Nedsættelse af skattepligtig indkomst - salg af anparter

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato22 Dec 2016
Dato for udgivelse09 Mar 2017 06:38
SKM-nummerSKM2017.160.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 2-1551/2015
Dokument typeDom
EmneordAnparter, anpartsselskab, holdingselskab, anpartshaver, avance, tvang, anskaffelsessum, afståelsessum, aktieindkomst
Resumé

Skatteyderen havde i maj 2010 købt anparter for 62.500 kr. i et anpartsselskab. Anparterne blev købt af skatteyderens holdingselskab, der var økonomisk nødlidende.

I efteråret 2010 opstod der uenighed mellem skatteyderen og den anden anpartshaver i selskabet, hvorfor skatteyderen solgte sine anparter for 1.800.000 kr. til den anden anpartshaver.

Skatteyderen havde nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 ikke skulle forhøjes. Skatteyderen gjorde blandt andet gældende, at han ikke skulle beskattes af avancen ved salget af anparterne, idet anparterne var solgt på grund af tvang fra banken, og idet salgssummen var anvendt til nedbringelse af hans gæld i banken.

Retten fandt, at skatteyderen skulle beskattes af forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, dvs. 1.737.500 kr., og at der er tale om aktieindkomst jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4.

Retten var således enig i afgørelsen fra Skatteankenævnet, og Skatteministeriet fik medhold i frifindelsespåstanden.

Reference(r)

Personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4

Aktieavancebeskatningslovens § 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.B.2.2.1


Parter

A

(v/Adv. Khuram Ahmed)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. fm. Mette Halmø Rasmussen)

Afsagt af byretsdommer 

Rikke Holler

Sagens baggrund og parternes påstande 

Sagen vedrører, om et salg af anparter i G1 ApS skal medføre en forhøjelse af sagsøger, As skattepligtige indkomst for indkomståret 2010.

A har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 ikke skal forhøjes, og subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 alene skal forhøjes med et mindre beløb end kr. 1.737.500,00.

Sagsøgte, Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen 

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Skatteankestyrelsen har den 7. september 2015 truffet afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår:

"...

SKAT har ændret grundlaget for klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010, idet avance ved salg af aktier i G1 ApS er anset skattepligtig i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 1, 4 og 7 m.fl., med 1.737.500 kr.

Skatteankenævnet stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger 

G1 ApS stiftedes den 11. januar 2008 af G2 A/S og SV, der hver besad halvdelen af anpartskapitalen på 125.000 kr.

Selskabets bestyrelse bestod af klageren, SV og SN.

Den 15. maj 2010 overdrog G2 A/S nom. 62.500 kr. anparter til klageren personligt for 62.500 kr., dvs. til kurs 100.

Ved regnskabsaflæggelsen for 2009 tog revisor i lighed med 2008 forbehold for værdiansættelsen af fast ejendom i G1 ApS. Værdien blev i 2009 forøget som følge af nybyggeri med 3.821.000 kr.

Den 9. juli 2010 modtog SKAT begæring om konkurs af G2 A/S. Der er ikke udarbejdet årsrapport for 2009. Årsrapporten skulle have været indleveret til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 31. maj 2010.

Der afsagdes konkursdekret den 3. august 2010.

Den 23. august 2010 tilbød SV at købe klagerens anparter i G1 ApS, nom. 62.500 kr., for 1.800.000 kr.

Salget til SV gennemførtes den 6. oktober 2010 ved mellemkomst af F1-bank, der således dikterede klagerens salg.

Anparterne var stillet til sikkerhed for klagerens personlige gæld i den tid G2 A/S ejede anparterne.

Da salgssummen, 1.800.000 kr., indgik til F1-bank, nedbragtes klagerens gæld til banken med 1.800.000 kr.

Klageren og tidligere revisor for G2 A/S har ved møde i SKAT den 19. juni 2013 anført at anparterne i G1 ApS må skulle værdiansættes til kurs pari, jf. det senest aflagte regnskab på handelstidspunktet, idet selskabet har haft underskud, ligesom budgetterne fremad viste et nulresultat. Det var F1-bank, der dikterede og bestemte salgsprisen.

Baggrunden for aktiesalget var uenighed i ledelsen - en konflikt, banken ikke ville acceptere. SVs ægtefælle skaffede 1.800.000 kr., hvorefter aktierne tvangssolgtes, og klagerens gæld blev nedskrevet med beløbet. Gælden var opstået i forbindelse med byggeri i regi af G1 ApS.

Klager dennes repræsentant JT og økonomisk rådgiver VJ har deltaget i personligt møde med nævnet den 17. august 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret grundlaget for klagerens skat for 2010, idet avance ved salg af anparter i G1 ApS til beskatning udgør 1.737.500 kr.

SKAT har lagt vægt på den faktuelle omstændighed, at aktierne er handlet fra klageren personligt til SV for 1.800.000 kr. Aktierne er erhvervet for 62.500 kr. Klageren beskattes af avancen.

Uagtet, om værdien af aktierne er 1.800.000 kr. ved klagerens erhvervelse fra G2 A/S eller først fremkommer senere forinden salget, anses klageren for skattepligtig af fortjenesten.

Alternativt skal klageren beskattes af beløbet som maskeret udlodning ved overdragelsen fra G2 A/S, jf. ligningslovens § 16 a, stk. 1. Både køb og salg finder sted i 2010. SKAT har ved afgørelsen henset til, at

- Klageren har underskrevet årsrapporten for 2009 i G1 ApS som bestyrelsesmedlem.

- Det fremgår af årsrapporten, at revisor taget forbehold for værdiansættelsen af ejendommen, idet fast ejendom indregnes med 12.967.486 kr., mens værdien som følge af nybyggeri er forøget med 3.821.000 kr.

- Den reelle værdi af ejendommen i regi af G1 ApS kan således have været større.

Det bemærkes, at der ikke et udarbejdet og fremsendt årsrapport for G2 A/S til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen rettidigt pr. 31. maj 2010. På tidspunktet for afståelsen af aktierne til klageren personligt den 15. maj 2010 har klageren været bekendt med, at G2 A/S vil blive opløst/erklæret konkurs.

SKAT har lagt vægt på, at tredjemand er villig til at erhverve klagerens anparter i G1 ApS til 1.800.000 kr., hvilket således er udtryk for handelsværdien på anparterne.

F1-bank har nedskrevet klagerens personlige lånemellemværende med beløbet.

SKAT er bekendt med, at klageren er blevet tilbudt beløbet 1.800.000 kr. for anparterne af SV, og at klageren ville tage stilling til dette bud. Klageren vendte ikke tilbage, hvorefter aktierne blev solgt til dette beløb. SKAT har anført, at klageren måske har haft den opfattelse, at aktierne var mere værd.

Fortjenesten ved afståelsen af anparterne er skattepligtig, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1, 4, og 7, og indkomsten beskattes i indkomståret 2010. Fortjenesten kan opgøres til 1.737.500 kr. og beskattes som aktieindkomst.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagerens vegne principalt nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at ændre klagerens skat for 2010, subsidiært, at ændringen skal foretages med et mindre beløb end sket ved ovennævnte afgørelse.

Til støtte herfor er det anført, at købsprisen på 1.800.000 kr. på ingen måde er udtryk for anparternes reelle værdi. Anparternes reelle værdi havde ikke ændret sig fra maj måned 2010 og frem til august måned 2010, hvor SV med bankens mellemkomst erhvervede klagerens anpartspost.

Klageren erhvervede nominelt 62.500 kr. anparter i G1 ApS fra G2 A/S.

Overdragelsen fandt sted i maj måned 2010, og købsprisen for anparterne blev fastsat til den nominelle værdi, altså til kurs 100, i alt 62.500 kr.

SV, der ejede den anden halvdel af anpartskapitalen på nom. 125.000 kr. i G1 ApS, havde accepteret, at anpartsposten blev overdraget fra G2 A/S til klageren.

Købsprisen blev fastsat ud fra en vurdering foretaget af klagerens revisor og advokat og ud fra de foreliggende regnskabsmæssige tal på overdragelsestidspunktet, og ud fra de budgetter, der forelå for selskabet.

Det fremgik af årsregnskabet for 2009, at G1 ApS egenkapital udgjorde 175.362 kr. Det fremgik af regnskabet, at selskabet gav underskud. Det blev derfor vurderet, at overdragelsen af anparterne kunne finde sted til 62.500 kr. idet denne værdi svarede til anparternes reelle værdi, når samtidig hensås til den usikkerhed, der var omkring værdiansættelsen af selskabets ejendomme, og herunder udlejningsfrekvensen af selskabets ejendomme.

G1 ApS driver virksomhed ved at udleje små kontorer til erhvervsdrivende, og driften er således fuldstændig afhængig af, om en sådan udlejning er mulig.

I 2009 og 2010 var det væsentlige samarbejdsproblemer mellem de to anpartshavere, det vil sige klageren og SV, der samtidig var repræsenteret ved sin ægtefælle, advokat SN, der ligeledes var bestyrelsesformand i G1 ApS.

Selskabets pengeinstitut, F1-bank, havde ydet betydelige lån til selskabet. Banken anså et engagement for usikkert, og man ønskede under ingen omstændigheder fra bankens side, at selskabet skulle lide under den uoverensstemmelse, der var imellem de to anpartshavere.

På den baggrund krævede banken, at selskabets anpartspost enten blev ejet af klageren eller af SV.

Banken valgte at støtte SV/advokat SN på en sådan måde, at SV skulle overtage klagerens anparter i selskabet.

Klageren havde ingen indflydelse herpå. Der er således tale om, at banken tvangsmæssigt krævede, at klageren skulle afstå sine anparter til SV. Det var F1-bank, der ensidigt bestemte, at klageren skulle overdrage sine anparter til SV, og at SV i den forbindelse skulle betale 1.800.000 kr. for anparterne. Som det fremgår af den reviderede balance pr. 30. juni 2010, som fremlagt, havde selskabet ikke en egenkapital, der på nogen måde kunne retfærdiggøre en sådan pris på anpartsposten.

Der var således alene tale om en disposition, dikteret af banken. Det er korrekt, at klagerens engagement med F1-bank efter indbetaling af 1.800.000 kr., blev nedskrevet med det samme beløb. Imidlertid havde klageren hverken i 2010 eller på noget senere tidspunkt betalingsevne til at indfri sin gældsforpligtelse til banken.

Det gøres derfor gældende, at købsprisen på 1.800.000 kr. på ingen måde er udtryk for anparternes reelle værdi. Anparternes reelle værdi havde ikke ændret sig fra maj måned 2030 og frem til august måned 2010, hvor SV med bankens mellemkomst erhvervede klagerens anpartspost.

Repræsentanten har gjort gældende, at det på intet tidspunkt har været tale om, at der er sket salg af anparter mellem to uafhængige parter, der statuerer, at der skulle være tale om, at anparterne havde en værdi svarende til det beløb.

Der var alene tale om en vurdering fra F1-bank' side om, at såfremt selskabet skulle have en mulighed for fortsat at være levedygtigt, skulle hele anpartsposten være samlet på én hånd.

Der har sideløbende i forbindelse med G2 A/S konkurs været ført en omstødelsessag, hvor SKAT som sagsøger har nedlagt påstand om, at klageren til konkursboet skulle tilbagebetalt 1.737.500 kr., svarende til forskellen mellem de 1.800.000 kr., og de 62.500 kr., som oprindelig var det beløb, klageren erhvervede anpartsposten i selskabet til fra G2 A/S.

Sagen har været berammet til hovedforhandling den 20. september 203. Sagen blev imidlertid hævet af SKAT, idet SKAT meddelte, at klagerens manglende betalingsevne gjorde, at det ikke havde noget formål at gennemføre sagen.

Det er SKATs risiko, at de hævede sagen med den valgte begrundelse. Begrundelsen viser netop, at klageren på intet tidspunkt har haft nogen form for betalingsevne.

Det gøres således gældende, at der ikke foreligget noget grundlag for at beskatte klageren.

SKATs udtalelse på baggrund af klagen

Det er anført i klagen, at anparternes reelle værdi ikke har ændret sig fra maj måned 2010 til august 2010. Umiddelbart kan det være svært at fastslå, hvorvidt der er forhold, der tilsiger en stigning fra maj måned 2010 til august måned 2010.

Det bemærkes dog, at en positiv ændring i udlejningsprocenten for ejendomskomplekset kan tilsige en stigende pris for aktierne. Dette kan gøre sig gældende både i forhold til 31. december 2009, som de efterfølgende måneder.

Der synes også at være foretaget nogle forbedringer og i hvert fald nybygning af ejendomskomplekset, hvilket også kan have en afsmittende effekt på indtægterne ved udlejning. Der henvises herved til revisors forbehold for værdiansættelsen af ejendommen som følge af nybyggeri, jf. regnskabet for 2009.

Ved gennemgang af selskabets regnskaber for det efterfølgende år konstateres, at selskabet opnår et overskud ved udlejning i 2010 på 292.874 kr. Lejeindtægten stiger fra 855.576 kr. til 1.405.621 kr.

Selskabets driftsunderskud udgjorde ved udgangen af 2009 -31.056 kr.

Det bemærkes, at selskabet i 2011 opnåede et overskud på 286.000 kr. og i 2012 382.000 kr. Der redegøres i 2011 for, at udlejningsprocenten var 83 primo året og 100 ved årets udgang.

Det er SKATs opfattelse, at en salgspris ved afståelsen både fastsættes ved den historiske udvikling og den forventede fremtidige. Der synes at fremgå, at bl.a. udlejningskapaciteten er øget, hvilket naturligvis tilsiger en stigende pris.

Det gøres ligeledes i klagen gældende, at der på intet tidspunkt har været tale om, at der er sket et salg af anparter mellem to uafhængige parter, der statuerer, at der skulle være tale om, at anparterne havde en værdi svarende til det beløb.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke på nogen måde er interessefællesskab mellem køber og sælger, hverken jf. skattekontrollovens §3 b eller bestemmelserne i arve/gaveafgiftsloven. Der består ikke slægtskab mellem køber og sælger.

Da køber således er villig til at betale 1.800.000 kr. for aktierne, anses denne pris for at være anparternes handelsværdi.

Det bemærkes, at klagerens mellemværende med banken nedskrives med samme beløb.

Efter en samlet bedømmelse og idet aktiernes handelsværdi ved afståelsen kan opgøres til 1.800.000 kr., er dette beløb beskattet som aktieavance, uagtet, at der allerede ved selskabets afståelse eventuelt kunne anses at foreligge en anden værdi end pari.

Skatteankenævnet's afgørelse og begrundelse

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 1 medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens. Lovens regler om aktier finder ifølge aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber.

For personer gælder det i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 12, at gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og medregnes i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1, i det indkomstår, hvori gevinsten realiseres.

Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.

Efter det oplyste må klagerens afståelse af aktierne til SV - uanset bankens mellemkomst - anses som en handel mellem parter med modstående interesser. Klageren har modtaget afståelsessummen på 1.800.000 kr., idet klagerens mellemværende med banken er nedskrevet med dette beløb.

For så vidt angår klagerens anskaffelsessum, er overdragelsen af anparterne sket fra G2 A/S til klageren for 62.500 kr. Skatteankenævnet bemærker, at dersom anparterne havde en højere værdi, ville forskellen mellem en sådan værdi og overdragelsessummen skulle beskattes som maskeret udlodning til klageren.

På denne baggrund finder skatteankenævnet, at det er med rette, at SKAT har ændret grundlaget for klagerens skat for 2010, idet avance ved klagerens salg af anparter i G1 ApS udgørende 1.737500 kr. er anset skattepligtig for klageren. Der er tale om aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4.

SKATs afgørelse stadfæstes.

..."

A har forklaret bl.a., at G1 ApS blev opbygget over en maskinfabrik, som han ejede, hvor SVs ægtefælle, SN var bestyrelsesformand. Da maskinfabrikken stoppede, påbegyndte han ombygning af de tomme lokaler til kontorlokaler/kontorhotel. På et tidspunkt meddelte banken ham, at enten skulle han stoppe ombygningen, eller også skulle han have en medivestor. Dette fortalte han til SN, der sagde, at SV gerne ville deltage som medinvestor. Banken accepterede dette. Der blev derfor indgået en aftale, hvor SV købte 50% af anparterne i det nystiftede G1 ApS for 62.500 kr. Det var et symbolsk beløb, som de var blevet enige om. Bygningerne havde en højere værdi, og SV og SN skulle i realiteten have betalt 3 mio. kr. for at blive medinvestorer, men det kunne de ikke. Det indgik derfor en gentlemen agreement, hvorefter han skulle have de 3 mio. kr. tilbage via selskabet. Værdien af selskabet, da det blev stiftet, var værdien af bygningerne og inventaret. Den 19. december 2008 udskrev han en regning til selskabet på 790.000 kr. + moms for konsulentbistand. Regningen blev udskrevet efter aftale som en form for betaling ifølge den gentleman agreement, de havde lavet. Han fik dog alene betaling for momsbeløbet, da selskabet ikke havde pengene. Driften i selskabet var i år 2008 dårlig, fordi der ikke var fuld udlejning. Der var derfor ikke de indtægter, som var nødvendige for at dække selskabets udgifter. I selskabets regnskab for 2008 blev værdien af bygningerne fastsat til en værdi på 9,1 mio. kr. Der var en gæld for det tilsvarende beløb. Frem til 2008-2009 havde selskabet en kreditforeningsgæld på 6 mio. kr. og en bankgæld på 3 mio. kr. Det var selskabets gæld, men han havde personligt kautioneret for den. I 2009 var driften heller ikke tilfredsstillende. SV var ansvarlig for den daglige drift. Selskabet var stadig i en opbygningsfase, og der var en stor bankgæld. Værdien af ejendommene blev opskrevet med 3-4 mio. kr. Bygningerne var dog ikke steget i værdi.

Da SV købte halvdelen af anparterne, skulle der udfærdiges en del papirer, og det var naturligt, at SN, der er advokat, udfærdigede disse. På et tidspunkt blev han af SN præsenteret for en række papirer, som han blev bedt om at underskrive. Det gjorde han uden at gennemlæse dem. Det viste sig senere, at det af papirerne fremgik, at den administrerende direktør (SV) og bestyrelsesformanden (SN) tegnede selskabet alene. Det betød, at alle de møder, der havde været med banken og andre, var afholdt uden, at han havde deltaget i dem, og han vidste derfor meget lidt om, hvad der foregik.

I 2010 ejede han via sit holdingselskab stadig 50% af anparterne i G1 ApS. Han husker ikke, at han personligt overtog anparterne fra holdingselskabet, men der var meget forvirring på det tidspunkt, så det skal nok passe. Det bølgede frem og tilbage, om SN eller SV skulle overtage hans anparter. Han havde også kontakt med to andre investorer, der var interesserede i at overtage anparterne mod at hæfte for gælden i selskabet. Det endte med, at anparterne i efteråret 2010 blev tvangssolgt til SV, og SN indbetalte et beløb på 1.800.000 kr. til banken. Beløbet var betaling for anparterne i selskabet. Han ved positivt, at beløbet blev indbetalt til banken. Beløbet blev anvendt til nedbringelse af hans (As) personlige gæld.

Da hans holdingselskab var ved at gå konkurs, kontaktede han SN. SN fik i den forbindelse travlt med at ordne forskellige ting. Holdingselskabet havde ifølge regnskabet for 2008 et tilgodehavende hos G1 ApS på 575.150 kr. I regnskabet for 2009 var tilgodehavendet der ikke længere. Det skyldtes, at SN kort før holdingselskabets konkurs udarbejdede et stykke papir, der blev tilbagedateret, og som han (A) skulle underskrive. Af papiret fremgik, at beløbet var blevet betalt af G1 ApS, men det var ikke korrekt. Holdingselskabet har aldrig modtaget beløbet. Efter at anparterne var blevet tvangssolgt til SV, troede han ikke, at han hæftede for gælden i selskabet, men det viste sig, at han hæftede som kautionist.

Parterne har under hovedforhandlingen oplyst, at det kan lægges til grund, at 50% af anparterne i G1 ApS i maj 2010 blev overdraget fra G2 A/S til A personligt for 62.500 kr.

Parternes synspunkter 

A har procederet indenfor sit påstandsdokument, hvoraf fremgår:

"Til støtte for sagsøgers principale påstand gøres det overordnet gældende,

"...

- at sagsøgeren ikke har realiseret en avance på 1.737.500 kr. ved den tvangsmæssige overdragelse af sagsøgerens kapitalandele til SV den 8. oktober 2010,

- Idet den mellem F1-bank og SV aftalte pris på sagsøgerens kapitalandele, i alt. Kr. 1.800.000,00, ikke var udtryk for kapitalandelenes handelsværdi pr. 8. oktober 2010,

- Idet handelsværdien på sagsøgerens kapitalandele pr. 8. oktober 2010 udgjorde 62.500,00 kr., subsidiært et andet beløb end kr. 1.800.000,00, og

- At interessefællesskabet mellem F1-bank og SV medfører, at overdragelsen af kapitalejendelene fra sagsøgeren til SV, som blev præsenteret for sagsøgeren som et fait accompli, må betragtes som en handel mellem interesseforbundne parter.

- At det er uden betydning for sagen, at ejendommene tilhørende G1 ApS er steget i værdi fra 2009 til 2014.

- At det afgørende for anparternes værdi pr. 15. maj 2010 og pr. 8 oktober 2010 er, at selskabets drift var negativ i henhold til senest aflagte regnskab pr. handelstidspunktet - det vil sige, at selskabets driftsbudget udviste et nul resultat.

- At værdien af anparterne i G1 ApS pr. 15. maj 2010 og pr. 8. oktober 2010 udgjorde 62.500,00 kr.

..."

Det er på ovenstående baggrund sammenhold med de fremlagte bilag i sagen, sagsøgers opfattelse, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2010, i overensstemmelse med sagsøgers påstand, ikke skal forhøjes, idet

"...

- Sagsøger ikke har realiseret en avance på 1.737.500 kr. ved den tvangsmæssige overdragelse af sagsøgers anparter den 8. oktober 2010 ligesom

- Det bestrides, at sagsøger skulle have modtaget maskeret udlodning fra G2 A/S, idet værdien af anparterne i G1 ApS ikke udgjorde 1.800.000,00 ved overdragelsen til sagsøgeren i maj 2010.

..."

Skatteministeriet har procederet indenfor sit påstandsdokument, hvoraf fremgår:

"Det gøres principalt gældende, at sagsøgeren har opnået en skattepligtig avance ved salget af anparterne, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, at gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det følger videre af lovens § 1, stk. 2, at lovens regler om aktier, tilsvarende finder anvendelse på anparter i anpartsselskaber. Det følger desuden af aktieavancebeskatningslovens § 12, at gevinst ved afståelse af aktier for personer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinsten medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten realiseres, jf. lovens § 23, stk. 1. Der er tale om aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4. Gevinst og tab ved afståelse af anparter opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende anparter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.

Sagsøgeren har den 8. oktober 2010 solgt sine anparter i G1 ApS til SV for 1.800.000,- kr. Det er ubestridt, at sagsøgeren har modtaget beløbet på 1.800.000,- kr., og hans mellemværende med banken blev da også nedskrevet med et tilsvarende beløb. Afståelsessummen udgør således 1.800.000,- kr. Sagsøgeren købte anparterne fra G2 A/S den 15. maj 2010 til kurs 100 for 62.500,- kr., hvilket - i relation til beregningen af den skattepligtige avance - udgør sagsøgerens anskaffelsessum.

Sagsøgerens avance ved salget af anparterne til SV kan herefter opgøres til 1.737.500,- kr., svarende til forskellen mellem afståelsessummen på 1.800.000,- kr. og anskaffelsessummen på 62.500,- kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.

Det forhold, at det fulde provenu fra salget af sagsøgerens anparter er gået til nedbringelse af hans gæld til banken, ændrer naturligvis ikke ved, at sagsøgeren har opnået en skattepligtig avance ved salget af anparterne til SV, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12.

Hvis sagsøgeren får medhold i, at han ikke har realiseret en avance på 1.737.500,- kr. ved overdragelsen af sine anparter til SV, gøres det subsidiært gældende, at sagsøgeren skal beskattes af maskeret udlodning fra G2 A/S, jf. ligningslovens § 16 A.

Sagsøgeren har anført i klagen til Skatteankenævnet, at anparternes reelle værdi ikke ændrede sig fra sagsøgerens erhvervelse af anparterne i maj måned 2010 og frem til afståelsen i august måned 2010, jf. bilag 3, s. 3. Det gøres derfor gældende, at anparterne reelt havde en markedsværdi på 1.800.000,- kr. allerede, da de blev overdraget fra G2 A/S til sagsøgeren for 62.500,- kr. den 15. maj 2010. Sagsøgeren erhvervede dermed anparterne til underpris. Differencen mellem anparternes reelle markedsværdi og anskaffelsessummen udgør 1.737.500,- kr., der skal beskattes hos sagsøgeren som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Der er også her tale om aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1. Det skal i den forbindelse bemærkes, at overdragelsen af anparterne fra G2 A/S til sagsøgeren er en kontrolleret transaktion, og at overdragelsen derfor skulle ske på markedsvilkår jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Da sagsøgeren udøvede en bestemmende indflydelse over selskabet, har han en skærpet bevisbyrde for, at hans erhvervelse af anparterne i maj 2010 skete til markedsværdien. Den bevisbyrde har han ikke løftet. Hvis sagsøger ikke realiserede en avance ved overdragelsen af anparterne til SV, må det tværtimod lægges til grund, at anparterne allerede ved overdragelsen fra G2 A/S til sagsøgeren den 15. maj 2010 havde en markedsværdi på 1.800.000,- kr. Det understøttes af, at SV den 8. oktober 2010 - dvs. mindre end 5 måneder senere - var villig til at betale 1.800.000,- kr. for anparterne. Som anført er det sagsøgerens egen opfattelse, at anparternes reelle værdi ikke ændrede sig i den mellemliggende periode.

Da overdragelsen af anparterne fra G2 A/S således ikke er sket til markedsværdien, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, men til underpris, skal sagsøgeren beskattes af 1.737.500,- kr. (svarende til differencen mellem den aftalte pris og den reelle markedsværdi) som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

Hvis sagsøgeren får medhold i, at han hverken har realiseret en avance ved overdragelse af anparterne til SV eller skal beskattes af beløbet på 1.737.500,- kr. som maskeret udlodning fra G2 A/S, gøres det mere subsidiært gældende, at sagsøger skal beskattes af beløbet som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, og personskattelovens § 3, stk. 1.

Det er ubestridt, at sagsøgeren faktisk modtog 1.800.000 kr. for anparterne, og beløbet gik til nedbringelse af sagsøgerens gæld til F1-bank. Hvis det lægges til grund, at SV alene købte anparterne for 62.500,- kr., og som følge af en aftale mellem hende og banken derudover valgte at nedbringe sagsøgerens gæld til banken med 1.737.500,- kr., skal beløbet på 1.737.500,- kr. beskattes som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, og personskattelovens § 3, stk. 1, i stedet for som aktieindkomst."

Rettens begrundelse og afgørelse 

Efter det oplyste lægges det til grund, at A i maj 2010 købte anparterne i G1 ApS af sit holdingselskab for 62.500 kr. og solgte dem til SV for 1.800.000 kr. i efteråret 2010. Beløbet på 1.800.000 kr. blev indbetalt på As konto i banken og blev anvendt til nedbringelse af hans gæld.

Herefter og af de grunde, der er anført i afgørelsen fra Skatteankenævnet finder retten, at forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen dvs. 1.737.500 kr. er skattepligtig for A, og at der er tale om aktieindkomst jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4.

Retten er således enig i afgørelsen fra Skatteankenævnet, og Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

I sagsomkostninger skal A betale 45.000 kr. med tillæg af moms til Skatteministeriet til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand.

Retten har ved afgørelsen af omkostningsspørgsmålet lagt vægt på sagen karakter, omfang og udfald.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t: 

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 45.000 kr. med tillæg af moms til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.