Indsætninger på konto – direktør og medindehaver – tilbagebetaling af lån – løn eller aktieindkomst

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato01 Nov 2016
Dato for udgivelse10 Feb 2017 10:53
SKM-nummerSKM2017.96.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 157-190/2014
Dokument typeDom
EmneordBankkonto, udlandet, sommerhus, udlejet, indsætninger, lånedokumenter, tilbagebetalingsvilkår
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af en række beløb, som han havde modtaget på sin danske bankkonto fra udlandet. Skatteyderen gjorde gældende, at beløbene var tilbagebetaling af lån, som han havde ydet et kroatisk selskab, han havde stiftet sammen med sin ægtefælle, og hvori han var direktør. Det kroatiske selskab havde købt og istandsat et sommerhus i Kroatien, som dels blev anvendt til egen ferie af parret, og som dels blev udlejet. Selskabet havde efterfølgende solgt sommerhuset, og en del af provenuet havde selskabet investeret i investeringsbeviser.

Retten fandt, at skatteyderen havde sandsynliggjort at have ydet lån til selskabet, men fandt det ikke godtgjort, at de omtvistede indsætninger udgjorde tilbagebetaling heraf.

Retten lagde vægt på, at der ikke var udarbejdet lånedokumenter med tilbagebetalingsvilkår, samt at selskabets bogføringsmateriale var smidt ud. Endvidere tillagde retten det betydning, at selskabets selvangivelser underbyggede, at der ikke var betalt af på selskabets gæld i de pågældende indkomstår. Hertil kom, at selskabet efter salget af sommerhuset ejede aktiver, som lige så godt kunne udgøres af en fortsættelse af et ydet lån som af opsparet overskud.

Skatteyderen havde subsidiært gjort gældende, at de modtagne beløb var aktieindkomst og ikke lønindkomst. Da skatteyderen imidlertid havde forklaret, at han havde udført forskellige opgaver i forbindelse med istandsættelsen af sommerhuset, fandt retten, at i hvert fald en del af de omtvistede beløb var løn til ham fra selskabet. Det påhvilede herefter skatteyderen at godtgøre, hvilken del af de omtvistede beløb som ikke var løn.

Da dette ikke var godtgjort, blev Skatteministeriet i det hele frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.3.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret


Parter

A

(V/Adv. Nicolai B. Sørensen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. David Staun)

Afsagt af byretsdommer

Ulrik Finn Jørgensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 5. februar 2014, vedrører, om beløb modtaget af en skatteyder fra udlandet er afdrag på lån eller skattepligtig indtægt.

Sagsøgerens påstand er

Principalt:

Sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 9.121 kr.

Sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 325.918 kr.

Sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 170.982 kr.

Subsidiært:

Sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 9.121 kr.

Sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2006 forhøjes med 9.121 kr.

Sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 325.918 kr.

Sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2007 forhøjes med 325.918 kr.

Sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 170.982 kr.

Sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2008 forhøjes med 170.982 kr.

Sagsøgtes påstand er: Frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landssakatteretten afsagde den 6. november 2013 en kendelse, hvoraf det blandt andet fremgår:

"...

Klagen vedrører beskatning af indsætninger fra udlandet på klagerens bankkonti.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2006

SKAT har beskattet indsætninger fra udlandet med 9.121 kr., selvangivet med 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2007

SKAT har beskattet indsætninger fra udlandet med 336.114 kr., selvangivet med 0 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 325.918 kr., eller med 10.196 kr.

Indkomståret 2008

SKAT har beskattet indsætninger fra udlandet med 177.777 kr., selvangivet med 0 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 170.982 kr., eller med 6.795 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde i sagen med klagerens repræsentant, der ligeledes har haft lejlighed til at udtale sig over for rettens medlemmer ved et retsmøde.

Sagens oplysninger

SKAT har modtaget oplysning om pengeoverførsler fra udlandet til klagerens konti i Nordea. Der er tale om følgende 14 overførsler:

05.12.2006

611,00 EUR

4.554,94 kr.

07.12.2006

612,50 EUR

4.566,13 kr.

09.02.2007

440,00 EUR

3.279,80 kr.

24.05.2007

2.087,50 EUR

15.555,63 kr.

01.06.2007

2.087,50 EUR

15.541.65 kr.

04.06.2007

475,00 EUR

3.536,42 kr.

01.10.2007

456,00 EUR

3.398,75 kr.

30.10.2007

456,00 EUR

3.398,75 kr.

29.11.2007

456,00 EUR

3.399,16 kr.

02.01.2008

456,00 EUR

3.397,43 kr.

31.01.2008

456,00 EUR

3.397,43 kr.

15.10.2007

30.000,00 EUR

223.602,00 kr.

12.12.2007

10.000,00 EUR

74.599,00 kr.

18.02.2008

23.850,00 EUR

177.777,90 kr.

Klageren har på forespørgsel oplyst, at pengeoverførslerne bl.a. vedrører lejeindtægter vedrørende et sommerhus i Kroatien, som klageren via et kroatisk selskab, G1 har udlejet.

Om ejendommen i Kroatien fremgår bl.a. af G3, at klageren købte ejendommen for 85.000 EUR, at den er beliggende Y4-adresse, Y5-by, og at der er tale om "a selfstanding house" på 39 kvm. Endvidere fremgår, at klageren er berettiget til at indsætte G1 som køber af ejendommen.

Efter det oplyste er indsætningerne på klagerens bankkonti bl.a. lejeindtægter fra udlejningen af ejendommen via det kroatiske selskab. Endvidere er oplyst, at nogle af overførslerne er tilbagebetaling af lån til G1.

Klageren har til SKAT fremlagt opgørelse over mellemværende med G1, hvoraf fremgår:

Dato

Lån til selskab

Tilbagebetalt

Nettogæld

31.12.2005

589.000 kr.

0 kr.

589.000 kr.

31.12.2006

780.000 kr.

31.000 kr.

1.338.000 kr.

31.12.2007

90.100 kr.

779.000 kr.

649.100 kr.

31.12.2008

0 kr.

519.000 kr.

130.100 kr.

31.12.2009

0 kr.

0 kr.

130.100 kr.

31.12.2010

0 kr.

0 kr.

130.100 kr.

31.12.2011

0 kr.

31.12.2011

0 kr.

Klageren har til SKAT i forbindelse med anmodning om en redegørelse for de i alt 14 udenlandske overførsler oplyst:

"...

De første to overførsler på 611 EUR og 612,5 EUR vedrører betaling af depositum samt én måneds leje i forbindelse med at en ung tysk kvinde, MA, har lejet et enkeltværelse i vores helårsbolig Y1-adresse, Y2-byi forbindelse med hendes studie i Y3-by. Depositum er tilbagebetalt til lejers danske bankkonto i forbindelse med hendes fraflytning i 2009. Det tredje beløb på 440 EUR samt beløb nr. 6-11 på 475 EUR/ 456 EUR vedrører betaling af hver en måneds leje. Efter betalingen i januar 2008 blev lejebeløbet betalt fra MAs danske konto.

Beløb nr. 4 og 5 på 2.087,50 EUR vedrører hver betaling af depositum samt leje for to ugers udlejning af sommerhus på Bornholm. Depositum udgør 287,50 EUR mens lejebeløbet udgør 1.800 EUR. Lejeindtægter vedrørende udlejning af sommerhus er - fratrukket bundfradrag samt 40 pct. fradrag - opgivet på 2007-selvangivelsen. Depositum er tilbagebetalt til lejer.

De sidste tre beløb vedrører tilbagebetaling af lån fra selskabet G1. - et kroatisk selskab, som vi stiftede i 2005.

..."

Det fremgår af udskrift fra Det centrale Personregister, at MA har haft bopæl på Y1-adresse, Y2-by, i tiden 15. september 2007 - 27. juli 2009.

SKATs afgørelse

SKAT har anmodet om nærmere oplysninger om pengeoverførslerne til klagerens bankkonti.

I mangel af svar på SKATs henvendelser er det SKATs opfattelse, at der er tale om skattepligtige overførsler, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

SKAT har herefter foretaget forhøjelserne med de på konto X1 og X2 følgende indsatte beløb:

Dato

Beløb

05.12.2006

07.12.2006

I alt 2006

09.02.2007

24.05.2007

01.06.2007

04.06.2007

15.10.2007

12.12.2007

I alt 2007

I alt 2008

4.554.94 kr.

4.566,13 kr.

9.121,07 kr.

3.279,80 kr.

15.555.63 kr.

15.541,65 kr.

3.536,42 kr.

223.602,00 kr.

74.599,00 kr.

336.114.50 kr.

177.777,90 kr.

Klagerens påstand og argumenter

........

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten finder, at indsætningerne på klagerens konti må anses for skattepligtig indkomst i medfør af statsskattelovens § 4. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at indsætningerne vedrører tilbagebetaling af lån eller lignende, da der ikke er fremlagt lånedokument, der kan støtte et synspunkt om, at der er tale om et lån fra klageren til hans kroatiske selskab. Retten har endvidere lagt vægt på, at indsætningerne på klagerens bankkonto er sket ad flere omgange over en 3-årig periode, uden at det nærmere fremgår, hvorfor betalingerne er sket portionsvis. Retten har endelig lagt vægt på, at der ikke trods anmodning herom er fremlagt nærmere oplysninger om ejendommens salg eller det kroatiske selskabs ophør.

Retten er tillige af den opfattelse, at der - uanset at der ikke er fremlagt dokumentation herfor er en vis sandsynlighed for, at MA har betalt leje til klageren for at have bopæl på klagerens danske adresse, idet der i perioden fra 1. oktober 2007 til 31. januar 2008 er indsat 5 x 456 EUR på klagerens bankkonto, hvilke beløb tilsammen udgør 16.991 kr., hvoraf 6.795 kr. er indsat på klagerens konto i 2008.

Landsskatteretten finder, at alene de 5 x 456 EUR må anses for at være lejeindtægt fra MA, idet hun ifølge CPR-registeret er tilflyttet den 15. september 2007. De øvrige beløb, der af klageren er angivet at hidrøre fra hende, er indsat på tidspunkter, der må anses for at ligge forud for hendes tilflytning til Danmark. Da klagerens ejendom endvidere er vurderet til 6.250.000 kr. i 2007 og 2008 er værelsesudlejningen omfattet af ligningslovens § 15 P og lejeindtægten dermed under bundfradraget, hvorfor klageren ikke er skattepligtig af lejeindtægten.

Landsskatteretten stadfæster således forhøjelse for indkomståret 2006, medens de påklagede forhøjelser i 2007 og 2008 nedsættes med henholdsvis 10.196 kr. og 6.795 kr.

A har forklaret, at han er uddannet og arbejder som journalist.

Han og hans ægtefælle købte huset i Kroatien i forbindelse med, at de havde fået barn og skulle holde orlov.

I Kroatien kan danskere ikke købe fast ejendom, hvorfor de stiftede et selskab i Kroatien. De blev bistået af en lokal advokat og af en bogholder. Der skulle registreres en direktør, og det blev ham. Selskabet skulle ikke have anden aktivitet end at eje huset. Han har ikke udført arbejde som direktør eller modtaget honorar som direktør.

Købet af huset og ombygningen blev finansieret af et lån i Danmark med sikkerhed i deres lejlighed på 1,3 mio. kr. Beløbet til købet blev overført af banken. De følgende beløb blev overført ved brug af netbank, hvor man selv kunne overføre op til 20.000 kr. ad gangen.

Huset blev solgt i september 2007, da omkostningerne havde oversteget det forventede, og da ejendomspriserne var steget. De fik et godt tilbud fra en køber. De havde overvejet at købe et nyt hus i Kroatien, hvorfor selskabet investerede en del af salgsprovenuet i investeringsbeviser i Østeuropæiske virksomheder Kroatien. Det tabte de cirka 550.000 kr. på. Det havde været tanken at investere pengene i en anden ejendom i Kroatien.

Resten af provenuet blev brugt til at tilbagebetale lånet. Da selskabet blev lukket, var det uden værdier.

De 6 mindre betalinger, der indgår i sagen, er betaling fra lejere af huset. Der blev betalt direkte til ham, da det var lettere for lejerne, der var EU borgere, end at betale til selskabet i Kroatien. Beløbene er bogført som afdrag på lånet i selskabets bogholderi. Bogholderen har imidlertid nu smidt bogføringsmaterialet ud.

Registreringerne i den kroatiske nationalbank af lånene er sket på baggrund af dokumenter udarbejdet i Kroatien på Kroatisk, som han har underskrevet. De beløb, der blev registreret, var lånerammer, der ikke var udnyttet, da registreringen blev foretaget. Når rammen var udnyttet, blev der registreret en ny ramme.

Selskabet lånte ikke penge af andre end ham og hans ægtefælle.

Renoveringen af ejendommen var omfattende. Den tog godt et halvt år. Huset havde stået tomt i 30 år. De købte køkken i Østrig og mange materialer i Danmark. Varerne blev købt gennem en virksomhed, hans kone havde oprettet i Danmark. De var ikke bistået af en arkitekt. De fandt selv håndværkerne, som blev betalt af den danske virksomhed. Et af de beløb, der er blevet betalt af det kroatiske selskab til hans eller hustruens danske konto, og som indgår i denne sag, på cirka 173.000 kr., var betaling af en faktura fra den danske virksomhed for levering af varer og hans konsulentydelser til selskabet i forbindelse med rejser.

Der blev betalt mange og store beløb i Kroatien til renoveringen udover det, der fremgår af det fremlagte tilbud. Renoveringen kostede nok omkring 600.000 kr.

Udlejningen skete gennem et lokalt turistbureau. Det er et lovgivningsmæssigt krav. Udlejning skete i begrænset omfang. De lejeindtægter, der ikke indgår i denne sag, er indbetalt direkte til selskabet.

Selskabet i Kroatien er stadig formelt aktivt, selv om han har bedt sine kroatiske rådgivere om at få det opløst.

Han har i samme periode haft lejeindtægter både fra huset i Kroatien, et værelse i deres lejlighed i Y2-by og et sommerhus på Bornholm.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf det fremgår:

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende at A har foretaget udlån til sit selskab G1. Tilbagebetalingerne er dette lån er ikke skatterelevante, og A skal således ikke beskattes af de modtagne tilbagebetalinger.

Udlånene fra A til selskabet er dokumenteret ved bilag 17-19, jf. bilag 7-11

Selskabet er stiftet for HRK 20.000 i selskabskapital. Tilbagebetalingerne kan således ikke anses for tilbagebetaling af selskabskapital.

Det fremgår af Company Report (bilag 16), at der alene har været ganske små indtægter i selskabet, hvorfor selskabet ikke har haft indtægter, der har kunnet medgå til tilbagebetaling af lån, jf. også bilag 20-22. Tilbagebetalingerne kan således alene skyldes det provenu, der opstod ved selskabets salg af huset, jf. bilag 15.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at hverken A eller hans hustru har været ansat i G1. Der har således ikke været nogen ansatte i selskabet.

Den løbende udlejning - i det ganske beskedne omfang, der var en sådan - fandt sted via det lokale turistbureau, Tourist Agancy G2, Croatia.

Turistbureauet har haft alle nøgler til sommerhuset, og har ført løbende opsyn med huset og sørget for rengøring efter udlejning og løbende små-renovering af ejendommen.

A har således ikke udført nogen form for arbejde for selskabet og har derfor heller ikke modtaget nogen form for arbejdsvederlag, ligesom SJ heller ikke har modtaget vederlag fra selskabet.

Vedrørende selskabets aktivitet bemærkes, at aktiviteten alene er bestået i ejerskab til og udlejning af det pågældende hus. Der har således ikke været nogen anden aktivitet i selskabet. Selskabets indtjening har været begrænset til 6-8 ugers udlejning pr. år (foretaget af det lokale turistbureau) og der har således været en særdeles begrænset aktivitet i selskabet, ligesom selskabets resultat har været særdeles beskedent.

Det følger af Ligningslovens § 16a stk. 2 litra a), at alt, hvad selskabet udlodder til sine aktionærer eller andelshavere, uanset i hvilken form udlodningen finder sted, beskattes som udbytte. Udbytte beskattes som aktieindkomst, jf. Personskattelovens § 4a stk. 1 nr. 1.

Der har ikke været ansatte i selskabet, jf. også bilag 16.

Eftersom der 1) ikke har været noget ansættelsesforhold mellem A og selskabet, og 2) eftersom A ikke har præsteret nogen arbejdsydelse i forbindelse med driften af selskabet, kan de modtagne beløb ikke anses for arbejdsvederlag. De modtagne beløb skal derfor - i overensstemmelse med LL § 16a kvalificeres som udbytte med deraf følgende beskatning som aktieindkomst."

Sagsøgte har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf det fremgår:

"Denne sag handler om, hvorvidt sagsøgeren, A, er skattepligtig af en række indbetalinger fra udlandet, som han har modtaget på sine bankkonti, jf. sagens bilag A.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at de omstridte indbetalinger på As konti er skattepligtig indkomst for ham i indkomstårene 2006, 2007 og 2008.

Efter statsskattelovens § 4 er A skattepligtig af sine samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, og hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Under de foreliggende omstændigheder påhviler det A at dokumentere, at de i sagen omstridte beløb ikke udgør skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Det er ubestridt, at de omtvistede beløb er tilgået A, og det er ikke dokumenteret, at beløbene er hans indkomstopgørelse uvedkommende.

A har som det eneste gjort gældende, at de modtagne betalinger er tilbagebetalinger af lån, som han har ydet til det kroatiske selskab G1., med henblik på at selskabet, som han var registreret direktør i og indehaver af, kunne erhverve et sommerhus.

Heroverfor gøres det for det første gældende, at A ikke har godtgjort, at han har ydet et lån til det kroatiske selskab. Som følge af hans nære forhold til G1. gælder der en skærpet bevisbyrde for, at der foreligger et låneforhold, jf. f.eks. SKM2011.208.HR.

Det er ikke godtgjort, at A faktisk har overført et (låne-)beløb til det kroatiske selskab. Til trods for Skatteministeriets opfordring (5) herom har A fortsat ikke oplyst, hvilket beløb han påstår at have overført til selskabet ved den betaling, som bilag 9-11 angiveligt vedrører.

Hertil kommer, at selv hvis retten måtte lægge til grund, at A har overført beløb i den påståede størrelsesorden til G1., er det ikke godtgjort, at der er tale om lån og ikke for eksempel et indskud.

Det fremhæves herved særligt, at der ikke foreligger lånedokument, aftale om tilbagebetalingsvilkår, forrentning mv.

For det andet gøres det gældende, at selv hvis det lægges til grund, at A har foretaget udlån til det kroatiske selskab i den påståede størrelsesorden, er det ikke godtgjort, at de indsætninger, som sagen angår, udgør tilbagebetaling af dette lån.

Sagens dokumenter viser således, at selskabet G1, modtog ca. DKK 2,1 mio. den 28. september 2007, hvilket angiveligt var salgssummen for det sommerhus, som selskabet ejede. Selv hvis det lægges til grund, at de omtvistede indsætninger på As konto er sket med disse midler, er det i det hele uoplyst og udokumenteret, hvad der er blevet af den resterende del af provenuet fra salget af sommerhuset - svarende til ca. DKK 1,5 mio.

Til trods for Skatteministeriets opfordringer (14-17) herom har A hverken oplyst eller dokumenteret, hvad der er blevet af den resterende del af det påståede provenu, herunder det betydelige indestående på selskabets konto og den investering i værdipapirer, som selskabet foretog den 10. oktober 2007, jf. bilag 18, side 11, sammenholdt med bilag 19, side 3, nederst.

Da der ikke er udarbejdet lånedokumenter med afdrags- og tilbagebetalingsvilkår, som de omtvistede indsætninger kan sammenholdes med, er det derfor mindst ligeså sandsynligt, at de midler, som A påstår at have lånt til selskabet, er anvendt til fortsat investeringen i selskabet, som at de er betalt tilbage til A, jf. også princippet i SKM2013.493.VLR.

Under de foreliggende omstændigheder påhviler det derfor også A at godtgøre, at det påståede lånebeløb ikke blev anvendt til fortsat investering i selskabet, samt at den resterende del af det provenu, som selskabet modtog ved salget, ikke på anden vis er tilflydt As rådighed.

Heller ikke dette er godtgjort.

A har således ikke fremlagt dokumentation for samtlige pengestrømme mellem ham og G1, ligesom han ikke har godtgjort, hvad der er blevet af selskabet og dets aktiver, herunder de erhvervede værdipapirer og indeståendet på selskabets konto - selv om Skatteministeriet har opfordret hertil, jf. opfordringerne (6), (9), (13), (14), (15), (16), (17) og (18).

I relation til As subsidiære påstand gøres det gældende, at de omtvistede indsætninger på hans konto skal henregnes til hans personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Til udbytte henregnes udbetalinger, som sker til selskabsdeltagere i deres egenskab af anpartshavere eller økonomiske deltagere i øvrigt. Omvendt skal udbetalinger, som sker til vederlæggelse af en arbejdsindsats for selskabet, beskattes som lønindkomst og ikke som udbytte.

A har som ansat direktør i selskabet været berettiget til at oppebære løn eller vederlag for sin arbejdsindsats. I sin egenskab af anpartshaver har han endvidere selv kunnet råde over, hvornår en udbetaling af løn har skullet finde sted, uanset hvornår vederlaget måtte være optjent.

Det fremgår direkte af replikken, side 3, 6. afsnit, at A angiveligt har foretaget en række udlæg for det kroatiske selskab. Dette underbygger, at han har ageret på selskabets vegne og har udført en arbejdsindsats for selskabet.

Det påhviler på denne baggrund A at godtgøre, at de modtagne betalinger ikke udgør vederlag, der skal henregnes til den personlige indkomst, herunder at det modtagne overstiger et passende vederlag for den ydede arbejdsindsats.

Dette er ikke godtgjort.

Tværtimod underbygger frekvensen og størrelsen af i hvert fald de første 6 af de omtvistede indsætninger på As konti, jf. bilag A, at der er tale om lønudbetalinger eller tilsvarende, som skal henregnes til den personlige indkomst.

Hvis retten måtte finde, at de omtvistede indsætninger helt eller delvist måtte overstige, hvad der kan anses for værende et passende vederlag for den ydede arbejdsindsats, er Skatteministeriet enig med A i, at indsætningerne i stedet skal henregnes til hans aktieindkomst.

A har imidlertid ikke tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag til, at der kan foretages en adskillelse af, hvad der skal anses for at være henholdsvis løn- og aktieindkomst, hvorfor indsætninger også af denne årsag i det hele skal betragtes som lønindkomst.

En række af Skatteministeriets fremsatte opfordringer er ikke blevet besvaret, hvilket påstås tillagt processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Skatteministeriets opfordringer (1), (2), (3), (4), (5), (6), (7), (9), (10), (11), (12), (13), (14), (15), (16), (17) og (18) er således fortsat ubesvarede."

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagen vedrører, om 9 beløb overført fra udlandet til As danske bankkonto er afdrag på et lån, som A havde ydet til et af ham og hans ægtefælle ejet selskab i Kroatien, som ejede parrets fritidshus i Kroatien.

A har forklaret, at de 6 først overførte beløb, 2 fra 2006 og 4 fra 2007, var betaling af leje fra lejere af fritidshuset. Han har forklaret, at beløbene af praktiske grunde blev betalt til hans konto i Danmark i stedet for til selskabets konto i Kroatien, da det var lettere for lejerne, som var EU statsborgere. Han har videre forklaret, at beløbene i selskabets bogholderi er bogført som afdrag på lånet, men at bogholderen nu har smidt bogføringsmaterialet ud.

Allerede som følge af det manglende bogføringsmateriale findes det ikke godtgjort, at huslejebetalingerne er blevet afskrevet på et eventuelt lån, hvorfor disse 6 beløb på i alt 47.034,57 kr. må betragtes som indtægt for A.

A har om det sidst overførte beløb fra 2008 på 177.777,90 kr. forklaret, at der var tale om betaling af en faktura fra hans hustrus danske virksomhed udstedt til selskabet i Kroatien for levering af køkkenelementer med videre og for hans konsulentydelser til selskabet i forbindelse med rejser.

Denne forklaring er først fremkommet under hovedforhandlingen og er ikke bestyrket af øvrige oplysninger i sagen.

Allerede som følge af denne forklaring findes det ikke godtgjort, som anført af sagsøgeren, at der er tale om afdrag på et lån. På det foreliggende grundlag findes det heller ikke godtgjort, at der var tale om betaling af en faktura til As hustrus danske virksomhed, hvorfor beløbet må betragtes som indtægt for A.

De 2 sidste overførsler, der er omfattet af denne sag, er fra 2007 og udgør i alt 336.114 kr. Spørgsmålet er, om A har godtgjort, at de udgør tilbagebetaling af lån.

På grundlag af de fremlagte kontoudtog finder retten det sandsynliggjort, at A i den omhandlede periode har overført beløb til selskabets konto.

Hvis det lægges til grund, at der er overført sådanne beløb, er spørgsmålet, om der er tale om lån.

A har henvist til, at det fremgår af et brev fra den kroatiske nationalbank af 24. september 2014, at selskabet fra januar 2006 til september 2007 af 3 gange har fået registreret lånerammer på i alt EUR 150.000 vedrørende lån, der skulle ydes af A.

På den baggrund findes det sandsynliggjort, at A har ydet lån til selskabet, men tidspunkterne herfor og størrelsen findes ikke godtgjort.

Hvis det imidlertid lægge til grund, at der har været ydet lån, er spørgsmålet, om de 2 nu behandlede overførsler udgør tilbagebetaling at dette lån.

Retten lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke er oprettet noget lånedokument og således ikke er aftalt noget om tilbagebetalingstid eller -vilkår.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2007 med sammenligningstal fra 2006, at selskabets kort- og langfristede gæld i løbet af 2007 er steget fra 1.003.933 HRK til 1.134.807 HRK. (Det er af parterne oplyst, at en HRK, har stort set samme værdi som en dansk krone). Det er således ikke ved årsregnskabet godtgjort eller sandsynliggjort, at der er foretaget afdrag på gæld i 2007, hvor de 2 omhandlede overførsler til As konti blev foretaget.

Det fremgår af samme årsregnskab, at selskabet i 2007 har haft ekstraordinære udgifter på 833.182 HRK, som der ikke er redegjort nærmere for.

Det fremgår af selskabets selvangivelse for 2008, at selskabet ved årets udgang ejede investeringsbeviser for 850.000 HRK. Selskabet har således efter salget af huset haft aktiver, der overstiger selskabskapitalen på 20.000 HRK, og lige godt kan udgøres af en fortsættelse af et lån som opsparet overskud.

Det fremgår ligeledes af selvangivelsen, at selskabet ved årets udgang havde langfristet gæld i form af "loans, deposits etc." til udenlandske selskaber på 701.961 HRK. Der er ikke nærmere redegjort for denne gæld, men A har forklaret, at selskabet ikke havde andre långivere end ham selv og hans hustru.

På den baggrund finder retten det ikke godtgjort, selskabet i 2007 har afviklet en eventuel gæld til A.

Retten lægger således til grund, at ingen af de af denne sag omhandlede overførsler udgør tilbagebetaling af lån. A er derfor skattepligtig af beløbene, jf. statsskattelovens § 4. Spørgsmålet er herefter, om beløbene er personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, eller, som gjort gældende af A, er udbytte, jf. ligningslovens § 16a, stk. 2, litra a, som skal beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

A, som var direktør i selskabet, har forklaret, at han stod for kontakten med arkitekt og håndværkere. Han har endvidere forklaret, at selskabet er blevet faktureret for hans konsulentydelser til selskabet, en del af den omhandlede overførsel fra 2008, i forbindelse med hans rejser. Retten finder derfor, at i hvert fald en del af de omtvistede beløb har været løn til A for arbejde udført for selskabet. Retten finder ikke, at A har godtgjort, at en del og i bekræftende fald hvilken af det omtvistede beløb, der ikke har været løn.

Med disse bemærkninger frifindes Skatteministeriet.

A skal som den tabende part betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet til dækning af et passende beløb til advokatbistand fastsættes i overensstemmelse med de vejledende satser, med udgangspunkt i at sagsgenstandens værdi er 50 % af den omtvistede indkomst, til 35.000 kr.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 35.000 kr.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=12-0260375&docId=dom-lsr-12-0260375-full