Fondsbeskatning - nedsættelse af grundkapital til dækning af underskud

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato24 Jan 2017
Dato for udgivelse07 Feb 2017 11:00
SKM-nummerSKM2017.79.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer16-1467606
Dokument typeBindende svar
EmneordFondsbeskatning – nedsættelse af grundkapital – dækning af underskud
Resumé

Skatterådet fandt, at nedsættelse af grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde til dækning af underskud ikke udløste beskatning. Derudover afviste Skatterådet af besvare et spørgsmål, da spørgsmålet ikke vedrørte en påtænkt disposition.

Hjemmel

Fondsbeskatningsloven § 3, stk. 6 
Statsskatteloven § 4

Reference(r)

Fondsbeskatningsloven § 3, stk. 6 
Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.D.9.5.5.1.


Under hensyn til SKATs tavshedspligt offentliggøres det bindende svar i redigeret udgave.

Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at en påtænkt nedsættelse af grundkapitalen i fondene ikke vil være skattepligtig for fondene?
  2. Hvis SKAT ikke kan besvare spørgsmål 1 bekræftende bedes SKAT bekræfte, at en påtænkt nedsættelse af grundkapitalen i fondene ikke vil være skattepligtig for fondene i det omfang den medgår til dækning af underskud?

Svar

  1. Afvises
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

(....)

Fondene er stiftet som erhvervsdrivende fonde ved en omdannelse efter fusionsskattelovens § 14 g. Fondene ønsker at foretage en fusion, hvormed de fremadrettet bliver til et mindre antal fonde. Fondene blev stiftet med grundkapitaler på mellem xx - xx mio. kr. Den samlede grundkapital i fondene udgør xxx mio. kr., og deres kapital er udelukkende placeret i aktier samt kontant indestående.

Fondene har i løbet af indkomstårene 2011 - 2015 tilsammen oparbejdet et fremførbart regnskabsmæssigt underskud på ca. xx mio. kr. (skattemæssigt er der tale om et fremførbart underskud på sammenlagt ca. xx mio.kr.). Den samlede egenkapital i fondene udgjorde pr. 31. december 2015 ca. xx mio. kr.

Samtlige fonde står således i en kapitaltabssituation, hvorefter fondenes bestyrelser civilretligt er forpligtede til at stille forslag om foranstaltninger, der fører til fuld dækning af grundkapitalen eller stille forslag om opløsning af fondene, jf. § 67 i lov om erhvervsdrivende fonde.

Det følger således af lov om erhvervsdrivende fonde, at senest 3 måneder efter konstatering af, at egenkapitalen i en erhvervsdrivende fond udgør mindre end halvdelen af fondens grundkapital, skal fondens bestyrelse stille forslag til foranstaltninger, der fører til retablering af grundkapitalen, eller stille forslag om opløsning af fondene. I nærværende situation vil løsningen være en kapitalnedsættelse med ca. xxx mio. kr. til dækning af underskuddet, da yderligere kapitaltilførsel til fondene ikke er mulig. Der findes reelt intet alternativ hertil, bortset fra at opløse fondene, jf. § 67, stk. 1, sidste pkt.

En kapitalnedsættelse vil skulle godkendes af Erhvervsstyrelsen, der er fondsmyndighed for fondene. Fondenes juridiske rådgiver er pt. i dialog med Erhvervsstyrelsen herom. Det bemærkes i den forbindelse, at den endelige kapitalstruktur i fondene endnu ikke helt er afklaret med Erhvervsstyrelsen.

Spørgsmålet er herefter, hvilke skattemæssige konsekvenser en sådan kapitalnedsættelse vil have for fondene.

Hvis det lægges til grund, at kapitalnedsættelsen vil være skattepligtig for fondene, jf. herved SKATs umiddelbare administrative praksis om skattepligt som følge af kapitalnedsættelse i fonde, vil der i den skattepligtige indkomst dog alt andet lige kunne modregnes de fremførbare underskud fra tidligere år.

Imidlertid gælder, at som følge af reglerne om begrænset underskudsfremførsel, jf. selskabsskattelovens § 12, vil der - uanset det betydelige fremførbare underskud, der i helt overvejende grad er opstået netop som følge af kurstabene - i givet fald opstå en ikke-ubetydelig skat, der forfalder som følge af kapitalnedsættelsen. En sådan skattebetaling kan grundet placeringen af fondenes midler alene finansieres ved en afståelse af aktier. Som følge af den nuværende lave aktiekurs vil der blive tale om et uforholdsmæssigt stort antal aktier, der skal afstås for at betale en skat på ca. xx mio. kr. Med udgangspunkt i en aktiekurs på xx kr. vil det svare til, at fondene skal sælge ca. xx mio. aktier (ca. xx % af samlede aktiebeholdning).

Som bemærket ovenfor skal fondene afstå aktier til finansiering af eventuelle skatter, men samme forhold gør sig gældende i forhold til betalingen af fondenes løbende administrationsomkostninger, herunder revision, gebyr til Erhvervsstyrelsen m.v. Dette forhold vil yderligere bidrage til at udvande fondenes ejerandele år efter år.

Ud over kapitalnedsættelser, aktieemissioner og løbende betalinger af administrationsomkostninger, der alle medvirker til at udvande fondenes ejerandele, vil eventuelle kursstigninger på aktierne i kombination med de ovenfor nævnte skatteregler om begrænset underskudsfremførsel bevirke, at fondene igen skal afstå yderligere aktier, i det omfang årets kursstigninger overstiger xx mio. kr. pr. fond (2016-grænsen for fuld underskudsfremførsel, jf. selskabsskattelovens § 12). Dette scenarie er ikke usandsynligt.

Det står således klart, at fondene har fået indrettet sig på en sådan måde, at de løbende afståelser af aktier til finansiering af de løbende administrationsomkostninger og eventuelle skattebetalinger m.v. (...)

I forbindelse med en fusion vil de fremførbare skattemæssige underskud i de indfusionerede fonde fortabes, uanset om fusionen gennemføres som en skattefri fusion, jf. herved fusionsskattelovens § 8, stk. 6, om underskudsfortabelse, eller som en skattepligtig fusion. I forhold til de verserende fusionsplaner for sammensætningen af fondene vil der afhængig af besvarelsen af ovenstående spørgsmål fortabes mellem ca. xx mio. og ca. xx mio. kr. i fremførte underskud.

Som ovenfor antydet vil der i tilfælde af, at fondene beskattes i forbindelse med en kapitalnedsættelse, være én af de konsoliderede fonde, der står i den ulyksalige situation, at der såfremt forretningen i xx begynder at give overskud og aktiekurserne begynder at stige, ikke vil være et fremførbart underskud til hel eller delvis modregning i de skattepligtige (urealiserede) avancer. Denne fond vil således atter skulle afstå aktier til finansiering af skattebetalingerne med yderligere udvanding af ejerandelen til følge.

For at sikre at finansieringen af de løbende administrationsomkostninger fremadrettet ikke vil medføre et behov for afståelse af yderligere aktier, kan der blive behov for at foretage en delvis frigørelse af den resterende grundkapital (xx mio. kr.) med yderligere afståelse af aktier til følge.

Ovenfor er det blevet forsøgt illustreret, hvorledes en efter vores opfattelse uretmæssigt beskatning af en efter omstændighederne lovpligtig kapitalnedsættelse til dækning af underskud opstået som følge af et urealiseret værditab på porteføljeaktier, jf. §§ 81-86, jf. § 67, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde vil medføre katastrofale skattemæssige konsekvenser for fondene og deres fremtidige muligheder for at opfylde deres almennyttige formål. Reelt set risikerer beskatning at tvinge fondene til at søge fondene opløst eller at gå konkurs - uden at fondene har tjent så meget som én krone på aktierne. En uretmæssig beskatning af en kapitalnedsættelse gør forsøget på at rette op herpå nærved umulig.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Repræsentanten har i spørgsmål 1 anmodet om, at SKAT bekræfter, at den påtænkte nedsættelse af grundkapitalen i fondene ikke er skattepligtig for fondene. Subsidiært anmoder repræsentanten i spørgsmål 2 om, at den påtænkte nedsættelse af grundkapitalen ikke er skattepligtig for fondene, i det omfang den medgår til dækning af underskud.

Til støtte for anmodningen er anført, at fondenes grundkapital som beskrevet ovenfor løbende er blevet udhulet siden fondenes stiftelse og børsnoteringen af xx i 2011 via dels realiserede og dels urealiserede kurstab på aktierne.

Spørgsmålet er, om der er hjemmel til beskatning af en nedsættelse af fondenes grundkapital til dækning af tab.

Den grundlæggende betingelse for beskatning af fondene ses ikke at være opfyldt, idet fondene i sagens natur ikke vil opnå en berigelse eller i øvrigt en økonomisk fordel ved en nedsættelse af grundkapitalen til dækning af tab som følge af kursfaldene på aktierne, hvilket er en grundlæggende betingelse for indkomstbeskatning efter statsskattelovens § 4.

Følgende fremgår imidlertid af SKATs Juridiske Vejledning 2016, C.D.9.5.5.1

"Uddeling af den bundne kapital med fondsmyndighedens samtykke indebærer, at der uddeles af gaver, der i sin tid var skattefri, fordi de ikke skulle uddeles. Uddelingen af den bundne kapital (grundkapitalen) indebærer, at forudsætningen for skattefrihed ikke længere er til stede. Der må derfor ske beskatning af den del af den bundne kapital, som uddeles.

I det år hvor fonden forbruger af reservefonden/de bundne midler som konsekvens af, at fonden lider tab, vil fonden således kunne få fradrag for tabet som en uddeling efter reglen i FBL § 4, samtidig med at fonden skal indtægtsføre et tilsvarende beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er ikke afgørende for skattepligten af forbruget, om forbruget af de bundne midler skyldes et tab som følge af fondens frivillige gældseftergivelse eller som følge af forhold, som fonden tvinges til at acceptere, fx en låntagers konkurs. Se SKM2012.192.SR.

Beskatning i ovennævnte situation sker på uddelingstidspunktet, så der er symmetri mellem fradraget for uddelingen og beskatningen af den frigivne bundne kapital."

Det synes i det anførte afsnit fra SKATs Juridiske Vejledning at være en forudsætning for beskatning, at forbruget/frigivelsen af en fonds bundne midler sker i forbindelse med uddeling heraf. Den anførte afgørelse fra 2012 bygger ligeledes på et "symmetri-princip". I praksis vil beskatning dog typisk blive imødegået af et korresponderende uddelingsfradrag, hvorved den fiskale situation for fonden bliver neutral.

I fondenes tilfælde vil der imidlertid hverken ske ekstern eller intern uddeling, men derimod alene en kapitalnedsættelse til dækning af underskuddet (tabet), dvs. en postering på passivsiden i fondens balance. Det i SKATs Juridiske Vejledning anførte synes således ikke at omfatte en situation som den foreliggende.

Det er endvidere repræsentantens opfattelse, at en nedsættelse (ikke en uddeling) af grundkapital i fondene ikke medfører skattepligt for fondene, idet der ikke er hjemmel hertil i fondsbeskatningsloven. Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, gælder følgende:

"Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2-6 samt §§ 4-6."

En kapitalnedsættelse i en fond skal efter fondsbeskatningsloven således behandles skattemæssigt som en kapitalnedsættelse i et selskab, med mindre lovens § 3, stk. 2-6 samt §§ 4-6 tilsiger andet. En kapitalnedsættelse i et aktieselskab kan ikke medføre skattepligt for selskabet, men derimod alene efter omstændighederne for de aktionærer, der måtte modtage en udlodning fra selskabet (ved nedsættelse til dækning af underskud i et selskab vil der selvsagt ikke ske udlodning til aktionærerne). Dette svarer til, at modtageren af en uddeling fra en fond efter omstændighederne vil være skattepligtig heraf. Beskatning af selskaber skal ske efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. statsskatteloven, jf. selskabsskattelovens § 8. Det er også udgangspunktet for beskatning af fonde efter fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1. Uden positiv lovhjemmel i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2-6, samt §§ 4-6 kan der ikke statueres skattepligt som følge af kapitalnedsættelse i en fond. En sådan positiv lovhjemmel forefindes ikke - hverken i fondsbeskatningsloven eller andetsteds i skattelovgivningen.

Repræsentanten henviser i den forbindelse til Skatterådets bindende svar i SKM2013.78.SR. Sagen omhandlede en større erhvervsdrivende fond, der overvejede at foretage en nedsættelse af grundkapitalen, dels med henblik på dækning af tab og dels med henblik på uddeling heraf over en årrække til de begunstigede. Skatterådet udtalte, at der hverken i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, eller noget andet sted i skattelovgivningen er hjemmel til beskatning af en fond som følge af kapitalnedsættelse til dækning af underskud eller kapitalnedsættelse med henblik på efterfølgende uddeling heraf. Skatterådet udtalte endvidere, at selve den efterfølgende uddeling af disponible midler, der er fremkommet via en kapitalnedsættelse, ej heller kan medføre skattepligt for en fond.

Derudover har repræsentanten henvist til et ikke-offentliggjort bindenden svar af 30. september 2016, hvor SKAT har fundet, at det havde skattemæssige konsekvenser, hvis grundkapitale med erhvervsstyrelsens tilladelse blev nedsat i forbindelse med enhedens overgang til erhvervsdrivende fond.

Det er på den baggrund vor opfattelse, at der ikke er grundlag for at beskatte Fondene, i fald denne med fondsmyndighedens tilladelse måtte foretage en kapitalnedsættelse, der udelukkende vil finde sted med henblik på dækning af fondens tab af grundkapital som følge af kursfaldene på DAB-aktierne m.v.

Vi kan i den forbindelse henvise til Skatteministeriets rapport om "Succession til erhvervsdrivende fonde" fra 6. maj 2015. I rapporten anføres i tråd med ovenstående følgende (side 7 og side 78):

"Hvis fonden anvender grundkapitalen til dækning af underskud i erhvervsvirksomheden skal dette ikke udløse beskatning af fonden, hvis det kan sikres, at overførslen ikke indirekte dækker over en udlodning".

Det er således vor opfattelse, at spørgsmålet bør besvares med et: ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte nedsættelse af grundkapitalen i fondene ikke vil være skattepligtig for fondene.

Begrundelse

Det fremgår af anmodningen, at egenkapitalen for de omhandlede erhvervsdrivende fonde på nuværende tidspunkt udgør mindre end halvdelen af fondenes grundkapital. Efter de civilretlige fondsregler skal fondenes bestyrelse derfor stille forslag til foranstaltninger, der fører til fuld dækning af grundkapitalen eller stille forslag om opløsning af fondene. Den påtænkte løsning omhandler en kapitalnedsættelse på xx mio. kr. til dækning af fondenes regnskabsmæssige underskud af tilsvarende størrelse.

Fondenes kapital er opdelt i en grundkapital og de såkaldte frie reserver. Uddelinger foretages fra de frie reserver. Fondsmyndighederne kan dog give tilladelse til, at midler overflyttes fra grundkapitalen til de frie reserver.

Af reglen i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, fremgår, at gaver til fonde, herunder til erhvervsdrivende fonde, alene er skattepligtige for fonde, hvis gaven skal anvendes til uddeling. Denne regel bygger på en forudsætning om, at der ikke sker uddeling af midlerne fra fondens grundkapital. Sker der alligevel uddeling af midler fra fondens grundkapital, er forudsætningen for skattefriheden bortfaldet. Selvom der er tale om en udskudt beskatning, sker der dog ikke forrentning af det beløb, for hvilket skattefriheden ikke længere kan opretholdes.

Det følger således af fast praksis som beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit C.D.9.5.5.1, at uddeling af grundkapitalen - efter fondsmyndighedens samtykke - udløser skattepligt, idet forudsætningen for skattefrihed ikke længere er til stede.

Praksis udspringer af reglerne i statsskattelovens § 4, hvoraf det fremgår, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

I visse tilfælde anser skattemyndighederne ikke en uddeling af midler, der stammer fra grundkapitalen for skattepligtig. Dette gjaldt fx i Skatterådets afgørelse, der er offentliggjort i SKM2013.78.SR. Denne afgørelse omhandler en situation, hvor der skete nedsættelse af grundkapitalen i en familiefond. En gave til grundkapitalen i en familiefond er ikke skattefritaget. Skatterådet fandt herefter, at en nedsættelse af grundkapitalen i familiefonden ikke medførte skattepligt. Der var således ikke i denne sag tale om en forudsætning for skattefrihed, der bortfaldt ved uddelingen af midler fra grundkapitalen.

Om den afgørelse af 30. september 2016 fra Juridisk Administration, som repræsentanten har henvist til, bemærkes det, at en enkeltstående ikke-offentliggjort afgørelse om bindende svar ikke kan anses for at ændre på administrativ praksis som beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit C.D.9.5.5.1.

Da der i den påtænkte disposition herefter skal ske uddeling af midler, der hidrører fra grundkapitalen, og idet der ikke er øvrige oplysninger eller omstændigheder, der peger på, at der er tale om midler der allerede er kommet til beskatning hos fondene, er det SKATs opfattelse, at de påtænkte uddelinger til nedsættelse af underskud i de omhandlede erhvervsdrivende fonde udløser beskatning, således at spørgsmålet skal besvares benægtende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Hvis SKAT ikke kan besvare spørgsmål 1 bekræftende, da ønskes det bekræftet, at den påtænkte nedsættelse af grundkapitalen i fondene ikke vil være skattepligtig for fondene, i det omfang den medgår til dækning af underskud.

Begrundelse

Repræsentanten har med henvisning til pp. 7 og 78 i den tværministerielle rapport: "Succession til erhvervsdrivende fonde" udgivet af Skatteministeriet den 6. maj 2015 anført, at der ikke skal ske beskatning ved nedsættelse af grundkapitalen, når midlerne skal anvendes til dækning af underskud. Fra rapporten er nærmere citeret følgende:

"Hvis fonden anvender grundkapitalen til dækning af underskud i erhvervsvirksomheden, skal dette ikke udløse beskatning af fonden, hvis det kan sikres, at overførslen ikke dækker over en udlodning."

Rapporten er udarbejdet på baggrund af Vækstplan DK fra april 2013, hvor den daværende regering nedsatte en tværministeriel arbejdsgruppe, der i en rapport skulle komme med forslag til en model, så erhvervsdrivende fonde kan overtage virksomheder med skattemæssig succession fra 2016.

Det nævnte citat stammer fra den model til succession til erhvervsdrivende fonde, som det tværministerielle udvalg har foreslået i rapporten.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fremsat et lovforslag til udmøntning af den pågældende model. Citatet er derfor ikke et udtryk for gældende ret, men de lege ferenda, dvs. til en kommende lov.

SKAT er på baggrund heraf af den opfattelse, at den påtænkte nedsættelse til dækning af underskud ej heller vil være skattefritaget med henvisning til den foreslåede beskatningsmodel i pågældende tværministerielle rapport vedrørende succession til erhvervsdrivende fonde. Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares benægtende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Skatterådet afviser anmodningen om bindende svar på spørgsmål 1.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis andre hensyn taler imod en besvarelse. Af skatteforvaltningslovens § 21 fremgår, at SKAT kan afgive bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en allerede foretaget eller påtænkt disposition.

Af bemærkningerne skatteforvaltningslovens § 24, jf. lovforslag L110, FT 2004/2005 fremgår, at afvisningsmuligheden i skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, i øvrigt er tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter.

Landsskatteretten har i SKM2011.641.LSR fundet, at Skatterådet burde have afvist at besvare et stillet spørgsmål, idet det stillede spørgsmål ansås af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke ville indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Spørgsmålet var tværtimod formuleret på en sådan måde, at det alene kunne besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter jf. bl.a. formuleringen "efter hvilke principper", ligesom beskrivelsen af dispositionen hverken var præcis eller fyldestgørende.

Spørgsmål 1 omhandler, hvorvidt en nedsættelse af grundkapitalen i de pågældende erhvervsdrivende fonde overordnet set vil udløse skattepligt. Den konkrete, påtænkte disposition er derimod omfattet af spørgsmål 2, der vedrører, om de erhvervsdrivende fonde vil være skattepligtigved en nedsættelse af grundkapitalen til dækning af underskud i de erhvervsdrivende fonde.

Eftersom spørgsmål 1 således må anses for et generelt stillet spørgsmål af teoretisk interesse, og idet den påtænkte disposition rettelig er omfattet af spørgsmål 2, afviser Skatterådet at besvare det pågældende spørgsmål.

Spørgsmål 2

Skatterådet besvarer spørgsmålet med: "Ja".

Skatterådet er af den opfattelse, at der ikke er tale om en uddeling af midler indskudt til den bundne kapital, men alene en overførsel til dækning af underskud. Den pågældende nedsættelse af grundkapitalen udløser efter Skatterådets opfattelse ikke skattepligt for de pågældende erhvervsdrivende fonde.

Det stillede spørgsmål besvares derfor bekræftende.  

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6

Gaver til fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, skal kun medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling.

Fusionsskattelovens § 14 g

Stk.1. Ved omdannelse til aktieselskab af andelskasser omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a, i henhold til §§ 207-209 i lov om finansiel virksomhed, finder bestemmelserne i § 5, § 6, stk. 2-5, § 7, § 8, § 9 og § 11 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs indkomstopgørelse efter selskabsskattelovens § 12, og tab fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i det modtagende selskab, hvis andelskassens aktiver og gæld som helhed overdrages til et af andelskassen ejet eller oprettet aktieselskab, hvori andelskassen på tidspunktet for overdragelsen ejer hele aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3. Uanset aktieavancebeskatningslovens § 1 medregnes fortjeneste på andele i en andelskasse, der modsvares af værdien af aktier i det modtagende selskab, som i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed overdrages til en erhvervsdrivende fond eller forening, ikke ved opgørelsen af medlemmernes skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som den erhvervsdrivende fond eller forening modtager i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed, anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen er vedtaget i den sidste af de involverede andelskasser. Som anskaffelsessum anvendes værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af andelskassens gæld samt den samlede indløsningsværdi af andelsbeviserne i andelskassen.

Lov om finansiel virksomhed § 207, stk. 1

I sparekasser, der har drevet virksomhed siden den 1. januar 1989, og i andelskasser, der har drevet virksomhed siden den 1. januar 1995, kan repræsentantskabet eller generalforsamlingen efter reglerne i dette kapitel beslutte, at sparekassen eller andelskassen opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens eller andelskassens aktiver og gæld som helhed til et af sparekassen eller andelskassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed (sparekasseaktieselskab/andelskasseaktieselskab). Aktier i aktieselskabet svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens eller den enkelte andelskasses gæld, jf. dog § 208, stk. 2, overdrages i sparekasser til en fond, i andelskasser til en fond eller en forening. Fondene anses som erhvervsdrivende fonde. Foreningerne er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og foreningernes medlemmer skal være aktionærer i aktieselskabet. (...)

Lov om finansiel virksomhed § 208, stk. 2

Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelshaverne i andelskassen skal tilbydes efter eget valg enten en ombytning til markedskurs af deres garantbeviser og andelsbeviser til aktier i aktieselskabet eller kontant indløsning.

Praksis

C.D.9.5.5.1.

"Uddeling af den bundne kapital med fondsmyndighedens samtykke indebærer, at der uddeles af gaver, der i sin tid var skattefri, fordi de ikke skulle uddeles. Uddelingen af den bundne kapital (grundkapitalen) indebærer, at forudsætningen for skattefrihed ikke længere er til stede. Der må derfor ske beskatning af den del af den bundne kapital, som uddeles.

I det år hvor fonden forbruger af reservefonden/de bundne midler som konsekvens af, at fonden lider tab, vil fonden således kunne få fradrag for tabet som en uddeling efter reglen i FBL § 4, samtidig med at fonden skal indtægtsføre et tilsvarende beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.(...)

Beskatning i ovennævnte situation sker på uddelingstidspunktet, så der er symmetri mellem fradraget for uddelingen og beskatningen af den frigivne bundne kapital."

SKM2016.17.SR

Af begrundelsen for afgørelsen fremgår bl.a. følgende: " Det fremgår af anmodningen, at grunden påtænkes apportindskudt til bygningsfondens grundkapital, mens øvrige anlægsudgifter skal finansieres ved hjælp af de frie midler.

Det følger af fast praksis som beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit C.D.9.5.5.1, at uddeling af grundkapitalen - efter fondsmyndighedens samtykke - udløser skattepligt, idet forudsætningen for skattefrihed ikke længere er til stede.

Idet grunden påtænkes indskudt til fondens grundkapital vil en uddeling af grunden, hvorpå højskolebygningerne er opført, følgelig medføre beskatning for bygningsfonden.

Med hensyn til bygningerne vil uddeling heraf ikke udløse skattepligt for bygningsfonden, idet værdien af disse påtænkes overdraget til bygningsfondens frie midler."

SKM2013.78.SR

Skatterådet bekræftede, at en nedsættelse af grundkapitalen i fonden ikke medførte skattepligt for fonden. Der var tale om en familiefond, til hvilke gaver til grundkapitalen er skattepligtige.

SKM2007.527.SR

Af SKATs begrundelse fremgår bl.a., at: "SKAT skal dog gøre opmærksom på, at i fald fondens bestyrelse på et givent tidspunkt rent faktisk uddeler af den bundne kapital, da skal den del af kapitalen, som uddeles, indtægtsføres og beskattes.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Praksis

Se ovenfor under spørgsmål 1.