Investeringsselskab - tilbagesalg til udstedende selskab - udbytte

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato28 Feb 2017
Dato for udgivelse09 Mar 2017 13:35
SKM-nummerSKM2017.169.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer16-1849311
Dokument typeBindende svar
EmneordInvesteringsselskab, tilbagesalg til udstedende selskab, udbytte
Resumé

Skatterådet bekræftede, at et dansk aktieselskab var et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ved tilbagesalg af aktier til selskabet var salgssummen omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, således at salgssummen ikke skulle anses for udbytte. 

Hjemmel

Aktieavancebeskatningsloven § 19
Ligningsloven § 16 B

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 19 
Ligningsloven § 16 B

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.D.1.1.10.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.B.2.10.3.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at aktierne i IV A/S er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, altså at IV A/S hermed betegnes som et investeringsselskab?
  2. Kan det bekræftes, at ved tilbagesalg af aktier til IV A/S, er salgssummen omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, litra 4, således at salgssummen ikke skal anses for udbytte?  

Svar

  1. Ja
  2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

IV A/S er et aktieselskab. I Forvalter A/S (registreret FAIF) forvalter IV A/S (AIF). Begge selskaber er underlagt og reguleret af FAIF-loven (Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011) og Finanstilsynet (http://www.finanstilsynet.dk/Lovgivning/Information-om-udvalgte-tilsynsomraader/Kollektive-investeringer/FAIF).

IV A/S er en unoteret aktie og er forbeholdt professionelle investorer der opfylder betingelserne i FAIF-lovens § 3, stk. 1, nr. 37. IV A/S markedsføres af I Forvalter A/S aktivt og bredt i markedet til denne målgruppe.

Kapitalejere i IV A/S er gennem selskabets vedtægter sikret tilbagekøbsret, og kan blive indløst helt eller delvist ultimo hver måned til indre værdi (efter indløsningsfradrag på 0,5% til dækning af omkostninger herved) på indløsningstidspunktet. I Forvalter A/S har mandat til at forvalte kapitalen i IV A/S i henhold til IV A/S formålsbeskrivelser og indenfor de i vedtægterne definerede risikorammer.

IV A/S' formål er at udøve investeringsvirksomhed ved kollektiv investering, med henblik på at skabe et markedsneutralt afkast på lang sigt. IV A/S' aktiver består af en portefølje af værdipapirer, samt en kontantbeholdning. IV A/S kan investere i aktier og aktieindeks, obligationer, finansielle kontrakter såsom f.eks. futures og swaps mv., valuta og finansielle kontrakter vedrørende råvarer. IV A/S kan ligeledes yde kortsigtet finansiering (bridgelån) op til en kapitaludvidelse eller børsnotering (ydes kun indenfor 15% grænsen, således at gennemsnitlige udlån ikke overskrider 15% af hele årets samlede besiddelser af aktiver), og kan købe fakturaer (tilgodehavender) der auktioneres på Dansk Faktura Børs.

Der er flere end 8 aktionærer i IV A/S, hvoraf nogle er fysiske personer og nogle er selskaber. Alle aktionærer er hjemmehørende i Danmark. Antallet af aktionærer øges kontinuerligt som følge af nytegning af aktier.

Af vedtægten for IV A/S fremgår bl.a. følgende:

"(...)

3.1 Selskabets kapital udgør ..., fordelt i kapitalandele á DKK 100,00 eller mulipla heraf. Kapitalen er opdelt i A-kapitalandele og B-kapitalandele og nominelt 1.645.800 C-kapitalandele.

(...)

3.5 Der udstedes ikke ejerbeviser. Selskabets kapital er ikke-omsætningspapirer. De skal være noteret på navn i selskabets ejerbog, der skal være tilgængelig for enhver kapitalejer.

3.6 Ingen kapitalejer har særlige rettigheder.

3.7 Kapitalandelene er frit omsættelige, forudsat at den overtagne investor opfylder betingelserne i FAIF-lovens § 3, stk. 1, nr. 37 og tilkendegiver at være bekendt med de risici der er forbundet med investeringen.

(...)

5.1 En kapitalejer, der ønsker at afhænde sine kapitalandele, skal give meddelelse herom til selskabet. Udtræden af selskabet sker ultimo hver måned, dog med 2 ugers skriftlig opsigelse. Udtræden sker til selskabets indre værdi, der opgøres på grundlag af selskabets månedsbalance udarbejdet efter de pågældende aktivers dagskurser eller fastlagte opgørelsesmetoder.

(...)"

Aktieklasserne bruges udelukkende til at differentiere forvaltningsomkostninger for investorerne i selskabet. Aktieklasse A er forbeholdt stiftere og medarbejdere ved I Forvalter A/S, mens aktieklasse B (og C) er forbeholdt eksterne investorer (vores kunder). Aktieklasse A er holdt fri for forvaltningsomkostninger, mens disse påløber på øvrige aktieklasser.

I Forvalter A/S modtager et fast honorar for forvaltningen af investeringsselskabet og et resultatbetinget honorar, som er afhængigt af det afkast der bliver skabt i investeringsselskabet. Det resultatbetingede honorar opgøres fra et high water mark, og i tilfælde af at investeringsselskabets indre værdi falder signifikant under high water mark kan der oprettes en ny aktieklasse til nye investorer således at de ikke får et "free ride" indtil tabet er hentet igen.

Det er korrekt som det står i vedtægterne, at ingen kapitalejer har særlige rettigheder. A-aktieklassen er forbeholdt medarbejdere og er uden honorar - men ingen stemmefordel eller lign.

Investeringsselskabet har indgået forvaltningsaftale med I Forvalter A/S, hvorigennem det er beskrevet, hvad det er for forvaltningsomkostninger der påløber og hvordan. Da der er forskel på omkostningerne per aktieklasse, vil der også være marginal forskel på indre værdi per aktieklasse (men udelukkende på baggrund heraf).

Indre værdi opgøres ud fra dagsværdien af de underliggende værdipapirer der er investeret ind i, og så korrigeres der efter alm. praksis for omkostninger til forvaltning. Da disse kan være forskellige fra aktieklasse til aktieklasse kan der være forskel på indre værdi. I Forvalter A/S modtager som sagt et resultatbetinget honorar, afhængigt af det afkast der bliver skabt i investeringsselskabet. Der opereres i forbindelse med opgørelse af det resultatbetingede honorar et løbende "High Water Mark" (HVM). Ved investeringsselskabets stiftelse var HVM lig indre værdi (kurs 1.000). Hvis investeringsselskabets indre værdi falder under 1.000 vil der ikke blive opgjort et resultatbetinget honorar, og hvis der bliver et tab, så skal dette først genvindes, før der kan blive opgjort et resultatbetinget honorar. Det resultatbetingede honorar afregnes på årlig basis (følger kalenderåret) og efter øvrige omkostninger.

Vedtægterne giver mulighed for at der kan oprettes flere aktieklasser. Dette kan gøres, hvis investeringsselskabets indre værdi ligger under "High Water Mark", således at indtrædende investorer kommer til at betale resultatbetinget honorar fra indtrædelsestidspunktet. Alternativt ville en ny investor "slippe" for at betale resultatbetinget honorar indtil HVM for de eksisterende investorer er nået igen.

Når en investor indtræder i investeringsselskabet sker dette til indre værdi, f.eks. kurs 1000 (HVM) som ved stiftelse. Hvis der efter 1 år er skabt et bruttoafkast på 10%, så svarer det for en investering på DKK 1 mio. til DKK 100.000. Ud af de DKK 100.000 skal der så afregnes et resultatbetinget honorar, 10% af afkastet, så nettoafkastet til investor er DKK 90.000. I det modsatte scenarie, hvis der efter 1 år er skabt et bruttoafkast på -10%, så vil det svare til at investor med en investering på DKK 1 mio. har tabt DKK 100.000, og der bliver ikke afregnet et resultatbetinget honorar. Hvis en ny investor indtræder efter 1 år til indre værdi, så sker indtrædelsen til en indre værdi der er lavere end HVM, og hvis ikke der laves en særskilt opgørelse for denne, så vil den nye investor først skulle betale et resultatbetinget honorar fra kurs 1000, og investoren opnår således et "free ride" fra indre værdi på indtrædelsestidspunktet indtil HVM (kurs 1000) er opnået igen.

Hvis en investor fra aktieklasse B og en ny aktieklasse C vil udtræde samtidigt, vil de gøre det til den indre værdi for aktieklassen. Denne vil afhængigt af udviklingen af investeringsselskabets værdipapirbeholdning kunne være forskellig, da investorer i aktieklasse B ikke vil skulle betale resultatbetinget honorar, før HVM er opnået igen. Mens investorer i aktieklasse C vil skulle betale resultatbetinget honorar fra indre værdi ved indtrædelse. Når HVM er opnået igen for aktieklasse B, vil der så blive foretaget en sammenlægning af aktieklasse B og C, da alle investorer igen betaler de samme omkostninger for forvaltning. I det scenarie at investeringsselskabet fortsat har en negativ udvikling i indre værdi efter oprettelsen af og indtrædelse i aktieklasse C, så vil der ikke blive afregnet resultatbetinget honorar for hverken B eller C, og der vil således ingen forskel være i indre værdi ved en efterfølgende samtidig udtrædelse.

Spørgers opfattelse og begrundelse

1) Ja

IV A/S er stiftet som et investeringsselskab med henblik på kollektiv investering i værdipapirer (igennem markedsneutrale investeringsstrategier) for investorernes indskud, som på forlangende kan kræve at deres kapitalandele tilbagekøbes af selskabet. IV A/S har mere end 8 deltagere (som ikke er koncernforbundne eller nærtstående), besidder en portefølje af værdipapirer mv. samt kontantbeholdninger, og værdipapirer mv. har og vil fremadrettet udgøre mindst 85% af de regnskabsmæssige aktiver.

2) Ja

Selskaber som betegnes som investeringsselskaber efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19, er i henhold til selskabslovens § 3, stk. 1, nr. 19 skattefrie, med den undtagelse at udbytte modtaget fra andre selskaber og foreninger der er hjemmehørende i Danmark beskattes med 15%. Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 har til hensigt at skatten opkræves ved investorerne og ikke ved investeringsselskabet. Investorerne i et selskab, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, lagerbeskattes. Det vil sige, at investorerne hvert år beskattes af de gevinster eller tab, der har været i selskabet, uanset om der sker udlodning eller ej. Hvis en aktionær sælger aktier i IV A/S tilbage til IV A/S vil denne således blive lagerbeskattet af aktiernes værditilvækst. Desuden, så udbydes og markedsføres IV A/S bredt til professionelle investorer hjemmehørende i Danmark. Kapitalen forvaltes inden for det i vedtægterne givne formål og risikomandat og investorerne er sikret indløsning på månedlig basis da IV A/S har pligt til tilbagekøb. IV A/S er registreret AIF ved Finanstilsynet og er underlagt reguleringen i FAIF-loven og Finanstilsynet. Da IV A/S er et investeringsselskab vil udbytte modtaget fra andre selskaber og foreninger der er hjemmehørende i Danmark beskattes med 15% og IV A/S' deltagere kan således ikke omgå udbyttebeskatning.

I høringssvar af 9. januar 2017 havde spørger følgende bemærkninger til spørgsmål 2

IV A/S bør i dette spørgsmål sidestilles med investeringsforeninger, således at det beløb som investorerne får ved tilbagesalg af aktier ikke anses for udbytte.

Risikospredning

Risikorammerne for IV A/S er fastsat i investeringsselskabets vedtægter. Disse er veldefinerede og stiller krav til forvalteren I Forvalter A/S om risikospredning.

Beskatning af danske investorer

Investorerne i IV A/S lagerbeskattes årligt af værdiudviklingen i investeringsselskabet, dvs. de beskattes uanset om de har realiseret en gevinst gennem tilbagesalg af aktier eller ej. Hvis investorerne igennem IV A/S er medejer af danske porteføljeaktier, som giver udbytte, beskattes dette med 15 % i investeringsselskabet. Beskatning kan således ikke omgås.

Beskatning af udenlandske investorer

Da investeringsselskabet forvaltes af I Forvalter A/S som er registreret forvalter af alternative investeringsfonde, må de ikke markedsføres til udenlandske investorer. I det tilfælde at en udenlandsk investor på eget initiativ tager kontakt med henblik på at blive kapitalejer i IV A/S, og efterfølgende bliver kapitalejer, vil denne blive beskattet af værdiudviklingen i overensstemmelse med reglerne i sit hjemland. Investeringsselskabet har ingen udenlandske investorer.

Hvis en udenlandsk investor igennem IV A/S bliver medejer af danske porteføljeaktier, som giver udbytte, beskattes dette med 15 % i investeringsselskabet.

Kollektiv ageren

IV A/S har indgået uopsigelig aftale med I Forvalter A/S omkring forvaltning, og bestyrelsen i investeringsselskabet har gennem vedtægterne mandat til at udvide aktiekapitalen og lade nye investorer indtræde løbende. Investorerne har således ikke kontrol over ejerfordelingen, og er ikke motiveret til at fastholde eller påvirke denne. Investorerne er med i investeringsselskabet, fordi selskabets investeringsstrategi og forventede afkast er attraktiv i forhold til investorernes samlede formueudvikling. I praksis fungerer IV A/S således som en investeringsforening, forbeholdt professionelle investorer.

Ideen med et investeringsselskab er, at det skal være en mulighed for investorerne at opnå en omkostningseffektiv eksponering til veldefinerede investeringsstrategier. Alternativt foretages de samme investeringer gennem en investeringsforening eller en kapitalforening, hvilket dog vil forøge omkostningsprocenten for investorerne, og ligeledes skabe større indgangsbarrierer på markedet for nye forvaltere.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at aktierne i IV A/S er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, altså at IV A/S hermed betegnes som et investeringsselskab.

Begrundelse

Investeringsselskaber, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, er undtaget fra skattepligten for selskaber i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Da IV A/S efter det oplyste er en AIF, som er underlagt og reguleret af FAIF-loven (Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde), er selskabet ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, litra 1.

Efter aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2, litra 2, er et investeringsselskab 1. et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og hvor investor har en indløsningsret, eller

2. et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og virksomheden består i kollektiv investering, dvs. mindst 8 deltagere.

At selskabets virksomhed består i investering i værdipapirer mv., betyder at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Det er uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, og om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Efter det oplyste består IV A/S' aktiver af en portefølje af værdipapirer, samt en kontantbeholdning. IV A/S kan investere i aktier og aktieindeks, obligationer, finansielle kontrakter såsom f.eks. futures og swaps mv., valuta og finansielle kontrakter vedrørende råvarer. IV A/S kan ligeledes yde kortsigtet finansiering (bridgelån) op til en kapitaludvidelse eller børsnotering (ydes kun indenfor 15% grænsen, således at gennemsnitlige udlån ikke overskrider 15% af hele årets samlede besiddelser af aktiver), og kan købe fakturaer (tilgodehavender) der auktioneres på Dansk Faktura Børs.

Både de aktiver IV A/S investerer i nu og de aktiver selskabet har mulighed for at investere i, anses i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 19 for værdipapirer.

Det forudsættes, at der ikke er tale om ejerandele i datterselskaber.

Det er SKATs opfattelse, at IV A/S, der investerer i værdipapirer og har mindst 8 investorer, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, litra 2, og derfor er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19

SKAT finder, at IV A/S må anses for et investeringsselskab, der er skattefritaget efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, idet selskabet må anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at ved tilbagesalg af aktier til IV A/S, er salgssummen omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, litra 4, således at salgssummen ikke skal anses for udbytte.

Begrundelse

I henhold til ligningslovens § 16 B, stk. 1, er udgangspunktet, at tilbagesalg af aktier m.v. til det udstedende selskab, skal beskattes som udbytte.

I henhold til ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, 1. pkt. skal tilbagesalg af aktier m.v. til et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 dog anses som en afståelse. I henhold til ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt. er det dog kun aktier m.v., der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele, som kan anses for afståelsessum.

I henhold til ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5, skal tilbagesalg af aktier til et selskab, der er optaget til handel på et reguleret marked, heller ikke anses for udbytte.

Opfylder et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 hverken betingelsen i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., eller nr. 5, skal tilbagesalg af aktier m.v. til det udstedende selskab anses for udbytte.

Da IV A/S ikke udbydes til offentligheden og ikke er undergivet et krav om risikospredning, og ikke er optaget til handel på et reguleret marked, opfylder selskabet ikke betingelserne for at tilbagesalg af aktier til selskabet kan anses for afståelse af aktier.

Det beløb, som investorerne får ved tilbagesalg af aktier til selskabet anses derfor for udbytte.

Til spørgers høringssvar bemærker SKAT, at det fremgår af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., at det bl.a. er en betingelse for at tilbagesalg af aktier til et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, kan anses for en salgssum, at selskabet efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning.

Det er således uden betydning, at det fremgår af selskabets egne vedtægter, at der skal være en risikospredning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 3, stk. 1, nr. 37

I denne lov forstås ved:

(...)

37) Professionel investor: En investor, der anses som en professionel kunde, eller som efter anmodning behandles som en professionel kunde som defineret i reglerne, der gennemfører bilag II til direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter.

(...)

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.      

  Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

  1. Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.
  2. Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

  (...) 

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19

Undtaget fra skattepligten er:

(...)

19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. (...)

(...)

Praksis

SKM2016.535.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at XXX A/S opfyldte kravene til at være omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., som følge af to tilbagekøbsværdier.

SKM2016.439.SR

Skatterådet bekræftede, at Selskabet ikke ville være omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., fordi ingen af aktionærerne var tillagt ret til at afstå aktierne til indre værdi. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at mellemholdingreglen i aktieavancebeskatningsloven § 4 A ikke fandt anvendelse ved opgørelsen af deltagerne i aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2, nr. 2, 5. pkt. i relation til, hvornår der forelå en kollektiv investering. Skatterådet kunne bekræfte, at når Selskabets aktiver ville bestå i mere end 85 % af kapitalandele, der ikke medregnes som værdipapirer m.v., ville Selskabet være omfattet af undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, 2. pkt.

SKM2016.341.SR

Skatterådet bekræftede, at selskabet ikke var et investeringsselskab, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Selskabet havde ikke pligt til at tilbagekøbe andele i selskabet, og mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver var placeret i andet end værdipapirer.

SKM2015.587.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at det omhandlede selskab skulle anses for et investeringsselskab. Der var herved henset til, at der var tale om et selskab, hvor aktiviteten udelukkende ville bestå i investering i værdipapirer, og hvor beviserne i selskabet på forlangende af ihændehaverne skulle tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad var mindre end den indre værdi.

SKM2012.425.SR

Skatterådet bekræftede, at det beskrevne InvestCo skatteretligt ville have status som et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

(...)

Hvad forstås ved "virksomhed"?

Efter ABL § 19, stk. 2, litra 2, er et investeringsselskab et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv.

"Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab.

Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab.

Det samme gælder realkreditinstitutter mv. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset at hele deres formue er anbragt i værdipapirer.

For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej."

Denne forståelse af "virksomhed" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

(...)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 B

Afstår en aktionær (...) aktier (...) til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst. (...)

  Stk. 2. (...) Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende selskab:

  1. (...)
  2. (...) 
  3. (...)
  4. Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, (...). 1. pkt. omfatter dog alene aktier m.v. (...), der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.
  5. Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, som har udstedt dem, jf. dog stk. 3. 1. pkt. omfatter ikke aktier, der alene anses for optaget til handel på et reguleret marked som følge af aktieavancebeskatningslovens § 3.

(...)

Forarbejder

Lov nr. 652 af 8. juni 2016 (LF 123 2015/16)

(Den foreslåede ændring i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4)

Efter gældende regler er udgangspunktet, at afståelse af aktier m.v. til det udstedende selskab behandles som udbytte, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. En afståelse af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller investeringsbeviser til det udstedende selskab behandles dog efter aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4. Afståelsessummen opnået ved tilbagesalget beskattes således som en avance.

Det foreslås, at der i § 16 B, stk. 2, nr. 4, som 2. pkt. indsættes en yderligere betingelse, således at reglen i 1. pkt. alene omfatter aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.

Den foreslåede ændring af ligningslovens 16 B, stk. 2, nr. 4, skal hindre, at der sker omgåelse af beskatningen af udbytter, ved at investorer i investeringsinstitutter i stedet for at modtage skattepligtige udbytter tilbagesælger investeringsbeviser m.v. til investeringsinstituttet, der har udstedt de pågældende investeringsbeviser m.v.

Det vil fortsat være muligt uden udbyttebeskatning at tilbagesælge investeringsbeviser til investeringsinstitutter, som er omfattet af UCITS-direktivet. På samme måde vil investeringsbeviser i tilsvarende investeringsinstitutter i lande uden for EU også fortsat være omfattet af reglen om, at tilbagesalget kvalificeres som en avance. Indgrebet rammer således ikke tilfælde, hvor der investeres i almindelige investeringsinstitutter, der henvender sig til detailinvestorerne, men derimod først og fremmest tilfælde, hvor mere sofistikerede investorer efter en fælles aftale kan agere samlet i forhold til investeringsinstituttet.

(Den foreslåede ændring i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5)

Efter aktieavancebeskatningslovens § 3 anses omsættelige investeringsbeviser altid for investeringsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked. Både ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4 og 5, finder dermed efter deres ordlyd anvendelse i forhold til omsættelige investeringsbeviser.

Efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, behandles en afståelse af investeringsbeviser efter aktieavancebeskatningsloven, mens ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5, fastslår, at en afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det udstedende selskab omfattes af aktieavancebeskatningsloven.

Det foreslås, at bestemmelsen i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5, alene skal finde anvendelse i forhold til omsættelige investeringsbeviser, der reelt er optaget til handel på et reguleret marked.

Omsættelige investeringsbeviser, der udelukkende behandles som optaget til handel på et reguleret marked i kraft af reglen i aktieavancebeskatningslovens § 3, vil dermed fremover alene være omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4. I det omfang der måtte være tale om omsættelige investeringsbeviser i investeringsinstitutter, som ikke markedsføres offentligt, vil disse investeringsbeviser være omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, hvilket vil medføre, at et tilbagesalg til det udstedende selskab vil blive udbyttebeskattet.

Svar på spørgsmål 6 til lov nr. 652 af 8. juni 2016 (LF 123 2015/16)

(...)

Punkt 2.4. i lovforslaget - tilbagesalg til udstedende investeringsinstitut mv.

I relation til den del af lovforslaget, der vedrører tilbagesalg til udstedende investeringsinstitut, forslås det at lukke et hul, der gør det muligt for udenlandske investorer i investeringsinstitutter at undgå dansk udbyttebeskatning ved at tilbagesælge deres investeringsbeviser til det udstedende investeringsinstitut.

Som hovedregel kvalificeres afståelsessummer ved tilbagesalg til det udstedende selskab som udbytte og ikke som en avance. Det skyldes, at der ved tilbagesalg til det udstedende selskab er tale om en situation, hvor aktionærer kan få midler ud af selskabet, samtidig med at indflydelsen i selskabet bevares - fx ved at beholde nogle af aktierne. Er der tale om en udenlandsk aktionær, vil avancen ikke være skattepligtig til Danmark.

Investeringsinstitutter er efter de gældende regler omfattet af de samme regler som aktieselskaber, og der er - med få modifikationer - således ikke forskel på, om udbyttet udloddes til investor fra et almindeligt aktieselskab eller fra et investeringsinstitut. Efter de gældende regler er investeringsinstitutter dog generelt undtaget fra reglen om, at der ved tilbagesalg til udsteder sker udbyttebeskatning.

Inden man tilbage i 2003 indførte denne særregel, var udgangspunktet, at der skulle søges dispensation, hvis der var ønske om, at afståelsessummen ikke skulle udbyttebeskattes. Begrundelsen for, at man valgte generelt at undtage investeringsinstitutter fra hovedreglen, var, at det ofte er bankerne, der, som formidlere af investeringsbeviser, tilbagesælger overskydende investeringsbeviser til investeringsinstitutterne. Herudover havde dispensation bl.a. været betinget af, at investor havde afhændet alle sine aktier i selskabet og således reelt opgivet sin indflydelse på selskabet.

Da man indførte særreglen om, at et tilbagesalg til et investeringsinstitut altid avancebeskattes, blev det således ikke antaget, at der var generelle betænkeligheder ved altid at lade tilbagesalg til investeringsinstitutter beskatte som avance. Sigtet med undtagelsen var almindelige investeringsforeninger. Undtagelsen var således ikke tiltænkt investeringsenheder, hvor investorer med fælles interesser systematisk kunne tilbagesælge aktier mv. svarende til de optjente indtægter i investeringsinstituttet. I en sådan situation opnås, at skattepligtige udbytter konverteres til skattefri avancer, samtidig med at det indbyrdes ejerforhold kan opretholdes uændret.

Stramningen omfatter derfor fx alternative investeringsfonde, som er mere specielle produkter, men ikke almindelige investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet, som er den foretrukne investeringsform blandt personlige danske investorer. Der er således sket en afgrænsning af indgrebet, så det ikke finder anvendelse i de situationer, hvor der er et lovmæssigt krav om risikospredning og indløsningsret, da det vurderes, at omgåelsesmuligheden ikke kan forekomme systematisk i sådanne regulerede investeringsinstitutter, der danner basis for masseinvestering. Dette er i fuld overensstemmelse med sigtet med den beskrevne lovændring i 2003.

Herudover er børsnoterede investeringsinstitutter fx ikke omfattet af stramningen, ligesom afståelse af investeringsbeviser til andre end det udstedende investeringsinstitut heller ikke udløser udbyttebeskatning. Investor kan således afstå investeringsbeviserne til fx en bank uden at blive udbyttebeskattet.

(...)

Praksis

C.B.2.10.3 Salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber

(...)

Følgende afståelser af aktier til det udstedende selskab beskattes dog som afståelse af aktier:

  • (...)
  • Afståelse af aktier omfattet af ABL § 19, eller ved afståelse af investeringsbeviser. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 4. Denne regel er ændret ved § 10, nr. 3, i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Efter lovændringen gælder undtagelsen fra beskatning efter LL § 16 B alene aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte aktier. (...)
  • Afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det udstedende selskab. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 5. Denne regel er ændret ved § 10, nr. 4, i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Efter lovændringen omfatter reglen ikke aktier, der alene anses for optaget til handel på et reguleret marked som følge af ABL § 3. Reglen gælder således fremover ikke for omsættelige investeringsbeviser, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 5, som ændret ved § 10, nr. 4 i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Lovændringen har virkning for salg til det udstedende selskab, der sker den 23. februar 2016 eller senere. Se § 17, stk. 5, i lov nr. 652 af 8. juni 2016.
  • Ved afståelser, hvor Told- og skatteforvaltningen har givet tilladelse til at tilbagesalget anses for en afståelse. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 6. 

(...)