Skattefrihed af forskerpris uddelt af en stiftelse

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato28 Feb 2017
Dato for udgivelse13 Mar 2017 14:22
SKM-nummerSKM2017.192.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer16-1772885
Dokument typeBindende svar
EmneordLigningslovens § 7, nr. 19, hæderspris
Resumé

Skatterådet anerkender ikke, at modtagelsen af X-prisen, der uddeles af et universitet i et EU-land, kan omfattes af ligningslovens § 7, nr. 19. Prisen uddeles på baggrund af spørgers arbejde inden for forskning af folkesygdomme.

Efter Ligningslovens § 7, nr. 19, skal hæderspriser ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Dette er på betingelse af, at hædersprisen uddeles i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende, her i landet eller i udlandet, kan omfattes af bestemmelsen, dog kun når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester.

Danmark er som stat ikke medlem af det pågældende universitet. Herudover kan prisen ikke anses for at blive tildelt på baggrund af spørgers kunstneriske fortjenester. På den baggrund kan X-prisen ikke omfattes af ligningslovens § 7, nr. 19.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 21

Reference(r)

Ligningsloven § 7, nr. 19

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2017-1, afsnit C.A.6.3.4


Afgørelsen er af hensyn til tavshedspligten offentliggjort i en forkortet og dermed redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at spørger ved tildelingen af forskerprisen "X-prisen" ifalder skattefrihed efter ligningslovens § 7, nr. 19?

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er ansat som forsker på et universitet, hvor han i en årrække har ageret som daglig leder for en gruppe, der forsker i folkesygdomme, samt bekæmpelse heraf.

I 2016 tildeles spørger forskerprisen "X-prisen". X-prisen uddeles af Y-stiftelsen, og bliver hvert år tildelt på et universitet i et EU-land.

Spørgers opfattelse og begrundelse

I medfør af statsskattelovens § 4 anses som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten disse hidrører fra Danmark eller udlandet, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi. Hæderspriser er således i almindelighed indkomstskattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Hæderspriser kan dog være fritaget for beskatning, jf. ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19 eller blive beskattet lempeligere efter ligningslovens § 7 O.

Af ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19 fremgår det:

"Til den skattepligtige indkomst henregnes ikke: ...

... 19) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lign. samt af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb".

Det synes ud fra ordlyden i lovbestemmelsens nr. 19 første stykke ikke (med sikkerhed) at kunne be- eller afkræftes, hvorvidt en forskerpris, som den i ovenfornævnte, kan fritages for beskatning. Endvidere findes der, så vidt ses, ingen offentliggjort retspraksis på området, der bidrager med fortolkning af lovebestemmelsens nr. 19 første stykke.

Det synes på baggrund heraf relevant at henlede opmærksomhed på lovens forarbejder, LFF1997-98.1.83, idet det findes hensigtsmæssigt at fastslå, hvad motiverne og formålet har været med lovbestemmelsens nr. 19 første stykke, herunder hvorfor ordlyden fremstår, som den gør. I LFF1997-98.1.83, Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefritagelse for mellemstatslige hæderspriser), fremgår det:

"...

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget har til formål at skattefritage priser ydet af mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark deltager i eller er medlem af.

Priser, som eventuelt uddeles af f.eks. EU, OECD, FN-organisationer, eksempelvis UNESCO og FAO, og lignende organisationer og institutioner foreslås skattefritaget i lighed med hæderspriser, der uddeles af Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris.

Hæderspriser

Gældende regler

Udgangspunktet i statsskatteloven er, at hæderspriser er skattepligtige.

I perioden 1942 til 1968 blev hæderspriser gjort skattefrie, men på grund af et stærkt stigende antal legater og priser, hvoraf flere blev oprettet og udnyttet af ren kommerciel interesse, valgte man at minimere denne mulighed for udnyttelse af skattefriheden ved indførelse af en generel beskatning af hæderspriser.

Efter de nugældende regler er hæderspriser således som hovedregel skattepligtige. De eneste undtagelser fra dette princip er Nobelprisen og Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris, som ud fra en konkret vurdering blev gjort skattefrie fra og med indkomståret 1975. Af hensyn til det anerkendelsesværdige motiv bag hæderspriser har man dog ikke ønsket at beskatte øvrige hæderspriser fuldt ud som lønindkomst. Beskatningen af hæderspriser er derfor lempeligere og sker således i dag i henhold til ligningslovens § 7 O med 85 pct. af den del af hædersprisen og eventuelle andre i året modtagne priser, legater m.v., der overstiger et grundbeløb på 10.200 kr. (1996/97 niveau).

Forslaget

Efter forslaget udvides skattefriheden til at omfatte hæderspriser, som uddeles af forskellige mellemstatslige organisationer og institutioner. Det drejer sig eksempelvis om hæderspriser, der måtte blive uddelt af sammenslutninger som f.eks. EU, OECD og de organisationer, der hører under FN, det være sig UNESCO, FAO og lignende.

Udover betingelsen om, at en hæderspris for at være omfattet af skattefriheden skal være uddelt af Nobelfondet eller en mellemstatslig organisation eller institution, som Danmark deltager i eller er medlem af, er det en betingelse, at hædersprisen er en engangsydelse, som tildeles uansøgt. Der skal være tale om en ren hæderspris, der udelukkende gives til en person som en anerkendelse af dennes fortjeneste og virke.

Prisen må således ikke have karakter af betaling for en ydelse, som modtageren har præsteret, f.eks. for en prisopgave eller lignende.

Ved at kræve, at der skal være tale om en ren hæderspris, tilstræbes det, at de skattefritagne hæderspriser alle har samme almennyttige natur som den, der ligger til grund for de nugældende skattefritagelser af hæderspriser.

Den begrænsning til Nobelprisen og mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark deltager i eller er medlem af, som forslaget indeholder, er begrundet i nødvendigheden af, at skattefrie prisuddelinger ikke - som det var tilfældet før 1968 - skal kunne indgå i kommercielle sammenhænge.

Begrænsningen indebærer for det første, at den uddelende organisations/institutions formål og virke gennem den danske stats medlemskab eller deltagelse anerkendes eller »legitimeres«. Dernæst betyder begrænsningen, at den prisuddelende organisation/institution ikke som hovedformål har kommercielle interesser. Motivet for uddelingen forudsættes således stadig at ligge i en anerkendelse og opmuntring af prismodtageren for dennes særlige virke og indsats inden for f.eks. videnskab, kunst og kultur, undervisning, forskning m.v.

Begrænsningen indebærer endelig, at det gældende princip om, at hæderspriser som hovedregel er skattepligtige, opretholdes.

..."

Det kan ikke med sikkerhed udledes ud fra ovenstående, at forskerpriser (hæderspriser), der tildeles af en stiftelse som "Y-stiftelsen", ikke kan fritages for beskatning på lige fod med hæderspriser uddelt af mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark deltager i eller er medlem af (med forbehold for at de resterende betingelser er opfyldt). Y-stiftelsen udspringer af og tildeles af et fakultet, på et universitet i et EU-land. Det er derfor spørgers opfattelse, at X-prisen er at sidestille med hæderspriser uddelt fra eksempelvis et dansk universitet eller anden mellemsstatslig institution i EU.

Den indsatte begrænsning i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19 første stykke begrundes af lovgiver med, at der eksisterer en nødvendighed i, at "skattefrie prisuddelinger ikke - som det var tilfældet før 1968 - skal kunne indgå i kommercielle sammenhænge."

Det kan afkræftes, at Y-stiftelsen har et kommercielt hovedformål, da stiftelsen er dannet med det formål at støtte medicinsk forskning, der søger at bekæmpe folkesygdomme.

En hæderspris, der tildeles af Y-stiftelsen eller en sammenlignelig stiftelse, synes ikke at kunne anses for at ske på baggrund af kommercielle formål, men må derimod og i høj grad kunne anses for at være uddelt på baggrund af forskningsarbejdets almennyttige formål og sociale berigelse. Forskningsarbejder der foretages på offentlige universiteter, og som har til hensigt at bekæmpe udbredte folkesygdomme, bør, efter spørgers og repræsentantens klare opfattelse, karakteriseres som værende almennyttigt samt anerkendelsesværdigt ud fra et bredt samfundsmæssigt synspunkt.

Spørger og dennes repræsentant finder, at der skal foretages et konkret skøn ud fra en helhedsbetragtning, hvor manglende konkretisering i lovens ordlyd må søges fortolket via intentionerne i lovens forarbejder om at fremme ikke kommerciel, almenvelgørende aktivitet. Prisen skal ud fra lovens intention tildeles fra statslig eller mellemstatsligt hold, hvilket henset til EU-retten må medføre, at også en pris, som i øvrigt opfylder kriterierne, som uddeles af en statslig institution eller institut herunder i EU.

Dette understøttes endvidere i nedenstående.

I LFF1997-98.1.83, Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefritagelse for mellemstatslige hæderspriser), fremgår det endvidere:

"...

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

... I eventuelle tvivlstilfælde skal der særligt ses på finansieringen af den uddelende organisation eller institution, motiverne bag uddelingen samt hvem, der har indflydelse på valget af prismodtager.

For så vidt angår hæderspriser, der ydes af de nævnte mellemstatslige organisationer og institutioner, er det en betingelse for skattefriheden, at prisen ydes som et uansøgt engangsbeløb, og at prisen alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Skattefriheden vil således ikke omfatte priser, der har karakter af betaling for en konkret arbejdsydelse, som modtageren har præsteret, eller priser, der træder i stedet for et normalt arbejdsvederlag. Ligeledes vil priser, som har karakter af studieunderstøttelse til modtageren, falde udenfor skattefritagelsesbestemmelsen. Det er en betingelse, at der ikke kan ansøges om prisen.

Modtagerens fortjenester, for hvilken prisen ydes, bør være anerkendelsesværdige ud fra et bredt samfundsmæssigt synspunkt. Dette krav vil som udgangspunkt være opfyldt, når modtagerens fortjenester ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som almennyttig. Herved tænkes navnlig på modtagerens særlige indsats og virke inden for f.eks. videnskabelige - herunder sygdomsbekæmpende eller forskningsmæssige - kulturelle, miljømæssige, humanitære og undervisningsmæssige områder. Motivet for uddelingen skal alene ligge i en anerkendelse og opmuntring af prismodtagerens særlige virke og indsats. Uddelinger til varetagelse af rent politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser falder udenfor.

..."

Spørger og dennes repræsentant synes på baggrund af lovforslagets bemærkninger, at spørgers forskningspris opfylder betingelserne for at ifalde skattefrihed efter ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19 første stykke, idet:

A. Det ikke er muligt at ansøge om prisen, da prisen udelukkende bliver uddelt på baggrund af indstillede nomineringer.

B. Prisen er en engangsydelse.

C. Stiftelsen, hvorfra prisen uddeles, har ikke et kommercielt hovedformål.

D. Prisen tildeles af fakultetet på statsligt universitet i EU-land.

E. Modtagerens fortjeneste, for hvilken prisen ydes, kan anses for værende anerkendelsesværdigt ud fra et bredt socialt- og samfundsmæssigt synspunkt.

F. Motivet bag uddelingen er at skabe incitament blandt forskere, hvis forskning har til formål at være almennyttige, herunder bekæmpelse af folkesygdomme.

Ud fra et retsøkonomisk synspunkt bør man endvidere have for øje, at skattefritagelser af priser så som X-prisen, kan skabe et større incitament blandt individer, der eksempelvis ønsker at forske og bekæmpe udbredte folkesygdomme.

Hvis sidstnævnte fører til, at man kan bekæmpe folkesygdomme mere effektivt, kan det ikke udelukkes, at man kan effektivere sundhedssektoren nationalt som internationalt, hvilket, efter spørgers og repræsentantens opfattelse, må være i alles interesse set ud fra et bredt samfundsmæssigt synspunkt.

Idet der endnu ikke, så vidt ses, findes retspraksis på området, der bidrager med fortolkningen af ligningsloven § 7, stk. 1, nr. 19 første stykke, er det spørgers og denne repræsentants opfattelse, at afgørelsen af, hvorvidt nærværende forskerpris (og sammenlignelige forskerpriser der opfylder de generelle betingelser for skattefrihed) kan fritages for beskatning efter ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, skal ske på baggrund af en konkret vurdering foretaget af Skatterådet.

Ved fortolkningen af lovbestemmelsens nr. 19 første stykke, synes det hensigtsmæssigt også at se på lovbestemmelsens nr. 19, 2. pkt. på trods af, at denne del udelukkende vedrører hæderspriser tildelt som følge af anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester.

Der kan i denne forbindelse henvises til følgende afgørelser, der potentielt kan bidrage med fortolkning af ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19 første stykke:

SKM2016.305.SR

Skatterådet fastslog, at der må foretages en konkret vurdering af hver enkelt uddeling for at kunne vurdere, hvorvidt hædersprisen udelukkende kunne anses for værende en anerkendelse af den pågældendes arkitekts kunstneriske fortjeneste og dermed skattefri efter ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19.

SKM2007.292.LSR

Landsskatteretten fastslog på baggrund af en konkret vurdering, at en plakatkunstner, der modtog en præmie i forbindelse med en udstilling var skattefri efter ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19.

SKM2007.282.LSR

En konservatorieudannet pianist, der modtog et uansøgt legat, blev fritaget for beskatning.

SKM2006.759.LSR

En hæderspris ydet til to danske arkitekter fra en dansk fond blev anset for skattefri efter ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19. Landsskatteretten fastslog skattefrihed på baggrund af en konkret vurdering.

Det skal slutteligt pointeres, at det er spørgers og repræsentantens opfattelse, at nærværende forskerpris "X-prisen" (og forskerpriser der på baggrund af en konkret vurdering kan sidestilles hermed) fritages for beskatning efter ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, idet andre hæderspriser, tildelt som følge af anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjeneste, også fritages for beskatning. X-prisen bør kunne anses for værende anerkendelsesværdigt ud fra et bredt samfundsmæssigt synspunkt på lige fod med hæderspriser tildelt som følge af et udført og anerkendt kunststykke. Almennyttighed statueres når en forskers arbejder resulterer i væsentlige opdagelser, der kan bekæmpe udbredte folkesygdomme.

Navnlig sidstnævnte afgørelse, SKM2006.759.LSR, viser, at bestemmelsen fortolkes udvidende, idet arkitekters arbejde også kan anses for kunststykker i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19 forstand. Der stilles dog spørgsmålstegn ved, om det har været lovgivers hensigt at skattefritage hæderspriser, som arkitekter modtager som led i tegning af boligbebyggelser og ikke at skattefritage hæderspriser, som forskere modtager som led i deres banebrydende forskning, der muliggør mere effektive behandlinger af sygdomme.

Ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, forarbejderne hertil samt offentliggjort retspraksis synes ikke at udelukke, at der kan ske skattefritagelse af X-prisen på baggrund af en konkret vurdering, hvor der henses til de momenter, der fremgår af ovenstående begrundelse.

Spørger samt rådgiver mener - modsat SKAT - at bestemmelsen i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19 skal fortolkes udvidende, og at der særligt skal henses til lovens forarbejder ved vurderingen af, om en hæderspris som X-prisen kan fritages for beskatning efter nærværende bestemmelse.

Det har næppe været lovgivers hensigt at beskatte en pris som X-prisen, der er på niveau med Nobelprisen og som er tildelt (uansøgt) som følge af modtagerens revolutionerende forskning, der muliggør en bedre og mere effektiv behandling.

Det er stadig spørgers samt rådgivers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja" på baggrund af en konkret vurdering foretaget af Skatterådet.

SKATs indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at der ved tildelingen af prisen "X-prisen" ifalder skattefrihed efter ligningslovens § 7, nr. 19.

Begrundelse

I medfør af statsskattelovens § 4 anses som skattepligtig indkomst en skattepligtig persons samlede årsindtægter, hvad enten disse hidrører her fra landet eller ikke, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi.

Udgangspunktet er således, at en hæderspris således i almindelighed er indkomstskattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Hæderspriser kan dog være indkomstskattefrie, jf. ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., eller beskattes lempeligere efter ligningslovens § 7 O.

Ligningslovens § 7, nr. 19, 1. pkt., (daværende § 7, litra v) blev ved lov af 29. december 1997, nr. 1101 (skattefritagelse for mellemstatslige hæderspriser) ændret.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår det, at begrundelse herfor var, at skattefritage priser ydet af mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark deltager i eller er medlem af. Priser, som evt. uddeles fx EU, OECD, FN-organisationer, eksempelvis UNESCO og FAO, og lignende organisationer og institutioner, i lighed med hæderspriser, der uddeles af Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt Nordisk Råds Litteratur- og musikpris.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1 fremgår det, "Ved formuleringen "mellemstatslige organisationer og institutioner hvori Danmark deltager eller er medlem", er det tilsigtet, at skattefriheden kun skal omfatte hæderspriser, der udbetales fra sådanne organisationer og institutioner, hvor medlemssammenslutningen/deltagerkredsen udelukkende består af stater. Organisationer og institutioner, hvis medlemssammensætning/deltagerkreds også omfatter private, falder dermed udenfor. "

Under begrebet mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af, falder bl.a. EU, Nordisk Råd, FN og underliggende institutioner under disse.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår det endvidere, at der i motivet for uddelingen forudsætte en anerkendelse og opmuntring af prismodtageren for dennes særlige virke og indsats inden for fx videnskab, kunst og kultur, undervisning, forskning m.v. Modtagerens fortjenester, bør være anerkendelsesværdige ud fra et bredt samfundsmæssigt synspunkt. Som eksempler herpå nævnes navnlig modtagerens særlige indsats og virke inden for fx videnskabelige- herunder sygdomsbekæmpende eller forskningsmæssige-, kulturelle, miljømæssige, humanitære og undervisningsmæssige områder.

Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, vil hæderspriser, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7, nr. 19, dog kunne være omfattet af ligningslovens § 7 O.

Ud fra det oplyste, er giveren, Y-stiftelsen, ikke at anse som en mellemstatslig organisation eller institution hvori Danmark som stat, deltager i eller er medlem af, hvorfor der ikke kan opnås skattefrihed efter ligningslovens § 7, nr. 19, 1. pkt.

Ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., (daværende § 7, litra v. 2. pkt.) blev indsat ved lov af 24. maj 2002 nr. 188 (afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser).

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår det, at formålet er at fritage hæderspriser til skabende eller udøvende kunstnere, der uddeles af andre end internationale organisationer og institutioner.

Før lov af 24. maj 2002 nr. 188 blev vedtaget, var hæderspriser til kunstnere, der ikke blev uddelt af en mellemstatslig organisation eller institution, omfattet af ligningslovens § 7 O.

Lovforslaget angiver ikke, modsat ovenfor nævnte lov af 29. december 1997, nr. 1101, hvorvidt videnskabelige-, sygdoms- eller forskningsmæssige indsatser skal omfattes i 2.pkt. Kun kunst er nævnt i loven og forarbejderne hertil.

Ved lov nr. 190 af 1. juni 2007 (fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere) blev formuleringen "kulturelle fonde og lign." ændret til "kulturelle fonde og lign. samt af erhvervsvirksomheder".

Baggrunden for ændringen var at forbedre vilkårene for kunstnere og forfattere m.fl. Hæderspriser, ydet af en erhvervsvirksomhed fritages for beskatning, således at der gælder de samme betingelser for hæderspriser til kunstnere ydet af erhvervsvirksomheder som for hæderspriser ydet af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende.

Af høringssvar til lovforslaget (bilag 1 til lovforslaget) foreslår Advokatrådet at hæderspriser, der tildeles til andre end kunstnere også bør gøres skattefri. Hertil svarer Skatteministeriet, at Regeringen ved lovforslaget har valgt at fokusere på kunstnere for at forbedre deres vilkår og støtte deres arbejde.

Hæderspriser for videnskabelige-, sygdoms- eller forskningsmæssige indsatser er derfor ikke ved seneste lovændring omfattet af bestemmelsens 2. pkt.

Af praksis fremgår, at fx journalister ikke er omfattet af § 7, nr. 19, 2. pkt., af den årsag, at persongruppen ikke er omfattet ved lov af 24. maj 2002 nr. 188 (afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser).

Derimod kan arkitekter omfattes, såfremt en hæderspris tildeles arkitekten for vedkommendes arbejde som kunster. Ligeledes kan pianister og plakatkunstnere omfattes af bestemmelsen, hvis det sker som en særlig anerkendelse af vedkommendes kunstneriske virke.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning C.A.6.3.4, vedr. skattefri hædersgaver, at hæderspriser der bliver udbetalt i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller gives af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, er skattefri når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Det er SKATs opfattelse, at X-prisen, på trods af dens niveau, ikke kan sidestilles med Nobelstiftelsens Grundstadgar, da den ikke er nævnt i hverken forarbejderne til ligningslovens § 7, nr. 19, selve bestemmelsen eller efterfølgende ændringer til bestemmelsen. Praksis på området fortolker bestemmelsen efter lovens ordlyd og forarbejder. Dette bekræftes bl.a. af SKM.2004.77.LSR.

Derudover er hæderspriser som gives af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende eller gives af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet skattefri, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

Det er SKATs opfattelse, at tildeling af X-prisen ikke kan ske skattefri efter ligningslovens § 7, nr. 19. Tildelingen kan ikke ske efter bestemmelsens 1. pkt. da giveren, Y-stiftelsen, udspringer af og tildeles af et universitet i et EU-land. Y-stiftelsen kan ikke anses for at være en mellemstatslig organisation eller institution hvori Danmark som stat, deltager i eller er medlem af.

Tildeling vil heller ikke kunne ske efter bestemmelsens 2. pkt. da denne kun gælder for hæderspriser, der har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Da hædersprisen gives for modtagerens bedrifter indenfor det videnskabelige-, sygdoms- eller forskningsmæssige område, kan hædersprisen altså ikke omfattes af 2. pkt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.