Fri bil - direktør og hovedanpartshaver - betalt privatbenyttelsesafgift - formodningsregel

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato03 Feb 2017
Dato for udgivelse17 Mar 2017 08:39
SKM-nummerSKM2017.204.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 150-142/2016
Dokument typeDom
EmneordErhvervsmæssig benyttelse, privat benyttelse, rådighed, bopæl, arbejdstid, selskab, fraskrivelseserklæring
Resumé

Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderen, som var direktør og reel hovedanpartshaver i et selskab, skulle beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, af værdien af fri bil vedrørende selskabets Range Rover. Bilen var indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, og der var løbende betalt privatbenyttelsesafgift for bilen.

Skatteministeriet gjorde under sagen blandt andet gældende, at der gjaldt en stærk formodning for, at bilen havde stået til skatteyderens private rådighed, idet bilen havde været indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, og idet der i overensstemmelse hermed løbende var betalt privatbenyttelsesafgift.

Heroverfor gjorde skatteyderen blandt andet gældende, at der ikke var skabt en formodning for, at han havde haft rådighed over bilen, idet han ikke havde drevet virksomhed fra sin private adresse, og idet ministeriet ikke havde godtgjort, at bilen havde været parkeret på hans bopæl uden for arbejdstid eller i øvrigt havde været anvendt privat.

Rettens flertal lagde vægt på, at selskabet ved købet af bilen ikke havde kunnet fradrage købsmoms, samt at skatteyderen ved registrering af bilen havde erklæret, at bilen skulle anvendes til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, på hvilken baggrund selskabet var blevet opkrævet privatbenyttelsesafgift for bilen. Under disse omstændigheder var der skabt en stærk formodning for, at bilen havde stået til skatteyderens private rådighed. Hverken en af skatteyderen udarbejdet fraskrivelseserklæring, eller skatteyderens oplysninger om, at han havde anvendt en anden bil til sin private kørsel, kunne afkræfte denne formodning. Skatteministeriet fik derfor medhold.

Dissens.

Reference(r)

Ligningslovens § 16, stk. 4
Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.2.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.5.14.1

Redaktionelle noter

Sagen er hævet ved Landsretten


Parter

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Sune Riisgaard)

Mod

A

(v/Adv. Søren Aagaard)

Afsagt af byretsdommerne 

Henrik Gjørup, Charlotte Hove Lasthein og Malene Værum Westmark

Parternes påstande og sagens baggrund

Sagen er anlagt den 12. februar 2016. 

Sagsøger, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at A skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 og 2009 forhøjes med henholdsvis 30.000 kr. og 91.958 kr. 

Sagsøgte, A, har påstået frifindelse.

Sagen vedrører, hvorvidt A i perioden 1. oktober 2008 til 31. december 2009 havde rådighed over G1.2 ApS' bil til privat benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. stk. 1, og i givet fald skal beskattes af værdien heraf.

Der har deltaget tre dommere i sagens behandling.

Oplysningerne i sagen 

Landsskatteretten traf den 13. november 2015 afgørelse med følgende gengivelse af faktiske oplysninger og med følgende begrundelse og resultat:

"...

Faktiske oplysninger

Klageren uddannet herregårdsskytte og er hovedanpartshaver i G1.2 ApS (selskabet), der driver virksomhed med arrangering af luksusjagtrejser i Danmark og i udlandet - herunder i Sverige, Tyskland, Ungarn, Afrika og Sydamerika. Herudover yder selskabet konsulentbistand vedrørende natur- og vildtpleje samt jagt til herregårde, godser m.v. i ind- og udland.

Klageren har oplyst, at G1.2 ApS har en overvejende eksklusiv kundekreds bestående af særdeles velhavende personer fra ind- og udland - hovedsageligt fra Danmark og Rusland - der kan og vil betale for den service, oplevelse og eksklusivitet, som selskabet leverer til sine kunder.

G1.2 ApS anskaffer den 28. december 2007 en Range Rover. Købspris 425.000 kr.

Bilen er ved anskaffelsen indregistreret til blandet anvendelse, hvorfor momsen ved købet ikke er fradragsberettiget. Bilen er indregistreret første gang den 30. oktober 2006. Bilens nyvognspris i 2006 er 525.000 kr. Ifølge sagens oplysninger er der ikke tale om et specialkøretøj (specialindrettet) i skattemæssig forstand.

G1.2 ApS sælger den 3. november 2009 bilen til moderselskabet G1 ApS for 340.000 kr. Bilen er fortsat efter salget indregistreret ved G1.2 ApS og fortsat indregistreret til blandet anvendelse.

Klageren har efter det oplyste i perioden ejet en Opel Kadett (...Q), årgang 1991, som er erhvervet ved privat handel i 2006. Efter det oplyste har bilen kørt ca. 60.000 km årligt i 2008 og 2009. Ifølge synsrapporter har bilen 25. november 2005 en km-stand på 46.000 km og pr. 31. oktober 2007 en km-stand på 47.000 km. Bilen er begge gange synet på Y8, henholdsvis i Y1-by og Y2-by. Klageren har oplyst, at bilens km-viser kun er 5 cifret. Klageren har oplyst, at bilen pr. 31. oktober 2007 derfor i virkeligheden havde kørt 147.000 km og henviser til oplysninger han har afgivet til forsikringsselskab. Bilen er skrottet 26. november 2009.

Den 19. januar 2010 har klageren anskaffet en Volvo V 50, som er afhændet igen den 6. maj 2010. Ifølge synsrapport havde Volvoen pr. 5. november 2009 kørt 96.000 km og pr. 24. oktober 2011 kørt 138.000 km.

Der foreligger en fraskrivelseserklæring, underskrevet af klageren, hvoraf fremgår:

"...

Der indgåes hermed aftale om fraskrivelse af retten til privat brug af firmabil, mellem A og G1.2 ApS.

Hermed fraskriver jeg (A) mig retten til at bruge G1.2 ApSs firmabil til privat. Bilen bruges kun erhvervsmæssigt.

..."

Ifølge servicehæfte for Range Roveren har den i perioden 11. oktober 2007 til 1. marts 2010 kørt 75.071 km. Ifølge servicehæftet har første eftersyn været 1. marts 2010 i Y1-by på hvilket tidspunkt bilen havde kørt 87.580 km.

Klageren har fremlagt en rekonstrueret opgørelse over erhvervsmæssig kørsel uden km-angivelse. I opgørelsen er også anført udenlandske rejser. Der er angivet ca. 137 rejsedage i 2008 og ca. 95 dage i 2009. De fleste rejseture er med fly.

Klageren har indtil 31. marts 2009 haft bopæl på adressen Y3-adresse, Y4-by, hvor også selskabet havde adresse. Pr. 20. september 2008 har selskabet lejet en parkeringsplads på adressen Y5-adresse, Y4-by.

Pr. 31. marts 2009 har klageren, sammen med sin kæreste, købt ejendommen Y6-adresse, Y7-by. Efter det oplyste er kæresten først flyttet til adressen i 2011.

Klageren har oplyst, at han har haft meget privat kørsel til Y8/Y11 som følge af hans kæreste har været meget syg. (...)

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne værdien af vederlagsfri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, ansættes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

3 retsmedlemmer, herunder retsformanden udtaler:

Hvis en hovedanpartshaver har råderet over en firmabil, der om natten er placeret på hans privat adresse, er der en formodning for, at bilen også er til rådighed for privat kørsel. Da denne formodning ikke er afkræftet, skal der ske beskatning af fri bil for perioden 1. januar - 30. september 2008. For perioden 1. september 2008 og fremover er bilen ikke placeret på hjemadressen om natten, hvorfor der ikke gælder nogen formodning for privat rådighed. Da der i øvrigt ikke er forhold, der taler for privat rådighed, og da der ikke er tale om en usædvanlig bil til det erhvervsmæssige formål, finder rets medlemmerne ikke, at der skal ske beskatning i perioden fra den 1. oktober - 31. december 2008 og i indkomståret 2009. Klageren beskattes herefter af kr. 90.000 i indkomståret 2008 og af kr. 0 i indkomståret 2009.

1 retsmedlem finder, at klageren har godtgjort, at han i hele perioden ikke har haft firmabil til privat rådighed, hvorfor medlemmet finder, at klageren skal have medhold i, at der ikke skal ske beskatning af fri bil i de to indkomstår.

Der afsiges kendelse i overensstemmelse med flertallets afgørelse.

..."

Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen fremgår, at G1.2 ApS har været registreret med A som direktør siden stiftelsen i 2005, og at G1.2 ApS er ejet af G1 ApS. Formålet for G1.2 ApS er "at drive virksomhed som arrangør af jagtture, konsulentvirksomhed indenfor jagt og natur samt hermed beslagtet virksomhed". G1.2 ApS har fra den 12. juni 2006 til den 22. juli 2010 haft sin adresse registreret på Y3-adresse, 3. tv., Y4-by.

Den 28. december 2007 købte G1.2 ApS hos G2, Y9-by, den omhandlede Range Rover. Det fremgår af fakturaen, at bilen blev solgt "efter de særlige regler for brugt moms", og at køberen derfor ikke kunne foretage fradrag for købsmoms.

Den fremlagte fraskrivelseserklæring er dateret 30. december 2007.

Af anmeldelse til registrering af motorkøretøjer fremgår, at Range Roveren skulle registreres fra den 9. januar 2008 til G1.2 ApS, at arten var en varebil med kode "0341", og at anvendelsen var godstransport. Anmeldelsen er underskrevet af A.

Anmeldelsen er vedlagt registreringsattest for sælger, hvoraf fremgår, at denne havde haft Range Roveren registreret til anvendelse "Godstransport privat", og at der var to siddepladser, inklusive førerens plads.

Anmeldelsen er endvidere vedlagt "Erklæring om anvendelse af køretøj". Det fremgår af erklæringen, at denne skulle udfyldes ved registrering af blandt andet visse varebiler med en vægt op til 3.500 kg til brug for fastlæggelse af køretøjets afgiftsmæssige status. På erklæringens nederste halvdel skulle der ved afkrydsning vælges mellem, om køretøjet skulle anvendes til "0340 udelukkende erhvervsmæssigt", "0341 blandet privat og erhvervsmæssigt" eller "0342 udelukkende privat".

Under afkrydsningen, hvor "0341 blandet privat og erhvervsmæssigt" er markeret, fremgår følgende over As underskrift:

"...

Opmærksomheden henledes på, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige oplysninger eller fortier oplysninger, hvorved statskassen unddrages afgift, jf. vægtafgiftslovens § 23, kan straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

..."

Den 18. september 2008 indgik G1 ApS en lejeaftale om leje af et kontorlejemål på 78 m² beliggende Y5-adresse, Y4-by. Lejemålet trådte i kraft den 1. oktober 2008.

Den 20. september 2008 blev der mellem udlejeren og "G1 ApS/ G1.2 ApS" indgået en allonge til lejekontrakten om "rådighed over en (1 stk.) parkeringsplads i gården bag ejendommen". Parkeringspladsen var ifølge allongen til rådighed døgnet rundt alle ugens dage.

Det er under sagen oplyst, at A havde sin bopæl på Y3-adresse i Y4-by til den 31. marts 2009.

Af nettet, ruteplan, fremgår, at der mellem Y3-adresse og Y5-adresse i Y4-by er 1,1 km.

Det er ubestridt, at A ikke er observeret at have benyttet Range Roveren til privat kørsel i den omhandlede periode. Der er enighed om de beløbsmæssige opgørelser.

Det er oplyst, at A har selvangivet, at han påbegyndte privat benyttelse af Range Roveren i 2010.

Forklaringer 

A har forklaret, at han er uddannet herregårdsskytte, som er en gammel uddannelse, der vedrører jagt og naturforvaltning på større herregårde og slotte. I selskabet G1.2 ApS beskæftiger han sig med jagt og rejser over det meste af kloden - dvs. både i Danmark, det øvrige Skandinavien, Centraleuropa, Afrika, Rusland, Australien, Syd- og Nordamerika, Grønland og Island. Han er derudover konsulent for slotte og herregårde i Danmark, Norge, Sverige og Baltikum, ligesom han også arrangerer virksomhedsarrangementer relateret til jagt. De jagtrejser, han arrangerer, indeholder almindeligvis også flybilletter, overnatning, våbenpapirer, forplejning, hjemtransport af trofæer m.v. Han har 150-200 rejsedage om året - oftest mellem 150 og 180 dage. De typiske kunder er forholdsvis velhavende personer, idet især de større safarier er ret bekostelige. De typiske ture er længere rejser på 8 dage eller 21-28 dage. Hvis der er vigtige eller nye kunder med på en længere tur, prøver han så vidt muligt at deltage i dele af arrangementet. Hans virksomhed er udelukkende netværksbaseret, og han bruger derfor meget tid på at "fornemme" personerne. En rejse kan koste fra ca. 50.000 kr. til op mod 1 mio. kr. pr. person.

Den første bil, han anskaffede til sin virksomhed, var en Nissan-varebil. Den skulle anvendes til erhvervsmæssig kørsel og blev indregistreret med gule plader. Den næste bil, han anskaffede til sin virksomhed, var den Range Rover, sagen omhandler. Tanken var, at Nissanen skulle byttes ud med Range Roveren, men det var svært at sælge Nissanen, så i en periode ejede selskabet begge biler. Selskabet har ejet Range Roveren frem til marts 2014. I dag får han stillet en bil til rådighed af G3. Han ønskede en Range Rover i stedet for den tidligere Nissan, idet en Range Rover er meget brugt i jagtverdenen og på herregårde, og han ønskede med en sådan bil at sende de rigtige signaler og gøre et godt førstehåndsindtryk på kunderne. Range Roveren skulle benyttes til præcis det samme, som han havde brugt Nissanen til. Da han købte Nissanen, fik han hjælp af sin farfar til købet, men da han købte Range Roveren, var hans farfar død, og han stod selv for købet - kun hjulpet af forhandleren. Han havde ikke erfaring med at købe bil og talte ikke med sin revisor inden købet. Han var ikke opmærksom på, at Range Roveren blev handlet som brugtvogn efter brugtmoms reglerne, og at den var registreret til blandet erhverv. Han ville have en bil på gule plader. Forhandleren spurgte ham kun, om bilen skulle indregistreres som varebil, hvilket han bekræftede. Det var forhandleren, der udfyldte papirerne og fortalte ham, hvor han skulle skrive under. Han sad på den modsatte side af skrivebordet og gennemlæste ikke det, han skrev under, "til punkt og prikke". På side 1, hvor han skrev under, stod der "godstransport". Han så ingen faresignaler ved at handle med G2 i Y9-by. Det virker i dag tosset.

Han havde forventet, at han kunne trække momsen på bilen fra. Da han i december 2007 forud for regnskabsårets afslutning havde sin årlige snak med revisoren, talte de derfor om købet af Range Roveren. Revisoren fortalte, at bilen var registreret som brugtvogn, og at den ikke kunne registreres som en bil udelukkende anvendt til erhverv, ligesom momsen ikke kunne trækkes fra. Revisoren bad ham udarbejde en fraskrivelseserklæring og oplyste ham om, hvad den skulle indeholde. Herefter udarbejdede han den 30. december 2007 fraskrivelseserklæringen og underskrev denne. Revisoren havde på dette tidspunkt vist kun set fakturaen og ikke selve registreringen. Revisoren fortalte ham, at han bare skulle lade fraskrivelseserklæringen ligge i skuffen. Han mener ikke, han havde en fraskrivelseserklæring på Nissanen.

Der er betalt privatbenyttelsesafgift af bilen, da han forstod det sådan, at han var forpligtet hertil. Han kan ikke sige, hvorfor bilen ikke efterfølgende eller i forbindelse med, at bilen blev solgt videre til hans holdingselskab, blev omregisteret til alene at være til erhvervsmæssig brug. Revisoren bragte det ikke på bane. Der skete vist slet ikke en om registrering i forbindelse med salget til holdingselskabet. Hans revisor sagde, at han ikke havde mulighed for at ændre på noget vedrørende momsen.

Han havde i sin virksomhed et samarbejde med NA, som i spidsbelastningsperioder assisterede med den daglige bogføring og klargøring af bilag til revisoren. NA var timelønnet. Han kender ikke NAs uddannelse. Han mener, han var ude at rejse, da han modtog en henvendelse fra IL fra SKAT om, at der skulle fremsendes materiale og oplysninger vedrørende bilen. Han foreslog IL, at NA fandt disse dokumenter, da han selv var i Sverige. Han er bekendt med, at IL og NA var i kontakt med hinanden. Han sendte henvendelsen videre til NA, som arbejdede hjemme fra sin bopæl og derfor ikke var i besiddelse af fraskrivelseserklæringen. Han kan ikke huske, at han af SKAT skulle være blevet spurgt om en fraskrivelseserklæring, selv om han godt kan se, at den er nævnt i mailen fra SKAT. Han var ikke selv opmærksom på, at fraskrivelseserklæringen ikke var indsendt til SKAT, og SKAT efterspurgte den ikke efterfølgende. Erklæringen havde han liggende, og hvis han var blevet mindet om det, havde han sendt den til SKAT.

Han købte Y3-adresse, som er en to-etagers-ejendom, for at anvende denne til både bolig og erhverv. Det viste sig dog ikke hensigtsmæssigt at benytte ejendommen til erhverv i forhold til kunder, og derfor blev der indgået en lejeaftale vedrørende Y5-adresse. Der var meget "run" på de parkeringspladser, der var i gården ved lejemålet, og derfor indgik han en aftale med udlejeren om leje af en bestemt parkeringsplads. Den parkeringsplads, han lejede, var bag en aflåst port, ligesom der var tilknyttet en vægter. Porten var åben kl. 7-18. Fra det tidspunkt, han lejede parkeringspladsen, var Range Roveren placeret der. Når han skulle på arbejde, gik eller cyklede han sædvanligvis, og 1/3 af strækningen er gågade. Det gav ikke mening at køre på arbejde, da han i så fald skulle en omvej. Hvis han skulle medbringe udstyr til brug for en rejse, tog han sin bil og om pakkede da til Range Roveren, når han kom frem. Våbnene havde han på sin bopæl, som der er krav om, og han har typisk ekstra våben og andet udstyr med på en jagtrejse. Når han kom hjem fra en tur, kørte han til lejemålet, hvor han omlæssede bagagen til sin private bil.

Indtil 2009 boede han alene. I slutningen af 2008 eller begyndelsen af 2009 flyttede hans kæreste over til ham fra Y10-by. Hans kæreste var fra december 2006 til slutningen af 2008 eller begyndelsen af 2009 nødt til at være i Y10-by, da hun havde fået konstateret en hjernetumor og var i gang med at blive udredt. Hun blev opereret i begyndelsen af 2007. Hans kæreste boede hos sine forældre og havde på grund af sygdommen ikke længere kørekort. Han kørte i denne periode meget ofte og flere gange om ugen fra sin bopæl i Y4-by til Y11 eller hospitalet, ligesom han ofte kørte sin kæreste til og fra hospitalet fra Y11. Hun havde kronisk hovedpine og tog helst ikke toget. Han kørte i Opelen, og de afgivne oplysninger om den omfattende kørsel i den private bil er korrekte, ligesom det også er korrekt, at Opelen i august 2008 havde kørt over 198.000 km, hvilket han oplyste til sit forsikringsselskab. Hans daværende svoger var mekaniker og reparerede Opelen. Han servicerede også Range Roveren efter garantiperiodens udløb og hjalp med anskaffelsen af Volvoen. Volvoen blev købt og betalt i november 2009, og han overtog den med det samme. Sælgeren, som var en virksomhed, havde forlagt registreringsattesten og skulle rekvirere en ny, hvilket tilsyneladende blev nedprioriteret, og det tog derfor lidt tid, inden registreringen faldt på plads.

I marts 2009 købte han og hans kæreste en ejendom på landet nær Y7-by. Det var hans kærestes store ønske efter sin sygdom at få en ejendom med plads til en hest. Ejendommen skulle først renoveres, og de flyttede derfor først ind sidst i 2009. Han husker, at de holdt jul på ejendommen. Efter flytningen holdt Range Roveren stadig på parkeringspladsen ved kontoret i Y5-adresse. I løbet af foråret 2010 viste det sig, at det ikke var praktisk, at hans kæreste, som ikke havde kørekort, var derhjemme, mens han var på kontoret. I 2010 lavede han derfor et hjemmekontor, og han benyttede både hjemmekontoret og kontoret i Y5-adresse frem til 2013, hvor han opsagde lejekontrakten.

I den periode, sagen omhandler, stod Range Roveren ved kontoret, og han brugte den ikke til privat kørsel. Det var for dyrt at holde både Volvoen og Range Roveren. Han solgte derfor Volvoen den 6. maj 2010 efter forinden at have drøftet dette med revisoren. Han har først benyttet Range Roveren privat fra det tidspunkt, hvor han solgte Volvoen.

Han har ikke før den 1. oktober 2008 benyttet Range Roveren til private formål, og han har heller ikke angivet, at den blev benyttet privat på dette tidspunkt. Han føler, at han har prøvet at gøre, hvad han kunne for at overholde reglerne. Han har rådført sig med sin revisor, og han har fulgt revisorens råd. I 2010 blev han beskattet af bilen fra den 1. januar 2010, men han har ikke anerkendt, at han har kørt privat i bilen fra dette tidspunkt. Indtil maj 2010 havde han stadig en privat bil, og hans kørsel var uændret, og der var derfor ikke grund til at lade sig beskatte af Range Roveren fra et tidligere tidspunkt, idet han ikke brugte den privat. Han har nok taget fejl af datoen i den mail af 19. juni 2011, som er gengivet i SKATs brev af 2. januar 2012, øverst side 3.

Parternes synspunkter

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgende:

"...

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgte ikke har afkræftet - den konkret meget stærke - formodning for, at han har haft rådighed over den omhandlede Range Rover i indkomstårene 2008 og 2009 til privat brug.

Sagsøgte er dermed skattepligtig af værdien af fri bil, der vederlagsfrit blev stillet til rådighed af sagsøgtes firma G1.2 ApS og G1 ApS, jf. ligningsloven § 16, stk. 4.

Efter statsskattelovens § 4 medregnes til den skattepligtige indkomst værdien af fri bil, der vederlagsfrit stilles til rådighed af en arbejdsgiver. Den mere specifikke beskatningsregel findes i ligningslovens § 16, stk. 4, da der er tale om en bil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, idet den er indregistreret til blandet benyttelse, og der er betalt tillægsafgift efter vægtafgiftslovens § 2 a.

Det er ikke den faktiske anvendelse af køretøjet, der beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, men derimod selve rådigheden.

Praksis viser, at der i en række tilfælde består en formodning for privat rådighed. De forhold, der foreligger i denne sag skaber en meget kraftig formodning for privat rådighed (...)

Efter retspraksis kan en sådan formodning alene afkræftes ved et korrekt ført kørselsregnskab (...). Da et sådant ikke foreligger, er sagsøgte med rette beskattet af fri bil.

1. FORMODNING FOR PRIVAT RÅDIGHED

Skatteministeriet gør gældende, at Landsskatteretten tager fejl, når retten finder, at der ikke gælder en formodning for privat rådighed i den konkrete situation. Dette gælder ikke mindst, når sagsøgte som hovedanpartshaver og direktør har indregistreret bilen til blandet privat/erhvervsmæssig benyttelse, og der løbende er betalt privatbenyttelsesafgift.

Landsskatteretten undlader herudover at tillægge en række af sagens øvrige forhold betydning ved bevisvurderingen, men lægger i stedet afgørende vægt på, om bilen holder på hjemmeadressen eller ej. Afgørelsen fratager dermed en række momenter, der i domstolspraksis er tillagt betydning ved bevisvurderingen af, om en bil står til rådighed for privat anvendelse, enhver betydning.

Der er navnlig tale om følgende forhold (udover registreringsforholdene):

    • at Landsskatterettens flertal har fundet, at der er en formodning for, at bilen har stået til rådighed for privat benyttelse i perioden frem til den omtvistede periode,
    • at bilen konkret er anvendt privat efterfølgende i indkomståret 2010, at sagsøgte er direktør og hovedaktionær i selskabet,
    • at bilen ikke er specialindrettet, og den er (særdeles) egnet til privat anvendelse, samt
    • at der ikke findes en anden bil i husstanden, der kan anvendes til privat benyttelse i perioden fra 26. november 2009 til 9. januar 2010, og at der i den øvrige periode alene er en Opel Kadet årgang 1991 til rådighed.

Om de opregnede forhold bemærkes det supplerende:

1.1 Indregistreringsforholdene og privatbenyttelsesafgift

Sagsøgte har i forbindelse med erhvervelsen af køretøjet og løbende herefter tilkendegivet, at bilen benyttes privat:

For det første har sagsøgte i forbindelse med indregistreringen afgivet en erklæring til en offentlig myndighed, hvor det oplyses, at bilen skal benyttes blandet erhvervsmæssigt og privat (bilag 6).

Hertil kommer, at der ved salg til moderselskabet G1 ApS den 3. november 2009 (bilag 7) ikke sker omregistering. Bilen var dermed også i den periode, hvor køretøjet var ejet af dette selskab, registreret til blandet privat/ erhvervsmæssig brug.

For det andet har sagsøgte løbende betalt tillægsafgift for privat benyttelse af køretøjet - også i 2008 og 2009. Der er betalt kr. 2.520,- i privatbenyttelsesafgift årligt frem til bilens afregistrering fra selskabet i 2014 svarende til den dagældende takst i vægtafgiftslovens § 4, stk. l, II, A, jf. § 2 a.

På denne baggrund er der ikke blot en formodning for privat rådighed over det pågældende køretøj. Der foreligger derimod direkte en på skrift udtrykt erkendelse af privat rådighed. En erkendelse, der (bl.a.) er afgivet i form af en erklæring til en offentlig myndighed. (...)

1.2 Privat rådighed både før og efter omtvistet periode

Dertil kommer, at sagsøgte har erkendt privat rådighed over Range Roveren både før og efter den omtvistede periode. (...)

1.3 Anden bil til rådighed

Sagsøgte har kun en anden bil i husstanden, en Opel Kadet (årgang 1991), i perioden frem til den 26. november 2009, hvor bilen skrottes. Herefter ejes en Volvo V50 (årgang 2005) i perioden fra den 9. januar 2010 til den 6. maj 2010, hvorefter der ikke ejes en privat bil igen før den l. november 2011. Der er således tale om, at sagsøgte udover firmabilen, Range Roveren (sport, 2,7 TDV med automatgear), der må betegnes som en bil i luksusklassen, har en meget ældre Opel Kadet fra 1991 til dækning af det private kørselsbehov i det meste af den i sagen omhandlede periode. Range Roveren er ikke specialindrettet og er særdeles velegnet til privat anvendelse.

Sagsøgte har et omfattende kørselsbehov; efter det af ham for SKAT oplyste ca. 2.600 km pr. måned i Range Roveren og ca. 4.800 km pr. måned i Kadetten i indkomstårene 2008 og 2009 (bilag 4, side 11). Den samlede månedlige kørsel er således betydelig også henset til, at sagsøgte har angivet ca. 137 rejsedage i 2008 og ca. 95 rejsedage i 2009 (de fleste rejseture med fly).

Oplysningerne om omfanget af kørslen i Opel Kadetten bestrides som udokumenterede. Når sagsøgte har erklæret, at Range Roveren også skulle bruges privat, må det lægges til grund, at dette har været tilfældet - navnlig i en situation, hvor alternativet er en knap 20 år gammel Opel Kadett. (...)

2. FORMODNINGEN FOR PRIVAT RÅDIGHED ER IKKE AFKRÆFTET

Sagsøgte har ikke godtgjort, at den konkrete formodning for rådighed kan afkræftes.

Formodningen for privat rådighed kan ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug eller er anskaffet med henblik på erhvervsmæssig brug. Spørgsmålet handler jo i sagens natur om, hvorvidt der sideløbende med de erhvervsmæssige hensigter foreligger rådighed til privat benyttelse.

Det faktum, at en bil er erhvervet og konkret anvendes til erhvervsmæssig brug, er således ikke afgørende i relation til en vurdering af, om der i øvrigt er en privat rådighed. (...)

Det er heller ikke tilstrækkeligt, at der er en privatbil i husstanden. (...)

Derimod kræves det, at der forelægges et konkret og objektivt konstaterbart bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel. Et sådant bevis kan navnlig - og efter retspraksis i realiteten på eneste måde - føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab. (...)

Sagsøgte har ubestridt ikke ført kørebog - og kan dermed ikke afkræfte formodningen for privat rådighed.

Når hertil kommer, at sagsøgte har afgivet erklæring om delvis privat anvendelse, samt at han årligt betaler privatbenyttelsesafgift, må det uden videre lægges til grund, at bilen har været til privat rådighed for ham. (...)

Der er udarbejdet en fraskrivelseserklæring i sagen. (...) Efter praksis sandsynliggør en sådan aftale ikke, at der ikke er rådighed over bilen til privat anvendelse. (...)

Hertil kommer, at dateringen af fraskrivelseserklæringen bestrides. Erklæringen fremstår som underskrevet på tidspunktet for erhvervelsen af køretøjet, hvor sagsøgte samtidig overfor en offentlig myndighed erklærede, at bilen skal bruges såvel erhvervsmæssigt som privat.

Den pågældende erklæring er således uforenelig med, at sagsøgte på samme tidspunkt erklærede, at køretøjet skulle bruges blandet privat/erhvervsmæssigt (bilag 6).

Erklæringen blev i øvrigt ikke fremsendt, da SKAT anmodede herom (bilag 14).

(...)"

A har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgende:

"...

Sagsøger forsøger ved nærværende retssag at formå retten til at udøve den lovgivende magt, som tilkommer Folketinget.

Sagsøgers "allerede fordi" betragtninger vedrørende sagsøgtes påståede tilkendegivelse, jf. replikken side 1, 2. og 3. afsnit og igen side 3, 3. afsnit er udtryk for et af sagsøgers forsøg på at ændre skatteretlig praksis vedrørende beskatning af fri bil og er klart i strid med såvel ordlyd som forarbejderne til Ligningslovens § 16, stk. 4. Sagsøgers betragtninger i forhold til bestemmelsen er efter sagsøgtes opfattelse endvidere cirkulær.

Retsstillingen således at kan et køretøj benyttes til såvel privat som erhvervsmæssig brug grundet privatbenyttelsesafgiftsreglerne, så skal forholdet efter loven bedømmes som var der tale om en hvidplade bil. Dermed finder skattepraksis vedrørende hvidpladebiler anvendelse, herunder finder de udtalelser og den udlægning af praksis som Skatteministeriet selv udtalt og anerkendt i forbindelse med retssagerne anvendelse. Antages andet, er dette netop udtryk for den ovenfor nævnte cirkulære og uhjemlede tankegang.

Sagsøgte er enig i, at det er rådigheden over en fri bil der kan beskattes, jf. Ligningslovens § 16, stk. 4.

Er der imidlertid tale om en bil, som er egnet til erhvervsmæssig befordring i forhold til den virksomhed der udøves, forudsætter formodningen for privat rådighed at den pågældende bil er parkeret ved sagsøgtes bopæl udenfor sædvanlig arbejdstid, jf. bl.a. SKM2001.308.LSR. Typisk opstår formodningen for rådighed fordi virksomhedens adresse og privatadresse er sammenfaldende.

De af sagsøger påberåbte domme m.v. jf. bl.a. byretsdommen refereret i SKM2011.578.BR vedrører unægtelig andre situationer end nærværende. Direktøren havde i den sag bl.a. udtalt at indregistreringen til blandet benyttelse var sket, således at direktøren kunne anvende bilen privat, hvis han fik brug for det. Bilen var endvidere i hele perioden parkeret på hans bopæl om natten. Bilen var endvidere observeret af SKAT på hans bopæl udenfor sædvanlig arbejdstid. Faktum samt retsanvendelsen, som følge heraf er således ikke sammenlignelig med nærværende sag. Det samme gælder de øvrige sager, som sagsøger henviser til som alle er helt konkret begrundet i de for sagerne relevante særlige forhold.

Praksis i forhold til ligningslovens § 16, stk. 4 har altid været og er fortsat i fin overensstemmelse med den som bilag 1 indbragte afgørelse. En sådan praksis har været gældende siden 2001, jf. SKM2001.308.LSR, hvor Landsskatteretten udtalte:

"I en situation som den foreliggende, hvor selskabet ikke har adresse på klagerens bopæl, og hvor det må lægges til grund, at selskabets bil ikke har stået på klagerens bopæl uden for arbejdstid, finder retten, at det ikke kan påhvile klageren, uanset at han er hovedanpartshaver i selskabet, at dokumentere, at selskabets bil ikke har stået til rådighed for privat kørsel."

Landsskatterettens afgørelse fra 2001 blev ikke indbragt for domstolene af sagsøger, hvorfor dette må anses som udtryk for at sagsøger ikke mente at denne praksis var i uoverensstemmelse med loven i modsætning til sagsøgers synspunkt i denne sag.

I en situation som nærværende, hvor sagsøgtes selskab fra 1. oktober 2008 ubestridt ikke driver virksomhed på sagsøgtes privatadresse, men driver sin virksomhed fra erhvervslokaliteter lejet af en uafhængig 3. mand, hvor bilen i perioden 1. oktober 2008 - 31. december 2009, ikke har været parkeret på hovedanpartshaverens bopæl uden for arbejdstid, hvor der ikke er tale om at sagsøgte er blevet stoppet af myndighederne i forbindelse med privat kørsel, hvor sagsøgte har underskrevet den som bilag 11 fremlagte fraskrivelseserklæring, og hvor sagsøger i øvrigt ikke har ført konkret bevis for at sagsøgte har benyttet bilen til privat brug, er der ikke formodning for sagsøgtes private rådighed over bilen. Sagsøgte skal derfor ikke dokumentere, at selskabets bil ikke har stået til rådighed for privat kørsel, jf. bl.a. SKM2005.138.HR.

Det bemærkes herudover at henset til den erhvervsmæssige aktivitet der er i G1.2 ApS, herunder salg af jagtrejser og konsulentydelser til en kundeportefølje af velhavende jagtkunder, forekommer det forretningsmæssigt relevant at selskabet benytter en Range Rover varevogn i forbindelse med den erhvervsmæssige aktivitet cfr. SKM2005.138.HR. Sagsøgte er på jagtrejser med kunder i udlandet store dele af året, hvorfor endda den erhvervsmæssige benyttelse af køretøjet i Danmark er begrænset.

Sagsøgers anbringende, jf. stævningen side 6, 6. afsnit, hvorefter sagsøger gør gældende at en påstået formodning for sagsøgtes rådighed over bilen, er skærpet, har heller ikke støtte i gældende ret. Sagsøgte har heller ikke, som anført af sagsøger, jf. stævningens side 6, 7. afsnit "erkendt" privat rådighed før den i denne sag omtvistede periode.

Der henvises i øvrigt til den af sagsøger indbragte afgørelse, jf. bilag 1.

Landsskatteretten har, jf. afgørelsen, jf. bilag 1 fulgt gældende skatteretlig praksis, hvorfor den indbragte afgørelse fra Landsskatteretten ikke skal ændres som påstået af sagsøger.

..."

Parterne har under hovedforhandlingen uddybet disse synspunkter.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Dommerne Henrik Gjørup og Malene Værum Westmark udtaler:

A købte som direktør og reel hovedanpartshaver i og på vegne af G1.2 ApS den pågældende Range Rover-varebil ved faktura af 28. december 2007, der alene angav moms af leveringsomkostningerne og angav, at selskabet ikke kunne fradrage købsmoms som følge af brugtmomsordningen. Han erklærede endvidere til brug for bilens registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, at bilen skulle anvendes til blandet privat og erhvervsmæssig brug. Registreringen medførte, at selskabet i de følgende næsten to år, hvor selskabet ejede bilen, blev afkrævet tillægsafgift for privat anvendelse, jf. den nugældende § 2 a i vægtafgiftsloven. A ændrede ikke bilens status i forbindelse med, at han foranledigede, at den 3. november 2009 blev solgt til selskabets moderselskab.

Vi finder, at A under disse omstændigheder har skabt en stærk formodning for, at han har haft bilen til rådighed for privat benyttelse i ligningslovens forstand. Det påhviler herefter A at sandsynliggøre, at bilen, som var anvendelig til privat brug, ikke har været til rådighed for privat benyttelse.

SKAT anmodede ved mail af 5. april 2011 G1.2 ApS' repræsentant, NA, om flere dokumenter vedrørende bilen, herunder en eventuel fraskrivelseserklæring. A, der reelt selv besvarede SKATs henvendelse, henviste ikke i den forbindelse til den nu foreliggende fraskrivelseserklæring af 30. december 2007, som han selv havde udfærdiget og underskrevet. Erklæringen blev sendt til SKAT den 16. november 2011 i forbindelse med As indsigelser, og efter det foreliggende havde SKAT i den mellemliggende periode ingen anledning til på ny at efterspørge erklæringen. På denne baggrund finder vi, at erklæringen ikke kan tillægges væsentlig bevismæssig betydning.

A har endvidere ikke udarbejdet kørselsregnskab for bilen og har derfor ikke mulighed for på denne måde at søge at afkræfte formodningen.

Vi finder, at heller ikke As oplysninger om hans private benyttelse af en Opel Kadett, årgang 1991, fra 2006 til november 2009 og derefter en Volvo V50, årgang 2005, og om, at Range Roveren i den omtvistede periode ikke har været benyttet privat og herunder parkeret ved hans bopæl i Y4-by, godt 1 km fra selskabets erhvervslejemål, der også omfattede en parkeringsplads - eller senere bopæl nær Y7-by - i sig selv kan afkræfte den nævnte formodning.

Herefter stemmer vi for at tage Skatteministeriets påstand til følge.

Dommer Charlotte Hove Lasthein udtaler:

En bil, som af en arbejdsgiver er stillet til rådighed for privat benyttelse for en skatteyder, udgør en værdi, som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. stk. 1. Ved en lovændring i 2002 (lov nr. 342 af 27. maj 2002) blev firmabiler på gule plader med virkning fra 1. januar 2003 undtaget fra reglen i ligningslovens § 16, stk. 4, med indsættelsen af 11. pkt. i stk. 4. Herefter har alene biler på hvide plader og biler registreret til blandet benyttelse været omfattet af beskatningen. Der har efter motiverne ikke været tilsigtet en ændring af praksis i forhold til de biler, som fortsat er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4.

Det følger af retspraksis, at det som udgangspunkt er Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at en firmabil har været til rådighed til privat benyttelse. Efter fast retspraksis har der dog været en formodning for, at en firmabil har været til privat rådighed, hvis bilen enten har været parkeret ved skatteyderens bopæl efter arbejdstid, eller hvis skatteyderens bopæl og arbejdsplads er beliggende på samme adresse. Det er i de situationer den, der råder over firmabilen, som må godtgøre, at bilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt, jf. blandet andet U2009.1202H (SKM2009.239.HR)

A har henvist til, at han under hensyntagen til denne praksis har accepteret at blive beskattet af Range Roveren til 1. oktober 2008, hvor hans arbejdsplads hos G1.2 ApS flyttede til Y5-adresse.

Efter det fremkomne om beliggenheden af As arbejdsplads fra den 1. oktober 2008 til den 31. december 2009 og allongen til lejekontrakten, og da det ikke er dokumenteret, at A - som ikke er observeret i Range Roveren i privat ærinde - faktisk benyttede Range Roveren privat, er A ikke omfattet af den nævnte formodningsregel i denne periode.

Det afgørende er herefter, om der foreligger sådanne andre omstændigheder, at A må antages at have haft rådighed over Range Roveren til privat benyttelse.

Da G1.2 ApS købte Range Roveren skete det efter brugtmomsreglerne, hvilket indebar, at G1.2 ApS ikke kunne foretage fradrag for købsmoms. Der var herefter ikke et momsmæssig incitament til at få Range Roveren registreret til erhvervsmæssig brug alene, og der er ikke på det foreliggende grundlag anledning til at tilsidesætte As forklaring om, at revisoren meddelte ham, at det ikke var muligt at foretage en ændring af registreringen under hensyntagen til momsreglerne. Under de omstændigheder og efter indholdet af erklæringen, der alene drejer sig om den afgiftsmæssige fastsættelse, har A ikke vedstået, at Range Roveren i skattemæssig henseende var til rådighed for ham som medarbejder til privat benyttelse. Der var derfor ikke - uanset at A var direktør og via sit holdingselskab må antages at have haft den bestemmende indflydelse hos ejeren af Range Roveren - skabt en formodning for rådighed til privat benyttelse allerede fordi, bilen blev registreret til blandet benyttelse. Det forhold, at selskabet har betalt tillægsafgift, er en følge af erklæringen, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1, og kan ikke føre til et andet resultat.

Efter det fremkomne, herunder forklaring fra A om målgruppen for hans virksomhed, kan det lægges til grund, at Range Roveren var velegnet til sit erhvervsmæssige formål. Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte de faktiske oplysninger, som Landsskatteretten har medtaget i sin sagsfremstilling vedrørende As privatejede biler, en Opel Kadet og senere en Volvo eller As forklaring herom i øvrigt. Herefter, og uanset at Range Roveren også var egnet til privat anvendelse, har Skatteministeriet ikke med oplysningerne om, at rådigheden over Range Roveren i perioden til 1. oktober 2008 blev beskattet som følge af sammenfaldende bopæl og arbejdssted, og med oplysningerne om at Range Roveren fra 2010, hvor A har forklaret og selvangivet, at Range Roveren skulle beskattes, løftet bevisbyrden for, at A har haft rådighed over Range Roveren til privat benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, fra 1. oktober 2008 til 31. december 2009. Jeg stemmer herefter for at tage As frifindelsespåstand til følge.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande fastsættes sagsomkostninger som anført nedenfor. Af beløbet er 1.780 kr. til dækning af retsafgifter og 25.000 kr. inkl. moms til dækning af advokatbistand. Beløbet til advokatbistand er inkl. moms, idet det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi, dens forløb og dens omfang.

T h i  k e n d e s  f o r e t: 

A skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 og 2009 forhøjes med henholdsvis 30.000 kr. og 91.958 kr.

Inden 14 dage skal A til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 26.780 kr., der forrentes efter rentelovens § 8 a.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=13-0196887&docId=dom-lsr-13-0196887-full