Urealiseret kurstab på renteswapaftaler ved optagelse af lån med sikkerhed i fast ejendom

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato28 Feb 2017
Dato for udgivelse06 Mar 2017 11:04
SKM-nummerSKM2017.133.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer16-1844948
Dokument typeBindende svar
EmneordRenteswapaftaler, lån, kurstab, omlægning, rentefradragsbegrænsning
Resumé

Skatterådet kunne ikke bekræfte at et urealiseret kurstab på en renteswap fremført efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt., fortsat kan fremføres til modregning i urealiserede gevinster fra en renteswapaftale, der indgås ved omlægning af det lån, den oprindelige renteswapaftale er indgået til sikring af, og som indgås til erstatning for den oprindelige renteswapaftale.

Hjemmel

Lovgrundlag
Selskabsskatteloven § 11 B, stk. 10

Forarbejder
Betænkning til lov nr. 254 af 30. marts 2011 (L 84 2010-11). 

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 11 B, stk. 10 og
Betænkning til lov nr. 254 af 30. marts 2011 (L 84 2010-11)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.D.2.4.4.2.10.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at et urealiseret kurstab på en renteswap fremført efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt., fortsat kan fremføres til modregning i urealiserede gevinster fra en renteswapaftale, der indgås ved omlægning af det lån, den oprindelige renteswapaftale er indgået til sikring af, og som indgås til erstatning for den oprindelige renteswapaftale?

Svar

  1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

H1 har i 2010 indgået renteswapaftaler i forbindelse med optagelse af lån med sikkerhed i fast ejendom. Der er optaget syv lån, hvoraf de to er rentesikret ved samtidig indgåelse af to renteswapaftaler. Lån og renteswapaftaler er indgået med F1-Bank.

Lånene i F1-Bank er optaget med en variabel rente, og i følge renteswapaftalerne betaler H1 en fast rente.

I perioden fra 2011-2015 har der været et urealiseret kurstab på renteswapaftalerne, som er blevet begrænset efter renteloftsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B, men som er fremført efter bestemmelsen om fremførsel af urealiserede kurstab på renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom.

Det overvejes på nuværende tidspunkt at indfri lånene i F1-Bank og samtidig indfri renteswapaftalerne med F1-Bank ved indbetaling af den negative værdi, som renteswapaftalerne har på indfrielsestidspunktet.

I stedet optages nye lån i F2-Bank, der indgås på vilkår, der er anderledes end vilkårene på de lån, der indfries i F1-Bank. Samtidig indgås til sikring af renten vedrørende de nye lån en ny renteswapaftale med F2-Bank. Den ny renteswapaftale med F2-Bank har en værdi på 0 kr. på tidspunktet for indgåelse af aftalen.

Spørgsmålet er herefter om en sådan låneomlægning, der har til følge, at de oprindelige tilknyttede lån indfris og skiftes ud med nye lån på nye vilkår, samtidig med, at renteswapaftalerne omlægges tilsvarende, påvirker muligheden for fortsat at kunne fremføre det akkumulerede kurstab på renteswapaftalerne, som ikke er fradraget i den skattepligtige indkomst på grund af reglerne i selskabsskattelovens § 11 B.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Selskabsskattelovens § 11 B stk. 10, 2 pkt. har følgende ordlyd:

"Uanset 1. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører."

Efter vores opfattelse skal bestemmelsen forstås således, at det er afgørende for den fortsatte fremførselsadgang, at det bagved liggende grundlag for indgåelse af de oprindelige og nye renteswapaftaler er det samme.

Hvis der således er tale om en låneomlægning, hvor en låneaftale omlægges ved indfrielse med midler, der tilvejebringes ved optagelse af nye lån på andre markedstilpassede vilkår, kan den oprindelige og den nye renteswapaftale ved en samtidig omlægning anses for samme kontrakt i relation til selskabsskattelovens § 11 B stk. 10, 2. pkt., for så vidt, at der er tale om lån med sikkerhed i fast ejendom.

Det afgørende herved er, at den oprindelige aftale om renteswappen er indgået i forbindelse med optagelsen af et lån med sikkerhed i fast ejendom, hvor renteswappen afdækker en renterisiko på lånet med sikkerhed i fast ejendom, samt at det oprindelige lån er omlagt til et nyt lån med sikkerhed i fast ejendom, og ligeledes at den nye renteswapaftale er indgået til sikring af renten på det omlagte lån.

I modsat fald kan selskabet blive stavnsbundet til det oprindelige lån uden mulighed for en forretningsmæssig tilpasning af lånets vilkår og bestemmelser i overensstemmelse med ændringerne i de almindelige markedsvilkår, fordi de skattemæssige konsekvenser af en omlægning utilsigtet kan få væsentlige økonomiske konsekvenser for selskabet.

Hvis det fradragsbegrænsede kurstab ikke kan modregnes i fremtidige kursgevinster på den nye renteswap, bliver den skattemæssige effekt for selskabet en permanent fortabelse af den skattemæssige fradragsret for en finansieringsudgift, uanset udviklingen i værdien af den nye renteswapaftale.

Selskabet vil derfor have afholdt en finansieringsudgift i forbindelse med finansiering af fast ejendom, som ikke er skattemæssigt fradragsberettiget, uanset at selskabet fortsat har lån med sikkerhed i fast ejendom.

Dette kan illustreres med et meget forenklet eksempel. Det forudsættes, at der er indgået en renteswap med en fast rente på 3 % til afdækning af en variabel rente. Markedsrenten i swapaftalens løbetid er 1 %. I så fald vil et beløb svarende til 2 % af swapaftalens/lånets restgæld i perioden fra låneomlægning og til swapaftalens udløb ikke være fradragsberettiget, selvom effekten af swapaftalen er, at selskabet reelt har en finansieringsudgift på 3 %.

Ligeledes, hvis markedsrenten på låneoptagelsestidspunktet var 1 %, men i løbetiden faldt til 0,5 %, kunne det være en overvejelse at omlægge et variabelt forrentet lån til fast rente, hvis forventningen var, at renteniveauet vil stige igen.

Derved vil der fremadrettet kunne opnås en besparelse på finansieringsomkostningen, da renten på lånet med sikkerheden i fast ejendom, vil være låst fast til 0,5 %. Hvis markedsrenten igen steg til 1 %, ville selskabets reelle finansierings-udgift i dette meget forenklede tilfælde blive reduceret til 2,5 %.

Det meget forenklede eksempel viser dog, at en sådan forretningsmæssig fornuftig omlægning af lånet ikke vil kunne betale sig, hvis det urealiserede kurstab på renteswappen som følge af omlægningen af lånet og renteswappen ikke længere kan modregnes i kursgevinster fra den nye renteswap, da den fradragsberettigede del af den samlede finansieringsudgift vil svare til 0,5 % eller svarende til en finansieringsudgift efter skat på 2,39 % (2,5-(0,5*0,22)). Hvis lånet ikke omlægges, vil selskabets finansieringsudgift ved en markedsrente på 1 % udgøre 3 %, men efter skat vil finansieringsudgiften udgøre 2,34 % (3-(3*0,22)).

Det afgørende må derfor være, at renteswappen oprindeligt er indgået til afdækning af en rente på et lån, der er optaget med sikkerhed i fast ejendom, og at der ved omlægning til et nyt lån med sikkerhed i fast ejendom tilsvarende indgås en renteswapaftale til sikring af renten på det nye lån.

Det bør således ikke berøre adgangen til fremførsel af urealiserede kurstab, at lån og tilhørende renteswap er omlagt til et andet lån med sikkerhed i fast ejendom samt til dette nye lån tilhørende renteswap.

Det er således vores opfattelse, at der skal svares ja til det stillede spørgsmål.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at et urealiseret kurstab på en renteswap fremført efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt., fortsat kan fremføres til modregning i urealiserede gevinster fra en renteswapaftale, der indgås ved omlægning af det lån, den oprindelige renteswapaftale er indgået til sikring af, og som indgås til erstatning for den oprindelige renteswapaftale.

Begrundelse

Reglerne i selskabsskattelovens § 11 B medfører, at selskaber maksimalt kan få fradrag for finansieringsudgifter svarende til standardforrentningen af den skattemæssige værdi af deres aktiver. Der kan dog altid opnås fradrag for nettofinansieringsudgifter på 21,3 mio. kr. I beregningen af nettofinansieringsudgifterne indgår bl.a. visse gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven.

Beskårne nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kan fradrages i kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven i de tre efterfølgende indkomstår.

Der gælder dog en undtagelse for urealiserede kurstab på finansielle kontrakter i form af renteswaps på lån med sikkerhed i fast ejendom, for hvilke der kan ske fremførsel ud over de tre år.

Beskårne urealiserede kurstab på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom kan således fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt.

Det fremgår af lovens ordlyd, at de beskårne urealiserede kurstab kan fremføres til fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt (SKATs understregning.) Det fremgår også af lovens ordlyd, at de omhandlede kurstab kan fremføres i kontraktens løbetid (SKATs understregning), hvilket indicerer, at fremførselsadgangen ophører ved kontraktens ophør.

Det er repræsentantens opfattelse, at det afgørende for den fortsatte fremførsels-adgang er, at det bagved liggende grundlag for indgåelse af de oprindelige og nye renteswapaftaler er det samme. Repræsentanten finder, at hvis der er tale om en låneomlægning, hvor en låneaftale omlægges ved indfrielse med midler, der tilvejebringes ved optagelse af nye lån på andre markedstilpassede vilkår, kan den oprindelige og den nye renteswapaftale ved en samtidig omlægning anses for samme kontrakt i relation til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt., for så vidt, at der er tale om lån med sikkerhed i fast ejendom.

Det er SKATs opfattelse, at en fravigelse af lovens ordlyd må kræve fast støtte i forarbejder eller andre retskilder. Der ses ikke at være holdepunkter i lovens forarbejder (betænkning til lov nr. 254 af 30. marts 2011 - L 84 2010-11), der giver grundlag for at fortolke begrebet "samme kontrakt" på den måde, som repræsentanten mener. Tværtimod fastslår forarbejderne også flere gange, at der netop skal være tale om "samme kontrakt".

Dette støttes også af et høringssvar fra Finansrådet til lov nr. 202 af 27. februar 2015, hvor Finansrådet anmoder om en justering af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt., fordi Finansrådet finder, at de nugældende regler kan medføre en uheldig situation for selskaber, der har afdækket deres realkreditlån med en renteswap, hvis selskabet fx ønsker at omlægge realkreditlånet. Skatteministeren har svaret, at Skatteministeriet gerne vil foretage en nærmere undersøgelse af forslaget.

Det er derfor SKATs opfattelse, at de omhandlede urealiserede kurstab på en renteswap ikke kan fremføres til modregning i urealiserede gevinster fra en rente-swapaftale, der indgås ved omlægning af det lån, den oprindelige renteswapaftale er indgået til sikring af, og som indgås til erstatning for den oprindelige rente-swapaftale. Der vil i den situation ikke være tale om urealiserede kurstab og kursgevinster på samme kontrakt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10

Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskårne netto-kurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kunne fradrages i kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven i de 3 efterfølgende indkomstår. Uanset 1. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører. Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste kurstab først. Kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiverne, jf. stk. 5 og 6, i de modtagende selskaber. Uanset 4. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap fremføres i det selskab, der har indgået renteswappen, hvis det pågældende selskab udtræder af sambeskatningen.

Forarbejder

Betænkning til lov nr. 254 af 30. marts 2011 (L 84 2010-11)

(...)

Velkonsoliderede selskaber kan som følge af det meget lave renteniveau være blevet ramt af rentefradragsbegrænsningen i selskabsskattelovens § 11 B, hvis de har afdækket deres risiko på et variabelt forrentet lån i fast ejendom med en renteswap. Værdien af swapaftalen er faldet meget, hvorved der ved lagerbeskatningen konstateres store kurstab. Disse kurstab fortabes som nævnt ovenfor efter 3 indkomstår.

Det foreslås, at de fradragsbeskårne urealiserede tab og de urealiserede gevinster på swapaftalen fordeles til modregning i kursgevinster henholdsvis kurstab over aftalens løbetid.

Dette opnås, ved at der kan ske fremførsel af fradragsbeskårne urealiserede tab på en renteswapaftale vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom til modregning i urealiserede gevinster på samme kontrakt i hele kontraktens løbetid og i kursgevinster, der realiseres i kontraktens ophørsår. Når et urealiseret tab er modregnet i en urealiseret gevinst, medregnes gevinsten ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (og derfor heller ikke ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne).

Det skal bemærkes, at beskårne kurstab på renteswaps fortsat kan fremføres til modregning i bruttogevinster på gæld og andre finansielle kontrakter i de første tre indkomstår efter det år, hvor fradraget beskæres. Det bemærkes, at det er frivilligt, om selskabet vælger at modregne efter 3-års-reglen eller ej. Selskabet kan således vælge at undlade modregning efter 3-års-reglen, og i stedet fremføre det urealiserede tab på renteswapaftalen til modregning i gevinst på samme kontrakt i et senere indkomstår.

Samtidig skal urealiserede gevinster på en renteswap ikke medregnes i nettofinansieringsudgifterne, men kan fremføres ved beregningen af nettofinansierings-udgifterne til modregning i urealiserede tab på den samme kontrakt i hele kontraktens løbetid samt realiserede kurstab i kontraktens ophørsår. Det bemærkes, at dette alene har betydning for opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. De lagerbeskattede gevinster skal således medregnes ved indkomstopgørelsen, og de lagerbeskattede tab kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Reglen bevirker alene, at gevinsterne og tabene holdes ude af nettofinansieringsudgifterne. Det sikres således, at fradragene for de efterfølgende urealiserede tab ikke kan blive beskåret. (SKATs understregninger).

(...)

Høringsskema: Høringssvar fra Finansrådet til lov nr. 202 af 27. februar 2015 (L 98 2014-15, 1. samling)

Finansrådet

Bemærkninger

Rentefradragsbegrænsningsreglerne

Finansrådet foreslår en justering af SEL § 11 B, stk. 10, 2. pkt., som omhandler renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom, for at undgå "fastlåsning" af selskaber, der har afdækket deres belåning af fast ejendom med renteswaps. Et realiseret kurstab på en ophørt renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom bør ifølge Finansrådet kunne fremføres tidsubegrænset i urealiserede kursgevinster på en tilsvarende kontrakt, der vedrører lån med sikkerhed i fast ejendom.

Med de nugældende regler kan der opstå en uheldig situation for selskaber, der har afdækket deres realkreditlån med en renteswap, hvis selskabet ønsker at omlægge realkreditlånet, at skifte institut eller at afstå den faste ejendom. (SKATs understregning)

Kommentarer

I forhold til høringsforslaget er der tale om et nyt forslag, der indeholder en ikke uvæsentlig grad af kompleksitet. Forslaget er ikke tilstrækkeligt gennemanalyseret til at indgå i dette lovforslag.

Skatteministeriet vil derimod gerne i et samarbejde med Finansrådet (og FSR, som er kommet med et tilsvarende forslag) foretage en nærmere undersøgelse af deres forslag.