Genindtræden af skattepligt til DK ved besøg hos familie, der er vendt tilbage til DK

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato14 Feb 2017
Dato for udgivelse10 Mar 2017 08:54
SKM-nummerSKM2017.180.LSR
MyndighedLandsskatteretten
Sagsnummer15-3229976
Dokument typeAfgørelse
EmneordArbejde i udlandet, ophold i DK, skattepligt
Resumé

En videnskabsmand, der var fraflyttet Danmark og havde fået ansættelse ved en udenlandsk institution, ville lejlighedsvis kunne få varierende opgaver i Danmark af kortere varighed. Hans familie var flyttet tilbage til Danmark, og han opholdt sig hos denne, hvis han havde sådanne opgaver. Det kunne ikke antages, at der indtrådte skattepligt til Danmark i denne forbindelse.

 

Reference(r)

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. og 2. pkt.

 

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2

 

Redaktionelle noter

Se tidligere instans (SKM2015.656.SR)


Sagen vedrører et bindende svar fra Skatterådet.

Klageren stillede Skatterådet følgende spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger ikke er blevet fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med ægtefællens tilflytning den 1. januar 2012 under de beskrevne forhold?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers deltagelse i møder som beskrevet ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse, der kan medføre skattepligt efter KSL § 7, stk. 1?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers deltagelse i receptioner, foredrag, konferencer, interviews og lignende ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse, der kan medføre skattepligt efter KSL § 7, stk. 1?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers vejledning af ph.d.-studerende som beskrevet ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse, der kan medføre skattepligt efter KSL § 7, stk. 1?
  5. Hvis Skatterådet ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 2, 3 og 4, kan Skatterådet da bekræfte, at hvis det samlede antal arbejdsdage ikke overstiger 10 dage i en 12 måneders periode, vil det ikke få betydning for spørgers skattepligt?

Skatterådet besvarede spørgsmål 1 med "ja", og spørgsmålene 2, 3, 4 og 5 med "nej".

Landsskatteretten ændrer Skatterådets bindende svar, således at svarene på spørgsmålene 2, 3 og 4 ændres til "ja" og spørgsmål 5 bortfalder.

Faktiske oplysninger
Af Skatterådets afgørelse fremgår følgende:

"I 2009 flyttede A med sin ægtefælle og deres tre børn fra Danmark og bosatte sig i Land Y1, hvor A tiltrådte en stilling som professor på G1. I forbindelse med fraflytningen ophørte As fulde skattepligt til Danmark, og både han og ægtefællen blev fuldt skattepligtige til Land Y1.

Den 1. januar 2012 flyttede ægtefællen og børnene tilbage til Danmark af hensyn til børnene.

A har fra sin fraflytning i 2009 haft orlov fra sin hidtidige arbejdsplads, G2. Orloven udløb i august 2014, hvorefter hans ansættelse på G2 ophørte.

A arbejder fortsat på G1 i Land Y1, og han bebor ligeledes fortsat en lejlighed i By Y1. I weekender og ferie opholder han sig i Danmark hos familien. Det er oplyst, at A ikke har ophold i Danmark der overstiger 180 dage i en 12 måneders periode eller 3 måneder i træk.

Når A er hos familien i weekends mv., udfører han ikke egentligt arbejde, men besvarer alene lejlighedsvise mails mv. vedrørende sit arbejde i Land Y1.

Om As arbejde på G1 oplyses følgende:

As arbejde som professor består af 3 dele. 50 % undervisning, 25 % administration og 25 % forskning.

A underviser [...] og [...]-studerende i Land Y1, Land Y2 og Land Y3. Derudover varetager A administration og lederskab af [...] centeret for [...] i Land Y1 og administration på G1 generelt, herunder ansættelse af personale mv. Den sidste del af arbejdet består af forskning. Forskningen udføres i Land Y1, Land Y3, Land Y2, Land Y4 og Land Y5 og måles på publiceringen i internationale tidsskrifter.

A har omkring 10 aktive forskningsprojekter vedrørende bl.a. [...].

A modtager hele sin aflønning fra G1 i Land Y1. A modtager ingen aflønning eller honorarer fra Danmark.

Bevilling fra [...]
A har i januar 2014 modtaget et beløb fra [...] til et 4-årigt projekt om [...]. Projektet er bevillingsmæssigt forankret på G2, og det modtagne beløb anvendes til datakøb, aflønning af forskningsassistenter, rejser, konferencer og andet.

A modtager ikke selvstændig aflønning vedrørende projektet, og han udfører sin forskning på G1 i Land Y1. A har ikke rådighed over et kontor eller en arbejdsplads på G2. De øvrige forskere, der deltager i projektet, er tilknyttet forskningsinstitutioner i Land Y2, Land Y6 og Land Y5.

Repræsentanten har på SKATs anmodning fremsendt rammebevilling (Bevillings-ID: [...].

Det følger af rammebevillingen, at bevillingen er givet med følgende titel: "[...]". Repræsentanten oplyser, at der er tale om et internationalt forskningsprojekt og ikke et projekt, der specifikt er rettet mod Danmark.

Af rammebevillingen fremgår det, at bevillingen forudsættes administreret af G2. Videre fremgår det, at A har ansvaret for bevillingen, herunder at bevillingsgrundlaget bliver fulgt. Endelig fremgår det, at A er ansat ved projektet.

Repræsentanten har efterfølgende oplyst, at projektet imidlertid ikke blev organiseret, som det er skitseret i rammebevillingen. Dette ville have forudsat en egentlig ansættelse på G2, og at A fratrådte sin stilling i G1, hvilket han ikke ønskede. Projektet blev i stedet organiseret således, at A ikke er ansat og ikke modtager nogen aflønning. Der er foretaget en justering i budgettet, således at det ikke indeholder aflønning af A.

Øvrige forskere tilknyttet projektet er heller ikke ansat ved G2, men har alene modtaget støtte til forskning via bevillingen. Projektet financierer uddannelsen af ph.d.-studerende ved G2.

Selve bevillingen administreres af G2 ved institutlederen ved [...].

Bevilling fra [...] Fond
Det er oplyst, at G2 og G1 har modtaget støtte fra [...] Fond til forskningsprojekt "[...]" på kr. 22.800.000.  A er ansvarlig for G1s del af forskningsprojektet og udfører alt arbejde i Land Y1.

A er ikke ansvarlig for den del af projektet, der udføres på G2, og A har ingen indtægt fra den del af projektet, der er forankret på G2. A er involveret i koordineringen mellem G2 og G1-projekterne, et arbejde der foregår via SKYPE fra Land Y1.

Repræsentanten har på SKATs anmodning fremsendt bevillingsbrev fra [...] Fond til G2. Af bevillingsbrevet er der bl.a. henvist til websiden [...].dk.

Heraf følger det om bevillingen, at [...] Fond har indgået et tæt samarbejde med G2 og G1 om at etablere Center For [...]. Centeret har til huse på G2 og bidrager gennem videnopbygning, uddannelsesaktiviteter og dialogværktøjer til at professionalisere ledelsen hos [...] virksomheder i Danmark. Det fremgår, at det skal bringe mange gevinster med sig, blandt andet skal det sikre et kvalitetsløft af [...] i Danmark.

Videre følger det, at [...] Fonds bevilling skal sikre Center For [...], og herigennem skabe en varig forankring af viden og effekter nationalt, samtidig med at det tætte samarbejde med G1 er med til at indføre internationale erfaringer og viden om [...] og [...] til Danmark.

Det fremgår om projektet, at det er [...] Fonds ambition, at der med centerdannelsen bliver skabt en platform for udvikling af kompetencer og aktiviteter målrettet danske [...] og deres virksomheder.

Endelig fremgår det af [...].dk, at A er projektansvarlig for G1.

Repræsentanten oplyser at projektet med støtte fra [...] Fond består af 4 dele:

  1. Viden. G1er ansvarlig for udarbejdelse af 6 rapporter. Arbejdet foregår udenfor Danmark.
  2. Værktøjer. G1 er ansvarlig for udarbejdelse af internetbaserede værktøjer - arbejdet foregår udenfor Danmark.
  3. Formidling. G2 er ansvarlig. A deltager ikke i dette arbejde ud over, at han i begrænset omfang bliver inviteret til enkeltstående aktiviteter, og derfor har mulighed for at deltage.
  4. Oprettelsen af Center for [...]. G2 er ansvarlig. 

Der består ikke noget kundeforhold mellem G2 og G1. De to institutioner har ansvaret for hver sin del af projektet. A er alene projektansvarlig for G1s del.

Særligt til spørgsmål 1
Det er oplyst under dette spørgsmål, at A ikke vil opholde sig i Danmark ud over de absolutte grænser (3 måneder i træk eller 180 dage i en 12-måneders periode).

Det er videre oplyst til dette spørgsmål, at A i forbindelse med sine ophold i Danmark hos familien i weekends vil besvare sporadiske telefonopkald, e-mails og sms, der vedrører arbejdet.

Særligt til spørgsmål 2 - deltagelse i møder
A har oplyst til dette spørgsmål, at der er tale om møder, som A indtil nu kun har afholdt fra Land Y1 og ikke i Danmark. Møderne er ikke en del af selve forskningsprojekterne. Møderne er derfor ikke en del af As arbejde på G1, og han bliver ikke aflønnet for deltagelsen i disse møder. Der vil fortrinsvis være tale om møder med erhvervsorganisationer, der har en interesse i at udbrede den viden, som A har opnået via sin forskning, til deres medlemmer.

A angiver følgende eksempler på møder:

  • Uformelt møde med G3 som gerne vil tale med A om, hvad [...] Fonds projekt går ud på, og hvordan G3 kan bidrage. Mødet handler om at bringe forskningen ud til G3s medlemmer, så danske virksomheder får mest muligt gavn af den opsamlede viden.
  • Møde med G4 omkring deres del af projektet, der er i G2 delen. A har intet ansvar eller nogen rolle for den del. Men G4 vil eksempelvis gerne holde et frokostmøde for at få indblik i den forskning, som A udfører på G1, så de kan få mest muligt viden ud til deres kunder. Der er tale om en form for videndeling.
  • 15 minutters indlæg på [...] erhvervspolitiske konference på [...] om [...]. 

Forespurgt oplyser A, at der ikke er faste aftaler om en bestemt møderække. A modtager hverken løn eller honorar for mødedage i Danmark. Alle foredrag, møder eller andre aktiviteter udføres uden særskilt honorering. 

Særligt til spørgsmål 3 - foredrag, konferencer, interviews og receptioner
A bliver lejlighedsvist inviteret til at deltage i konferencer, receptioner, ligesom han også inviteres til at holde foredrag og deltage i interviews bl.a. i Danmark. Han ønsker at få afklaret, om han har mulighed for at deltage i sådanne arrangementer i Danmark, når han er på besøg hos sin familie.

Disse arrangementer er ulønnede og omfanget vil være begrænset. Arrangementer af denne karakter er ikke foranlediget af et ansættelsesforhold eller til kontraktsligt engagement, hvorfra A modtager et vederlag.

For så vidt angår foredragene, oplyses det supplerende, at disse er afholdt af A i hans egenskab af ekspert i [...]. Foredragene er ikke en del af forskningsarbejdet. Et eksempel herpå er at A er inviteret som "key note speaker" på [...] Konference d. [...] i København.

A har i 2012, 2013 og 2014 kun givet interviews via SKYPE og telefon fra Land Y1. Det har typisk været interviews omkring [...], deres udfordringer og muligheder, som blandt andet har været bragt i Avis 1 og Avis 2.

A har ikke deltaget i konferencer i 2012 og 2013. I 2014 har han deltaget i 2 konferencer, hvor han har holdt oplæg om [...] og [...] på henholdsvis [...] og [...]. A har ikke modtaget vederlag for sin deltagelse.

Særligt til spørgsmål 4 - vejledning af ph.d.-studerende
I forbindelse med forskningsprojektet om [...] på G2, vil A gerne have afklaret om, han kan udøve vejledning til en ph.d.-studerende her i Danmark. Selve vejledningen er ulønnet og vil fortrinsvis foregå via SKYPE.

A vil gerne have afklaret om, han har mulighed for at afholde enkelte møder med den studerende, når han opholder sig i Danmark i forbindelse med sine besøg hos familien.

Forespurgt oplyser A supplerende, at han ikke hidtil har vejledt ph.d.-studerende. Han har, uden at være vejleder, haft enkelte samtale med en ph.d.-studerende i 2014. Denne kommunikation er foregået fra Land Y1 på SKYPE og i forbindelse med de få arbejdsdage, som han har haft i Danmark.

A vil derfor gerne vide, om det får betydning for hans skattepligt til Danmark, hvis han i sin egenskab af professor i [...] ved G1, bliver vejleder for den studerende. Dette vil medføre, at der fastlægges et vejledningsforløb. Vejledningen vil være ulønnet.

Særligt til spørgsmål 5
Forespurgt oplyser A at indtil nu, har hans samlede arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark ikke haft en varighed på over 10 dage. A ønsker at få afklaret om deltagelse i de i spørgsmål 2, 3 og 4 nævnte aktiviteter er af en sådan karakter, at de anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde i Danmark og dermed indgår i opgørelsen af arbejdsdage i Danmark."

As repræsentant har under retsmødet i Landsskatteretten oplyst, at A pr. 1. januar 2017 blev ansat som [...] Professor ved [...] Institut, [...] Universitet, at han i den forbindelse blev fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, og at han i perioden fra anmodningen om det bindende svar og indtil tidspunktet for genindtræden af den fulde skattepligt kun har holdt to foredrag i Danmark.

Skatterådets afgørelse
Følgende er anført i Skatterådets afgørelse:

"Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at A ikke bliver fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med ægtefællens tilflytning den 1. januar 2012 under de beskrevne forhold.

Lovgrundlag
Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet.

Kildeskattelovens § 7, stk. 1.
For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Praksis
Juridisk Vejledning afsnit C.F.1.2.2. Skattepligten ved tilflytning
For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark. Se KSL § 7, stk. 1.

Det er denne regel, der afgør spørgsmålet om skattepligtens indtræden, når en person råder over en helårsbolig. Skattepligten indtræder således ikke kun fordi, den pågældende fx har de stærkeste personlige relationer til Danmark. (...)

Absolutte grænser for opholdets længde
Skattepligten indtræder ikke ved et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd.1972.21.139.

Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tager ophold her. Se KSL § 7, stk. 1.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes rejsedage ("brudte døgn") som hele dage.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre de udøver erhvervsmæssige aktiviteter her i landet. Se nedenfor.

Dette lægges til grund, hvor der er tale om personer, der anses for bosiddende i et andet land på grund af bopæl, familie, arbejde eller statsborgerskab. Her vil opholdene i Danmark naturligt have karakter af "ferie eller lignende".(...)

Erhvervsmæssig beskæftigelse
Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Det gælder uanset om den pågældende udøver sit erhverv som fx lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.

I praksis er skattepligten indtrådt ved:

  • 4 ugers arbejde i sommerferieperioden hos en dansk arbejdsgiver. Se SKM2002.252.LR.
  • Første tjenesterejse i Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser. Se SKM2006.41.SR.
  • Deltagelse i 4 årlige bestyrelsesmøder i et selskab. Se SKM2009.813.LSR.
  • Galleri fra sommerbolig. Se SKM2006.212.SR.
  • 80 årlige erhvervsbetingede overnatninger. Se TfS 1992, 198 LR.
  • Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor den pågældende påbegynder sit arbejde. Se SKM2007.353.SR og SKM2006.41.SR.

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Eksempel

  • En model udførte 7 dagslange fotosessions inden for en 12 måneders periode. Se SKM2012.732.ØLR og Skatteministeriets kommentar SKM2013.316.DEP.
  • En operasangers afholdelse af et enkeltstående arrangement. Se TfS 1997, 590 LSR.
  • 14 dages forberedelse af undervisning af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz. Se SKM2002.252.LR.
  • Musikers få koncerter og vedligeholdelse af musikalske færdigheder. Se SKM2014.171.LSR.
  • Medhjælp (ulønnet) på søns minkfarm i nogle uger om året. Se TfS 1990, 163 LSR.

Enkeltstående arbejde
Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.

Bemærk

Under helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selv om de tidsmæssigt udstrækker sig ud over 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark.

Eksempel

I SKM2002.252.LR indtræder skattepligten ikke for en person, der anvender 14 dage af sin sommerferie til forberedelse af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz. Forberedelsen ansås at udgøre en så lille del af personens hovedbeskæftigelse, som var undervisning i Schweiz, at det ikke havde den fornødne karakter af regelmæssig, løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Længden af den enkelte arbejdsdag er uden betydning, når blot arbejdet har karakter af egentlig erhvervsudøvelse. En person kan fx ikke i samme periode arbejde 14 halve dage, uden at skattepligten indtræder.

Enkeltstående møder tæller for en arbejdsdag, uanset mødets varighed.

Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder fx, når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

Egentlige hverv eller ansættelsesforhold, fx som bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde.

Se også SKM2009.813.LSR og SKM2006.41.SR.

I SKM2009.813.LSR, ville en person under de konkrete omstændigheder blive anset for fuldt skattepligtig, hvis han lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab var medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

I SKM2006.41.SR blev en person, der havde bopæl til rådighed i Danmark, anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark.

Bemærk

Grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode gælder ikke, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark.

Eksempel

En operasangerindes enkeltstående koncertarrangementer her i landet retter sig ikke specifikt mod Danmark, hvis den pågældende er fast engageret i et andet land eller i øvrigt har koncertarrangementer i mange lande.

Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende. Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

Eksempel

Hvis den pågældende under sit ophold her i landet fx udfører ulønnet arbejde for en almen velgørende forening, fx deltager i en indsamling, vil dette ikke i sig selv føre til indtræden af skattepligt.

Se også TfS 1990, 163 LSR, hvor en far var ulønnet medhjælp på søns minkfarm i nogle uger om året.

Besvarelse af e-mails og lignende
Skattepligten indtræder ikke, hvis personen under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn.

Omvendt må de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke have karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtræder, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet fører til, at opholdet her i landet ikke længere kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. (...)

Hvis opholdets længde overstiger, hvad der normalt anses for ferie, og den pågældende samtidig under sit ophold står til rådighed for sit arbejde, og som følge heraf udfører arbejdsrelaterede opgaver, kan opholdet ikke længere anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. De almindeligt gældende grænser for ophold her i landet gælder ikke, når den pågældende kombinerer opholdet med udøvelse af erhverv. Det gælder også, selvom arbejdet forsøges begrænset til det mest nødvendige.

Eksempel

Skatterådet fandt, at skattepligten indtrådte, selvom den pågældende i videst muligt omfang begrænsede sit arbejde under sit ophold her i landet. Det fremgik af sagen, at det væsentligste formål med opholdet i Danmark var ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn mv., men det kunne ikke afvises, at personen under sine ophold kunne blive nødt til at svare på telefoner, svare på e-mails mv.

Skatterådet kom frem til, at skattepligten ville indtræde, fordi den pågældende spurgte til en meget lang periode (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt). Kombinationen af opholdets længde og karakter førte til, at opholdet konkret ikke kunne anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse. Se SKM2012.311.LSR. (...) 

SKM2012.311.LSR
Klageren blev anset for skattepligtig, idet klageren under sine ophold i Danmark var nødsaget til at besvare mails og telefonopkald, da disse aktiviteter var en nødvendig del af klagerens ledelsesfunktioner. Klager udførte derfor arbejde i Danmark.

Videre blev kombinationen af opholdets længde (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt i Danmark) samt opholdets karakter, tillagt vægt ved Landsskatterettens afgørelse i SKM2012.311.LSR.

Begrundelse
Allerførst skal det anføres, at SKAT ud fra det oplyste lægger til grund ved besvarelsen af alle spørgsmålene i nærværende bindende svar, at ægtefællens bolig udgør en helårsbolig, der er til rådighed for A.

Det bemærkes videre, at der ikke i nærværende bindende svar, er taget stilling til, om A allerede er blevet fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra 1. januar 2012, hvor familien flytter hjem til Danmark og A fortsat opholder sig i Land Y1 og frem til anmodningen om bindende svar. 

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl i henhold til kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

A har derfor i kraft af ægtefællens tilflytning til Danmark, rådighed over en helårsbolig i Danmark.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at have ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

SKAT lægger ud fra det oplyste til grund, at As samlede ophold vil udgøre mindre end 180 dage inden for 12 måneder og samlede ophold på 3 måneder i træk. Videre lægger SKAT ud fra det oplyste til grund, at A ikke vil udføre arbejde i Danmark, udover at besvare sporadiske mails og sms.

Eftersom A ikke vil overskride de absolutte grænser for ophold i Danmark, og A ikke udfører arbejde under sine ophold i Danmark, men blot sporadisk tjekker mails og sms, vil der ikke indtræde fuldt skattepligt for A.

SKAT bemærker i øvrigt, at afgørelsen i SKM2012.311.LSR, adskiller sig fra As situation. Kombinationen af opholdets længde (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt i Danmark) samt opholdets karakter blev i afgørelsen tillagt vægt. Klager blev anset for skattepligtig, da han under sine ophold i Danmark var nødsaget til at besvare mails og telefonopkald, da disse aktiviteter var en nødvendig del af klagerens ledelsesfunktioner. Klager udførte derfor arbejde i Danmark.

I nærværende bindende svar er arbejdet sporadisk, og det forudsættes, at arbejdet ikke får karakter af distancearbejde. Derfor kan resultatet af SKM2012.311.LSR  ikke overføres til nærværende sag.  

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at As deltagelse i møder som beskrevet ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse, der kan medføre skattepligt efter KSL § 7, stk. 1. 

Lovgrundlag
Se under spørgsmål 1.

Praksis
Se under spørgsmål 1.

SKM2014.717.LSR
SKAT havde ikke godtgjort, at klagerens kortvarige ophold i Danmark ikke havde karakter af ferie eller lignende. Klagerens få koncerter mv. samt hans nødvendige vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder under opholdet her i landet kunne ikke anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde. Klager ansås herefter ikke for omfattet af fuld skattepligt til Danmark i de omhandlede år.

Begrundelse
Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl i henhold til kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

A har i kraft af ægtefællens tilflytning til Danmark, rådighed over en helårsbolig i Danmark.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at have ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende. Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

A har givet 3 eksempler på møder. Første eksempel er et møde med G3 om hvad [...] Fonds projekt går ud på og hvorledes G3 kan bidrage. Mødet handler om at bringe forskningen ud til G3s medlemmer, så danske virksomheder får mest muligt gavn af den opsamlede viden.

Herudover nævnes et møde med G4 omkring deres del af projektet, der er i G2-delen.

Og endelig nævnes et møde hvor A skal holde et 15 minutters indlæg på [...] erhvervspolitiske konference om [...].

Repræsentanten anfører, at A gerne vil have mulighed for at kunne påtage sig at dele sin viden med interesserede i Danmark.

Det er SKATs opfattelse, at A inviteres til disse møder i Danmark, alene af den grund, at han har specialistviden og er ekspert og forsker inden for [...], samt det forhold at A deltager i forskningen på G1 om [...] i Danmark.

Forskningsmidlerne er bevilliget af [...] Fond til forskningsprojektet "[...]", som har et særligt fokus på [...] i Danmark. A inviteres til møder i kraft af sin involvering i dette projekt. Projektets formål er at etablere Center For [...] på G2, samt at sikre forankring af viden og effekter nationalt i Danmark.

SKAT vurderer derfor, at møderne må karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse, samt at de både har direkte og indirekte økonomisk betydning for A. Møderne har et koordinerende og videndelende formål for As projekt for [...] Fond. De danske forskningsmidler indgår i finansieringen af As professionelle interesser i Danmark, samt forskning med tilknytning til Danmark.

Repræsentanten har henvist til SKM2014.717.LSR. Det er SKATs opfattelse, at As arbejdsmæssige situation i nærværende bindende svar, ikke kan sammenlignes med situationen i SKM2014.717.LSR, hvor en musikers få koncerter i Danmark mv. samt hans nødvendige vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder under opholdet her i landet ikke kunne anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde.

I nærværende bindende svar retter As aktiviteter i Danmark sig specifikt mod Danmark i kraft af As involvering i projekterne om [...], som er støttet af [...] Fond i Danmark.

SKAT tillægger det ikke konkret eller afgørende betydning, at A ved deltagelse i disse møder ikke særskilt honoreres eller aflønnes, men opfatter det som en sammenhængende del af det arbejde der udføres på G1 for projekterne støttet af [...] Fond og [...].  

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at As deltagelse i receptioner, foredrag, konferencer, interviews og lignende ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse, der kan medføre skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

Lovgrundlag
Se spørgsmål 1

Praksis
Se spørgsmål 1

Begrundelse
Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl i henhold til kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

A har i kraft af ægtefællens tilflytning til Danmark, rådighed over en helårsbolig i Danmark.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at have ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende. Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

For så vidt angår foredrag, er disse afholdt af A i hans egenskab af ekspert i [...]. Som eksempel på et foredrag nævnes at A er inviteret som "key note speaker" på [...] Konference i København.

Som eksempel på interviews er nævnt interviews omkring [...], deres udfordringer og muligheder, som har været bragt i Avis 1 og Avis 2.

Og som eksempel på konferencer nævnes at A i 2014 har deltaget i 2 konferencer, hvor han har holdt oplæg om [...] på henholdsvis [...] og [...].

Det er SKATs opfattelse, at fælles for As deltagelse i foredrag, konferencer og afgivelse af interviews er det, at A inviteres til at deltage i sin egenskab af ekspert i [...]. A er ansvarlig for G1s del af forskningen for så vidt angår projektet "[...]", og det er en del af formålet med dette projekt, at formidle og videndele resultaterne i Danmark, således at danske [...] virksomheder kan få gavn og effekt af forskningen.

SKAT anser As deltagelse i foredrag, konferencer og afgivelse af interviews for, at kunne karakterises som erhvervsmæssig beskæftigelse, samt at have både direkte og indirekte økonomisk betydning for A. De nævnte aktiviteter har af natur et element af videndeling og forskningspromovering for As projekt for [...] Fond. De danske forskningsmidler indgår i finansieringen af As professionelle interesser i Danmark, samt forskning med tilknytning til Danmark.

Repræsentanten har henvist til SKM2014.717.LSR. Det er SKATs opfattelse, at As arbejdsmæssige situation i nærværende bindende svar, ikke kan sammenlignes med situationen i SKM2014.717.LSR, hvor en musikers få koncerter mv. samt hans nødvendige vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder under opholdet her i landet ikke kunne anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde.

I nærværende bindende svar retter As aktiviteter i Danmark sig specifikt mod Danmark i kraft af As involvering i projekterne om [...], som er støttet af [...] Fond i Danmark. 

SKAT tillægger det ikke afgørende betydning, at A ved deltagelse i foredrag, konferencer og interviews ikke særskilt honoreres eller aflønnes, men opfatter det som en sammenhængende del af det arbejde der udføres på G1, og som er støttet af [...] Fond og [...].  

Dog bemærkes det for så vidt angår receptioner, at deltagelse i en reception i anledning af f.eks. et jubilæum, åbning eller anden social markering, som udgangspunkt ikke vil blive anset for at have karakter af arbejde eller erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at As vejledning af ph.d.-studerende som beskrevet ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse, der kan medføre skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

Lovgrundlag
Se spørgsmål 1

Praksis
Se spørgsmål 1

Begrundelse
A ønsker at få afklaret om han i forbindelse med forskningsprojektet om [...] på G2, og i sin egenskab af professor i [...] ved G1, kan vejlede ph.d.-studerende i Danmark uden at det får betydning for hans skattepligt til Danmark, idet disse aktiviteter er ulønnede og derfor ikke direkte eller indirekte har økonomisk betydning for A.

Det er oplyst, at A muligvis vil afholde enkelte møder med den studerende, når han opholder sig i Danmark i forbindelse med besøg hos familien.

Det er videre oplyst, at A i 2014, uden at være vejleder, har haft enkelte samtaler med en ph.d.-studerende i forbindelse med sine få arbejdsdage i Danmark.

Det følger af SKATs Juridiske Vejledning, afsnit C.F.1.2.2 om erhvervsmæssig beskæftigelse at, der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Det gælder uanset om den pågældende udøver sit erhverv som fx lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.

Det er SKATs vurdering, at når A udøver vejledning i Danmark for en ph.d.-studerende, hvorved der er fastlagt et vejledningsforløb, da vil der være tale om at As ophold i Danmark ikke længere har det fornødne præg af ferie eller lignende. Dette skal også ses i sammenhæng med, at det er forskningsprojektet finansieret af [...] der finansierer uddannelsen af ph.d.-studerende ved G2.

SKAT tillægger det ikke afgørende betydning, at A ved vejledningen i Danmark ikke særskilt honoreres eller aflønnes, men opfatter det som en sammenhængende del af det arbejde der udføres på G1, samt projektet støttet af [...], som er forankret på G2.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej".

Spørgsmål 5
Såfremt der svares nej på spørgsmål 2, 3 og 4, ønskes det bekræftet, at det ikke vil få betydning for As skattepligt, hvis As samlede antal arbejdsdage i Danmark ikke overstiger 10 dage i en 12 måneders periode.

Lovgrundlag
Se spørgsmål 1.

Praksis
Se spørgsmål 1.

SKM2015.61.SR
Skatterådet kunne bekræfte, at den fulde skattepligt ikke vil indtræde igen, hvis spørger bliver medejer af et hus i Danmark sammen med sin kæreste. Spørger vil kun benytte boligen til ophold i ferier, der er under 3 måneder af gangen og i alt under 180 dage pr. kalenderår, da spørger fortsat er kontraktligt forpligtet i sin håndboldklub i X-land.

Skatterådet kunne bekræfte, at den fulde skattepligt ikke vil indtræde igen, hvis spørger modtager landsholdspenge, som han har tjent med landsholdet i forbindelse med samlinger på dansk grund og landskampe og er medejer af et hus i Danmark.

SKM2009.813.LSR
Skattepligten indtrådte da klageren ville opholde sig i Danmark i alt 4-8 uger på årsbasis, og i forbindelse hermed deltage i ca. 4 bestyrelsesmøder pr. år i selskabet G1 Holding A/S, samt deltage i kurser og workshops af 1-2 dages varighed. Det var Landsskatterettens vurdering, at de ophold her i landet, hvori klageren ville deltage i bestyrelsesmøder, ikke kunne anses for kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende, men at bestyrelsesmøder sidestilles med udførelse af arbejde.

Det var Landsskatterettens opfattelse, at deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark under de oplyste omstændigheder ville have en sådan karakter, at de udgjorde en løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Begrundelse
For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarige ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Se kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende hverv under opholdet her i landet, indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Praksis er forholdsvis restriktiv med hensyn til, hvad der kan betragtes som "ferie eller lignende", idet alle former for arbejde som udgangspunkt må anses for uforeneligt med "ferie eller lignende". Der henvises til den i spørgsmål 1 anførte praksis, hvor der statueres skattepligt på grund af arbejde.

SKAT finder, at As deltagelse i de i spørgsmål 2, 3 og 4 nævnte aktiviteter her i landet, både hver for sig og i kombination, er aktiviteter hvor A varetager indtægtsgivende erhverv, jf. begrundelserne i spørgsmål 2, 3 og 4.

Spørgsmålet er herefter, om aktiviteterne er enkeltstående og ekstraordinære eller om aktiviteterne er nødvendiggjort af en løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv, således at 10-dages reglen ikke er gældende.

Det følger af Den Juridiske Vejledning, 2015-1, afsnit C.F.1.2.2 om enkeltstående arbejde, at egentligt arbejde under ophold i Danmark kun accepteres i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, kan udføre arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.

Dog har Skatterådet i SKM2015.61.SR anerkendt at en sportsudøver kunne overstige 10-dages reglen, da det i begrundelsen blev anført, at landstræneren på et landshold udtager den pågældende spiller fra gang til gang, og denne udtagelse har karakter af enkeltstående aktiviteter, der efter praksis ikke i sig selv indebærer skattepligt.

Der består i SKM2015.61.SR således ikke et fast ansættelsesforhold i Danmark og opholdet her i landet er ikke nødvendiggjort af et etableret erhvervsmæssigt forhold, når spørger bliver udtaget til at spille. Det blev i afgørelsen anset for ekstraordinært at blive udtaget til at spille og træne på landsholdet, og at landsholdet spiller sine kampe i både ind- og udland. 

I nærværende sag er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om enkeltstående eller ekstraordinære aktiviteter som i SKM2015.61.SR, men om løbende varetagelse af indtægtsgivende erhverv, idet A løbende inviteres til og deltager i aktiviteter i Danmark, der har relation til hans forskningsmæssige aktiviteter på G1.

Videre følger det af Den Juridiske Vejledning, 2015-1, afsnit C.F.1.2.2, at grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode dog ikke gælder, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark.

I nærværende sag er det SKATs vurdering, at As arbejde vedrørende projekterne i Danmark, specifikt retter sig mod Danmark, idet aktiviteterne naturligt angår projekterne støttet af [...] Fond, samt projektet støttet af [...]. Begge projekter er forankret i Danmark eftersom [...] Fonds projekt angår [...] i Danmark, og projektet støttet af [...] er forankret på G2.

As beskrevne aktiviteter i Danmark anses derfor som erhvervsmæssige, påregnelige og tilbagevendende, da de er både naturlige og hensigtsmæssige i relation til As forskningsmæssige aktiviteter.

De nævnte aktiviteter fører til, at opholdene ikke kan anses at være på grund af ferie eller lignende, fordi disse aktiviteter i As situation er påregnelige og en følge af As professionelle tilknytning her til landet.

As aktiviteter i Danmark, kan derfor ikke anses for at være ekstraordinære, enkeltstående eller uden særlig tilknytning i Danmark.

SKAT finder, at As situation kan sammenlignes med den i SKM2009.813.LSR beskrevne, hvor klageren heller ikke modtog honorar for sin deltagelse i bestyrelsesmøder, men hvor Landsskatteretten alligevel anså opholdende i forbindelse med bestyrelsesmøderne for, at have en karakter af løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Derfor er det SKATs opfattelse at spørgsmålet ikke kan besvares bekræftende.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse."

Klagerens opfattelse
I klagen af følgende anført:

"Det i det bindende svar i afsnittet: "Spørgers opfattelse og begrundelse" fastholdes.

Indledningsvis vil vi gerne påpege, at As formål med sine ophold i Danmark er at være sammen med sin familie. De arrangementer som det bindende svar omhandler, vil i omfang være ganske få om året, og ingen af arrangementerne vil være en del af de arbejdsopgaver eller den forskning, som A udfører på G1. Desuden modtager A ikke vederlag for nogen af arrangementerne.

A gør i første række gældende, at de omtalte arrangementer ikke kan karakteriseres som indtægtsgivende arbejde.

As deltagelse vil derfor ikke medføre, at han anses for at have udført indtægtsgivende arbejde i Danmark og ophold her vil således ligge inden for kildeskattelovens rammer om ophold på ferie eller lignende.

A modtager ikke vederlag for at holde et enkeltstående foredrag ved en konference, for at give et interviews eller for at deltage i en reception.

Deltagelse i de forskellige arrangementer har derfor ikke nogen direkte økonomisk betydning for A.

SKAT synes i sin indstilling at forudsætte, at A i sin egenskab af forsker har økonomiske interesser i Danmark fordi hans forskningsprojekter har modtaget støtte fra danske fonde.

Dette forhold kan imidlertid ikke føre til, at A ikke kan deltage i videndelende arrangementer i Danmark. Først og fremmest fordi, A ikke varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet i Danmark. A er lønmodtager, ansat på G1, og han modtager ikke særskilt vederlag for forskning omfattet af de to forskningsprojekter.

Det ene af forskningsprojekterne er støttet af [...] Fond men forskningsstøtten er udbetalt til G2 og G1. Det vil sige, at A ikke bliver vederlagt af [...] Fond.

For så vidt angår bevillingen fra [...], så er bevillingen ydet til G2 og forskningsmidlerne anvendes til datakøb mv. og altså ikke aflønning af A.

Der bestrides derfor - som forudsat af SKAT - at A har økonomiske interesser i Danmark.

Det kan endvidere lægges til grund, at det ikke er en del af As arbejdsopgaver på G1 at deltage i forskellige videndelende arrangementer i Danmark.

Ligesom det kan lægges til grund, at det ikke er en forudsætning for forskningsstøtten, at A deltager i de nævnte arrangementer.

A har oplyst, at hans deltagelse alene er begrundet i et ønske om at dele sin viden.

Der ses ikke at være en eksisterende praksis for, at videndeling udgør erhvervsmæssig beskæftigelse fordi det muligvis kan tilskrives en indirekte økonomisk betydning for den pågældende.

Det er derfor vores opfattelse, at arbejdsopgaverne kan karakteriseres som uegennyttige og derfor ikke vil medføre skattepligt i medfør af den af SKAT beskrevne praksis i SKM2013.715.SKAT.

I anden række gøres det gældende, at As deltagelse i de forskellige typer af arrangementer ikke vil medføre skattepligt under forudsætning af, at arbejdsopgaverne højst udføres 10 dage inden for en 12 måneders periode.

I henhold til ovennævnte praksis, anerkender SKAT, at personer, der har rådighed over en bolig her i landet, kan udføre enkeltstående arbejdsopgaver eller deltage i enkeltstående møder, hvis formålet med opholdet i øvrigt er ferie eller lignende uden, at det kortvarige ophold mister sin karakter af ferie.

For at blive omfattet af denne praksis skal følgende være opfyldt

  • arbejdsopgaverne må højst udføres over 10 dage,
  • der må ikke være tale om et fast mønster,
  • arbejdet må ikke specifikt eller i væsentligt omgang rette sig mod Danmark.

Skatteankestyrelsen kan lægge til grund, at A ikke vil udføre arbejde i Danmark i mere end 10 dage indenfor en 12 måneders periode.

Arbejdsopgaverne udgør ikke et fast mønster, idet der ikke er tale om forud fastlagte arrangementer.

Som det fremgår af det oplyste ovenfor er As arbejde i G1 ikke rettet specifikt mod Danmark.

Spørgsmålet er om, det forhold, at As foredrag, interviews mv. i Danmark primært retter sig mod danske forhold, kan medføre, at arbejdet specifikt eller i væsentligt omfang er rettet mod Danmark.

Dette har Skatterådet taget stilling til i SKM2015.61.SR. Det bindende svar vedrørte en sportsudøver, hvor Skatterådet fandt, at den pågældendes deltagelse i landskampe i Danmark ikke var nødvendiggjort af en løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Der blev lagt vægt på, at den pågældende var fastansat i en klub i et andet land, og selv om han modtog honorar for landskampene, var han ikke ansat på landsholdet. Der blev endvidere lagt vægt på, at han blev udtaget til kampene fra gang til gang.

Antallet af træningsdage og kampe udgjorde omkring 14 dage og dermed oversteg de tilladte 10 dage, men Skatterådet fandt, at den pågældende var omfattet af den særlige praksis for at arbejdsopgaver under særlige omstændigheder bevarer deres enkeltstående karakter selv om de overstiger 10 dage.

Den særregel er ikke relevant i As situation men afgørelsen viser, at deltagelse i en landskamp på dansk jord hverken specifikt eller i væsentligt omfang var rettet mod Danmark, idet der blev lagt vægt på, at den pågældendes arbejde i den udenlandske klub ikke var rettet mod Danmark.

I As situation er hans arbejde på G1 ikke specifikt eller i væsentligt omfang rettet mod Danmark, og det vil derfor ikke få betydning for hans skattepligt, at han holder foredrag eller deltager i møder om danske forhold, når han er i Danmark.

Det er således vores opfattelse, at Skatterådets afgørelse ikke er i overensstemmelse med praksis og er udtryk for en meget vidtgående fortolkning af kildeskattelovens § 7.

Herudover har vi en række yderligere bemærkninger til SKATs indstilling til Skatterådet, hvor SKAT har lagt forhold til grund, der ikke er oplyst af A og som der ikke er belæg for.

For så vidt angår spørgsmål 2, der vedrører As deltagelse i forskellige møder har SKAT vurderet, at deltagelse i møderne må karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse, og at de både har direkte og indirekte økonomisk betydning for A. SKAT har henvist til, at møderne har koordinerende og videndelende formål for As projekt for [...] Fond, og at forskningsmidlerne indgår i finansieringen af As professionelle interesser i Danmark. Desuden har SKAT opfattet møderne som en sammenhængende del af As arbejde på G1 for forskningsprojekterne.

Det er vores opfattelse, at SKAT i sin begrundelse har lagt vægt på forhold, der ikke er grundlag for ud fra de af A oplyste forhold. Bl.a. lægger SKAT vægt på, at møderne har et koordinerende formål og, at "De danske forskningsmidler indgår i finansieringen af As professionelle interesser i Danmark", jf. side 18 i det bindende svar.

Situationen er imidlertid den, at der ikke er tale om koordinerende møder vedrørende forskningsprojektet, og at A ikke har nogen professionelle interesser i Danmark. Det af SKAT anførte er derfor ikke korrekt.

For så vidt angår spørgsmål 3 vedrørende As deltagelse i foredrag, konferencer, interviews og receptioner, har SKAT i indstillingen, s. 20, anført, at formidling og videndeling er en del af forskningsprojektet "[...]", og at A er ansvarlig for G1s del af forskningen. Dette er misvisende beskrivelse af faktum, idet det alene er G2, der er ansvarlig for formidlingen af forskningen. Det er ikke en del af As arbejdsopgaver at deltage i de omhandlede foredrag, konferencer, interviews mv.

SKAT har i sin indstilling lagt til grund, at samtlige aktiviteter i Danmark har både direkte og indirekte økonomisk betydning for A.

For så vidt angår den direkte økonomiske betydning, er det i sagen oplyst, at A ikke modtager vederlag for arrangementerne og deltagelsen er ikke en del af hans arbejde. De kan derfor ikke have nogen direkte økonomisk betydning for A.

For så vidt angår den indirekte økonomiske betydning har SKAT henvist til, at "De nævnte aktiviteter har af natur et element af videndeling og forskningspromovering for As projekt for [...] Fond".

SKATs bemærkninger om forskningspromovering bygger ikke på det oplyste faktum i sagen og bestrides af A."

Af Skatterådets afgørelse fremgår følgende:

"Spørgsmål 1
Det er repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja".

Repræsentanten oplyser som begrundelse følgende:

As fulde skattepligt er ophørt ved fraflytningen i 2009. I forbindelse med at ægtefællen flytter til Danmark i 2012, får A rådighed over en bolig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I medfør af kildeskattelovens § 7 indtræder den fulde skattepligt, når A tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende anses ikke for et sådant ophold.

A har alene kortvarigt ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende.

A opholder sig i Danmark, når han besøger sin familie i weekends og ferier, og disse ophold vil ikke overstige 180 dage inden for en 12 måneders periode, ligesom han ikke har uafbrudt ophold her i landet på mere end 3 måneder. Efter praksis er der således alene tale om kortvarigt ophold i Danmark.

Formålet med opholdene her i landet er besøg hos familien, hvilket efter praksis er omfattet af begrebet "ferie eller lignende" i kildeskattelovens § 7.

Det fremgår af SKATs Juridiske Vejledning C.F.1.2.2 og SKATs styresignal, SKM2013.715.SKAT, at der ikke vil indtræde skattepligt, hvis en person under sin ferie eller i forbindelse med ophold her i landet hos familien i weekender besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og sms, der vedrører arbejdet.

Der henvises i øvrigt til Kinnock-sagen, hvor besvarelse af telefonopkald og mails ikke medførte skattepligt til Danmark.

Det er således vores opfattelse, at A ikke tager ophold i Danmark i forbindelse med ægtefællens tilbageflytning i 2012, idet han alene har kortvarigt ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende.

Spørgsmål 2, 3 og 4
Det er repræsentantens opfattelse, at spørgsmålene skal besvares med "ja".

Ved tilflytning indtræder skattepligten først, når den pågældende tager ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark.

A opholder sig under 180 dage i Danmark inden for en 12-måneders periode, og han har ikke et uafbrudt ophold her i landet på mere end 3 måneder.

Formålet med opholdene her i landet er besøg hos familien, hvilket efter praksis er omfattet af begrebet "ferie eller lignende" i kildeskattelovens § 7.

A bliver lejlighedsvist inviteret til at deltage i møder, konferencer, receptioner, ligesom han også inviteres til at holde foredrag og deltage i interviews bl.a. i Danmark. Han ønsker at få afklaret, om han har mulighed for at deltage i sådanne arrangementer samt vejledning af studerende i Danmark, når han er på besøg hos sin familie.

Deltagelsen i de forskellige arrangementer mv. er ikke en del af forskningsprojekterne eller ansættelsen på G1, men enkeltstående opgaver, som A gerne vil have mulighed for at kunne påtage sig for at dele sin viden med interesserede i Danmark.

Arrangementerne er ulønnede og omfanget vil være begrænset.

Arrangementer af denne karakter er ikke foranlediget af et ansættelsesforhold eller et kontraktsligt engagement, hvorfra A modtager et vederlag.

De kan derfor ikke karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse eller varetagelse af indtægtsgivende erhverv og vil således høre ind under betegnelsen ferie eller lignende.

Der henvises til SKATs styresignal SKM2013.715.SKAT, hvoraf det fremgår, at:

"Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende. Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1."

I øvrigt henvises til TfS 1990,163 LSR, hvor det ikke medførte skattepligt, at en far i perioder udførte ulønnet arbejde på sønnens minkfarm, samt SKM2014.717.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at en musikers løbende vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder ikke kunne karakteriseres som regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde.

Repræsentanten har i sit høringssvar af 2. juni 2015 uddybet sin argumentation til spørgsmål 2, 3 og 4 med følgende:

SKAT har i sin indstilling lagt til grund, at As aktiviteter i Danmark både har direkte og indirekte økonomisk betydning for A, og SKAT har i modstrid med det oplyste faktum vurderet, at deltagelsen er en del af As arbejde på G1. SKATs vurdering er ikke korrekt, idet A hverken direkte eller indirekte modtager vederlag for sin deltagelse i møderne.

Det er oplyst i sagen, at A ikke modtager vederlag for deltagelsen i de forskellige arrangementer han deltager i. Deltagelsen i arrangementerne er heller ikke en del af hans arbejde i G1, og han er ikke ansat eller på anden måde kontraktslig knyttet til de organisationer, som inviterer ham til at holde foredrag.

Det er repræsentantens opfattelse, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte As oplysninger, ligesom der heller ikke er grundlag for SKATs fortolkning, der sidestiller deltagelse i eksempelvis netværksmøder og receptioner med "arbejde". En sådan fortolkning vil udgøre en skærpelse af skattepligtsreglerne, og der findes ikke belæg for SKATs fortolkning i den eksisterende praksis. 

Det fremgår således af Den Juridiske Vejledning (C.F.1.2.2):

"Erhvervsmæssig beskæftigelse

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende (repræsentantens understregning) erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Landsskatteretten har taget stilling til et lignende spørgsmål om hvorvidt en aktivitet kunne karakteriseres som indtægtsgivende erhverv i SKM2014.717.LSR, hvor Landsskatteretten ikke fandt, at en musikers vedligeholdelse af sine færdigheder kunne karakteriseres som "regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde".

SKAT har i sin begrundelse tilføjet, at Landsskatteretten yderligere lagde vægt på, at der ikke var tale om, at den pågældende musikers arbejde var specifik rettet mod Danmark. Dette er en forkert gengivelse af Landsskatterettens kendelse. Landsskatteretten har ikke lagt vægt på, om arbejdet var specifikt rettet mod Danmark. Kriteriet indgår ikke i Landsskatterettens præmisser, idet det ikke har betydning for, hvorvidt der er tale om et indtægtsgivende arbejde. Der eksisterer ikke en praksis, hvorefter der stilles krav om, at ulønnet "arbejde" ikke må have tilknytning til Danmark, jf. således TfS 1990.163.LSR, hvor en fars ulønnet arbejde på sønnens minkfarm nogle uger om året ikke medførte fuld skattepligt.

Der eksisterer heller ikke en praksis, som forudsat af SKAT, hvorefter en ulønnet aktivitet ikke må have tilknytning til den pågældendes erhverv. Eksempelvis nævnes det i Den Juridiske Vejledning, at der kan udføres ulønnet arbejde for en velgørende forening. Således må en kunstner kunne optræde uden vederlag til et velgørenhedsarrangement uden, at det får betydning for den pågældendes skattepligt til Danmark.

Det kan ved Skatterådets besvarelse lægges til grund, at A ikke modtager vederlag for de arrangementer, som han deltager i, samt at de ikke udgør en del af hans arbejdsopgaver på G1 og ikke udføres som arbejdsopgaver. Der er alene tale om frivillige opgaver som A gerne vil påtage sig. Det kan endvidere lægges til grund af Skatterådet, at A er ansat på G1, hvor han udfører sit arbejde. Dette arbejde retter sig ikke specifikt mod Danmark.

På det grundlag fastholdes det, at As deltagelse i møder med brancheorganisationer, foredrag, konferencer, receptioner, ph.d.-vejledning mv. ikke kan karakteriseres som indtægtsgivende praksis.

Spørgsmål 5
Det er repræsentantens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Ved tilflytning indtræder skattepligten først, når den pågældende tager ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark.

A opholder sig under 180 dage i Danmark inden for en 12-måneders periode, og han har ikke et uafbrudt ophold her i landet på mere end 3 måneder.

Formålet med opholdende her i landet er besøg hos familien, hvilket efter praksis er omfattet af begrebet "ferie eller lignende" i kildeskattelovens § 7.

SKAT anerkender endvidere i praksis, at personer, der har rådighed over en bolig her i landet, kan udføre enkeltstående arbejdsopgaver eller deltage i enkeltstående møder, hvis formålet med opholdet i øvrigt er ferie eller lignende, uden at det kortvarige ophold mister sin karakter af ferie, jf. SKATs styresignal SKM2013.715.SKAT, samt SKATs Juridiske Vejledning, C.F.1.2.2, hvoraf det fremgår, at SKAT anerkender udførelse af arbejdsopgaver af enkeltstående karakter, der udføres højst 10 dage inden for en 12 måneders periode.

Såfremt Skatterådet er af den opfattelse, at As deltagelse i de af spørgsmålene omhandlede arrangementer mv. skal karakteriseres som indtægtsgivende erhverv, gøres det gældende, at deltagelsen i arrangementerne mv. er omfattet af SKATs praksis for arbejde, der accepteres udført i Danmark i begrænset omfang, jf. ovenfor.

Det gøres gældende, at de af spørgsmålene omhandlede arrangementer mv. ikke er udtryk for et fast mønster, ligesom de ikke udføres for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

Der henvises til SKM2012.732.ØLR, hvor en model kunne udføre arbejde i Danmark i 7 dage uden, at der indtrådte fuld skattepligt.

Jf. endvidere SKM2015.61.SR, hvor Skatterådet bekræfter, at deltagelse på håndboldlandsholdet med deraf følgende træningsdage og landskampe i Danmark har karakter af enkeltstående aktiviteter, idet der ikke består et fast ansættelsesforhold i Danmark og opholdet her i landet ikke er nødvendiggjort af et etableret erhvervsmæssigt forhold.

De samme forhold gør sig gældende for As arrangementer i Danmark. A er ikke ansat i Danmark og deltagelsen i arrangementerne er ikke nødvendiggjort af et erhvervsmæssigt forhold.

I SKM2015.61.SR fandt Skatterådet yderligere, at landskampene og træningen udført i Danmark var af så ekstraordinær karakter og uden nogen særlig tilknytning til Danmark, at disse arbejdsopgaver tidsmæssigt kunne udstrække sig ud over 10 dage. Dette vil imidlertid ikke være aktuelt for A, idet han ikke påregner at påtage sig opgaver ud over 10 dage inden for en 12 måneders periode.

Repræsentanten har i sit høringssvar af 2. juni 2015 uddybet sin argumentation til spørgsmål 5 med følgende:

SKAT har begrundet indstillingen med, at As aktiviteter specifikt retter sig mod Danmark, og at de er naturlige og hensigtsmæssige i relation til hans forskningsmæssige aktiviteter og derfor ikke kan anses for ekstraordinære.

SKAT har i den forbindelse henvist til SKM2015.61.SR, hvor en håndboldspillers 14 til 30 arbejdsdage om året i Danmark ved deltagelse i landskampe ikke medførte fuld skattepligt for den pågældende, idet landskampene ansås for at opfylde betingelserne om, at arbejdet var ekstraordinært og ikke havde nogen særlig tilknytning til Danmark.

Spørgsmålet i sagen var imidlertid om, arbejdet i Danmark var omfattet af den særlige praksis, hvorefter der tillades arbejdsdage i Danmark, der tidsmæssigt udstrækker sig udover 10 dage, når den pågældende normalt ikke udfører arbejde i Danmark og det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, jf. Den Juridiske Vejledning C.F.1.2.2.

I nærværende sag spørges der imidlertid ikke om arbejdsopgaver, der tidsmæssigt strækker sig over 10 dage, hvorved den føromtalte praksis ikke finder anvendelse i As situation.

Ifølge Den Juridiske Vejledning skal der 1) være tale om enkeltstående arbejde og 2) arbejdet må maksimalt udstrække sig over 10 dage inden for 12 måneder.

Jf. ligeledes præmisserne i Camilla Vest-sagen (SKM2012.732.ØLR):

"Når henses til den ovenfor anførte forståelse i praksis af betydningen af erhvervsarbejde i Danmark findes den af T1 udøvede erhvervsvirksomhed ikke at være udtryk for regelmæssig fast og kontinuerlig varig erhvervsmæssig beskæftigelse her i landet, ligesom T1´s ophold i Danmark ikke har været nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv."

Det gøres gældende, at Landsrettens dom er central for fortolkningen af reglerne om ophold i kildeskattelovens § 7, stk. 1, og at der ikke er grundlag for, at SKAT administrativt kan indføre en mere restriktiv praksis.

Det må derfor fastholdes, at As deltagelse i forskellige enkeltstående aktiviteter i Danmark ikke vil medføre skattepligt.

Særlig for så vidt angår As ønske om at kunne udøve vejledning for en ph.d.-studerende, skal det anføres, at der ikke er grundlag for at anvende denne særlige praksis, der gælder for bestyrelsesarbejde. Det forventes ikke, at A afholder møder i Danmark med den studerende efter en fastlagt plan, idet vejledningsmøderne oftest vil blive holdt over SKYPE. Men A ønsker at få afklaret, om han, når han alligevel er i landet på ferie, kan holde enkeltstående vejledningsmøde med den studerende."

Klageren har endvidere anført følgende:

"Bevisbyrderegler - På mødet fremhævede jeg, at i skattepligtssager vedrørende tilflytning påhviler bevisbyrden SKAT. Det vil sige, at det er SKAT, der skal føre bevis for, at As ophold i Danmark ikke er "ferie eller lignende".

Dette bevis er ikke ført af SKAT.

SKAT har ikke godtgjort, at de arrangementer, som A ønsker at deltage i under sine ophold i Danmark udgør erhvervsmæssig beskæftigelse.

Først og fremmest har SKAT ikke sandsynliggjort, at deltagelsen i arrangementerne har en økonomisk betydning for A. Eksempelvis vil deltagelse i en enkelt konference uden modtagelse af honorar ikke være et indtægtsgivende erhverv. SKAT har i afgørelsen anset en sådan deltagelse i konferencer og afgivelse af interviews for at have "både direkte og indirekte økonomisk betydning for A", idet han videregiver viden, som han har tilegnet sig i forbindelse med et forskningsprojekt støttet fra Danmark.

Det er min opfattelse, at indtægtsgivende erhverv, som det er beskrevet i Den Juriske Vejledning må forstås som erhverv, hvor der modtages et vederlag. Eventuelle uvisse fremtidige økonomiske følger af deltagelse i et arrangement er ikke omfattet af praksis, og SKATs fortolkning er uklar og meget vidtgående.

Oplyst faktum - A har i forbindelse med anmodningen om det bindende svar oplyst, hvilke arbejdsopgaver han er pålagt som følge af sin ansættelse i G1 og som følge af sin forskning. Han har desuden oplyst, at han ikke bestrider noget hverv i Danmark.

Desuagtet har SKAT lagt til grund, at "De danske forskningsmidler indgår i finansieringen af As professionelle interesser i Danmark". A har ingen professionelle interesser i Danmark, og SKAT kommer da heller ikke nærmere ind på, hvad der sigtes til.

Desuden opfatter SKAT deltagelse i konferencer som "en sammenhængende del af det arbejdede udføres på G1."

Hertil skal anføres, at A har oplyst, at deltagelse i konferencer mv. ikke er en del af arbejdet på G1. Det er desuden heller ikke en del af forskningsarbejdet.

Der er ikke belæg for, at SKAT kan lægge et andet faktum til grund i sagen end det faktum, som er oplyst af A. Såfremt SKAT ønsker at anfægte det af A oplyste faktum, bør SKAT kunne dokumentere, at A har givet forkerte oplysninger. Dette er ikke sket i sagen, hvor SKAT blot udtaler, at de har en anden opfattelse af faktum.

Skatterådets afgørelse er en praksisudvidelse - Det fremgår af Camilla Vest-sagen og Den Juridiske Vejledning, at "egentligt arbejde" under ophold i DK accepteres i begrænset omfang dvs. maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode.

For at man kan anvende 10-dages reglen skal arbejdet her i landet være "enkeltstående og sporadiske indtægtsgivende aktiviteter".

I Den Juridiske Vejledning fremgår det videre, at:

"Grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode gælder ikke, hvis den pågældendes persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad rettet sig mod Danmark."

Denne begrænsning af 10-dagesreglen har medført, at bestyrelsesmedlemmers deltagelse i bestyrelsesmøder ikke falder ind under reglen, da der ikke er tale om sporadiske aktiviteter.

I nærværende sag har SKAT anset min klient for omfattet af denne praksis, idet "A løbende inviteres til og deltager i aktiviteter i Danmark." Det bemærkes først og fremmest, at A ikke vil deltage i forskellige arrangementer i mere end 10 dage i Danmark. SKATs fortolkning er en klar udvidelse af praksis, idet der ikke kan stilles krav om, at de 10 arbejdsdage skal være sammenhængende. 10 enkeltstående arrangementer accepteres efter praksis for kunstnere og sportsudøvere, og bør derfor også accepteres for en forsker.

I den forbindelse henviste jeg på mødet til SKM2015.61.SR, hvor Skatterådet fandt, at en håndboldspiller kunne spille landskampe i Danmark uden, at det ville få betydning for hans skattepligt. Den pågældende var fast engagerede i en udenlandsk klub. På samme vis omtales i SKATs vejledning, at en operasanger kan optræde her, hvis den pågældende er fast engageret i et andet land eller har koncertarrangementer i mange andre lande.

Dernæst har SKAT henvist til, at As aktiviteter specifikt retter sig mod Danmark. SKATs betragtninger bygger på et forkert faktum og en forkert fortolkning af praksis. As arbejde i Land Y1 er ikke specifikt rettet mod Danmark. Der kan desuden ikke stilles krav om, at de 10 tilladte arbejdsdage i Danmark ikke må have tilknytning til Danmark, jf. sagen om deltagelse i landskampe i Danmark."

SKATs bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
"Skatteankestyrelsen indstiller, at As deltagelse i møder, foredrag, interviews, receptioner, konferencer samt ph.d.-vejledning af én ph.d.-studerende ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse, der vil medføre fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Skatteankestyrelsen anfører, at A har oplyst, at samtlige aktiviteter er ulønnede, og således ikke vedrører As arbejde for G1, men udelukkende er udtryk for frivilligt arbejde, som udføres i begrænset omfang og af uregelmæssig karakter. Skatteankestyrelsen finder, at A under de konkrete omstændigheder ikke har nogen økonomisk interesse i de pågældende aktiviteter.

Det er SKAT ikke enig i.

Spørgsmål 2 og 3
Spørgsmålet er om As deltagelse i alle de forespurgte aktiviteter som møder, foredrag, konferencer mv. i Danmark kan karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse eller om det er frivilligt og uegennyttigt, således at opholdene i Danmark kan karakteriseres som ferie og lignende, jf. KSL § 7, stk. 1.

I det påklagede bindende svar, er der i beskrivelsen af de faktiske forhold oplyst, at et af As projekter på G1 er et projekt støttet af [...] fond. Projektet hedder "[...]", og retter sig i særlig grad mod Danmark og danske virksomheder. Projektet har etableret Center For [...] på G2. Centeret bidrager gennem videnopbygning, uddannelsesaktiviteter og dialogværktøjer til at professionalisere [...] i Danmark.

Videre oplyses det, at A under sine ophold i Danmark deltager i møder, foredrag, konferencer mv. Som eksempel på et møde er oplyst, et møde mellem A og G3. Mødet angik projektet støttet af [...] Fond samt hvad projektet går ud på og hvordan G3 kan bidrage til projektet. Derudover nævnes et møde med G4 omkring deres del af projektet.  Endelig er nævnt et indlæg, som A har afholdt på [...] erhvervspolitiske konference om [...].

Alle aktiviteter har et indhold, der angår As professionelle virke som forsker på G1, og i særdeleshed om den del af As forskning der angår [...].

Udover disse aktiviteter, har A afholdt foredrag og interviews, samt deltaget i konferencer i Danmark, i sin egenskab af ekspert i [...].

Det er SKATs opfattelse, at disse aktiviteter i Danmark skal karakteriseres som erhvervsmæssig beskæftigelse. Aktiviteterne angår emner som A har viden om i kraft af sit arbejde med projekterne på G1. Herudover er projektet "Center for [...]" finansieret af forskningsmidler fra [...] Fond og retter sig i særlig grad mod Danmark.

I Den Juridiske Vejledning, afsnit C.F.1.2.2 om erhvervsmæssig beskæftigelse, fremgår det, at arbejdet skal have direkte eller indirekte økonomisk betydning for den pågældende. Hvis arbejdet er helt uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for spørger, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt. Videre er som eksempel på uegennyttigt og frivilligt arbejde, nævnt en person, der under sit ophold i Danmark udfører ulønnet arbejde for en almen velgørende forening, f.eks. deltager i en indsamling. Dette vil ikke i sig selv føre til indtræden af skattepligt.

Det er SKATs opfattelse, at As aktiviteter i Danmark rækker ud over hvad der er beskrevet i Den Juridiske Vejledning om frivilligt og ulønnet arbejde. A har efter SKATs opfattelse både direkte og indirekte økonomiske interesser i Danmark, når han deltager i aktiviteter i Danmark, der som oplyst i faktum, angår hans forskningsprojekter på G1.

SKAT finder, at det ikke kan tillægges konkret eller afgørende betydning, at A ikke honoreres eller aflønnes særskilt for disse aktiviteter i Danmark. Det er derimod afgørende, at aktiviteterne er forbundet med det arbejde, der udføres på de projekter som A er ansvarlig for, og som er støttet af [...] Fond og [...].

A er professor og forsker, og når en forsker fremlægger sine forskningsresultater eller på anden måde deltager i møder mv. der har forbindelse til forskningen og det professionelle virke, da er dette arbejde naturligt forbundet med og integreret i arbejdet som professor og forsker. Der kan ikke bortses fra disse aktiviteter. Der kan heller ikke stilles krav om, at aktiviteterne alene kan anses for arbejde, hvis der påvises en specifik vederlæggelse for arbejdet.

SKAT finder, at der således ikke er tvivl om, at der er tale om arbejde eller erhvervsmæssig beskæftigelse. Det er alene et spørgsmål om, hvorvidt arbejdet har et omfang, der går ud over praksis, for hvad der kan anses for enkeltstående arbejde.

Om praksis henvises til Den Juridiske Vejledning afsnit C.F.1.2.2, under enkeltstående arbejde, hvoraf det fremgår, at egentligt arbejde under opholdet kun accepteres i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.

Det fremgår også, at længden af den enkelte arbejdsdag er uden betydning, når blot arbejdet har karakter af egentlig erhvervsudøvelse. En person kan fx ikke i samme periode arbejde 14 halve dage, uden at skattepligten indtræder. Enkeltstående møder tæller for en arbejdsdag, uanset mødets varighed.

Skattepligten indtræder også, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder fx når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssig aktiviteter i Danmark.

Egentlige erhverv eller ansættelsesforhold, som fx bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for enkeltstående arbejde.

Der er ikke holdepunkter for, at anse As mødeaktiviteter mv. for enkeltstående. Disse aktiviteter er påregnelige og en følge af As arbejde som forsker og leder af de omhandlede forskningsprojekter. Der kan ikke i denne sammenhæng stilles krav om at møderne er skemalagte eller allerede aftalte. Det er tilstrækkeligt, at de er påregnelige og en følge af forsknings- og projektarbejderne.

Som faktum i det bindende svar er beskrevet, opfylder de beskrevne aktiviteter ikke kravene til enkeltstående arbejde, og aktiviteterne kan ikke opfylde betingelsen om, at ophold i Danmark skal være kortvarigt ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, nr. 1.  

SKAT fastholder derfor, at de aktiviteter A spørger til i det bindende svar, og som A deltager i under ophold i Danmark, udgør et arbejde, der er uforeneligt med et kortvarigt ophold som følge af ferie eller lignende, som bestemmelsen er formuleret, og at der skal svares nej til spørgsmål 2 og 3.

Spørgsmål 4
I henhold til det bindende svar, ønsker A at få afklaret om han kan vejlede ph-d-studerende i Danmark, uden at det får betydning for hans skattepligt til Danmark.

Det fremgår af de faktiske oplysninger, at det er projektet finansieret af [...], der finansierer uddannelsen af ph.d.-studerende ved G2.

Det er SKATs vurdering, at når A udøver vejledning i Danmark, hvorved der er fastlagt et vejledningsforløb, da har As ophold i Danmark ikke længere det fornødne præg af ferie eller lignende.

Som i spørgsmål 2 og 3 er det ligeledes SKATs opfattelse, at det ikke skal tillægges afgørende betydning at A ved vejledningen i Danmark, ikke særskilt honoreres eller aflønnes af G2, men at det skal ses som en sammenhængende del af det arbejde der udføres på G1.

Afsluttende bemærkninger
SKAT har i styresignal SKM2013.715.SKAT lempet praksis for hvornår der indtræder skattepligt ved kombinationen af bopæl og ophold for personer i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Styresignalet blev udsendt som en konsekvens af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR og LSR-kendelse af 19. februar 2013 (j.nr. 12-0238467). Skatteministeriet og SKAT fandt, at disse afgørelser dengang udvidede grænserne for, hvor meget en person kan udføre af arbejde, under sit ophold i Danmark.

Styresignalet, der blev indarbejdet i Den Juridiske Vejledning, gør fuldt op med hvad disse afgørelser har betydet for praksis, men det beskriver også i sammenhæng til kildeskattelovens § 7, stk. 1, hvilke situationer, der ikke kan anses for kortvarigt ophold som følge af ferie eller lignende. Der er en grænse for de aktiviteter, der efter lovbestemmelsens ordlyd kan falde ind under ferie eller lignende.

Der er i denne sag ikke praksis for, at anse As ophold i Danmark for kortvarige på grund af ferie eller lignende.

SKAT henser navnlig til, at aktiviteterne i Danmark over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Der spørges ikke til en begrænset tidsperiode. Arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver i Danmark. Herudover retter en ikke uvæsentlig del af As arbejdsopgaver sig specifikt eller i særlig grad mod Danmark.

Bliver en afgørelse som den Skatteankestyrelsen har indstillet en realitet, vil det betyde endnu en lempelse af praksis i forhold til styresignalet, idet der fremover bliver åbnet mulighed for, at personer kan arbejde i Danmark for en udenlandsk arbejdsgiver med aktiviteter, der specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark. Herefter vil en person med bopæl her i landet i flere tilfælde kunne arbejde i Danmark, uden at skattepligten indtræder. 

Afholdelse af forretningsmøder, konferencer og lignende i Danmark, for en persons udenlandske arbejdsgiver, udgør erhvervsmæssig beskæftigelse. Der kan ikke stilles krav om særskilt aflønning af personen for deltagelse i aktiviteterne.

Der er ikke dækning i kildeskattelovens § 7, stk. 1, eller i praksis for at stille et sådant krav.

En forsker bliver målt på sin forskning og sine forskningsprojekter, og der er ikke belæg for at opdele en forskers virke i erhvervsmæssige og uegennyttige aktiviteter, når disse udgør en naturlig del af formidlingen af forskningsresultater mv.

Som konsekvens af en sådan retstilstand ville det være muligt for personer i videre omfang, at arbejde i Danmark, fordi den del af arbejdet, der ikke var særskilt vederlæggelse for, ville blive anset for ferie eller lignende.

SKAT finder, at en sådan retstilstand vil være uholdbar, da der ikke er den fornødne hjemmel, og det vil være en meget ressourcetung opgave for SKAT at påvise, i hvilke situationer der er sket betaling."

As bemærkning til SKATs udtalelse i klagesagen
"SKATs beskrivelse af faktum er ikke korrekt, idet SKAT beskriver As deltagelse i diverse arrangementer, som dispositioner, der har fundet sted. Det er forkert. Det bindende svar vedrører påtænkte dispositioner.

Det fremgå af det bindende svar, at A har deltaget i to konferencer i 2014. Øvrige møder, foredrag mv. er angivet som eksempler i det bindende svar. A har anmodet om bindende svar for at få afklaret sin skattemæssige situation ved en eventuel deltagelse i enkeltstående arrangementer.

Foranlediget af Skatterådets bindende svar har A afholdt sig fra at deltage i arrangementer i Danmark.

Dernæst er SKATs beskrivelse af As arbejdsopgaver ikke korrekt, idet SKAT lægger til grund, at As deltagelse i forskellige arrangementer er en del af hans arbejde som forsker på G1. Dette bestrides.

As arbejdsopgaver på G1 er beskrevet i det bindende svar og vedrører ikke de nævnte arrangementer. Der spørges alene om deltagelse i arrangementer, der ikke udgør en del af As arbejde på G1. Arrangementerne kan heller ikke karakteriseres som en del af As forskning.

A har da også varetaget sin forskning og øvrige arbejdsopgaver på G1 uden at deltage i forskellige enkeltstående arrangementer i Danmark.

SKAT lægger endvidere til grund, at As eventuelle deltagelse i møder mv. er påregnelige arrangementer. Dette er heller ikke korrekt. Som det er oplyst i det bindende svar, er der tale om enkeltstående arrangementer, som A inviteres til, og som han ikke modtager vederlag for. Der er hverken tale om “et fast mønster" eller varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver.

SKAT synes i sin udtalelse at forudsætte, at der for forskere gælder et udvidet arbejdsbegreb, idet det i udtalelsen anføres, at når en forsker taler om sine forskningsresultater ved et arrangement, vil det være en naturlig del af hans arbejde som forsker og derfor være uden betydning, om der ydes et særskilt vederlag.

Denne fortolkning er efter min opfattelse for vidtgående og ikke i overensstemmelse med praksis.

Det samme kunne anføres for en lang række erhvervsgrupper, kunstnere, erhvervsledere, sportsudøvere mv. Der eksisterer ikke en sådan praksis, og SKAT har da heller ikke kunne påvise en praksis.

I den Juridiske Vejledning omtales kun én afgørelse vedrørende ulønnet arbejde, Tf51990, 163.LSR, der vedrørte en far, der var bosat i England men som én gang om året udførte ulønnet arbejde på sønnens minkfarm. Den pågældende blev ikke anset for skattepligtig til Danmark.

SKAT henviser desuden til SKATs styresignal, SKM2013.715.SKAT, og anfører, at As deltagelse ligger uden for styresignalets rammer, idet SKAT lægger til grund, at As deltagelse i foredrag, møder mv. sker som jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver i Danmark.

Hertil skal anføres, at det som anført ovenfor ikke kan lægges til grund, at As deltagelse i de enkeltstående foredrag mv. sker som jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver. Deltagelsen af foredragene er ikke en del af As arbejdsopgaver på G1, og deltagelsen er ikke en del af hans forskning. Der spørges kun om arrangementer, der er enkeltstående, sporadiske, og som ikke udgør en del af As arbejde.

SKAT anfører desuden, at såfremt Skatteankestyrelsen ændrer det bindende svar, vil det medføre en lempelse af praksis, idet personer fremover vil kunne arbejde i Danmark for en udenlandsk arbejdsgiver.

Dette er ikke korrekt. As deltagelse i de nævnte arrangementer kan ikke sammenlignes med en person, der udfører arbejde i Danmark for en udenlandsk arbejdsgiver, idet A ikke har deltaget i de nævnte arrangementer for nogen arbejdsgiver.

Den af SKAT beskrevne praksis har derfor ingen betydning for nærværende sag.

Endelig henviser SKAT til, at det vil være en meget ressourcetung opgave for SKAT at påvise i hvilke situationer, der er sket betaling.

Det er min opfattelse, at der er tale om et usagligt anbringende. Det er SKATs opgave at løfte bevisbyrden i skattepligtssager om tilflytning. Denne opgave kan ikke lettes af ressourcemæssige hensyn. Desuden bestrides det, at Skatteankestyrelsens afgørelse i nærværende sag har nogen som helst ressourcemæssig betydning for SKAT, idet As deltagelse i de nævnte arrangementer holder sig inden for praksis for hvilke opgaver en person kan udføre under ophold i Danmark, når der er tale om kortvarigt ophold her på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1."

Landsskatterettens afgørelse
Vedrørende spørgsmål 2, 3 og 4
Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for “kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd. 1972.21.139.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Der henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2., som gengivet i SKATs styresignal af 9. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.715.SKAT.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker følgende:

Det fremgår af sagens oplysninger vedrørende projektet [...], at projektet er finansieret af [...] Fond, og at A er projektansvarlig fra G1.

Endvidere er A tilknyttet forskningsprojektet "[...]", som er administreret af G2 og finansieret af [...].

A er ikke ansat på G2, og modtager ikke løn derfra.

Efter det oplyste vil As arbejde vedrørende Center for [...] og forskningsprojektet "[...]", udelukkende foregå uden for Danmark. As øvrige arbejde for G1 vil også foregå uden for Danmark.

De aktiviteter, som A i Danmark vil deltage i, vil omfatte møder, foredrag, interviews, receptioner, konferencer samt ph.d.-vejledning af én ph.d.-studerende.

Det er oplyst, at samtlige af As aktiviteter i Danmark vil være enkeltstående og ulønnede opgaver, der ikke vedrører As arbejde for G1, men udelukkende udføres på frivillig basis, og at aktiviteterne vil være af begrænset omfang og af uregelmæssig karakter.

A har under de konkrete omstændigheder ikke nogen påviselig økonomisk interesse i de pågældende aktiviteter, hvorfor As deltagelse i de pågældende aktiviteter ikke kan anses for at udgøre erhvervsmæssig beskæftigelse i relation til kildeskattelovens § 7, stk. 1.

A kan derfor ikke under de pågældende omstændigheder anses for efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, at blive fuldt skattepligtig til Danmark.

Disse retsmedlemmer stemmer derfor for at ændre Skatterådets afgørelse, således at svarene på spørgsmålene 2, 3 og 4 ændres til "ja". 

To retsmedlemmer bemærker følgende:

Som spørgsmålene i det bindende svar er formulerede, stemmer disse to retsmedlemmer for at stadfæste Skatterådets svar på spørgsmålene 2, 3 og 4 med den af Skatterådet givne begrundelse. 

Ved stemmelighed er retsformandens stemme afgørende. Det bindende svar ændres derfor, således at svarene på spørgsmålene 2, 3 og 4 ændres til "ja".

Vedrørende spørgsmål 5
Spørgsmålet bortfalder som følge af svarene på spørgsmål 2, 3 og 4.