Registreringsafgiftsloven – varebil – utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport – egnethed til personophold

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato30 Dec 2016
Dato for udgivelse09 Mar 2017 13:10
SKM-nummerSKM2017.164.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 1-269/2016
Dokument typeDom
EmneordVarerum, overnatning, personophold, utvivlsomt, godstransport, varebil, registreringsafgift, køretøj
Resumé

Sagsøgerens varebil var afgiftsberigtiget efter den nedsatte sats for registreringsafgift i medfør af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, hvilket forudsætter, at køretøjet "utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport". Sagen angik, om bilen (fortsat) opfyldte denne betingelse, da sagsøgeren blev standset i køretøjet ved to kontroller.

Der blev under kontrollerne taget billeder af bilens varerum, hvor det fremstod som om, at den forreste del af varerummet var indrettet således, at det var egnet til overnatning. Skattemyndighederne fandt på den baggrund, at varebilen var egnet til personophold, og herefter opfyldte køretøjet ikke længere betingelsen om at være utvivlsomt indrettet til godstransport. Sagsøgeren blev derfor opkrævet kr. 193.082 i registreringsafgift, jf. lovens § 5, stk. 12, jf. § 4.

Retten fandt efter en konkret bevisbedømmelse, at det ikke var godtgjort, at varerummet var indrettet på en sådan måde, at det var egnet til eller muliggjorde en benyttelse til andet end godstransport. Retten lagde vægt på, at SKAT hverken havde afprøvet styrken på den plade, som man efter SKATs opfattelse kunne ligge og sove på, eller om det i øvrigt rent faktisk var muligt at anvende rummet til personophold.

Reference(r)

Registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1
Registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, jf. § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, E.A.8.1.3.5


Parter

A

(v/Adv. Christian T. Markussen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Robert T. Andersen)

Afsagt af Byretsdommer 

Torben Bybjerg Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande 

Sagen, der er anlagt den 7. marts 2016, vedrører spørgsmålet, om der er foretaget sådanne ændringer i sagsøgers varebil af mærket Mercedes-Benz Sprinter reg. Nr. ...Q , at denne ikke opfyldte betingelserne for afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgers varebil af mærket Mercedes-Benz Sprinter reg. Nr. ...Q opfyldte betingelserne for at blive afgiftsberigtiget efter Registreringsafgiftslovens § 5 stk. 1.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 9. december 2015.

Afgørelsen, sagsbeskrivelsen og begrundelsen er som følger:

"SKAT har pålagt klageren yderligere registreringsafgift med 193.082 kr. vedrørende en ombygget varebil.

Den afgiftspligtige værdi er fastsat af SKATs motorkompetencecenter i Aarhus.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT har i samarbejde med politiet foretaget kontrol af et motorkøretøj af mærket Mercedes Sprinter med registreringsnummeret ...Q d. 2. august 2013 på adressen Y1, Y2-by, og d. 4. september 2013 ved Y3.

Køretøjets registrerede ejer er G1 A/S i Y4-by og den registrerede bruger er klageren.

Føreren af køretøjet var klageren. Klageren forklarede, at han mente at indretningen var i orden og at den var købt sådan.

SKAT har fotograferet varerummets forreste del. Det fremgår af fotografierne, at varerummet var indrettet med et fasthængende TV og løse madrasser. Herudover blev der opbevaret personlige genstande i varerummet.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt klageren at betale 193.082 kr. i registreringsafgift med henvisning til den dagældende registreringsafgiftslovs § 5, stk. 12.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført:

"[...]

Sagens faktiske forhold

SKAT har i samarbejde med politiet foretaget kontrol den 02.08 2013, kl. hvor køretøjet var til stede på Y1 Y2-by og 04.09 2013 ved Y3.

Ved besigtigelse af køretøjet blev det konstateret, at køretøjet var på gule plader, men at varerummet var indrettet på følgende måde varerummet var opdelt i 2 dele. Adskillelsen bestod af 2 lodrette plader, som i hele varerummets bredde dækkede fra gulv til loft. De 2 lodrette plader var forbundet med en vandret plade, ligeledes i hele varerummets bredde. Ved denne konstruktion fremkom der i varerummets forreste del en vandret plade. Den vandrette flade var hævet ca. 100 cm over gulvplan og ca. 50 cm fra loftet. Fladen målte ca. 180 x 180 cm.

Varerummets bageste del blev anvendt til opbevaring af speedway-motorcykler og udstyr til disse.

Varerummets forreste del blev anvendt til opbevaring af personlig bagage, såsom sportstasker, tøj mv. Der var i loftet monteret et TV/faldskærm. Apparatet var fastmonteret med et stykke vinkelret aluminiumsplade, som var skruet fast, dels i apparatet, dels i loftet, umiddelbart i forlængelse af den vandrette flade, frem mod førerrummet. Der var monteret lys, dels i skillevægge ind til varerummets bageste del, dels i loftet over der vandrette flade.

Ved kontrollen i Y5-by lå der på den vandrette flade, der fremkom ved adskillelsen mellem de 2 varerum, 2 madrasser oven på hinanden, som var tilpasset den vandrette flade. Endvidere lå der en hovedpude på madrasserne.

Der henvises til vedlagte fotos af køretøjet.

[...]

SKATs endelige afgørelse

SKAT finder, at køretøjet efter ombygning ikke længere opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1 for registrering som varebil, hvorfor køretøjet i henhold til § 5 stk. 12, skal indregistreres som personbil efter § 4. Om registrering af køretøj et skal i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 43, stk. 2 ske inden køretøjet tages i anvendelse efter ombygning.

[...]"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den af SKAT opkrævede registreringsafgift med 193.082,00 kr. beregnet på grundlag af bilens værdi fastsat af SKATs Motor kompetencecenter ophæves, således at der ikke skal betales yderligere registreringsafgift.

Der er til støttet for påstanden bl.a. anført:

"[...]

SAGSFREMSTILLING:

Med hensyn til sagsfremstilling henvises til vedlagte afgørelse fra SKAT, idet der for så vidt ikke er uenighed om de faktiske forhold.

Uenigheden går derimod på, om den yderligere indretning, der er foretaget af bilen, udløser yderligere registreringsafgift. Det er klagers opfattelse, at indretningen ikke udløser yderligere registreringsafgift, idet ændringen af varerummet i to rum ikke medfører, at køretøjet herefter ikke længere utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Der bør herved lægges vægt på, at ændringerne er af en sådan karakter, at der blot er tale om opdeling af rummet, og ikke at køretøjet er blevet mindre egnet til godstransport, hvorfor køretøjet opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Det kan tilføjes, at Landsskatteretten tidligere har behandlet en fuldstændig parallel sag under j. nr. 11-0301248. Kendelsen i denne sag er afsagt den 5. marts 2013, hvor Landsskatteretten nåede til det resultat, at der ikke skulle betales yderligere registreringsafgift.

Kopi af Landsskatterettens kendelse vedlægges i anonymiseret form.

Den kendelse, Landsskatteretten afsagde i marts måned, går for så vidt længere end nærværende sag, idet der rent faktisk i strid med færdselsloven blev transporteret en person i varerummet.

[...]"

Landsskatterettens afgørelse

Af den dagældende registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 221 af 26. februar 2013), fremgår, at afgiftssatsen for nye biler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 ton, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør 0 af et reguleret grundbeløb og 50 % af resten.

Af § 5, stk. 12 fremgår, at en bil som er afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1-11, afgiftsberigtiges efter § 4 (personbil), når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Det lægges i henhold til det oplyste til grund, at der er foretaget ændringer på køretøjet ved montering af to lodrette plader samt en vandret plade, således at der er fremkommet en vandret flade, der måler 180 x 180 cm. Herudover er der monteret et fjernsyn og der er madrasser, der er tilpasset størrelsen på den vandrette flade.

Ændringerne medfører samlet set, at køretøjet herefter ikke længere utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Køretøjet opfylder herefter ikke betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, og der er derfor berettiget, at SKAT har opkrævet en yderligere registreringsafgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, jf. § 4.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse."

Der er under domsforhandlingen foretaget besigtigelse af en Mercedes Benz Sprinter, som sagsøgeren efter det oplyste nu benytter i forbindelse med sit arbejde som speedwaykører. Videre er besigtiget en Renault Traffic, der angives at anvendes til samme formål.

Der er afgivet følgende forklaringer:

A har forklaret, at han har kørt speedway i en årrække, startende i Y6 og nu i hele Europa. Han har været udtaget til landshold, både U 21 og U 25. Han kører for tiden i 5 lande i Europa. Han har derfor et stort transportbehov. Han købte bilen af en kollega, der havde anvendt den til indenlandsk kørsel. Overtagelsesprisen var 200.000 kr. Han brugte bilen, som den var, men satte dog en monitor i. Han fik signal via kabler, som blev trukket på de steder, hvor de overnattede. Bilen blev stoppet ved to lejligheder, i Y2-by, hvor en mekaniker førte bilen samt ved Y5-by, hvor han selv var fører.

Den vandrette flade, indrettet over motorcykelrummet, som SKAT hæftede sig ved, har han aldrig ligget på. Det er en spinkel uunderstøttet konstruktion, der slet ikke kan holde til, at en fuldvoksen person, som sagsøgeren er, ligger på den. Der var heller ikke plads nok til, at nogen kunne opholde sig deroppe. SKAT afprøvede ham bekendt ikke konstruktionens styrke eller anvendelighed, men konstaterede blot, at den var der.

Skærmen, som var løst sat op, har han anvendt til at følge med i, hvornår der var løb mv. Den kunne også bruges til at se film på, men det har ikke været hans anvendelse.

Det er rigtigt, at der er som bagage er medbragt sovepose og tæpper, som lå på træhylden over cyklerne, men rytterne sover i klubhuse, og soveposen bruges i klubhuset, når man skal overnatte der. Den er ikke anvendt i bilen.

Der var også to madrasser på 160 cm, de var pillet ud af en campingvogn. De var uanvendelige som underlag for ham, der er 190 cm.

Der er ikke monteret lamper, der var LED lys i bilen, der tændte, når døren blev åbnet, og slukkede, når døren blev lukket. Det var derfor uanvendeligt som læselys.

Det flade filt, der ses på fotos, var ilagt i bilen, da han købte den, og er ikke udtryk for nogen særlig indretning.

Dimensionerne på den tidligere Mercedes, som han straks efter episoden, hvor han blev stoppet, gav tilbage til leasingselskabet uden plader, og på den Mercedes som retten og parterne ved domsforhandlingen har besigtiget, er i alt væsentligt ens.

Han har to faste hjælpere, JK, der hans bedstefar, samt IP, der er en god ven af familien.

IP har forklaret, at han arbejder indenfor IT-branchen. Han kender As far og bedstefar og kender lidt til speedwaybranchen. Han hjælper A med IT-relaterede ting. Skærmen i bilen kan ikke bruges, mens bilen kører. Den kræver ekstern strøm. Han installerede skærmen til brug for kontrol med pladskalender og træningstider. Den var flytbar og således ikke fastmonteret.

Træpladen over cyklerne kunne ikke holde til at blevet ligget på. Den var - ligesom den er i den nye bil - til udnyttelse af pladsen i bilen og til opbevaring af ting. A har, så vidt ham bekendt, aldrig sovet endsige overnattet i bilen.

Den gamle og den nye Mercedes er bygget op efter helt samme principper, også mht. den tunge træplade over cyklerne og mht. opsætning af monitoren.

Efter at de var blevet stoppet, anskaffede A en Renault Traffic. De kørte den straks til SKAT for at få en godkendelse af, hvorledes den var indrettet, så de ikke kunne blive mødt med strafkrav igen. Folkene hos SKAT vidste ikke, hvad de snakkede om. En kvindelig medarbejder tog en række billeder, og sagde, at de ikke blot kunne godkende den. Så kom der en mandlig medarbejder, der heller ikke turde tage stilling. As bedstefar, JK, bad dem om en godkendelse, for ellers kunne de jo på vejen blive stoppet. Så kom de ind til 3 mænd, der heller ikke kunne træffe afgørelse. En time efter blev JK ringet op af en af medarbejderne, der lovede JK en skriftlig godkendelse.

JK har forklaret, at han er bedstefar til A og bistår ham med alt det mobile. Han holder alt udstyr vedlige samt hjælper med det organisatoriske. Han har været bilhandler i 20 år. Familien, herunder vidnets søn, har dyrket speedway siden 1979.

Han havde intet med købet af den første Mercedes at gøre, men fandt, at det var en rigtig god investering. Familien foretog ingen ændringer i bilen efter købet. Dog satte han skærm ind, dette for at man kunne være opdateret med hensyn til løb og baner mv. Skærmen krævede 220 Volt og kunne således ikke bruges i bilen uden kabelforbindelse. Den hænger mindst i vejen i loftet, og er her også sikret mod beskadigelse.

Den vandrette tynde plade over cyklerne er til tøj, jakker, og alt lettere udstyr, så man har et sted at lægge disse ting. Pladen var af krydsfiner, og var meget tynd, og alt for klejn til, at nogen kunne ligge på den. Han husker ikke, om den var gjort fast, men den var blød og ville knække ned midtpå, hvis man lå på den. Den var dækket af helt tyndt filt, som var isat, da de købte bilen. Filt tager resonans og skærmer bagagen. Madrasserne var fra en campingvogn og ret så korte. De passede til rummet ovenpå cyklerne.

A overnatter ved stævner og turneringer hovedsagelig på hoteller og ellers i klubhuse, ikke i bilen.

Vidnet har vedrørende godkendelse af den Renault Traffic, der afløste den omhandlede Mercedes, forklaret i alt væsentligt som vidnet IP.

Senere anskaffede de en ny Mercedes Sprinter, i alt væsentligt indrettet som den gamle. Pladen i den nye er en smule tykkere, men lidt blødere end pladen i den gamle.

IW har forklaret, at han er ansat i SKAT og arbejdede i kontrolafdelingen på tidspunktet, hvor sagsøgerens bil blev stoppet. Han deltog, da bilen blev kontrolleret ved en speedwaybane. Det må have været ved standsningen den 2. august 2013. De beså indretningen og konkluderede, at den ikke kunne anses indrettet udelukkende til godstransport. Der var en trækonstruktion i bilen i hele dens bredde, der var en bagvæg og en plan flade. Den plane flade var tæppebelagt i varerummets bredde og 180 cm lang. Sagsnotatet er ikke skrevet af ham, men af en kollega, SM. Han ved ikke, om SM har målt pladen, men det har vidnet forstået på ham, at han har. Han deltog ikke i Y5-by, det var SM. Oplyste mål er taget i Y5-by. Han kan ikke udtale sig om opmålingen. På kontrollen lå der nogle madrasser på træfladen. Han husker ikke, hvad der ellers lå. De vurderede, at pladen var egnet til at ligge på og tilstrækkelig solid. Han har ikke afprøvet, om hylden var egnet til at ligge på. De gjorde føreren opmærksom på, at de fandt, at køretøjet på baggrund af det nævnte måtte anses som anvendelig til at ligge på.

Han har siden talt med JK om sagen, og denne har ikke nævnt, at han mente, at man ikke kunne ligge på pladen. De har nok talt om indretningen. Han husker, at de har diskuteret skærmen, der efter vidnets bedømmelse sad sådan, at det gav mening at bruge den, hvis man lå på pladen. Den sad fast i loftet, men kunne frit drejes i forskellige retninger. Man sagde efterfølgende, at den var anvendelig til at tjekke løb, starter mv.

Han husker ikke, om lyset var automatisk eller i det hele taget, hvorledes det virkede.

Der blev ikke efter vidnets erindring taget notater, og billederne blev ikke særlig gode.

Han var flyttet til SKAT, Motor, da JK bad om godkendelse af Renault trafficen, og det kom han til at stå for.

Den nye Mercedes Sprinter ligner ikke den gamle. Princippet i konstruktionen og opbygningen er dog den samme. Denne er dog "rå" og med metal på siderne og uden tæppe på gulv, dvs. på træpladen og siden.

De havde 12-14 sager fra samme stævne. Vidnet skrev alt ind i sagsfremstillingen. Han husker ikke, om der var en kladde, men det er muligt.

Parternes synspunkter 

Sagsøgeren har i alt væsentligt procederet efter sit påstandsdokument, hvori er gjort gældende,

at varevognen Mercedes-Benz Sprinter reg. Nr. ...Q (herefter varevognen) utvivlsomt er indrettet til godstransport,

at indretningen af varerummet er begrundet i det konkrete godstransportbehov, hvilket har gjort varevognen mere anvendelige til godstransport,

at opdelingen af varerummet ikke har medført, at varebilen er blevet mindre egnet til godstransport,

at indretningen er sædvanlig og almindelig inden for sagsøgers branche, at sagsøger har fået godkendelse til afgiftsberigtigelse efter Registreringsafgiftslovens § 5 stk. 1 for varevogn Renault Traffic med tilsvarende indretning,

at godkendelsen af Renault Traffic forpligter sagsøgte overfor varevognen,

at der skal foretages en samlet vurdering af varerummets indretning, og således ikke kun varerummets forreste del,

Ad vandret krydsfinerplade

at vandret krydsfinerplade over cyklerne giver mulighed for udnyttelse af pladsen til opbevaring af gods,

at udnyttelse af pladsen over cyklerne til godstransport ikke funktionelt kan gøres på anden måde,

at fladen ikke var indrettet til personophold, idet krydsfinerpladen ikke kan bære vægten af en voksen person,

at fladens grundmål var 168x168cm med indsnævring i højden, hvorved sagsøgtes opmåling bestrides,

at der opnås større sikkerhed ved kollision eller anden ulykke, ved at cyklerne hindres den direkte adgang til førerkabinen, ved opsætning af plader,

Ad computerskærm

at skærmen blev benyttet på stævnepladserne i ryttergården og fra førerkabine og var alene under transport hængt op i loftet i varerummets forreste del (transportplads),

at skærmen hverken var eller kunne tilsluttes strøm eller andet signal i transportpladsen,

at skærmen ikke var permanent fastgjort i varerummet,

at skærmen qua sin position ikke kunne benyttes fra sin transportplads,

Ad lys

at lys i varerummet ikke har forringet varebilens anvendelighed til godstransport,

at lys i varerummet ikke medfører, at varerummet ikke længere utvivlsomt er indrettet til godstransport,

Ad madrasser, puder mv. på den vandrette krydsfinerplade

at størrelsen på madrasserne ikke er tilpasset til den vandrette flade,

at madrasser mv. blev benyttet til overnatning i klubhuse og klublokaler i forbindelse med stævner og ikke i varevognen,

at transport af madrasser mv. ikke er uforeneligt med afgiftsberigtigelse efter Registreringsafgiftslovens § 5 stk. 1,

at konstatering af transport af madrasser mv. i varerummet er uden betydningen for vurderingen af, hvorvidt varerummet utvivlsomt er indrettet til godstransport.

Det er yderligere gjort gældende, at SKAT ikke har foretaget nogen efterprøvning af hyldens anvendelighed til at hvile eller overnatte på, hvorfor retten bevismæssigt bør lægge sagsøgerens og dennes vidners forklaringer om, at hylden var uanvendelig til personophold, til grund.

Sagsøgte har i alt væsentligt procederet efter sit påstandsdokument, hvori er gjort følgende gældende:

Ved spørgsmålet, om en bil "utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport", jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2, skal der i overensstemmelse med lovens ordlyd og praksis anlægges en streng vurdering. Hvis blot konstruktionen og/eller indretningen af bilens varerum gør det egnet til eller muliggør personophold, f.eks. så det kan anvendes til overnatning, kan bilen ikke anses for utvivlsomt at være konstrueret og indrettet til godstransport, jf. TfS 1997,912 Ø, TfS 1998,441 Ø og TfS 1998,413 Ø samt Landsskatterettens kendelser af 29. august 2012 (j.nr. 12-02549) og 17. september 2010 (j.nr. 08-03111).

Ved de to kontroller af sagsøgerens bil konstaterede SKAT, at bilens varerum var konstrueret og indrettet på en sådan måde, at det var egnet til personophold, herunder overnatning. Således kan på baggrund af SKATs sagsnotat om kontrollen den 4. september 2013 (bilag B), af billederne af bilen fra samme kontrol (bilag C) og af billederne af bilen fra kontrollen den 2. august 2013 (bilag D, særligt s. 10-12) konstateres følgende:

Varerummet var opdelt i to dele, hvor den bageste del blev anvendt til opbevaring af speedway-motorcykler og tilhørende udstyr, mens den forreste del var konstrueret på en sådan måde, at der fremkom en større vandret flade på ca. 180 x 180 cm. (Alternativt 168 x 168 som hævdet af sagsøgeren), som var placeret ca. 100 cm. over varevognens gulvplan. Hele det forreste varerums inderside var tæppebeklædt, således at varerummet ikke længere fremstod råt, og der var monteret lys både i loftet over den vandrette flade og i bagvæggen ved den bageste ende af den vandrette flade. Den vandrette flade var indrettet med to madrasser, som var tilpasset fladens længde, og med en hovedpude samt soveposer og tæpper. Derudover var der i loftet lige ud for den vandrette flade monteret en fladskærm, som man kunne kigge på, hvis man lå på den vandrette flade.

Herved fremkom der er et sengekøjelignende miljø i varerummets forreste del, der gjorde varerummet egnet til personophold, herunder overnatning. Køretøjet opfyldte herefter ikke betingelsen i registreringslovens § 5, stk. 1, nr. 2, hvorefter bilen skal være "utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport".

Heroverfor kan det af sagsøgeren anførte ikke føre til andet resultat, idet følgende bemærkes herom:

Sagsøgeren påberåber sig, at indretningen er sædvanlig og almindeligvis identisk med varevogne, der benyttes til tilsvarende transportbehov indenfor sagsøgerens erhverv. Dette er uden betydning for sagen og er i øvrigt ikke godtgjort.

Det er heller ikke godtgjort, at den pågældende konstruktion og indretning, der skabte det nævnte sengekøjelignende miljø i varerummets forreste del, og som gjorde varerummet egnet til personophold, var særligt begrundet i et behov for godstransport. Det er i øvrigt uden betydning, om køretøjet fortsat var egnet til godstransport, når det også er egnet til personophold.

Det påhviler sagsøgeren at bevise, at den vandrette flade ikke kunne bære vægten af en person - og ikke Skatteministeriet at bevise det modsatte. For det første, fordi dette ikke fremgår af det af SKAT observerede (bilag B) og de fremlagte billeder fra kontrollerne (bilag C og D) - tværtimod fremgår det, at fladen var understøttet af tværgående bjælker, jf. bilag D, s. 8 og 9. For det andet, fordi sagsøgeren er nærmest til at bevise dette, særligt da sagsøgeren først anførte synspunktet sent i forberedelsen af retssagen og ikke på et tidligere tidspunkt, hvor SKAT ville have haft mulighed for at efterprøve indsigelsen. Sagsøgeren har haft al mulig anledning til at fremføre dette over for SKAT fra sagens start, men det er ikke sket - tværtimod anførte sagsøgerens tidligere advokat over for Landsskatterettens, at "der for så vidt ikke er uenighed om de faktiske forhold", jf. bilag F.

Hvad angår det af sagsøgeren anførte om, at fladskærmen kun skulle bruges til at føre vare- og reservekatalog over gods eller til logføring, er der ikke belæg herfor. Det må på baggrund af fladskærmens placering og dens fastmontering sammenholdt med indretningen af varerummets forreste del samt ikke mindst tilstedeværelsen af dvd-film i køretøjet lægges til grund, at fladskærmen var opsat for at man kunne se film eller lignende, når man opholdt sig på madrasserne på den vandrette flade.

I replikken anførte sagsøgeren som noget nyt, at det kun var under transport, at skærmen blev fastgjort i varerummets loft, og at skærmen kun var fastgjort med et kliklignende system, hvorved skærmen hurtigt og nemt kunne afmonteres og opsættes på stævnepladsen. Der er ikke belæg for dette. Det fremgår således af den detaljerede beskrivelse fra kontrollen den 4. september 2013 (bilag B), at "[a]apparatet var fastmonteret med et stykke vinkelret aluminiumsplade, som var skruet fast, dels i apparatet, dels i loftet..."; der fremgår intet om, at skærmen var let aftagelig med kliklignende system, ligesom de fremlagte billeder heller ikke tyder herpå. Om det nye bilag 4 bemærkes, at billederne antageligt er taget mere end 3 år efter de i sagen omhandlede kontroller, og at det i øvrigt ikke ud fra billederne kan ses, om der skulle var tale om samme køretøj, idet overfladen ikke er betrukket, men glat.

Dertil kommer, at selv hvis fladskærmen ikke var ment til at blive anvendt under personophold i varerummet, må varerummets forreste del stadig anses for egnet til personophold, herunder overnatning, af de af ovenfor anførte øvrige grunde.

Det af sagsøgeren anførte om, at han af SKAT fik godkendt en anden bil af mærket Renault Traffic (bilag 2), som var indrettet identisk med bilen i denne sag, kan ikke føre til, at sagsøgeren får medhold, allerede fordi den pågældende Renault Traffic ikke var identisk med den i sagen omhandlede bil.

SKAT har oplyst, at da den pågældende Renault Traffic blev fremvist for SKAT, fremstod den med et råt uindrettet varerum med en adskillelse af plader i råt træ, og at varerummet således ikke fremstod som egnet til personophold, herunder overnatning, hvilket bekræftes af de fremlagte billeder af bilens varerum (bilag 2, side 4-6). Endvidere fremgår det af skitse og billeder vedrørende bilen (bilag 2, side 3-6), at dimensionerne og opdelingen af varerummet ikke svarer til den i denne sag omhandlede Mercedes Sprinter. Varerummet i sagsøgerens Mercedes Sprinter var således konstrueret og indrettet væsentligt anderledes og fremstod ikke længere som et råt varerum, jf. det ovenfor anførte på s. 2, sidste afsnit.

Det bestrides, at der i sagsøgerens Renault Traffic, da køretøjet blev fremvist for SKAT, var monteret en fladskærm i loftet på samme måde som i den i denne sag omhandlede bil. En sådan indretning fremgår hverken af tegningen eller billederne af køretøjet i bilag 2.

Dertil kommer, at selv hvis sagsøgerens Renault Traffic blev godkendt med en konstruktion og indretning, der er på helt samme måde som i den i denne sag omhandlede bil, kan det ikke føre til, at sagsøgeren får medhold. Der vil i det tilfælde være tale om en forkert afgørelse vedrørende sagsøgerens Renault Traffic, som sagsøgeren ikke kan støtte ret på i denne sag. Sagsøgeren vil heller ikke kunne støtte ret på godkendelsen ud fra et synspunkt om berettigede forventninger, allerede fordi sagsøgerens Renault Traffic er blevet godkendt lang tid efter denne sags opståen.

Skatteministeriet har opfyldt de af sagsøgte fremsatte opfordringer 1-3 i det omfang, de kan opfyldes af ministeriet, jf. duplikken, s. 1-3, og processkrift A, s. 2, og der er ikke grundlag for at tillægge ministeriets besvarelse af opfordringerne processuel skadevirkning som påstået af sagsøgeren.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Efter forklaringerne og de fremlagte fotos lægges det til grund, at der i den omhandlede Mercedes Sprinter var opsat adskillelse, således at varerummet var opdelt i to dele, og at to lodrette plader dækkede hele varerummets bredde fra gulv til loft, samt at der som forbindelse mellem de to lodrette plader var lagt en vandret plade. Ifølge oplysninger fra SKAT var den vandrette flade hævet ca. 100 cm over gulvplan og var ca. 50 cm fra loft. Flademålet var ca. 180 x 180 cm. Retten lægger i al væsentlighed målene til grund, dog kan det i mangel af nærmere bevisførelse herom samt efter sagsøgerens indsigelse ikke udelukkes, at flademålet i stedet var 168 x 168 cm.

Det fremgår, at SKAT hverken har afprøvet styrken på pladen, eller om der i øvrigt rent faktisk var mulighed for at anvende pladsen over cyklerne til personophold. På dette grundlag, og idet retten ikke kan bortse fra forklaringerne om, at pladen generelt blev anvendt som ekstra plads til udstyr og bagage, kan retten ikke anse det for godtgjort, at varerummet var opdelt på en sådan måde, at en del af varerummet var egnet til eller muliggjorde en benyttelse til anden anvendelse end godstransport.

Sagsøgerens påstand tages derfor til følge.

Sagsøgte skal betale sagens omkostninger med 34.000 kr., der udgøres af retsafgift 4.000 kr. samt udgifter til advokat med 30.000 kr.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t: 

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren, As varebil af mærket Mercedes-Benz Sprinter reg. Nr. ...Q opfyldte betingelserne for at blive afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 5 stk. 1.

Sagsøgte betaler inden 14 dage til sagsøgeren sagens omkostninger med 34.000 kr.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=14-0189861&docId=dom-lsr-14-0189861-full