Beskatning af udstedte fakturaer – Maskeret udlodning

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato14 Dec 2016
Dato for udgivelse07 Mar 2017 06:53
SKM-nummerSKM2017.142.ØLR
MyndighedØstre Landsret
SagsnummerB-2899-14
Dokument typeDom
EmneordRetserhvervelse, beskatningstidspunkt, aktieindkomst
Resumé

SKAT havde i et aktieselskabs regnskabsmateriale fundet to fakturaer udstedt til aktieselskabet af et advokatanpartsselskab. Fakturaerne angav at være honorar for advokatfirmaets sagsbehandling, herunder for diverse rådgivning. Fakturaerne var ikke forsynet med påtegning om at være udkast, og der var ikke udstedt kreditnotaer for dem. På to møder med SKAT var det blevet oplyst, at H1 havde udført arbejdet.

På baggrund af karakteren og ordlyden af de omhandlede to fakturaer samt referaterne af møderne med SKAT var der en formodning for, at H1 havde et tilgodehavende hos aktieselskabet på fakturabeløbene og ved udstedelsen af fakturaerne havde erhvervet ret til beløbene.

Det påhvilede herefter H1 at godtgøre, at selskabet ikke havde erhvervet ret til de pågældende beløb, der ikke var indtægtsført i H1. Som følge af personsammenfaldet og interessefællesskabet mellem indehaveren af H1 og aktieselskabet var denne bevisbyrde skærpet.

H1 havde ikke efterfølgende udstedt kreditnotaer vedrørende de to fakturaer, og der var ikke fremlagt objektiv dokumentation for, at H1 ikke havde erhvervet ret til beløbene. De kontoudtog og posteringsbilag samt det regnskabsmateriale, som var fremlagt for landsretten, dokumenterede således ikke dette, ligesom H1 heller ikke ved de afgivne forklaringer havde godtgjort, at selskabet ikke havde erhvervet ret til fakturabeløbene.

Landsretten tiltrådte derfor, at H1 var skattepligtig af fakturabeløbene, og at Skatteministeriet i byretten (SKM2015.102.BR) var blevet frifundet for den af selskabet nedlagte påstand.

Advokatanpartsselskab havde udeholdt indtægterne på de beløb, som fremgik af de to fakturaer. Det påhvilede herefter indehaveren af H1 at godtgøre, at de udeholdte indtægter i H1 ikke var tilgået ham.

De fremlagte bankkontoudtog, kontokortet fra bogføringen i aktieselskabet og det øvrige bilagsmateriale dokumenterede ikke, at beløbene ikke var tilgået indehaveren eller havde passeret hans økonomi, og dette fandt landsretten heller ikke godtgjort ved de fremkomne forklaringer, der ikke var understøttet af andre og objektive oplysninger.

Landsretten tiltrådte derfor, at indehaverens aktieindkomst var forhøjet med er forhøjet med fakturabeløbet, og at Skatteministeriet for byretten var blevet frifundet for den af indehaveren nedlagte påstand.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Ligningslovens § 16A, stk. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.1.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.B.3.5.3.1


Parter 

1) H1

2) A

(v/Adv. Simon Bernard Clark for begge)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Per Lunde Nielsen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Benedikte Holberg, Bodil Dalgaard Hammer og Niels Juhl (kst.)

Partners påstand og sagens oplysninger

Dom afsagt af Byretten den 13. oktober 2014 (BS E-2365/2012) (SKM2015.102.BR) er anket af H1 og A med påstand som for byretten om, at den skattepligtige indkomst for H1 for indkomståret 2007 nedsættes med 3.000.000 kr., og at aktieindkomsten for A for indkomståret 2007 nedsættes med 3.000.000 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt kontoudtog for As personlige konto i F2-bank for perioden 22. december 2005 til 29. december 2006 og fra 1. januar til 31. december 2007. Det fremgår heraf, at RN flere gange har indbetalt store beløb på flere hundrede tusinde kroner på kontoen. Der er endvidere fremlagt kontoudtog for H1s konto i F2-bank for perioderne 21. juni til 17. november 2006 og 1. januar til 31. december 2007 og for H1s klientkonto for perioden 1. januar til 31. december 2007 samt årsrapporter for G1x for 2005/2006 og 2007.

Det fremgår af F2-banks nota til kontopostering af 19. april 2006, at der denne dato er modtaget en indbetaling på 2 mio. kr. fra G1x på G2s klientkonto. Under information fra indbetaler er der henvist til aftale mellem RN og A.

I brev af samme dato har A anmodet F2-bank om at overføre 2 mio. kr. fra klientkontoen til en konto i England tilhørende RN. Brevet er underskrevet af A og en anden person. Der er endvidere fremlagt et brev af samme dato fra F2-bank til G2, advokat LP, hvori det meddeles, at banken den 19. april 2006 har sendt 2 mio. kr. trukket på klientkontoen med RN som betalingsmodtager til hans bank F4-bank i London.

Af en kvittering for udbetaling af 26. april 2006 fra F1-bank til G1x fremgår endvidere, at der den 10. april 2006 er debiteret 1 mio. kr. på G1x' konto med posteringsteksten "RN", og at der den 19. april 2006 er overført 2 mio. kr. fra G1x' konto til G2.

Der er for landsretten yderligere fremlagt uddrag af G1x' Finans-kontokort. Det fremgår heraf bl.a., at der den 31. december 2009 er foretaget en kreditering på 3 mio. kr. på konto "5603 Tilgodehavende" med teksten "Tilg.h. Adv. A omp. da ovf. til G5 ApS", og der er samtidig sket debitering af beløbet med angivelse af samme tekst på konto "5405 Mellemregning G5 ApS."

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A. Der er endvidere afgivet forklaring af RN, ML og IS.

A har forklaret blandt andet, at fakturaudkastene blev udarbejdet på hans kontor omkring den 6. februar 2007, inden han deltog i mødet hos ML i Toldbodgade. Han havde forinden haft en telefonsamtale med RN, der fortalte ham, hvad der skulle stå. Han sekretær var ikke indblandet i udarbejdelsen af udkastene. At hendes initialer "..." fremgår af udkastene, skyldes, at de var fortrykt. Han tog bare en faktura og rettede den til.

Mødet i ...4 varede en time. Han husker ikke, om revisor IS deltog i hele mødet. Han gik selv, før mødet sluttede. Det var første gang, han mødte ML og IS. Han medbragte fakturaudkastene, som RN havde bedt ham om at udstede, til mødet. Han havde aftalt med RN, at han skulle have succesfee ved salg af ejendommene på ...1 og ...2, og fakturaudkastene angik dette. Der blev ikke udarbejdet en skriftlig kontrakt herom. Hvis ejendommene blev solgt, ville købesummen blive deponeret på hans kontor, og han ville dermed kunne få sit succesfee.

På mødet lagde han fakturaerne på bordet og gav dem til RN. Han ved ikke, om ML så dem. De talte ikke om at skrive udkast på dem. Han har ikke skrevet kreditnotaer i relation til fakturaerne, da det alene var udkast. Fakturaudkastene var efterfølgende helt ude af hans bevidsthed. Han mente blot, at udkastene skulle bruges til, at han kunne få et honorar, når ejendommene blev solgt.

Baggrunden for mødet med revisor IS og ML viste sig at være, at der manglede 3 mio. kr. i kassen i G1x. Han fandt først 5 år senere, efter at SKAT havde kontaktet ham vedrørende fakturaudkastene, ud af, at fakturaerne belejligt kunne dække dette hul på 3 mio. kr., som RN havde hævet i selskabet. Det er således hans efterfølgende opfattelse, at RN året før havde hævet 3 mio. kr., som han så dækkede ind ved udstedelsen af de to fakturaer. ML, der var medejer, er blevet snydt ved dispositionen.

Han har udført meget arbejde for G1x, der har resulteret i fakturaer, som er blevet godkendt af ML. Dette var også tilfældet, mens han var direktør i selskabet. Han har ikke udført arbejde vedrørende de to ejendomme. Det, der er anført i SKATs notat den 16. juni 2011, er ikke korrekt. Det er heller ikke korrekt, at han som anført i referatet fra mødet med SKAT den 25. august 2011 har forklaret, at han havde udført de anførte opgaver. Arbejdet er ikke udført, og han er ikke blevet honoreret.

Binavnet G8 oprettede han i 2009 eller 2010, hvor H1 fik adresse samme sted som G1x på ...7.

Han boede sammen med RN i London i perioden omkring 2006-2009. De havde et ret nært venskab i denne periode. I 2006 boede de i en kort periode i ...8 sammen med en bekendt. De flyttede herefter til et andet hus i London, hvor de opholdt sig, når de var i London. De forsøgte at drive forretning med ejendomme. Han betalte ikke husleje for at bo i ejendommen. Det gjorde "systemet" derovre. Han ejede ikke noget i England, men kunne opholde sig i ejendommen. Det var RN og MLs selskaber, der ejede aktiviteterne. Han flyttede tilbage til Danmark i 2009. Han har været direktør i 5-10 selskaber. Da han var den, der opholdt sig i Danmark, var han ofte direktør i selskaberne her, hvilket han blev honoreret for. Han udførte også advokatarbejde og udførte også en række opgaver for RN i privat regi, blandt andet vedrørende hans ejendom på ...9. Han hævede endvidere kontanter til RN. Indbetalingerne på hans konto fra RN skyldes, at han havde hævet kontanter eller betalt noget for ham. RN finansierede ikke hans privatforbrug.

G2 var et partnerskab mellem en række advokater, der havde hver sit selskab. De havde fælles brevpapir, men det var hans egen faktura. Den konto, der er angivet på de to fakturaer, var hans klientkonto.

Med hensyn til overførslen af 2 mio. kr. fra klientkontoen den 19. april 2006, så kunne han ikke selv overføre penge fra G2s klientkonti, og overførslen til RN er således attesteret af bogholderiet. RN havde bedt om, at beløbet blev overført fra G1x til LPs klientkonto. Han ved ikke, hvad betalingen vedrørte. Han ved ikke, hvorfor beløbet skulle forbi klientkontoen ved ind- og udbetaling samme dag.

For så vidt angår kontokortet vedrørende ejendommen ...1, må det indbetalte beløb komme fra kontoen ...1. Ejendommen blev købt for 50 mio. kr. og herefter belånt hos F5-bank for væsentligt mere. Han vil tro, at pengene stammer herfra. Posteringerne har ikke noget med fakturaudkastene at gøre. Det var hans sag, så der skulle have stået advokat A og ikke IK på kontokortet.

Han har aldrig modtaget de 3 mio. kr. Han har ikke andre konti end dem, han har fremlagt kontoudtog for.

Der har ikke været en politimæssig efterforskning vedrørende de 3 mio. kr., men vedrørende en række andre posteringer. Der verserer en sag om, hvorvidt han skal betale penge tilbage til RNs konkursbo.

Hvis han taber denne sag, vil han ikke kunne betale kravet, men må bede om en afdragsordning.

RN har forklaret blandt andet, at han ikke arbejder for tiden. Han har haft en hjerneblødning, hvilket påvirker hans hukommelse. G1x blev etableret af ham og ML og var ejet af et af ML' selskaber og af et vidnets engelske selskaber. Han og ML tog de beslutninger, der skulle tages. Der var tale om aktiviteter med fast ejendom, som han og ML udøvede sammen, og A bistod som advokat.

Det er korrekt, at der var et møde i ...4 på MLs kontor. Han mener, at A, ML og han selv deltog i mødet. Måske deltog IS også. Han husker ikke, hvad de talte om på mødet, og han husker ikke, om der blev overleveret nogle dokumenter. Han har underskrevet erklæringen af 8. april 2013 til brug for sagen for byretten. Der blev købt en række ejendomme, hvor A var advokat, og disse ejendomme skulle herefter udvikles og sælges. Det var forholdsvis kortsigtet. Der blev lavet aftaler om succesfee også for As vedkommende. Han husker de to fakturaudkast, der aldrig blev effektueret. Det var udkast, der aldrig blev til fakturaer. De havde en diskussion om, at A skulle have penge, men det blev ikke til noget, da dispositionen ikke blev effektueret. Han mener ikke, at der blev udarbejdet en skriftlig kontrakt med A. Hvis ejendommene blev solgt, ville han oppebære de angivne honorarer, hvilket også var aftalt med ML.

A har aldrig fået beløbene angivet i fakturaudkastene. Han husker ikke, hvornår det stod klart, at A ikke effektuerede salgene, men det var kort tid efter. Ejendommene blev solgt sidenhen. Fakturaerne havde ingen sammenhæng med posteringerne i april 2006.

Han boede i London, og A tog sig en del af hans og hans selskabers aktiviteter. G7 blev en succes, men han er personligt gået konkurs, så han har mistet sine aktier i selskabet.

Han har for kort tid siden fået brev fra Landsskatteretten, hvoraf det fremgår, at SKATs forhøjelser er nedsat.

ML har forklaret blandt andet, at han er uddannet læge og har arbejdet med forskning. Han har i den forbindelse været med til at stifte og børsnotere selskaber, herunder var han i 1999 medstifter af G9. G1x blev stiftet, efter at han sammen med IV og RN havde haft ejendomsselskabet G10. Han har kendt RN side 1999/2000, hvor han mødte ham forretningsmæssigt. De begyndte i 2001 at spille golf og lærte hinanden bedre at kende. I 2003 begyndte de at tale om ejendomsmarkedet og startede herefter G10, sammen med IV. Han fandt senere ud af, at IV havde en blakket fortid, og han ville herefter ikke drive forretning med ham. Han og RN solgte deres ejerandele til IV og stiftede herefter G1x i 2005, hvor ejendomsmarkedet gik rigtig godt. Han sad i bestyrelsen og var direktør i en periode. RN stod for at finde og sælge ejendomme samt administrationen.

I starten af februar 2007 blev han kontaktet af revisor IS, som sagde, at LN havde fortalt, at der manglede bilag for flere millioner kr. Han tog det meget roligt, da RN ved tidligere lejligheder ikke havde haft styr på bilag. Han tænkte, at det løste sig. Han sagde til IS, at de måtte tage et møde på vidnets kontor. Han ringede herefter til RN og sagde, at de måtte få styr på det. Herefter mødtes RN, A, IS og han på hans kontor. A havde de to bilag vedrørende de 3 mio. kr., og der blev også afleveret nogle småbilag til IS. IS var tilfreds med de bilag, der var afleveret. Vidnet kiggede ikke på bilagene. Det vigtige for ham var, at IS fik de bilag, der manglede, for at han kunne gøre selskabets årsregnskab færdigt. Hans erindring om det er, at IS var tilfreds med de bilag, han fik. Han har ikke nogen præcis erindring om, hvorvidt han har set de to fakturaer tidligere. De fik en henvendelse fra SKAT, og han og IS sagde, at det var en dokumenteret omkostning, hvilket det imidlertid ikke var.

Han fandt da ud af, at der i april 2006 var udbetalt henholdsvis 1 og 2 mio. kr. til RN. Disse 3 mio. kr. manglede, da der skulle udarbejdes regnskab, og RN bad herefter A om at skrive de to fakturaer. Der var herefter dækning for de tidligere overførte 3 mio. kr. Han mener, at RN uberettiget har overført disse penge. Han har aldrig været med til at indgå aftale om et honorar til A på 3 mio. kr.

Han kan vedstå sin erklæring af 9. september 2014. Han har talt med A om forholdet flere gange tidligere, hvor A har fortalt om fakturaudkastene. RN har flere gange ført penge ud af selskabet. Han føler sig snydt af RN og ser ham ikke i dag. Han droppede kontakten til RN i 2010/2011. Han har brug for ro i forhold til sine finanskreditorer. Han har aldrig fremsat et krav mod RN vedrørende de penge, han uberettiget har ført ud af selskabet.

IS har forklaret blandt andet, at han er revisor og i dag har et enkeltmandsrevisionsfirma. Han var revisor for G1x fra start til slut. På det pågældende tidspunkt var der 16 ansatte i revisionsfirmaet. Han har været inde over regnskaberne, men stod ikke for bogføringen, som LN tog sig af. Man skulle ofte hive bilagene ud af selskabet. Der var mange selskaber og mange mellemregninger. Han har ofte haft regnskabsmøder om bilag, der manglede. Han husker et møde på MLs kontor i ...4. RN, ML, A og han deltog. Der manglede bilag for 2 hævninger på 1 mio. og 2 mio. kr. Dette blev drøftet på mødet sammen med nogle andre spørgsmål. Han fik de bilag, han skulle bruge. Han husker ikke, om han fik dem på mødet eller efterfølgende. Han har nok set de to fakturaer i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet. Han har højst sandsynligt ikke set kvitteringen for udbetaling fra F1-bank. Beløbet på 3 mio. kr. er regnskabsført som et tilgodehavende. Han kan ikke forklare, hvorfor man har lavet omposteringen den 31. december 2009, hvor tilgodehavendet på 3 mio. kr. er overført til G5 ApS.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Appellanterne har anført, at det ikke er korrekt, at det for byretten var ubestridt, at As aktieindkomst skal forhøjes tilsvarende, hvis H1s indkomst forhøjes. Appellanterne har bestridt, at der skal foretages en sådan konsekvensbeskatning, og gjort gældende, at de 3 mio. kr. under alle omstændigheder ikke skal beskattes hos A personligt, da beløbet aldrig er tilgået ham eller i øvrigt har passeret hans økonomi.

Indstævnte har bestridt som udokumenteret, at de 3 mio. kr. ikke er kommet til udbetaling til A eller i øvrigt har passeret hans økonomi.

Landsrettens begrundelse og resultat

H1

A, der var eneanpartshaver af H1, var i perioden 16. marts til 25. oktober 2006 direktør i G1x, der var ejet af RN og ML. A har forklaret, at han har kendt RN siden gymnasietiden, og at de har været nære venner. Han har endvidere forklaret, at han boede sammen med RN i London i 2006-2009, samt at han var RNs mand i Danmark og herunder bistod RN med mange forskellige opgaver af såvel erhvervsmæssig som privat karakter. Landsretten lægger på den baggrund til grund, at der har været et interessefællesskab mellem A og G1x.

Landsretten tiltræder, at der på baggrund af karakteren og ordlyden af de omhandlede to fakturaer af 6. februar 2007 samt referaterne af møderne med SKAT er en formodning for, at H1 havde et tilgodehavende hos G1x på fakturabeløbene på henholdsvis 1 og 2 mio. kr. og ved udstedelsen af fakturaerne havde erhvervet ret til beløbene.

Landsretten tiltræder endvidere, at det herefter påhviler H1 at godtgøre, at selskabet ikke har erhvervet ret til de pågældende beløb, der ikke er indtægtsført i selskabet. Som følge af personsammenfaldet og interessefællesskabet mellem A og G1x er denne bevisbyrde skærpet.

H1 har ikke efterfølgende udstedt kreditnotaer vedrørende de to fakturaer, og der er ikke fremlagt objektiv dokumentation for, at H1 ikke havde erhvervet ret til beløbene. De kontoudtog og posteringsbilag samt det regnskabsmateriale, som selskabet og A har fremlagt for landsretten, dokumenterer således ikke dette.

A har forklaret, at de to fakturaer var fakturaudkast, som han udarbejdede efter anmodning fra RN, og at de vedrørte succesfees for hans eventuelle salg af to ejendomme. Han har endvidere forklaret, at han senere fandt ud af, at fakturaerne skulle bruges til at dække over, at RN i april 2006 uberettiget havde hævet i alt 3 mio. kr. fra G1x. RN har forklaret, at fakturaerne vedrørte succesfees, og at der alene var tale om udkast, der ikke blev effektueret, men at de ikke havde nogen sammenhæng med posteringerne i april 2006. ML og revisor IS har forklaret, at der i februar 2007 blev holdt et møde vedrørende nogle manglende bilag for 3 mio. kr., men har ikke kunnet forklare nærmere om, hvilke konkrete bilag der blev fremlagt på mødet. ML har endvidere forklaret, at han ikke efterfølgende har rejst krav mod RN vedrørende de 3 mio. kr.

Landsretten finder, at H1 heller ikke ved de afgivne forklaringer har godtgjort, at selskabet ikke har erhvervet ret til beløbene på i alt 3 mio. kr. Landsretten har herved lagt vægt på, at de omstændigheder vedrørende de to fakturaer, som på baggrund af forklaringerne påberåbes af selskabet, herunder at der var tale om udkast vedrørende eventuelle succesfees, er usædvanlige og ikke bestyrket af objektive kendsgerninger. Det bemærkes herved, at forklaringerne ikke understøttes af teksten i fakturaerne, der angiver, at de vedrører "Mit honorar for sagens behandling, herunder for diverse finansiel rådgivning".

Landsretten finder således, at H1 heller ikke efter bevisførelsen for landsretten har godtgjort, at selskabet ikke har erhvervet ret til de to fakturabeløb på i alt 3 mio. kr. Det tiltrædes derfor, at H1 er skattepligtig af beløbene, og at Skatteministeriet er frifundet for den af selskabet nedlagte påstand.

A

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer og andelshavere med visse undtagelser. Det er ikke et krav, at det er hovedaktionæren selv, der opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, så som en af hovedaktionærens nærtstående m.v. eller virksomheder, hvori hovedaktionæren har personlige interesser, anses udbyttet for at have passeret hovedaktionærens økonomi, jf. herved Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, side 6470- 71.

H1 har udeholdt indtægterne på henholdsvis 1 og 2 mio. kr., der fremgår af de to fakturaer af 6. februar 2007. Det påhviler herefter A som eneanpartshaver i selskabet at godtgøre, at de udeholdte indtægter i selskabet ikke er tilgået ham.

Efter bevisførelsen for landsretten findes A ikke at have godtgjort, at de udeholdte 3 mio. kr. ikke er tilgået ham eller har passeret hans økonomi. De fremlagte bankkontoudtog, kontokortet fra bogføringen i G1x og det øvrige bilagsmateriale dokumenterer ikke, at beløbene ikke er tilgået A eller har passeret hans økonomi, og dette findes heller ikke godtgjort ved As og RNs forklaringer, der ikke er understøttet af andre og objektive oplysninger.

Landsretten tiltræder derfor, at As aktieindkomst er forhøjet med 3 mio. kr., og at Skatteministeriet er frifundet for den af A nedlagte påstand.

Efter sagens forløb og af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at H1 og A i sagsomkostninger for byretten skal betale 150.000 kr. til Skatteministeriet.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

H1 og A skal in solidum betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 110.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 og A in solidum betale 110.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.