Registreringsafgift - eksportgodtgørelse af brugte køretøjer - dokumentation

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato17 Jan 2017
Dato for udgivelse08 Feb 2017 13:04
SKM-nummerSKM2017.86.VLR
MyndighedVestre Landsret
SagsnummerB-2022-14
Dokument typeDom
EmneordUdførsel, dokumentation, afgiftsgodtgørelse, fakturaer, fragtdokumenter, vognmandskvitteringer, udført, erhvervelse, listeindberetning
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten kunne anses for at have dokumenteret, at et antal brugte køretøjer kunne anses for udført fra landet, og at betingelserne for udbetaling af afgiftsgodtgørelse af køretøjerne i henhold til registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c dermed var opfyldt. Det var ubestridt, at køretøjerne var afmeldt fra Køretøjsregisteret.

Byretten fandt, at de i sagen fremlagte fakturaer ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation for udførslen, ligesom de under sagen afgivne forklaringer fra sagsøgeren og en af køberne af bilerne var forbundet med en sådan usikkerhed om handlerne og påtegningerne på fakturaerne om handlerne, at fakturaerne heller ikke på dette grundlag kunne anses som fornøden dokumentation. Forklaringerne var i øvrigt ikke understøttet af objektive bevisdokumenter for udførslen, så som fragtdokumenter, vognmandskvitteringer eller lignende.

Byretten lagde videre vægt på, at erhvervelserne af flere af bilerne var bestridt over for de tyske afgiftsmyndigheder af den tyske virksomhed, der fremstod som køber af bilerne på de fremlagte fakturaer, og på, at denne bestridelse ikke senere var berigtiget af virksomheden over for de tyske myndigheder.

På denne baggrund fandt byretten det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at bilerne var udført af landet. Den udbetalte eksportgodtgørelse var derfor med rette krævet tilbagebetalt af SKAT. Byretten fulgte dermed landsrettens retsanvendelse i SKM2014.428.VLR (stadfæstet af Højesteret i U2016.142 H/ SKM2016.14.HR).

Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte byrettens begrundelse.

For så vidt angår beviskravet i henhold til registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c udtalte landsretten, at det følger af forarbejderne til § 7 c, at der ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende dokumentation i form af faktura, dokumentation for indregistrering eller andet, som skattemyndighederne finder egnet som dokumentation. Der gælder således et egentligt dokumentationskrav, og det er ikke tilstrækkeligt, at det alene er sandsynliggjort, at et køretøj er udført af Danmark.

Landsretten fandt ikke, at de i sagen fremlagte fakturaer alene udgjorde tilstrækkelig dokumentation for udførslen. Landsretten bemærkede i samme forbindelse, at den påståede købers påtegning på fakturaerne måtte anses for at være blevet påført efter, at spørgsmålet om appellantens godtgørelse af registreringsafgift ved eksport af bilerne opstod.

Efter en samlet vurdering af de afgivne forklaringer og fremlagte dokumenter tiltrådte Landsretten, at appellanten ikke havde dokumenteret at have udført bilerne af Danmark. Ud over de af byretten anførte grunde tillagde landsretten det vægt, at appellanten ikke havde foretaget de pligtige listeindberetninger af salgene, og det ikke kunne udelukkes, at den ene af de to påståede købere var fængslet på tidspunktet for udstedelsen af en del af fakturaerne, og at den anden af de påståede købere var afmeldt for momsregistrering på tidspunktet for udstedelsen af fakturaerne (Stadfæstelse af SKM2014.805.BR).

Reference(r)

Registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1
Registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, E.A.8.1.6


Parter

A

(Advokat Henrik Rahbek)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Maja Højholt-Nielsen

Afsagt af landsretsdommerne

Hanne Aagaard, Erik P. Bentzen og Leo Winther Plougmann (kst.)

Byretten har den 23. september 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 1- 269/2014). (SKM2014.805.BR)

Påstande 

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling 

Der er for landsretten fremlagt dokumentation for, at momsnummeret DE....1, som ifølge de fremlagte fakturaer skulle tilhøre G1 ved IJ, blev afmeldt fra det tyske momsregister den 5. juni 2007.

De tyske fængselsmyndigheder i Y2-by har ved erklæring af 19. maj 2015 oplyst, at IH afsonede en fængselsdom fra den 15. oktober 2008 til den 17. december 2010.

Der er for landsretten fremlagt en version af dokumentet "Eksportgodtgørelse vedrørende "salg" til G3, DE....2" vedrørende virksomheden G2 v/A. Dokumentet, der bl.a. indeholder en opgørelse over eksportgodtgørelsen på 254.005 kr., er påført et stempel fra virksomheden G3 i Y1-by i Tyskland, en håndskrevet påtegning med "§ 25 a Export § 69/71" og en ulæselig underskrift.

Forklaringer 

IH har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af IC.

IH har supplerende forklaret, at han har underskrevet dokumentet "Eksportgodtgørelse vedrørende "salg" til G3, DE....2". Han afgav forklaring om det i byretten. Han kontrollerede, om de biler, der fremgår af dokumentet, var solgt til G3. Han underskrev dokumentet, mens A var hos ham i Y1-by, og mens hans egen revisor var til stede. Han er sikker på, at bilerne blev købt af ham, og han foranledigede, at de blev transporteret til Tyskland. Han har købt mange biler fra forskellige sælgere. Indholdet af dokumentet svarede til det, der fremgik af hans egne optegnelser over biler, som han havde købt af A.

Det er ham, der har stemplet og underskrevet fakturaerne vedrørende køb af bilerne. Han kan fortsat ikke huske, hvornår han underskrev fakturaerne. Normalt hentede han bilerne i Danmark på en autotransporter. De biler, han importerede fra Danmark, solgte han normalt til eksport.

Han husker ikke, at han har givet oplysninger, der kunne få de tyske skattemyndigheder til at notere i formularen "SCAC 2004", at "[d]en tyske forhandler nægter erhvervelsen af køretøjerne. Efter hans oplysninger blev køretøjerne solgt på vegne af den danske forhandler... " Han sendte normalt købsaftalerne til sin revisor, når han købte biler. Revisoren videresendte oplysningerne til skattevæsenet. Han husker ikke konkret, om han har anmeldt noget til de tyske myndigheder, men det må han have gjort. Det er rigtigt, at han afsonede en fængselsstraf fra den 15. oktober 2008 til den 17. december 2010, men han var kun i fængslet i de første seks måneder, da han havde fast arbejde, bolig og ægtefælle. Han afsonende dog senere noget frivilligt. Han husker ikke, om han talte med de tyske skattemyndigheder i den periode, han var fængslet. Han har talt med myndighederne om omsætning mv. i virksomheden.

Han har sat de to stempler på fakturaen af 25. marts 2008 (ekstrakten side 111) - både det øverste og det nederste. Han husker ikke, hvornår han satte de to stempler, men det skete ikke samtidigt. Han modtog en kopi af fakturaen, da han købte bilen.

Han overdrog G3 til MA, da han var i fængsel. MA skulle fortsætte virksomheden alene. Virksomheden var registreret i hans kones, ICs navn. Hun kendte dog intet til virksomheden. Han kan derfor ikke tro, at IC har udtalt sig til skattemyndighederne.

IC har forklaret, at hun er uddannet frisør. Hun arbejder i dag på et hotel i Y2-by i Tyskland. Hun var registeret ejer af G3 i 2008. Det var dog hendes mand, IH, der drev virksomheden. Virksomheden beskæftigede sig med køb og salg af biler. Hun havde givet IH fuldmagt til at drive virksomheden. Han kunne således disponere i alle forhold vedrørende virksomheden. Hun var ikke selv med i driften af virksomheden.

Hun ved ikke, om IH har købt biler af A. Hun husker ikke at have givet oplysninger, der kunne få de tyske skattemyndigheder til at notere, at "[d]en tyske forhandler nægter erhvervelsen af køretøjerne. Efter hans oplysninger blev køretøjerne solgt på vegne af den danske forhandler... " i formularen "SCAC 2004".

G3 fik økonomiske problemer, da IH kom i fængsel, og hun indgav derfor konkursbegæring. Virksomheden blev erklæret konkurs, og det var herefter alene kurator, der havde kontakt til de tyske myndigheder.

Hun kan ikke genkende brevet af 2. februar 2011 til skatterevisor MC om køb af biler fra A. Brevet fremstår som skrevet af hende, men det er IH, der har udarbejdet og underskrevet det, idet han stod for forretningsdriften. Hun ved ikke, hvornår og i hvilken anledning brevet er blevet udarbejdet. MA indtrådte som ny partner i G3 i april 2008.

Hun ved ikke, om der er indberettet moms i forbindelse med køb og salg af bilerne. Hun skyldte 30.000 euro i skat ved G3s konkurs. Hun ved ikke, om denne gæld stammede fra køb og salg af bilerne, som denne sag omhandler.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er enighed mellem parterne om, at sagen drejer sig om godtgørelse af registreringsafgift i medfør af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1, ved A' salg af 10 biler til den tyske virksomhed G3 i perioden 25. marts 2008 - 15. august 2008 og af fire biler til den tyske virksomhed G1 i perioden 27. juni 2008 - 10. august 2008.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at registreringsafgift kan godtgøres, hvis køretøjet afmeldes fra motorregisteret og udføres fra landet. Efter lovens § 7 c, stk. 1, godtgøres afgiften, når den afgiftspligtige værdi er fastslået, og forvaltningen har modtaget "dokumentation for køretøjets afmeldelse ... og udførsel her fra landet". Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering eller andet, som skattemyndighederne skønner egnet som dokumentation. Der gælder således et egentligt dokumentationskrav, og det er ikke tilstrækkeligt, at det alene er sandsynliggjort, at et køretøj bl.a. er udført af Danmark.

Det er herefter spørgsmålet, om A har dokumenteret, at bilerne blev udført af Danmark, idet det er ubestridt, at de øvrige betingelser i de nævnte bestemmelser er opfyldt.

Salg af biler til G3

Der er fremlagt en række fakturaer til dokumentation af de omhandlede bilhandler. Fakturaerne for salg af biler til G3 er fremlagt i to versioner - en version uden påtegning om bl.a. eksport og underskrift og en version med påtegning om bl.a. eksport og underskrift af IH.

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at fakturaerne blev påført påtegningen og underskrevet af IH, efter at spørgsmålet om A' godtgørelse af registreringsafgiften ved eksport af bilerne opstod. Selv om det ikke kan lægges til grund, at fakturaerne er falske, er landsretten enig med byretten i, at fakturaerne alene ikke dokumenterer, at bilerne blev udført af Danmark.

Efter en samlet vurdering af de afgivne forklaringer og fremlagte dokumenter tiltræder landsretten, at A ikke har dokumenteret, at bilerne blev udført af Danmark. Landsretten er således enig i byrettens begrundelse og har endvidere lagt vægt på, at oplysningen fra de tyske fængselsmyndigheder om IHs afsoning i perioden 15. oktober 2008 - 17. december 2010 ikke udelukker, at IH var frihedsberøvet tidligere i 2008. I et brev af 31. januar 2011 til de danske skattemyndigheder oplyste skattekonsulent MC således, at IC indstillede driften i G3 i maj 2008, fordi IH var blevet fængslet. Dette støttes endvidere af brevet af 2. februar 2011, der fremtræder som skrevet af IC, til skattekonsulent MC, hvor det bla. fremgår, at hun valgte MA som partner i virksomheden, da IH blev fængslet.

IC har for landsretten forklaret, at MA tiltrådte som ny partner i april 2008. Endelig har A ikke foretaget de pligtige listeindberetninger vedrørende handlerne med bilerne.

Salg af biler til G1

Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at A ikke har dokumenteret, at de fire biler, som ifølge de fremlagte fakturaer er solgt til G1, er udført af Danmark. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at virksomheden G1 ved IJ med momsnummeret DE....1 blev afmeldt fra det tyske momsregister den 5. juni 2007.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 40.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 40.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.