Fri bil - hovedaktionærs rådighed - beskatningsgrundlag ved privat rådighed

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato19 Dec 2016
Dato for udgivelse10 Mar 2017 06:28
SKM-nummerSKM2017.173.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 150-157/2016 og BS 150-158/2016
Dokument typeDom
EmneordOmregistrering, beskatningsgrundlag, tilbagekøb, bevisbyrde, erhvervskørsel, direktør, salg, formodning
Resumé

I sagen sambehandledes ægtefællerne A og B's indbringelser af to afgørelser fra SKAT vedrørende skattepligt af værdien af fri bil i indkomstårene 2010, 2011 og 2012. A og B var begge hovedaktionærer i den virksomhed, hvor A i de omhandlede indkomstår tillige var direktør. Virksomheden ejede i perioden en Audi Q7 og en Audi A6.

I relation til A omhandlede sagen dels, hvorvidt A havde haft privat rådighed over den pågældende Audi Q7 og derfor skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, og dels hvorvidt A havde godtgjort, at en omregistrering af bilen kunne sidestilles med et salg og senere tilbagekøb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for værdien af bilen.

I relation til B omhandlede sagen, hvilket beskatningsgrundlag, der skulle lægges til grund ved beregningen af værdien af fri bil af virksomhedens Audi A6, som stod til familiens private rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Nærmere bestemt var spørgsmålet, om der var realitet i et salg og senere tilbagekøb af bilen til en bilforhandler i Y1-by med den følge, at beskatningsgrundlaget skulle nedsættes.

Retten fandt, for så vidt angår A, at der ikke på det foreliggende grundlag gjaldt en formodning for privat rådighed, og at Skatteministeriet ikke havde løftet bevisbyrden for, at A havde haft rådighed over bilen. Retten lagde vægt på, at der ikke var sammenfald mellem virksomhedens og A's private adresse, og at der ikke var gjort observationer af bilen på den private bopæl eller under privat anvendelse. Retten lagde i øvrigt vægt på B's forklaring om, at virksomheden ligger 2,3-5 km fra bopælen, at bilen blev anvendt til erhvervskørsel og altid stod parkeret ved virksomheden, at bilen alene havde et førersæde og ét passagersæde, og at familien til daglig brugte B's Audi A6, som hun blev beskattet af, og som havde plads til hele familien med 3 børn. At der var betalt privatbenyttelsesafgift af bilen, som var indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, kunne ikke føre til et andet resultat.

For så vidt angår B, fandt retten, at bevisbyrden for, at der var realitet i handlerne med bilforhandleren i Y1-by, ikke var løftet. Retten lagde vægt på, at B's forklaring om, at bilen blev solgt, fordi B ønskede at købe en anden Audi af en forhandler på Sjælland, ikke var understøttet af vidneforklaringer fra bilforhandlerne eller dokumentation for udvekslingen af købesummer. I øvrigt bemærkede retten, at bilen ikke blev afmeldt eller omregistreret til den århusianske bilforhandler på noget tidspunkt.

Retten gav således A medhold i hans principale påstand og nedsatte A's skatteansættelser med værdien af fri bil i indkomstårene 2010-2012. Skatteministeriet blev derimod frifundet for B's påstand.

Reference(r)

Ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.5.14.1.11

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Vestre Landsret


Parter

A

(v/Adv. Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Tim Holmager v/Adv. fm. Josefine Farver Kronborg)

Og

B

(v/Adv. Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Tim Holmager v/Adv. fm. Josefine Farver Kronborg)

Afsagt af byretsdommer

Charlotte Hove Lasthein

Sagens baggrund og parternes påstande 

Sagen BS 157/2016 drejer sig om, hvorvidt A, som hovedaktionær og direktør i selskabet G1 A/S, har haft rådighed over en Audi Q7 registreret med "papegøjeplader" i 2010 til 2012, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, og såfremt det er tilfældet, hvilken skattepligtig værdi bilen havde.

Sagen BS 158/2016 drejer sig om, hvilken skattepligtig værdi en Audi A6, som B blev beskattet af i henhold til ligningslovens § 16, havde i 2010 til 2011.

A har principalt påstået, at As skatteansættelser nedsættes med kr. 39.378 kr. i indkomståret 2010, 118.135 kr. i 2011 og 118.255 kr. i indkomståret 2012.

A har subsidiært påstået, at As skatteansættelser for 2010, 2011 og 2012 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

B har påstået, at Bs skatteansættelser nedsættes med 76.354 kr. i indkomståret 2010 og med 78.512 kr. i indkomståret 2011.

Skatteministeriet har i begge sager påstået frifindelse.

Sagerne er anlagt den 16. februar 2016, og de to sager er behandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1.

Oplysningerne i sagen

Det er oplyst, at A og B i 2002 startede virksomheden, G1 A/S, som de begge er hovedaktionærer i. Selskabet havde også navnet G2 A/S.

Audi Q7

G1 A/S købte den 3. januar 2007 en Audi Q7 Van 3,0 TDI, som var indregistreret første gang den 24. november 2006. Bilen blev ved købet indregistreret til 100% erhvervsmæssig benyttelse.

Det fremgår af underskrevet "købskontrakt" dateret den 6. september 2010, at G1 A/S med overtagelsesdag den 8. september 2010, solgte den omhandlede Audi Q7 til G3 i Y2-by for 250.000 kr.

Af mail af 10. september 2010 fra B til OM Audi salgsrådgiver i Y2-by, med emnet "Q7" fremgår følgende

"...

Hej OM

Vi kommer med Q7 på mandag til omregistrering på gul/hvid plade. Kan det være færdigt til torsdag da vi har en sælger som skal starte på arbejde snart.

..."

Mailen blev besvaret bekræftende samme dag.

Der er endvidere fremlagt en slutseddel fra G3, hvor et salg af Audi Q7 til 250.000 kr. og levering den 13. september 2010 kl. 12.04 bekræftes. Der er fremlagt udskrift fra F1-bank vedrørende overførsel af 250.000 kr. fra G3 til G1 A/S den 15. september 2010.

Den 16. september 2010 blev der overført 259.930 kr. til "G6" fra G1 A/S.

Der er fremlagt en "fraskrivelseserklæring" dateret den 22. september 2010 og underskrevet af A. Det fremgår heraf, at han på tro og lov bekræfter, at han ikke har til hensigt at benytte Audi Q7 til privat kørsel, at bilens formål udelukkende er at udføre firmarelateret arbejde, at bilen har fast plads i firmaet, og at bilen vil komme til at stå til rådighed for en ny sælger, når denne ansættes.

Det er ubestridt, at G1 A/S har betalt privatbenyttelsesafgift af bilen fra september 2010 til 2012.

Den 17. november 2015 traf Skatteankenævnet følgende afgørelse:

"...

Skatteankenævnets afgørelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag af værdien af privat benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk.  1 og stk. 4.

Det påhviler klageren, som hovedanpartshaver i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabets biler har stået til rådighed for privat brug. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 21. marts 2003, offentliggjort i SKM2003.154.ØLR, Vestre Landsretsdom af 24. januar 2003 (SKM2003.53.VLR) og Højesterets dom af 11. november 1990, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.919.

Da klageren ikke ved at føre kørselsregnskab for den pågældende periode eller fremlægge en erklæring om hans benyttelse af bilen på tilstrækkeligvis har sandsynliggjort, at selskabets bil ikke har stået til rådighed for privat benyttelse, og klageren ikke selv har haft bil, samt at bilen i medio september 2010 bliver omregistreret til både erhvervsmæssig og privat benyttelse, samt at den omhandlede Audi Q7 van er den eneste i klagerens husstand, der kan trække den i oktober 2010 erhvervede bådtrailer, finder ankenævnet, at klageren ikke har afkræftet formodningen om, at bilen har stået til rådighed for privat kørsel. Det er derfor med rette, at klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri bil.

Af ligningslovens § 16, stk. 4 fremgår det, at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten. Bilens skattemæssige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller vægtafgiftsloven.

For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende år til den oprindelige nyvognspris, og herefter 75 % af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren mere end tre år efter første registrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 4. punktum, at det er en betingelse for at anvende en anden pris end nyvognsprisen som beregningsgrundlag, at der er fundet et reelt salg sted, og anskaffelsestidspunktet ligger mere end tre år efter første indregistrering.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren fik stillet firmabilen til rådighed for privat benyttelse i 2010 efter omregistrering fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til registrering til både erhvervsmæssig og privat benyttelse, og at der siden anskaffelsestidspunktet i 2007 ikke er sket ændringer i ejerforholdet til bilen. Der er herefter ikke grundlag for at fravige reglen om, at værdi af fri bil skal fastsættes med udgangspunkt i arbejdsgiverens oprindelige anskaffelsessum, der dog nedsættes til 75 % af anskaffelsessummen, da der er forløbet mere end tre år efter bilens første indregistrering.

Ankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse.

..."

Audi A6

G1 A/S købte i 2008 en Audi A6 Limousine, som var indregistreret første gang den 27. maj 2004. Det er ubestridt, at købesummen udgjorde 670.000 kr., og at bilen har stået til rådighed for B, som blev beskattet af værdien af bilen.

Det fremgår af underskrevet "købskontrakt" dateret den 25. januar 2010, at G1 A/S med overtagelsesdag den 1. februar 2010, solgte den omhandlede Audi A6 til G3 i Y2-by for 285.000 kr.

Der er endvidere fremlagt en slutseddel fra G3, hvor et salg af Audi A6 til 285.000 kr. med levering 3. februar 2010 bekræftes. Slutsedlen er underskrevet og stemplet.

Af mailkorrespondance af 29. januar 2010 mellem B og OM, Audi salgsrådgiver i Y2-by, fremgår følgende

"...

Hej B

Super du får lige en retur med min underskrift....

Hvornår kommer i og aflevere den??

..."

...

"...

Hej OM

Jeg kommer tirsdag med den

... "

Der er fremlagt en slutseddel af 8. februar 2010, hvorefter G1 A/S køber den samme Audi A6 til 294.930 kr. af G3, og der er fremlagt en faktura herpå dateret den 11. februar 2010. Det fremgår af en registreringsblanket, at bilen fra den 9. februar 2010 fik registreringsnummer ...Q.

G4 har i en mail af 2. maj 2014 oplyst, at Audi A6 var forsikret til den 9. februar 2010, hvor den blev afmeldt, og at den med nyt registreringsnummer blev tilført den 9. februar 2010.

Den 17. november 2015 traf Skatteankenævnet følgende afgørelse:

"...

Skatteankenævnets afgørelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag af værdien af privat benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk.  1 og stk. 4.

Af ligningslovens § 16, stk. 4, fremgår det, at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten. Bilens skattemæssige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller vægtafgiftsloven.

For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende år til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 % af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren mere end tre år efter første registrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 4. punktum, at det er en betingelse for at anvende en anden pris end nyvognsprisen som beregningsgrundlag, at der har fundet et reelt salg sted, og at anskaffelsestidspunktet ligger mere end tre år efter første indregistrering.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren fik stillet firmabilen til rådighed for privat benyttelse i 2008, og at der siden anskaffelsestidspunktet i 2008 ikke har været reelle ændringer i ejerforholdet til bilen. Der er herefter ikke grundlag for at fravige reglen om, at værdi af fri bil skal fastsættes med udgangspunkt i arbejdsgiverens oprindelige anskaffelsessum, da der er forløbet mere end tre år efter bilens første indregistrering.

Ankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse.

..."

Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring af B og A.

B har forklaret, at hun er uddannet købmand i G5 for mange år siden. Hun var ansat i G5 i 12 år, sidst som direktør. De stiftede G1 A/S i 2002, da A, som var produktchef i G5, ville sælge kontorforsyningsprodukter. Det blev en succes, og hun gik med i selskabet kort tid efter. De har drevet virksomheden siden. De handlede i mange år med kontorforsyningsprodukter. De mærkede finanskrisen meget i 2007 og 2008, da flere af deres store kunder gik konkurs. Ved et tilfælde kom de på det tidspunkt i gang med import af maskiner. De lavede et "turn around" i 2009. I dag er de en af de helt store spillere inden for fuldautomatiske maskiner. De har 10 ansatte. Virksomheden drives fra en adresse i Y3-by og ligger 2,5-3 km fra deres bopæl. De har 600 m2 centrallager samme sted. De har derudover en butik i Y1-by.

Hun er altid blevet beskattet af bil i selskabet. Det var den bil, som de brugte til deres familie. Den omhandlede Audi A6 er købt i 2008. Hun har en passion for biler, og det havde hendes far også. I 2004-2006 havde hun en Audi S6, som er en aggressiv racerbil. Da hun blev gravid, købte hun en anden bil, som kunne have plads til en barnevogn. En Audi S6 kan man ikke købe alle steder. Hun kender Audi rigtigt godt og afsøgte markedet over en lang periode, mens hun havde en Audi A6. Der er ikke mange Audi S6 i markedet. Hun fandt en Audi S6, og hun troede, at hun havde spurgt til alle ting. Hendes gamle Audi S6 brugte al olien allerede efter 1.000 km. Hun spurgte derfor forhandleren om dette og havde fået en garanti herfor. Hendes Audi A6 ville forhandleren ikke tage i bytte, da der var for mange af dem på markedet, og de var faldet relativt meget i pris. Hun kontaktede derfor G6 i Y1-by, som ville give mest for hendes Audi A6. Det var måske fordi, det var en autoriseret forhandler. Hun skulle have solgt sin Audi A6 først, da hun ikke ville stå med to biler. Hun solgte derfor sin Audi A6, som det fremgår af slutsedlen i ekstrakten side 74-75. Hun var også ude og aflevere Audi A6'eren til G6 den 3. februar 2010, som det fremgår af mailkorrespondancen. Hun skulle derefter hente den anden bil. Forhandleren, som skulle sælge hende en Audi S6, ville imidlertid ikke give hende en skriftlig garanti på spørgsmålet om olieforbruget, og da hun ikke fik den skriftlige bekræftelse på olieforbruget, turde hun ikke købe Audi S6'eren, da den var dyr. Den kostede ca. 900.000 kr. som brugt. Hun blev uenige med forhandleren og meddelte ham, at hun ikke ville købe Audi S6'eren. Hun manglede derefter meget en bil, da det var deres familiebil. Hun har egentligt altid købt biler hos JS i Y4-by, og hun kiggede mange steder efter en Audi S6 med de rette kilometer og det rette udstyr, men hun ringede til G6 for at købe sin egen bil tilbage, da de så fik ro på, indtil hun fik afklaret situationen. Hun købte sin egen bil, fordi hun vidste, at den ikke havde nogen "sygdomme", selvom om hun kunne have købt en hvilken som helst af bilerne hos G6. Hun kendte også prisen på sin egen bil og købte derfor den med en avance til G6. Bilen var blevet afmeldt hos forsikringsselskabet, da hun havde forladt bilen. Det hele skulle laves om igen. Hun fik sine forsikringspenge tilbage, da den blev afmeldt. Hvis G6 var gået konkurs, havde det omfattet hendes bil. Hun havde betalt forsikringen, og der er altid en overlapningsperiode, indtil køber har tilmeldt en ny forsikring. Forsikringen dækker på den måde, at den nye ejer kan køre hjem og få papirerne i orden. Bilen er derfor hele tiden forsikringsdækket, men man betaler kun forsikringspræmie fra handelsdatoen. Hun er rystet over sagen, da de driver deres virksomhed ordentligt, og driver den efter et meget kontant princip. De har sat alt deres eget på spil, de har knoklet, og de har forskudsregistreret alting, og de betalte skat og moms på 4-5 mio. kr. i 2015. De har betalt 80 % af skatten allerede i marts 2016. Sagen er meget ærekrænkende, og de føler sig gjort til forbrydere. De har betalt skat af bilen, og de modtog derefter et brev fra SKAT om, at det blev frafaldet, at der var tale om noget strafbart, fordi de havde betalt. De er meget oprevet over, at de kunne få sådan en sag. De har givet SKAT alle oplysninger og har ikke søgt advokat, da de havde fuld tillid til, at alt var i orden.

A har ikke været "rodet ind i tingene", da han ikke er detaljernes mand. Det hele kommer fra R1, som har udført al deres bogføring og løn og i øvrigt, hvad der skal revideres. De har ikke på noget tidspunkt fået at vide, at det så forkert ud eller var forkert.

Audi Q7'eren har været brugt af A til at køre rundt til forhandlere. A står for opsøgende salg og aftalte møder. A har kørt rundt i hele landet, og det skulle han bruge en bil til. I 2007 var Audi Q7 meget moderne. G1 A/S sælger luksusprodukter, og de handler med G7 og G5. De er derfor nød til at vise, at de har pondus, og der ligger på den måde også lidt markedsføring i bilen. A er slet ikke interesseret i biler. I starten var det kun A, som kørte i bilen, men senere da de fik flere ansatte, har deres medarbejdere også kørt i den. Bilen har altid holdt ved firmaet - enten ude A eller inde. De har fire læs affald om ugen, som skal på forbrændingen. Dette kører også tit i dag væk lørdag formiddag. De har kun haft én erhvervsmæssig bil i firmaet, og hun har haft den bil, som de brugte privat.

De havde i ca. 6 måneder før september 2010 været på udkig efter en sælger til deres firma. De fik nogle produkter, som ikke passede i tråd med de produkter, som A kørte med. De fandt en sælger, som skulle ansættes. De havde tidligere haft Ford Galaxy og Toyota som sælgerbiler, og de var gulpladebiler. De havde på et tidspunkt oplevet, at en sælger tog firmabilen til G8 en lørdag formiddag, og det ville de ikke opleve igen. De ønskede derfor, at den nye sælger skulle have hvidgule plader for, at det ikke var et problem. Audi Q7'eren blev næsten ikke brugt, og derfor kunne sælgeren få den. Hun ringede til G3 og spurgte, hvad man skulle gøre. G3 vurderede bilen og sagde, at sådan, som det er gennemført, var måden, man gjorde det på. Hun ved ikke, hvordan man ellers skulle gøre. Der skulle være et dokument på, hvad bilen var værd, og det var det, som sælgeren skulle beskattes af. Det kostede dem godt 9.000 kr. at få bilen vurderet. Betalingen blev udvekslet ved, at G6 betalte 250.000 kr. til dem, og at de betalte 259.000 kr. til G6. De fik et momsbilag, da de ikke længere kunne trækkes moms fra. Det er IK fra R1, som har bogført og anført de noter, der står på ekstraktens side 89. IK havde ikke bemærkninger til måden, det blev gjort på. Sælgeren havde fået et bedre tilbud, og derfor blev ansættelsen ikke til noget. De har haft mange ansatte, måske 60-70 gennem årene. Hun kan ikke huske navnene på alle de, som de har talt med. De har drevet virksomhed i ca. 15 år. Hun talte med IK om at få bilen registreret tilbage, men IK sagde, at det kunne man ikke gøre. Det var træls, at bilen blev en momsmæssig belastning, ligesom de skulle betale privatbenyttelsesafgift. Bilen blev på det tidspunkt kun brugt til at køre på forbrændingen. A kørte ud til kunder ind til finanskrisen i 2008, og da blev bilen brugt hver dag. Derefter har Audi Q7'eren mest stået stille. De har brugt bilen på samme måde efter 2010 som tidligere. De kørte blandt andet til serviceaftaler i Y5-by, hvilket var relativt dyrt. De har aldrig brugt bilen privat. De har 3 børn, og skolestien ligger bag deres hus. Der er 1,2 km til skolen og fra skolen til SFO'en er der ca. 1,4 km, hvortil børnene cyklede efter skole. Der er stier overalt i området, og børnene cyklede hjem fra SFO'en ved 16-tiden. Børnene har kunnet cykle rundt uden at komme i berøring med vej. De kom selv hjem ved 18-18.30 tiden. De har brugt Audi A6'eren til ferie og andet. De kan godt være 5 personer i den. I Audi Q7'eren er der kun plads til føreren og et sæde mere. A og hun kører altid sammen, og de følges altid til alt. De kører i hendes bil, og det har de altid gjort.

Da hun forhandlede med forhandleren var papirarbejdet ved at blive lavet, men det kom ikke helt på plads. Hun har ikke gemt papirerne. De får skiftet server ca. hvert 3 år, og de har da ryddet op i tingene. Alt hvad de har af pdf-filer bliver ryddet op med hård hånd. Det er økonomisk belastende at gemme gammel data. Det er et tilfælde, at hun fandt mailen. De cyklede på arbejde, da de ikke havde en bil. Hun kiggede på biler på nettet, hun var ikke fysisk i butikkerne. Sidst hun skiftede bil, havde de ikke en bil i 5 uger. De købte en båd i 2010 til privat brug. Hun er ikke interesseret i både, men A er opvokset ved Y6.

A har forklaret, at de købte båden i Hamborg. Den blev leveret af sælgeren, som en del af aftalen. Der var en bådtrailer med. Båden skal op af vandet om vinteren. De fik en "lokal" med en stor traktor til at flytte båden. Båden stod i en lade i nærheden om vinteren. Alle brugte de to traktorer, som hjalp folk ved søen. Da båden blev solgt, havde de brugt båden i 19 timer på 4½ år.

Det var deres konsulent IK fra R1, som sagde, at de skulle få lavet en fraskrivelseserklæring, som skulle ligge, hvis SKAT kom, da sælgeren sprang fra. Det var IK, som sørgede for, at han underskrev erklæringen på det tidspunkt. Han ved ikke, hvorfor den ikke var fremlagt for SKAT. Det må hans advokat vide.

Parternes synspunkter 

A og B har i deres påstandsdokument af 29. november 2016 anført følgende til støtte for de nedlagte påstande:

"...

Ad. As sag 

Ej grundlag for beskatning af værdi af fri bil 

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen. Omvendt følger af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, så skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. Sager vedrørende beskatning af værdi af fri bil opstår typisk i situationer, hvor en hovedaktionær/hovedanpartshaver er ansat i det selskab, som stiller en bil til rådighed.

Gennem årene har der udviklet sig en praksis, hvorefter der foreligger en formodning for, at en bil står til rådighed for privat benyttelse, såfremt den ansatte er hovedaktionær/hovedanpartshaver i det selskab, som stiller bilen til rådighed, og såfremt bilen står parkeret foran den ansattes bopæl uden for normal arbejdstid.

Af samme praksis følger omvendt, at der foreligger en formodning imod, at en bil står til rådighed for privat benyttelse, såfremt bilen ikke står parkeret foran den ansattes bopæl.

I forlængelse heraf henledes opmærksomheden på, at det er sagsøgte, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at en bil står til fri rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, hvilket har direkte støtte i Kammeradvokatens egen procedure i Højesterets dom af den 29. juni 2014 offentliggjort i SKM2014.504.HR, hvoraf der fremgår følgende:

"...

Det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed, da selskabsadresse og privatadresse ikke var sammenfaldende i den periode, selskabet ejede bilen.

..."

I nærværende sag parkeredes den i sagen omhandlede Audi Q7 med reg.nr. ...Q1 ikke ved ægteparret A og Bs private bopæl uden for normal arbejdstid.

Det påhviler således sagsøgte at godtgøre, at den omhandlede bil stod til rådighed for As private kørsel med den følge, at der skal ske beskatning af værdi af fri bil.

Det gøres gældende, at bevisbyrden ikke påhviler A blot fordi, at A enkelte gange efter endt arbejdstid parkerede den omhandlede Audi Q7 på privatadressen i tilfælde, hvor han den efterfølgende dag havde et salgsmøde eller lignende i Y7-by, der nødvendiggjorde, at han måtte køre hjemmefra tidligt om morgenen. Det forhold, at A i disse enkeltstående og ubestrideligt erhvervsmæssige begrundede tilfælde parkerede bilen på bopælen, understreger netop, at bilen anvendtes til erhvervsmæssig kørsel. I den forbindelse skal det fremhæves, at kørslen i forbindelse med parkeringen af bilen på bopælen ubestrideligt er omfattet af 60- dages reglen i ligningslovens § 9 B, stk. 3, hvorefter sådan kørsel i skattemæssig henseende anses for erhvervsmæssig kørsel.

Endvidere skal det fremhæves, at SKAT på intet tidspunkt har observeret den omhandlede Q7 under privat kørsel. Sagsøgte har således på ingen måde løftet bevisbyrden for, at den omhandlede Audi Q7 stod til As private rådighed, hvorfor der ikke er grundlag for den stedfundne beskatning af værdi af fri bil af den omhandlede Audi Q7 med reg.nr. ...Q1.

En eventuel formodning er afkræftet

Såfremt retten - mod forventning - måtte lægge til grund, at den omhandlede Audi Q7 har stået på ægteparret A og Bs adresse i videre omfang end oplyst af A, gøres det til støtte for den nedlagte principale påstand i anden række gældende, at A i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at den omhandlede Audi Q 7 med reg.nr. ...Q1 ikke stod til rådighed for hans private kørsel i indkomstårene 2010-2012.

Som anført ovenfor har der gennem årene udviklet sig en praksis, hvorefter der foreligger en formodning for, at en bil står til rådighed for privat benyttelse, såfremt den ansatte er hovedaktionær/ hovedanpartshaver i det selskab, som stiller bilen til rådighed, og såfremt bilen står parkeret foran den ansattes bopæl uden for normal arbejdstid.

Det er imidlertid særdeles væsentligt at holde sig for øje, at det følger af en efterhånden righoldig praksis fra såvel Landsskatteretten som domstolene, at skatteyder konkret kan afkræfte den omtalte formodning for privat benyttelse ved fremlæggelse af et løbende ført kørselsregnskab.

Det er dog særdeles væsentligt at holde sig for øje, at der som anført alene er tale om en formodningsregel, som efter fast og righoldig praksis konkret kan afkræftes. Skatteyder kan bl.a. afkræfte den omtalte formodningsregel, når skatteyder er i stand til at fremlægge et løbende ført kørselsregnskab, der udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel, samt ved fremlæggelse af en såkaldt fraskrivelseserklæring, hvor den ansatte har fraskrevet sig adgang til at anvende bilen til private formål.

Det er imidlertid ligeledes særdeles væsentligt at holde sig for øje, at det følger af en efterhånden righoldig praksis fra såvel Landsskatteretten som domstolene, at skatteyder konkret kan afkræfte den omtalte formodning for privat benyttelse - uanset om bilen er indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, og uanset om der hverken er ført et kørselsregnskab eller lavet en fraskrivelseserklæring.

Der henvises i den forbindelse afgørelserne offentliggjort i TfS2002.439 (SKM2002.270.VLR), TfS2002.950, TfS2006.12 (SKM2005.503.ØLR), TfS2010.423,

Landsskatterettens kendelse af den 1. november 2006 (j.nr. 2-1-1907-1241),

Landsskatterettens kendelse af den 8. november 2006 (j.nr. 2-1-1907-1129),

Landsskatterettens kendelse af den 15. oktober 2010 (j.nr. 09-02699),

Landsskatterettens kendelse af den 5. december 2012 (j.nr.12-01-89410),

Landsskatterettens kendelse af den 29. april 2013 (j.nr. 11-0297456),

Landsskatterettens afgørelse af den 5. marts 2014 (j.nr.12-0255635),

Landsskatterettens afgørelse af den 19. august 2013 (j.nr. 12-0192125),

Landsskatterettens afgørelse af den 19. marts 2014 (j. nr. 13-0020706) og

Landsskatterettens afgørelse af den 11. september 2014 (j.nr. 13-0095246).

Sagsøgtes synspunkt om, at der automatisk skal ske beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 som følge af, at bilen blev omregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse med deraf følgende betaling af privatbenyttelsesafgift, er ikke holdbar. Til illustration heraf henvises til Byrettens dom afsagt den 23. marts 2016 i sagen BS 7-1121/2015. (SKM2016.391.BR)

Den omhandlede sag vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende skatteyder skulle beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til to Mercedes ML-biler. Byret1 nåede frem til, at der alene skulle ske beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til den ene af de to biler. Dette på trods af, at der var betalt privatbenyttelsesafgift i relation til begge biler. Skatteministeriet har ikke anket den omhandlede dom, og dommen viser derfor med al tydelighed, at der i hver enkelt sag omkring beskatning af værdi af fri bil skal foretages en helt konkret vurdering af samtlige relevante værende forhold, idet det ikke er afgørende for beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, hvorledes bilen er indregistreret.

Samme rets anvendelse genfindes i Landsskatterettens afgørelse afsagt den 19. marts 2014 i sagen med j.nr. 13-0020706.

Familien A og Bs private kørselsbehov blev til rigelighed dækket af en Audi A6 Limousine samt efterfølgende en Mercedes-Benz C320 med en nyvognspris på ca. kr. 1,3 mio., som B har betalt skat af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 hver eneste måned efter gældende regler herom.

Den i sagen omhandlede Audi Q7 Van har således hverken stået til rådighed for privat benyttelse for B og A, ligesom den omhandlede Audi Q7 Van de facto heller ikke har været anvendt på noget tidspunkt til privat kørsel. Det skal i den forbindelse understreges, at SKAT ikke har henvist til én eneste observation af privat kørsel eller tilsvarende, som på nogen måder understøtter sagsøgtes postulat om, at bilen har stået til rådighed og har været anvendt til privat kørsel. Sagsøgtes synspunkter bygger således udelukkende på rene formodninger og har ingen støtte i objektiv konstaterbare forhold.

I dag råder familien A og B over en Mercedes-Benz E350, der ligeledes fuldt ud dækker familiens private kørselsbehov. Som bilag 11 er fremlagt to billeder af den omhandlede Mercedes.

Beskatningsgrundlaget 

Sagsøgte anfører i svarskriftet side 2 og 3, at G1 A/S i september 2010 indgik et "arrangement" med G3 i relation til salg og tilbagekøb af den i sagen omhandlede Audi Q7.

Det bemærkes heroverfor, at der på ingen måde var tale om nogen form for "arrangement" i forbindelse med omregistreringen af den i sagen omhandlede bil, idet omregistreringen udelukkende skete i forbindelse med, at G1 A/S ønskede at ansætte en ny sælger i virksomheden, der skulle anvende bilen både erhvervsmæssigt og privat, hvorfor denne skulle beskattes af værdi af fri bil.

Som følge heraf skulle der ske en omregistrering af bilen til blandet benyttelse efter gældende regler herom, ligesom bilen skulle værdiansættes til brug for beregning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til den omhandlede sælger. Det af Skatteministeriet anførte efterlader det indtryk, at det er muligt blot at omregistrere en bil frem og tilbage efter behov.

Det er heroverfor væsentligt at fremhæve - som det tillige fremgår i det af Skatteministeriet anførte - at der ved en omregistrering skal ske en momsmæssig efterregulering. Således er momslovens §§ 43-44 relevant ved omregistrering af en bil på gule plader til papegøjeplader, idet det af momslovens § 43, stk. 1 fremgår, at der for investeringsgoder skal ske regulering af den fradragsberettigede moms, hvis der sker ændringer i anvendelsen af godet.

Videre fremgår det af momslovens § 43, stk. 2, at som investeringsgoder efter stk. 1 betragtes maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris eksklusiv afgiften efter momsloven overstiger kr. 100.000, og som er undergivet værdiforringelse. Således er den i nærværende sag omhandlende Audi Q7 omfattet af momslovens § 43, stk. 1.

Herefter følger det af momslovens § 44, stk. 1, at der for den i sagen omhandlede bil skal foretages regulering for ændringer, som indtræder indenfor de første 5 regnskabsår efter anskaffelsen inklusiv det regnskabsår, hvori bilen er anskaffet.

Da omregistrering af den i sagen omhandlede bil skete i september måned 2010, og bilen blev indregistreret første gang den 24. november 2006, da er man omfattet af pågældende bestemmelser i momslovens §§ 43-44, hvorefter der skal ske en momsmæssig regulering.

Denne momsmæssige regulering blev ikke aktuel ved den af A anvendte fremgangsmåde ved salg af den i sagen omhandlede bil til G6, idet bilen blev solgt til G6 for kr. 250.000 inklusiv moms og efterfølgende blev købt af G6 for kr. 259.500 inklusiv moms.

Da bilen blev solgt til G6, var det unødvendigt for G1 A/S at foretage en momsregulering, idet dog skal bemærkes, at selskabets momstilsvar til SKAT blev forhøjet med kr. 50.000 ved det gennemførte salg, hvortil der henvises til udskrift for G1 A/S's bogføring jf. bilag 12. Af udskriftet fremgår det, at moms på kr. 50.000 den 5. september 2010 blev krediteret på konto for udgående momssalg.

Havde selskabet ikke solgt bilen til G6 med deraf naturlig forhøjelse af selskabets momstilsvar, skulle selskabet have reguleret momsforholdet i henhold til de ovennævnte bestemmelser i momslovens §§ 43-44. Der er således også en naturlig forklaring på G6's anvisning, idet der ved den anvendte fremgangsmåde blev taget højde for de momsmæssige forhold, som der er enighed om, at en omregistrering udløser.

Som konsekvens af at bilen blev omregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, var det ikke muligt for G1 A/S af afløfte momsen af bilens anskaffelsessum. Momsbeløbet på kr. 50.000 skulle således indbetales til SKAT, og i den forbindelse blev den som bilag 3 fremlagte slutseddel samt den som bilag C fremlagte købskontrakt udarbejdet.

Der lå således ingen skatte- eller afgiftsmæssige motiver bag de stedfundne transaktioner, idet disse udløste en momsbetaling på kr. 50.000 samt en årlig betaling af privatbenyttelsesafgift efter vægtafgiftslovens regler herom.

... ...

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt retten måtte nå frem til, at A er skattepligtig af værdien af fri bil af den i sagen omhandlede Audi Q7 med reg.nr. ...Q1, skal værdien af den omhandlede bil opgøres på grundlag af den af G1 A/S erlagte købesum på kr. 259.930, idet den i september 2010 foretagne omregistrering må sidestilles med et salg og senere tilbagekøb i ligningslovens § 16, stk. 4's forstand.

Reglerne for opgørelsen af beskatningsgrundlag af værdi af fri bil fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. - 6. pkt. Det fremgår heraf, at værdien af biler der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering opgøres til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. Er bilen derimod anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

I nærværende sag må den i september 2010 foretagne omregistrering sidestilles med et tilbagekøb af den omhandlede Audi Q7 med reg.nr. ...Q1, hvorfor beskatningsgrundlaget må være den af G1 A/S i september 2010 erlagte købesum på kr. 259.930. Den omhandlede Audi Q7 med reg.nr. ...Q1 blev omregistreret fra erhvervsmæssig anvendelse til blandet anvendelse (privat/erhverv). Omregistreringen foregik rent praktisk ved, at bilens først afmeldtes i Motorregisteret, hvorefter bilen indregistreredes på ny. Ved afmeldelsen fra Motorregistreret var G1 A/S således ikke længere ejer af den pågældende Audi Q7 med reg.nr. ...Q1.

G1 A/S må derfor anses for at have genanskaffet den omhandlede Audi Q7 ved den nye indregistrering. Det bemærkes, at såfremt den omhandlede Audi Q7 efter rettens opfattelse har stået til rådighed for As private kørsel, og bilen derved er overgået til privat anvendelse, vil dette i afskrivningsmæssig henseende skulle sidestilles med et salg af bilen, jf. efter afskrivningslovens § 4, stk. 1:

"...

Ændrer en skattepligtig benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved ændring fra eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.

..."

Ligesom selskabet i skattemæssig henseende stilles som om, at bilen er afhændet, må A ligeledes i skattemæssig henseende stilles som om, at bilen er afhændet.

Såfremt retten finder, at den omhandlede Audi Q7 med reg.nr. ...Q1 har stået til rådighed for As private anvendelse, må beskatningsgrundlaget følgelig opgøres på grundlag den af G1 A/S erlagte købesum på kr. 259.930.

Ad. Bs sag 

Reglerne for beskatning af værdien af fri bil stillet til rådighed af arbejdsgiver fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

"...

For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

..."

Det fremgår således af ligningslovens § 16, stk. 4, at tidspunktet for arbejdsgivers anskaffelse af bilen er afgørende for opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri bil.

Fra praksis skal henvises til TfS 1997.183.LSR. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en bil måtte anses for anskaffet mere end 3 år efter bilens første indregistrering. I denne sag var skatteyder eneanpartshaver i et holdingselskab, der ejede samtlige anparter i et driftsselskab, hvori skatteyder tillige var ansat som direktør. Den 20. november 1991 købte holdingselskabet en BMW 520, der var indregistreret første gang den 19. maj 1989. Bilen blev af holdingselskabet leaset til driftsselskabet indtil den 1. juli 1992, hvor driftsselskabet købte den omhandlede bil til markedsprisen på købstidspunktet. Skatteyder havde siden holdingselskabets køb af bilen haft bilen stillet til sin private rådighed af driftsselskabet.

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt den skattepligtige værdi af fri bil af den omhandlede BMW 520 skulle beregnes på grundlag af bilens værdi ved driftsselskabets leasing af bilen, eller om den skattepligtige værdi af fri bil skulle opgøres på grundlag af prisen ved driftsselskabets senere køb af bilen. Skattemyndighederne havde gjort gældende, at bilen skulle værdiansættes som om bilen var erhvervet til eje af driftsselskabet på leasingtidspunktet.

Landsskatteretten fandt derimod, at bilens skattemæssige værdi skulle opgøres til prisen ved driftsselskabets erhvervelse den 1. juli 1992, det vil sige på det tidspunkt, hvor driftsselskabet købte den omhandlede bil efter en forudgående leasingperiode på mere end 7 måneder.

Fra praksis skal videre henvises til SKM2005.86.LSR. Sagen omhandlede opgørelsen af den skattepligtige værdi af en Mercedes Benz 500, der af et selskab var stillet til selskabets hovedaktionærs ægtefælles private rådighed. Bilen indregistreredes første gang den 3. maj 1993, og selskabet erhvervede bilen den 25. marts 2000. Den 23. januar 2003 solgte selskabet bilen til selskabets moderselskab, der herefter tilbageleasede bilen til selskabet. Leasingaftalen, herunder beregningen af leasingydelserne, tog udgangspunkt i den pris, som moderselskabet havde købt bilen for den 23. januar 2003.

Skattemyndighederne gjorde gældende, at opgørelse af den skattemæssige værdi af bilen måtte tage udgangspunkt i den pris, som selskabet havde købt bilen for den 25. marts 2000. Efter skattemyndighedernes opfattelse måtte salget af bilen den 23. januar 2003 tilsidesættes i skattemæssig henseende, idet salget ikke var sket som led i overvejelser om omstruktureringer, men alene på grund af skattetænkning.

Det var skattemyndighedernes generelle opfattelse, at der efter gældende ret ved opgørelsen af den skattemæssige værdi kunne ses bort fra overdragelsesaftaler om bilen, såfremt der enten ikke havde været en forretningsmæssig begrundelse for overdragelserne, eller såfremt der havde været tale om en overdragelse mellem interesseforbundne parter.

Skatteyder gjorde heroverfor gældende, at det omhandlede sale and lease back-arrangement ikke kunne betragtes anderledes end, hvis selskabet havde foretaget et salg til en uafhængig tredjemand, og selskabet herefter havde leaset bilen tilbage fra tredjemand.

Landsskatteretten lagde til grund som ubestridt, at salgsprisen for bilen den 23. januar 2003 var udtryk for bilens reelle handelspris. Af Landsskatterettens kendelse fremgår følgende:

"...

Beregningsgrundlaget for værdien af fri bil til D må anses at udgøre bilens værdi på det tidspunkt, hvor selskabet leaser bilen, eller i alt 370.000 kr. jf. Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i TfS 1997, 183. Der er således efter det oplyste ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte overdragelsen i relation til fastlæggelsen af beregningsgrundlaget i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4. Der er herved bl.a. henset til, at der gennemføres en omregistrering af bilen, at der er indgået en skriftlig leasingaftale, der efterleves, samt at bilen efterfølgende videresælges til tredjemand fra holdingselskabet. Sagen findes herved at adskille sig fra SKM2002.585.LSR.

..."

Det gøres gældende, at der var realitet i overdragelserne mellem G1 A/S og G3, idet det ikke ved salget til G3 var aftalt, at den omhandlede Audi A6 med reg.nr. ...Q efterfølgende skulle købes tilbage af G1 A/S. Ved salget af den omhandlede Audi A6 til G3 den 28. januar 2010 blev alle rettigheder og forpligtelser vedrørende bilen medoverdraget. Ejendomsretten til den omhandlede Audi A6, herunder risikoen for bilens tilskadekomst mv., overgik således til G3 ved underskriften af slutsedlen fremlagt som sagens bilag 3.

Såfremt G3 var gået konkurs efter G3' køb af bilen, ville den omhandlede Audi A6 være inddraget under konkursboets aktivmasse. Kurator for et bo efter G3 ville således - med den i bilag 3 fremlagt slutseddel i hånden - kunne påberåbe sig boets ejendomsret til bilen.

Det forhold, at G1 A/S stod som den registrerede ejer af bilen i perioden mellem selskabets salg og tilbagekøb, er således ikke afgørende ved vurderingen af, hvem der i den i sagen omhandlede periode havde ejendomsretten til bilen, jf. eksempelvis U 1982.384 H. I den forbindelse bemærkes det, at omregistreringen blot skal foretages indenfor 20 dage efter handlens indgåelse, og at det ikke er usædvanligt, at omregistreringen af biler trækkes 2-3 uger af hensyn til at spare vægtafgift.

Videre bemærkes det, at SKAT ikke har bestridt, at den mellem G1 A/S og G3 aftalte pris på kr. 291.250 var udtryk for bilens markedspris på overdragelsestidspunktet, dvs. den pris en uafhængig tredjemand ville betale for bilen. Prisen på bilen steg i den periode, hvor G3 ejede bilen, jf. bilag 6 og 7. Hvis de i sagen omhandlede overdragelser alene havde haft til formål at nedbringe beskatningsgrundlaget på den i sagen omhandlede Audi A6, og at  G3' avance på salget af bilen alene var betaling for udførte reparationer eller lignende, må det have formodningen for sig, at man ville lade dette beløb fragå ved opgørelsen af salgsprisen, eller at man ville lade disse beløb fakturere selvstændigt, idet reparationer eller lignede i modsat fald ville indgå i den skattemæssige værdi af bilen. Det af G1 A/S realiserede tab på bilen i forbindelse med tilbagekøbet den 8. februar 2010 understøtter således, at de i sagen omhandlede overdragelser ikke savnede realitet.

Endvidere bemærkes, at B - som et alternativ til salg og tilbagekøb af bilen - kunne have købt en tilsvarende, brugt bil, og derved nedsætte den hos hende beskattede værdi af fri bil. Havde formålet med det omhandlede salg og tilbagekøb således alene været at nedbringe den skattemæssige værdi af fri bil, var der således ingen grund til at lave et salg-og-tilbagekøbsarrangement med manglende realitet.

...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række gældende, at der under alle omstændigheder ikke er grundlag for at behandle det i nærværende sag omhandlede salg og tilbagekøb af den omhandlede Audi A6 anderledes end det i TfS 1997.183 omhandlede køb efter forudgående leasing, og det i SKM2005.86.LSR omhandlede sale and lease back-arrangement.

At G1 A/S generhvervede ejendomsretten til den omhandlede Audi A6, og ikke erhvervede eksempelvis en længerevarende brugsret (og afståelsesret) som i et sale-and-lease-back-arrangementerne, kan således ikke have betydning for opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

I den forbindelse bemærkes det, at transaktionerne - i lighed med SKM2005.86.LSR - er sket mellem uafhængige parter, at der er indgået en skriftlig aftale om henholdsvis salg og tilbagekøb, at der i forbindelse med tilbagekøbet skete en omregistrering af bilen, og at der var en naturlig begrundelse for tilbagekøbet af bilen.

Beskatningsgrundlaget for den i sagen omhandlede Audi A6 med reg.nr. ...Q skal således - i overensstemmelse med TfS 1997.183 og SKM2005.86.LSR - fastlægges på baggrund af den ved tilbagekøbet den 8. februar 2010 erlagte købesum på kr. 294.930.

..."

Sagerne er procederet i overensstemmelse hermed.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 23. november 2016 anført følgende til støtte for de nedlagte påstande:

"...

1. AS AUDI Q7

1.1 Beskatning af fri bil

Det gøres overordnet gældende, at A med rette er blevet beskattet af værdien af fri bil i indkomstårene 2010, 2011 og 2012, idet den omhandlede Audi Q7, reg.nr. ...Q1, blev stillet til rådighed for As private benyttelse af det selskab, hvori han var både stifter, hovedaktionær og direktør.

Værdien af fri bil ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Det er selve rådigheden over bilen, der udløser beskatning, og beskatningen sker således uafhængigt af omfanget af den faktisk foretagne private kørsel.

A var hovedanpartshaver og direktør i G1 A/S, og han havde den faktiske fulde rådighed over bilen, som var velegnet til privat brug, og som var indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. Der gælder derfor - og uanset om bilen har været parkeret ved As private bopæl - en formodning for, at bilen var til rådighed for As private benyttelse, og det påhviler A at afkræfte denne formodning, jf. f.eks. UfR2008.2162 H (SKM2008.534.HR), UfR2005.1691 HR (SKM2005.138.HR), SKM2003.53.VLR og Byrettens dom af 20. september 2016, j.nr. BS 8-1624/2015 (SKM2017.6.BR), samt TfS 1997.584 og Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C,A.5.14.1.11.

A har ikke løftet sin bevisbyrde for, at bilen ikke har været stillet til hans private rådighed.

Der stilles i retspraksis strenge krav til skatteyders dokumentation for, at bilen ikke stod til rådighed for privat benyttelse. Det følger således af retspraksis, jf. f.eks. SKM2009.239.HR, at man alene kan afkræfte formodningen ved at fremlægge konkret bevis for, at bilen aldrig anvendtes til privat kørsel, og at sådant bevis i realiteten kun kan føres ved, at der er ført et kørselsregnskab.

A førte imidlertid ikke et kørselsregnskab for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

At A har frasagt sig den private rådighed over den omhandlede Audi Q7 ved en frasigelseserklæring (bilag 4), afkræfter ikke i sig selv formodningen for, at bilen stod til rådighed for hans private benyttelse, jf. f.eks. SKM2003.154.ØLR, SKM2002.206.VLR og TfS 2000.622 ØLR.

Tværtimod er der imellem parterne enighed om, at A i samtlige indkomstår 2010, 2011 og 2012 har betalt privatbenyttelsesafgift af bilen, som følge af, at den blev omregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse i september 2010.

A anfører i stævningen, s. 4, afsnit 3-8, at omregistreringen til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse skyldtes en mulig ansættelse af en ny sælger, som i forbindelse med sin tiltræden krævede, at G1 A/S stillede en firmabil til rådighed til private benyttelse.

Hertil bemærkes for det første, at forholdene omkring den omtalte sælger i det hele bestrides som udokumenterede. Der foreligger ingen dokumenteret forretningsmæssigt begrundet forklaring på, at A lod sit selskab betale privatbenyttelsesafgift af køretøjet i perioden fra 2010 til 2012, på trods af at sælgeren aldrig tiltrådte stillingen.

Baggrunden for, hvorfor A omregistrerede bilen, ændrer under alle omstændigheder ikke på, at selskabet har betalt privatbenyttelsesafgift for bilen, således at den kunne benyttes både privat og erhvervsmæssigt. Selskabet har på den måde positivt tilkendegivet og sikret, at A havde adgang til at bruge bilen til private formål.

Privatbenyttelsesafgiften skabte mulighed for at anvende bilen til private formål, og det følger af retspraksis, at der dermed er yderligere formodning for privat rådighed, jf. f.eks. SKM2015.469.BR og Byret1' dom af 23. juni 2016, j.nr. BS 72-1916/2015.

Modsat det i replikken, side 3, 3. afsnit, anførte, ændrer Byret1' dom af 23. marts 2016, i sag BS 7-1121/2015 (SKM2016.391.BR), ikke herpå, da det af denne dom netop fremgår, at betalingen af privatbenyttelsesafgift skaber formodning for privat rådighed, og at det derefter er op til domstolene at vurdere, hvorvidt formodningen konkret er tilbagevist eller ej.

I øvrigt fremhæves den atypiske fremgangsmåde, A og G3 har anvendt i forbindelse med omregistreringen.

En omregistrering af et køretøj fra erhvervsmæssig anvendelse til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse fordrer ikke indgåelse af en købsaftale, udfærdigelse af en slutseddel, overførsler af pengebeløb eller andre lignede transaktioner, som A og G3 har foretaget (bilag C-E). Tværtimod kan omregistrering foretages ved simpelthen at henvende sig til en nummerpladeoperatør, anmode om omregistrering og efterfølgende betale den herved udløste afgift og moms.

Heller ikke en værdiansættelse af bilen til brug for den sælger, som ifølge A skulle have ansat, nødvendiggør salg og tilbagekøb af bilen. At den pågældende sælger skulle have ønsket at kende grundlaget for sin beskatning kan således heller ikke forklare, hvorfor G1 A/S skulle have solgt As Audi Q7 til G3 den 8. september 2010 for derefter at købe den tilbage den 16. september 2010 - altså blot en uge senere (bilag C-E).

A forholder sig da heller ikke i stævningen, replikken eller senere processkrifter til det faktum, at han i tidligere korrespondance med skattemyndighederne har påstået, at der blev indgået et reelt salg af den pågældende Audi Q7 mellem G1 A/S og G3 (bilag H, side 2 og bilag 1, side 4, 6. afsnit).

A anfører i processkrift 1, side 5, 3.-4. afsnit, at man ved den anvendte fremgangsmåde med køb og salg af køretøjet til G3 tog højde for de momsmæssige forhold, som en omregistrering udløser.

Hertil bemærker ministeriet generelt, at de momsmæssige forhold er uden betydning, allerede fordi sagen ikke drejer sig om moms men om beskatning af fri bil.

Det fremgår i øvrigt ikke af sagen, at skattemyndighederne har foretaget kontrol af virksomhedens eventuelle momsangivelser vedrørende bilen.

I øvrigt har skattemyndighederne oplyst til mig, at selskabet ved at købe og sælge bilen har kunnet opnå et større momsfradrag, end hvis bilen var blevet omregistreret. A har således ikke samlet set måtte afholde en udgift til moms ved køb og salg af bilen, men har tværtimod opnået et større momsfradrag herved.

Sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder understøtter omregistreringen - samt de kontinuerligt betalte privatbenyttelsesafgifter i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 - formodningen for, at A har haft privat rådighed over den omhandlede Audi Q7.

A blev i øvrigt registreret som ejer af en bådtrailer den 7. oktober 2010 - altså cirka en måned efter omregistreringen til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse - og der var ikke andre biler i husstanden med anhængertræk end As Audi Q7.

Det forhold, at sagsøgeren havde andre biler af samme klasse og standard til rådighed for privat kørsel, er ikke tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen for, at bilen har stået til rådighed for privat benyttelse, jf. f.eks. UfR 2009.1202 HR (SKM2009.239.HR). At As hustru, B, i 2010-2012 blev beskattet af fri bil har således ikke betydning for, om også As Audi stod til rådighed for privat benyttelse i periode.

1.2 Beskatningsgrundlaget

A er med rette blevet beskattet af fri bil med udgangspunkt i den omhandlede Audi Q7s oprindelige anskaffelsessum, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Bilen blev stillet til rådighed for A til privat benyttelse i september 2010 ved omregistreringen til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse.

Det er under sagens behandling for byretten ubestridt, at det formelle salg og tilbagekøb af bilen til G3 (bilag C-E) savnede realitet, da ejerskabet og risikoen aldrig reelt overgik til G3.

Der er således ikke sket ændringer i ejerforholdet til bilen siden anskaffelsen den 3. januar 2007.

Der er ikke nogen retlige holdepunkter for at sidestille en omregistrering til privat anvendelse med et salg og tilbagekøb. Tværtimod skal ligningslovens § 16, stk. 4, fortolkes således, at det er en betingelse for at anvende en anden pris end nyvognsprisen som beregningsgrundlag, at der har fundet et reelt salg sted.

A henviser i stævningen, s. 14, 3. sidste afsnit, til afskrivningslovens § 4, stk. 1, som vedrører den afskrivningsmæssige betydning af en ændret benyttelse af driftsmidler eller skibe. Afskrivningsloven har ikke nogen betydning for fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for en skatteyders private rådighed over fri bil.

På denne baggrund er der ikke grundlag for at fravige reglen om, at værdien af fri bil skal fastsættes med udgangspunkt i den oprindelige anskaffelsessum, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

2. Bs AUDI A6

Det gøres overordnet gældende, at det korrekte grundlag for beskatning af værdien af Bs rådighed over den omhandlede Audi A6, er den oprindelige købspris på kr. 670.000,-, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., at for biler, der er anskaffet mere end 3 år efter den første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Bilen er indregistreret første gang den 27. maj 2004, og G1 A/S købte den i 2008. Der er således gået mere end 3 år mellem den første indregistrering og anskaffelsen, hvorfor bilens værdi skal opgøres til G1 A/S' købspris på kr. 670.000,-.

Det bestrides, at der var realitet i købsaftalen mellem G1 A/S og G3 vedrørende bilen.

Det fremgår således af kvitteringen for omregistreringen (bilag 8), at bilen til stadighed har været indregistreret til G1 A/S. Dermed er det alene G1 A/S, der har været registreret som bilens ejer.

Den fremlagte e-mail fra G4 (bilag 5) viser ikke, at forsikringerne på Bs Audi A6 blev afmeldt i forbindelse med "salget" til G3. Tværtimod fremgår det af e-mailen, at køretøjet har været forsikret under registreringsnummer ...Q2 i perioden fra 3. januar 2008 til 9. februar 2010, og at G4 samme dag modtog en tilgang fra SKAT på bilen under det nye registreringsnummer, ...Q. Bilen blev herefter først afgangsført igen den 13. februar 2012.

I perioden fra den 9. februar 2010 til den 13. februar 2012 har Bs Audi A6 således fortsat været forsikret hos G4 under det nye registreringsnummer ...Q. G1 A/S' forsikringer på bilen blev altså ikke afmeldt ved "salget" til G3 i februar 2010.

Det er i øvrigt i det hele udokumenteret, at B forhandlede med en sjællandsk forhandler om køb af en Audi S6 i samme periode.

Endelig bemærkes det, at forløbet i forbindelse med omregistreringen minder om forløbet ved omregistreringen af As Audi Q7.

Således følger det af de fremlagte bilag, at B skulle have "solgt" sin Audi A6 til G3 ved slutseddel af den 28. januar 2010 (bilag 3) i henhold til købekontrakt af 25. januar 2010 (bilag 2), men at hun "købte" bilen tilbage allerede den 8. februar 2010 (bilag 6-7). B leverede ifølge bilag 4 bilen til G3 den 2. februar 2010, og der gik således mindre end en uge fra leveringen og til det såkaldte tilbagekøb.

Det har vist sig, at der ikke var realitet i overdragelsen af As bil til G3 - på trods af, at A oprindeligt påstod noget andet - og der er ikke noget der tyder på, at det samme ikke skulle være tilfældet i relation til Bs bil. Det er derfor nærliggende at konkludere, at det formelt foretagne salg og tilbagekøb er foretaget for at søge at opnå et lavere beskatningsgrundlag ved opgørelsen af værdien af fri bil.

Det korrekte grundlag for beskatning af værdien af Bs rådighed over den omhandlede Audi A6 er på denne baggrund den oprindelige købspris på kr. 670.000,-, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

..."

Sagerne er procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Audi Q7

Det er ubestridt, at Audi Q7'eren, som fra september 2010 var indregistreret til blandet benyttelse, fra det tidspunkt lovligt kunne benyttes til privat kørsel. G1 A/S' adresse er ikke sammenfaldende med As private adresse, og der er ikke fremlagt oplysninger om, at bilen er set på As bopæl, ligesom der ikke er gjort observationer af privat kørsel i bilen. Der er derfor ikke alene på det grundlag en formodning for, at A havde rådighed over bilen i 2010-2012.

Det er af B forklaret, at virksomheden ligger 2,5-3 km fra bopælen, og at bilen altid var parkeret ved virksomheden, hvorfra den blev brugt til kørsel til kunder og til forbrændingen. Om bilen er det oplyst, at der alene var et førersæde og ét passagersæde, og at den var anskaffet til brug for kørsel i forbindelse med salg af luksuskaffemaskiner. B har forklaret, at hun og A til daglig kørte sammen i den bil, som hun blev beskattet af, og at denne bil også blev brugt til al privat kørsel med familien. Denne bil, som i 2010-2012 var en Audi A6 Limousine, kunne efter det oplyste rumme hele familien med 3 børn. Der foreligger herefter ikke sådanne andre omstændigheder, at det påhviler A at sandsynliggøre, at Audi Q7'eren ikke blev stillet til rådighed og ikke blev anvendt til privat kørsel.

Efter det fremkomne har Skatteministeriet ikke løftet bevisbyrden for, at A har haft rådighed over Audi Q7'eren til privat benyttelse i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4. Skatteministeriet har ikke haft bemærkninger til opgørelsen i As principale påstand, som herefter tages til følge.

Efter sagens udfald og parternes påstande skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til A med 39.620 kr. Beløbet, som dækker udgifter til advokat med 36.000 kr. og retsafgift med 3.620 kr., er fastsat under hensyntagen til sagens værdi, karakter og omfang, herunder henset til, at sagen er sambehandlet med Bs sag mod Skatteministeriets. Endeligt er der taget hensyn til, at A har oplyst, at han ikke er momsregistreret.

Audi A6

B har forklaret, at hun i slutningen af januar 2010 indgik aftale med G3 om køb af den omhandlede Audi A6, og at G1 A/S solgte bilen, da hun (G1 A/S) ville købe en Audi S6 i stedet. Det fremgår af bevisførelsen, at der blev underskrevet en købsaftale med G3, og at bilen blev aftalt leveret til G3 tirsdag den 2. februar 2010. Der er endvidere fremlagt købsaftale vedrørende tilbagekøb af Audi A6'eren den 8. februar 2010 og blanket vedrørende omregistrering den 9. februar 2010.

Salgsrådgiver OM, som efter det oplyste var involveret i handlen på vegne G3, har ikke været ført som vidne. Der foreligger ikke dokumentation for udveksling af købesummer, ligesom der ikke er nærmere oplysninger vedrørende forhandlingerne med forhandleren af den omtalte Audi S6, og forhandleren har ikke været ført som vidne. Der er ikke fremkommet oplysninger om, at Audi A6'eren var afmeldt i perioden fra den 2. eller 3. februar 2010, eller at bilen var omregistreret til G3 fra det tidspunkt. På den baggrund finder retten ikke, at B - uanset hendes forklaring og det øvrige fremkomne - har løftet bevisbyrden for, at handlen med G3 var en realiteten.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Efter sagens udfald og parternes påstande skal B betale sagsomkostninger med 28.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet, som dækker udgifter til advokat, er fastsat under hensyntagen til sagens værdi, karakter og omfang, herunder henset til, at sagen er sambehandlet med As sag mod Skatteministeriets. Endeligt er der taget hensyn til, at Skatteministeriet har oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t: 

As skatteansættelser nedsættes med 39.378 kr. i indkomståret 2010, 118.135 kr. i 2011 og 118.255 kr. i indkomståret 2012.

Skatteministeriet skal inden 14 dage i sagsomkostninger til A betale 39.620 kr.

Skatteministeriet frifindes for Bs påstand.

B skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 28.000 kr.

Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.