til Spanien den 31. januar 2008, medens B meldte flytning til Spanien den 1. marts 2008.

I solgte ejendommen Y1-adresse til jeres ene søn og svigerdatter til overtagelse pr. 31. december 2007, og de flyttede herefter ind i ejendommen.

I har oplyst, at I på intet tidspunkt har overnattet på ejendommen efter den 31. december 2007.

Du var fra 1990 til den 1. december 2007- ejer af et sommerhus på Y3-adresse i Y4-by. Huset blev solgt til B pr. 1. december 2007, og hverken du eller B har herefter haft ret til at benytte huset til helårsbeboelse i henhold til planlovens § 41.

Ifølge Salgs- og Vurderingsregisteret (SVUR) købte B ejendommen af dig den 12. december 2007 for 2.001.603 kr. Ejendommen var på dette tidspunkt registreret som et el-opvarmet sommerhus på 80 m2, bygget i 1970 med træbeklædte ydermure og stråtag. Grunden var på 2.992 m2. På grunden var der endvidere et skur på 25 m2 bygget i mursten og med stråtag.

Huset er efterfølgende ombygget. Ifølge SVUR er det den 30. september 2010 registreret, at huset nu er på 129 m2, og at skuret er på 50 m2. Huset har 5 værelser, to badeværelset og et køkken.

Den 30. september 2011 er oplysningerne om ydermuren ændret til mursten og opvarmningen til flydende brændsel.

Den offentlige ejendomsvurdering har været følgende:

2007            2.200.000 kr.

2008            2.200.000 kr.

2009            2.150.000kr.

2010            2.950.000 kr.

2011            2.700.000kr.

Du har oplyst følgende om huset:

"...

Huset består af

1 stue med åbent køkken.

1 værelse + 1 soveværelse

1 kombineret toilet med bad (Bruseniche)

1 indgang direkte udefra til stue, samt

1 indgang direkte udefra til køkken.

(Ingen entre eller baggang, som er typisk for et ældre sommerhus)

Sommerhuset har lys og vand og er med elvarme og åben pejs.

Varmt vand er med el vandvarmer.

..."

Der er på grunden et tilhørende udhus på ca. i 18 kvm til alm. opbevaring af havemøbler og lign.

Området:

Hele området er beliggende i naturlig Klitterræn, med privatjordvej ind på grunden, fra Y3-vej. Y3-vej er en privat grusvej, som er en sidevej til den offentlige kommunevej, Y5-vej. Y3-vej er beliggende ca. 2 km ude ad Y5-vej udenfor Y4-by. Der er ingen ejendomme i området der har helårsstatus. I Y4-by bor der under 300 mennesker om vinteren.

Idet området er et typisk sommerhusområde beliggende i Y6 udenfor Y4-by

- Er der ingen kommunal snerydning i sommerhusområdet om vinteren.

- Er der ingen kommunal eller privat renovation i perioden fra oktober til maj.

- Er der ikke kloakeret i området. Al spillevand går til privat (egen) sivebrønd.

- Er der er ingen gadebelysning, hverken på Y3-vej eller på Y5-vej (udenfor Y4-by by).

- Er der ingen fastboende naboer i området om vinteren.

- Huset, isoleringsstandarden og beliggenheden er ikke - efter normale krav til dansk boligstandard - egner som helårsbeboelse.

Som nævnt på mødet i SKAT d. 11. januar, har vi boet i sommerhuset i de perioder, hvor vi har været i Danmark.

Vedrørende ombygningen har du oplyst, at I havde en aftale med jeres svigersøn, der i 2007/2008 netop havde startet sin egen tømrervirksomhed, om at han skulle gennemføre og styre byggeriet samt, at I kunne acceptere en byggeperiode på op til 3 år, da I kun i begrænset omfang skulle anvende huset efter jeres flytning til Spanien. Du har endvidere b.la, oplyst:

"...

Tilbygningen blev opført i samme materialer som det opr. hus, med vandskurede mursten udvendig med strå på taget. Tilbygningen bestod i at vi tilbyggede en fløj identisk med den ene fløj i det oprindelige hus, således at huset efterfølgende fremstod som en symmetrisk opført U-formet bygning.

Beton- og murerarbejde blev opstartet i foråret 2008 og varede sommeren ud. Tømreren startede med tagkonstruktionen i løbet af sommeren 2008. Taget var lukket med Stråtag i december måned, hvorefter tilbygningen stod afdækket frem til foråret 2009, hvor der blev isat døre og vinduer. Vestgavlen til det eksisterende hus blev nedbrudt i 2008 i forbindelse med at tilbygningen skulle sammenføjes med det oprindelige murværk. Gavlen var derfor afdækket med Rockwool pakker og presenning vinteren 08/09 over, (...) 2009 gik med at færdiggøre de større hoved bygningsdele. Alt indvendig finish samt udv. kloak og flisebelægning blev først gennemført i løbet af 2010. (...) Vores udhus blev endvidere udvidet til ca. 50 kvm i løbet af byggeperioden i 2009 og færdiggjort i 2010. I hele byggeperioden var der el og vand tilkoblet ejendommen. (...) Ejendommen var således reelt en byggeplads i hele byggeperioden 2008- 2010 og egentlig også i sommeren 2011, hvor der blev lagt nyt stråtag på den gamle del af huset. (...)

Jeg vil fastholde at dette ikke er en bolig mulighed i alm. forstand i denne periode. En campingvogn ville have været et bedre alternativ!

..."

Du har oplyst, at I midlertidigt boede i sommerhuset efter flytningen fra Y1-adresse. Du boede der fra den 1. til den 20. januar 2008 og B boede der fra den 1. januar til den 1. marts 2008. I var dog begge i Spanien fra den 5. til den 12. januar 2008.

B arbejdede for Y7 Kommune til den 28. februar 2008, hvor hun gik på efterløn. Hun afviklede dog ferie i Spanien i en del af januar og februar. Du har oplyst, at hun i denne periode samlet var 27 dage i Spanien og 33 dage (inkl. rejsedage) i Danmark.

For hele 2008 har du oplyst, at du var 200 dage i Spanien, 160 dage i Danmark og 16 dage i Grønland og Hong Kong. Du har endvidere oplyst, at B var 154 dage i Spanien, 212 dage i Danmark og 10 dage i Hong Kong. Bs længere ophold i Danmark skyldes en operation og efterfølgende rekonvalescens, der fandt sted i Danmark i efteråret 2008.

For 2009 har du ifølge en rejsekalender, du har lavet til SKAT, været 206 dage i Spanien (ekskl. rejsedage) og 159 dage i Danmark (inkl. rejsedage). Der er ikke fremlagt en opgørelse for B.

Du er aktionær i koncernen G1.2/G1.3, der har hovedsæde i Y8-by. Koncernen, der har ca. 60 arbejdspladser i Danmark og ca.: 100 i udlandet, beskæftiger sig med handel fra Danmark til Færøerne og Grønland.

Du og dine børn samt NO og hans børn har i de omhandlede år hver ejet 47,5% af koncernen. De resterende 5% ejes af IP, der tiltrådte som administrerende direktør for G1.2 den 1. august 2007. Det fremgår af direktørkontrakten, at IP tegner selskabet i forhold vedrørende den daglige drift medens dispositioner, der er af usædvanlig art eller størrelse kræver bestyrelsens forudgående godkendelse. Lønnen er aftalt til 960.000 kr. årligt plus fri bil, telefon, PC, ADSL, avis, pension og bonus på 5% af selskabets resultat før skat.

Du var indtil ansættelsen af IP arbejdende bestyrelsesformand i G1.2. Du er fortsat som bestyrelsesformand efter ansættelsen af IP, men oplyser, at du ikke længere deltager i de driftsrelaterede opgaver.

Du har redegjort for omfanget af dit arbejde for de danske/grønlandske selskaber på en fremlagt oversigt, "Besvarelse af punkter i BiQ Personrapport vedr. A". Af din redegørelse fremgår bla.:

- Du er tilknyttet bestyrelsen og/eller direktionen i en række selskaber. Nogen af selskaberne er danske, medens andre er hjemmehørende i Grønland.

- En del af selskaberne har ikke andre aktiviteter end at eje anparter/aktier i andre selskaber. De har ingen daglige arbejdsopgaver.

- For flere af selskaberne udfører du ikke nogen arbejdsopgaver ud over den formelle generalforsamling i forbindelse med årsregnskabsafslutingen.

- I nogen af selskaberne arbejder du som controller, ligesom du bla. rådgiver om drift, investeringer, ejendomsdrift og vedligehold. Arbejdet udføres fra Spanien. De daglige driftsfunktioner varetages af ansatte.

- Bestyrelsesmøderne i mange selskaber holdes som en integreret del af koncernbestyrelsesmøderne under G1. Du deltager i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, der primært finder sted i Danmark. I nogen selskaber holdes der ikke bestyrelsesmødet.

- I selskaber, der har en daglig drift, varetages denne af ansatte/ koncernledelsen. Du har ingen driftsmæssige opgaver i nogen af selskaberne.

- G1.4: Du udfører rådgivning for og sparring med IP fra dit kontor i Spanien og under ophold i Danmark.

Der foreligger ingen skriftlige aftaler vedrørende det arbejde, du har udført.

Du har oplyst, at dit arbejde i Danmark i alt inklusiv møder årligt har udgjort 10 til 12 dage eller knap 100 timer. Herudover har du deltaget i 3 til 4 møder i Danmark med revisor og underskriftsmøder i banken.

Du har oplyst, at du i 2008 deltog i tre bestyrelsesmøder og en generalforsamling i G1.4/G1.2 samt datter- og ejerskaber efter den 31. januar 2008. 2009 har du deltaget i fire bestyrelsesmøder og en generalforsamling i G1.4/G1.2 Holding samt datter- og ejerskaber. Du har oplyst, at spørgsmål vedrørende alle koncernens selskaber behandles på samme bestyrelsesmøde.

Du har fremlagt referater fra nogle bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i perioden fra 2008 til 2011. For 2008 er der fremlagt referater fra to bestyrelsesmøder i G1.4 og et i G1.2. Sidstnævnte er afholdt i Grønland.

I Spanien har du siden 1980 ejet et hus, Y9-adresse, Y10-by, i Andalusien. Det er et rækkehus på 84 m2 med tilhørende have. Huset indeholder en åben stue med køkken, to værelser og et badeværelse.

Du har oplyst, at du efter flytningen dertil i 2008 har lejet et kontor i en naboejendom, hvorfra du varetager dine erhvervsmæssige interesser i Spanien.

Du har for 2007 selvangivet ejendommens handelsværdi pr 1. januar 2007 til 1.200.000 kr.

Ifølge selvangivelser dateret den 29. september 2012 har du selvangivet værdien af ejendommen pr. 1. januar 2008, 2009 og 2010 til 339.107 kr.

Selvangivelserne pr. 29. september 2012 er indsendt, fordi SKAT har anset dig for fuldt skattepligtig til Danmark. Af selvangivelserne fremgår bl.a. følgende:

2008

2009

2010

Lønindkomst og bestyrelseshonorar mv.

195.852 kr.

167.617 kr.

253.820kr.

Udenlandsk virksomhedsindkomst

448.461 kr.

294.038 kr.

445.212 kr.

Betalt udenlandsk skat

116.986 kr.

67.817 kr.

102.931 kr.

I har fremlagt spanske selvangivelser for 2008 til 2011. Endvidere er fremlagt dokumentation for betaling af skat til Spanien fra april 2008.

Du har fremlagt kontoudskrifter fra din konto X1 i Jyske Bank vedrørende 2008. Du har haft et dankort til kontoen. Af kontoudskrifterne fremgår, at der i 2008 er afholdt udgifter vedrørende ombygningen af Y3-adresse for ca. 1.221.000 kr. De afholdte udgifter omfatter bl.a. fundament, el arbejde, murer, stråtag, maler, gardiner, olieselskab og materialer. Endvidere ses, at der bl.a. er afholdt udgifter til international personforsikring, rådgivning vedrørende udflytning, tandlæge og bil.

Du har ikke fremlagt nogen kontoudskrifter vedrørende 2009 og 2010.

B har fremlagt kontoudskrifter vedrørende sin konto X2 i Jyske Bank vedrørende 2008. B har et Visakort knyttet til kontoen. Kortet er næsten udelukkende anvendt i Danmark. Indkøbene omfatter bl.a. dagligvareindkøb, tøj, sko, Sygeforsikring Danmark, Debitel, Helicopteros Sanitarios, Nordjyske Tidende og Ældre Sagen.

Der er ikke fremlagt kontoudtog vedrørende 2009 og 2010.

I har fremlagt kontoudskrifter vedrørende jeres tre konti i den spanske bank F1-bank vedrørende 2008 til 2012. Du oprettede den 11. februar 2008 en MasterCard-konto i F1-bank, og du har fra den 27. januar 2009 endvidere haft et Visa-kort knyttet til den ene konto. Kortene er stort set kun anvendt i Spanien. På kontiene er bl.a. foretaget hævninger til social sikring i Spanien, dagligvareindkøb, revisor, erhvervsforsikring, skat, Asociacion Cultural Danes, Helicopteros Sanitarios og tandlæge.

Endvidere har du fremlagt boner fra diverse køb foretaget i Spanien i januar til marts 2008.

Du har fremlagt oplysninger om el- og vandforbruget i huset på henholdsvis Y3-adresse og i Spanien. Heraf fremgår:

Y3-adresse

Y9-adresse

Vand

El

Vand

El

2006

26 m3

1.437 kWh

Ukendt

Ukendt

2007

27 m3

2.664 kWh

Ukendt

Ukendt

2008

61 m3

11.018 kWh

59 m3

2.052 kWh

kWh

2009

54 m3

3.730 kWh

59 m3

Ukendt

2010

45 m3

4.527 kWh

62 m3

1.216 kWh

2011

32 m3

4.582 kWh

76 m3

1.124 kWh

2012

30 m3

3.797 kWh

73 m3

1.572 kWh

Du har bl.a. oplyst, at det høje elforbrug på Y3-adresse i årene 2008 til 2011 skyldes ombygningerne, at der er varme på hele vinteren, således at temperaturen blev holdt på 12 grader Celsius og for så vidt angår vandforbruget i Spanien, at det er påvirket af, at du bidrager til betalingen af en fælles pool.

Du har fremlagt kopi af et fragtbrev dateret den 22. oktober 2008, hvorefter der er transporteret 1.124 kg fra G1.4 til G2 i Fuengirola, Spanien. 

Du var i de omhandlede år ejer af en dansk indregistreret BMW, som B er registreret som bruger af. I januar 2008 købte du endvidere en dansk indregistreret Mercedes, der blev solgt i november 2009. I juli 2008 købte du en BMW i Spanien. Bilen blev leveret i september 2008. I marts 2010 anskaffede du på ny en dansk indregistreret Mercedes.

Af et brev dateret den 18. februar 2008 fra Ministerio de Trabajo y Asuntos Sociales til dig fremgår, at du er omfattet af spansk social sikring. Du har betalt social sikring til Spanien fra den 1. februar 2008. De månedlige bidrag fra februar 2008 til december 2011 har udgjort mellem 859,50 € og 916,50 €.

Ifølge et dokument dateret den 12. juli 2007 fra de spanske myndigheder er både du og B registreret med adresse på Y9-adresse, Y10-by, fra samme dato. I fik samtidig hver jeres NIE-nummer (Numero de Identidad de Estranjero).

Ministerio de Hacienda har den 18. marts 2009 udstedt erklæringer, hvoraf fremgår, at I begge anses for at have skattemæssigt domicil i Spanien.

Agencia Tributaria har endvidere henholdsvis den 13. november 2009 og den 7. juli 2011 erklæret, at du - så vidt myndigheden ved - har skattemæssigt domicil i Spanien.

Af dokumenter fra Y10 Kommune dateret henholdsvis den 27. juni 2005, den 17. juli 2007 og den 14. juni 2013 fremgår, at det er registreret, at I har adresse på Y9-adrese.

SKAT har den 4. September 2012 spurgt de spanske myndigheder om du og B er "resident in Spain in the year of 2008 according to article 4.1 in the Double Taxation Convention between Spain and Denmark of the 03/0711972. Endvidere har SKAT spurgt, om I er "tax resident in Spain in the year of 2009, 2010 and/or 2011".

De spanske myndigheder har svaret således:

"...

Please note that we do not have enough data to determine if the taxpayers are residents in Spain according to Article 4.1 in the Double Taxation Convention between Spain and Denmark of the 03/07/1972. However we can say that, since the year 2008 A and B have filed the income Tax returns in Spain. Furthermore, A as of 08/02/2008, was registered in the census of professionals (lndustrial and Textile engineers) and has filed tax returns regarding this activity (VAT).

..."

G7 i Spanien har i en mail til din repræsentant bl.a. oplyst følgende om de spanske beskatningsregler:

"...

(...) according to the interal spansish legislation, an individual qualifies as a resident taxpayer of Spain if the foliowing criteria are met. These are also the criteria used by the Spanish tax authorities.

- The individual stays in Spain for more than 183 days in a calendar year

- The main base of his business activities or interests is, directly or indirectly situated in Spain. This is certainly the case when the individual is living with his wife in Spain as of 2008.

Based on the provided information, we can conclude that the individual qualifies as a resident taxpayer of Spain as of 2008 if the above requirements have met each year. As such, the individual will be subject to taxation in Spain for his worldwide income with a possible relief for the prevention of double taxation for income derived outside Spain depending on the internal tax treaty between Spain and the relevant country. Then, It is normal that Spanish tax authorities do not be able to determine if a taxpayer is resident in Spain according to the Tax Treaty as they consider the individual tax resident if he is according to the Spanish internal law, and the criterias establishes in the art. 4 just used if exists tax residence conflict. (...)

..."

De spanske skattemyndigheder sendte i juli 2013 et brev til dig, hvori de bad om oplysninger vedrørende dansk kapitalindkomst modtaget i 2009 og 2010.

SKAT har i den forbindelse ved et brev af 15. august 2013 bl.a. oplyst til de spanske myndigheder, at SKAT anser dig for fuldt skattepligtig til og endvidere hjemmehørende i Danmark efter art. 4 i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien.

På retsmødet den 19. november 2014 udleverede du en bilagsoversigt med tilhørende bilag:                   

Bilag nr.

Dato

Emne

1-014

07.12.1989

Tildeling af spansk personnummer N.I.E for A

2-014

29.05.1991

Tildeling af spansk personnummer N.I.E for B

3-014

18.08.1997

Ansøgning til Y12s administration om byggetilladelse til om forandring og renovering af vores rækkehus

4-014

27.04.1999

Ansøgning til Y12s administration om byggetilladelse til om forandring og renovering af vores rækkehus

5-014

12.12.2001

Ansøgning til Y12s administration om byggetilladelse til om forandring og renovering af vores rækkehus

6-014

27.06.2005

Bekræftelse af Y10 Kommune om at vi er tilmeldt folkeregisteret i Y10 Kommune pr. datoen

7-014

17.07.2007

Bekræftelse af Y10 Kommune om at vi er tilmeldt folkeregisteret i Y10 Kommune pr. datoen

8-014

18.06.2007

Ansøgning om spansk recidencia pr. 18.06.2007, hos Policia National i Fuengirola med recidencia bevis bevilget udstedt 12.07.2007, for A (Certificado de registro de Ciudadano de Unión)

9-014

18.06.2007

Ansøgning om spansk recidencia pr. 18.06.2007, hos Policia National i Fuengirola med recidencia bevis bevilget udstedt 12.07.2007, for B (Certificado de registro de Ciudadano de Unión)

10-014

21.07.2007

Tilkendegivelse fra SKAT om dispensation iht. Pensionsbeskatningsloven, begrundet i en planlagt fraflytning til Spanien i 2005. SKAT bevilgede dispensation mod betaling af 60 % skat

11-014

17.01.2008

Anmeldt fraflytning med relevante info. Vedr. flytning til udlandet

12-014

04.08.2012

Information fra Arbejds-og socialministeriet i Spanien (Ministerio de empleo Y Seguridad Social) angående min optjente spanske arbejdsmarkedspension i perioden 01.02.2008 (januar kontingent) til december 2011, ved mit bidrag til Seguridad Social

13-014

03.10.2012

Frameldling i Spanien for os begge - begrundelse "Permanente Volver a Dinamarca" (Permanent tilbageflytning til Danmark)

14-014

03.03.2014

Note fra Hacienda om at Spanien opfatter os som tilflyttet pr. udstedelse af Recidencia kort. Indtil da havde vi været tilmeldt som extranjeros/udlænding

15-014

25.01.2013

Pensionsstyrelsens afslag på blanket E 121 for tildeling af dansk sygesikring i Spanien for danske pensionister i 2012 og senere ændring af deres egen afgørelse

16-014

Udateret 2010

Indlæg i Børsen som b.la. nævner min involvering i virksomheden før og efter 2007. (Virksomhedens adm. Direktør og min kompagnon NO)

17-014

Nov - 2014

Prospekt ang. muligheder ved registrering som borger i Y10 kommune

18-014

Udateret

Kopi af vore spanske social- og sundhedskort

19-014

2008/2009

Rejsekalender for B og A med dokumentation for rejser

20-014

20.01.2008

Køb af Diesel og overnatning i Frankrig og Spanien ifbm. A fraflytning og indflytning af indbo

21-014

22.10.2008

Fragtbrev fra G6 - flytning af større indbo til Spanien

22-014

03.05.2012

Kvittering for betalt præmie på ulykkesforsikring for A - Tryg Vesta

23-014

2008

Selvangivelser for 2008 og kvittering for kvartalsvis afregnet skat og betalt spansk restskat

24-014

02.05.2008

Tilmelding til Universidad Popular De Y10

25-014

27.02.2007

Direktørkontrakt med tillæg, anpartshaveroverenskomst mellem G1.2og direktør IP"

SKATs afgørelse

SKAT har anset dig for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i såvel 2008 som i 2009 og 2010. For så vidt angår 2008, er du endvidere anset for hjemmehørende i Danmark, jf. art. 4 i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien. Overenskomsten gælder ikke for 2009 og 2010.

Skattepligt til Danmark

Du anses for at have bopæl i Danmark i sommerhuset på Y3-adresse, Y4-by, i såvel 2008, som 2009 og 2010, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det tillægges ikke betydning, at sommerhuset ikke lovligt kan anvendes som helårsbolig efter planlovens §-41, da sommerhuset ikke udelukkende anvendes til ferie eller lignende, men anvendes som bolig i forbindelse med løbende og regelmæssig varetagelse af indtægtsgivende hver her i landet, jf. Ligningsvejledningen 2008, afsnit D,A.1.1.2.2.

Det skattemæssige domicil

Det er udokumenteret fra hvilket tidspunkt de spanske myndigheder har anset dig og din ægtefælle for fuldt skattepligtige, men SKAT forudsætter, at Spanien har anset jer for hjemmehørende Spanien i 2008, 2009 og 2010.

Ifølge din rejsekalender har du i 2008 opholdt dig i Danmark i 175 dage, i Hongkong i 10 dage og i Spanien i 191 dage. SKAT har modtaget oplysninger om flyreservationer, men ikke modtaget dokumentation i form af boardingkort eller lignende. De fremsendte kontoudtog viser ikke et entydigt billede.

Din ægtefælle opholdt sig overvejende i Danmark i 2008. Efter det oplyste opholdt hun sig således i Danmark i 212 dage og i Hongkong i 10 dage i 2008. Hendes ophold i Danmark har været længere end dine på grund af sygdom og hospitalsindlæggelse.

Dit ophold i 2008 fordeler sig således med ca. 46% i Danmark/Hongkong (SKAT medregner ferien i Hongkong, da ud- og hjemrejse er sket fra og til Danmark) og ca. 54% i Spanien. Din ægtefælles ophold fordeler sig med ca. 60% i Danmark/Hongkong og ca. 40% i Spanien

Du er opvokset i Danmark, to af dine tre børn og børnebørn var/er bosiddende i Danmark. Et barn boede i Hong Kong i 2008.

Du har skabt din forretning i Danmark, koncernen G1.2/G1.4.

Du har oplyst, at du og dine børn ejer 47,5%, din medejer og dennes familie ejer 47,5% og direktøren, der tiltrådte den I. august 2007, ejer 5% og har mulighed for tilkøb af yderligere 5%. Der er ikke sket ændringer i ejerstrukturen efter din fraflytning.

Dine indkomster stammer kun eller i helt overvejende grad fra arbejde for selskaber i koncernen G1.2/G1.4, der har hovedsæde i Danmark og arbejdsopgaver i Danmark, på Grønland og Færøerne.

Du er formand for bestyrelsen i G1.4 /G1.2/G1.2, der er moderselskab for en koncern, der beskæftiger sig med distribution/handel fra Danmark til Grønland m.v. Du har oplyst, at du har formandsposter/ bestyrelsesposter og/eller arbejdsfunktioner som konsulent i ca. 19 selskaber hjemmehørende i Danmark og på Grønland/Færøerne. Du skønner selv, at dit arbejde i Danmark udgør 10 til 12 dage om året og ca. 10% af din samlede arbejdsindsats for koncernen.

Du har oplyst, at du ikke arbejder med og ikke deltager ved løsningen af driftsrelaterede opgaver.

For 2008 har du selvangivet en lønindkomst til Danmark på 195.752 kr. og en lønindkomst til Spanien på 59.724,24 €, dvs. 447.930 kr. Din samlede lønindkomst har således udgjort 643.682 kr. Det vil sige, du har selvangivet. 30,42% af din lønindkomst i Danmark og 69,58% i Spanien.

Du har oplyst, at du deltager i bestyrelsesmøder og formøder hertil, som typisk holdes på den administrerende direktørs kontor. Møderne planlægges typisk i forbindelse med afholdelse af ferie i Danmark. Du har endvidere oplyst, at dit nuværende arbejde er at varetage kapitalinteresser og være med ved større beslutninger, som ikke henhører under den daglige drift.

Du er ikke medlem af nogen danske foreninger.

I 2008 havde du en firmabil, en Mercedes, som du købte af virksomheden. Bilen er registreret købt den 3. januar 2008 og solgt den 18. november 2009. Du har i øvrigt brugt din ægtefælles BMW.

Du har oplyst, at du udfører ca. 90% af dit arbejde for koncernens selskaber i Spanien.

Du har oplyst; at du har bekendte og et socialt netværk i Spanien, at du er medlem af diverse interesseorganisationer/klubber går til spanskundervisning, og fra 2009 har ydet teknisk bistand til en spansk bygningsentreprenør, samt i 2010 har udført ulønnet arbejde som bestyrelsesmedlem i ejerforeningen.

Det er SKATs opfattelse, at centrum for dine livsinteresser fortsat var i Danmark i 2008. SKAT har herved navnlig lagt vægt på følgende:

"...

- Du har i mange år været og du var i 2008 fortsat ansat som direktør i 11 danske selskaber og formand i 4 (nu 3).

- Du havde ingen erhvervsinteresser/indkomster af betydning fra Spanien i 2008. Din væsentligste formue/indkomst stammer fra kilder i Danmark.

- Det skønnes, at en ikke uvæsentlig del af dit arbejde i 2008 er udført i Danmark.

- Din ægtefælle har ifølge dine oplysninger overvejende opholdt sig i Danmark i 2008. Hendes opholdsdage i Danmark/Hongkong var således henholdsvis 212/10 dage.

- Din familie (to børn og børnebørn) bor i Danmark.

- Dine dage med ophold i Danmark/Hongkong er oplyst til 170, men der er ikke fremlagt dokumentation for, hvor du har opholdt dig.

..."

For så vidt angår 2009 og 2010 bemærkes, at da der fra den 1.januar 2009 ikke længere er en dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien, er du i disse år og indtil videre fuldt skattepligtig til Danmark.

SKAT læser svaret fra de spanske myndigheder således, at de ikke kan vurdere om, du og B var skattepligtige til Spanien fra og med 2008. SKAT anser det derfor fortsat for uafklaret om, I opfyldte betingelserne for fuld skattepligt til Spanien efter gældende spansk lovgivning. Det bemærkes, at B i 2008 ikke opholdt sig de minimum 183 dage i Spanien, som er en forudsætning for spansk skattepligt.

Din påstand og argumentation

Din repræsentant har principalt fremsat påstand om, at din fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. i, nr. 1, anses for ophørt ved din flytning til Spanien den 20. januar 2008.

Subsidiært har din repræsentant fremsat påstand om, at din fulde skattepligt til Danmark ophørte ved Bs flytning til Spanien den 1. marts 2008.

Mere subsidiært har din repræsentant frems.at påstand om, at din fulde skattepligt til Danmark ophørte ultimo 2008.

Du fraflyttede Danmark den 20. januar 2008 og bosatte dig herefter i Spanien i det hus, du kørte i 1980. Fraflytningen var planlagt i en årrække, idet du og B ville nyde jeres otium i Spanien, når B kunne gå på pension som 62-årig.

Du blev i juli 2007 registreret ved de spanske myndigheder som resident i Y10 Kommune, jf. det udstedte spanske recidencia-certifikat i Fuengirola. Du opfyldte ved den faktiske tilflytning til Spanien i januar 2008 betingelserne for at blive fuldt skattepligtig til Spanien efter 180 dages ophold i et kalenderår. Den fulde spanske skattepligt gælder for hele 2008. Du har som fuldt skattepligtig til Spanien i årene 2008-2010 selvangivet din indkomst via din spanske revisor, og selvangivelserne er godkendt af de spanske skattemyndigheder.

Du og B har sammen tre voksne børn og børnebørn. Et af børnene var i 2008 bosiddende i Hong Kong, mens de øvrige børn og børnebørn boede i Danmark.

Pr. 31. december 2007 solgte I jeres helårsbolig i Danmark til jeres ene søn og svigerdatter som led i jeres plan om at flytte til Spanien. I forbindelse med salget flyttede I alt indbo, og jeres søn og svigerdatter flyttede ind med deres to børn. Du har selv flyttet en del mindre indbo til Spanien, og øvrige møbler mv. er sendt til Spanien med fragtmand. I har ikke overnattet på ejendommen efter salget. Aftalen om overdragelsen af ejendommen til jeres søn blev indgået i juli 2007, samtidig med at I fik spansk opholdstilladelse (recidencia).

Du solgte dit sommerhus i Y4-by til B pr. 1. december 2007, hvorved din personlige ret til helårsbeboelse i sommerhuset, jf. planlovens § 41, bortfaldt.

Efter salget af helårsboligen i december 2007 boede I midlertidigt i sommerhuset, indtil I flyttede til Spanien. For dit vedkommende boede du i sommerhuset indtil den 20. januar 2008, og B boede der indtil den 1. marts 2008.

I januar 2008 holdt I ferie i Spanien i 7 dage for at planlægge den snarlige tilflytning og få ordnet så mange praktiske ting i forbindelse med flytningen som muligt. Du kørte til Spanien den 20.januar 2008 med et flyttelæs af jeres indbo. SKAT har fastsat tidspunktet for fraflytningen til den 31. januar 2008 baseret på oplysninger i folkeregisteret.

Ved flytningen meddelte du det danske folkeregister, at du var flyttet til Spanien. I forbindelse med frameldingen fra folkeregisteret blev du bedt om at angive en c/o-adresse i Danmark, da kommunen og skattemyndighederne ifølge folkeregisteret ikke ville sende breve til adresser i udlandet. Du anførte derfor en c/o-adresse hos den søn og svigerdatter, der har købt jeres tidligere helårsbolig.

Efter din flytning den 20. januar 2008 boede B i sommerhuset i Y4-by, indtil hun flyttede til Spanien den 1. marts 2008, hvor hun havde færdiggjort sit arbejde ved Y7-Kommune. Ansættelsesaftalen ophørte den 28. februar 2012. Forinden havde B dog opholdt sig i Spanien i 20 dage i januar og februar 2008 i forbindelse med afvikling af optjent ferie.

Ved flytningen den 20. januar 2008 ejede du ikke fast ejendom i Danmark.

Du er hovedaktionær i koncernen G1.2/G1.3. Koncernen har ca. 60 arbejdspladser i Danmark og ca. 100 arbejdspladser i udlandet (bl.a. Grønland og Færøerne). Koncernen har hovedsæde i Danmark. G1.2/G1.3 beskæftiger sig med distribution/handel fra Danmark til Grønland og Færøerne.

Du og dine børn ejer 47,5% af koncernen. NO er medejer af koncernen og ejer sammen med sine børn 47,5%. NO er ikke i familie med dig. De resterende 5% ejes af direktøren. Af direktørkontrakten fremgår, at direktøren har mulighed for tilkøb af yderligere 5%. Efter din flytning til Spanien er der ikke sket ændringer af ejerstrukturen i G1.2/G1.3.

I august 2007 ansatte du en kompetent direktør til at varetage alle driftsrelaterede opgaver, ligesom der blev ansat en økonomichef (senere udnævnt til CFO). Direktøren og økonomichefen varetager de opgaver vedrørende den daglige drift, som du tidligere varetog. En afdelingsleder blev endvidere opgraderet til salgsdirektør. Herefter deltog du ikke ved løsningen af driftsrelaterede opgaver i koncernen, da der med ansættelsen af de to direktører og udnævnelsen af salgsdirektøren blev etableret en selvstændig arbejdende organisation, der sikrede koncernens drift uden ejernes deltagelse.

Du har beholdt din post som formand for bestyrelsen, men deltager kun i meget begrænset omfang i bestyrelsesmøder i Danmark. På fraflytningstidspunktet havde du formandsposter/bestyrelsesposter i ca. 19 mindre selskaber i koncernen, herunder koncernens holdingselskaber, som er hjemmehørende i Danmark, samt driftsselskaber, som er hjemmehørende og selvstændigt skattepligtige i Grønland og Færøerne.

Efter flytningen den 20. januar 2008 har du dette år deltaget i tre bestyrelsesmøder og en generalforsamling i G1.4/G1.2 og datter- og ejerselskaber. I 2009 deltog du i henholdsvis fire bestyrelsesmøder og en generalforsamling. Bestyrelsesmøderne omfatter en samlet behandling af alle koncernens selskaber på samme møde. Forberedelse af og deltagelse i bestyrelsesarbejdet er anslået til ca. 10-12 dage om året.

Efter fraflytningen har du medtaget bestyrelseshonorar fra danske selskaber samt øvrig dansk indkomst i form af pensioner og honorarer på din danske selvangivelse for begrænset skattepligt for perioden.

Du erhvervede i 1980 et rækkehus i Andalusien, Spanien, som du og B siden har anvendt i forbindelse med ferier i Spanien. Jeres hensigt med at købe huset var at flytte til Spanien i en årrække, når tiden var inde til at geare ned efter et langt og produktivt arbejdsliv i Danmark, på Grønland og Færøerne.

Rækkehuset er på ca. 84 m2 med to terrasser på i alt 75 m2 med egen have. Huset består af en åben stue med et køkken og to værelser samt et badeværelse. Efter I i 2008 flyttede ind i huset, har du lejet et eksternt kontor i nabo­ejendommen, således at du derfra kan varetage dine erhvervsmæssige interesser.

Fra rækkehuset i Andalusien udfører du 90% af dit konsulent- og bestyrelsesarbejde for G1.2/G1.3. Bestyrelsesarbejdet udføres i mindre grad i Danmark.

Efter flytningen til Spanien har dit arbejde for koncernen bestået i rådgivning af de grønlandske selskaber i koncernen og deltagelse i enkelte bestyrelsesmøder. Øvrige bestyrelsesmøder er afholdt fra kontoret i Spanien via Skype og telefon. Du har ingen kontorplads på koncernens danske adresse. Bestyrelsesmøderne afholdes typisk i forbindelse med, at du holder ferie i Danmark. Ved deltagelse i bestyrelsesmøderne varetager du kapitalinteresser og er med ved større beslutninger, som ikke er underlagt den daglige drift.

Din indtjening hidrører fra de udenlandske aktiviteter i koncernen samt bestyrelseshonorar fra G1.2/G1.3.

I Spanien har du etableret en konsulentvirksomhed, hvorfra du udfører rådgivning. Du har således fra 2009 bl.a. ydet teknisk bistand til en spansk bygningsentreprenør, og fra 2010 udført ulønnet arbejde som bestyrelsesmedlem i ejerforeningen, Y12. I kraft af din tilknytning til det spanske arbejdsmarked betaler du løbende bidrag til den spanske offentlige arbejdsmarkedspensionsordning. Både du og B er omfattet af spansk social sikring (Seguridad Social).

I 2008 har I hovedsagelig opholdt jer i Spanien. Du har således opholdt dig i Spanien i 200 dage (heraf 6 dage i Spanien før fraflytningen til Spanien den 20. januar 2008), 6 dage i Grønland (deltagelse i bestyrelsesmøde i G1) og 160 dage i Danmark (heraf 14 dage i januar før flytningen). I holdt desuden 10 dages ferie i Hong Kong, hvor I besøgte jeres søn, svigerdatter og tre børnebørn.

B har opholdt sig 154 dage i Spanien, heraf 26 dage i Spanien før flytningen den 1. marts 2008, samt 212 dage i Danmark, hvoraf de 35 dage lå før flytningen.

Varigheden af Bs ophold i Danmark skyldes, at hun i 2008 skulle i behandling for en livstruende sygdom, som først blev endeligt diagnosticeret efter jeres fraflytning til Spanien. Før flytningen deltog B i en dansk obligatorisk undersøgelse på Y7 Sygehus, som hun modtog svar på efter flytningen. Hendes danske læge vurderede, at det var afgørende for helbredelsesmuligheden, at hun kom hurtigt i behandling, og han tilbød derfor behandling på Y7 Sygehus. Lægen vurderede, at tidsforlængelsen ved et nyt undersøgelses- og behandlingsforløb i Spanien ville være forbundet med en betydelig risiko for behandlingens effektivitet/virkning. B har derfor opholdt sig i Danmark i forbindelse med indlæggelse på sygehuset og rekonvalescens.

I etablerede jer fast i Spanien efter tilflytningen i henholdsvis januar og marts 2008, hvor I har brugt tid og kræfter på at integrere jer bedst muligt. I har en stor omgangskreds, hvoraf en række bekendtskaber var etableret før tilflytningen, da I igennem mange år holdt ferie sammen med jeres børn i ejendommen i Spanien. To af jeres børn taler flydende spansk og har gået på universiteter i Spanien, ligesom jeres ældste søn har bestået to fag af sin danske cand.merc.- uddannelse på et anerkendt spansk universitet i San Sebastian i samarbejde med Aarhus School of Business/Aarhus Universitet.

I Spanien deltager I i en række lokale aktiviteter, såsom informationsmøder og forskellige møder arrangeret af Y10 Kommunes afdeling for udlændinge (Departementos de Extanjeros) for bl.a. at blive korrekt registreret i det spanske system og etablere yderligere netværk blandt både spaniolere og andre fastboende. I er desuden medlemmer af fodboldklubben G5, det lokale fitnesscenter, Den Danske Kirke og en spansk redningstjeneste, Helicopteros, der svarer til Falck. Derudover har I siden 2003 kontinuerligt deltaget i spanskkurser i Danmark og efter fraflytningen fået spanskundervisning i Spanien. I taler begge spansk på et niveau, som gør det muligt at kommunikere med spaniolere og spanske instanser. I abonnerer på den spanske lokalavis.

I købte i september 2008 en fabriksny, spansk indregistreret bil, som I anvender i dagligdagen og til ture rundt i Spanien sammen med venner og naboer. I har desuden togkort til Renfe (spanske jernbaner) og pensionistkort, som giver rabat til mange offentlige attraktioner og offentlig transport, da I gerne vil opleve Spanien og dets historie.

Under ferier i Danmark opholder I jer i sommerhuset. Sommerhuset er anvendt som et almindeligt sommerhus. Huset er således kun benyttet i sommerhalvåret samt i forbindelser med ferier omkring højtider - jul, påske og påske.

Sommerhuset er bygget omkring 1970 og renoveret i perioden 2008 til 2010. Huset er beliggende i naturligt klitterræn, hvor der ikke bliver foretaget kommunal snerydning, og hvor der ikke er kommunal eller privat renovation fra oktober til maj. Der er ikke kloakeret i området eller gadebelysning. Der er ingen fastboende naboer i området om vinteren.

I forbindelse med renoveringen blev der etableret en tilbygning til sommerhuset og i kraft af byggeriet har huset i perioder ikke været egnet til bolig. Fra januar til august 2008 var husets gavl mod vest fjernet, og i 2009 var gulvene i stue og køkken brækket op for, at der kunne lægges nye gulve. I 2008 og i perioder af 2009 havde I således kun adgang til et soveværelse, et bad og toilet samt et interimistisk køkken, som var indrettet i et selvstændigt beliggende udhus i de perioder, I opholdt jer i huset.

Anbringender

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 anses personer for fuldt skattepligtige til Danmark, når de har bopæl til rådighed i Danmark. Ved vurderingen af om skattepligten er ophævet i forbindelse med en fraflytning, tillægges det i praksis størst vægt, om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig.

Af SKATs juridiske vejledning, afsnit C,F.1.2.3. fremgår, at i de tilfælde, hvor der efter fraflytningen fortsat er rådighed over en helårsbolig, er det normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Bopælsbegrebet forudsætter som minimum, at skatteyder objektivt kan anses for at have en helårsbolig eller boligmulighed til rådighed, jf. bl.a. dagældende Ligningsvejledning, afsnit D,A.1.1. hvoraf fremgår, at:

"...

I praksis vil statuering af bopæl efter kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl. De konkrete omstændigheder kan dog være af en sådan art, at afgørelsen af, om der foreligger bopæl, må foretages efter en samlet bedømmelse.

..."

Du og B kan ikke anses for at have rådighed over en helårsbolig i Danmark på tidspunktet for fraflytningen henholdsvis den 20. januar og den 1. marts 2008, idet jeres helårsbolig var solgt med overtagelse pr. 31. december 2007 og tømt for indbo. I har således objektivt set ikke en helårsbolig til rådighed, hvilket er en nødvendighed for at statuere, at den fulde skattepligt til Danmark er opretholdt.

Skattepligtsophøret understøttes desuden af, at I havde til hensigt at bosætte jer i Spanien. I havde således forberedt flytningen gennem lang tid, både personligt i form af køb af fast ejendom i Spanien, kontinuerlig deltagelse i spanskkurser og deltagelse i det daglige liv i Spanien og arbejdsmæssigt ved, at du allerede medio 2007, det vil sige, næsten 3/4 år før flytningen, sørgede for at overflødiggøre din egen deltagelse i G1 med ansættelse af et kompetent lederteam: en administrerende direktør, en økonomichef og med forfremmelse af en medarbejder til salgschef.

På tidspunktet for fraflytningen ejede du ikke anden fast ejendom i Danmark. B ejede sommerhuset i Y4-by, som hun købte af dig den 1. december 2007. B har ikke ret til at anvende sommerhuset som en helårsbolig, idet hun ikke opfylder planlovens dispensationsbestemmelse. Det forhold, at du tidligere havde ret til at anvende sommerhuset som helårsbolig, ændrer ikke herved, idet din ret til at anvende sommerhuset som helårsbolig bortfaldt ved salget, jf. SKM2006.168.SR.

Et sommerhus kan som udgangspunkt ikke sidestilles med en helårsbolig. Det fremgår således af SKATs juridiske vejledning, afsnit C,F.1.2.3. at hvis et sommerhus ikke kan karakteriseres som usædvanligt med hensyn til pris, størrelse og faciliteter, anses bopælen som udgangspunkt ikke for opretholdt, hvis sommerhuset udelukkende anvendes i ferieøjemed og har status som sommerhus, jf. TfS 1990.163.

Bs sommerhus kan ikke sidestilles med en helårsbolig, da der er tale om et sommerhus af sædvanlig standard, størrelse og værdi, og da huset ar sommerhusstatus. Huset havde på fraflytningstidspunktet en beskeden størrelse (78 m2) Husets isolering gør det uegnet til helårsbeboelse. Det forhold, at I midlertidigt boede i sommerhuset før flytningen til Spanien, kan ikke føre til, at sommerhuset skal sidestilles med en helårsbolig. Der var tale om et rent midlertidigt ophold, mens I ventede på at kunne flytte til Spanien - for dit vedkommende blot 20 dage efter, at helårsboligen var solgt. I den periode opholdt du sig ydermere 6 dage i Spanien, således at det samlede ophold i sommerhuset før fraflytningen blot udgjorde 14 dage. For Bs vedkommende boede hun i sommerhuset i ca. 4 uger før flytningen den 1. marts 2008. De resterende 26 dage holdt hun ferie i Spanien og hjalp dig med at flytte ind. Der er således ikke tale om, at hverken du eller B har taget varigt ophold i sommerhuset eller har tilkendegivet at ville anvende huset som helårsbolig.

I har boet i sommerhuset under jeres ferieophold i Danmark, hvor I har besøgt børn og børnebørn, og de enkelte gange du har deltaget i G1s bestyrelsesmøder (tre møder i 2008 efter flytningen og fire møder i 2009) eller generalforsamling.

For så vidt angår SKATs besigtigelse af sommerhuset på Y3-adresse i marts 2012 bemærkes, at sommerhusets stand i 2012 på ingen måde er retvisende for årene 2008 til 2011, hverken i størrelse eller stand, og SKATs vurdering af huset i foråret 2012 har derfor ingen betydning for denne sag.

I 2007 blev der søgt om om- og tilbygningstilladelse til sommerhuset. Arbejdet blev igangsat i 2008 og færdigmeldt i 2010, idet kloak- og vvs-installationerne dog først blev færdiggjort i 2011/12. Stråtaget på 2/3 af huset blev udskiftet i sommeren 2011 pga. alder (det tidligere stråtag havde på udskiftningstidspunktet en alder på ca. 40 år).

Ejendommen kunne på grund af ombygningen kun i begrænset omfang benyttes som sommerhus i disse år.

SKAT tager i sin vurdering af, at huset sagtens kan anvendes hele året, ikke hensyn til, at det er meget besværligt- næsten umuligt - at bo i sommerhusområdet i vinterperioden. Blandt andet udføres der ikke snerydning på vejene (som er grusveje), der er ikke renovation, og der findes ingen gade/vejbelysning. I øvrigt har/får hovedparten af alle sommerhuse, der bygges eller renoveres i dag, en sådan standard, at husene principielt vil kunne benyttes hele året.

Sommerhuset har således ikke været af en sådan standard, størrelse, kvalitet eller prisklasse, at huset kan sidestilles med rådighed over helårsbolig i Danmark, og hverken du eller B har i realiteten anvendt sommerhuset som helårsbolig, hverken før fraflytningen eller under senere ferieophold i Danmark.

Da sommerhuset ikke kan sidestilles med en helårsbolig eller boligmulighed, skal en eventuel indtræden af fuld skattepligt til Danmark vurderes efter reglerne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Der indtræder således fuld skattepligt til Danmark, såfremt en person opholder sig i Danmark i en sammenhængende periode på 6 måneder - uanset anledning til opholdet.

Jeres ophold i Danmark har ikke oversteget en sammenhængende periode på 6 måneder. Det forhold, at du har haft enkelte overnatninger i sommerhuset i forbindelse med forberedelse af og deltagelse i bestyrelsesmøder/generalforsamling, er ikke tilstrækkeligt til at anse bopælen for bevaret, da opholdene har haft et uvæsentligt omfang. Det understøttes bl.a. af TfS 1990.163, hvor den fulde skattepligt til Danmark blev anset for ophørt, selv om skatteyderen under opholdene i sommerhuset havde deltaget aktivt i driften af en minkfarm, som han havde bortforpagtet til sin søn. Dette til trods for, at det samlede ophold i Danmark var ganske betydeligt (mellem 60 og 118 dage pr. år), hvilket langt overstiger klagerens erhvervsmæssige ophold i Danmark, som til sammenligning har været på 10-12 dage årligt.

Modsætningsvist kan henvises til TfS 1991.261, hvor der blev statueret fuld skattepligt i et tilfælde, hvor skatteyderen boede med sin familie i England samtidig med, at han mandag til fredag arbejdede som direktør i Danmark og i den forbindelse overnattede i sit sommerhus her i landet. Her blev sommerhuset anvendt i forbindelse med varetagelsen af lønnet fuldtidsbeskæftigelse i Danmark og desuden i langt støtte omfang end bestyrelsesmøder og generalforsamlingen.

Det forhold, at du under ophold i Danmark har deltaget i bestyrelsesmøder og den årlige generalforsamling, medfører ikke genindtræden af fuld skattepligt til Danmark, da du ikke har en helårsbolig eller boligmulighed til rådighed i Danmark. Derimod omfattes disse forhold af kildeskattelovens § 2, som bestemmer, at der er hjemmel til at beskatte indkomst fra visse danske kilder.

Skattemæssigt har du ageret i overensstemmelse med, at den fulde skattepligt til Danmark ophørte ved fraflytningen den 20. januar 2008. Bestyrelseshonorarerne fra de danske selskaber samt løn og honorarer fra danske selskaber for arbejde udført i Danmark og Spanien er medtaget på din danske selvangivelse for begrænset skattepligt, ligesom du i fraflytningsåret medtog den urealiserede avancer på dine anparter.

Du havde således ikke rådighed over en helårsbolig og ejede ikke ejendom i Danmark på fra flytningstidspunktet. De objektive betingelser for at statuere fuld skattepligt er dermed ikke til stede, og din fulde skattepligt til Danmark skal derfor anses for ophørt den 20. januar 2008. Det forhold, at B opholdt sig i Danmark indtil den 1 marts 2008, skyldes alene midlertidige forhold (færdiggørelse af hendes arbejde ved Y7 Kommune). Da du har arbejdet i Spanien siden tilflytningen, og tilflytningen dermed skyldes erhvervsmæssige forhold, skal et forskudt skattepligtsophør anerkendes.

B havde ligeledes ikke rådighed over en helårsbolig, da hun flyttede til Spanien den 1. marts 2008. Sommerhuset kan i stand, størrelse og værdi ikke karakteriseres som usædvanligt, og sommerhuset udgør dermed ikke en boligmulighed. Hendes fulde skattepligt til Danmark ophørte dermed den 1. marts 2008, idet de objektive betingelser for at statuere fuld skattepligt ikke er til stede efter fraflytningen.

For så vidt angår beskatningen af jer i Spanien bemærkes, at udenlandske skattepligtsforhold ikke har betydning for vurderingen af om skattepligten til Danmark er ophørt. Det skal alene afgøres i henhold til interne danske regler, herunder om I fortsat havde rådighed over en helårsbolig i Danmark på fraflytningstidspunktet. Da SKAT har indhentet en udtalelse om jeres spanske skattepligt fra de spanske myndigheder og på baggrund af svaret konkluderet, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan slås fast, at I blev fuldt skattepligtige til Spanien ved tilflytningen i 2008, skal dette ikke desto mindre kommenteres.

I er ikke enige i SKATs konklusion, da de spanske skattemyndigheder på blanketten (pkt. C.1.8) ved krydsmarkering har anført, at du er fuldt skattepligtig til Spanien ifølge national, spansk lovgivning. G7 Spanien er enig i denne vurdering baseret på de interne spanske skatteregler.

De spanske skattemyndigheder oplyser, at I er fuldt skattepligtige til Spanien i henhold til spansk lovgivning. De spanske skattemyndigheder kan dog ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om I også er skattemæssigt hjemmehørende i Spanien i tilfælde af, at I samtidig er fuldt skattepligtige til Danmark, hvilket ikke er tilfældet, jf. ovenfor.

På spørgsmålet om du er skattemæssigt hjemmehørende i Spanien i henhold til dagældende dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Spanien, svarer de spanske skattemyndigheder følgende på spørgsmål Cl -12, side 9 i det vedhæftede svar:

"...

Please note that we don't have enough data to determinate if the taxpayers are residents in Spain according to Article 4,1 in the Double Taxation Convention between Spain and Denmark of the 03/07/1972- However we can say that, since the year 2008, A and B have filed the Income Tax returns in Spain. Furthermore, A, as of 08/02/2008, was registered in the census of professionals (Industrial and Textile engineers) and has filed tax returns regarding this activity (VAT).

..."

Ifølge SKAT skal denne e-mail forstås: "... således at det fortsat er uafklaret om skatteyderne opfyldte betingelserne for fuld skattepligt til Spanien efter gældende spansk skattelovgivning...", jf. e-mail af 5. december 2012 fra SKAT til Landsskatteretten.

Denne fortolkning er forkert, da de spanske skattemyndigheder ved krydsmarkeringen under pkt. C,1.8. klart har tilkendegivet, at du er fuldt skattepligtig til Spanien. I øvrigt forudsætter skattemæssigt hjemsted, at fuld skattepligt til minimum to lande.

Vedrørende de spanske regler for fuld skattepligt til Spanien bemærker du desuden, at man er fuldt skattepligtig til Spanien, når man har opholdt sig der i minimum 183 dage indenfor et kalenderår. Det er ikke en oplysning som Agenda Tributaria specifikt anmoder borgeren om at dokumentere, og myndigheden er derfor ikke i besiddelse heraf. Det er imidlertid en pligt, at indgive spansk selvangivelse, når man som borger, med spansk recidencia opfylder disse opholdskriterier. I søgte og fik spansk recidencia allerede i juli 2007, men opfyldte ikke lovkravet som fulde skatterecidents før i 2008. Agenda Tributaria i Spanien har således ikke denne dokumentation. Derimod er SKAT i besiddelse af jeres dokumentation for opholdsperioderne i såvel Danmark som i Spanien i alle årene. SKAT anmoder Landsskatteretten om, at man afgør sagen ud fra SKATS antagelse, og at sagen afgøres på dette "uafklarede" grundlag.

Det er helt uforståeligt, at SKAT forsøger at tilsidesætte eller underkende en gældende lov i et andet EU-land, når SKAT rent faktisk ligger inde med denne viden. Hvis SKAT efterfølgende vil påstå, at man ikke har denne oplysning, burde det være let for SKAT at indhente denne information fra det danske EU-kontor eller de spanske myndigheder i stedet for at opfordre Landsskatteretten til at afgøre sagen på et, efter SKATs skøn, "uafklaret" grundlag.

Det fremgår af de spanske myndigheders svar (skemaets punkt C1-11), at I begge har været registreret i den spanske database (for udlændinge med bopæl i Spanien) fra den 20. december 1989 på adressen, Y9-adresse, Y10-by, Malaga. Den adresse I har haft igennem alle årene.

Den spanske myndighed oplyser endvidere (skemaets punkt C1 12), at de ikke har tilstrækkelige oplysninger om jeres opholdsperioder i Spanien. Det er skatteyders egen pligt at sikre, at han opfylder den spanske lovgivning i den anledning. Det er endvidere enhver skatteborgers pligt i Spanien selv at anskaffe sig en selvangivelse og indgive denne rettidigt. Dette gælder for alle recidente i Spanien såvel indfødte som tilflyttere. Denne pligt indtræder straks man har et spansk personnummer (NIE nummer), hvilket man som tilflytter får tildelt, når man erhverver sig aktiver (af enhver art) i Spanien. På selvangivelsen skal man på tro og love angive, når man ikke opfylder betingelserne for at være personlig skattepligtig i Spanien. Endvidere skal det via dokumentation fra borgerens hjemlands skattemyndigheder bekræftes, at man er fuld skattepligtig til andet land (her Danmark). Denne dokumentation har I fået fra SKAT, og den er sendt til Agenda Tributaria sammen med den spanske selvangivelse til og med 2007. Fra 2008 har I ikke kunnet afgive denne tro og love erklæring grundet jeres opholdsperioder i Spanien, som oversteg 183 dage, hvorfor I var skattepligtige til Spanien efter spansk lov.

I samme punkt bekræfter den spanske myndighed, at I begge har indgivet spansk selvangivelse og at du, fra den 8. februar 2008, er registreret i det spanske Census of Profecionales (Industriel and Textile engineers, samt at du har indgivet selvangivelser i henhold til denne aktivitet.

Din forståelse af de spanske regler for indtræden af fuld skattepligt er bekræftet af G7 Spanien, jf. den fremlagte udtalelse. Som det fremgår heraf, er det ganske normalt, at de spanske skattemyndigheder ikke kan bekræfte, om en person er fuldt skattepligtig til Spanien i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Vurderingen af, om en person er fuldt skattepligtig til Spanien, sker således kun ud fra en fortolkning/vurdering af intern spansk lovgivning.

Det fremgår videre af udtalelsen fra G7 Spanien , at en person er fuldt skattepligtig til Spanien i henhold til intern spansk lovgivning, hvis følgende kriterier er opfyldt Disse kriterier anvendes også af de spanske skattemyndigheder:

-     The individual stays in Spain for more than 183 days in a calendar year;

-     The main base of his business activities or interests is, directly or indirectly situated in Spain. This is certainly the case when the individual is living with his wife in Spain as of 2008.

Da den fulde skattepligt til Spanien indtræder på baggrund af objektive kriterier (længden af opholdet i Spanien og den arbejdsmæssige situation), foretager de spanske skattemyndigheder ikke en konkret vurdering for den enkelte person. En spansk skattemedarbejder vil således ikke kunne besvare spørgsmålet fra SKAT anderledes - lige meget hvordan de konkrete forhold er/var.

Det bemærkes i øvrig t, at I opfylder begge kriterier, idet I har opholdt jer i Spanien i over 183 dage om året, I har haft fast ejendom og adresse i landet samt haft centrum for jeres livsinteresser og jeres daglige liv i Spanien.

Det forhold, at B opholdt sig i Spanien i mindre end 183 dage i 2008 skyldes alene, at hun i foråret 2008 fik konstateret en kræftsygdom i forbindelse med et kontrolbesøg på Y11 Sygehus, og at lægerne på grundlag af undersøgelsen anbefalede hurtig behandling. At behandlingen skete i Danmark og ikke i Spanien skyldes alene, at B fulgte de danske lægers råd. Det var på ingen måde Bs hensigt at opholde sig i Danmark i denne periode.

Det fremgår endvidere af svaret fra G7 Spanien, at en person kun undtagelsesvist kan undgå at blive fuldt skattepligtig til Spanien. Dette kræver, at personen ved hjælp af en erklæring fra et andet land kan dokumentere, at personen er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i dette land.

Endelig er det vigtigt at bemærke, at I begge har opført jer som fuldt skattepligtige til Spanien og indsendt spanske selvangivelser og betalt spansk skat. I har således gennem hele perioden anset jer for fuldt skattepligtige til Spanien.

Det er på den baggrund jeres opfattelse, at SKATs fortolkning af svaret fra skattemyndighederne i Spanien ikke skal tillægges vægt.

Endelig bemærkes, at du i slutningen af juli 2013 modtog et påkrav (rade spanske skattemyndigheder angående manglende indberetning af dansk kapitalindkomst for 2009 og 2010. Påkravene fra de spanske skattemyndigheder dokumenterer endnu engang, at Spanien betragter dig som fuldt skattepligtig til Spanien af din globale indkomst. Der kan derfor ikke herske tvivl om, at SKAT fejlfortolker svaret fra de spanske skattemyndigheder. Landsskatteretten kan derfor lægge til grund, at de spanske skattemyndigheder anser dig for fuldt skattepligtig til Spanien.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler pligten til at svare indkomstskat til Danmark personer, der har bopæl her i landet.

Bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er et mere vidtfavnende begreb end blot det at have en bolig. Bopælsbegrebet omfatter således skatteyderens tilknytningsforhold i en bredere forstand. Vurderingen foretages på grundlag af en samlet bedømmelse, hvori både indgår objektive og subjektive kriterier.

Det er skatteyderen, der skal dokumentere, at han har opgivet sin bopæl i Danmark,jf. bl.a. TfS 2001.493 (SKM2001.483.HR).

I den foreliggende sag er det ubestridt, at du og din ægtefælle opgav jeres hidtidige helårsbolig på Y1-adresse i Y2-by, pr. 31. december 2007, og at I i de omhandlede år herefter ikke havde en helårsbolig til rådighed her i landet.

B overtog den 1. december 2007 det sommerhus, Y3-adresse i Y4-by, som du havde været ejer af siden 1990, for 2.001.603 kr. I påbegyndte i 2008 en omfattende om- og tilbygning af huset. Uanset gener i forbindelse med ombygningen og som følge af husets beliggenhed har I altid opholdt jer i huset, når I har været i Danmark. Der har været ophold - også af længere varighed - i huset på alle tider af året.

Et sommerhus eller en anden ejendom, der ikke kan sidestilles med en helårsbolig, kan normalt kun anses for en bopæl efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvis huset ikke udelukkende anvendes til ferie og lignende, og der endvidere ikke er anden væsentlig tilknytning til Danmark.

Du ejer en stor aktiepost i en koncern, der har hovedsæde i Danmark. Du oplyser, at du ikke længere deltager i den daglige drift, men du er fortsat som bestyrelsesformand. Du er desuden fortsat registreret som direktør i flere danske selskaber.

Der foreligger ingen skriftlige aftaler vedrørende det arbejde mv., du har udført, men du har selv oplyst, at du har arbejdet i Danmark i 10 til 12 dage om året i forbindelse med bestyrelsesmøder og formøder til disse, samt at du årligt har deltaget i 3 til 4 møder med revisor og været til underskriftsmøder i banken.

Du har boet i sommerhuset på Y3-adresse i forbindelse med dine ophold og det arbejde, du har udført i Danmark.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, har den opfattelse, at du under disse omstændigheder har udført et løbende og tilbagevendende arbejde i Danmark, og at arbejdet har haft et omfang og en karakter, der gør, at dine ophold i sommerhuset ikke udelukkende kan anses for ferie eller lignende.

Din fulde skattepligt til Danmark kan på denne baggrund ikke anses for ophørt.

Du og din ægtefælle har selvangivet jer som fuldt skattepligtige til Spanien fra den 1. januar 2008 og de spanske myndigheder har attesteret dette.

Da du herefter anses for fuldt skattepligtig i såvel Danmark som i Spanien, skal det efter art. 4 i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien bestemmes, hvilket land du anses for at have dit skattemæssige hjemsted i. Følgende fremgår af art. 4:

"...

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke l anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde:

a) Han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) Kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;

c) Opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger;

d) (...)"

..."

Du og B anses for at have en fast bolig til rådighed i såvel Danmark som i Spanien.

I har personlige og økonomiske forbindelser i såvel Danmark som i Spanien. Det er imidlertid de tre retsmedlemmers opfattelse, at I har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Danmark. Retsmedlemmerne lægger vægt på, at I har beholdt en ejendom i Danmark, som I har anvendt i betydligt omfang, at I har forbedret ejendommen for betydelige beløb, at du havde betydelige erhvervsmæssige interesser i Danmark, at den erhvervsmæssige virksomhed, du har udført fra Spanien, udelukkende er udført for danske og grønlandske virksomheder - ikke for nogen spanske, at I har familie i Danmark, og at B i 2008 opholdt sig mere i Danmark end i Spanien. I 2008 anses jeres skattemæssige domicil derfor for at have været i Danmark.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien er opsagt med virkning fra den 1. januar 2009. For 2009 og 2010 skal der derfor ikke fastlægges et domicil.

Disse retsmedlemmer voterer herefter for, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Et retsmedlem bemærker, at I havde solgt jeres helårsbolig i Danmark pr. 31. december 2007, og at det må anses for godtgjort, at sommerhuset på Y3-adresse i perioder har været ubeboeligt. Henset hertil og til at dine erhvervsaktiviteter i Danmark vurderes at have haft et begrænset omfang samt til det i sagen i øvrigt oplyste om jeres forhold, anses det for godtgjort, at I i 2008 havde til hensigt at flytte til Spanien.

Dette retsmedlem voterer derfor for at give medhold i, at din fulde skattepligt til Danmark ophørte ved udrejsen til Spanien den 20. januar 2008.

Der træffes afgørelse efter flertallets votering. Den påklagede afgørelse stadfæstes dermed.

..."

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 1. december 2014 vedrørende B følgende:

"...

Landsskatterettens afgørelse

2008

SKAT har anset din fulde skattepligt til Danmark for bevaret, ligesom dit skattemæssige domicil efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien er anset for at være i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

2009

SKAT har anset din fulde skattepligt til Danmark for bevaret.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

2010

SKAT har anset din fulde skattepligt til Danmark for bevaret. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Dine repræsentanter har drøftet sagen med Landsskatterettens sagsbehandler. Du og dine repræsentanter har endvidere haft lejlighed til at fremlægge sagen for rettens medlemmer.

Faktiske oplysninger

Du og din ægtefælle, A, havde bopæl på adressen Y1-adresse, Y2-by. Ifølge Folkeregisteret meldte A flytning til Spanien den 31. januar 2008, medens du meldte flytning til Spanien den 1. marts 2008.

I solgte ejendommen Y1-adresse til jeres ene søn og svigerdatter til overtagelse pr. 31. december 2007, og de flyttede herefter ind i ejendommen. I har oplyst, at I på intet tidspunkt har overnattet på ejendommen efter den 31. december 2007.

A var fra 1990 til den 1. december 2007 ejer af et sommerhus på Y3-adresse i Y4-by. Huset blev solgt til dig pr. 1. december 2007, og hverken du eller A har herefter haft ret til at benytte huset til helårsbeboelse i henhold til planlovens § 41.

Ifølge Salgs- og Vurderingsregisteret (SVUR) købte du ejendommen af A den 12. december 2007 for 2.001.603 kr. Ejendommen var på dette tidspunkt registreret som et el opvarmet sommerhus på 80 m2, bygget i 1970 med træbeklædte ydermure og stråtag. Grunden var på 2.992 m2. På grunden var der endvidere et skur på 25 m2 bygget i mursten og med stråtag.

Huset er efterfølgende ombygget. Ifølge SVUR er det den 30. september 2010 registreret, at huset nu er på 129 m2, og at skuret er på 50 m2. Huset har 5 værelser, to badeværelser og et køkken.

Den 30. september 2011 er oplysningerne om ydermuren ændret til mursten og opvarmningen til flydende brændsel.

Den offentlige ejendomsvurdering har været følgende:

2007          2.200.000 kr.

2008          2.200.000 kr.

2009          2.150.000 kr.

2010          2.950.000 kr.

2011          2.700.000 kr.

A har oplyst følgende om huset:

"...

Huset består af:

1 stue med åbent "køkken.

1 værelse + 1 soveværelse

1 kombineret toilet med bad (Bruseniche) 1 indgang direkte udefra til stue, samt

1 indgang direkte udefra til køkken.

(Ingen entre eller baggang, som er typisk for et ældre sommerhus) Sommerhuset har lys og vand og er med elvarme og åben pejs.

Varmt vand er med el vandvarmer.

..."

Der er på grunden et tilhørende udhus på ca. 18 kvm til alm. opbevaring af havemøbler og lign.

Området:

Hele området er beliggende i naturlig Klitterræn, med privat jordvej ind på grunden, fra Y3-vej. Y3-vej er en privat grusvej, som er en sidevej til den offentlige kommunevej, Y5-vej. Y3-vej er beliggende ca. 2 km ude ad Y5-vej udenfor Y4-by by. Der er ingen ejendomme i området der har helårsstatus. I Y4-by bor der under 300 mennesker om vinteren.

Idet området er et typisk sommerhusområde beliggende i Y6 udenfor Y4-by.

- Er der ingen kommunal snerydning i sommerhusområdet om vinteren. Er der ingen kommunal eller privat renovation i perioden fra oktober til maj

- Er der ikke kloakeret i området. Al spillevand går til privat (egen) sivebrønd.

- Er der er ingen gadebelysning, hverken på Y3-vej eller på Y5-vej (udenfor Y4-by).

- Er der ingen fastboende naboer i området om vinteren.

- Huset, isoleringsstandarden og beliggenheden er ikke - efter normale krav til dansk boligstandard - egnet som helårsbeboelse.

Som nævnt på mødet i SKAT d. 11 januar, har vi boet i sommerhuset i de perioder, hvor vi har været i Danmark."

Vedrørende ombygningen har du oplyst, at I havde en aftale med jeres svigersøn, der i 2007/08 netop havde startet sin egen tømrervirksomhed, om at han skulle gennemføre og styre byggeriet samt, at I kunne acceptere en byggeperiode på op til 3 år, da I kun i begrænset omfang skulle anvende huset efter jeres flytning til Spanien. A har endvidere bl.a. oplyst:

"...

Tilbygningen blev opført i samme materialer som det opr. hus, med vandskurede mursten udvendig med strå på taget. (...) Tilbygningen bestod i at vi tilbyggede en fløj identisk med den ene fløj i det oprindelige hus, således at huset efterfølgende fremstod som en symmetrisk opført U-formet bygning.

Beton- og murerarbejde blev opstartet i foråret 2008 og varede sommeren ud. Tømreren startede med tagkonstruktionen i løbet af sommeren 2008. Taget var lukket med Stråtag i december måned, hvorefter tilbygningen stod afdækket frem til foråret 2009, hvor der blev isat døre og vinduer. Vestgavlen til det eksisterende hus blev nedbrudt i 2008 i forbindelse med at tilbygningen skulle sammenføjes med det oprindelige murværk. Gavlen var derfor afdækket med Rockwool pakker og presenning vinteren 08/09 over. (...) 2009 gik med at færdiggøre de større hoved bygningsdele. Alt indvendig finish samt udv. kloak og flisebelægning blev først gennemført i løbet af 2010. (...) Vores udhus blev endvidere udvidet til ca. 50 kvm i løbet af byggeperioden i 2009 og færdiggjort i 2010. I hele byggeperioden var der el og vand tilkoblet ejendommen. (...) Ejendommen var således reelt en byggeplads i hele byggeperioden 2008 - 2010 og egentlig også i sommeren 2011, hvor der blev lagt nyt stråtag på den gamle del af huset. (...)

Jeg vil fastholde at dette ikke er en bolig mulighed i alm. forstand i denne periode. En campingvogn ville have været et bedre alternativ!

..."

Du har oplyst, at I midlertidigt boede i sommerhuset efter flytningen fra Y1-adresse. A boede der fra den 1. til den 20. januar 2008 og du boede der fra den 1. januar til den 1. marts 2008. I var dog begge i Spanien fra den 5. til den 12. januar 2008.

Du arbejdede for Y7 Kommune til den 28. februar 2008, hvor du gik på efterløn. Du afviklede dog ferie i Spanien i en del af januar og februar. Du har oplyst, at du i denne periode samlet var 27 dage i Spanien og 33 dage (inkl. rejsedage) i Danmark.

For hele 2008 har A oplyst, at han var 200 dage i Spanien, 160 dage i Danmark og 16 dage i Grønland og Hong Kong. Du har oplyst, at du var 154 dage i Spanien, 212 dage i Danmark og 10 dage i Hong Kong.

Dit længere ophold i Danmark skyldes en operation og efterfølgende rekonvalescens, der fandt sted i Danmark i efteråret 2008.

For 2009 har A ifølge en rejsekalender, han har lavet til SKAT, været 206 dage i Spanien (ekskl. rejsedage) og 159 dage i Danmark (inkl. rejsedage). Der er ikke fremlagt en opgørelse for dig.

A er aktionær i koncernen G1.2/ G1.3, der har hovedsæde i Y8-by. Koncernen, der har ca. 60 arbejdspladser i Danmark og ca. 100 i udlandet, beskæftiger sig med handel fra Danmark til Færøerne og Grønland.

A og jeres børn samt NO og hans børn har i de omhandlede år hver ejet 47,5 % af koncernen. De resterende 5% ejes af IP, der tiltrådte som administrerende direktør for G1.2 den 1. august 2007. Det fremgår af direktørkontrakten, at IP tegner selskabet i forhold vedrørende den daglige drift, medens dispositioner, der er af usædvanlig art eller størrelse kræver bestyrelsens forudgående godkendelse. Lønnen er aftalt til 960.000 kr. årligt plus fri bil, telefon, PC, ADSL, avis, pension og bonus på 5% af selskabets resultat før skat.

A var indtil ansættelsen af IP arbejdende bestyrelsesformand i G1.2. A er fortsat som bestyrelsesformand efter ansættelsen af IP, men oplyser, at han ikke længere deltager i de driftsrelaterede opgaver.

A har redegjort for omfanget af sit arbejde for de danske/ grønlandske selskaber på en fremlagt oversigt, "Besvarelse af punkter i BiQ

Personrapport vedr. A". Af redegørelsen fremgår bl.a.:

- A er tilknyttet bestyrelsen og/eller direktionen i en række selskaber. Nogen af selskaberne er danske, medens andre er hjemmehørende i Grønland.

- En del af selskaberne har ikke andre aktiviteter end at eje anparter/aktier i andre selskaber. De har ingen daglige arbejdsopgaver.

- For flere af selskaberne udfører A ikke nogen arbejdsopgaver ud over den formelle generalforsamling i forbindelse med årsregnskabsafslutningen.

- I nogen af selskaberne arbejder A som controller, ligesom han bl.a. rådgiver om drift, investeringer, ejendomsdrift og vedligehold. Arbejdet udføres fra Spanien. De daglige driftsfunktioner varetages af ansatte.

- Bestyrelsesmøderne i mange selskaber holdes som en integreret del af koncernbestyrelsesmøderne under G1.4. A deltager i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, der primært finder sted i Danmark. I nogen selskaber holdes der ikke bestyrelsesmøder.

- I selskaber, der har en daglig drift, varetages denne af ansatte/koncernledelsen. A har ingen driftsmæssige opgaver i nogen af selskaberne.

- G1.4: A udfører rådgivning for og sparring med IP fra sit kontor i Spanien og under ophold i Danmark.

Der foreligger ingen skriftlige aftaler vedrørende det arbejde, A har udført.

A har oplyst, at hans arbejde i Danmark i alt inklusiv møder årligt har udgjort 10 til 12 dage eller knap 100 timer. Herudover har han deltaget i 3 til 4 møder i Danmark med revisor og underskriftsmøder i banken.

A har oplyst, at han i 2008 deltog i tre bestyrelsesmøder og en generalforsamling i G1.4/G1.2 samt datter og ejerskaber efter den 31. januar 2008. I 2009 har han deltaget i fire bestyrelsesmøder og en generalforsamling i G1.4/G1.2 samt datter- og ejerskaber. A har oplyst, at spørgsmål vedrørende alle koncernens selskaber behandles på samme bestyrelsesmøde.

A har fremlagt referater fra nogle bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i perioden fra 2008 til 2011. For 2008 er der fremlagt referater fra to bestyrelsesmøder i G1.4 og et i G1.2. Sidstnævnte er afholdt i Grønland.

I Spanien har A siden 1980 ejet et hus, Y9-adresse, Y10-by, i Andalusien. Det er et rækkehus på 84 m2 med tilhørende have. Huset indeholder e åben stue med køkken, to værelser og et badeværelse. A har oplyst, at han efter flytningen dertil i 2008 har lejet et kontor i en naboejendom, hvorfra han varetager sine erhvervsmæssige interesser i Spanien.

A har for 2007 selvangivet ejendommens handelsværdi pr. 1. januar 2007 til 1.200.000 kr.

Ifølge selvangivelser dateret den 29. september 2012 har A selvangivet værdien af ejendommen pr. 1. januar 2008, 2009 og 2010 til 339.107 kr.

Selvangivelserne pr. 29. september 2012 er indsendt, fordi SKAT har anset A for fuldt skattepligtig til Danmark. Af selvangivelserne fremgår bl.a. følgende:

2008

2009

2010

Lønindkomst og bestyrelseshonorar

195.852 kr.

167.617 kr.

253.820 kr.

Udenlandsk virksomhedsindkomst

448.461 kr.

294.038 kr.

445.212 kr.

Betalt udenlandsk skat

116 .983 kr.

67.817 kr.

102.931 kr.

I har fremlagt spanske selvangivelser for 2008 til 2011. Endvidere er fremlagt dokumentation for betaling af skat til Spanien fra april 2008.

A har fremlagt kontoudskrifter fra sin konto X1 i Jyske Bank vedrørende 2008. Han har haft et dankort til kontoen. Af kontoudskrifterne fremgår, at der i 2008 er afholdt udgifter vedrørende ombygningen af Y3-adresse for ca. 1.221.000 kr. De afholdte udgifter omfatter bl.a. fundament, el arbejde, murer, stråtag, maler, gardiner, olieselskab og materialer. Endvidere ses, at der bl.a. er afholdt udgifter til international personforsikring, rådgivning vedrørende udflytning, tandlæge og bil.

A har ikke fremlagt nogen kontoudskrifter vedrørende 2009 og 2010.

Du har fremlagt kontoudskrifter vedrørende din konto X2 i Jyske Bank vedrørende 2008. Du har et Visa-kort knyttet til kontoen. Kortet er næsten udelukkende anvendt i Danmark. Indkøbene omfatter bl.a. dagligvarer indkøb, tøj, sko, Sygeforsikring Danmark, Debitel, Helicopteros Sanitarios, Nordjyske Tidende og Ældre Sagen.

Der er ikke fremlagt kontoudtog vedrørende 2009 og 2010.

I har fremlagt kontoudskrifter vedrørende jeres tre konti i den spanske bank F1-bank vedrørende 2008 til 2012. A oprettede den 11. februar 2008 en MasterCard-konto i F1-bank, og han har fra den 27. januar 2009 endvidere haft et Visa-kort knyttet til den ene konto. Kortene er stort set kun anvendt i Spanien. På kontiene er bl.a. foretaget hævninger til social sikring i Spanien, dagligvareindkøb, revisor, erhvervsforsikring, skat, Asociacion Cultural Danes, Helicopteros Sanitarios og tandlæge.

Endvidere har I fremlagt boner fra diverse køb foretaget i Spanien i januar til marts 2008.

I har fremlagt oplysninger om el- og vandforbruget i huset på henholdsvis Y3-adresse og i Spanien. Heraf fremgår:

Y3-adresse

Y9-adresse

Vand

El

Vand

El

2006

26 m3

1.437 kWh

Ukendt

Ukendt

2007

27 m3

2.664 kWh

Ukendt

Ukendt

2008

61 m3

11.018 kWh

59 m3

2.052 kWh

kWh

2009

54 m3

3.730 kWh

59 m3

Ukendt

2010

45 m3

4.527 kWh

62 m3

1.216 kWh

2011

32 m3

4.582 kWh

76 m3

1.124 kWh

2012

30 m3

3.797 kWh

73 m3

1.572 kWh

A har bl.a. oplyst, at det høje elforbrug på Y3-adresse i årene 2008 til 2011 skyldes ombygningerne, at der er varme på hele vinteren, således at temperaturen blev holdt på 12 grader Celsius og for så vidt angår vandforbruget i Spanien, at det er påvirket af, at han bidrager til betalingen af en fælles pool.

A har fremlagt kopi af et fragtbrev dateret den 22. oktober 2008, hvorefter der er transporteret 1.124 kg fra G1.4 til G2 i Fuengirola, Spanien.

A var i de omhandlede år ejer af en dansk indregistreret BMW, som du er registreret som bruger af. I januar 2008 købte A endvidere en dansk indregistreret Mercedes, der blev solgt i november 2009. l. juli 2008 købte A en BMW i Spanien. Bilen blev leveret i september 2008. I marts 2010 anskaffede A på ny en dansk indregistreret Mercedes.

Af et brev dateret den 18 februar 2008 fra Ministerio de Trabajo y Asuntos Sociales til A fremgår, at han er omfattet af spansk social sikring. A har betalt social sikring til Spanien fra den 1. februar 2008. De månedlige bidrag fra februar 2008 til december 2011 har udgjort mellem 859,50 € og 916,50 €.

Ifølge et dokument dateret den 12. juli 2007 fra de spanske myndigheder er både du og A registreret med adresse på Y9-adresse, Y10, fra samme dato. I fik samtidig hver jeres NIE-nummer (Numero de Identidad de Estranjero).

Ministerio de Hacienda har den 18. marts 2009 udstedt erklæringer, hvoraf fremgår, at I begge anses for at have skattemæssigt domicil i Spanien.

Agencia Tributaria har endvidere henholdsvis den 13. november 2009 og den 7. juli 2011 erklæret, at A - så vidt myndigheden ved - har skattemæssigt domicil i Spanien.

Af dokumenter fra Y10 Kommune dateret henholdsvis den 27. juni 2005, den 17. juli 2007 og den 14. juni 2013 fremgår, at det er registreret, at I har adresse på Y9-adresse.

SKAT har den 4. September 2012 spurgt de spanske myndigheder om du og A er "resident in Spain in the year of 2008 according to article 4.1 in the Double Taxation Convention between Spain and Denmark of the 03/0711972. Endvidere har SKAT spurgt, om I er "tax resident in Spain in the year of2009, 2010 and/or 2011".

De spanske myndigheder har svaret således:

"...

Please note that we do not have enough data to determine if the taxpayers are residents in Spain according to Article 4.1 in the Double Taxation Convention between Spain and Denmark of the 03/07/1972. However we can say that, since the year 2008 A and A have filed the income Tax returns in Spain. Furthermore, A as of 08/02/2008, was registered in the census of professionals (Industrial and Textile engineers) and has fiJed tax returns regarding this activity (VAT).

..."

G7 i Spanien har i en mail til din repræsentant bl.a. oplyst følgende om de spanske beskatningsregler:

"...

(...) according to the interal Spanish legislation, an individual qualifies as a resident taxpayer of Spain if the following criteria are met. These are also the criteria used by the Spanish tax authorities.

-     The individual stays in Spanish for more than 183 days in a calendar year;

-     The main base of his business activities or interests is, directly or indirectly situated in Spain. This is certainly the case when the individual is living with his wife in Spain as of 2008.

Based on the provided information, we can conclude that the individual qualifies as a resident taxpayer of Spain as of 2008 if the above requirements have met each year.. As such, the individual will be subject to taxation in Spain for his worldwide income with a possible relief for the prevention of double taxation for income derived outside Spain depending on the internal tax treaty between Spain and the relevant country. Then, it is normal that Spanish tax authorities do not be able to determine if a taxpayer is resident in Spain according to the Tax Treaty as they consider the individual tax resident if he is according to the Spanish internal law, and the criterias establishes in the art. 4 just used if exists tax residence contlict. (... )

..."

De spanske skattemyndigheder sendte i juli 2013 et brev til A, hvori de bad om oplysninger vedrørende dansk kapitalindkomst modtaget i 2009 og 2010. SKAT har 'i den forbindelse ved et brev af 15. august 2013 bl.a. oplyst til de spanske myndigheder, at SKAT anser A for fuldt skattepligtig til og endvidere hjemmehørende i Danmark efter art. 4 i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien.

På retsmødet den 19. november 2014 udleverede du en bilagsoversigt med tilhørende bilag:

Bilag nr.

Dato

Emne

1-014

07.12.1989

Tildeling af spansk personnummer N.I.E for A

2-014

29.05.1991

Tildeling af spansk personnummer N.I.E for B

3-014

18.08.1997

Ansøgning til Y12s administration om byggetilladelse til om forandring og renovering af vores rækkehus

4-014

27.04.1999

Ansøgning til Y12s administration om byggetilladelse til om forandring og renovering af vores rækkehus

5-014

12.12.2001

Ansøgning til Y12s administration om byggetilladelse til om forandring og renovering af vores rækkehus

6-014

27.06.2005

Bekræftelse af Y10 Kommune om at vi er tilmeldt folkeregisteret i Y10 Kommune pr. datoen

7-014

17.07.2007

Bekræftelse af Y10 Kommune om at vi er tilmeldt folkeregisteret i Y10 Kommune pr. datoen

8-014

18.06.2007

Ansøgning om spansk recidencia pr. 18.06.2007, hos Policia National i Fuengirola med recidencia bevis bevilget udstedt 12.07.2007, for A (Certificado de registro de Ciudadano de Unión)

9-014

18.06.2007

Ansøgning om spansk recidencia pr. 18.06.2007, hos Policia National i Fuengirola med recidencia bevis bevilget udstedt 12.07.2007, for B (Certificado de registro de Ciudadano de Unión)

10-014

21.07.2007

Tilkendegivelse fra SKAT om dispensation iht. Pensionsbeskatningsloven, begrundet i en planlagt fraflytning til Spanien i 2005. SKAT bevilgede dispensation mod betaling af 60 % skat

11-014

17.01.2008

Anmeldt fraflytning med relevante info. Vedr. flytning til udlandet

12-014

04.08.2012

Information fra Arbejds-og socialministeriet i Spanien (Ministerio de empleo Y Seguridad Social) angående min optjente spanske arbejdsmarkedspension i perioden 01.02.2008 (januar kontingent) til december 2011, ved mit bidrag til Seguridad Social

13-014

03.10.2012

Frameldling i Spanien for os begge - begrundelse "Permanente Volver a Dinamarca" (Permanent tilbageflytning til Danmark)

14-014

03.03.2014

Note fra Hacienda om at Spanien opfatter os som tilflyttet pr. udstedelse af Recidencia kort. Indtil da havde vi været tilmeldt som extranjeros/udlænding

15-014

25.01.2013

Pensionsstyrelsens afslag på blanket E 121 for tildeling af dansk sygesikring i Spanien for danske pensionister i 2012 og senere ændring af deres egen afgørelse

16-014

Udateret 2010

Indlæg i Børsen som b.la. nævner min involvering i virksomheden før og efter 2007. (Virksomhedens adm. Direktør og min kompagnon NO)

17-014

Nov - 2014

Prospekt ang. muligheder ved registrering som borger i Y10 kommune

18-014

Udateret

Kopi af vore spanske social- og sundheds kort

19-014

2008/2009

Rejsekalender for B og A med dokumentation for rejser

20-014

20.01.2008

Køb af Diesel og overnatning i Frankrig og Spanien ifbm. A fraflytning og indflytning af indbo

21-014

22.10.2008

Fragtbrev fra G6 - flytning af større indbo til Spanien

22-014

03.05.2012

Kvittering for betalt præmie på ulykkesforsikring for A - Tryg Vesta

23-014

2008

Selvangivelser for 2008 og kvittering for kvartalsvis afregnet skat og betalt spansk restskat

24-014

02.05.2008

Tilmelding til Universidad Popular De Y10

25-014

27.02.2007

Direktørkontrakt med tillæg, anpartshaveroverenskomst mellem G1.2og direktør IP"

SKATs afgørelse

SKAT har anset dig for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i såvel 2008 som i 2009 og 2010. For så vidt angår 2008, er du endvidere anset for hjemmehørende i Danmark, jf. art. 4 i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien. Overenskomsten gælder ikke for 2009 og 2010.

Skattepligt til Danmark

Du anses for at have bopæl i Danmark i sommerhuset på Y3-adresse, Y4-by, i såvel 2008, som 2009 og 2010, jf. kildeskattelovens § l, stk. 1, nr. 1. Det tillægges ikke betydning, at sommerhuset ikke lovligt kan anvendes som helårsbolig efter planlovens§ 41, da sommerhuset ikke udelukkende anvendes til ferie eller lignende, men anvendes som bolig i forbindelse med As løbende og regelmæssige varetagelse af et indtægtsgivende hverv her i landet, jf. Ligningsvejledningen 2008, afsnit D,A.1.1.2.2.

Det skattemæssige domicil

Det er udokumenteret fra hvilket tidspunkt de spanske myndigheder har anset dig og din ægtefælle for fuldt skattepligtige, men SKAT forudsætter, at

Spanien har anset jer for hjemmehørende Spanien i 2008, 2009 og 2010.

Du opholdt sig overvejende i Danmark i 2008. Efter det oplyste opholdt du sig således i Danmark i 212 dage og i Hongkong i 10 dage i 2008. Dine ophold i Danmark har været længere end As på grund af sygdom og hospitalsindlæggelse.

Ifølge As rejsekalender har han i 2008 opholdt sig i Danmark i 175 dage, i Hongkong i 10 dage og i Spanien i 191 dage. SKAT har modtaget oplysninger om flyreservationer, men ikke modtaget dokumentation i form af boardingkort eller lignende. De fremsendte kontoudtog viser ikke et entydigt billede.

As ophold i 2008 fordeler sig således med ca. 46% i Danmark/Hongkong (SKAT medregner ferien i Hongkong, da ud- og hjemrejse er sket fra og til Danmark) og ca. 54% i Spanien. Dit ophold fordeler sig med ca. 60% i Danmark/Hongkong og ca. 40% i Spanien

Du er opvokset i Danmark, to af dine tre børn og børnebørn var/er bosiddende i Danmark. Et barn boede i Hang Kong i 2008.

A har skabt sin forretning i Danmark, koncernen G1.2/G1.4.

Husstandens indkomster stammer kun eller i helt overvejende grad fra din pension og As arbejde for selskaberne i koncernen G1.2/G1.4.

Du har oplyst, at du har bekendte og et socialt netværk i Spanien, at du er medlem af diverse interesseorganisationer/klubber, og går til spanskundervisning.

Det er SKATs opfattelse, at centrum for dine livsinteresser fortsat var i Danmark i 2008. SKAT har herved navnlig lagt vægt på følgende:

- At du overvejende har opholdt dig i Danmark i 2008. Dine opholdsdage i Danmark/Hongkong var således henholdsvis 212/10 dage.

- As centrum for livsinteresser ligger i Danmark.

- Din familie (to børn og børnebørn) bor i Danmark.

For så vidt angår 2009 og 2010 bemærkes, at da der fra den 1. januar 2009 ikke længere er en dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien, er du i disse år og indtil videre fuldt skattepligtig til Danmark.

SKAT læser svaret fra de spanske myndigheder således, at de ikke kan vurdere om, du og As var skattepligtige til Spanien fra og med 2008. SKAT anser det derfor fortsat for uafklaret om, I opfyldte betingelserne for fuld skattepligt til Spanien efter gældende spansk lovgivning. Det bemærkes, at du i 2008 ikke opholdt sig de minimum 183 dage i Spanien, som er en forudsætning for spansk skattepligt.

Din påstand og argumentation

Din repræsentant har principalt fremsat påstand om, at din fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. i, nr. 1, anses for ophørt ved din flytning til Spanien den 1. marts 2008.

Subsidiært har din repræsentant fremsat påstand om, at din fulde skattepligt til Danmark ophørte ultimo 2008.

A fraflyttede Danmark den 20. januar 2008 og bosatte sig herefter i Spanien i det hus, han købte i 1980. Fraflytningen var planlagt i en årrække, idet du og A ville nyde jeres otium i Spanien, når du kunne gå på pension som 62-årig.

A blev i juli 2007 registreret ved de spanske myndigheder som resident i Y10 Kommune, jf. det udstedte spanske recidenciacertifikat i Fuengirola. Han opfyldte ved den faktiske tilflytning til Spanien i januar 2008 betingelserne for at blive fuldt skattepligtig til Spanien efter 180 dages ophold i et kalenderår. Den fulde spanske skattepligt gælder for hele 2008. A har som fuldt skattepligtig til Spanien i årene 2008-2010 selvangivet sin indkomst via sin spanske revisor, og selvangivelserne er godkendt af de spanske skattemyndigheder.

Du og A har sammen tre voksne børn og børnebørn. Et af børnene var i 2008 bosiddende i Hong Kong, mens de øvrige børn og børnebørn boede i Danmark.

Pr. 31. december 2007 solgte I jeres helårsbolig i Danmark til jeres ene søn og svigerdatter som led i jeres plan om at flytte til Spanien. I forbindelse med salget flyttede I alt indbo, og jeres søn og svigerdatter flyttede ind med deres to børn. A har selv flyttet en del mindre indbo til Spanien, og øvrige møbler mv. er sendt til Spanien med fragtmand. I har ikke overnattet på ejendommen efter salget. Aftalen om overdragelsen af ejendommen til jeres søn blev indgået i juli 2007, samtidig med at I fik spansk opholdstilladelse (recidencia).

A solgte sit sommerhus i Y4-by til dig. pr. 1. december 2007, hvorved hans personlige ret til helårsbeboelse i sommerhuset, jf. planlovens § 41, bortfaldt.

Efter salget af helårsboligen i december 2007 boede I midlertidigt i sommerhuset, indtil I flyttede til Spanien. For dit vedkommende boede du i sommerhuset indtil den 1. marts 2008, medens A kun boede der indtil den 20. januar 2008. I januar 2008 holdt I ferie i Spanien i 7 dage for at planlægge den snarlige tilflytning og få ordnet så mange praktiske ting i forbindelse med flytningen som muligt. A kørte til Spanien den 20. januar 2008 med et flyttelæs af jeres indbo. SKAT har fastsat tidspunktet for fraflytningen til den 31. januar 2008.baseret på oplysninger i folkeregisteret.

Ved flytningen meddelte du det danske folkeregister, at du var flyttet til Spanien. I forbindelse med frameldingen fra folkeregisteret blev du bedt om at angive en c/o-adresse i Danmark, da kommunen og skattemyndighederne ifølge folkeregisteret ikke ville sende breve til adresser i udlandet. Du anførte derfor en c/o-adresse hos den søn og svigerdatter, der har købt jeres tidligere helårsbolig.

Efter As flytning den 20. januar 2008 boede du i sommerhuset i Y4-by, indtil du flyttede til Spanien den 1. marts 2008, hvor du havde færdiggjort sit arbejde ved Y7 Kommune. Ansættelsesaftalen ophørte den 28. februar 2012. Forinden havde du dog opholdt sig i Spanien i 20 dage i januar og februar 2008 i forbindelse med afvikling af optjent ferie.

Ved flytningen den 20. januar 2008 ejede A ikke fast ejendom i Danmark.

A er hovedaktionær i koncernen G1.2/G1.3. Koncernen har ca. 60 arbejdspladser i Danmark og ca. 100 arbejdspladser i udlandet (bl.a. Grønland og Færøerne). Koncernen har hovedsæde i Danmark. G1.2/G1.3 beskæftiger sig med distribution/handel fra Danmark til Grønland og Færøerne.

A og jeres børn ejer 47,5 % af koncernen. NO er medejer af koncernen og ejer sammen med sine børn 47,5 %. NO er ikke i familie med jer. De resterende 5% ejes af direktøren. Af direktørkontrakten fremgår, at direktøren har mulighed for tilkøb af yderligere 5%. Efter As flytning til Spanien er der ikke sket ændringer af ejerstrukturen i G1.2/G1.3.

I august 2007 ansatte A en kompetent direktør til at varetage alle driftsrelaterede opgaver, ligesom der blev ansat en økonomichef (senere udnævnt til CFO). Direktøren og økonomichefen varetager de opgaver vedrørende den daglige drift, som A tidligere varetog. En afdelingsleder blev endvidere opgraderet til salgsdirektør. Herefter deltog A ikke ved løsningen af driftsrelaterede opgaver i koncernen, da der med ansættelsen af de to direktører og udnævnelsen af salgsdirektøren blev etableret en selvstændig arbejdende organisation, der sikrede koncernens drift uden ejernes deltagelse.

A har beholdt sin post som formand for bestyrelsen, men deltager kun i meget begrænset omfang i bestyrelsesmøder i Danmark. På fraflytningstidspunktet havde han formandsposter/bestyrelsesposter i ca. 19 mindre selskaber i koncernen, herunder koncernens holdingselskaber, som er hjemmehørende i Danmark, samt driftsselskaber, som er hjemmehørende og selvstændigt skattepligtige i Grønland og Færøerne.

Efter flytningen den 20. januar 2008 har A dette år deltaget i tre bestyrelsesmøder og en generalforsamling i G1.4/G1.2 og datter- og ejerselskaber. I 2009 deltog A i henholdsvis fire bestyrelsesmøder og en generalfor samling. Bestyrelsesmøderne omfatter en samlet behandling af alle koncernens selskaber på samme møde. Forberedelse af og deltagelse i bestyrelsesarbejdet er anslået til ca. 10- 12 dage om året.

Efter fraflytningen har A medtaget bestyrelseshonorar fra danske selskaber samt øvrig dansk indkomst i form af pensioner og honorarer på sin danske selvangivelse for begrænset skattepligt for perioden.

A erhvervede i 1980 et rækkehus i Andalusien, Spanien, som I siden har anvendt i forbindelse med ferier i Spanien. Jeres hensigt med at købe huset var at flytte til Spanien i en årrække, når tiden var ind til at geare ned efter et langt og produktivt arbejdsliv i Danmark, på Grønland og Færøerne.

Rækkehuset er på ca. 84 m2 med to terrasser på i alt 75 m2 med egen have. Huset består af en åben stue med et køkken og to værelser samt et badeværelse. Efter I i 2008 flyttede ind i huset, har A lejet et eksternt kontor i naboejendommen, således at han de1fra kan varetage sine erhvervsmæssige interesser.

Fra rækkehuset i Andalusien udfører A 90% af sit konsulent- og bestyrelsesarbejde for G1.2/G1.3. Bestyrelsesarbejdet udføres i mindre grad i Danmark.

Efter flytningen til Spanien har As arbejde for koncernen bestået i rådgivning af de grønlandske selskaber i koncernen og deltagelse i enkelte bestyrelsesmøder. Øvrige bestyrelsesmøder er afholdt fra kontoret i Spanien via Skype og telefon. A har ingen kontorplads på koncernens danske adresse. Bestyrelsesmøderne afholdes typisk i forbindelse med, at A holder ferie i Danmark. Ved deltagelse i bestyrelsesmøderne varetager A kapitalinteresser og er med ved større beslutninger, som ikke er underlagt den daglige drift.

As indtjening hidrører fra de udenlandske aktiviteter i koncernen samt bestyrelses-honorar fra G1.2/G1.3.

I Spanien har A etableret en konsulentvirksomhed, hvorfra han udfører rådgivning. A har således fra 2009 bl.a. ydet teknisk bistand til en spansk bygningsentreprenør, og fra 2010 udført ulønnet arbejde som bestyrelsesmedlem i ejerforeningen, Y12. I kraft af A tilknytning til det spanske arbejdsmarked betaler han løbende bidrag til den spanske offentlige arbejdsmarkedspensionsordning. Både A og du er omfattet af spansk social sikring (Seguridad Social).

I 2008 har I hovedsagelig opholdt jer i Spanien. A har således opholdt sig i Spanien i 200 dage (heraf 6 dage i Spanien før fraflytningen til Spanien den 20. januar 2008), 6 dage i Grønland (deltagelse i bestyrelsesmøde i G1-koncernen) og 160 dage i Danmark (heraf 14 dage i januar før flytningen). I holdt desuden 10 dages ferie i Hong Kong, hvor I besøgte jeres søn, svigerdatter og tre børnebørn.

Du har opholdt dig 154 dage i Spanien, heraf 26 dage i Spanien før flytningen den 1. marts 2008, samt 212 dage i Danmark, hvoraf de 35 dage lå før flytningen.

Varigheden af dit ophold i Danmark skyldes, at du i 2008 skulle i behandling for en livstruende sygdom, som først blev endeligt diagnosticeret efter jeres fraflytning til Spanien. Før flytningen deltog du i en dansk, obligatorisk undersøgelse på Y7 Sygehus, som du modtog svar på efter flytningen. Din danske læge vurderede, at det var afgørende for helbredelsesmuligheden, at du kom hurtigt i behandling, og han tilbød derfor behandling på Y7 Sygehus. Lægen vurderede, at tidsforlængelsen ved et nyt undersøgelses- og behandlingsforløb i Spanien ville være forbundet med en betydelig risiko for behandlingens effektivitet/virkning. Du har derfor opholdt dig i Danmark i forbindelse med indlæggelse på sygehuset og rekonvalescens.

I etablerede jer fast i Spanien efter tilflytningen i henholdsvis januar og marts 2008, hvor I har brugt tid og kræfter på at integrere jer bedst muligt. I har en stor omgangskreds, hvoraf en række bekendtskaber var etableret før tilflytningen, da I igennem mange år holdt ferie sammen med jeres børn i ejendommen i Spanien. To af jeres børn taler flydende spansk og har gået på universiteter i Spanien, ligesom jeres ældste søn har bestået to fag af sin danske cand.merc.-uddannelse på et anerkendt spansk universitet i San Sebastian i samarbejde med Aarhus School of Business/Aarhus Universitet.

I Spanien deltager I i en række lokale aktiviteter, såsom informationsmøder og forskellige møder arrangeret af Y10 Kommunes afdeling for udlændinge (Departementos de Extanjeros) for bl.a. at blive korrekt registreret i det spanske system og etablere yderligere netværk blandt både spaniolere og andre fastboende. I er desuden medlemmer af fodboldklubben G5, det lokale fitnesscenter, Den Danske Kirke og en spansk redningstjeneste, Helicopteros, der svarer til Falck. Derudover har I siden 2003 kontinuerligt deltaget i spanskkurser i Danmark og efter fraflytningen fået spanskundervisning i Spanien. I taler begge spansk på et niveau, som gør det muligt at kommunikere med spaniolere og spanske instanser. I abonnerer på den spanske lokalavis.

I købte i september 2008 en fabriksny, spansk indregistreret bil, som I anvender i dagligdagen og til ture rundt i Spanien sammen med venner og naboer. I har desuden togkort til Renfe (spanske jernbaner) og pensionistkort, som giver rabat til mange offentlige attraktioner og offentlig transport, da I gerne vil opleve Spanien og dets historie.

Under ferier i Danmark opholder I jer i sommerhuset. Sommerhuset er anvendt som et almindeligt sommerhus. Huset er således kun benyttet i sommerhalvåret samt i forbindelser med ferier omkring højtider - jul, påske og prinse.

Sommerhuset er bygget omkring 1970 og renoveret i perioden 2008 til 2010. Huset er beliggende i naturligt klitterræn, hvor der ikke bliver foretaget kommunal snerydning, og hvor der ikke er kommunal eller privat renovation fra oktober til maj. Der er ikke kloakeret i området eller gadebelysning. Der er ingen fastboende naboer i området om vinteren.

I forbindelse med renoveringen blev der etableret en tilbygning til sommerhuset, og i kraft af byggeriet har huset i perioder ikke været egnet til bolig. Fra januar til august 2008 var husets gavl mod vest fjernet, og i 2009 var gulvene i stue og køkken brækket op for, at der kunne lægges nye gulve. I 2008 og i perioder af-2009 havde I således kun adgang til et soveværelse, et bad og toilet samt et interimistisk køkken, som var indrettet i et selvstændigt beliggende udhus i de perioder, I opholdt jer i huset.

Anbringender

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, anses personer for fuldt skattepligtige til Danmark, når de har bopæl til rådighed i Danmark. Ved vurderingen af om skattepligten er ophævet i forbindelse med en fraflytning, tillægges det i praksis størst vægt, om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig.

Af SKATs juridiske vejledning, afsnit C,F.1.2.3. fremgår, at i de tilfælde, hvor der efter fraflytningen fortsat er rådighed over en helårsbolig, er det normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen h r haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Bopælsbegrebet forudsætter som minimum, at skatteyder objektivt kan anses for at have en helårsbolig eller boligmulighed til rådighed, jf. bl.a. dagældende Ligningsvejledning, afsnit D,A.1.1., hvoraf fremgår, at:

"...

I praksis vil statuering af bopæl efter kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i' landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl. De konkrete omstændigheder kan dog være af en sådan art, at afgørelsen af, om der foreligger bopæl, må foretages efter en samlet bedømmelse.

..."

Du og A kan ikke anses for at have rådighed over en helårsbolig i Danmark på tidspunktet for fraflytningen henholdsvis den 1. marts og den 20. januar 2008, idet jeres helårsbolig var solgt med overtagelse pr. 31. december 2007 og tømt for indbo. I har således objektivt set ikke en helårsbolig til rådighed, hvilket er en nødvendighed for at statuere, at den fulde skattepligt til Danmark er opretholdt.

Skattepligtsophøret understøttes desuden af, at I havde til hensigt at bosætte jer i Spanien. I havde således forberedt flytningen gennem lang tid, både personligt i form af køb af fast ejendom i Spanien, kontinuerlig deltagelse i spanskkurser og deltagelse i det daglige liv i Spanien og arbejdsmæssigt ved, at A allerede medio 2007, det vil sige, næsten 3/4 år før flytningen, sørgede for at overflødiggøre sin egen deltagelse i G1-koncernen med ansættelse af et kompetent lederteam: en administrerende direktør, en økonomichef og med forfremmelse af en medarbejder til salgschef.

På tidspunktet for fraflytningen ejede A ikke anden fast ejendom i Danmark. Du ejede sommerhuset i Y4-by, som du købte af A den 1. december 2007. Du har ikke ret til at anvende sommerhuset som en helårsbolig, idet du ikke opfylder planlovens dispensationsbestemmelse. Det forhold, at A tidligere havde ret til at anvende sommerhuset som helårsbolig, ændrer ikke herved, idet hans ret til at anvende sommerhuset som helårsbolig bortfaldt ved salget, jf. SKM2006.168.SR.

Et sommerhus kan som udgangspunkt ikke sidestilles med en helårsbolig. Det fremgår således af SKATs juridiske vejledning, afsnit C,F.1.2.3., at hvis et sommerhus ikke kan karakteriseres som usædvanligt med hensyn til pris, størrelse og faciliteter, anses bopælen som udgangspunkt ikke for opretholdt, hvis sommerhuset udelukkende anvendes i ferieøjemed og har status som sommerhus, jf. TfS 1990.163.

Det forhold, at I midlertidigt boede i sommerhuset før flytningen til Spanien, kan ikke føre til, at sommerhuset skal sidestilles med en helårsbolig. Der var tale om et rent midlertidigt ophold, mens I ventede på at kunne flytte til Spanien - for As vedkommende blot 20 dage efter, at helårsboligen var solgt. I den periode opholdt A sig ydermere 6 dage i Spanien, således at det samlede ophold i sommerhuset før fraflytningen blot udgjorde 14 dage. For dit vedkommende boede du i sommerhuset i ca. 4 uger før flytningen den 1. marts 2008. De resterende 26 dage holdt du ferie i Spanien og hjalp A med at flytte ind. Der er således ikke tale om, at hverken du eller A varigt har taget ophold i sommerhuset eller har tilkendegivet at ville anvende huset som helårsbolig.

Dit sommerhus kan ikke sidestilles med en helårsbolig, da der er tale om et sommerhus af sædvanlig standard, størrelse og værdi, og da huset har sommerhus status. Huset havde på fraflytningstidspunktet en beskeden størrelse (78 m2.) Husets isolering gør det uegnet til helårsbeboelse.

I har boet i sommerhuset under jeres ferieophold i Danmark, hvor I har besøgt børn og børnebørn, og de enkelte gange du har deltaget i G1-koncernens bestyrelsesmøder (tre møder i 2008 efter flytningen og fire møder i 2009) eller generalforsamling.

For så vidt angår SKATs besigtigelse af sommerhuset på Y3-adresse i marts 2012 bemærkes, at sommerhusets stand i 2012 på ingen måde er retvisende for årene 2008 til 2011, hverken i størrelse eller stand, og SKATs vurdering af huset i foråret 2012 har derfor ingen betydning for denne sag.

I 2007 blev der søgt om om-og tilbygningstilladelse til sommerhuset. Arbejdet blev igangsat i 2008 og færdigmeldt i 2010, idet kloak- og vvs-installationerne dog først blev færdiggjort i 2011/12. Stråtaget på 2/3 af huset blev udskiftet i sommeren 2011 pga. alder (det tidligere stråtag havde på udskiftningstidspunktet en alder på ca. 40 år).

Ejendommen kunne på grund af ombygningen kun i begrænset omfang benyttes som sommerhus i disse år.

SKAT tager i sin vurdering af, at huset sagtens kan anvendes hele året, ikke hensyn til, at det er meget besværligt- næsten umuligt - at bo i sommerhusområdet i vinterperioden. Blandt andet udføres der ikke snerydning på vejene (som er grusveje), der er ikke renovation, og der findes ingen gade/vejbelysning. I øvrigt har/får hovedparten af alle sommerhuse, der bygges eller renoveres i dag, en sådan standard, at husene principielt vil kunne benyttes hele året.

Sommerhuset har således ikke været af en sådan standard, størrelse, kvalitet eller prisklasse, at huset kan sidestilles med rådighed over helårsbolig i Danmark, og hverken du eller A har i realiteten har anvendt sommerhuset som helårsbolig, hverken før fraflytningen eller under senere ferieophold i Danmark.

Da sommerhuset ikke kan sidestilles med en helårsbolig eller boligmulighed, skal en eventuel indtræden af fuld skattepligt til Danmark vurderes efter reglerne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Der indtræder således fuld skattepligt til Danmark, såfremt en person opholder sig i Danmark en sammenhængende periode på 6 måneder - uanset anledning til opholdet.

Jeres ophold i Danmark har ikke oversteget en sammenhængende periode på 6 måneder. Det forhold, at A har haft enkelte overnatninger i sommerhuset i forbindelse med forberedelse af og deltagelse i bestyrelsesmøder/generalforsamling, er ikke tilstrækkeligt til at anse bopælen for bevaret, da opholdene har haft et uvæsentligt omfang. Det understøttes bl.a. af TfS 1990.163, hvor den fulde skattepligt til Danmark blev anset for ophørt, selv om skatteyderen under opholdene i sommerhuset havde deltaget aktivt i driften af en minkfarm, som han havde bortforpagtet til sin søn. Dette til trods for, at det samlede ophold i Danmark var ganske betydeligt (mellem 60 og 118 dage pr. år), hvilket langt overstiger klagerens erhvervsmæssige ophold i Danmark, som til sammenligning har været på 10-12 dage årligt.

Modsætningsvist kan henvises til TfS 1991.261, hvor der blev statueret fuld skattepligt i et tilfælde, hvor skatteyderen boede med sin familie i England samtidig med, at han mandag til fredag arbejdede som direktør i Danmark og i den forbindelse overnattede i sit sommerhus her i landet. Her blev sommerhuset anvendt i forbindelse med varetagelsen af lønnet fuldtidsbeskæftigelse i Danmark og desuden i langt støtte omfang end bestyrelsesmøder og generalforsamlingen.

Det forhold, at A under ophold i Danmark har deltaget i bestyrelsesmøder og den årlige generalforsamling, medfører ikke genindtræden af fuld skattepligt til Danmark, da A ikke har en helårsbolig eller boligmulighed til rådighed i Danmark. Derimod omfattes disse forhold af kildeskattelovens § 2, som bestemmer, at der er hjemmel til at beskatte indkomst fra visse danske kilder.

Skattemæssigt har A ageret i overensstemmelse med, at den fulde skattepligt til Danmark ophørte ved fraflytningen den 20. januar 2008. Bestyrelseshonorarerne fra de danske selskaber samt løn og honorarer fra danske selskaber for arbejde udført i Danmark og Spanien er medtaget på hans danske selvangivelse for begrænset skattepligt, ligesom han i fraflytningsåret medtog den urealiserede avancer på sine anparter.

A havde således ikke rådighed over en helårsbolig og ejede ikke ejendom i Danmark på fraflytningstidspunktet. De objektive betingelser for at statuere fuld skattepligt er dermed ikke til stede, og hans fulde skattepligt til Danmark skal derfor anses for ophørt den 20. januar 2008. Det forhold, at du opholdt sig i Danmark indtil den 1. marts 2008, skyldes alene midlertidige forhold (færdiggørelse af hendes arbejde ved Y7 Kommune). Da A har arbejdet i Spanien siden tilflytningen, og tilflytningen dermed skyldes erhvervsmæssige forhold, skal et forskudt skattepligtsophør anerkendes.

Du havde ligeledes ikke rådighed over en helårsbolig, da du flyttede til Spanien den 1. marts 2008. Sommerhuset kan i stand, størrelse og værdi ikke karakteriseres som usædvanligt, og sommerhuset udgør dermed ikke en boligmulighed. Din fulde skattepligt til Danmark ophørte dermed den 1.marts 2008, idet de objektive betingelser for at statuere fuld skattepligt ikke er til stede efter fraflytningen.

For så vidt angår beskatningen af jer i Spanien bemærkes, at udenlandske skattepligtsforhold ikke har betydning for vurderingen af om skattepligten til Danmark er ophørt. Det skal alene afgøres i henhold til interne danske regler, herunder om I fortsat havde rådighed over en helårsbolig i Danmark på fraflytningstidspunktet. Da SKAT har indhentet en udtalelse om jeres spanske skattepligt fra de spanske myndigheder og på baggrund af svaret konkluderet, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan slås fast, at I blev fuldt skattepligtige til Spanien ved tilflytningen i 2008, skal dette ikke desto mindre kommenteres.

I er ikke enige i SKATs konklusion, da de spanske skattemyndigheder på blanketten (pkt. C,1.8) ved krydsmarkering har anført, at A er fuldt skattepligtig til Spanien ifølge national, spansk lovgivning. G7 i Spanien er enig i denne vurdering baseret på de interne spanske skatteregler.

De spanske skattemyndigheder oplyser, at I er fuldt skattepligtige til Spanien i henhold til spansk lovgivning. De spanske skattemyndigheder kan dog ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om I også er skattemæssigt hjemmehørende i Spanien i tilfælde af, at I samtidig er fuldt skattepligtige til Danmark, hvilket ikke er tilfældet, jf. ovenfor.

På spørgsmålet om du er skattemæssigt hjemmehørende i Spanien i henhold til dagældende dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Spanien, svarer de spanske skattemyndigheder følgende på spørgsmål C1-12, side 9 i det vedhæftede svar:

"...

Please note that we don't have enough data to determinate if the taxpayers are residents in Spain according to Article 4,1 in the Double Taxation Convention between Spain and Denmark of the 03/07/1972- However we can say that, since the year 2008, A and B have filed the Income Tax returns in Spain. Fmthermore, A, as of 08/02/2008, was registered in the census of professionals (Industrial and Textile engineers) and has filed tax returns regarding this activity (VAT).

..."

Ifølge SKAT skal denne e-mail forstås: "... således at det fortsat er uafklaret om skatteyderne opfyldte betingelserne for fuld skattepligt til Spanien efter gældende spansk skattelovgivning", jf. e-mail af 5. december 2012 fra SKAT til Landsskatteretten.

Denne fortolkning er forkert, da de spanske skattemyndigheder ved krydsmarkeringen under pkt. C.1.8. klart har tilkendegivet, at A er fuldt skattepligtig til Spanien. I øvrigt forudsætter skattemæssigt hjemsted, at fuld skattepligt til minimum to lande.

Vedrørende de spanske regler for fuld skattepligt til Spanien bemærker A desuden, at man er fuldt skattepligtig til Spanien, når man har opholdt sig der i minimum 183 dage indenfor et kalenderår. Det er ikke en oplysning som Agenda Tributaria specifikt anmoder borgeren om at dokumentere, og myndigheden er derfor ikke i besiddelse heraf. Det er imidlertid en pligt, at indgive spansk selvangivelse, når man som borger, med spansk recidencia opfylder disse opholdskriterier. I søgte og fik spansk recidencia allerede i juli 2007, men opfyldte ikke lovkravet som fulde skatterecidents før i 2008. Agenda Tributaria i Spanien har således ikke denne dokumentation. Derimod er SKAT i besiddelse af jeres dokumentation for opholdsperioderne i såvel Danmark som i Spanien i alle årene. SKAT anmoder Landsskatteretten om, at man afgør sagen ud fra SKAT.S antagelse, og at sagen afgøres på dette "uafklarede" grundlag.

Det er helt uforståeligt, at SKAT forsøger at tilsidesætte eller underkende en gældende lov i et andet EU-land, når SKAT rent faktisk ligger inde med denne viden. Hvis SKAT efterfølgende vil påstå, at man ikke har denne oplysning, burde det være let for SKAT at indhente denne information fra det danske EU-kontor eller de spanske myndigheder i stedet for at opfordre Landsskatteretten til at afgøre sagen på et, efter SKATs skøn, "uafklaret" grundlag.

Det fremgår af de spanske myndigheders svar (skemaets punkt C1-11), at I begge har været registreret i den spanske database (for udlændinge med bopæl i Spanien) fra den 20. december 1989 på adressen, Y9-adresse, Y10-by, Malaga. Den adresse I har haft igennem alle årene.

Den spanske myndighed oplyser endvidere (skemaets punkt Cl-12), at de ikke har tilstrækkelige oplysninger om jeres opholdsperioder i Spanien. Det er skatteyders egen pligt at sikre, at han opfylder den spanske lovgivning i den anledning. Det er endvidere enhver skatteborgers pligt i Spanien selv at anskaffe sig en selvangivelse og indgive denne rettidigt. Dette gælder for alle recidents i Spanien såvel indfødte som tilflyttere. Denne pligt indtræder straks man har et spansk personnummer (NIE nummer), hvilket man som tilflytter får tildelt, når man erhverver sig aktiver (af enhver art) i Spanien. På selvangivelsen skal man på tro og love angive, når man ikke opfylder betingelserne for at være personlig skattepligtig i Spanien . Endvidere skal det via dokumentation fra borgerens hjemlands skattemyndigheder bekræftes, at man er fuld skattepligtig til andet land (her Danmark). Denne dokumentation har I fået fra SKAT og den er sendt til Agenda Tributaria sammen ni.ed den spanske selvangivelse til og med 2007. Fra 2008 har I ikke kunnet afgive denne tro og love erklæring grundet jeres opholdsperioder i Spanien, som oversteg 183 dage, hvorfor I var skattepligtige til Spanien efter spansk lov.

I samme punkt bekræfter den spanske myndighed , at I begge har indgivet spansk selvangivelse og at A, fra den 8. februar 2008, er registreret i det spanske Census of Profecionales (Industriel and Texti.le engineers, samt at han har indgivet selvangivelser i henhold til denne aktivitet.

As forståelse af de spanske regler for indtræden af fuld skattepligt er bekræftet af G7 i Spanien, jf. den fremlagte udtalelse. Som det fremgår heraf, er det ganske normalt, at de spanske skattemyndigheder ikke kan bekræfte, om en person er fuldt skattepligtig til Spanien i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Vurderingen af, om en person er fuldt skattepligtig til Spanien, sker således kun ud fra en fortolkning/vurdering af intern spansk lovgivning.

Det fremgår videre af udtalelsen fra G7 i Spanien, at en person er fuldt skattepligtig til Spanien i henhold til intern spansk lovgivning, hvis følgende kriterier er opfyldt. Disse kriterier anvendes også af de spanske skattemyndigheder:

- The individual stays in Spain for more than 183 days in a calendar year

- The main base of his business activities or interests is, directly or indirectly situated in Spain. This is certainly the case when the individual is living with his wife in Spain as of 2008.

Da den fulde skattepligt til Spanien indtræder på baggrund af objektive kriterier (længden af opholdet i Spanien og den arbejdsmæssige situation), foretager de spanske skattemyndighede ikke en konkret vurdering for den enkelte person. En spansk skattemedarbejder vil således ikke kunne besvare spørgsmålet fra SKAT anderledes - lige meget hvordan de konkrete forhold er/var.

Det bemærkes i øvrigt, at I opfylder begge kriterier, idet I har opholdt jer i Spanien i over 183 dage om året, I har haft fast ejendom og adresse i landet samt haft centrum for jeres livsinteresser og jeres daglige liv i Spanien.

Det forhold, at du opholdt dig i Spanien i mindre end 183 dage i 2008 skyldes alene, at du i foråret 2008 fik konstateret en kræftsygdom i forbindelse med et kontrolbesøg på Y11 Sygehus, og at lægerne på grundlag af undersøgelsen anbefalede hurtig behandling. At behandlingen skete i Danmark og ikke i Spanien skyldes alene, at du fulgte de danske lægers råd. Det var på ingen måde din hensigt at opholde dig i Danmark i denne periode.

Det fremgår endvidere af svaret fra G7 i Spanien, at en person kun undtagelsesvist kan undgå at blive fuldt skattepligtig til Spanien. Dette kræver, at personen ved hjælp af en erklæring fra et andet land kan dokumentere, at personen er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i dette land.

Endelig er det vigtigt at bemærke, at I begge har opført jer som fuldt skattepligtige til Spanien og indsendt spanske selvangivelser og betalt spansk skat. I har således gennem hele perioden anset jer for fuldt skattepligtige til Spanien.

Det er på den baggrund jeres opfattelse, at SKATs fortolkning af svaret fra skattemyndighederne i Spanien ikke skal tillægges vægt.

Endelig bemærkes, at A i slutningen af juli 2013 modtog et påkrav fra de spanske skattemyndigheder angående manglende indberetning af dansk kapitalindkomst for 2009 og 2010. Påkravene fra de spanske skattemyndigheder dokumenterer endnu engang, at Spanien betragter A som fuldt skattepligtig til Spanien af sin globale indkomst. Der kan derfor ikke herske tvivl om, at SKAT fejlfortolker svaret fra de spanske skattemyndigheder. Landsskatteretten kan derfor lægge til grund, at de spanske skattemyndigheder anser A for fuldt skattepligtig til Spanien.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler pligten til at svare indkomstskat til Danmark personer, der har bopæl her i landet.

Bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er et mere vidtfavnende begreb end blot det at have en bolig. Bopælsbegrebet omfatter således skatteyderens tilknytningsforhold i en bredere forstand. Vurderingen foretages på grundlag af en samlet bedømmelse, hvori både indgår objektive og subjektive kriterier.

Det er skatteyderen, der skal dokumentere, at han har opgivet sin bopæl i Danmark, jf. bl.a. TfS 2001.493 (SKM2001.483.HR).

I den foreliggende sag er det ubestridt, at du og din ægtefælle opgav jeres hidtidige helårsbolig på Y1-adresse i Y2-by, pr. 31. december 2007, og at I i de omhandlede herefter ikke havde en helårsbolig til rådighed her i landet.

Du overtog den 1. december 2007 det sommerhus, Y3-adresse i Y4-by, som A havde været ejer af siden 1990, for 2.001.603 kr. I påbegyndte i 2008 en omfattende om- og tilbygning af huset. Uanset gener i forbindelse med ombygningen og som følge af husets beliggenhed har I altid opholdt jer i huset, når I har været i Danmark. Der har været ophold - også af længere varighed - i huset på alle tider af året.

Et sommerhus eller en anden ejendom, der ikke kan sidestilles med en helårsbolig, kan normalt kun anses for en bopæl efter kildeskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 1, hvis huset ikke udelukkende anvendes til ferie og lignende, og der endvidere ikke er anden væsentlig tilknytning til Danmark.

I 2008 har du efter det oplyste opholdt dig i Danmark i 212 dage og i Spanien i 154 dage. Du har - bortset fra i forbindelse med din indlæggelse på hospitalet - boet i sommerhuset på Y3-adresse, når du har været i Danmark.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, har den opfattelse, at dine ophold i Danmark har haft så stort et omfang, at dine ophold i sommerhuset ikke kun kan anses for ferie eller lignende. Sommerhuset anses derfor for din bopæl i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i hele 2008.

Der er ikke fremlagt oplysninger vedrørende 2009 og 2010, der godtgør, at din skattepligt til Danmark ikke også skal anses for bevaret i disse år.

Du og din ægtefælle har selvangivet jer som fuldt skattepligtige til Spanien fra den 1. januar 2008 og de spanske myndigheder har attesteret dette.

Da du herefter anses for fuldt skattepligtig i såvel Danmark som i Spanien, skal det efter art. 4 i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien bestemmes, hvilket land du anses for at have dit skattemæssige hjemsted i. Følgende fremgår af art. 4:

"...

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl , ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;

c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger

d) (...)"

..."

Du og A anses for at have en fast bolig til rådighed i såvel Danmark som i Spanien.

I har personlige og økonomiske forbindelser i såvel Danmark som i Spanien. Det er imidlertid de tre retsmedlemmers opfattelse, at I har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Danmark. Retsmedlemmerne lægger herved vægt på, at I har beholdt en ejendom i Danmark , som I har anvendt i betydeligt omfang, at I har forbedret ejendommen for betydelige beløb, at A havde betydelige erhvervsmæssige interesser i Danmark, at den erhvervsmæssige virksomhed, A har udført fra Spanien, udelukkende er udført for danske og grønlandske virksomheder - ikke for nogen spanske, at I har familie i Danmark, og at du i 2008 opholdt dig mere i Danmark end i Spanien. I 2008 anses jeres skattemæssige domicil derfor for at have været i Danmark.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien er opsagt med virkning fra den 1. januar 2009. For 2009 og 2010 skal der derfor ikke fastlægges et domicil.

Disse retsmedlemmer voterer herefter for, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Et retsmedlem bemærker, at I havde solgt jeres helårsbolig i Danmark pr. 31. december 2007, og at det må anses for godtgjort, at sommerhuset på Y3-adresse i perioder har været ubeboeligt. Henset hertil og til det i sagen i øvrigt oplyste om jeres forhold, anses det for godtgjort, at I i 2008 havde til hensigt at flytte til Spanien.

Dette retsmedlem voterer derfor for at give medhold i, at din fulde skattepligt til Danmark ophørte ved udrejsen til Spanien den 1. marts 2008.

Der træffes afgørelse efter flertallets votering. Den påklagede afgørelse stadfæstes dermed.

..."

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har i et påstandsdokument gjort følgende gældende:

"...

"Bopæl" i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Sagen drejer sig om fortolkning af begrebet " bopæl" i kildeskattelovens § 1, stk.1, nr. 1, hvorefter en person er fuldt skattepligtig til Danmark, såfremt personen har bopæl i Danmark.

For så vidt angår fraflytningssituationen lægges der efter praksis vægt på objektive og subjektive kriterier til at fastslå om en person er fraflyttet i et skattemæssig forstand.

For så vidt angår det objektive kriterium, er det afgørende, at den faste bolig afhændes, hvilket er lagt til grund af Landsskatterettens retsmedlemmer i sagen som ubestridt. Af Landsskatterettens kendelser for begge sagsøgere fremgår, at:

"...

I den foreliggende sag, er det ubestridt, at du og din ægtefælle opgav jeres hidtidige helårsbolig på Y1-adresse i Y2-by, pr. 31. december 2007, og at I i de omhandlede år herefter ikke havde en helårsbolig til rådighed her i landet.

..."

Landsskatteretten har således lagt til grund, at sagsøgerne ikke havde en helårsbolig til rådighed i Danmark på fraflytningstidspunktet og i årene herefter.

Flertallet af rettens medlemmer har herefter lagt vægt på, at sagsøger, A har benyttet sommerhuset i forbindelse med udførelse af arbejde i Danmark:

"...

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, har den opfattelse, at du under disse omstændigheder har udført et løbende og tilbagevendende arbejde i Danmark, og at arbejdet har haft et omfang og en karakter, der gør, at dine ophold i sommerhuset ikke udelukkende kan anses for ferie eller lignende. Din fulde skattepligt til Danmark kan på denne baggrund ikke anses for ophørt.

..."

Et retsmedlem har anset sagsøgernes skattepligt for ophørt på fraflytningstidspunktet jf. Landsskatterettens kendelse:

"...

Et retsmedlem bemærker, at I havde solgt jeres helårsbolig i Danmark pr. 31. december 2007, og at det ma anses for godtgjort, at sommerhuset på Y3-adresse i perioder har været ubeboeligt. Henset hertil og til at dine erhvervsaktiviteter i Danmark vurderes at have haft et begrænset omfang samt til del i sagen i øvrigt oplyste om jeres forhold, anses det for godtgjort, at I i 2008 havde til hensigt at flytte til Spanien.

Dette retsmedlem voterer derfor for at give medhold i, at din fulde skattepligt til Danmark ophørte ved udrejsen til Spanien den 20. januar 2008.

..."

Landsskatteretten har således ikke lagt til grund, at sagsøgeres sommerhus udgjorde sagsøgernes helårsbolig i Danmark, hverken efter sin stand og karakter eller efter planlovens bestemmelser.

Derimod har Landsskatteretten lagt vægt på karakteren og omfanget af sagsøger As arbejdsrelaterede ophold i Danmark i forbindelse med besiddelsen af og opholdene i sommerhuset.

Kildeskatteloven sondrer mellem en fraflytningssituation, som bedømmes efter kildeskattelovens § 1 og en tilflytningssituation, som bedømmes efter § 7.

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, at

"...

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. Personer, der har bopæl her i landet

2. Personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig heri et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende

..."

Det fremgår af kildeskattelovens § 7, at

"...

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i§ I, nr. I først, når personen tager ophold her.

Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

..."

I fraflytningssituationen skal derfor foretages en fortolkning af om sagsøgerne har bopæl i Danmark.

For så vidt angår tilflytningssituationen vurderes karakteren af opholdene i Danmark. Det følger af fast praksis, at ophold i Danmark kan være maksimalt 180 dage i en hvilken som helst 12 måneders periode og maksimalt 3 måneder i sammenhæng, såfremt man har bolig til rådighed i Danmark.

Landsskatteretten har lagt til grund, at sagsøgerne har opgivet deres helårsbolig i Danmark.

Sagsøgte gør nu gældende, at sagsøgernes sommerhus udgør sagsøgernes helårsbolig i Danmark, med den konsekvens, at sagsøgerne dermed havde to helårsboliger i Danmark, og således som - følge af besiddelsen af sommerhuset fortsat er fuldt skattepligtige til Danmark.

Det gøres gældende, at sagsøger Bs sommerhus hverken på fraflytningstidspunktet eller senere efter ombygningen havde en stand og kvalitet, der kan medføre at skattepligten til Danmark ikke er opgivet i forbindelse med fraflytningen.

Sagsøgerne har opholdt sig i mindre end 6 måneder pr. kalenderår i Danmark, som er den tilladelige grænse i henhold til kildeskattelovens § 1.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgerens ophold i Danmark primært har haft karakter af ferie eller lignende, samt at de få arbejdsrelaterede ophold i Danmark ikke kan medføre at den fulde skattepligt til Danmark kan anses for bevaret. Det bemærkes, at denne vurdering efter loven foretages i forbindelse med tilflytning.

Det er praksis, at bevisbyrden for ophør af skattepligt i forbindelse med fraflytning som udgangspunkt påhviler skatteyderen, mens bevisbyrden for indtræden af fuld skattepligt forbindelse med tilflytning påhviler skattemyndighederne.

Sagsøgte har anført, at sagsøgernes bevisbyrde er skærpet,

"...

bl.a. da sagsøgerne har bevaret (helårs) bopælsmuligheden i Danmark under hele "opholdet" i Spanien, og da de - som planlagt - flyttede "tilbage" til deres tidligere omgivelser i Y7 området efter blot 5 år.

..."

Det gøres gældende, at sagsøgerne har handlet i overensstemmelse med reglerne og praksis for ophør af skattepligt i forbindelse med fraflytning, samt at der ikke påhviler sagsøgerne en skærpet bevisbyrde for ophør af skattepligt. Det fastholdes, at sagsøgerne ikke har bopæl i Danmark i skattemæssig forstand, at sagsøgernes sommerhus ikke har karakter af helårsbeboelse, ligesom det ikke har været anvendt som helårsbeboelse for sagsøgerne.

Sagsøgerne har ikke bevaret deres "(helårs) bopælsmulighed" i Danmark som anført af sagsøgte. Begrebet "(helårs) bopælsmuligheden" findes ikke i praksis eller teori om skattepligt.

Efter teori og praksis afgøres sager om ophør af skattepligt i henhold til kildeskattelovens § I på grundlag af objektivt konstaterbare forhold og på grundlag af et subjektivt kriterium, nemlig skatteyderens hensigt på fraflytningstidspunktet.

Det objektive kriterium er opgivelse af helårsbolig i Danmark i forbindelse med fraflytningen ved salg eller udleje i 3 år uopsigeligt fra udlejers side. 3 årsreglen er en vejledende regel gengivet i de tidligere ligningsvejledninger og nu den juridiske vejledning.

Sagsøgerne har afstået deres mangeårige helårsbeboelse i Danmark i forbindelse med fraflytningen. Konstateringen af om man har bopæl i skattemæssig forstand forudsætter som hovedregel, at man har en helårsbolig til rådighed i Danmark.

Bevarelsen af et sommerhus medfører ikke at man bevarer bopæl i Danmark i skattemæssig forstand, hvilket er gengivet i de tidligere års ligningsvejledninger og nu den juridiske vejledning.

Kun under helt særlige omstændigheder kan besiddelsen et sommerhus tillægges vægt i forbindelse med bedømmelsen af om der foreligger fuld skattepligt i en fraflytningssituation. Besiddelsen af et sommerhus medfører ikke i sig selv, at der er bopæl i Danmark i skattemæssig forstand.

Dette ses da også af de afgørelser, som sagsøgte har henvist til.

Sagsøgte har henvist til Højesterets dom, TfS2001.369.H (SKM2001.388.HR)  til støtte for sine anbringender. Denne afgørelse er særegen derved, at skatteyderen i sagen havde rådighed over flere ejerlejligheder og et sommerhus, samt at en politimæssig efterforskning i sagen viste, at der blev drevet Escort virksomhed fra en af lejlighederne. Højesteret lagde afgørende vægt på, at skatteyderen havde rådighed over sin hidtidige helårsbolig, Y15-adresse, samt at hun efter erhvervelsen af endnu en ejerlejlighed i samme ejendom også havde rådighed over denne. For så vidt angår et sommerhus, som skatteyderen havde rådighed over bemærkede Højesteret, at:

"...

Det må endvidere lægges til grund, at sommerhuset i Y13-by fra årsskiftet 1984-85 efter ombygning og ny indretning. Var egnet til helårsbeboelse, ligesom det efter de foreliggende oplysninger, herunder om elforbrug og brug af telefoner, må lægges til grund, at sommerhuset fra dette tidspunkt har været benyttet af JI i betydeligt omfang.

..."

Dommen har begrænset retskildeværdi, da der blandt andet blev lagt vægt på, at der var tale om escort-virksomhed, og skatteyderen havde ikke selvangivet tilstrækkelig indkomst til at dække et antageligt privatforbrug. Besiddelsen af sommerhuset indgik alene som et af flere momenter i vurderingen af skattepligt, hvoraf det afgørende var rådigheden over to helårsboliger. Det bemærkes også, at Højesteret angiver, at det først var efter (min fremhævning) ombygning og ny indretning, at sommerhuset var egnet til helårsbeboelse for skatteyderen i sagen.

Faktum i sagen adskiller sig således væsentligt fra nærværende sag, hvor der ikke var rådighed over helårsbeboelse på fraflytningstidspunktet.

Sagsøgte har videre henvist til Ligningsrådets bindende svar, TfS,1996 ,846.LR. Spørgeren var pilot, og hans flyvninger startede og sluttede i København 5 arbejdsdage. Spørgerens ægtefælle ville bo i et sommerhus i forbindelse med udførelse af arbejde som ansat på et sygehus i Hillerød 4 dage om ugen. Ligningsrådet fandt ikke med fornøden sikkerhed at kunne afgøre om spørgernes fulde skattepligt til Danmark var ophørt, særligt, da pilotens arbejde startede og sluttede i Danmark og da ægtefællen faktisk benyttede sommerhuset som bolig i forbindelse med arbejde i Danmark.

Da begge spørgerne udførte fast arbejde i og fra Danmark, er det bindende svar ikke sammenligneligt med( nærværende sag.

Sagsøgte har endvidere henvist til Højesterets domme, UfR 1996.391 H samt UfR 2001.1854H (SKM2001.483.HR).

Højesterets dom i UfR 1996 .391 drejer sig om en godsejer, der bevarede boligmulighed i hovedbygningen i sit gods, som var udlejet i 2 år med mulighed for 3 måneders opsigelse fra udlejers side. Derudover havde skatteyderen rådighed over flere ejendomme og havde betydelige erhvervsaktiviteter i Danmark. Det kan ikke udledes af dommen, at besiddelsen af et almindeligt sommerhus, som i nærværende sag skulle medføre, at den fulde skattepligt til Danmark kan fastholdes.

Højesterets dom i UfR2001.1854 (SKM2001.483.HR) drejer sig ikke om spørgsmål om skattepligt i forbindelse med besiddelse af sommerhus i Danmark. Skatteyderen havde rådighed over en erhvervsejerlejlighed, som han havde beboet, en helårsbeboelse samt 40 udlejningsejendomme i personligt ejerskab og ca. 20 ejendomme i et anpartsselskab. Da skatteyderen havde rådighed over helårsbeboelse er sagen ikke sammenlignelig med nærværende sag.

Sagsøgernes sommerhus havde og har fortsat status som sommerhus. Der foreligger ikke tilladelse til helårsbeboelse i sommerhuset. Sommerhuset havde og har efter sin størrelse og stand karakter af et sommerhus, både før, under og efter den foretagne tilbygning til sommerhuset.

For så vidt angår perioden med ombygning bemærkes, at sommerhuset ikke har været egnet som helårsbeboelse.

Sagsøgte har henvist til to afgørelser, SKM2012.66.VLR og SKM2012.525.LSR. Disse sager drejer sig ikke om skattepligt men om beskatning af fri bolig og ejendomsværdiskat.

Sagsøgerne har endvidere etableret bopæl Spanien og foretaget alle sædvanlige dispositioner der i den forbindelse.

Det subjektive kriterium i begrebet "bopæl".

For så vidt angår den subjektive rekvisit i relation til fortolkningen af bopælsbegrebet gælder i henhold til praksis at en periode på 2-3 år er tilstrækkeligt til at støtte en hensigt om fraflytning.

Eksempelvis kan henvises til TfS 1991 , 132 LSR, hvor udleje af en andelsbolig 2 år var tilstrækkeligt til at støtte at hensigten var at fraflytte, TfS 1998 , 652 LSR, hvor boligen blev udlejet 2 år og familien rejste først senere ud, samt UfR 1982, 708 ØL, hvor det blev Jagt til grund, at skatteyderen havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet.

Sagsøgte angiver i processkrift C, at sagsøgerne

"...

som planlagt - flyttede "tilbage" til deres tidligere omgivelser i Y7 området efter blot 5 år.

..."

Sagsøgerne havde til hensigt at bosætte sig varigt i Spanien. Alene den periode; hvor sagsøgerne har været bosat i Spanien overstiger den periode på 2-3 år, som efter praksis er tilstrækkelig til at understøtte hensigten om at fraflytte Danmark. Sagsøgerne havde planlagt fraflytningen over længere tid og allerede etableret en bolig i Spanien mange år før fraflytningen.

Sagsøgernes tilbageflytning til Danmark var ikke begrundet i et ønske om at bosætte sig i Danmark igen. Derimod var sagsøgerne nødsaget til at tage en beslutning da de blev anset for fuldt skattepligtige til Danmark og dermed blev underlagt dobbeltbeskatning. Desuden afslog pensionsstyrelsen Danmark at overføre sagsøgernes sundhedsforsikring til Spanien.

Sagsøgerne flyttede ikke ind i sommerhuset eller deres tidligere helårsbeboelse, men købte en lejlighed på 136 m2 i Y8-by. Heraf kan udledes, at sagsøgerne på intet tidspunkt har haft til hensigt at benytte sommerhuset til helårsbeboelse.

Sagsøgernes hensigt er afgørende, når de som anført i Landsskatterettens kendelser" har opgivet deres helårsbolig i Danmark.

Planlovens bestemmelser

Det gøres endvidere fortsat gældende, at sommerhuset hverken efter den dagældende planlovs bestemmelser eller praksis udgør sagsøgernes helårsbeboelse. Landsskatteretten har anerkendt, at sommerhuset ikke kan kvalificeres som sagsøgernes helårsbeboelse i henhold til planlovens § 41.

Sagsøgte anfører i processkrift A, side 2, første afsnit, at det ikke er korrekt, når sagsøgerne anfører, at de ikke har haft rådighed over en helårsbolig i Danmark efter fraflytningen.

Hertil skal bemærkes, at det ligger fast, at sagsøgernes sommerhus ikke har status som helårsbolig, men som sommerhus. Det forhold, at en pensionist efter planlovens bestemmelser gives en personlig og uoverdragelig ret til at benytte sommerhuset medfører ikke, at sommerhuset får status af helårsbolig, jf. skatteministerens svar af 6/5 2004 på § 20 spørgsmål nr. S 3574.

Den dagældende planlovs § 41 havde følgende ordlyd:

"...

§ 41. En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 8 år. Anvendelsesskiftet af boligens benyttelse til helårsbeboelse kræver ikke byggesagsbehandling i henhold til byggelovens § 2, stk. 1, litra c.Retten til helårs beboelse bortfalder dog, hvis der nedlægges forbud mod, at boligen anvendes til helårsbeboelse efter reglerne om boligtilsyn i kapitel 9 i lov om byfornyelse. Bestemmelserne i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på boliger,der benyttes til helårsbeboelse efter 1. pkt.

Stk. 2. Ved pensionistforstås en person på 65 år og derover,en person over 60 år, der oppebærer pension eller efterløn, samt en førtidspensionist i henhold til lov om social pension.

Stk. 3. En pensionists ægtefælle, samlever eller nært beslægtede kan sammen med pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan ægtefællen, samleveren eller den nært beslægtede fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.

Stk. 4. Dør pensionisten uden at efterlade sig en ægtefælle eller samlever, har en anden person, der har haft fælles husstand med pensionisten, ret til at fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse.

Stk. 5. Retten efter stk. 3 og 4 bortfalder ved fraflytning.

..."

Efter ikrafttrædelsen den 1. juli 2009 havde planlovens § 41 følgende ordlyd:

"...

§ 41. En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 8 år. Anvendelsesskiftet af boligens benyttelse til helårsbeboelse kræver ikke byggesagsbehandling i henhold til byggelovens § 2, stk. 1, litra c. Retten til helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der nedlægges forbud mod, at boligen anvendes til helårsbeboelse efter reglerne om boligtilsyn i kapitel 9 i lov om byfornyelse. Bestemmelserne i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på boliger, der benyttes til helårsbeboelse efter 1. pkt.

Stk. 2. Ved pensionist forstås

1) en person, der har ret til at oppebære folkepension i henhold til lov om social pension,

2) en førtidspensionist i henhold til lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

3) en efterlønsmodtager i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring,

4) en modtager af fleksydelse i henhold til lov om fleksydelse og

5) en person på 60 år og derover, der oppebærer pension.

Stk. 3. En pensionists ægtefælle, samlever eller nært beslægtede kan sammen med pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse.. Efter pensionistens død kan ægtefællen, samleveren eller den nært beslægtede fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.

Stk. 4. Dør pensionisten uden at efterlade sig en ægtefælle eller samlever, har en anden person, der har haft fælles husstand med pensionisten, ret til at fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse.

Stk. 5. Retten efter stk. 3 og 4 bortfalder ved fraflytning.

..."

For så vidt angår sagsøgtes bemærkninger i relation til planlovens bestemmelser fastholdes, at sagsøgerne ikke opfylder betingelserne for helårsanvendelse af sommerhuset. A er fra 10.07 1944 og var således mider 65 år på fraflytningstidspunktet. A oppebar ikke pension, da han overdrog sommerhuset til sin ægtefælle, ligesom han ikke oppebar pension på fraflytningstidspunktet. A overdrog sommerhuset til sin ægtefælle, som ikke opfyldte betingelserne i henhold til 'planlovens bestemmelser på fraflytningstidspunktet. B er fra 24.02 1946 og var således 62 år på fraflytningstidspunktet.

I ligningsvejledningen, dobbeltbeskatning 2007-2 afsnit. D,A.1 er henvist til 2 afgørelser for så vidt angår planlovens bestemmelse. Den ene er SKM 2005.396.LSR, hvor Landsskatteretten tiltrådte et bindende svar, hvorefter en pensionist, der efter planlovens bestemmelser havde en personlig ret til at bo i sit sommerhus hele året, ansås for at have bevaret en bopælsmulighed her i landet. Pensionistens fulde skattepligt ville derfor anses for bevaret efter fraflytningen. På vegne af spørgeren i sagen anmodende jeg efterfølgende om et bindende svar på om skattepligten ophørte, såfremt pensionisten overdrog sommerhuset til sin ægtefælle. Skat svarede bekræftende herpå, hvorefter skattepligten til Danmark ophørte på fraflytningstidspunktet. Dette bindende svar er imidlertid ikke offentliggjort. Det bindende svar vedlægges her, og vil indgå i materialesamlingen. Det bemærkes, at det i sagen omhandlede sommerhus var på 170 m2.

Afgørelsen i SKM2006.168.SR som sagsøgte henviser til i duplikken angiver netop, at der var formuefællesskab i ægteskabet, og at overdragelse af sommerhuset til ægtefællen medførte, at retten til helårsanvendelse bortfaldt.

B var ikke pensionist, da hun erhvervede sommerhuset og hun havde ikke ejet sommerhuset i 8 år på fraflytningstidspunktet.

Sagsøgerne har således indrettet sig efter den dagældende praksis, som refereret i ligningsvejledningen, som man som borger har et retskrav på at behandles efter.

Ophold

Sagsøgernes opgørelse af ophold i fastholdes. For så vidt angår sagsøgtes bemærkning om, at sagsøger A har foretaget rejser med udgangspunkt i Danmark bemærkes, at rejsen til Grønland i 2008 skete fra København, da det var den eneste mulige rejsevej med fly til Grønland.

I henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 tillades ophold på 6 måneder i et kalenderår. Sagsøgernes ophold er under denne grænse. I relation til ophør af skattepligt, som følge af opgivelse af bopæl i Danmark er der ingen lovreguleret grænse for, hvor meget arbejde, der må udføres i Danmark.

I relation til tilflytningssituationen, som skal bedømmes efter kildeskattelovens § 7 foreligger en del praksis i relation til arbejdsbetingede ophold.

Det gøres fortsat gældende, at sagsøgernes ophold i Danmark har karakter af ferie eller lignende og at de få møder, som sagsøger, A har deltaget 1 i Danmark ikke medfører at fuld skattepligt til Danmark bevares.

I sagen om fotomodellen Camilla Vest godkendte Østre Landsret at der ikke indtrådte fuld skattepligt selvom hun model udførte 7 dags lange fotosessions inden for en 12 måneders periode. SKM2012.732.ØLR. Skatteministeriets kommentar SKM20 I3.316.DEP har efterfølgende angivet en 10 dages grænse for arbejdsbetingede ophold. Denne grænse er ikke lovhjemlet, og den er ikke fulgt i praksis. Det bemærkes også at der efter styresignalet er krav om helårsbolig, og dermed ikke sommerhus.

Efter seneste praksis godkendes 27-28 arbejdsrelaterede ophold i Danmark i forbindelse med besiddelse af en helårsbolig her. I SKM2015.61.SR godkendte skatterådet at der ikke indtrådte fuld skattepligt for en sportsudøver, som ville have 27-28 arbejdsbetingede ophold i Danmark mens han ejede en helårsbeboelse i Danmark med sin samlever.

Der kan endvidere henvises til SKM2002.252.LR, hvor skattepligten ikke ville indtræde som følge af, at skatteyderen under sit ferieophold Danmark i 14 dage ville udføre arbejdsmæssige opgaver i form af forberedelse af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz.

Sagsøgte har anført, at fordelingen af opholdende for sagsøgerne mellem Danmark og Spanien medfører at den fulde skattepligt til Danmark bevares.

Dette bestrides af sagsøgerne. Der henvises særligt til afgørelserne TfS 1990, 163 LSR samt TfS 1990,164 LSR.

Det forhold, at sagsøgeren, Bs ophold i Danmark blev lidt længere end planlagt skyldtes en livstruende kræftsygdom som krævede behandling straks. Uanset dette fastholdt sagsøgeren deres planlagte fraflytning til Spanien.

Det bemærkes endvidere, at sagsøger As ophold i Spanien var tilstrækkelige til at medføre skattepligt til Spanien.

Sammenfatning

Som anført af det dissentierende retsmedlem i Landsskatterettens kendelser er det afgørende, at sagsøgerne havde til hensigt at bosætte sig i Spanien, da sagsøgerne har foretaget de objektivt konstaterbare handlinger, som er afståelse af helårsboligen i Danmark mv.

Efter forarbejderne til statsskatteloven og efter den senere praksis efter kildeskattelovens ikrafttræden er en periode på 2 til 3 år tilstrækkeligt til at anse fraflytning for permanent i lovens forstand. Herefter tillades ophold i Danmark på 6 måneder i et kalenderår i henhold til kildeskattelovens bestemmelser.

Sagsøgerne har som beskrevet forberedt sin tilflytning til Spanien i en længere årrække med henblik på at kunne bosætte sig der i forbindelse med de ville trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

For så vidt angår sommerhuset opfyldte sagsøgerne ikke betingelserne i den dagældende planlovs § 41, hvilket Landsskatteretten også må have lagt til grund i sagen, da bestemmelsen ikke er anvendt. Sommerhuset har heller ikke efter sin stand eller størrelse karakter af helårsbeboelse for sagsøgerne.

Herefter er der som anført af det dissentierende retsmedlem grundlag for at sagsøgernes fulde skattepligt til Danmark er ophørt på de faktiske fraflytningstidspunkter.

For så vidt angår praksis i forbindelse med kildeskattelovens ikrafttræden i 1970 kan henvises til Højesteretsdom 1982.855. I dommen blev truffet afgørelse efter overgangsreglerne til kildeskatteloven for indkomstårene 1970-73 for en person, der var udrejst fra Danmark i 1967.

Skattemyndighederne og Landsretten. anså personen for fuldt skattepligt fra 1970 efter indførelsen af kildeskatteloven. Skatteyderen havde en villa i Danmark, som blev opretholdt som bolig for skatteyderens 8 børn, hvoraf de yngste var 9, 12, 17 og 20 år og et sommerhus på fraflytningstidspunktet. Skatteyderen var desuden medlem af bestyrelsen i sin danske virksomhed.

Opholdene i Danmark var mellem omkring 75 til 125 dage om året.

Højesterets flertal fandt, at skatteyderen ikke havde haft sådant varigere ophold her i landet, at det kunne begrunde fuld skattepligt til Danmark i henhold til overgangsreglerne i kildeskatteloven.

Der var således betydeligt stærkere tilknytning til Danmark end i nærværende sag.

Flertallet af retsmedlemmerne i Landsskatteretten har lagt vægt på karakteren og omfanget af sagsøger As arbejdsrelaterede ophold i sommerhuset.

Som redegjort for foretages denne bedømmelse i en tilflytningssituation, når en fraflyttet person opholder sig i sit sommerhus i forbindelse med udførelse af arbejde i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7 og den her anførte praksis.

Det gøres derfor gældende, at sagsøgerne er fraflyttet Danmark i skattemæssig forstand, og at sagen derfor skal bedømmes i relation til kildeskattelovens § 7.

I dommen vedrørende Camilla Vest accepterede Landsretten 7 arbejdsdage i Danmark samtidig med besiddelse af en helårsbolig her mens Skatterådet i 2015 godkendte 27-28 arbejdsrelaterede dage i Danmark for en sportsudøver ligeledes i forbindelse med besiddelse af en helårsbolig her.

Under disse omstændigheder må sagsøger As enkeltstående deltagelse i bestyrelsesmøder anses for acceptable i henhold til praksis.

Dobbeltdomicil

Såfremt det fastholdes, at sagsøgerne er fuldt skattepligtigt til Danmark i indkomståret 2008, gøres det gældende, at sagsøgerne er skattemæssigt hjemmehørende i Spanien, idet sagsøgerne har centrum for deres livsinteresser der.

Sagsøgerne har forinden fraflytningen haft langvarig tilknytning til Spanien, hvor de har haft faste ophold i perioden fra 1980 til 2007.

Sagsøgerne har haft erhvervsmæssig tilknytning til Grønland og Færøerne uafbrudt siden 1972. As erhvervsmæssige aktivitet fra 1972 og frem til hans fratrædelse i 2007 har været centreret om - sammen med NO og virksomhedens ledelse i øvrigt - at opbygge forretning i Grønland. A har i den sammenhæng opholdt sig og arbejdet for virksomheden i alle grønlandske byer og bygder, på både øst- og vestkysten, i tre - fire måneder årligt. Virksomheden har opbygget faste driftssteder i fem grønlandske og to færøske byer med 11 lokale udsalgssteder. Endvidere er der skabt salg ved As og ansatte salgskonsulenters indsats gennem besøg til kunder i hele Grønlands byer og bygder.

Virksomheden har skabt ca. 90 arbejdspladser i Grønland, 10 på Færøerne og ca. 50 på Y7 Havn, ligesom sagsøger har kunnet varetage arbejde fra Spanien. Sagsøgerne har således betydelig tilknytning til Spanien og i mindre omfang til Grønland.

Sagsøgerne har betalt ejendomsskatter og ejendomsværdiskat i Spanien siden 1980 samt personlig skat og sociale bidrag af grønlandsk indkomst til Spanien fra 2008. I fraflytningsperioden har sagsøgerne selvangivet al indkomst fra dansk kilde til SKAT i Danmark og betalt dansk skat heraf i hele perioden med bopæl i Spanien i 2008-2012.

A købte i 1980 et rækkehus med have i Sydspanien. Sagsøgerne har således tidligt etableret en tilknytning til Spanien. I juli måned 2007 søgte sagsøgerne om "recidencia" i Spanien. Som anført af sagsøgte i svarskriftet, er det også den adresse i Spanien, som sagsøgerne angav som tilflytningsadresse til de danske skattemyndigheder i forbindelse med fraflytningen, og som de rent faktisk flyttede til og bosatte sig på. I forbindelse med fraflytningen den 20. januar medtog sagsøgerne indbo fra deres tidligere danske bopæl.

Som anført af sagsøgte, har sagsøgerne i perioden, hvor de har været bosiddende i Spanien haft spanske identitetsnumre (NIE-numre) og været omfattet af spansk social sikring. Ligeledes som anført af sagsøgte fik A udstedt et spansk EU-sygesikringsbevis, og han var medlem af " Helicopteros Sanitarios", som tilbyder: "Medical Home Care and Emergency Services".

A fik sin arbejds- og opholdstilladelse i januar 2008 i Spanien. Dermed blev både A og B tilknyttet det spanske "Seguridad Social", som udsteder spansk sygesikringskort og det internationale EU-sygesikringskort (det blå sygesikringsbevis). Begge kort blev udstedt til både til A og B.

A har fremlagt dokumentation for sin tilknytning til det spanske sociale system, Seguridad Social til SKAT.

Sagsøgte har stillet spørgsmål ved Bs tilknytning til det spanske sociale system "Seguridad Social". SKAT har alene udbedt sig dokumentation for A og ikke for B, hvilket er grunden til at sagsøgerne ikke tidligere har fremlagt oplysningerne for SKAT.

Begge sagsøgerne havde således fuld dækning af spansk sygesikring, fra tilflytningen til Spanien i januar/marts 2008 og frem til udgangen af 2011. Sagsøgerne har begge benyttet lægerne i det lokaler "sundhedshus" i Y14 ved sygdom, men også ved frivillige halvårlige sundhedscheck og ved årlige influenza vaccinationer, som tilbydes til alle borgere over 60 år.

Derudover var sagsøgerne medlem af "Helicopteros Sanitarios", (medlem nr. H...5), som er et husstandsmedlemskab, som dækker alle i husstanden samt besøgende private gæster med almindeligt spansk eller udenlandsk sygesikringskort. B havde således både spansk sygesikringsbevis, spansk EU-sygesikringskort og var dækket under medlem H...5 i "Helicopteros Sanitarios".

Kopi af Bs medlemskort Nr. H...5 er fremlagt som bilag 31.

Sagsøgerne blev i øvrigt ved frameldingen på folkeregisteret i Y7 i januar 2008, bedt om at aflevere deres danske sygesikringskort, hvilket de gjorde. Ved lægebesøg i Danmark anvendte sagsøgerne deres spanske EU sygesikringskort, som blev afdækket af det spanske "Seguridad Social". På SKATs foranledning er begge As kort tidligere udleveret i kopi til SKAT.

Kopi af Bs spanske sygesikringsbevis er fremlagt som bilag 32.

Sagsøgte har fremlagt SKATs forespørgsel til de spanske skattemyndigheder fra september 2012. Svaret fra de spanske myndigheder konkluderer, i en standardformuleret udtalelse, at A efter 6 måneders ophold i Spanien var registreret hos de spanske myndigheder, både med skattedeklaration og registreret som "Profesionales" i det spanske register "Industrial and Textile Engineers". Besvarelsen er en almindelig EU standard staterne imellem.

SKAT har i øvrigt, på de spanske myndigheders anmodning, fremsendt informationer om As pensions konti i X3, som derefter blev beskattede i Spanien i 2010.

A var registreret i gruppen "gr. 7112 -Servicios tecnicos de ingenieria Y otras actividades relacionadas con el asesoramiento tec.", oversat som: "Ingeniørvirksomhed og andre aktiviteter i forbindelse med tec. rådgivning". A blev oplyst, at denne betegnelse skulle anvendes grundet hans uddannelsesmæssige baggrund som ingeniør.

Som bilag 33 er fremlagt dokumentation for optagelse i arb. Gruppe 7112 "Ministerio De Trabajo E lnmigracion " .

Sagsøgerne har fra revisionshuset G7 i Barcelona indhentet en udtalelse, som netop bekræfter, at denne formulering er standard og kun kan opfattes som støttende for sagsøgernes spanske status.

Opgørelse fra "Ministerio de Empleo Y Seguridad Social" af optjent arbejdsmarkedspension i Spanien for perioden 1. februar 2008 til 31. december 2011 er fremlagt som bilag 34

Sagsøgernes søn, som senere flyttede til Hong Kong studerede i 6 måneder i Spanien, hvor han læste to af fagene på den danske cand. merc. uddannelse på universitetet i San Sebastian.

Sagsøgte påpeger endvidere, at der ikke foreligger dokumentation for deltagelse i fritidsaktiviteter eller for frivilligt arbejde i Spanien i 2008 - 20 I 0. Sagsøgerne har for Landsskatteretssagen fremlagt dokumentation for medlemskab i form af betalte kontingenter til:

- Club Danesa

- Spansk sprog kurser i Y10,

- Spansk sprog kurser i Y15,

- Fitness i Y10 kommunes G4, Støtteklubben for G5. Som bilag 35 fremlægges dokumentation fra støtteklubben.

Derudover har sagsøgerne fremlagt dokumentation for

- Frivilligt arbejde for, samt deltagelse som bestyrelsesmedlem i ejerforeningen (Y12).

Desuden har sagsøgerne foretaget mange interne tog: og bilrejser rundt i Spanien. At der ikke foreligger dokumentation for As frivillige hjælp til den spanske entreprenør, IL skyldes, at der var tale om frivilligt ubetalt arbejde. I øvrigt interesserede arbejdet A som uddannet bygningsingeniør og i relation til udviklingen af ejerforeningen, "Y12".

I juli 2008 købte A en fabriksny BMW 330d Cabriolet til en spansk pris på Euro 65.000. Det var sagsøgernes hensigt at anskaffe en egnet bil i det spanske klima, som de kunne have glæde af i mange år i Spanien.

I forbindelse med fraflytningen fik sagsøgerne fremsendt et fortrykt skema, hvor de kunne vælge at fastholde stemmeretten i Danmark, da det jo var et EU land de fraflyttede til. Sagsøgerne fravalgte stemmeretten i Danmark, da de ønskede at anvende deres EU stemmeret i Spanien til kommune-, EU- og regionalvalg.

Vejledningen fra Y10 Kommune er fremlagt som bilag 36.

..."

Sagsøgte har i et påstandsdokument gjort følgende gældende:

"... Det gøres overordnet gældende, at sagsøgerne for indkomstårene 2008 til 2010 er fuldt skattepligtige til Danmark, da de ikke har opgivet deres bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det er der to selvstændige grunde til, nemlig dels at sagsøgerne i de omhandlede indkomstår havde rådighed over en bolig i Danmark (afsnit 1.1), og dels at sagsøgernes tilknytning til Danmark i sig selv medfører, at sagsøgerne har bevaret bopælen i Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. I, nr. 1 (afsnit 1.2).

For så vidt angår indkomståret 2008 gøres det endvidere gældende, at As skattemæssige domicil er i Danmark, jf. art. 4 i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien (afsnit 2).

1. Fuld skattepligt til Danmark i indkomstårene 2008 til 2010

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler den, der har "bopæl" her i landet.

Sagsøgerne havde ubestridt begge til og med 2007 bopæl i Danmark, og det påhviler derfor sagsøgerne at godtgøre, at de har opgivet bopælen i Danmark i forbindelse med den registreringsmæssige flytning til Spanien i 2008 eller på et senere tidspunkt i de omhandlede indkomstår, jf. eksempelvis U2001.1854.H (SKM2001.483.HR).

Bevisbyrden er skærpet, da sagsøgerne i hele den omhandlede periode har bevaret en bopælsmulighed (bolig) i Danmark, jf. nedenfor under afsnit 1.1.

Hertil kommer, at sagsøgerne ikke har haft til hensigt at bosætte sig varigt i Spanien, men derimod havde til hensigt at vende tilbage til Danmark efter 2 til 5 år, hvilket de også faktisk gjorde. Sagsøgerne flyttede tilbage til det selvsamme område, som sagsøgerne angav at have fraflyttet i 2008, og der er alene 8,8 km imellem sagsøgernes bopæl før og efter "opholdet" i Spanien.

Ovenstående indikerer, at sagsøgerne stedse har haft en stærk tilknytning til Danmark og særligt Y7-området.

For så vidt angår B er bevisbyrden yderligere skærpet derved, at hun ikke har godtgjort at være fuldt skattepligtig til et andet land i 2008, jf. herved SKM2016.168.BR. Sagsøgerne har oplyst, at fuld skattepligt til Spanien er betinget af ophold i mindst 183 dage, jf. bilag I, side 7 og11. B har oplyst, at hun i 2008 opholdt sig i Spanien i maksimalt 147 dage, jf. bilag 21.

Sagsøgerne har ikke løftet denne (skærpede) bevisbyrde.

1.1 Sagsøgernes rådighed over sommerhuset medfører fuld skattepligt

I tilfælde hvor en skatteyder efter fraflytning til udlandet fortsat har rådighed over en helårsbolig eller en bolig, der kan sidestilles med en helårsbolig, er dette efter praksis som udgangspunkt tilstrækkeligt til at anse "bopælen" for opretholdt, jf. eksempelvis TfS2001.369.H (SKM2001.388.HR).

I denne sag har sagsøgerne i de omhandlede indkomstår haft rådighed over en helårsbolig, idet sommerhuset på Y3-adresse skal sidestilles med en sådan.

Dette skyldes, at sagsøgerne efter planlovens § 41 har (og havde) ret til at anvende sommerhuset til bolig hele året.

Skatteydere, der efter planloven har ret til at benytte et sommerhus til helårsbeboelse, anses for at have bopæl i sommerhuset i kildeskattelovens forstand, jf. eksempelvis SKM2005.396.LSR, SKM2006.168.SR og SKM2011.153.SR, og er således fuldt skattepligtige til Danmark.

Planlovens § 41, stk. 1-3, havde i 2008 følgende ordlyd:

"...

En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har eiet eiendommen i 8 år. Anvendelsesskiftet af boligens benyttelse til helårsbeboelse kræver, ikke byggesagsbehandling i henhold til byggelovens§ 2, stk. 1, litra C. (...)

..."

Stk. 2. Ved pensionist forstås en person på 65 år og derover, en person over 60 år, der oppebærer pension eller efterløn, samt en førtidspensionist i henhold til lov om social pension.

Stk. 3. En pensionists ægtefælle, samlever eller nært beslægtede kan sammen med pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse." [min understregning]

A har ejet sommerhuset siden 1990. Den 1. december 2007 overdrog han sommerhuset til B. Sommerhuset indgik både før og efter denne overdragelse i ægtefællernes formuefællesskab, og ægtefællerne har været gift siden 1969. I planlovens forstand har begge ægtefæller derfor været ejere af sommerhuset siden 1990, jf. vejledning nr. 187 af 14. november 1996 til planloven, hvoraf fremgår følgende , jf. vejledningens punkt VIII, D:

"...

Er huset i sameje mellem flere personer, har de enkelte medejere hver for sig ret til helårsbeboelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne. Sædvanligt formuefællesskab i et ægteskab betragtes i denne relation som sameje. Tilhører huset den ene af ægtefællerne som særeje, skal den pågældende opfylde betingelserne." [min understregning]

..."

Overdragelsen af sommerhuset er således uden betydning for sagsøgernes ret til at anvende sommerhuset til helårsbeboelse, da sommerhuset har indgået i ægtefællernes formuefællesskab.

Begge sagsøgere opfylder herefter betingelsen om være ejer af sommerhuset og at have ejet dette i mindst 8 år, jf. planlovens § 41, stk. 1.

B var på fraflytningstidspunktet 62 år (processkrift II, side 2) og modtog efterløn (bilag 1, side 3 og bilag G). Hun var således pensionist i planlovens § 41's forstand, hvorfor begge ægtefæller efter bestemmelsens stk. 3 kunne anvende sommerhuset til helårsbeboelse.

A er født den 10.juli 1944 og fyldte således 65 år den 10. juli 2009, hvorfra han også havde en selvstændig ret til at anvende sommerhuset til helårsbeboelse.

Det kan derfor lægges til grund, at begge sagsøgere i de omhandlede indkomstår har haft ret til at anvende sommerhuset til helårsbeboelse.

At sagsøgerne har haft ret til helårsbeboelse følger endvidere af KFE 10.097 (omtalt nærmere i duplikken, s. 2-3).

Allerede fordi sagsøgerne har haft rådighed over et sommerhus i Danmark med ret til helårsbeboelse, og som dermed må sidestilles med en helårsbolig, er de fuldt skattepligtige til Danmark i de omhandlede indkomstår, jf. den ovenfor refererede praksis. Dette må særligt gælde i nærværende sag, hvor sagsøgerne i betydeligt omfang og på alle tidspunkter af året har boet i sommerhuset, ligesom As ophold har været forbundet med udførelse af arbejde i Danmark, jf nærmere nedenfor. Ejendommen er således ikke blevet anvendt som et sommerhus og kan ikke karakteriseres som et sådan.

Sagsøgernes postulat om, at sommerhuset var uegnet til helårsbeboelse kan ikke tillægges vægt. Der henvises til SKM2011.153.SR, hvor Skatterådet fandt, at en skatteyder havde bopæl til rådighed i Danmark, da han havde ret til helårsbeboelse i et sommerhus efter planlovens § 41, dette uanset om sommerhuset var egnet som helårsbolig.

Selv hvis det var afgørende, om sommerhuset var egnet til helårsbeboelse, har sagsøgerne ikke løftet bevisbyrden for, at dette ikke skulle være tilfældet. Sagsøgerne har boet i sommerhuset i betydeligt omfang og på alle tidspunkter af året. Dette viser jo netop, at sommerhuset var egnet til helårsbeboelse. Også de i bilag 40 fremlagte fotos og plantegningen i bilag 12 viser, at sommerhuset var egnet som helårsbolig.

Sagsøgerne har i bilag 43 fremlagt en række fotos, som angiveligt skulle dokumentere, at sommerhuset var ubeboeligt i perioden 6. maj 2008 til 2. juli 2008 som følge af ombygning. Sagsøgerne har dog selv oplyst, at de i en del af den pågældende periode boede i sommerhuset, jf. bilag 20 og 21, ligesom de fremlagte fotos ikke dokumenterer, at sommerhuset i den pågældende periode var ubeboeligt. Det bemærkes, at der i hele den omhandlede periode (2008-2010) var tilsluttet el og vand til ejendommen. bilag 1, side 3.

Der henvises i den forbindelse til SKM2012.66.VLR I denne sag havde skatteyderen ikke løftet bevisbyrden for, at hans ejendom var ubeboelig. Fotos af den ejendom, som sagen omhandlede, er fremlagt i bilag Y.

Selv hvis ejendommen under ombygningen måtte have været mindre anvendelig til beboelse, skyldes dette alene sagsøgernes egen beslutning om at ombygge huset, således at det efterfølgende var (endnu) mere egnet til beboelse. I denne situation kan ombygningen ikke medføre, at sommerhuset karakteriseres som ubeboeligt i perioden, jf. i overensstemmelse hermed også retsstillingen vedrørende ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, som er nærmere omtalt i processkrift A, side 2.

1.1.1 Sagsøgernes synspunkt om fast administrativ praksis

Sagsøgerne synes i processkrift 2 på side 2 at gøre gældende, at der i 2008 gjaldt en fast administrativ praksis, hvorefter en overdragelse af et sommerhus med ret til helårsbeboelse fra den ene ægtefælle til den anden betyder, at den fulde skattepligt ophører, uanset at ægtefællerne efter overdragelsen fortsat har ret til helårsbeboelse efter planloven.

Såfremt sagsøgerne gør gældende, at der i 2008 måtte bestå en sådan fast administrativ praksis, påhviler det efter retspraksis sagsøgerne at godtgøre dette, jf. eksempelvis SKM2009.95.HR, SKM2016.279.HR og SKM2016.326.ØLR.

Bevisbyrden er ikke løftet. Tværtimod fremgår det af Ligningsvejledningen, Dobbeltbeskatning 2008-1, at

"Pensionister, der efter planlovens regler har opnået ret til at benytte et sommerhus som helårsbolig, anses at have bopælsmulighed i sommerhuset uanset, at der er tale om et sommerhus, jf. SKM2005.396.LSR, hvor Landsskatteretten tiltrådte et bindende ligningssvar, hvorefter en pensionist, der efter planlovens bestemmelser havde en personlig ret til at bo i sit sommerhus hele året, ansås for at have bevaret en bopælsmulighed her i landet. Hans fulde skattepligt var derfor bevaret efter fraflytning til udlandet.

Om ophør af den fulde skattepligt afgjorde Skatterådet i SKM2006.168.SR at, A som er efterlønsmodtager har ret til at anvende sit sommerhus til helårsbolig. Derfor vil A ved fraflytning til Spanien fortsat være fuldt skattepligtig til Danmark. Skatterådet tiltrådte, at As fulde skattepligt til Danmark vil ophøre, såfremt han overdrager sin halvdel af sommerhuset til ægtefællen B i forbindelse med, at han og B flytter til Spanien. Ægtefællen havde ikke personlig ret til at bo i sommerhuset hele året."[mine understregninger]

Det fremgår således udtrykkeligt af det første af de citerede afsnit, at et sommerhus anses som bopælsmulighed, hvis skatteyderen efter planloven har ret til at anvende sommerhuset som helårsbolig.

Det bindende svar i SKM2006.168.SR er ikke udtryk for, at overdragelse af et sommerhus fra den ene ægtefælle til den anden betyder, at den fulde skattepligt ophører, når ægtefællerne fortsat har ret til helårsbeboelse efter planloven, endsige at der skulle gælde en fast administrativ praksis herom. Det fremgår udtrykkeligt af det citerede afsnit, at ægtefællen i SKM2006.168.SR ikke havde ret til at bo i sommerhuset hele året.

Sagsøgerne har endvidere påberåbt sig SKATs bindende svar af 26. september 2006 til nogle (denne sag uvedkommende) skatteydere (det bindende svar indgår i materialesamlingen). Heller ikke dette bindende svar er relevant for nærværende sag. Afgørelsen er ikke afsagt af en overordnet myndighed og er derfor ikke egnet til at udgøre en fast administrativ praksis, jf. eksempelvis UfR 1994.792 H. Det fremgår også af det bindende svar, at SKAT har lagt til grund, at planlovens § 41 ikke finder anvendelse i sagen, at sommerhuset alene skal anvendes til feriebolig i Danmark, og at skatteyderne ikke havde erhvervsmæssige interesser i Danmark.

1.2 Sagsøgernes tilknytning til Danmark i øvrigt medfører fuld skattepligt Et sommerhus kan - uanset om der er ret til helårsbeboelse - anses for en "bopæl" i kildeskattelovens forstand, hvis det er egnet til helårsbeboelse, jf. eksempelvis UfR 2016.1191 H og U 2001.1459 H. Sommerhuset i denne sag har i de omhandlede år været egnet til helårsbeboelse, jf. ovenfor.

Selv hvis retten måtte finde, at sagsøgerne ikke havde ret til at anvende sommerhuset til helårsbeboelse, medfører rådigheden over sommerhuset således sammenholdt med sagsøgernes ophold i og tilknytning til Danmark i øvrigt at bopælen i Danmark er bevaret, jf. kildeskattelovens. § I, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes herved, at Landsskatteretten ikke har været opmærksom på, at sagsøgerne efter planlovens regler havde ret til helårsbeboelse (hvilket heller ikke var nødvendigt for at nå resultatet). På trods heraf fandt Landsskatteretten ud fra sagsøgernes egne oplysninger om opholdenes varighed og tilknytningen til Danmark i øvrigt, at sagsøgerne var fuldt skattepligtige til Danmark, jf. bilag 1.

Et sommerhus anses - uanset om der er ret til helårsbeboelse - som bopæl, hvis det 1) er egnet til helårsbeboelse og 2) ikke udelukkende anvendes til ferie eller lignende.

I denne sag er sommerhuset egnet til helårsbeboelse, jf. ovenfor, og sommerhuset er ikke alene anvendt til ferie eller lignende.

A har således i forbindelse med opholdene i sommerhuset udført arbejde af et ikke uvæsentligt omfang. Alene As egne (udokumenterede, jf. ovenfor) oplysninger om, at han " kun" har arbejdet 100 timer, og " kun" 10-12 dage i Danmark årligt (bilag N, side 3), er efter praksis tilstrækkeligt til, at A anses for at have bevaret bopælen i Danmark. Arbejdet har således efter praksis karakter af løbende, regelmæssig udøvelse af indtægtsgivende erhverv.

Selv hvis der var tale om en tilflytningssituation (hvor fuld skattepligt kræver stærkere tilknytning i Danmark end i fraflytningssituationen) ville sagsøgernes ophold og arbejde i Danmark efter praksis være tilstrækkeligt til at statuere fuld skattepligt. Der henvises til Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C,F.1.2.2. Så meget desto mere må dette også være tilfældet i nærværende sag, som vedrører en fraflytningssituation.

Det forhold, at sagsøgerne fra og med 2008 valgte at investere (mindst) ca. kr. 1,2 mio. i at udbygge og modernisere sommerhuset viser også, at sagsøgerne ikke har haft til hensigt at opgive bopælen i Danmark, jf. herved U 1996.391 H.

Dette bekræftes også af, at begge sagsøgere i de omhandlede indkomstår har opholdt sig i Danmark i ganske betydeligt omfang, jf. ovenfor. Særligt for så vidt angår B bemærkes, at hun i 2008 opholdt sig i Danmark væsentligt mere end halvdelen af året og derfor end ikke opfyldte betingelsen for fuld skattepligt i Spanien om ophold i landet i 183 dage.

Sagsøgerne havde (og har) også væsentlige personlige interesser i Danmark, hvor både børn og børnebørn er bosiddende. Derimod havde sagsøgerne ingen familiemæssig tilknytning til Spanien.

Sagsøgerne har endvidere haft en stærk erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. Bs indtjening har i de omhandlede år alene bestået i dansk efterløn.

A har betydelige kapitalinteresser i Danmark i form af G1, som A stiftede i 1978 og siden (også i 2008-2010) har været ejer og leder af. Der er tale om en stor koncern, som repræsenterer en betydelig værdi (på fraflytningstidspunktet udgjorde hans ejerandel angiveligt ca. kr. 20 mio., jf. ovenfor), og hvori A havde den øverste ledelsespost, ligesom han var direktør i 13 af koncernens selskaber.

På baggrund af ovenstående har (ingen at) sagsøgerne løftet bevisbyrden for at have opgivet bopælen i Danmark i de omhandlede indkomstår, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes, at der intet er til hinder for at være fuldt skattepligtig til flere lande på samme tid. Vurderingen af fuld skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, skal således foretages uafhængigt af, om sagsøgerne måtte have været fuldt skattepligtige til Spanien. Sagsøgenes tilknytning til Spanien har derimod betydning for vurderingen af, hvilket land der har beskatningsretten, jf. straks nedenfor under afsnit 2.

2. Skattemæssigt domicil

I 2009 og 2010 gjaldt der ingen dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien. Spørgsmålet om Danmarks beskatningsret for disse indkomstår skal dermed afgøres alene ud fra bopælsvurderingen, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. ·

B har ikke godtgjort at være fuldt skattepligtig til Spanien i 2008. Hun har da heller ikke (i modsætning til A) nedlagt en subsidiær påstand om at være skattemæssigt hjemmehørende i Spanien i 2008. Der skal derfor ikke fastlægges et skattemæssigt domicil for hende, jf. U 2007.1303 H. SKM2007.151.HR.

Der skal således alene fastlægges et skattemæssigt domicil for A i 2008.

I 2008 gjaldt en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien, jf. bekendtgørelse nr. 70 af 16. august 1973 (overenskomst af 3. juli 1972 med Spanien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og formueskat). Dobbeltbeskatningsoverenskomsten blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2009.

Følgende fremgik bl.a. af dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 4:

"Art. 4

Skattemæssigt hjemsted

  1. I denne overenskomst anvendes udrykket "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde:

a) han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser) (...)"

Da A blev anset som fuldt skattepligtige til såvel Danmark som Spanien i 2008 og havde fast bopæl til rådighed i begge lande, er det afgørende for, hvilket land der har beskatningsretten, hvor han dengang havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

For så vidt angår: ''personlige forbindelser", havde A i 2008 stærkere forbindelser til Danmark, hvor han altid har boet og arbejdet. Han havde børn og børnebørn, som han besøgte, når han var i Danmark, ligesom hans hustru (B) boede i Danmark størstedelen af året og langt mere, end hun boede i Spanien. Derimod har A ingen familiemæssig tilknytning til Spanien.

Også i relation til "økonomiske forbindelser" er disse stærkere til Danmark end til Spanien. Der henvises i det hele til det ovenfor beskrevne om As økonomiske og erhvervsmæssige tilknytning til Danmark og G1-koncernen, som var hjemmehørende i Danmark, som han var kapitalejer i, og som han havde den øverste ledelsespost i.

A har også haft visse økonomiske forbindelser til Spanien , hvor han var registreret som erhvervsdrivende inden for "lndustrial and Textile engineers", men det er hverken oplyst eller dokumenteret, hvilken karakter eller hvilket omfang hans erhvervsmæssige virksomhed i Spanien måtte have haft.

Ved vurderingen af, i hvilket land A havde centrum for sine livsinteresser bør også.med betydelig vægt indgå, at opholdet i Spanien alene var midlertidigt, hvilket viser, at sagsøgerne stedse har bevaret en stærk tilknytning til Danmark.

Også det forhold, at sagsøgerne bevarede rådigheden over sommerhuset - og udbyggede og anvendte det i betydeligt omfang - taler for, at centrum for sagsøgernes livsinteresser er tæt knyttet til sommerhuset og Y7-området. Sagsøgerne har således haft rådighed over sommerhuset siden 1990, og sommerhuset ligger alene ca. 28 km fra helårshuset (Y1-adresse, Y2-by), som sagsøgerne har boet i siden henholdsvis 1944 og 1946, jf. bilag D og E. Der henvises til OECD's kommentarer i punkt 15, hvoraf fremgår, at

"Hvis en person, som har bolig til rådighed i en stat, etablerer en anden i en anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat."

Det forhold, at sagsøgerne havde til hensigt efter 2-5 år at flytte tilbage til de samme omgivelser, som de altid havde boet og arbejdet i, og hvor de havde familie, taler således stærkt for, at det skattemæssige domicil er i Danmark.

Det bestrides ikke, at der foreligger oplysninger, som peger i retning af, at sagsøgerne også har haft et tæt forhold til Spanien. Disse oplysninger medfører dog ikke, at sagsøgerne har et tættere tilknytningsforhold til Spanien end til Danmark, jf. ovenfor..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der har bopæl her i landet. Bopælsbegrebet beskrives traditionelt som et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på en helhedsvurdering af samtlige momenter, hvori der indgår såvel objektive som subjektive forhold.

Det er ubestridt under sagen, at sagsøgerne opgav deres hidtidige helårsbolig beliggende Y1-adresse i Y2-by, da huset med overtagelsesdag den 31. december 2007 blev solgt af sags12Jgeren A til sagsøgernes søn og svigerdatter.

Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at A siden 1990 havde været ejer af et sommerhus, beliggende Y3-adresse 9 i Y4-by. Ved gaveægtepagt af 12. december 2007 overdrog A sommerhuset til sin hustru, medsagsøger B med overtagelsesdag den 1. december 2007.

Efter praksis kan den fortsatte besiddelse af et sommerhus ikke sidestilles med en helårsbolig, hvis sommerhuset alene anvendes til ferie eller lignende.

Det kan lægges til grund, at der i 2008 blev påbegyndt en omfattende om- og udbygning af sommerhuset. Det må efter såvel sagsøgernes som vidnet KPs forklaringer lægges til grund, at det i byggeperioden var muligt at bo i huset, og at B efter- hendes egen forklaring boede i huset, da hun var under behandling for sin kræftlidelse på Y7 Sygehus. B har efter sin egen opgørelse i 2008 opholdt sig i Danmark i 208 dage, i 2009 i 181 dage og i 2010 i 154 dage. A har oplyst, at han i 2008 boede i Danmark i 160 dage, og i 2009 og 2010 henholdsvis i 160 og 151 dage, blandt andet når han deltog i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i de selskaber, hvor han havde ikke ubetydelige økonomiske interesser. Det må efter forklaringerne lægges til grund, at parterne under disse ophold boede i sommerhuset.

Retten lægger endvidere til grund, at to af sagsøgernes børn og børnebørn i de i nævnte år boede i Danmark, og at der efter sagsøgernes forklaringer blev lavet plads i sommerhuset, således at børnebørnene kunne overnatte i sommerhuset.

Retten finder ikke, at det kan tillægges afgørende, at sommerhuset blev overdraget af A til hustruen kort tid før, at han rejste til Spanien. Retten har herved slagt vægt på, at det var A, der finansierede den senere ombygning, og at sommerhuset som anført rent faktisk efter parternes fraflytning i de tre indkomstår blev brugt til ophold ud over almindelig ferie eller lignende.

For så vidt angår de subjektive momenter har sagsøgerne forklaret, at det i flere år havde været parternes hensigt at bosætte sig i Spanien, og at det skulle være i en længere årrække. Sagsøgerne har i forbindelse med fraflytningsmeddelelserne oplyst, at opholdet i Spanien forventedes at vare 2-5 år. A har hertil forklaret, at han på en medarbejder hos kommunen forstod, at han blev nødt til at opgive en bestemt tidsangivelse, selv om det ikke var meningen, at parterne ville flytte tilbage til Danmark inden for den anførte periode.

Efter en samlet bedømmelse og på trods af As forklaring om de nævnte misforståelser om varigheden af den periode, som sagsøgerne ville opholde sig i Spanien, finder retten dog efter en samlet bedømmelse det ikke godtgjort, at sagsøgerne har opgivet deres bopæl i Danmark. Retten har herved især lagt vægt på det store antal dage, som sagsøgerne har benyttet sommerhuset, og at det blandt er sket, når A har deltaget i forberedelse og deltagelse i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i G1.2/G1.3, således at opholdene ikke kan karakteriseres som sommerferie eller lignende. Retten har endvidere lagt vægt på, at B alene har haft indtægter fra Danmark, og at hun var ikke registeret som skatteyder i Spanien.

Sagsøgernes fulde skattepligtig til Danmark i de anførte indkomstår er dermed ikke ophørt.

Med hensyn til spørgsmålet om skattemæssigt domicil for så vidt angår sagsøgeren A lægger retten indledningsvist til grund, at der kun for året 2008 eksisterede en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien.

Det lægges derefter til grund, at A siden 1980 har ejet et rækkehus i Spanien og har dermed tillige haft bolig i Spanien. På baggrund af det oven for anførte må det endvidere lægges til grund, at han også havde fast bolig til rådighed i Danmark. Det følger af artikel 4 i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, at en fysisk person, der har fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater, anses for hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser - "midtpunkt for sine livsinteresser".

Som anført oven for var en stor del af A familie bosiddende i Danmark, ligesom hustruen B også en stor del af de omhandlede år boede sammen med A i sommerhuset i Danmark. Det er endvidere lagt til grund, at A har store økonomiske interesser i de nævnte selskaber. Retten finder på denne baggrund, at A har et tættere tilknytningsforhold til Danmark end Spanien, og han har således skattemæssigt domicil i Danmark.

Retten tager på denne baggrund sagsøgtes frifindelsespåstande til følge.

Med hensyn til sagens omkostninger skal retten bemærke, at sagsøgerne under hensyn til sagens resultat skal betale sagsomkostninger til sagsøgte. Ved fastsættelse af beløbet, der skal dække sagsøgtes udgifter til advokatbistand har retten lagt vægt på sagens karakter og omfang, herunder at sagen har været afviklet over to retsdage, men at sagerne på den anden side er behandlet samlet. Beløbet kan på denne baggrund fastsættes til 50.000 kr., hvortil kommer moms.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet frifindes.

Sagsøgerne, A og B skal inden 14 dage in solidum betale sagsomkostninger til sagsøgte med 62.500 kr.

Bs sommerhus kan ikke sidestilles med en helårsbolig, da der er tale om et sommerhus af sædvanlig standard, størrelse og værdi, og da huset ar sommerhusstatus. Huset havde på fraflytningstidspunktet en beskeden størrelse (78 m2) Husets isolering gør det uegnet til helårsbeboelse.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=12-0221279&docId=dom-lsr-12-0221279-full