Skattepligt til Danmark – Ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over skattepligtig indkomst

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato14 Nov 2016
Dato for udgivelse28 Feb 2017 08:59
SKM-nummerSKM2017.121.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 41B-216/2016
Dokument typeDom
EmneordOphold, skattefri indkomst, bopæl, gaver, privatforbrug, momstilsvar, erhvervsvirksomhed, fritidsejendom
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2008-2011, samt om sagsøgeren havde påvist, at skattemyndighedernes skøn over hans indkomst kunne tilsidesættes som udøvet på et forkert grundlag eller åbenbart urimeligt.

Sagsøgeren påstod, at han havde boet i Spanien og ikke havde drevet erhvervsvirksomhed i Danmark i de omhandlede indkomstår. Han havde efter eget udsagn opholdt sig i Danmark i ca. ½ år om året, hvor han havde hjulpet sin mor med at renovere en fritidsejendom i Y1-by.

Sagsøgeren havde ikke selvangivet en skattepligtig indkomst siden 2003. Han påstod, at han havde levet af skattefri indkomst fra salg af motorkøretøjer, salg af diverse effekter på DBA.dk, udbetaling af en kapitalpension og gaver fra sin mor.

Efter en samlet vurdering af de anførte oplysninger fandt retten, at det må lægges til grund, at sagsøgeren i 2008-2011 havde bopæl i Danmark, og at hans ophold her i landet ikke kan anses for at have karakter af kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende. Retten bemærkede i den forbindelse, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at han havde bopæl i og var skattepligtig til Spanien eller noget andet land. Retten fandt herefter, at sagsøgeren var fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at han i perioden havde solgt effekter i Den Blå Avis, modtaget gaver fra sin mor eller havde haft indtægter ved salg af biler og motorcykler i et omfang, som hævdet af ham. Retten lagde herved vægt på, at der ikke foreligger objektive beviser herfor i form af købsaftaler, fakturaer, udskrifter fra registre eller bankkontoudtog. Retten tiltrådte derfor, at SKAT har været berettiget til at skønne sagsøgerens privatforbrug og momstilsvar, og der er ikke anført omstændigheder, der giver grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Kildeskattelovens § 1, stk.1, nr.1. jf. § 7, stk.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.F.1.2.1


Parter

A

(v/Adv. Kasper Bech Pilgaard)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. fm. Josefine Farver Kronborg)

Afsagt af byretsdommer 

Karsten Henriksen

Sagens baggrund og parternes påstande 

Under denne sag, der er anlagt den 15. januar 2016, har sagsøger, A, nedlagt påstand om principalt, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans skatte- og afgiftsansættelse for indkomstårene 2008, 2009, 2010 og 2011 nedsættes med henholdsvis 145.000 kr., 150.000 kr., 100.000 kr. og 160.000 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at A tilpligtes at anerkende, at pengegaver af en værdi over mindstebeløbet i boafgiftslovens § 22, givet af SC, er gaveafgiftspligtige.

A har over for Skatteministeriets subsidiære påstand nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen 

Sagen vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2015, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 13. marts 2013

....

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2008

Klageren er skattepligtig til Danmark

Ja

Nej

Ja

Overskud af virksomhed

116.000 kr.

0 kr.

116.000 kr.

Momstilsvar

29.000 kr.

0 kr.

29.000 kr.

Indkomståret 2009

Klageren er skattepligtig til Danmark

Ja

Nej

Ja

Overskud af virksomhed

120.000 kr.

0 kr.

120.000 kr.

Momstilsvar

30.000 kr.

0 kr.

30.000 kr.

Indkomståret 2010

Klageren er skattepligtig til Danmark

Ja

Nej

Ja

Overskud af virksomhed

80.000 kr.

0 kr.

80.000 kr.

Momstilsvar

20.000 kr.

0 kr.

20.000 kr.

Indkomståret 2011

Klageren er skattepligtig til Danmark

Ja

Nej

ja

Overskud af virksomhed

128.000 kr.

0 kr.

128.000 kr.

Momstilsvar

32.000 kr.

0 kr.

32.000 kr.

Møde m.v. 

Klageren og klagerens repræsentant har haft lejlighed til at udtale sig over for Landsskatterettens medlemmer.

Faktiske oplysninger 

Klageren flyttede til Spanien den 26. september 2007.

Klageren var tidligere registreret som ejer og direktør af G1, CVR-nr. ...11, der drev håndværkervirksomhed. Virksomheden blev opløst ved solvent likvidation i 2007. Klageren har senest selvangivet en positiv indkomst til Danmark i 2003.

Ved en rutine trafikkontrol i Y2-by den 27. september 2011 blev klageren stoppet i en engelsk indregistreret varebil. I bilen blev der fundet bl.a. malervarer og værktøj. I den forbindelse blev SKAT tilkaldt som følge af en gammel skatterestance. Klageren oplyste, da han blev adspurgt om sin aktivitet i Danmark, at han hjalp sine gamle venner med lidt forskelligt af og til, og at han hjalp sin moder med at vedligeholde hendes hus. SKAT fandt regninger fra 3 virksomheder i klagerens bil, G2, G3 og G4.

SKAT indkaldte herefter kontroloplysninger fra de nævnte virksomheder. Hos G2 havde klageren købt materiale i 2008 for 34.274 kr. på konto. I 2009 havde han købt for 16.100 kr., i 2010 for 20.840 kr. samt i 2011 for 42.749 kr.

I 2008 fandt det første køb sted den 16. april. Herefter var der mindst 2 køb pr. måned resten af året. I 2009 blev der foretaget varekøb i alle månederne undtagen i september, og i 2010 blev der foretaget mindst 3 varekøb pr. måned, bortset fra månederne februar, marts og juni, hvor der ikke var varekøb, samt december, hvor der kun blev foretaget ét varekøb. I 2011 var der indtil trafikkontrollen den 27. september 2011 foretaget varekøb i alle månederne, bortset fra i januar.

Hos G4 havde klageren købt materialer for 15.413 kr. i 2011, og hos G3 havde klageren foretaget et enkelt køb, der efterfølgende blev krediteret.

Klageren oplyste til SKAT, at han ikke drev virksomhed i Danmark, samt at varerne var købt til to navngivne venner samt på vegne af klagerens moder. Kontiene stammede fra dengang, hvor klageren drev virksomhed i Danmark, og gav ret til en god rabat. Ifølge klageren boede han fortsat på Tenerife.

Ved brev af 11. maj 2012 henlagde SKAT sagen.

Ved brev af 21. september 2012 fra Byretten modtog SKAT kopi af en regning dateret den 20. maj 2011 fra G1 v/A. Regningen var blevet fremlagt i en retssag vedrørende udbedring af konstruktionsfejl på et bjælkehus. På regningen var anført "cvr-nr. ...12 G5 v/SC" (klagerens moder). Cvr-nr. 'et var afmeldt den 30. juni 2010. Klageren havde som vidne i retssagen bl.a. forklaret, at arbejdet blev påbegyndt i april 2011, at fakturasummen var betalt kontant af 3 rater, samt at momsen var afregnet til SKAT.

Klageren har også forklaret, at han er entreprenør og har drevet selvstændig entreprenørforretning siden 2001. Han udfører anlægsarbejder og istandsætter ejendomme.

Regningen udgjorde i alt 114.600 kr. + moms 28.650 kr. SKAT konstaterede ved modtagelsen af regningen, at der ikke var afregnet moms heraf. SKAT genoptog herefter den henlagte kontrolsag. I den forbindelse blev klageren anmodet om at dokumentere sine skatteansættelser i Spanien samt sit dispositionsbeløb for et antageligt privatforbrug. Det anmodede materiale er ikke fremsendt til SKAT.

Klageren hævede sin danske kapitalpension i 2010, hvilket gav en udbetaling på ca. 55.000 kr. efter skat. Ifølge SKATs oplysninger modtog klageren 143.250 kr. inklusiv moms i forbindelse med udført arbejde.

Klagerens moder, SC, har den 20. maj 2013 erklæret følgende:

"...

Hermed kan jeg oplyse, at når min søn A de seneste 5-6 år har været i Danmark for at besøge mig og hjælpe mig under sygdom og operationer, har han selvfølgelig fået kost og logi her hos mig, ligesom jeg har givet ham penge til personlig forbrug inden for de rammer der er tilladt.

..." 

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for fuld skattepligtig til Danmark i 2008-2011 og har herefter opgjort klagerens overskud af virksomhed samt momstilsvar.

SKAT har konstateret, at klageren løbende har købt varer i Danmark, der kan anvendes ved håndværksvirksomhed. Klageren har, på trods af anmodning herom, ikke dokumenteret at have en selvangivene indkomst uden for Danmark. Klageren har således ikke dokumenteret at have mulighed for et antageligt privatforbrug ud fra selvangivene indkomst.

Det er SKATs opfattelse på baggrund af de tilvejebragte oplysninger, at det er mest sandsynligt, at klageren faktisk har opholdt sig mest i Danmark, herunder bl.a. på klagerens moders adresse, jf. regningen fra maj 2011 samt de foreliggende oplysninger hos leverandører.

SKAT har skønnet klagerens privatforbrug til at udgøre ca. 145.000 kr. i 2008, ca. 150.000 kr. i 2009, ca. 155.000 kr. i 2010 samt ca. 160.000 kr. i 2011. SKAT har ved skønnet lagt til grund, at klageren har en bolig i Spanien, samt at han rejser flere gange årligt mellem boligen i Spanien og Danmark. Når klageren opholder sig i Danmark, bor han hos venner og/eller familie.

SKAT har fundet grundlag for at antage, at klageren kunne opretholde et antageligt privatforbrug ved at udføre håndværksarbejde i Danmark, hvor indtægterne ikke er angivet moms eller skattemæssigt.

SKAT har opgjort klagerens skattepligtige indkomst, overskud af virksomhed i Danmark, således:

2008

116.000 kr.

2009

120.000 kr.

2010

80.000 kr.

2011

128.000 kr.

Da håndværksarbejde er momspligtigt vil 20 % af indkomsten (nettoindkomsten) være at afregne som moms:

2008

20 % af 145.000 kr.

29.000 kr.

2009

20 % af 150.000 kr.

30.000 kr.

2010

20 % af (155.000 kr.-55.000 kr.)

20.000 kr.

2011

20 % af 160.000 kr.

32.000 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke er skattepligtig til Danmark i 2008-2011, og at han ikke er skattepligtig af overskud af virksomhed i Danmark eller skal betale momstilsvar.

Klageren har oplyst, at han flyttede fra Danmark den 1. august 2002, hvor han flyttede til Y3-by i Sverige. Han boede i Sverige indtil august 2004. I august 2004 flyttede klageren til Tenerife, Spanien, hvor han har haft bopæl lige siden.

Den 27. marts 2007 blev klageren fængslet efter et forhør om et skur, som han var i gang med at fjerne på sin moders ejendom i Y1-by. Y4 Kommune havde givet grønt lys, da det var i borgernes og kommunens interesse at forskønne de grønne arealer. Der var tale om et råddent redskabsskur uden matrikel eller dokumenteret ejerskab.

Mens klageren var fængslet, anlagde Y1-by Grundejerforening sag mod klageren med et erstatningskrav. In absentia blev klageren dømt til erstatning. Klageren mistede 4 store projekter i Spanien, der skulle være startet op fra maj 2007. Dermed gik klageren konkurs i både Danmark og i Spanien på samme tid. Da klageren blev løsladt den 27. september 2007 fra Fængslet, var han således insolvent.

De seneste 4 år er gået med, at klageren har forsøgt at komme ovenpå mentalt og økonomisk, men recessionen i Europa har gjort det umuligt for klageren. Han er tvunget til at leve på almisser og kost og logi hos sin moder, som også giver ham det tilladte beløb hvert år. Til gengæld herfor har klageren vedligeholdt og istandsat moderens faldefærdige lystejendom i Y1-by i sommerhalvårene. I vinterhalvårene har klageren forsøgt at generere nye arbejder i udlandet fra sin base i Spanien.

Klageren har tilkendegivet, at han har udført arbejde for sin daværende ven i Y5-by, som blev faktureret på klagerens moders tidligere momsnummer, som han var sikker på var aktiv. Der var tale om et enkeltstående tilfælde, og på beklagelig vis har han glemt at svare moms af beløbet, som han gerne indbetaler.

Han har opholdt sig i Danmark i cirka et halvt år om året med sin engelsk indregistrerede varevogn, som var udstyret med værktøj, da han arbejdede på moderens hus i Y1-by.

Klageren har erkendt, at han købte materialer på sine eksisterende konti hos G2, G4 m.v. Materialerne er købt for klagerens moders penge til istandsættelse af hendes ejendom i Y1-by.

Klageren er blevet stoppet af politiet adskillige gange i sin varevogn. Han er EU-borger og må efter de gældende regler opholde sig samt køre i sin udenlandske indregistrerede vogn i op til 6 måneder om året. Klageren har aldrig modtaget en bøde for at opholde sig i Danmark med sin engelske indregistrerede varevogn.

Under klagerens ophold har han overnattet hos sin moder og har hverken haft adresse eller udgifter i Danmark. Klageren har en dokumenteret adresse på Tenerife i Spanien, men har ikke haft en indkomst, siden han blev løsladt fra fængslet den 27. september 2007. Klageren kan derfor ikke fremlægge kontoudtog, revideringer etc. Klagerens eneste tilknytning til Danmark er hans moder og hans venner. Han har ikke drevet ikke registreret virksomhed i Danmark.

Ifølge klageren er der tale om indkøb af malervarer til hans to venner, udover indkøb af materialer til moderens ejendom.

Klageren har desuden oplyst, at han havde en privat vogn og en motorcykel i Spanien, som ikke var registreret, og som han solgte. Dette dækkede hans udgifter i forbindelse med hans fængselsophold i Danmark samt leveomkostninger i det efterfølgende år. Han modtog 25.000 euro for køretøjerne.

Klagerens moder oprettede en enkeltmandsvirksomhed i hendes navn lige efter, at klageren blev løsladt, som de sammen forsøgte at få til at køre, dog uden held på grund af den økonomiske krise samt andre uheldige omstændigheder. Klagerens moder valgte derfor at hjælpe klageren økonomisk med penge.

I Spanien har klageren boet hos sine venner og bekendte eller på en madras i hans varevogn rundt omkring ved strande osv. med badeforhold og offentlige toiletter. Klageren har kørt til Spanien i sin varevogn. Køretøjet har kørt næsten 200.000 km. Den havde kørt 60.000 km, da klageren købte den i 2006 og eksporterede den. Det er således derved også dokumenteret, at klageren har kørt nogle lange ture til og fra Spanien.

Klageren har ikke været i besiddelse af bankkonti eller kreditkort i perioden 2007-2012. Alle hans udgifter er betalt kontant.

Han er desuden faldet ud af det spanske system, som følge af hans fængselsophold i Danmark. Han har således ikke haft indtægter.

Klageren har fremlagt kopi af sit spanske identitetskort samt et udskrift og et certifikat vedrørende klagerens spanske firma, G6, som dokumentation for hans skattepligt til Spanien.

Klagerens repræsentant påpegede ved det afholdte retsmøde, at betingelserne for, at skattepligt for klageren til Danmark er genindtrådt, ikke er opfyldt.

SKAT har ikke løftet bevisbyrden herfor. Derudover er det ikke godtgjort, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig skatteansættelse.

Ved det afholdte retsmøde fremlagde klagerens repræsentant bl.a. billeder af moderens lejlighed, der er på 55 m2, billeder af moderens fritidsbolig, samt en mail af 3. december 2015. Af mailen fremgår følgende:

"...

Hej A, jeg bekræfter hermed købet af Suzuki købt for 100.000 dkk. Sammen med min daværende kæreste for nogle år tilbage.

..."

Repræsentanten fremlagde en oversigt over solgte effekter på Den Blå Avis samt en oversigt over klagerens privatforbrug i indkomstårene 2008-2011. Ifølge privatforbrugsoversigten udgjorde klagerens gennemsnitlige indkomst 153.750 kr.

Landsskatterettens afgørelse 

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, påhviler det følgende personer at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i kildeskatteloven:

1. personer, der har bopæl her i landet,

2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende.

Kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at der først indtræder skattepligt i henhold til § 1, nr. 1, for en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Retten finder, at klageren fra indkomståret 2008 har erhvervet bopæl her i landet hos sin moder, og at han derfor er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2008 - 2011 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Der er lagt vægt på, at klageren - ifølge egne oplysninger - under ophold i Danmark har boet hos sine venner og sin moder, hvor han har modtaget kost og logi, at han derudover har modtaget penge fra sin moder, og at han har opholdt sig cirka et halvt år om året i Danmark.

Henset til hyppigheden af klagerens indkøb hos G2 og G4 samt til, at indkøbene er foretaget i 2008-2011, og at klageren i Danmark har kørt i en varebil med bl.a. malervarer og værktøj, anses det udførte arbejde i 2011 ikke at være et enkeltstående tilfælde. Klageren anses således for at have haft en vis erhvervsmæssig aktivitet i forbindelse med sine ophold i Danmark, og klagerens ophold i Danmark i indkomstårene 2008 - 2011 har derfor ikke haft karakter kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Klageren har ikke dokumenteret, at han i indkomstårene 2008 - 2011 havde bopæl i eller var skattepligtig til Spanien. Der foreligger derfor ikke en dobbeltdomicilsituation.

Det er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har modtaget ca. 25.000 euro, hvornår eller hvorledes beløbet er modtaget. Det er desuden ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der har været salg af private effekter i de påklagede indkomstår. Det kan således alene konstateres, at klageren i 2010 hævede sin danske kapitalpension, der gav en udbetaling på 55.000 kr., samt at klageren modtog 143.250 kr. kontant i 2011 som betaling for håndværksarbejde.

Momslovens § 1 fastslår, at levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark er momspligtigt. Håndværksarbejde er omfattet af sådanne ydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Momslovens § 27 fastslår afgiftsgrundlaget. Momsen udgør 25 % af afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 33. Derudover fastslår momslovens § 47, stk. 1, at der er registreringspligt, og momslovens § 55 fastslår, at der er pligt til at føre regnskab.

SKAT kan skønsmæssigt fastsætte et momstilsvar i henhold til opkrævningslovens § 5.

Klageren har ikke fremlagt et regnskab eller angivet moms.

Ud fra det oplyste er der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs fastsættelse af privatforbruget eller SKATs opgørelse af klagerens overskud ved virksomhed samt opkrævning af momstilsvar.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer 

Der er afgivet forklaring af A, JI og SK.

A har forklaret, at han flyttede fra Danmark til Y3-by i Sverige i 2002. På daværende tidspunkt drev han G1. Han boede i en andelslejlighed på Y6-adresse i Y4. Han solgte lejligheden i forbindelse med fraflytningen. I Y3-by havde han købt et hus, som han satte i stand i sin fritid. I august 2004 flyttede han til Tenerife på adressen Y7-adresse. Han flyttede, dels på grund af klimaet, dels på grund skattetrykket i Danmark. Tenerife lokkede med 10 års skattefrihed. Det var hans hensigt at drive virksomhed fra Tenerife, og det var ikke hans tanke at komme tilbage til Danmark.

I perioden fra 2002 til 2004 var der aktiviteter i G1, men derefter har der kun været et minimum af aktiviteter. I Spanien stiftede han virksomheden G6, hvis formål var at udføre projektopgaver primært i Sydamerika. I perioden fra 2004 til 2007 udførte han bla. opgaver i Chile og Brasilien for to store klienter. Der var tale om supervisoropgaver. Hans baggrund for at udføre opgaverne var hans uddannelse som maskintekniker, og at han taler spansk.

Foreholdt registreringsbevis vedrørende G6, hvoraf fremgår at hans adresse var Y7-adresse, har han forklaret, at han ikke har nogen idé om, hvorfor "21 IZ" ikke er anført. "21 IZ" betyder "21. 4. tv." Der må være tale om en kopifejl. Hans adresse er angivet korrekt på hans spanske Id-kort.

Foreholdt brev af 17. november 2011 fra hans daværende advokat til SKAT, hvoraf fremgår at hans advokat anmoder om berigtigelse af hans adresse til "Y7-adresse", forklarede han, at baggrunden herfor var, at han ikke havde modtaget post, som SKAT og domstole påstod var sendt til ham. Han opdagede i den forbindelse, at hans adresse var angivet forkert.

I marts 2007 havde han lovet at hjælpe sin mor med renovering af moderens hus i Y12-by. Moderen ville gerne have fjernet et gammelt redskabsskur, og han tog på Y4-Kommune, hvor han fik en mundtlig tilladelse til at rive skuret ned. Han gik derefter i gang med at rive skuret ned. Undervejs mødte nogle repræsentanter fra den daværende grundejerforening, herunder SK, op og påstod, at skuret tilhørte grundejerforeningen. De krævede, at han skulle stoppe arbejdet. Han blev bedt om at møde hos Politiet til en afhøring. Han kørte til politiet med det samme og afgav forklaring. I den forbindelse blev han anholdt og sendt til afsoning af en dom på 6 måneders fængsel i en sag fra 2002. Det viste sig, at han var dømt in absentia i landsretten, idet landsretten havde sendt indkaldelsen til hans advokat, der havde syltet sagen. Han sad herefter fængslet fra marts til september 2007. Da han blev løsladt var hans bolig i Spanien blevet ryddet og lejet ud til anden side, og hans spanske selskab var lukket. Han havde 4 store kontrakter i Spanien, men det faldt alt sammen fra hinanden.

Efter løsladelsen i september 2007 rejste han til den spanske sydkyst for at forsøge at bygge noget nyt op. Han boede i sin bil i nærheden af stadions og sportshaller og hos venner og bekendte. Han tog ikke til Tenerife, da han ikke havde noget at komme tilbage til dér. I sommerhalvåret tog han typisk til Danmark i 1-2 måneder i april/maj og igen i 1-2 måneder i august/september. I Danmark besøgte han sin mor og hjalp hende med renoveringen af huset i Y12-by. Han har maksimalt været i Danmark 4-5 måneder om året i perioden fra 2008 til 2013. Når han var i Danmark overnattede han på sofaen i moderens lejlighed, i telt ved moderens hus i Y12-by eller hos venner.

Foreholdt liste over materialeforbrug ved istandsættelsen af moderens hus i Y12-by har han forklaret, at huset har været i familiens eje i mange år, men det var i en miserabel stand og lige til at rive ned. De måtte derfor starte helt fra bunden med renoveringen, og han vil skønne, at han har brugt ca. 5.000 timer herpå over 6 år. Huset er nu indrettet, så moderen kan overnatte i huset i sommerhalvåret. Heller ikke i dag kan man overnatte i huset om vinteren. Han overnattede ikke selv i huset under renoveringen. Det var ikke muligt, idet der hverken var varme eller vand.

Forevist foto af moderens lejlighed, bilag 5, har han forklaret, at han overnattede på sofaen. Der var ikke andre overnatningsmuligheder i lejligheden.

Adspurgt om, hvorfor hans varebil var indregistreret i England, har han forklaret, at bilen, der er købt i 2006, er eksporteret til og indregistreret i England, da han havde et selskab i England, og da det var det billigste.

Foreholdt fakturaer over løbende indkøb i G4 m.v., bilag C, har han forklaret, at han ikke selv har foretaget alle indkøbene. I sommerhalvåret har han typisk købt materialer til den løbende istandsættelse af huset i Y12-by. Kontoen i G4 stammer fra hans tid som selvstændig håndværksmester, hvor han oprettede en konto, hvor han kunne få kontantrabatter på 20-30-40 %. Hans venner har haft adgang til at benytte kontoen. JI har bla. brugt kontoen i forbindelse med, at han har renoveret sit hus i Y8-by. Han ved ikke præcist, hvilke køb JI har foretaget. Han har beholdt kontoen, selv om det er flere år siden, at han har været selvstændig håndværksmester. Når man køber ind på kontoen, skal man angive et telefonnummer som kode.

Foreholdt dom af 24. september 2012 fra Byretten, har han forklaret, at han spontant fik kendskab til OK, der skulle have hjælp til udbedring af nogle fejl og mangler ved et fritidshus. Størstedelen af fakturabeløbet vedrører materialer, og han har maksimalt brugt 10 arbejdstimer på opgaven. Han har selv fået ca. 20.000 kr. ud af opgaven. Han har ikke udført andre arbejdsopgaver i Danmark i den omhandlede periode.

Foreholdt bilag 21, kontoudtog fra SC' bankkonto for 2010, har han forklaret, at han blev nødt til at sælge bilen, en Mercedes Sprinter, for at kunne overleve økonomisk. Han havde købt bilen i 2009 i Köln for en god pris. Han solgte bilen gennem Den Blå Avis til IJ. IJ overførte købesummen digitalt til hans mors konto, jf. herved bilag 23. Han har fået bilag 23 af IJ som bevis for overførslen. Der er udfærdiget en faktura. G6 stod anført på fakturaen. Pengene er overført til hans mors konto. Han havde ikke selv nogen konto, da han boede i udlandet. Der var ikke tale om en fælles konto. Køberen insisterede på, at købesummen skulle overføres digitalt.

Foreholdt bilag 19, kontoudtog for 2010 og 2011, har han forklaret, at bilaget viser hævninger, som hans mor har foretaget for at kunne give ham pengegaver, han har kunnet leve af. Beløbet på 120.000 kr., som er hævet den 26. oktober 2011, må være hans mors pension. Han ved ikke, hvorfor hans mor har hævet hele beløbet på én gang.

Bilag 9 er en liste over solgte effekter i Den Blå Avis. Effekterne har han arvet fra sin nu afdøde far. Effekterne er solgt i 2008 og 2009.

Foreholdt bilag 18, mail af 18. april 2016, har han forklaret, at han i 2007 ejede en Mercedes E55 AMG. Han var nødt til at sælge bilen, da han blev fængslet. Bilen blev solgt til IA for 120.000 kr. Han havde købt bilen i 2001 eller 2002. Bilen var årgang 1998.

Foreholdt bilag 10, mail af 3. december 2015, har han forklaret, at NC købte motorcyklen for 100.000 kr. i 2007 eller 2008 i forbindelse med, at han blev løsladt fra fængslet.

Foreholdt bilag M, fraflytterskema, har han forklaret, at han opgav arbejdsstedets adresse som sin bopælsadresse, da hans arbejdsgiver skulle stille en lejlighed til rådighed, men han vidste på daværende tidspunkt endnu ikke, hvor han skulle bo.

Foreholdt bilag T, mail af 30. juni 2015, har han forklaret, at han blev ansat i G7 fra den 1. februar 2015. Han var først på kursus i 1½ måned hos G7 i Y9-by. I marts 2015 blev han fyret på grund af nedskæringer. Han tog tilbage til Spanien, men efter 3 uger fik han besked på, at han alligevel skulle til Venezuela. Han rejste til Venezuela den 1. juni 2015, og mailen er skrevet fra hans kontor i Venezuela. Han boede i Venezuela til november 2015. Han boede i en boligblok i et lukket område. Han husker ikke adressen.

Foreholdt, at han ifølge SKATs oplysninger stadig er registreret som bosat i Venezuela, har han forklaret, at han ændrede sin bopæl til Spanien kort efter, at han var vendt tilbage i november 2015.

Foreholdt bilag 17, bopælsattest af 9. marts 2016, hvoraf fremgår, at han er udrejst den 1. februar 2015, og at hans sidst kendte adresse i udlandet er en adresse i Y10-adresse i Spanien, har han forklaret, at kommunen har angivet en forkert dato, idet han til kommunen har angivet den dato, hvor han vendte tilbage fra Venezuela.

På ny foreholdt bilag 11, brev af 17. november 2011, hvori hans daværende advokat anmoder SKAT om berigtigelse af adresse på Tenerife, og foreholdt at han i følge sin nu afgivne forklaring opgav lejligheden på Tenerife i forbindelse med fængslingen i 2007, har han forklaret, at han i november 2011 stadig var tilmeldt på adressen på Tenerife, men posten blev videresendt til hans postboksadresse i Sydspanien. Han ved ikke, hvor hans lejekontrakt vedrørende lejligheden er. Han har kun været på Tenerife én eller to gange efter 2007.

Foreholdt bilag R, brev af 12. juni 2013 til Landsskatteretten, hvori han oplyser, at han i 2004 flyttede til Tenerife, og at han har haft bopæl der lige siden, har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor han har skrevet sådan.

I 2008, 2009, 2010 og 2011 har han bl.a. levet af pengegaver fra moderen. I 2008 forsøgte han at etablere en ny virksomhed på sydkysten i Spanien.

Han har ikke noget venskabeligt forhold til SK, som han har følt sig chikaneret af. Under hans fængselsophold valgte grundejerforeningen at anlægge en erstatningssag mod ham vedrørende skuret på moderens ejendom. Han havde ikke mulighed for at forsvare sig, og det endte med, at han blev dømt til at betale 232.000 kr. i erstatning for skuret.

JI har forklaret, at han har kendt A fra de var yngre.

Foreholdt bilag 93, fakturaer fra G4 m.v., har han forklaret, at han sagtens kan have foretaget nogle af købene. I 1998 købte han et hus i Y8-by, som han løbende har istandsat over 10-12 år. I den forbindelse har han har benyttet A konto, da han på den måde kunne opnå 10-20 % i rabat. I perioden fra 2008 til 2011 har han bl.a. renoveret havestuen, tagrenderne og taget. Jo mere de købte, jo større var rabatten. Hans far og venner har også benyttet kontoen. Det er nok ca. 1 år siden, at han sidst har benyttet kontoen. Han skulle opgive et telefonnummer for at kunne købe på kontoen. Han betalte kontant for varerne.

Så vidt han ved har A i perioden fra 2008 til 2011 opholdt sig meget i Spanien og Brasilien, men han har ikke noget præcist kendskab hertil. De mødes kun en gang imellem, når A er i området. Han er bekendt med, at A har arbejdet en del på moderens hus i Y12-by. A overnattede primært hos moderen eller venner, når han var i Danmark.

SK har forklaret, at han er formand for den grundejerforening i Y12-by, hvori As mors hus er beliggende. Han har for en del år siden haft en lille kontrovers med A, idet A havde revet foreningens skur ned. De kørte en sag, der endte med, at A blev idømt dagbøder og erstatning. A har aldrig betalt erstatningen.

Efter 2007 var A væk i nogle år, men i 2009 dukkede han pludselig op i en blå kassevogn, og han holdt herefter jævnlig parkeret ved moderens ejendom. Vidnet kører forbi stedet til og fra arbejde, og han kommer ofte forbi, når han går tur med hunden. Han lagde mærke til bilen, fordi de havde haft en kontrovers. Bilen holdt der meget ofte, og han har senest set den i denne eller forrige weekend. Han så ikke bilen hver dag, men den var der vel 70 procent af tiden.

A mors hus er blevet sat i stand over den seneste årrække, og der blev leveret en jævn strøm af materialer især i 2011 til 2013. I 2007 2009 så han ikke så meget til A. Han husker ikke, om det faldt sammen med påbegyndelsen af renoveringen, at A dukkede op igen i 2009. Han husker ikke om renoveringen startede i 2009, men det var ikke forud for 2009. Huset må ikke benyttes til helårsbrug. I dag benyttes huset med jævne mellemrum.

Han har set A på vej ind og ud af huset og set ham i bilen til og fra huset. Han har ikke været inde i huset og ved ikke, om det kunne benyttes til beboelse. Når det var rigtig koldt om vinteren, så han ikke A ved huset.

Bortset fra kontroversen vedrørende nedrivningen af skuret, har han ingen udeståender med A.

Parternes synspunkter 

A har i påstandsdokument af 20. september 2016 anført følgende:

"...

ANBRINGENDER

Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende, at As fulde skattepligt til Danmark ikke er indtrådt, idet Skatteministeriet ikke har godtgjort, at A har erhvervet bopæl i Danmark i indkomstårene 2008-2011, jf. kildeskattelovens § 1.

Det gøres videre gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at opholdskravet i kildeskattelovens § 7, stk. 1, er opfyldt.

Til støtte for den principale påstand gøres det endvidere gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at der er grundlag for at gennemføre en skønsmæssig ansættelse af As indkomst for indkomstårene 2008-2010.

Den subsidiære påstand er medtaget, i det tilfælde, hvor Retten måtte finde, at A har været fuldt skattepligtig til Danmark i de omtvistede indkomstår, og at Skatteministeriet har godtgjort, at betingelserne for at foretage en skønsmæssig ansættelse er opfyldt.

Det gøres til støtte for den subsidiære påstand gældende, at det udøvede skøn skal tilsidesættes, da det er baseret på urigtige forudsætninger og er åbenbart urimeligt.

Vedrørende spørgsmålet om subjektiv skattepligt

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1., at personer med bopæl i Danmark er undergivet fuld skattepligt.

I såvel teori som praksis stilles der krav om objektiv boligmulighed og subjektiv hensigt om erhvervelse af bopæl i Danmark, førend den fulde skattepligt indtræder.

Det gøres overordnet gældende, at Skatteministeriet i nærværende sag hverken har godtgjort, at A har haft objektiv boligmulighed i Danmark, eller at han har haft til hensigt at etablere hjemsted i Danmark. Bevisbyrden for begge forhold påhviler Skatteministeriet.

Det objektive bopælskrav

For så vidt angår spørgsmålet om boligmulighed bemærkes, at der efter praksis stilles krav om rådighed over en helårsbolig, jf. TfS.2012.68 (SKM2011.816.LSR). Ligeledes bemærkes, at fritidsejendomme som udgangspunkt ikke opfylder betingelserne, jf. SKATs juridiske vejledning, afsnit C,F.1.2.1.

I nærværende sag er der alene to ejendomme, der konkret kunne opfylde et objektivt bopælskriterium.

Den ene ejendom er SC' lejlighed beliggende Y11-adresse i Y8-by på ca. 50 m², jf. også de fremlagte billeder i bilag 5.

Det er ubestridt, at A lejlighedsvist har overnattet på sofaen i lejligheden, når han har opholdt sig i Danmark.

At A kunne overnatte hos sin mor i Danmark efter sin fraflytning til udlandet, er imidlertid ikke ensbetydende med, at han også har haft en objektiv boligmulighed i lejligheden.

Der er således ikke tale om, at A har haft et egentligt værelse stillet til rådighed, eller at han kunne opbevare indbo mv. i lejligheden.

Dertil kommer, at den fulde skattepligt efter praksis alene fastholdes, i tilfælde hvor barnet flytter hjemmefra direkte fra forældrene og samtidig bibeholder et værelse, jf. TfS.2008.798 (SKM2008.432.ØLR) og Landsskatterettens afgørelse, j. nr. 12-0197261.

En anderledes retsanvendelse ville da også føre til den absurde situation, at alle personer med forældre bosiddende i Danmark ville blive fastholdt i fuld dansk skattepligt på trods af fraflytning mv.

For så vidt angår fritidsboligen beliggende i Y1-by bemærkes, at denne ejendom allerede som følge af dens status som fritidshus ikke kan udgøre en boligmulighed.

Herudover er det dokumenteret, jf. bilag 11, at der i de omtvistede indkomstår har været et ubetydeligt eller ikke eksisterende forbrug af vand og el.

Dertil kommer, at ejendommen ikke lovligt kan benyttes som bolig.

Der er således en bevismæssig formodning for, at boligen ikke kan benyttes som bolig. Denne formodning har Skatteministeriet ikke afkræftet. Det bemærkes i den forbindelse, at de fremlagte bilag D og F ikke viser noget om boligens stand i de omtvistede indkomstår, hvor ejendommen netop har været under renovering, hvilket ligeledes understøtter, at ejendommen ikke har været anvendelig.

Det gøres således gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at A har haft en egentlig boligmulighed i Danmark, hvorfor bopælskravet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, ikke er opfyldt.

Det subjektive bopælskrav

Udover en objektiv boligmulighed stilles der tillige i teori og praksis krav om, at skatteyder konkret har haft til hensigt at bosætte sig i Danmark og etablere hjemsted her, jf. bl.a. TfS.2013.652 (SKM2013.543.ØLR).

Det gøres gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at A på noget tidspunkt har haft til hensigt at etablere hjemsted i Danmark.

Det forhold, at han har opholdt sig i Danmark i de pågældende indkomstår uden på noget tidspunkt at erhverve en bolig, understøtter tydeligt, at A ikke har haft noget ønske om at etablere bopæl i Danmark. Dertil kommer, at han allerede i 2002 permanent fraflyttede Danmark og dermed i mange år forud for skattesagens opståen har været fraflyttet Danmark.

For så vidt angår indkøbene i byggemarkederne, jf. bilag C, bemærkes, at disse indkøb er foretaget til brug for istandsættelse af fiskerlejet, ligesom en del af købene vedrører As venner og bekendte, som har benyttet hans konti i forskellige byggemarkeder.

Indkøbene dokumenterer således ikke en hensigt om tilflytning til Danmark, ligesom oplysningen om, at A har spillet tennis i Danmark, ligeledes ikke bevirker, at han skulle have haft subjektiv hensigt om at etablere sig her. Der er i sagen ligeledes fremlagt dokumentation for As deltagelse i sportsbegivenheder i Spanien, jf. bilag 22.

Skatteministeriet har således ikke godtgjort, at A på noget tidspunkt har haft til hensigt at erhverve bopæl i Danmark, hvorfor den subjektive betingelse heller ikke er opfyldt.

Det bemærkes i den forbindelse, at Skatteministeriet ikke under sagen har indhentet oplysninger fra Spanien til understøttelse af synspunktet om, at A ikke var skattepligtig i Spanien.

Det gøres overordnet gældende, at A med de fremlagte oplysninger, herunder registreringsbevis for den spanske virksomhed og hans spanske kørekort og Id-kort har dokumenteret, at han har været bosat i Spanien i de omtvistede indkomstår.

At Skatteministeriet ikke har benyttet muligheden for at indhente oplysninger fra Spanien vedrørende As skattepligt, kan naturligvis kun komme Skatteministeriet til skade ved bevisvurderingen.

Opholdskravet

Selv såfremt Retten måtte finde, at A har haft objektiv boligmulighed og subjektiv hensigt om at erhverve bopæl, er dette ikke i sig selv tilstrækkeligt, til at den fulde skattepligt indtræder.

Af kildeskattelovens § 7, stk. 1, fremgår således, at indtræden af fuld skattepligt ligeledes fordrer kvalificeret ophold i Danmark.

Det fremgår af fast administrativ praksis, jf. SKDM 1972, nr. 121, at alene ophold i Danmark, der overstiger 180 dage i en løbende 12-månedersperiode, eller tre måneders uafbrudt ophold medfører indtræden af den fulde skattepligt.

Det gøres gældende, at As ophold i Danmark i de omtvistede indkomstår, 2008-2011 ligger inden for de i praksis skitserede grænser.

Skatteministeriet har ikke godtgjort, at A skulle have opholdt sig i større omfang i Danmark, end han selv har erklæret, hvilket således bør lægges til grund ved sagens afgørelse.

Vedrørende spørgsmålet om skønsmæssig forhøjelse

Såfremt Retten måtte finde, at A har været fuldt skattepligtig til Danmark i samtlige eller en del af de omtvistede indkomstår, gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse for indkomstårene 2008-2010, ligesom det gøres gældende at den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2011 er baseret på urigtige forudsætninger og åbenbar urimelig.

Det er ubestridt, at SKAT efter skattekontrollovens § 5, stk. 3, og fast praksis kan gennemføre en skønsmæssig forhøjelse, såfremt der ikke er indgivet selvangivelse, eller det selvangivne grundlag er tilsidesætteligt.

I nærværende sag har A ubestridt ikke selvangivet en indtægt i indkomståret 2011. Der er således også ubestridt grundlag for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse for dette indkomstår.

For så vidt angår de resterende indkomstår 2008-2010 har SKAT imidlertid ikke godtgjort, at der overhovedet er grundlag for at udøve et skøn. Det bemærkes i den forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt SKAT overhovedet er berettiget til at fastsætte indkomsten ved et skøn, er et juridisk spørgsmål, som er undergivet fuld domstolsprøvelse - i modsætning til spørgsmålet om selve prøvelsen af skønnet.

Til støtte for at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at betingelserne for at foretage et skøn er opfyldt, kan navnlig henvises til, at der konkret er fremlagt dokumentation for, at A har kunnet opretholde et acceptabelt privatforbrug i årene, når henses til hans salg af indbo, gaver fra hans mor, hævning af kapitalpension samt salg af bil og motorcykel, jf. også det fremlagte støttebilag, jf. bilag 6 samt bilag 18, 19, 21 og 23. A har således haft et gennemsnitligt privatforbrug på næsten kr. 200.000 om året.

Omvendt har Skatteministeriet ikke kunnet fremlægge nogen form for dokumentation for, at A har oppebåret anden indkomst i Danmark i indkomstårene 2008-2010.

For så vidt angår indkomståret 2011 gøres det gældende, at det med de fremlagte oplysninger mv. er godtgjort, at det af SKAT foretagne skøn er baseret på urigtige forudsætninger, idet A har haft et acceptabelt gennemsnitligt privatforbrug i samtlige indkomstår og dermed også i indkomståret 2011.

Det bemærkes særligt, at SKAT ikke har udarbejdet privatforbrugsopgørelser eller andet til støtte for de gennemførte skønsmæssige forhøjelser, hvorfor disse bortset fra indkomståret 2011 reelt er ubegrundede.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 22. september 2016 anført følgende:

"...

Anbringender

5. Den principale frifindelsespåstand

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2015 (bilag 1).

Det skyldes for det første, at A var skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2008-2011. For det andet havde skattemyndighederne grundlag for at skønne over As indkomst, og det foretagne skøn er ikke åbenbart urimeligt.

5.1 Skattepligt til Danmark

As fulde skattepligt til Danmark følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, samt kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

5.1.1 Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Skattepligten indtræder, når personen tager ophold her i landet, og der ikke er tale om kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Fordi A har etableret bopæl og taget ophold her i landet, er han altså fuldt skattepligtig til Danmark. jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Som anført ovenfor i afsnit 2, må det lægges til grund, at A i størstedelen af indkomstårene 2008-2011 har haft bopæl i sin mors ejendomme i Danmark.

Således har A selv oplyst, at han har opholdt sig i Danmark i cirka ½ år om året i de omhandlede indkomstår, og at han har overnattet hos sin mor, når han var i Danmark i denne periode. Derudover er det ubestridt, at SK i perioden fra 2007 og til i dag ofte har observeret A tage ophold på moderens fritidsejendom i Y1-by i længere perioder.

Ifølge Den juridiske vejlednings afsnit C,F.1.2.1. er det ved bedømmelsen af bopæl de faktiske boligforhold, der er afgørende. Såvel en toværelses lejlighed som et fritidshus kan derfor udgøre bopæl i skattemæssig forstand, jf. f.eks. SKM2010.16.HR. (SKAT. red. forkert henvisning i original dom).

Sammenholdt med hyppigheden af indkøbene i diverse byggemarkeder (bilag C) og oplysningen om, at sagsøgeren har drevet erhvervsvirksomhed i Danmark (bilag G og H), kan det lægges til grund, at A har haft bopæl her i landet i indkomstårene 2008-2011, og at hans ophold i landet ikke kan anses for at have karakter af kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Som anført ovenfor i afsnit 3, må det ligeledes lægges til grund, at A ikke havde bopæl i Spanien og ikke var skattepligtig til Spanien i indkomstårene 2008-2011.

A har således ikke med det fremlagte kørekort, registreringsbevis og Id-kort (bilag 2-4) dokumenteret hverken sin bopæl eller sin skattepligt til Spanien. Herudover har A ikke ønsket at oplyse sagen med regnskabsdokumenter, årsopgørelser eller andet fra Spanien.

Dette gør sig særligt gældende i lyset af de mange forhold der viser, at A har haft bopæl og opholdt sig i Danmark i størstedelen af de omhandlede indkomstår.

5.1.2 Kildeskattelovens § 1, stk. 2, nr. 2

Selv hvis A ikke antages at have haft bopæl i Danmark, er han stadig fuldt skattepligtig til Danmark i den omhandlede periode, idet han har opholdt sig i Danmark i et tidsrum af mindst 6 måneder, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Således har A selv forklaret, at han har opholdt sig i Danmark i cirka et halvt år om året, ligesom han har foretaget hyppige og kontinuerlige indkøb hos diverse håndværkerforretninger og er blevet observeret på sin mors fritidsejendom i længere perioder i alle indkomstårene.

A har i øvrigt oplyst, at han i årene 2006 til 2013 har erlagt ikke mindre end 5.000 timers håndværkerarbejde på sin mors ejendom i Y1-by, hvilket med hans egne ord svarer til ca. 5 måneders arbejde om året i de 6 år (bilag 16).

5.1.3 Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4

På baggrund af, at A har oplyst, at han i årene 2006 til 2013 har erlagt ikke mindre end 5.000 timers håndværkerarbejde på sin mors ejendom i Y1-by, hvilket med hans egne ord svarer til ca. 5 måneders arbejde om året i de 6 år (bilag 16), gøres det i tredje række gældende, at A har udøvet et erhverv med fast driftssted her i landet, og derfor er begrænset skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

5.2 Skønsmæssig ansættelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Erhvervsdrivende skal derudover udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og regnskabet skal være i overensstemmelse med reglerne herom, jf. bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder, bogføringsloven og årsregnskabsloven. Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, at skattemyndighederne kan foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, såfremt regnskabet ikke er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

Erhvervsmæssig levering af varer og ydelser i Danmark er momspligtig, jf. momslovens § 1. Håndværksarbejde er omfattet af sådanne momspligtige ydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1. Momsen udgør 25 pct. af afgiftsgrundlaget, som er fastsat efter momslovens § 27, jf. momslovens § 33. Derudover er der registreringspligt og pligt til at føre regnskab, jf. momslovens §§ 47, stk. 1, og 55.

Har en virksomhed betalt for lidt i afgift på grund af urigtige angivelser eller indberetninger, kan SKAT skønsmæssigt fastsætte et momstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5.

A har ubestridt udøvet erhvervsmæssig virksomhed i Danmark i 2011, og der er ikke noget der taler for, at dette ikke også skulle være tilfældet i de øvrige omhandlede indkomstår. Da A på trods heraf ikke har selvangivet en indtægt siden 2003, var skattemyndighederne berettigede til at skønne over hans indkomst i indkomstårene 2008-2011, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Skattemyndighederne var i øvrigt også berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, idet As selvangivne privatforbrug har været uantageligt lavt, jf. f.eks. UfR 1967.635 HR og SKM2002.70.HR. A har hverken nu eller tidligere dokumenteret en skattefri indkomst, som kan dække over et rimeligt privatforbrug i de omhandlede indkomstår.

Et af SKAT med rette udøvet skøn kan kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart rimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 HR og UfR 2011.1458 HR (SKM2011.209.HR).

Bevisbyrden for, at SKATs skøn er tilsidesætteligt, påhviler skatteyderen, og bevisbyrden er i den foreliggende sag skærpet, idet A har forklaret, at han ikke har haft en skatte-og afgiftspligtig indtægt i Danmark, til trods for, at det må anses for dokumenteret, at han har udøvet erhvervsvirksomhed i Danmark i indkomstårene 2008-2011.

Denne bevisbyrde er ikke løftet, idet A på trods af Skatteministeriets opfordringer, ikke har fremlagt dokumentation for de pengestrømme, som efter hans udsagn har dannet grundlag for hans privatforbrug i indkomstårene.

Han har således ikke fremlagt objektiv dokumentation for de påståede salg i form af købsaftaler og bankkontoudtog, ligesom han ikke har fremlagt dokumentation for, at de påståede pengegaver fra hans mor er tilgået ham. Ifølge retspraksis skal der ganske meget til at løfte bevisbyrden for, at SKATs skøn er tilsidesætteligt, jf. blandt andre UfR 2009.476/2 HR, UfR 2011.1471 HR, UfR 2011.1472 HR (SKM2011.211.HR) og UfR 2011.1458 HR (SKM2011.209.HR).

Den i bilag 9 fremlagte liste over solgte effekter dokumenterer ikke, at salgene er foretaget, og listen omfatter i øvrigt alene effekter til en samlet værdi af kr. 53.500,-, til trods for, at der på bilag 6 oplistes salg på Den Blå Avis for kr. 100.000,-.

Der er ligeledes ikke fremlagt objektiv dokumentation for indkomster fra salgene af diverse køretøjer, herunder købekontrakter, udskrift fra registre, bankkontoudtog o.l. De fremlagte e-mails (bilag 10 og 18) fra personer, som hævder, at de har købt motorkøretøjer af A dokumenterer ikke, at handlen faktisk er gennemført. Hertil bemærkes i øvrigt, at A ikke har stået anført som ejer af sådanne motorkøretøjer i SKATs registre.

Vedrørende den spanske Mercedes Sprinter, som ifølge A er solgt for kr. 173.000, den 20. oktober 2010 (bilag 21), bemærkes, at varevognen ifølge bilaget er af årgang 2008, hvorfor den må være anskaffet inden for den i sagen omhandlede periode fra indkomståret 2008 til 2011. Det må anses for givet, at varevognen er anskaffet til en højere pris i 2008, end hvad den er solgt for i 2010. Bilag 21 dokumenterer derfor ikke, at A har haft en nettofortjeneste af bilen i perioden. Tværtimod ser han ud til at have haft en - alt andet lige højere - udgift til køb af varevognen, hvilket ikke fremgår af oplysningerne til SKAT.

A har i øvrigt fremlagt hvad han kalder en "specifikation vedrørende modtagelse af købesum for salg af Mercedes Sprinter" i bilag 23. Det bemærkes hertil, at der snarere er tale om en specifikation af betalingen af købesummen end for modtagelsen, idet det fremgår, at det er en konto tilhørende As egen spanske virksomhed, G6, der har overført beløbet. Det må undre, hvis A hermed mener at have godtgjort, at han har modtaget det pågældende beløb.

Indholdet af de fremlagte kvitteringer fra As mors konto (bilag 19) dokumenterer ikke, at de påståede gavebeløb faktisk er tilgået A til finansiering af et privatforbrug. Derimod tyder det på, at der nærmest har været tale om en fælles konto for mor og søn. Eksempelvis er betalingen for det før omtalte påståede salg af en Mercedes Sprinter, indgået på kontoen (bilag 21), ligesom der af kvitteringerne i bilag 19 fremgår en række lønoverførsler, som stemmer dårligt overens med, at As mor er pensionist.

At der er hævet penge på kontoen dokumenterer dermed - og under alle omstændigheder - ikke, at beløbene faktisk er tilgået A fra hans mor, SC.

Skulle retten på trods af ovenstående lægge til grund, at de hævede beløb faktisk er tilgået A, er dette da heller ikke ensbetydende med, at der er tale om en gave. Efter As eget udsagn har han således erlagt ikke mindre end "5000 timers hårdt håndværksarbejde [...] Hvilket udgør ca. 5 måneders arbejde om året i 6 år fra slutningen af 2007 til slutningen af 2013" for sin mor (bilag 16, side 2). Det er i lyset heraf nærliggende snarere at anse beløbene som betaling for det erlagte arbejde - og dermed som skattepligtig indkomst - end som en gave.

På denne baggrund gøres det sammenfattende gældende, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

6. Den subsidiære påstand om gaveafgift

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at A har dokumenteret, at én eller flere af beløbene, som er hævet fra hans mors, SC', konto (bilag 19), er tilgået ham som en gave.

Det følger af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, at en person afgiftsfrit kan give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på kr. 58.700, (2010-niveau), til sine børn.

I det omfang gaverne overstiger dette beløb i et kalenderår, skal der betales 15 pct. i afgift, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Såfremt de markerede beløb i bilag 19 anses for en gave fra SC til A, har han i perioden fra den 23. august til den 25. november 2010 modtaget i alt kr. 230.500, fra sin mor.

A skal derfor tilpligtes at anerkende, at han skal svare gaveafgift på 15 pct. af den værdi, der overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, litra a.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Det fremgår af sagen, at A blev løsladt den 27. september 2007, og at hans skattepligt til Danmark er registreret som ophørt den 26. september 2007, idet han flyttede til Spanien.

A har under sagens behandling hos skattemyndighederne og under sagens behandling i retten afgivet forskellige og til dels modstridende oplysninger om sine bopælsforhold.

A har i retten forklaret, at hans lejlighed på Tenerife efter løsladelsen i september 2007 var blevet ryddet og lejet ud til anden side, og at han i perioden fra løsladelsen i 2007 og i 2008 til 2011 boede i Sydspanien hos venner og bekendte eller på en madras i sin varebil, mens han forsøgte at starte sin virksomhed op på ny. Han har ikke haft indtægter i Spanien og er ikke blevet beskattet i Spanien i den omhandlede periode.

Det fremgår af As egne oplysninger under sagen, at han i 2008 til 2011 under ophold i Danmark har boet hos sine venner og sin moder, hvor han har modtaget kost og logi, at han har opholdt sig ca. et halvt år om året i Danmark, og at han i den pågældende periode har udført arbejde i ca. 5 måneder om året på moderens hus i Y1-by. Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at moderen har en lejlighed i Y8-by og en fritidsejendom Y1-by, og at A selv har oplyst, at han har overnattet hos moderen eller i hendes ejendom i Y1-by, jf. herved brev af 12. juni 2013 til Landsskatteretten. Vidnet SK har endvidere forklaret, at han i hvert fald i en del af den omhandlede periode jævnligt har set A på fritidsejendommen.

Som anført i Landsskatterettens kendelse har A i hele den omhandlede periode hyppigt købt byggematerialer i diverse byggemarkeder. Det fremgår endvidere, at A i september 2011 blev stoppet i sin varevogn med byggematerialer m.v., og at han i 2012 i Byretten forklarede, at han siden 2001 har været entreprenør, og at han udfører anlægsarbejder og istandsættelser af ejendomme, ligesom det fremgår af dommen, at A i 2011 har udført faktureret arbejde for ca. 140.000 kr. i sit firmanavn uden af afregne moms.

Efter en samlet vurdering af de anførte oplysninger finder retten, at det må lægges til grund, at A i 2008-2011 havde bopæl i Danmark, og hans ophold her i landet kan ikke anses for at have karakter af kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende. Det bemærkes i den forbindelse, at A ikke har dokumenteret, at han havde bopæl i og var skattepligtig til Spanien eller noget andet land. Retten finder herefter, at A i indkomstårene 2008-2011 var fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Retten finder ikke, at A har godtgjort, at han i årene 2008-2011 har solgt effekter i Den Blå Avis for 25.000 kr. om året, at han har modtaget 60.000 kr. i gave om året af moderen, eller at han har haft indtægter ved salg af biler og motorcykler i et omfang som hævdet af ham. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger objektive beviser herfor i form af købsaftaler, fakturaer, udskrifter fra registre eller bankkontoudtog. For så vidt angår bilen af mærket Mercedes Sprinter, der angiveligt skulle være solgt i 2010, bemærkes, at bilen efter det oplyste er af årgang 2008, hvorfor den som anført af Skatteministeriet må antages at være anskaffet inden for den i sagen omhandlede periode til en højere pris. Det er derfor ikke dokumenteret, at A har haft en nettofortjeneste ved salget af bilen.

Retten tiltræder derfor, at SKAT har været berettiget til at skønne As privatforbrug og momstilsvar, og der er ikke anført omstændigheder, der giver grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt Skatteministeriet 45.000 kr. inkl. moms til dækning af ministeriets udgift til advokatbistand og 2.301 kr. til dækning af omkostninger til vidnet SK. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 47.301 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=13-0198791&docId=dom-lsr-13-0198791-full