Investeringsbeviser - luxembourgsk SICAV S.A.- minimumsbeskattet investeringsinstitut - subfunde

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato20 Dec 2016
Dato for udgivelse09 Jan 2017 08:22
SKM-nummerSKM2017.16.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer16-0939452
Dokument typeBindende svar
EmneordInvesteringsbeviser, minimumsbeskattet, masterfond, feederfond, Luxembourg
Resumé

Skatterådet bekræftede, at en subfund i et luxembourgsk investeringsinstitut etableret som et SICAV S.A., der etablerede andelsklasser, som var henholdsvis teknisk udloddende og fysisk udloddende, kunne være omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C.

Skatterådet bekræfter desuden, at en afdeling i en dansk investeringsforening, der udelukkende investerede i aktiebaserede beviser udstedt af en luxembourgsk subfund, som anført i spørgsmål 1, kunne være omfattet af reglerne om aktiebaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2.

Skatterådet bekræftede desuden, at en afdeling i en dansk investeringsforening, der udelukkende investerede i obligationsbaserede beviser udstedt af en luxembourgsk subfund, som anført i spørgsmål 1, kan være omfattet af reglerne om obligationsbaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.

Skatterådet bekræftede desuden, at en aktie- eller obligationsbaseret afdeling i en dansk investeringsforening, der udelukkende investerer i beviser udstedt af en luxembourgsk subfund, som anført ovenfor, som etablerer andelsklasser, hvor forskellen i klasserne består i, hvor stor en del af administrationsudgifterne, der bæres af deltagerne i de respektive klasser, kan være omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C.

Hjemmel

Ligningsloven § 16 C,
Aktieavancebeskatningsloven §§ 19, 21, 22 og 27.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 C,
Aktieavancebeskatningsloven §§ 19, 21, 22 og 27.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.B.4.1.  

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.B.4.5.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.B.4.5.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.D.1.1.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.D.1.1.10.8.1.


Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at en subfund i et Luxembourg investeringsinstitut etableret som et SICAV S.A., der etablerer andelsklasser, som er henholdsvis teknisk udloddende og fysisk udloddende, kan være omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C?
  2. Såfremt spørgsmål 1 kan besvares bekræftende, bedes SKAT bekræfte, at en afdeling i en dansk investeringsforening, der udelukkende investerer i aktiebaserede beviser udstedt af en Luxembourg subfund som anført i spørgsmål 1, kan være omfattet af reglerne om aktiebaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2?
  3. Såfremt spørgsmål 1 kan besvares bekræftende, bedes SKAT bekræfte, at en afdeling i en dansk investeringsforening, der udelukkende investerer i obligationsbaserede beviser udstedt af en Luxembourg subfund som anført i spørgsmål 1, kan være omfattet af reglerne om obligationsbaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2?
  4. Såfremt spørgsmål 2 og 3 kan besvares bekræftende, bedes SKAT bekræfte, at en aktie- eller obligationsbaseret afdeling i en dansk investeringsforening, der udelukkende investerer i beviser udstedt af en Luxembourg subfund som anført i spørgsmål 1, og som etablerer andelsklasser, hvor forskellen i klasserne består i, hvor stor en del af administrationsudgifterne, der bæres af deltagerne i de respektive klasser, kan være omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C?                      

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja
  4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

I Invest påtænker at etablere en ny investeringsstruktur med henblik på at udbyde en række nye investeringsprodukter til investorerne og har i den forbindelse behov for en afklaring af de danske skattemæssige forhold i den påtænkte struktur.

Investeringsstrukturen oprettes som en master/feeder struktur, med en master fund (herefter "Master Fond") i Luxembourg, der etableres som et Luxembourg SICAV SIF S.A. (Societe Anonyme), og en række feeder funds (herefter "Feeder Fonde"). Feeder Fondene kan etableres som danske eller udenlandske investeringsinstitutter. Feeder Fondene etableres i Danmark og de øvrige lande med henblik på markedsføring til nationale investorer. De danske Feeder Fonde oprettes som afdelinger af Investeringsforeningen I Invest. Feeder Fondenes aktiver vil alene bestå i beviser i Master Fonden samt likvide beholdninger. Afkastet af Master Fondens investeringer "spejles" således i Feeder Fondene.

Formålet med oprettelsen af master/feeder-strukturen er at facilitere markedsføring af fund set-up'et på tværs af landegrænserne, idet investorerne af forskellige lokale hensyn vil have præferencer for at investere i lokale institutter. Investorerne kan med strukturen investere i lokale investeringsinstituttyper, som de er bekendte med, mens der samtidig opnås stordriftsfordele i kraft af én samlet Master Fond, der holder porteføljeinvesteringerne.

Både Master Fonden og de danske Feeder Fonde vil være omfattet af UCITS (Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities) og dermed være omfattet af Rådets Direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet).

Master Fonden er en såkaldt "umbrella fond", hvori der kan oprettes flere sub-funde, og hvori aktiver og investorer i de respektive sub-funde er fuldt ud adskilt fra hinanden, som det også kendes fra afdelinger i danske investeringsforeninger og SIKAVs. Master Fonden etableres med et antal sub-funde med individuelle investeringsstrategier. Sub-fundene kan etableres med både aktie- og obligationsmandater eller en kombination heraf.

Det kan til brug for besvarelsen lægges til grund, at Master Fondens Sub-Fund 1 opgør minimumsindkomst med henblik på at vælge kvalifikation som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning efter danske regler i ligningslovens § 16 C, og opfylder betingelserne for at være aktiebaseret efter danske regler, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2. Det kan yderligere lægges til grund, at Master Fondens Sub-Fund 2 opgør minimumsindkomst med henblik på at vælge kvalifikation som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning efter danske regler i ligningslovens § 16 C, og opfylder betingelserne for at være obligationsbaseret efter danske regler, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.

Det er hensigten, at sub-fundene skal etableres med andelsklasser, som tilpasses investorerne i hvert enkelt land.  Sub-Fund 1 og Sub-Fund 2 vil begge etablere andelsklasser som er henholdsvis "fysisk udloddende" (andelsklasse A) og "teknisk udloddende" (andelsklasse B). Forskellen på de fysisk udloddende og de teknisk udloddende andelsklasser vil være, at de fysisk udloddende andelsklasser vil foretage faktisk udlodning af den opgjorte minimumsindkomst, mens de teknisk udloddende andelsklasser vil akkumulere afkastet. Danske investorer, der investerer direkte i Sub-Fund 1 og Sub-Fund 2, vil i begge andelsklasser blive beskattet af den opgjorte minimumsindkomst, men for indehavere af beviser i teknisk udloddende andelsklasser vil den skattemæssige anskaffelsessum blive reguleret efter aktieavancebeskatningslovens § 27.

Feeder Fondene "Afdeling 1 AKTIE", "Afdeling 2 AKTIE", "Afdeling 3 OBLIGATION" og "Afdeling 4 OBLIGATION" er afdelinger af Investeringsforeningen I Invest. Afdeling 1 AKTIE investerer udelukkende i beviser i Master Fondens Sub-Fund 1, andelsklasse A (fysisk udloddende), Afdeling 2 AKTIE investerer udelukkende i beviser i Master Fondens Sub-Fund 1, andelsklasse B (teknisk udloddende), Afdeling 3 OBLIGATION investerer udelukkende i beviser i Master Fondens Sub-Fund 2, andelsklasse A (fysisk udloddende) og Afdeling 4 OBLIGATION investerer udelukkende i beviser i Master Fondens Sub-Fund 2, andelsklasse B (teknisk udloddende).

Afdeling 1 AKTIE og Afdeling 3 OBLIGATION vælger status i Danmark som henholdsvis aktiebaseret og obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Afdeling 1 AKTIE og Afdeling 3 OBLIGATION vil udlodde den opgjorte minimumsindkomst til investorerne. Afdeling 1 AKTIE og Afdeling 3 OBLIGATION vil generere den fornødne likviditet til at foretage udlodningerne via deres investeringer i de fysisk udloddende andelsklasser i Sub-Fund 1 og Sub-Fund 2.

Afdeling 2 AKTIE og Afdeling 4 OBLIGATION vælger ikke status efter ligningslovens § 16 C, og vil dermed være omfattet af definitionen af investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens § 19. Afdeling 2 AKTIE og Afdeling 4 OBLIGATION vil ikke foretage fysisk udlodning og dermed ikke have behov for likviditet, og vil derfor investere i de teknisk udloddende andelsklasser i Sub-Fund 1 og Sub-Fund 2.

Den påtænkte Lux Master skal efter planen etableres som en SICAV SIF S.A. (dvs. som en Specialized Investment Fund, der er rettet mod professionelle og andre velinformerede investorer, herunder særligt institutionelle investorer. Se for nærmere beskrivelse; http://www.alfi.lu/setting-luxembourg/alternative-investment-funds/sif). Efter vores opfattelse bør dette dog ikke have nogen betydning for klassifikationen af fonden, idet SIF-betegnelsen alene relaterer sig til, hvilken investorbase der er tale om, og dette bør ikke være afgørende for, om enheden skal klassificeres som et selvstændigt skattesubjekt. 

Følgende forhold vil gøre sig gældende for fonden:

  • Ingen af deltagerne skal hæfte personligt for dens forpligtelser
  • Der vil være en indskudskapital
  • Overskuddet fordeles i forhold til investorernes kapitalindskud og et eventuelt likvidationsprovenu fordeles på baggrund af kapitalens størrelse
  •  Fonden skal have selvstændige vedtægter, der indeholder bestemmelser om, hvad der skal ske med formuen ved enkelte deltageres udtræden, fondens likvidation etc.
  •  Der udarbejdes særskilt regnskab
  • Fonden skal have særskilte ledelsesorganer (bestyrelse), som vil være i stand til at handle med bindende virkning for fonden og dens deltagere
  • Der skal være mulighed for udvidelse af medlemskredsen.

Som skrevet i vores bindende svar anmodning ses der endnu ikke at være taget stilling til den danske skattemæssige kvalifikation af et SICAV SIF S.A. I TfS 1995, 195 er det fastslået, at et LUX SICAV svarer til en dansk investeringsforening (det fremgår dog ikke af afgørelsen, hvilken selskabsform SICAV'et var stiftet i) mens det i TfS 2012,296 (SKM2012.214.SR) er fastslået, at en LUX SICAF SIF er et selvstændigt skattesubjekt - og at den eneste forskel på SICAV'ere og SICAF'ere er, om kapitalen er variabel. Endelig er det i TfS 2009,195 (SKM2008.965.SR) fastslået, at et LUX SA er et selvstændigt skattesubjekt (og i den konkrete sag ikke et aktieavancebeskatningslovens § 19 selskab).


Da både praksis og fondens selskabsretlige karakteristika peger i retning af, at der er tale om et selskab, som efter dansk ret vil være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, vil LUX Masterfonden efter vores opfattelse skulle klassificeres som et selvstændigt skattesubjekt.

Vedrørende subfundene kan følgende oplyses:

  • Subfundene har separate aktiver, der holdes adskilt fra hinanden
  • Subfundene udsteder separate units, der henholdsvis er udloddende og teknisk udloddende
  • Det kan evt. fremgå af vedtægterne, at der kan afholdes generalforsamling og træffes beslutninger separat for hver subfund
  • Prospektet i masterfonden har separate afsnit, der beskriver de enkelte subfunde.

For så vidt angår organiseringen af sub-fundene kan I til brug for anmodningen om bindende svar lægge til grund:

  • Der afholdes generalforsamlinger (GF) i Masterfonden, og GF i Masterfonden vil være øverste myndighed (tilsvarende generalforsamlingen i en dansk investeringsforening, jf. LIF § 32, stk. 1).
  • Investorerne i de enkelte sub-fonde/andelsklasser har møde- og stemmeret på GF i Masterfonden (som medlemmerne har det på GF i en dansk investeringsforening, jf. LIF § 32, stk. 2).
  • GF i master-fonden kan kun træffe beslutning om forhold, der påvirker rettigheder for investorer i en sub-fond, med forbehold for at sådanne beslutninger også kan vedtages på en GF i den enkelte sub-fond.
  • Der kan afholdes selvstændige generalforsamlinger i de respektive sub-fonde. Beslutningskompetencen på GF i sub-fondene vil indebære kompetence for sub-fondenes investorer til at træffe beslutninger i alle anliggender, der relaterer sig eksklusivt til den respektive sub-fond (svarende til LIF § 32, stk. 3).
  • Der vil være én bestyrelse på Masterfond-niveau, og denne vælges af GF i Masterfonden (som valg af bestyrelsen i en dansk investeringsforening vælges af GF, jf. LIF § 47, stk. 5).
  • Bestyrelsen vil blive tillagt kompetence til at varetage alle opgaver i forbindelse med ledelsen og administrationen af master-fonden (som ligger inden for fondens formål, og som ikke direkte er henlagt til GF), herunder til at;
    • oprette nye sub-fonde/andelsklasser og afvikle eksisterende sub-fonde/andelsklasser (i danske investeringsforeninger er det typisk et generalforsamlingsanliggende)
    • udpege et management company (hvilket bestyrelsen i en DK investeringsforening også er tillagt kompetence til, jf. § 47, stk. 4).
  • Hver sub-fond har separate aktiver, der holdes adskilt fra hinanden, og hæfter alene for egen gæld og forpligtelser (ligesom afdelinger i en DK investeringsfond, jf. LIF § 6)
  • Hver sub-fond vil have sit eget indskud fra investorerne og udgøre en selvstændig økonomisk enhed i forhold til kapitalgevinster/-tab, andre indtægter og omkostninger.

Generelt er det vores vurdering, at fondens governance struktur og organisering i høj grad er sammenlignelig med strukturen i en dansk investeringsforening, der organiseres med afdelinger.

I Luxembourg er det selve SICAVen, der er en enhed fritaget for selskabsskat. Skattefriheden omfatter dermed alle subfundene, der således ikke har behov for at træffe selvstændigt valg, som fx i Danmark.

Den 1. december 2016 oplyste rådgiver følgende:

Beslutninger om forhold, der påvirker rettighederne for investorer i flere subfonde, sker i praksis ved, at der er samtidig afholdelse af generalforsamling i Master funden og Subfundene. Selvstændige generalforsamlinger i de enkelte sub-funde kan afholdes om forhold, som alene vedrører den pågældende subfund f.eks. ændring af investeringsstrategi.

Du spurgte herudover til yderligere uddybning af grundlag for beregning af minimumsindkomst i efterfølgende år. Beregning af minimumsindkomst i efterfølgende år, sker for så vidt angår de teknisk udloddende beviser på baggrund af den forhøjede værdi og for de faktisk udloddende på uændret værdi.

Eksempel:

År 1 

Teknisk udloddende bevis 100 kr. nom.

Fysisk udloddende bevis 100 kr.

År 1 min indkomst

10 kr. tillægges      

10 kr. udbetales

Værdi primo år 2                  

110 kr.  

100 kr.

År 2 min indkomst

(giver 10 % afkast)                

11 kr.

10 kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Begrundelse til spørgsmål 1

Luxembourg Master Fonden etableres som et SICAV SIF S.A. Det er vores opfattelse, at et SICAV SIF S.A. efter dansk skatteret skal kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt, der kan vælge status som minimumsbeskattet institut efter reglerne i ligningslovens § 16 C.

Efter luxembourgsk ret er et SICAV SIF S.A. en selvstændig juridisk enhed, både i civilretlig og i skatteretlig henseende. Hertil kommer, at et dansk SIKAV anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at de regulatoriske og organisatoriske rammer for danske SIKAVs bl.a. er indrettet efter inspiration fra luxembourgske SICAVs, jf. "Rapport om fordele og ulemper ved at indføre alternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området - investeringsfunde og investeringsselskaber" af maj 2011: "[...] Investeringsselskaber kan tænkes oprettet i form af en ny selskabstype som er "open-ended", jf. definitionen i artikel 1, stk. 2. Denne struktur kendes blandt andet fra Luxembourg, hvor det er muligt at oprette en såkaldt "SICAV" (Société 'Investissement à Capital Variable), og fra Irland, hvor der kan oprettes et såkaldt "investment company with variable capital". For en fuldstændig oversigt over, i hvilke lande UCITS kan oprettes som investeringsselskab, henvises til bilag 3 [...]"

Et S.A. ("Société Anonyme"), svarer til et dansk aktieselskab, idet der dog i modsætning til et dansk aktieselskab er tale om et selskab med variabel kapital. Der ses ikke i tidligere praksis at være taget stilling til den danske skattemæssige kvalifikation af et SICAV S.A. Ligningsrådet har i et bindende svar i TfS 1995,195 vurderet, at et Luxembourg SICAV svarer til en dansk investeringsforening. Det fremgår dog ikke af afgørelsen, i hvilken juridisk form den pågældende SICAV var etableret. Skatterådet har i SKM2012.214.SR, vurderet, at et Luxembourg SICAF SIF S.A. skulle kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt. Forskellen på et SICAV S.A. og et SICAF S.A. er, at et SICAV har variabel kapital mens et SICAF har fast kapital. Et SICAV med variabel kapital kan foretage emissioner og indløsninger på daglig basis uden forudgående selskabsretlige godkendelser, som det også kendes fra danske investeringsforeninger og SIKAVs.

I Invest ønsker at Master Fonden, Sub-Fund 1, der etableres med andelsklasser, vælger status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning efter ligningslovens § 16 C. Bestemmelsen i ligningslovens § 16 C blev ændret i forbindelse med vedtagelsen af L 95 2011/12. Det fremgår af forarbejderne, at ét af de overordnede formål med ændringen af bestemmelsen til dens nuværende udformning var at ændre betegnelsen", så anvendelsesområdet for ligningslovens §16 C, ikke begrænses til foreninger og lignende enheder:

"3.1.2.1 Ændring af betegnelser

Der foreslås en modernisering af betegnelserne udloddende investeringsforening og minimumsudlodning, så de mere præcist svarer til de reelle forhold og således at kravet til organisering bliver mindre stram. Ordet udlodning indikerer, at der sker en udbetaling til medlemmerne. Der er imidlertid ikke noget krav om, at den opgjorte minimumsudlodning rent faktisk udloddes til medlemmerne, hvorfor betegnelserne udloddende og udlodning ikke er dækkende. På denne baggrund foreslås det at erstatte begrebet »udloddende investeringsforening« med begrebet »investeringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB)«. Begrebet udloddende investeringsforening er ikke koblet op på anden lovgivning, som f.eks. loven om investeringsforeninger m.v. eller EU's direktiv om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet). Skattereglerne for udloddende investeringsforeninger omfatter f.eks. også foreninger, der ikke er omfattet af reglerne i lov om investeringsforeninger m.v., blot foreningen opfylder den skatteretlige definition af udloddende investeringsforeninger. Efter praksis i forhold til aktieavancebeskatningsloven m.v. er det et krav, at der er tale om en enhed, der dels udgør et selvstændigt retssubjekt og dels er et selvstændigt skattesubjekt. Det vil således i forhold til det nye begreb »investeringsinstitutter med minimumsbeskatning (IMB)« være et ubetinget krav, at der er tale om en enhed, der er et selvstændigt retssubjekt og et selvstændigt skattesubjekt. Forskellen ligger i, at der ikke nødvendigvis skal være tale om en forening."

Et Luxembourg SICAV S.A. kan etablere såkaldte sub-funde. Sub-funde etableres efter samme princip som afdelinger i danske SIKAVs eller investeringsforeninger. Afdelinger i danske SIKAVs og investeringsforeninger anses efter praksis for selvstændige skattemæssige enheder, der skattemæssigt kan vælge selvstændig status. Afdelinger under samme SIKAV eller investeringsforening kan således have forskellig skattemæssig status, hvor nogle afdelinger kan vælge beskatning efter ligningslovens § 16 C, mens andre afdelinger kan være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Da en Luxembourg Master Fond er et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler, og da hver sub-fund bør anses for en selvstændig skattemæssig enhed, er det vores opfattelse, at Master Fonden for hver af sine sub-funde og herunder Sub-Fund 1 og Sub-Fund 2, kan vælge beskatning efter ligningslovens § 16 C, forudsat at Sub-Fund 1 og Sub-Fund 2 i øvrigt opfylder betingelserne.

I Invest påtænker at etablere selvstændige andelsklasser i Sub-Fund 1 og Sub-Fund 2. Andelsklasse A skal være "fysisk udloddende", mens andelsklasse B skal være "teknisk udloddende". Det er vores opfattelse, at en SICAV sub-fund, der etablerer andelsklasser, som er henholdsvis teknisk udloddende og fysisk udloddende, kan være omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C. Det fremgår også eksplicit af forarbejderne til L95 2011/12: "[...] Som et yderligere eksempel på en opdeling af investeringsinstitutter, der ligger inden for den beskrevne ramme for opdeling i andelsklasser, kan nævnes en opdeling, hvor den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten, mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, dvs. minimumsindkomsten beskattes hos deltagerne, men der sker ikke en faktisk udbetaling heraf til deltagerne [...]"

Hertil kommer at etablering af en fysisk og en teknisk udloddende andelsklasse ikke er i modstrid med kravet om, at deltagerne er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv, da investorer i begge klasser fortsat vil oppebære det samme forholdsmæssige afkast. Den indre værdi ("net asset value") af beviser i andelsklasse A og andelsklasse B vil dog udvikle sig forskelligt. Det følger alene af, at den kontante udlodning til investorerne i den fysisk udloddende andelsklasse nedbringer aktivmassen (og dermed indre værdi) i denne andelsklasse, mens den teknisk udloddende andelsklasse akkumulerer investeringsafkast.

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at Sub-Fund 1 og Sub-Fund 2, der etablerer andelsklasser, der er fysisk og teknisk udloddende, kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning efter ligningslovens § 16 C.

Det er grundlæggende vores synspunkt, at selskabsskattelovens § 1, stk. 7 og stk. 8 ikke skal vurderes i forbindelse med klassificeringen af udenlandske enheder, der ønsker at vælge status som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning efter ligningslovens § 16 C:

  • Det følger af ordlyden af ligningslovens § 16 C, at kriterierne for at vælge beskatning efter bestemmelsen er, at der er tale om "et institut, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne", og at dette medfører, at det alene vil være afgørende, om enheden er et selvstændigt retssubjekt og et selvstændigt skattesubjekt. Vurderingen af om den udenlandske enhed er et selvstændigt skattesubjekt eller ej skal efter praksis foretages efter en samlet generel vurdering af enhedens konkrete karakteristika, herunder vedtægter, hæftelsesform, organisatorisk forhold, virkemåde og struktur mv.
  • Det følger af lovforarbejderne til L95 (2011/2012), at der netop er sket en tilretning af begrebsdannelsen i ligningslovens § 16 C med henblik på at give udenlandske investeringsinstitutter "lettere adgang til at kvalificere sig som udloddende investeringsinstitut, og dermed udbyde sine produkter til danske investorer" (forslagets s. 11). Det følger direkte af L95, at "forskellen ligger i, at der ikke nødvendigvis skal være tale om en forening" (forslagets s. 13). En sammenligning af en udenlandsk enhed tillige med de kriterier, der gælder for en dansk forening i SEL § 1 stk. 7 og stk. 8 synes således at være for snæver en sammenligning. Det ses heller ikke at have været en del af praksis, at selskabsskattelovens § 1, stk. 7 og 8 tidligere har været anvendt i forbindelse med klassificeringen af udenlandske enheder som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det er vores synspunkt, at ejerkriteriet i selskabsskattelovens § § 1, stk. 7 - såfremt bestemmelsen måtte skulle finde anvendelse - hvilket vi som anført ovenfor, ikke mener er tilfældet - ikke vil skulle måles på feeder-niveau, men på investor-niveau, idet det ellers ikke vil være praktisk gennemførligt at oprette master-feeder strukturer med ligningslovens § 16 C-enheder i DK - heller ikke for danske institutter/foreninger - og at dette ikke kan have været intentionen. Formålet med bestemmelsen er at sikre et bredt udbud (jf. det oprindelige fåmandsforeningsbegreb) og opfyldelsen af dette formål giver i en Master Feeder struktur kun mening at vurdere på bevisindehaverniveau - jf. også ordlyden i stk. 8 om markedsføring til investorer, som i denne kontekst må være bevisindehaverne, og ikke feeder-fonden.

For så vidt angår omsætteligheden af beviserne i Lux sub-fundene kan vi bekræfte, at;

1)      Det følger af UCITS-regimet i Lux, at der udstedes aktier, som er omsættelige (medmindre der er aftalt særlige restriktioner for omsætteligheden i vedtægterne)

2)      Det fremgår af prospektet for I Invests eksisterende Lux SICAV, at "Shares are freely transferable", og at det kan lægges til grund, at en identisk klausul vil blive indsat i prospektet og/eller vedtægterne for masterfonden og dennes subfunde samt for feederfundene.

3)      Det kan lægges til grund, at der ikke vil blive indsat særlige begrænsninger/restriktioner i omsætteligheden af beviserne.

Begrundelse til spørgsmål 2

I Invest påtænker at etablere danske Feeder Fonde, der investerer i Luxembourg Master Fond. Feeder Fondene etableres som afdelinger under Investeringsforeningen I Invest. Det er hensigten, at en Feeder Fond, Afdeling 1 AKTIE, skal have status som aktiebaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut. Afdeling 1 AKTIE investerer i beviser i Sub-Fund 1, andelsklasse A (der er fysisk udloddende). Det kan for besvarelsen af dette spørgsmål lægges til grund, at Sub-Fund 1 opfylder betingelserne for at have status som aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, samt at Afdeling 1 AKTIE ikke investerer i andet end beviser i Sub-Fund 1, andelsklasse A.

Det er vores opfattelse, at Afdeling 1 AKTIE kan vælge status som aktiebaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut efter ligningslovens § 16 C, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21. Kriterierne for at være aktiebaseret følger af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2: "Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19 og investeringsbeviser omfattet af § 22. Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning".

Da Afdeling 1 AKTIE's aktiver anbringes i ejerandele i Sub-Fund 1, andelsklasse A, der, jf. svaret på spørgsmål 1, skal kvalificeres som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, vil Afdeling 1 opfylde kravene i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, når det endvidere lægges til grund, at Sub-Fund 1, opfylder betingelserne for at være aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2. Det er derfor vores opfattelse, at Afdeling 1 skal kvalificeres som et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Begrundelse til spørgsmål 3

Det er hensigten, at en Feeder Fond, Afdeling 3 OBLIGATION, skal have status som obligationsbaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut. Afdeling 3 investerer i beviser i Sub-Fund 2, andelsklasse A (der er fysisk udloddende). Det kan for besvarelsen af dette spørgsmål lægges til grund, at Sub-Fund 2 opfylder betingelserne for at have status som obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, samt at Afdeling 3 OBLIGATION ikke investerer i andet end beviser i Sub-Fund 2, andelsklasse A.

Det er vores opfattelse, at Afdeling 3 OBLIGATION kan vælge status som obligationsbaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut efter ligningslovens § 16 C, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22. Kriterierne for at være obligationsbaseret følger af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2: "Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er obligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. af instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19 og investeringsbeviser omfattet af nærværende bestemmelse. Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning".

Da Afdeling 2's aktiver anbringes i ejerandele i Sub-Fund 2, andelsklasse A, der, jf. svaret på spørgsmål 1, skal kvalificeres som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, vil Afdeling 3 OBLIGATION opfylde kravene i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, når det endvidere lægges til grund, at Sub-Fund 2, opfylder betingelserne for at være obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2. Det er derfor vores opfattelse, at Afdeling 3 OBLIGATION skal kvalificeres som et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Begrundelse til spørgsmål 4

Det skal for besvarelsen af dette spørgsmål lægges til grund, at Afdeling 1 AKTIE og Afdeling 3 OBLIGATION kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, jf. svarene på spørgsmål 1-3.

I Invest påtænker at etablere andelsklasser i Afdeling 1 AKTIE og Afdeling 3 OBLIGATION. Forskellen mellem andelsklasserne vil bestå i, at klasserne ikke bærer samme andel af afdelingernes administrationsomkostninger. Med vedtagelsen af L95 2011/12 blev der åbnet for, at afdelinger af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning i et vist omfang kan oprette andelsklasser, uden at det ændrer afdelingens skattemæssige status. Det fremgår af lovbemærkningerne, at der med ændringen åbnes for, at administrationsomkostninger kan skævdeles via etablering af andelsklasser: "[...] Investeringsinstitutter vil også kunne være opdelt på den måde, at deltagerne i de forskellige andelsklasser modtager samme forholdsmæssige andel af minimumsindkomsten før fradrag for administrationsudgifter, men hvor investeringsinstituttets udgifter til administration skævdeles. Det vil sige, der f.eks. kan være en opdeling i to andelsklasser, hvor forskellen mellem andelsklasserne alene ligger i, at deltagerne i den ene andelsklasse skal bære 30 pct. af administrationsudgifterne, mens den anden andelsklasse skal bære de resterende 70 pct. [...]"

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at Afdeling 1 AKTIE og Afdeling 3 OBLIGATION kan etablere andelsklasser med forskellig fordeling af administrationsomkostninger og samtidig vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en subfund i et Luxembourg investeringsinstitut etableret som et SICAV S.A., der etablerer andelsklasser, som er henholdsvis teknisk udloddende og fysisk udloddende, kan være omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 C

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstituttet skal opgøre en minimumsindkomst efter reglerne i stk. 3-8.

  Stk. 2. Beviserne i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller afdelinger heri skal berettige alle deltagere til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller en afdeling heri. Det forholdsmæssige afkast opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i instituttet eller en afdeling heri. (...)

(...) 

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

  Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

 1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1. (...) 

(...)

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

(...)

Aktieavancebeskatningslovens § 27

I tilfælde, hvor der ikke foretages effektiv udbetaling af minimumsindkomsten fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der er et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1, anses den manglende effektive udbetaling som et tillæg til den oprindelige andel, der anses for anskaffet på samme tidspunkt som den oprindelige andel, og med en anskaffelsessum, der svarer til den manglende betaling. Den manglende effektive udbetaling anses for tillagt den oprindelige andel på tidspunktet for investeringsinstituttets årlige godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af investeringsinstituttets indkomstår.

  Stk. 2. Stk. 1 finder dog kun anvendelse, hvis

1) den manglende udbetaling ikke behandles af instituttet som et nyt indskud, der medfører en forøgelse af modtagerens nominelle andele i instituttet, eller

2) der ikke er tale om den i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, nævnte likvidationsudlodning, der kun medtages med det udloddede beløb.

  Stk. 3. Hvis anskaffelsessummen ikke kan fastslås, ansættes den til 0 kr.

  Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved manglende effektiv udbetaling til skattepligtige, der beskattes af værdistigninger på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning efter et lagerprincip, selv om instituttet ikke er et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF.

Selskabsskattelovens § 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(...)

5c) investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

(...)

  Stk. 7. En bevisudstedende investeringsforening omfattet af ligningslovens § 16 C eller en kontoførende investeringsforening omfattes kun af stk. 1, nr. 5, litra c, eller nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.

  Stk. 8. En bevisudstedende investeringsforening omfattet af ligningslovens § 16 C eller en kontoførende investeringsforening med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af stk. 1, nr. 5, litra c, eller nr. 6, såfremt eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer beskattes direkte af gevinst på investeringsbeviset eller af indkomst fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C må ikke kunne optages som medlemmer.

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19

Undtaget fra skattepligten er:

(...)

19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. (...)

Forarbejder

Lov nr. 433 af 16. maj 2012 (LF 95 af 29. februar 2012) (Enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytterbeskatning m.v.)

(...)

Herudover vil forslaget bidrage til at sikre samspillet mellem skattereglerne og UCITS IV-direktivet - der bl.a. vil gøre det lettere at markedsføre investeringsforeninger på tværs af grænserne: For det første vil de skattemæssige barrierer i forhold til anvendelsen af master feeder strukturer i relation til udloddende investeringsforeninger blive fjernet. For det andet vil udenlandske investeringsinstitutter få lettere adgang til at kvalificere sig som udloddende investeringsinstitut og dermed udbyde sine produkter til danske investorer, da indkomsten ikke skal opdeles på indkomsttyper alene af hensyn til de danske investorer.

Forslagene skal ses i sammenhæng med de nye muligheder UCITS IV direktivet giver bl.a. i forhold til, at danske udbydere af investeringsprodukter kan administrere deres internationale investeringsprodukter- og aktiviteter fra Danmark (administrationspas). (...).

Endelig indebærer forslaget, at det bliver muligt at oprette andelsklasser, hvor forskellen mellem de forskellige andelsklasser ligger i, hvor stor en andel af instituttets eller afdelingens administrationsudgifter, der skal bæres af deltagerne i de respektive andelsklasser.

(...)

Det foreslåede stk. 2 i ligningslovens § 16 C fastslår, at adgangen til at vælge sig omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 C er betinget af, at beviserne i investeringsinstituttet eller afdelinger heri berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller afdelingen. Bestemmelsen svarer til den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 14, dog med den ændring, at reglen om, at beviserne i foreningen skal lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden ikke er videreført.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil således inden for den beskrevne ramme kunne være opdelt i andelsklasser.

Dermed vil investeringsinstitutter eksempelvis kunne være opdelt i andelsklasser, hvor opdelingen fungerer på den måde, at der opgøres et samlet afkast, som fordeles forholdsmæssigt mellem deltagerne, men hvor deltagere i en andelsklasse f.eks. får afkastet tilskrevet (omregnet med den aktuelt gældende valutakurs) i euro, mens deltagere i en anden andelsklasse får afkastet tilskrevet i danske kroner, og deltagere i en tredje andelsklasse får afkastet tilskrevet (omregnet med den aktuelt gældende valutakurs) i dollar osv.

Betingelsen om, at beviserne skal berettige alle deltagere til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller afdelinger heri, er således ikke til hinder for en differentiering mellem deltagerne i forhold til, hvilken valuta minimumsindkomsten og eventuelle merbeløb udbetales eller godskrives i. Derimod er betingelsen til hinder for, at investeringsinstituttet kan opnå eller bevare status som minimumsbeskattet, hvis der sker en opdeling i andelsklasser, hvor der i de forskellige andelsklasser indgår klassespecifikke aktiver, f.eks. finansielle kontrakter til afdækning af valutakursrisici.

Investeringsinstitutter vil også kunne være opdelt på den måde, at deltagerne i de forskellige andelsklasser modtager samme forholdsmæssige andel af minimumsindkomsten før fradrag for administrationsudgifter, men hvor investeringsinstituttets udgifter til administration skævdeles. Det vil sige, der f.eks. kan være en opdeling i to andelsklasser, hvor forskellen mellem andelsklasserne alene ligger i, at deltagerne i den ene andelsklasse skal bære 30 pct. af administrationsudgifterne, mens den anden andelsklasse skal bære de resterende 70 pct.

Som et yderligere eksempel på en opdeling af investeringsinstitutter, der ligger inden for den beskrevne ramme for opdeling i andelsklasser, kan nævnes en opdeling, hvor den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten, mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, dvs. minimumsindkomsten beskattes hos deltagerne, men der sker ikke en faktisk udbetaling heraf til deltagerne.

(...)

Praksis

Er den påtænkte SICAV S.A. et selvstændigt skattesubjekt?

SKM2016.248.SR

Skatterådet fandt ikke, at en russisk investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler med den virkning, at det danske moderselskab kunne oppebære skattefrie udbytter fra investeringsfonden i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Der blev herved særligt henset til, at den russiske investeringsfond ikke havde selvstændige ledelsesorganer eller organer, der fuldt ud kunne sidestilles hermed.

SKM2016.98.SKAT

Styresignalet indeholder en beskrivelse af, at værdipapirfonde fremover skal anses for selvstændige skattesubjekter. Tilsvarende vil en udenlandsk værdipapirfond være omfattet af reglerne om begrænset skattepligt, hvis den pågældende værdipapirfond skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, og den oppebærer indkomst som nævnt i reglerne om begrænset skattepligt i selskabsskattelovens § 2, jf. § 1, stk. 1.

Følgende fremgår bl.a. af styresignalet:

"(...)

Det er herefter SKATs opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.  SKAT bemærker, at værdipapirfonde også vil kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. ligningslovens § 16 C og selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c.

(...)

SKM2016.6.SR

Skatterådet fandt, at en svensk værdipapirfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarer til en dansk enhed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Da værdipapirfonden herefter skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, skulle gevinst og tab beskattes hos de danske investorer efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

SKM2012.214.SR

Skatterådet bekræftede, at selskabet A S.A. i Luxembourg, som skulle stiftes som et såkaldt SICAF SIF dvs. "Specialised Investment Fund (SIF)", skulle kvalificeres som et selskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, samt at selskabet ikke skulle kvalificeres som et investeringsselskab i overensstemmelse med aktieavancebeskatningslovens § 19, hvorfor avance på aktier i Selskabet skulle behandles som aktieavance efter aktieavancebeskatningslovens kapitel 3. Endvidere bekræftede Skatterådet, at selskabet var i stand til at modtage udbytter fra danske selskaber uden indeholdelse af dansk udbytteskat, hvorved der dog blev henvist til, at det i hvert enkelt tilfælde vil skulle bedømmes, om det udbyttemodtagende selskab kunne anses for beneficial owner - og dermed om der var pligt til for det danske udbytteudloddende selskab at indeholde kildeskat ved udlodning af udbytte. Udbytter udloddet af Selskabet til et i Danmark hjemmehørende selskab, som ejede mindst 10 % af aktiekapitalen i Selskabet, ville være fritaget for skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

SKM2008.965.SR

Selskab B var et Luxembourgsk sociéte anonyme.

Efter en konkret vurdering måtte det lægges til grund, at aktierne i B var omfattet af aktieavancebeskatningsloven - jf. § 1, stk. 2 og at B ikke kunne kvalificeres som et investeringsselskab efter samme lovs § 19.

Der var lagt vægt på, at B havde sådanne selskabsretlige karakteristika - jf. ovenfor, at det kunne sammenliges med et dansk selskab omfattet af selskabslovene, hvorfor aktierne i B var omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

TfS 1995, 195

Ligningsrådet fandt efter en helt konkret bedømmelse, at kapitalandele i en investeringsafdeling i et Luxembourg-SICAV kunne sidestiles med danske investeringsforeninger, der for medlemmernes indskud udsteder omsættelige beviser. Ligningsrådet henså herved til det oplyste om afdelingens struktur og virkemåde.

Den juridiske vejledning 2016.2 C.D.1.1.3 Andre selskaber

(...)

Hvad er en enhed?

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

  • ingen af deltagerne hæfter personligt
  • fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
  • det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
  • selvstændige vedtægter
  • særskilt regnskab
  • særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
  • mulighed for udvidelse af medlemskredsen
  • bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
  • indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

  • fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
  • èn eller flere hæfter personligt
  • ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
  • overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

(...)

Kan sub-fundene i den påtænkte SICAV S.A. (Master Fonden) sidestilles med en afdeling i et dansk investeringsinstitut?

Den juridiske vejledning 2016-2, C.B.4.1 Forskellige typer investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde

(...)

Beskatningen af både investeringsselskabet og investeringsforeningen mv., og deltagerne i investeringsselskabet eller investeringsforeningen mv. afhænger af, hvilken type investeringsforening mv. der er tale om.

Der er følgende typer investeringsforeninger mv.:

  • Investeringsforeninger mv., der udsteder omsættelige beviser
  • Kontoførende investeringsforeninger.
  • De investeringsforeninger mv., der udsteder omsættelige beviser, er opdelt i:
  • Investeringsselskaber. Se afsnit C.B.4.2 om udlodninger og afsnit C.B.4.3 om gevinst og tab.
  • Akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber. Se afsnit C.B.4.2 om udlodninger og afsnit C.B.4.4 om gevinst og tab (for personer).
  • Aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se afsnit C.B.4.2 om udlodninger og afsnit C.B.4.5.2 om gevinst og tab (for personer).
  • Obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se afsnit C.B.4.2 om udlodninger og afsnit C.B.4.5.3 om gevinst og tab (for personer).

(...)

Investeringsbeviser skal fremtræde som særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, så investeringsbevisets ejer er berettiget til at få andel af foreningens overskud og formue i forhold til bevisets pålydende.

Er der ikke udstedt omsættelige beviser for medlemmernes indskud, er der tale om en kontoførende investeringsforening. Se Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 1, stk. 2.

Investeringsforeninger er typisk opdelt i adskilte afdelinger med hver sin formue. Når dette er tilfældet, behandles hver afdeling skattemæssigt som en selvstændig forening.

Alle danske investeringsforeninger er omfattet af selskabsskatteloven.

(...)

Kan en sub-fund som etablerer andelsklasser, som er henholdsvis teknisk udloddende og fysisk udloddende, vælge at være et minimumsbeskattet investeringsinstitut efter ligningslovens § 16 C?

Den juridiske vejledning 2016-2, C.D.1.1.10.8.1 Hvad er en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning?

(...)

I dette afsnit beskrives, hvilke betingelser en bevisudstedende investeringsforening skal opfylde for at blive anset for minimumsbeskattet.

(...)

Regel

En investeringsforening med minimumsbeskatning er omfattet af den subjektive skattepligt i SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c. Efter bestemmelsen er det kun indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og gevinst eller tab ved afståelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, som skal beskattes.

En bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning omfattes kun af SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, hvis foreningen har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af deltagere op. Koncernforbundne medlemmer, jf. KGL § 4, regnes i denne sammenhæng for et medlem. Se SEL § 1, stk. 7.

En investeringsforening med minimumsbeskatning med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, hvis eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og hvis der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav alene optages deltagere, der er juridiske personer, og ingen af deltagerne i de juridiske personer beskattes direkte af gevinster på investeringsbeviset eller af udlodning fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning må ikke kunne optages som medlemmer. Se SEL § 1, stk. 8.  

Bemærk

Det er en betingelse for at en investeringsforening kan anses for en forening med minimumsbeskatning, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af afkastet af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Det betyder, at der ikke må forekomme aktiver eller passiver, der er klassespecifikke for en andelsklasse. Er en investeringsforeningsafdeling opdelt i andelsklasser, omfattes afdelingen derfor af ABL § 19, medmindre forskellen mellem andelsklasserne alene består i, at administrationsomkostningerne skævdeles. Se LL § 16 C, stk. 2.

SKAT finder, at en investeringsforening også kan være minimumsbeskattet, hvis forskellen i andelsklasserne består i, hvilken valuta der anvendes. (...)

(...)

En bevisudstedende minimumsbeskattet investeringsforening

Ved en investeringsforening med minimumsbeskatning forstås en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos deltagerne. Se LL § 16 C, stk. 1.

Det er en betingelse for, at der foreligger en forening med minimumsbeskatning, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. De forholdsmæssige afkast mv. opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i foreningen eller afdelingen.

(...)

Begrundelse

Indledningsvist bemærkes, at som SKAT har forstået det, kan både en master fund og en feeder fund være struktureret som en umbrella fund. En master skal have mindst en UCITS feeder, men kan også have andre investorer.

Er den påtænkte SICAV S.A. (Master Fond) et selvstændigt skattesubjekt?

Det første der skal vurderes, for at afgøre om en enhed under en SICAV S.A. kan anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret er, om den konkrete SICAV S.A. efter dansk skatteret må anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Følgende er oplyst om den påtænkte Master Fond:

  • Ingen af deltagerne skal hæfte personligt for dens forpligtelser
  • Der vil være en indskudskapital
  • Overskuddet fordeles i forhold til investorernes kapitalindskud og et eventuelt likvidationsprovenu fordeles på baggrund af kapitalens størrelse
  • Fonden skal have selvstændige vedtægter, der indeholder bestemmelser om, hvad der skal ske med formuen ved enkelte deltageres udtræden, fondens likvidation etc.
  • Der udarbejdes særskilt regnskab.
  • Fonden skal have særskilte ledelsesorganer (bestyrelse), som vil være i stand til at handle med bindende virkning for fonden og dens deltagere.
  • Der skal være mulighed for at udvide medlemskredsen.

På grundlag af ovennævnte oplysninger finder SKAT, at den påtænkte Master Fond efter dansk skatteret må anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Kan sub-fondene i den påtænkte SICAV S.A. (Master Fonden) sidestilles med en afdeling i et dansk investeringsinstitut?

Det er oplyst, at den påtænkte SICAV SIF S.A. (Master Fonden) vil stifte en række sub-funds.

For at den enkelte sub-fund kan sidestilles med en afdeling i en dansk investeringsforening, skal den enkelte sub-fond også kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Det er oplyst, at investorerne i de enkelte sub-funds/andelsklasser har møde- og stemmeret på generalforsamlingen i Masterfonden, at generalforsamlingen i master-fonden kun kan træffe beslutning om forhold, der påvirker rettigheder for investorer i en sub-fund, med forbehold for at en sådan beslutning også kan vedtages på en generalforsamling i den enkelte sub-fund, at der kan afholdes selvstændige generalforsamlinger i de respektive sub-funds, at hver subfund har separate aktiver, der holdes adskilt fra hinanden, og alene hæfter for egen gæld og forpligtelser samt at hver sub-fund vil have sit eget indskud fra investorerne og udgøre en selvstændig økonomisk enhed i forhold til kapitalgevinster/-tab, andre indtægter og omkostninger.

Det er desuden oplyst, at beslutninger om forhold, der påvirker rettighederne for investorer i flere sub-fonde, i praksis sker ved at der er samtidig afholdelse af generalforsamling i Master funden og sub-fundene. Selvstændige generalforsamlinger i de enkelte sub-funde kan afholdes om forhold, som alene vedrører den pågældende subfund f.eks. ændring af investeringsstrategi.

SKAT finder efter en samlet konkret bedømmelse, at de enkelte sub-funde svarer til en afdeling i en dansk investeringsforening, og derfor svarer til et selvstændigt dansk skattesubjekt.

Kan sub-fundene omfattes af ligningslovens § 16 C?

Det er oplyst, at der udstedes omsættelige beviser.

Da det ovenfor er vurderet, at de påtænkte sub-funde kan sidestilles med afdelinger i danske investeringsinstitutter, er spørgsmålet om udenlandske enheder kan omfattes af ligningslovens § 16 C.

SKAT finder, at såfremt udenlandske investeringsinstitutter opfylder betingelserne for at være minimumsbeskattede så kan de blive minimumsbeskattet. Det er SKATS opfattelse, at udenlandske investeringsinstitutter for at blive anset for minimumsbeskattede, skal opfylde de samme betingelser som danske investeringsinstitutter.

SKAT finder, at det kun er investeringsinstitutter, der er organiseret som foreninger, der skal opfylde betingelserne i enten selskabsskattelovens § 1, stk. 7 eller 8, for at kunne blive omfattet af ligningslovens § 16 C. 

For at udenlandske enheder opfylder betingelserne i ligningslovens § 16 C, forudsættes bl.a. at de giver de danske skattemyndigheder besked om, at de vil være minimumsbeskattede og at de årligt indsender opgørelse til de danske skattemyndigheder om opgørelse af minimumsindkomsten efter reglen i ligningslovens § 16 C.

Når en udenlandsk investeringsenhed omfattes af ligningslovens § 16 C, medfører det, at danske investorers løbende afkast og gevinst/tab ved salg omfattes af reglerne for investorer i minimumsbeskattede investeringsinstitutter.

Derimod har det ingen betydning for indeholdelse af kildeskat, hverken i forhold til investor - idet den udenlandske enhed ikke kan indeholde kildeskat for de danske skattemyndigheder på samme måde som et dansk investeringsinstitut -  eller for indeholdelse af kildeskat ved udlodning af udbytter fra danske selskaber til den udenlandske enhed - da denne udlodning omfattes af de almindelige regler for udlodning til udenlandske enheder. 

Kan en sub-fund som etablerer andelsklasser, som er henholdsvis teknisk udloddende og fysisk udloddende, vælge at være et minimumsbeskattet investeringsinstitut efter ligningslovens § 16 C?

Det er oplyst, at beregning af minimumsindkomst sker for så vidt angår de teknisk udloddende beviser på baggrund af den forhøjede værdi og for de faktisk udloddende på uændret værdi.

Eksempel:

År 1 

Teknisk udloddende bevis 100 kr. nom.

Fysisk udloddende bevis 100 kr.

År 1 min indkomst

10 kr. tillægges      

10 kr. udbetales

Værdi primo år 2                  

110 kr.  

100 kr.

År 2 min indkomst

(giver 10 % afkast)                

11 kr.

10 kr.

SKAT bemærker, at der i eksemplet ikke er taget højde for eventuel indeholdt udbytteskat.                                                       

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 433 af 16. maj 2012 (LF 95 af 29. februar 2012) (Enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytterbeskatning m.v.) kan der ske opdeling i andelsklasser, hvor den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten, mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, dvs. minimumsindkomsten beskattes hos deltagerne, men der sker ikke en faktisk udbetaling heraf til deltagerne.

En afdeling i et dansk investeringsinstitut kan således godt være opdelt i andelsklasser, hvor forskellen mellem andelsklasserne består i, at den ene andelsklasse faktisk udlodder minimumsindkomst, og den anden andelsklasse ikke udlodder (teknisk udloddende), men i stedet tilskriver beløbet. Investorerne i begge andelsklasser vil blive beskattet af minimumsindkomsten, uanset om minimumsindkomsten udloddes eller ej.

SKAT finder derfor, at en afdeling i et investeringsinstitut kan være et minimumsbeskattet investeringsinstitut, jf. ligningslovens § 16 C, uanset at der i afdelingen er to andelsklasser, hvor forskellen mellem andelsklasserne er, at størrelsen af administrationsomkostninger er forskellig i de to andelsklasser. Det vil sige, at afdelingens administrationsomkostninger skævdeles.

Uanset at et investeringsinstitut er opdelt i andelsklasser, hvor forskellen er, at den ene er fysisk udloddende og den anden teknisk udloddende, skal hver investor have samme forholdsmæssige afkast. I denne situation kan dette ikke være på grundlag af investeringsbevisets nominelle værdi, at minimumsindkomsten år 2 skal opgøres, men på grundlag af den opskrevne værdi af beviserne i den andelsklasse, der er teknisk udloddende. 

SKAT bemærker, at den del af minimumsindkomsten som ikke udloddes, skal tillægges anskaffelsessummen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 27.

Såfremt sub-funden i Luxembourg i øvrigt opfylder betingelserne for at være minimumsbeskattet, jf. ligningslovens § 16 C, kan sub-funden godt etablere andelsklasser, som er henholdsvis teknisk udloddende og faktisk udloddende, og så omfattes af ligningslovens § 16 C.

SKAT mener herefter, at den beskrevne sub-fund kan omfattes af ligningslovens § 16 C.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at en afdeling i en dansk investeringsforening, der udelukkende investerer i aktiebaserede beviser udstedt af en Luxembourg subfund som anført i spørgsmål 1, kan være omfattet af reglerne om aktiebaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 21

Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9.

  Stk. 2. Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19 og investeringsbeviser omfattet af § 22. Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning.

  Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

  Stk. 4. Hvis investeringsinstituttets anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, anses instituttet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 22 finder anvendelse.

  Stk. 5. Investeringsinstituttet skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsinstituttet overholder betingelserne for at være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investeringsinstituttet offentliggøre dette.

Praksis

Den juridiske vejledning 2016-2 C.B.4.5.2 Gevinst og tab på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

(...)

Hvornår er et investeringsinstitut med minimumsbeskatning aktiebaseret?

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer mv., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Følgende værdipapirer medregnes dog ikke som værdipapirer mv., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven:

  • Aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab og derfor omfattet af ABL § 19
  • Investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der er omfattet af ABL § 22.

Det er en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer mv. og i instituttets administrationsbygning.  Se ABL § 21, stk. 2.

Finansielle kontrakter og strukturerede obligationer, dvs. aktiver som nævnt i KGL §§ 29-33, medregnes med værdien af det underliggende aktiv ved opgørelsen af, om betingelserne i ABL § 21, stk. 2, er opfyldt. Se ABL § 21, stk. 3.

Det er SKATs opfattelse, at afgørelsen af, om 50 pct. eller mere af instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, skal ske på grundlag af et simpelt gennemsnit. Måletidspunkterne skal være jævnt fordelt over året. Der kan f.eks. vælges måling pr. kalenderdag, måling en gang om måneden eller måling en gang i kvartalet. Se ABL § 21.

Investeringsinstituttet anses for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af ABL § 22, hvis instituttets anbringelser ikke overholder betingelserne i ABL § 21, stk. 2. Se ABL § 21, stk. 4, og § 33, SEL § 5 F, afsnit C.B.4.5.3 og afsnit C.B.4.7.

Investeringsinstituttet skal indsende oplysninger til SKAT til vurdering af, om anbringelsesreglen i ABL § 21, stk. 2, er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest samtidigt med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsinstituttet overholder betingelserne for minimumsbeskatning. Se afsnit C.D.1.1.10.8.3. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investeringsinstituttet offentliggøre dette. Se ABL § 21, stk. 5.

(...)

Reglerne i ABL § 21 gælder ikke for gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab. Se ABL § 19 og afsnit C.B.4.3.

(...)

Begrundelse

Det er oplyst, at I Invest påtænker at etablere danske feeder fonde. De danske feeder fonde etableres som afdelinger under investeringsforeningen I Invest. Det er hensigten, at den danske feeder fond, Afdeling 1 AKTIE, skal have status som aktiebaseret minimumsbeskattet investeringsforening. Den danske Afdeling 1 AKTIE skal investerer i beviser i Sub-Fund 1, andelsklasse A (der er fysisk udloddende).

Det skal for besvarelsen af dette spørgsmål lægges til grund, at Sub-Fund 1 opfylder betingelserne for at have status som aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, samt at Afdeling 1 AKTIE ikke investerer i andet end beviser i Sub-Fund 1, andelsklasse A.

De forudsatte fakta i det konkrete spørgsmål er kort fortalt således, at der i Luxembourg stiftes en Master-Fond. I Luxembourg stiftes desuden en subfund, som opfylder betingelserne for at være minimumsbeskattet efter reglen i ligningslovens § 16 C. Den luxembourgske sub-fund er opdelt i andelsklasser, hvor den ene andelsklasse udlodder den efter danske regler opgjorte minimumsindkomst, jf. ligningslovens § 16 C. Den luxembourgske sub-fund, opfylder desuden betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, for at være en minimumsbeskattet aktiebaseret investeringsforening.

SKAT forudsætter, at den luxembourgske sub-fund opfylder alle betingelserne i ligningslovens § 16 C, og således fx årligt indsender oplysninger til de danske skattemyndigheder om opgørelse af sub-fundens minimumsindkomst. Det forudsættes desuden, at den luxembourgske sub-fund indsender de oplysninger til de danske skattemyndigheder, som kræves for at blive anset for aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 5.

Under forudsætning af at alle ovennævnte forhold overholdes, finder SKAT, at den danske investeringsforening Afdeling 1 AKTIE, kan anses for aktiebaseret, fordi den investerer i en enhed, som selv er et minimumsbeskattet investeringsinstitut, jf. ligningslovens § 16 C, som opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, for at være aktiebaseret.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at en afdeling i en dansk investeringsforening, der udelukkende investerer i obligationsbaserede beviser udstedt af en Luxembourg subfund som anført i spørgsmål 1, kan være omfattet af reglerne om obligationsbaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 22

Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er obligationsbaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab på fordringer og gæld omfattet af kursgevinstlovens §§ 14 og 23 overstiger 2.000 kr. For investeringsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked, finder reglen i denne lovs § 14 tilsvarende anvendelse.

  Stk. 2. Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er obligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. af instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19 og investeringsbeviser omfattet af nærværende bestemmelse. Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning.   Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

  Stk. 4. Hvis investeringsinstituttets anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, anses instituttet for at have skiftet skattemæssig status til et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 21 finder anvendelse.

  Stk. 5. Investeringsinstituttet skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsinstituttet overholder betingelserne for at være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investeringsinstituttet offentliggøre dette.

(...)

Praksis

Den juridiske vejledning 2016-2 C.B.4.5.3 Gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

(...)

Hvornår er et investeringsinstitut med minimumsbeskatning obligationsbaseret?

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er obligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. af instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer mv., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Følgende værdipapirer medregnes dog ikke som værdipapirer mv., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven:

  • Aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab og derfor er omfattet af ABL § 19
  • Investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der er omfattet af ABL § 22.

Det er desuden en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer mv. og i instituttets administrationsbygning. Se ABL § 22, stk. 2.

Ved opgørelsen af, om anbringelserne opfylder betingelsen i ABL § 22, stk. 2, medregnes finansielle kontrakter og strukturerede obligationer, dvs. aktiver som nævnt i KGL §§ 29-33, med værdien af det underliggende aktiv. Se ABL § 22, stk. 3.

Det er SKATs opfattelse, at afgørelsen af, om 50 pct. eller mere af et investeringsinstituts aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, skal ske på grundlag af et simpelt gennemsnit. Måletidspunkterne skal være jævnt fordelt over året. Der kan f.eks. vælges måling pr. kalenderdag, måling en gang om måneden eller måling en gang i kvartalet. Se ABL § 21.

Overholder instituttets anbringelser ikke betingelsen i ABL § 22, stk. 2, anses instituttet for at have skiftet skattemæssig status til et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Se ABL § 22, stk. 4, ABL § 33, SEL § 5 F, afsnit C.B.4.5.2 og afsnit C.B.4.7.

Investeringsinstituttet skal indsende oplysninger til SKAT til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i ABL § 22, stk. 2, er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest samtidigt med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsinstituttet overholder betingelserne for minimumsbeskatning. Se afsnit C.D.1.1.10.8.3. Er anbringelsesgrænsen ikke overholdt, skal investeringsinstituttet offentliggøre dette. Se ABL § 22, stk. 5.

(...)

Begrundelse

Det er oplyst, at I Invest påtænker at etablere danske feeder fonde. De danske feeder fonde etableres som afdelinger under investeringsforeningen I Invest. Det er hensigten, at den danske feeder fond, Afdeling 3 OBLIGATION, skal have status som obligationsbaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut. Den danske afdeling 3 OBLIGATION skal investere i beviser i Sub-Fund 2, andelsklasse A (der er fysisk udloddende).

Det skal for besvarelsen af dette spørgsmål lægges til grund, at Sub-Fund 2 opfylder betingelser for at have status i som obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, samt at afdeling 3 OBLIGATION ikke investerer i andet end beviser i Sub-Fund 2, andelsklasse A.

De forudsatte fakta i det konkrete spørgsmål er kort fortalt således, at der i Luxembourg stiftes en Master-Fond. I Luxembourg stiftes desuden en subfund, som opfylder betingelserne for at være minimumsbeskattet efter reglen i ligningslovens § 16 C. Den luxembourgske sub-fund er opdelt i andelsklasser, hvor den ene andelsklasse udlodder den efter danske regler opgjorte minimumsindkomst, jf. ligningslovens § 16 C. Den luxembourgske sub-fund, opfylder desuden betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, for at være minimumsbeskattet obligationsbaseret investeringsforening.

SKAT forudsætter, at den luxembourgske sub-fund 2 opfylder alle betingelserne i ligningslovens § 16 C, og således fx årligt indsender oplysninger til de danske skattemyndigheder om opgørelse af sub-fundens minimumsindkomst. Det forudsættes desuden, at den luxembourgske sub-fund indsender de oplysninger til de danske skattemyndigheder, som kræves for at blive anset for obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 5.

Under forudsætning af, at alle ovennævnte forhold overholdes, finder SKAT, at den danske investeringsforening Afdeling 3 OBLIGATION, kan anses for obligationsbaseret, fordi den investerer i en enhed, som selv er et minimumsbeskattet investeringsinstitut, jf. ligningslovens § 16 C, som opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 22, for at være obligationsbaseret.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Såfremt spørgsmål 2 og 3 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at en aktie- eller obligationsbaseret afdeling i en dansk investeringsforening, der udelukkende investerer i beviser udstedt af en Luxembourg subfund som anført i spørgsmål 1, og som etablerer andelsklasser, hvor forskellen i klasserne består i, hvor stor en del af administrationsudgifterne, der bæres af deltagerne i de respektive klasser, kan være omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

SKAT skal henvise til gennemgangen af dette under spørgsmål 1, 2 og 3.

Begrundelse

I Invest påtænker at etablere andelsklasser i Afdeling 1 AKTIE og Afdeling 3 OBLIGATION. Forskellen mellem andelsklasserne vil bestå i, at de ikke bærer samme andel af afdelingernes administrationsomkostninger.

Det skal for besvarelsen af dette spørgsmål lægges til grund, at Afdeling 1 AKTIE og Afdeling 3 OBLIGATION opfylder betingelserne for at kunne vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, jf. svarene på spørgsmål 1-3.

Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 433 af 16. maj 2012 kan en investeringsforening være opdelt i andelsklasser på den måde, at investorerne i de forskellige andelsklasser modtager samme forholdsmæssige andel af minimumsindkomsten før fradrag for administrationsomkostninger, men hvor investeringsinstituttets udgifter til administration skævdeles, og så være en minimumsbeskattet investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C.

SKAT finder derfor, at en afdeling i en investeringsforening kan være et minimumsbeskattet investeringsinstitut, jf. ligningslovens § 16 C, uanset at der i afdelingen er to andelsklasser, hvor forskellen mellem andelsklasserne er, at størrelsen af administrationsomkostningerne er forskellige i de to andelsklasser. Det vil sige, at afdelingens administrationsomkostninger skævdeles.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.