Skønsmæssig forhøjelse – indsætning på konto

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato01 Dec 2016
Dato for udgivelse07 Mar 2017 07:19
SKM-nummerSKM2017.143.ØLR
MyndighedØstre Landsret
SagsnummerB-1576-15
Dokument typeDom
EmneordIndsætninger, bankkonto, tilbagebetalinger, lån, kontoudtog
Resumé

Sagen drejede sig om en skatteyder, hvis skattepligtige indkomst for 2007, 2008 og 2009 var blevet forhøjet skønsmæssigt af skattemyndighederne på baggrund af en række indsætninger på skatteyderens bankkonto.

Til støtte for at indsætningerne ikke var skattepligtige, gjorde skatteyderen gældende, at størstedelen af indsætningerne udgjorde tilbagebetalinger af lån, som skatteyderen havde ydet forskellige bekendte. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at en indsætning på kr. 150.000,- udgjorde tilbagebetaling af en udbetaling, som skatteyderen havde erlagt i en ejendomshandel, der ikke blev gennemført.

Byretten havde i sin dom i sagen konstateret, at det fremgik af skatteyderens kontoudtog, at en række af indsætningerne kom fra andre personer og selskaber, end dem, skatteyderen gjorde gældende, var låntagere. Da der endvidere ikke var fremlagt lånedokumenter eller dokumenter med oplysninger om den ovenfor nævnte ejendomshandel, tiltrådte retten, at indsætningerne var skattepligtige efter statsskattelovens § 4. De under sagen afgivne vidneforklaringer kunne ikke føre til et andet resultat. I rettens bevisvurdering indgik det endvidere, at skatteyderen først på et sent tidspunkt i sagens forløb havde gjort gældende, at indsætningerne udgjorde tilbagebetalinger af lån.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Østre Landsret stadfæstede Byrettens dom (SKM2015.549.BR) i henhold til grundene.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2017-2, C.A.1.1


Parter

A

(Advokat Jan Moosmand)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Esben Lyshøj Jensen (prøvesag)

Afsagt af Landsretdommerne 

Gunst Andersen, Gerd Sinding (kst.) og Klaus Boye (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstand

Byrettens dom af 22. juni 2015 (BS 4D-230/2014) (SKM2015.549.BR) er anket af A med påstand som for byretten om principalt, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 nedsættes med henholdsvis 97.419 kr., 300.000 kr. og 145.000, subsidiært at hans skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2008 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt en række mails med bilag fra revisor IJ. Af mail af 20. maj 2015 fremgår vedrørende indbetalingerne på As konto den 16. og 20. marts 2007 blandt andet:

"...

Jeg har ingen anelse om hvorfor disse transaktioner er foretaget fra G5 til A.

Jeg kan se de er overført via mellemregning til selskabet med CVR ... hvor de er kørt som mellemregning med YS. Så det må være mellemværende mellem de to personer.

..."

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af A og OR

A har supplerende forklaret blandt andet, at han er 43 år og har været medlem af Club X, siden han var omkring 24 år. Mange af hans bekendte fra Club X var ikke kreditværdige og kunne derfor ikke låne penge i banken, men måtte om nødvendigt skaffe penge på anden vis. Det var almindeligt i miljøet at låne penge ud til folk, man kendte godt og stolede på. Man udarbejdede i den forbindelse ikke lånedokumenter, ligesom man ikke krævede renter eller sikkerhed eller gik i retten, hvis der ikke blev betalt. Der foreligger derfor ingen lånedokumenter vedrørende nogen af de beløb, han har udlånt. Lånene blev udbetalt kontant, idet det offentlige ellers ville have taget pengene fra låntagerne. Han interesserede sig ikke for sine kontoudtog og gik ikke så højt op i, hvad der stod på dem.

Han har arbejdet som stilladsarbejder. Beløbet på 7.419 kr. i indkomståret 2007 må være løn i den forbindelse. Han har aldrig lånt penge til noget stilladsfirma.

IJ har været revisor for både ham og YS. YM er YSs ekskone. Han har lånt penge til hende i forbindelse med etableringen af et firma, men han husker ikke nærmere hvilket, måske var det G2.

MO var en, han kom i forbindelse med via YS. Idet han ikke selv havde noget nærmere kendskab til MO, indestod YS derfor også for tilbagebetalingen af de penge, han betalte til MO i forbindelse med deres drøftelser om hans køb af MOs hus. Der blev aldrig indgået nogen købsaftale vedrørende huset.

G3 var YS' firma. Han husker fortsat ikke, i hvilken anledning han lånte penge til firmaet.

Han mødte ikke op i Skatteankenævnet den 21. november 2013, fordi han fik at vide af sin advokat, at det ikke nyttede noget. Timelønnen for advokatens fremmøde i Skatteankenævnet var for lav, hvilket gjorde, at advokaten ville have sagen afgjort i retten. Det var også efter råd fra advokaten, at han først oplyste noget om lånene, efter at byretssagen var anlagt.

OR har supplerende forklaret blandt andet, at han i en periode frem til for 3-4 år siden var medlem af Club X. Da han lånte penge af A var han prøvemedlem. Han fik udbetalt lånet kontant. Der blev ikke oprettet noget lånedokument, og der skulle ikke betales renter. Det var almindeligt at låne penge til hinanden på den måde i miljøet.

Han fik ikke udbetalt pengene til sin konto, fordi han på det tidspunkt ikke benyttede sin konto i banken. Desuden skulle han bruge pengene i udlandet. Det første han gjorde med pengene var derfor at gå ned og veksle dem til euro. Han tilbagebetalte lånet via As konto, fordi det var det mest praktiske, da de på det tidspunkt boede i hver sin ende af landet.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har supplerende anført blandt andet, at der på baggrund af de under sagen afgivne forklaringer ikke er grundlag for at beskatte A af de indsatte beløb, idet der er tale om tilbagebetaling af tidligere udlån.

Skatteministeriet har supplerende anført blandt andet, at de fremlagte mails med bilag fra revisor IJ ikke dokumenterer, at indbetalingerne den 16. og 20. marts 2007 hidrører fra YS.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor.

Idet det for landsretten anførte ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 45.000 kr. Beløbet omfatter til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed, herunder til at den oprindeligt berammede hovedforhandling dagen for hovedforhandlingen blev aflyst på grund af appellantens forhold.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 45.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

SKM2015.549.BR