Forskudsopgørelse og årsopgørelse - hvad er forskellen?

Forskudsopgørelsen er en slags budget for din indkomst og skat. Den kommer i november og viser din forventede indkomst og skat for næste år.

Årsopgørelsen er et regnskab over din skat for sidste år. Den kommer i marts og viser, hvad du havde af indkomst og betalte i skat. 

Hvis der sker ændringer i din økonomi, bør du rette forskudsopgørelsen, så du løbende betaler den rigtige skat.

Hvis din årsopgørelse viser, at du skal have penge tilbage, sætter vi dem i de fleste tilfælde automatisk ind på din konto. 

 

Forstå din forskudsopgørelse og årsopgørelse

forskellen mellem forskudsopgørelse og årsopgørelse

Hvad er det?

Forskudsopgørelsen

Er SKATs beregning af dine indtægter for det kommende år, og hvad du skal betale i skat.

  • Forskudsopgørelsen er:
  • Budget
  • Gælder kommende år
  • Kan justeres løbende

Årsopgørelsen

Er SKATs regnskab for det foregående år, hvor du kan se, hvad du reelt har tjent og betalt i skat.

  • Årsopgørelsen er:
  • Regnskab
  • Gælder sidste år
  • Opgøres én gang årligt

Hvornår sker der noget?

Du kan se din forskudsopgørelse på skat.dk/tastselv hvert år fra november.

Du kan se din årsopgørelse på skat.dk/tastselv hvert år i marts.

Hvad skal jeg gøre?

Forskudsopgørelsen

Justér din forskudsopgørelse, når du får den, eller hvis du fx:

  • Ændrer indtægt
  • Optager lån
  • Starter virksomhed
  • Får længere transport til job

Årsopgørelsen

Tjek din årsopgørelse og se, om du får skat tilbage eller skal betale restskat:

  • Se, om oplysningerne er rigtige
  • Ret evt. oplysningerne

Fik du svar på dine spørgsmål?