Fri sommerbolig - eneanpartshaver - faktisk benyttelse - rådighedsfraskrivelse

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato08 Feb 2017
Dato for udgivelse17 Mar 2017 08:54
SKM-nummerSKM2017.205.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 1-666/2016
Dokument typeDom
EmneordVærdi, udleje, ejerperiode, vandforbrug, elforbrug, rådighed, hovedanpartshaver, direktør
Resumé

Spørgsmålet i sagen var, om sagsøgeren skulle beskattes af værdien af rådighed over sommerbolig.

Sagsøgeren var hovedanpartshaver og direktør i selskabet, der ejede sommerhuset, og havde således rådighed over selskabets aktiver - også til privat brug.

Sommerboligen havde ikke været udlejet i ejerperioden, og sagsøgeren havde ikke dokumenteret et erhvervsmæssigt formål med erhvervelsen.

Hertil kommer, at sommerboligen rent faktisk havde været benyttet, idet der bl.a. havde været et vand- og elforbrug.

Sagsøgeren gjorde bl.a. gældende, at hun havde fraskrevet sig rådigheden over sommerboligen ved at overdrage rådigheden til sin søn.

Ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt. fastslår imidlertid, at den skattepligtige værdi af rådigheden over en sommerbolig ikke nedsættes i forhold til antallet af dage, hvor sommerboligen stilles til rådighed for nærtstående, og af lovens § 15 stk. 5, 6. pkt., fremgår, at børn anses som nærtstående i bestemmelsens forstand.

Retten udtalte, under henvisning til forklaringen fra sagsøgeren og hendes søn, at sagsøgeren ikke havde afkræftet skattemyndighedernes vurdering af, at sommerboligen ikke havde været udnyttet af selskabet med driftsmæssigt formål, men at sagsøgeren eller hendes søn, havde haft rådighed over boligen.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Ligningslovens § 16, stk. 5.

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.5.16.2.2


Parter

A

(v/Adv. Mette Pugholm)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. fm. Okan Olgun)

Afsagt af byretsdommer 

Svend Erik Hansen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 15. juli 2016, angår spørgsmålet, om en hovedaktionær er skattepligtig af værdien af rådighed over selskabets sommerhus.

A har principalt nedlagt endelig påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at der skal ske nedsættelse af hendes skattepligtige indkomstgrundlag for 2007 med 243.750 kr., for 2008 med 528.125 kr. og for 2009 med 528.125 kr.

Subsidiært har hun nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens kendelse af 19. april 2016 fremgår bl.a.:

"...

Klageren var i alle de påklagede indkomstår hos SKAT registreret som hovedanpartshaver i G1 Aps (selskabet).

Af cvr.dk fremgår det, at klageren var stifter af selskabet, og at klageren var eneste medlem af selskabets direktion.

Af selskabets årsrapporter for 2006/2007 - 2009/2010 fremgår det, at selskabets hovedaktivitet var at investere i ejendomme til udlejning. Det fremgår endvidere, at selskabets ejendomsportefølje hovedsageligt bestod af udlejningsejendomme til beboelse.

I årsrapporterne for 2006/2007, 2007/2008, 2008/2009 og 2009/2010 er selskabets grunde og bygninger optaget som anlægsaktiver. Ingen grunde eller bygninger er optaget som omsætningsaktiver.

Selskabet erhvervede ved endeligt skøde underskrevet den 2. oktober 2005 ejendommen beliggende Y1-adresse, Y2-by. Købesummen var aftalt til 5,5 mio. kr. Det fremgår af skødet, at ejendommen blev erhvervet i erhvervsøjemed med henblik på ferieudlejning.

Selskabet solgte ejendommen den 4. maj 2011. Salgssummen var aftalt til 3,7 mio. kr.

Ejendommen er vurderet som et sommerhus med et vurderet grundareal på 6.200 m2. Det beboede areal er på 50 m2.

...

Klageren har til SKAT oplyst, at ejendommen blev erhvervet med videresalg for øje, hvilket krævede, at ejendommen blev revet ned, og at der blev givet tilladelse til opførelse af en ny ejendom. Klageren oplyste også, at der var tale om "en langsommelig affære", og at der først blev opnået tilladelse i 2011.

...

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 16A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens 16, stk. 5.

Selskabers ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrundet skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.HR.

I Vestre Landsrets dom SKM2011.262.VLR blev en hovedaktionær beskattet, da selskaber ikke drev virksomhed med udlejning eller salg af sommerhuse og klageren var den eneste, som havde benyttelsesretten i perioder, hvor huset ikke var udlejet. I Byretsdommen SKM2013.417.BR og Landsskatteretsafgørelsen SKM2009.459.LSR blev der ikke statueret beskatning. Der blev i begge afgørelser lagt vægt på, at sommerhusene var et led i selskabernes drift. I landsskatterettens afgørelse hensås i øvrigt til, at sommerhusene lå i meget kort afstand til klagerens bolig, I Vestre Landsrets dom i SKM2011.262.VLR blev der derimod statueret beskatning, da sommerhuset ikke blev benyttet af selskabet.

Afgørelsen af om klageren har rådighed over sommerhuset, beror på en samlet konkret vurdering.

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i G1 Aps (selskabet). Selskabets formål er udlejning af boliger og køb og salg af fast ejendom. Selskabet har i 2005 købt sommerhuset, G1-adresse, Y2-by. Af skødet fremgår, at sommerhuset er erhvervet med henblik på udlejning til ferieformål. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at sommerhuset har været udlejet. Der foreligger en salgsopstilling, som viser, at sommerhuset er beboeligt. Sommerhuset er solgt i maj 2011 uden, at det i ejertiden ses at have været anvendt i selskabets drift.

Da sommerhuset ikke har været udlejet og dermed ikke udnyttet af selskabet til driftsmæssigt formål, er det klageren, der, som hovedanpartshaver, har haft rådighed over huset. Det forhold, at rådigheden er videregivet til sønnen ændrer ikke herved. Der er tale om interesseforbundne parter og råderetten er videregivet vederlagsfrit. Der er således ikke tale om en effektiv fraskrivelse af råderetten. Der kan henvises til afgørelsen i SKM2012.1.ØLR

Retten stadfæster på det grundlag afgørelsen.

..."

G1 Aps købte i 2005 en sommerhusejendom i Y2-by. Skødet er underskrevet af A den 2. oktober 2005 på selskabets vegne. Overtagelsesdatoen var den 15. september 2005. I skødets § 9 er afgivet følgende erklæring:

"...

Køber erklærer under henvisning til bekendtgørelse nr. 920 af 22/12 1989 § 1 om sommerhuse, campering m.v., at ejendommen erhverves med henblik på udlejning til ferieformål.

..."

A og hendes søn, LJ, har underskrevet en erklæring dateret den 15. september 2005 med følgende ordlyd:

"...

I forbindelse med køb af sommerhus beliggende Y1-adresse, Y2-by afskriver jeg hermed min råde- og brugsret over ovennævnte ejendom.

Denne videregives helt og holdent til LJ, Y3-adresse, Y4-by, der har ret til at forhandle med Y5/ejendomsmægler, m. henblik på nyopførelse/salg.

..."

Skatteministeriet har fremlagt en kontoudskrift fra G4 for betaling af elektricitet aftaget af sommerhuset på Y1-adresse, Y2-by, i perioder fra 1. januar 2007 til 31. maj 2011.

Skatteministeriet har også fremlagt en afregning til G2 ApS, Y7-adresse, Y4-by, for forbrug af vand på Y1-adresse, Y2-by. Ifølge denne afregning er der aftaget 28 m3 vand i 2009, 4 m3 i 2008 og 8 m3 i 2007.

Skatteministeriet har endvidere fremlagt dele af en salgsopstilling fra "Y2-by mægleren" udskrevet i oktober 2010 og visende, at huset på Y1-adresse, Y2-by var møbleret.

Skatteministeriet har endelig fremlagt en udateret udskrift af en hjemmeside, hvorefter hver dansker ifølge G3 i gennemsnit bruger 106 liter vand dagligt, svarende til 39 m3 årligt.

Af en udskrift fra Erhvervsstyrelsen fremgår, at G1 Aps blev stiftet den 25. juni 1998 af A, og at selskabet blev opløst den 12. marts 2014 efter konkurs. Selskabet var registreret med branchekode 692030 "Anden udlejning af boliger", med bibranchekode 681000 "Køb og salg af egen fast ejendom". Selskabets formål er registreret som "investering og handel".

Forklaringer

Sagsøgte A har forklaret, at hun har stiftet og været ejer af G1 Aps, som investerede i ejendomme. Selskabet købte et lille ældre sommerhus i Y2-by ude på Y6. Huset blev købt som en investering for at tjene nogle penge. Selskabet prøvede at leje sommerhuset ud, men det kunne ikke hænge sammen med købssummen. Hendes søn, LJ, ansøgte fredningsmyndigheder om tilladelse til at rive huset ned og opføre et nyt sommerhus eller at måtte føre det gamle hus "up to date" og sælge det. Selskabet fik ikke tilladelse dertil. Hun ejede personligt fra 1986 til 1999 et helårshus i Y2-by. I 1999 blev dette hus lagt ind i G1 Aps. Helårshuset blev solgt i forbindelse med, at G1 Aps blev taget under konkurs. Hun passede helårshuset, til det blev lagt ind i G1 Aps. Hun boede i en campingvogn på husets grund. Derefter har hun hjulpet med til at passe huset, når hun var i Y2-by, indtil hun fik ryg- og benproblemer. Hun så først sommerhuset, da G1 Aps havde købt det. Hendes søn fandt sommerhuset og stod for købet. Han var forretningsfører for G1 Aps, og han har stået for alt det praktiske og for det senere salg af sommerhuset. Da hun så sommerhuset, tænkte hun, at her kom hun aldrig til at bo. Det var vanskeligt for hende at gå ind til sommerhuset. Hun har aldrig benyttet sommerhuset. Da hun "fik ørerne i maskinen", lavede hun en aftale med sin søn om, at hun afskrev sin råde- og brugsret over sommerhuset. Hun har ikke haft rådighed over sommerhuset, ikke benyttet det og ikke haft nøgler til sommerhuset. Der er ikke nogen, der har benyttet sommerhuset, medens selskabet ejede sommerhuset. Hun ved ikke, hvem der har haft et vandforbrug i sommerhuset i årene 2007, 2008 og 2009.

LJ har forklaret, at han var direktør i G1 Aps. Han foretog indkøb og traf alle beslutninger. Han er dømt for, at det alene var ham, der styrede selskabet. Selskabet investerede i valuta og ejendomme. Selskabet mistede et 2-cifret million beløb på valutainvesteringer. Han fandt sommerhuset på Y1-adresse i Y2-by og foreslog købet. Den fredede grund lå helt ud til stranden. Der var et lille, gammelt hus, som det var hensigten at rive ned og derefter bygge et nyt hus og sælge det. Han løb ind i problemer med fredningsmyndighederne. Han prøvede at sælge sommerhuset. Han malede huset og købte nogle billige møbler. At der har været et vandforbrug, kan skyldes, at der har været sprængte vandrør. Han tror, at en lokal håndværker har udskiftet et blandingsbatteri i sommerhuset. Huset var opvarmet med el radiatorer, og at der har været et varmeforbruget, kan have været for at holde huset frostfri. Hans mor har ikke været inde i sommerhuset. Det har aldrig været hensigten, at hans mor skulle bruge huset. Huset er, efter det blev solgt, blevet revet ned, og der er bygget et nyt hus, som for nogle måneder siden blev sat til salg for mere end 8 mio. kr. Man kan næsten ikke køre ind til huset men må gå over sandet. Selskabet havde et udlejningshus i Y2-by by, hvor hans mor boede, når hun var i Y2-by. Hans mor havde aldrig nøgle til sommerhuset. Han indgik, da huset blev købt, en aftale med sin mor om, at hun fraskrev sig råde- og brugsretten over huset. Den aftale lavede de, fordi revisoren sagde, at de ellers kunne få skatteproblemer.

Sommerhuset på Y1-adresse har i et beskedent omfang været udlejet fra omkring 2005- 2006 og frem til 2011, når huset inde i Y2-by var fyldt op.

Parternes synspunkter 

Sagsøgeren har helt overordnet gjort gældende, at det er godtgjort, at der skal ske nedsættelse af hendes skattepligtige indkomstgrundlag i årene 2007, 2008 og 2009.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand endvidere gjort gældende:

  • at selskabets formål var investering og handel,
  • at hensigten med selskabets erhvervelse af sommerhuset, var udlejning samt senere salg af ejendommen,
  • at formålet derfor ikke var, at sommerhuset skulle stilles til rådighed for selskabets ansatte
  • at opgørelsen over varmeforbrug i sommerhuset viser, at forbruget har været meget lavt i samtlige relevante år samt at forbruget af varme i indkomstårene 2007 og 2008 nærmest har været ikke eksisterende,
  • at opgørelserne over vand- og elforbrug dokumenterer, at forbruget i sommerhuset har været meget lille - svarende til det nødvendige forbrug ved eksempelvis salgsbestræbelser samt almindelig vedligehold,
  • at sagsøger er bosiddende langt væk fra sommerhuset og derfor reelt ikke har mulighed for at bruge sommerhuset, samt at sagsøger derfor ingen interesse overhovedet har i at have rådighed over sommerhuset,
  • at billeder af sommerhuset, der viser, at sommerhuset kan bebos, ikke kan tages til indtægt for, at sommerhuset faktisk benyttes,
  • at sommerhuset ikke har været brugt af sagsøger.

Det fastholdes på denne baggrund, at sagsøger ikke skal beskattes af værdien af fri sommerbolig, da sommerhuset ikke var erhvervet af selskabet med henblik på

  • at sagsøger skulle have adgang til at bruge sommerhuset, ligesom sagsøger faktisk ikke havde rådighed over sommerhuset.

Sagsøgers skattepligtige indkomst er på denne baggrund ikke korrekt ansat, hvorfor sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for årene 2007, 2008 og 2009 skal nedsættes som angivet i den endelige påstand. Subsidiært, at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling og korrekt ansættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst i årene 2007, 2008 og 2009.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"...

Sagens tema

Spørgsmålet i sagen er, om A skal beskattes af værdien af rådighed over sommerboligen beliggende Y1-adresse, Y2-by (herefter "sommerboligen") i indkomstårene 2007-2009.

Nærmere bestemt er spørgsmålet, om A har løftet bevisbyrden for, at hun som hovedanpartshaver og direktør i G1 ApS, ikke har haft rådighed over selskabets sommerbolig i de pågældende indkomstår.

Faktiske forhold

A gør i stævningen (side 4, 3. afsnit og side 7, 2. afsnit) gældende, at der er sket en skønsmæssig forhøjelse af hendes skattepligtige indkomst i indkomstårene 2007-2009.

Af Landsskatterettens afgørelse af 19. april 2016 (bilag 1, side 5, 6. afsnit), fremgår imidlertid, at Skatteankenævnet i den stadfæstede afgørelse af 20. juni 2013 har beregnet værdien af rådigheden over sommerboligen som 16,25 % af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret.

Forhøjelsen af As skattepligtige indkomst i indkomstårene 2007-2009 er således foretaget i medfør af ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., jf. 2. pkt. Der er dermed ikke tale om en skønsmæssig forhøjelse.

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at A skal beskattes af værdien af rådigheden over sommerboligen i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., jf. 2. pkt. Landsskatterettens afgørelse af 19. april 2016 (bilag 1) skal derfor ikke tilsidesættes.

Efter ligningslovens § 16, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14, vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvist vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Reglerne vedrørende beskatning af fri sommerbolig findes i ligningslovens § 16, stk. 5, og opgørelsen af værdien af rådighed over en sommerbolig sker i medfør af § 16, stk. 5, 1. pkt.

Af ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., følger, at hvis en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende for at have sommerboligen til rådighed hele året.

Det følger videre af § 16, stk. 5, 4. pkt., at den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående.

Ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. pkt., finder dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt.

Som nærtstående anses bl.a. den skattepligtiges børn, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 6. pkt.

1.1 As rådighed over sommerboligen

A er hovedanpartshaver og direktør i selskabet, og har således rådighed over selskabets aktiver også til privat brug, herunder sommerhuset. Det afgørende er i den forbindelse, om sommerboligen har været "stillet til rådighed" for hende og ikke, om den faktisk har været benyttet af hende, jf. ligningslovens § 16, stk. 5 og UfR 2009.2883 H, SKM2011.262.VLR samt UfR 2005.2427 H vedrørende beskatning af fri lystbåd.

A skal derfor beskattes af værdien af rådigheden over sommerboligen i indkomstårene 2007-2009, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., og da A er hovedanpartshaver og direktør, anses hun for at have sommerboligen til rådighed hele året, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.

Sommerboligen har ikke været udlejet i ejerperioden, og A har ikke dokumenteret et erhvervsmæssigt formål med erhvervelsen. Et sådant formål er heller ikke dokumenteret i As ejertid.

Under disse omstændigheder har A rådighed over sommerhuset til privat brug, jf. SKM2011.262.VLR.

Hertil kommer, at sommerboligen rent faktisk har været benyttet, jf. bilag C og bilag D, hvoraf fremgår, at der har været et vand- og elforbrug i indkomstårene 2007-2009. Denne benyttelse har privat karakter, idet sommerboligen ubestridt ikke har været udlejet.

Når sommerboligen har været benyttet privat, har A så meget desto mere haft rådighed over sommerboligen til privat brug.

Det fremgår af billeder af sommerboligen, at den var beboelig, jf. bilag E, og det fremgår af opgørelser over vand- og elforbrug, at der har været et ikke ubetydeligt vand- og elforbrug i perioden, jf. bilag C og bilag D.

Det bestrides i den forbindelse, at vandforbruget er meget lavt (replikken, side 2, næstsidste afsnit). Af oplysninger fra Energistyrelsen fremgår derimod, at en gennemsnitlig husstand bør tilstræbe et vandforbrug på maks. 40 m3 pr. person, hvis der alene bor én person i husstanden, og maks. 30 m3 pr. person, hvis der bor flere personer i husstanden, jf. bilag E, side 3.

Ud over det forhold, at vandforbruget i perioden 1. januar 2009 - 31. december 2009 (28 m3) således svarer til det anbefalede forbrug pr. person, er forbruget i 2007 og 2008 på henholdsvis 8 og 4 m3 sædvanligt for en sommerbolig, jf. bilag D, hvis der bor flere personer i en (helårs) husstand.

Da sommerboligen ikke har været udlejet, må sommerboligen således være benyttet af A og/eller hendes søn, LJ.

A har ikke dokumenteret, at formålet med erhvervelsen af sommerboligen var "såvel udlejning samt senere salg af ejendommen", jf. replikken side 1, sidste afsnit.

Hertil kommer, at en evt. hensigt med erhvervelsen ikke har betydning for beskatningen, når det må lægges til grund, at sommerboligen har været stillet til privat rådighed i perioden.

Udskrift af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen vedrørende selskabet (bilag B) dokumenterer ikke, at formålet med erhvervelsen af den konkrete sommerbolig var udlejning og senere salg af ejendommen, endsige at formålet med erhvervelsen var at opføre en ny bolig på ejendommen med henblik på videresalg, jf. herved stævningen side 3, 2. afsnit.

Af skødets § 9 fremgår alene, at ejendommen er erhvervet med henblik på udlejning til ferieformål, jf. bilag A, side 4. Som anført er sommerboligen imidlertid aldrig udlejet, jf. replikken, side 2, første afsnit, ligesom A ikke har dokumenteret, at der er foretaget udlejningsbestræbelser.

I svarskriftet blev A endvidere opfordret til at fremlægge dokumentation for, at formålet med erhvervelsen af sommerboligen var at opføre en ny bolig på ejendommen med henblik på videresalg, hvis det var tilfældet, jf. opfordring 2, side 2, næstsidste afsnit.

Denne opfordring er ikke besvaret.

Opfordringen vedrører et forhold, som bør kunne dokumenteres på skriftligt grundlag, og opfordringen kan derfor ikke blot opfyldes ved afgivelse af partsforklaring herom. Den manglede besvarelse af opfordringen skal derfor tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, 1. pkt. Det må således lægges til grund, at formålet med erhvervelsen af sommerboligen ikke har været at opføre en ny bolig på ejendommen med henblik på videresalg.

Under alle omstændigheder er formålet med erhvervelsen af sommerboligen uden betydning, idet sommerboligen ikke er anvendt til udlejning, og idet der ikke blev opført en ny bolig på ejendommen, inden den blev solgt den 4. maj 2011 (ca. 5 år og 7 måneder efter erhvervelsen), jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.

As personlige forhold, jf. stævningen side 5, 4. afsnit ff., er ikke dokumenterede og kan under alle omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

1.2 Overdragelse af rådighed over sommerboligen

Til støtte for sin påstand om, at der skal ske nedsættelse af hendes skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007-2009, har A gjort gældende, at hun har fraskrevet sig rådigheden over sommerboligen ved at overdrage rådigheden til sin søn, LJ (stævningen, side 3, 2. afsnit).

Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt., at den skattepligtige værdi af rådigheden over en sommerbolig ikke nedsættes i forhold til antallet af dage, hvor sommerboligen stilles til rådighed for nærtstående, og af lovens § 15, stk. 5, 6. pkt., fremgår, at børn anses som nærtstående i bestemmelsens forstand. A kan således ikke fraskrive sig rådigheden over sommerboligen ved at overdrage rådigheden til sin søn, LJ.

Det bemærkes i den forbindelse, at vederlagsfri overladelse af fri bolig til venner ikke engang medfører, at den skattepligtige anses for afskåret fra at råde, jf. SKM2012.1.ØLR

At A har stillet sommerboligen til rådighed for sin søn, LJ, medfører således ikke, at der skal ske nedsættelse af hendes skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007-2009, jf. herved også SKM2010.623.VLR og UfR 2006.2433 H.

Tværtimod viser sønnens brug af sommerboligen, at den har stået til rådighed for A.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter forklaringerne fra A og hendes søn lægger retten til grund, at det af A ejede G1 Aps købte et sommerhus i Y2-by med henblik på at opnå tilladelse til at bygge et nyt hus på den fredede grund eller tilladelse til at modernisere det lille, ældre hus, som fandtes på grunden, hvorefter sommerhuset skulle videresælges med en forventet fortjeneste. Det lykkedes ikke at få fredningsmyndighedernes godkendelse af disse projekter. As søn har forklaret men ikke dokumenteret, at huset i beskedent omfang har været udlejet. Hans forklaringer om forbrug af elektricitet og vand er heller ikke blevet søgt dokumenteret.

Under disse omstændigheder har A ikke afkræftet skattemyndighedernes vurdering af, at sommerhuset ikke har været udnyttet af selskabet med driftsmæssigt formål, men at det er hende eller hendes søn, der har haft rådighed over huset.

På denne baggrund stadfæster retten Landsskatterettens afgørelse og frifinder derfor Skatteministeriet.

A skal efter sagens værdi i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 50.000 kr. med tillæg af moms til udgifter til advokatbistand.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t: 

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 62.500 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 A.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=13-4960579&docId=dom-lsr-13-4960579-full