Forvaltningsmyndigheders brevudsendelse - Forsendelsesrisiko

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato30 Nov 2016
Dato for udgivelse06 Mar 2017 14:13
SKM-nummerSKM2017.141.ØLR
MyndighedØstre Landsret
SagsnummerB-3392-14
Dokument typeDom
EmneordKlagefrist, bevisbyrde, uregelmæssigheder, postgang
Resumé

Landsskatteretten havde afvist at behandle en klagesag. Afvisningen var begrundet med, at klageren ikke inden den af Landsskatteretten fastsatte frist havde indgivet en klage, som opfyldte kravene hertil i skatteforvaltningsloven. Klagefristen var oplyst i et brev, som var sendt med almindelig post.

Østre Landsret udtalte, at det er Landsskatteretten, der har bevisbyrden for, at brevet var kommet frem. Der var i sagen fremlagt kopi af brevet og af Landsskatterettens elektroniske journal, hvoraf afsendelsen fremgik, ligesom der var oplyst om postrutinerne hos Landsskatteretten. På denne baggrund fandt Østre Landsret det godtgjort, at brevet var blevet afsendt til klageren.

Landsskatteretten havde oplyst, at brevet ikke var kommet retur, hvilket Østre Landsret lagde til grund. Klageren havde herefter ikke alene ved sin forklaring, der ikke var understøttet af konkrete oplysninger om uregelmæssigheder i postgangen på det pågældende tidspunkt eller andre omstændigheder, sandsynliggjort, at brevet ikke var kommet frem.

I overensstemmelse med sædvanlig praksis på forvaltningsrettens område, der ikke kunne anses for ændret ved U2013.165H, var der herefter ført det tilstrækkelige bevis for, at Landsskatterettens brev var kommet frem til klageren.

Uanset af Landsskatteretten er et domstolslignende nævn, kunne det af klageren anførte om praksis inden for retsplejen ikke føre til et andet resultat.

Østre Landsret omgjorde på denne baggrund byrettens dom (SKM2015.108.BR) og frifandt Skatteministeriet.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 42, stk. 3 (dagældende)
Skatteforvaltningslovens § 46 (dagældende)

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, A.A.10.2.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, A.A.10.2.3


Parter 

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/adv. Per Lunde Nielsen)

Mod

1) H1 advokatanpartsselskab under konkurs

(v/Adv. Knud K. Damsgaard)

Og

2) A

(v/Adv. Christian Falk Hansen v/adv. Troels Troldtoft Henriksen iht. proceduretilladelse)

Afsagt af Landsretsdommerne 

John Mosegaard, Birgitte Grønborg Juul og Lisbeth Walthersdorf Katafai (kst.)

Sagens oplysninger

Byrettens dom af 19. november 2014 (BS 5-2/2014) (SKM2015.108.BR) er anket af Skatteministeriet med påstand som for byretten om frifindelse.

Indstævnte, H1 advokatanpartsselskab under konkurs, har ved kurator, advokat IK, under ankesagens forberedelse oplyst, at konkursboet ikke ønsker at indtræde i ankesagen.

Indstævnte, A, der er indtrådt i medfør af konkurslovens § 137 eller princippet i denne bestemmelse, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

På appellantens advokats forespørgsel om, hvorvidt G1 havde konstateret uregelmæssigheder i postomdelingen ved Y1-adresse, Y2-by, fra den 28. august 2013 til brevet måtte forventes at være kommet frem, oplyste G1 ved SM i en e-mail af 6. februar 2015 følgende:

"...

Det er så lang tid siden, at jeg ikke kan finde reel dokumentation på vores omdeling. Når det så er sagt, så omdeler vi de breve vi får i hus. Hvis der af en eller anden årsag kommer post med hjem, så er det stensikkert at dette område har 1 prioritet dagen efter: Dvs. hvis vi fra G1 har været skyld i forsinkelser, så har det maks været en dag længere undervejs.

... "

Overassistent NJ, der havde underskrevet brevet af 28. august 2013, oplyste ved e-mail af 17. august 2015, at hun ikke kunne huske at have sendt brevet, men at hun i øvrigt fulgte de rutiner, som var beskrevet i erklæringen om Landsskatterettens postrutiner.

Procedure 

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tvisten for landsretten vedrører, om Landsskatterettens brev af 28. august 2013 er kommet frem til H1 Anpartsselskab.

Det er Landsskatteretten, der har bevisbyrden for, at brevet er kommet frem. Efter den fremlagte kopi, den elektroniske journal og det oplyste om postrutiner hos Landsskatteretten finder landsretten det godtgjort, at Landsskatterettens afgørelse er afsendt til H1 Anpartsselskab. Det lægges efter det oplyste til grund, at brevet ikke er kommet retur, og H1 Anpartsselskab har ikke alene ved As forklaring, der ikke er understøttet af konkrete oplysninger om uregelmæssigheder i postgangen på det pågældende tidspunkt eller andre omstændigheder, sandsynliggjort, at brevet ikke er kommet frem.

I overensstemmelse med sædvanlig praksis på forvaltningsrettens område, der ikke kan anses for ændret ved Højesterets dom, trykt som U.2013.165H, er der herefter ført det tilstrækkelige bevis for, at Landsskatterettens brev af 28. august 2013 er kommet frem til klageren.

Uanset af Landsskatteretten er et domstolslignende nævn, kan det af indstævnte anførte om praksis inden for retsplejen ikke føre til et andet resultat.

Der gives derfor Skatteministeriet medhold i påstanden.

Da konkursboet for H1 Anpartsselskab under konkurs ikke er indtrådt i sagen, skal A betale sagsomkostninger for begge retter til Skatteministeriet med i alt 52.620 kr. Beløbet omfatter 2.620 kr. til retsafgift og 50.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i  k e n d e s  f o r r e t:

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger for begge retter skal A betale 52.260 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.