Skønsmæssig forhøjelse - skiftende forklaringer - indsætninger på bankkonto

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato28 Feb 2017
Dato for udgivelse30 Mar 2017 11:34
SKM-nummerSKM2017.233.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 23-705/2016
Dokument typeDom
EmneordKontante, bankoverførsel, tilbagebetaling, udlån, refusion, udgifter, erklæring, tilbagebetaling, bevis
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt en skatteyder var skattepligtig af indsætninger på sin bankkonto i 2011. Der var i 2011 indsat i alt 299.266 kr. ved 4 kontante indsætninger og 1 bankoverførsel.

Skatteyderen gjorde gældende, at indsætningerne vedrørte tilbagebetaling af to udlån fra skatteyderens brødre, og at bankoverførslen var refusion af udgifter, som han havde afholdt for en ven. Under sagens forberedelse fremlagde skatteyderen erklæringer om optagelse og tilbagebetaling af lån samt afholdelse og refusion af udgifter.

Retten fandt, at skatteyderen skulle bevise, at indsætningerne vedrørte allerede beskattede midler. Denne bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet. Retten anførte, at de afgivne forklaringer og erklæringer ikke var bestyrket ved objektive kendsgerninger. Videre anførte retten, at skatteyderen for skattemyndighederne og under retssagen havde afgivet skiftende forklaringer om, hvorfra pengene stammede, ligesom brødrenes vidneforklaringer ikke var i overensstemmelse med de af dem afgivne erklæringer.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.2.2.1


Parter 

A

(v/Adv. Fm. Nynne-Maria Viborg Holst)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Fm. Esben Ravnsbæk Johannsen)

Afsagt af byretsdommer 

Lene Sigvardt

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører Skatteankenævnets afgørelse af 4. marts 2016, hvor SKATs afgørelse af 13. februar 2014 stadfæstedes, og hvor sagsøgerens indkomst for indkomståret 2011 dermed blev forhøjet med 299.260 kr. stammende fra kontant indbetalinger på sagsøgerens konto den 4. januar 2011 med 70.000 kr., den 20. januar 2011 med 200.000 kr. og den 4. oktober 2011 med 22.500 kr. samt kontooverførsel på 6.760 kr. den 9. august 2011 fra en LM i følge kontoudtoget. Sagsøgeren har gjort gældende, at der er tale om tilbagebetaling af lån ydet til sine brødre for 300.000 kr. og udlæg afholdt i forbindelse med, at sagsøgeren ønskede at opstarte egen virksomhed. Sagsøgeren har fremlagt kontoudtog, hvoraf det fremgår, at der fra hans konto er hævet 300.000 kr. den 12. august 2009. Sagsøgerens brødre har den 5. august 2016 hver underskrevet en erklæring om, at de har lånt henholdsvis 120.000 kr. til opstart af virksomhed og 180.000 kr. til afholdelse af udgifter i forbindelse med bryllup, og at disse beløb er tilbagebetalt kontant til sagsøgeren i 2011.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med 299.260 kr.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Der blev afgivet partsforklaring af sagsøgeren og vidneforklaring af UM og LR, der alle var behørigt formanet.

Forklaringerne er gengivet således til retsbogen.

"...

Sagsøgeren forklarede, at han hævede 300.000 kr. i kontanter, fordi hans brødre havde brug for pengene. Det var hans egne penge, og det var der ikke nogen, der skulle blande sig i. Der blev ikke oprettet lånedokumenter. De er opdraget til, at familien er alt. Hans ejendele er også hans søskendes ejendele. Et lånedokument ville være et udtryk for, at han ikke stolede på sin familie. Brødrene betalte lånene tilbage kontant på samme måde, som han havde lånt dem pengene kontant. De fleste af betalingerne til brylluppet skete som kontant betalinger, derfor var det også lettest for UM, at han fik pengene kontant. Han var til møde i SKAT. Det fremgik under mødet, at han betalte topskat, da han havde mange forskellige jobs. Han fik pengene ad flere rater, som han samlede sammen hjemme og gik i banken med, når han havde samlet større beløb sammen. Han havde ikke tid til at gå i banken flere gange, da han var på arbejde det meste af tiden. Han er vant til at gå rundt med kontanter på sig. Han frygtede derfor ikke at gå rundt med store summer kontant. Han mener, at han ikke er forpligtet til at sætte sine penge i banken. Hans brødre indbetalte ikke beløbene på hans konto, da de havde modtaget pengene kontant. Hans brødre skulle heller ikke svare på spørgsmål fra banken om, hvorfor de indsatte penge på hans konto.

SM og han har arbejdet sammen i G1. De havde talt om at åbne en virksomhed sammen med salg af sko til fitnesscentre. De tog derfor til en messe i Tyskland. Der opstod nogle uenigheder. De valgte at beholde venskabet, og SM opstartede virksomheden alene. Indbetalingen på 6.760 kr. den 9. august 2011 var fra SM til dækning af hans andel af udgifterne til besøget på messen og advokatrådgivning. Han vidste ikke, at SM også hed LM, og at hans mor IB var hans bogholder. Han var på morfin efter en faldulykke, da han var til møde i SKAT. Det er en medvirkende årsag til, at han ikke kunne svare for sig korrekt i SKAT. Han oplyste hos SKAT, at det var penge fra en person, som havde skadet hans bil. Han udtalte tvivl hos SKAT, om denne oplysning var korrekt, og sagde, at han ville undersøge forholdet nærmere.

Det tog noget tid, inden han fandt ud af, at beløbet stammede fra SM. Han kontaktede SM og fik ham til at sende en mail, hvoraf fremgik, at indbetalingen kom fra hans firmakonto.

Adspurgt af modparten forklarede sagsøgeren, at han betalte udgifterne til messen og advokatrådgivning til dels ved brug af dankort. Men han har også betalt kontant. Udgifterne kunne godt rummes inden for de ca. 13.000 kr. De købte også nogle sko på messen. Der er ingen sammenhæng mellem hævningen af de 300.000 kr. og hans ønske om opstart af egen virksomhed.

Hans bror LR havde allerede en virksomhed, da han lånte ham pengene. Han ved ikke, hvilken type virksomhed pengene skulle bruges til. Han spurgte ikke. Der blev ikke i forbindelse med långivningen aftalt renter eller forfaldsdato. Hans brødre ville i såfald ikke være hans brødre. Han havde heller ikke nogen forventninger om, hvornår han fik pengene tilbage. Han ville få pengene tilbage, når hans brødre fandt, at de havde mulighed for at betale dem tilbage. LR oprettede aldrig en ny virksomhed, hvorfor han tilbagebetalte pengene til sagsøgeren, da han under de omstændigheder havde mere brug for pengene end LR.

Hans bankrådgiver vidste besked om, hvorfor han hævede 300.000 kr. Hans bankrådgiver vidste derfor også, hvorfra pengene stammede, da de blev indsat igen. Han satte pengene ind på samme måde, som de blev hævede, på grund af terrorlovgivningen.

UM forklarede, at han er bror til sagsøgeren. Han ønsker at afgive forklaring. Han lånte 180.000 kr. til sit bryllup og til køb af en bil i 2009 af sagsøgeren. Der blev ikke oprettet et lånedokument, da de er brødre. Han brugte alene 50.000 kr. på brylluppet. Han fik aldrig købt bilen, da handlen gik i vasken. Ved brylluppet fik han pengegave, så han kunne betale pengene tilbage til sagsøgeren. Han husker ikke datoen for, hvornår han betalte lånet tilbage. Han betalte pengene tilbage kontant. Han betalte beløbet tilbage på en gang.

Han husker tilbage fra skoletiden, at sagsøgeren spillede meget på oddset og fodbold. Han frygtede, at det ville udvikle sig til ludomani. Han var derfor usikker på, om han skulle betale pengene retur, da han frygtede, at sagsøgeren ville spille pengene op. Han valgte at betale beløbet tilbage, men sagde, at sagsøgeren skulle passe godt på dem. Sagsøgeren spiller stadig meget på oddset.

Adspurgt af modparten forklarede vidnet, at han for tiden er sygemeldt på grund af smerter i ryggen. Han får noget morfin. Han bor af samme årsag ikke længere sammen med sin kone. Han har børn med sin kone. Han er i aktivering. Bilen var solgt, da han kom for at købe den. Han satsede kun på den ene bil. Han ønskede derfor ikke at købe en anden bil. De talte ikke om, hvornår pengene skulle tilbagebetales. Han har ikke nogen erindring om, hvornår han betalte pengene tilbage. Han fik pengene i tusindkronesedler. De fyldte en hel kuvert. Han havde pengene liggende i sin lejlighed. De boede i et område, der ikke var plaget af tyveri. Hans bror boede i samme opgang.

Han var derfor ikke nervøs for at have pengene liggende. Han betalte pengene tilbage kort tid efter, at han var blevet gift. Han har fået at vide, at han skal vidne i denne sag, og at han skulle underskrive en erklæring om låneforholdet. Han er sikker på, at han lånte 180.000 kr. Han blev gift den 11. oktober 2009.

LR forklarede, at han er storebror til sagsøgeren, og han ønsker at afgive forklaring. Han har lånt 120.000 kr. af sagsøgeren. Han var selvstændig med egen forretning. Han skulle bruge pengene til at renovere sin forretning. Han fik ikke renoveret forretningen, hvorfor han beholdt pengene, indtil de blev betalt tilbage. Der blev ikke oprettet noget lånedokument, da de er brødre, og de stoler på hinanden. Der skulle have været ordnet gulve og indkøbt nye maskiner. Hans partner ville ikke bruge penge på renovering. Det var en restauratørvirksomhed. Pengene lå i et skab derhjemme. Sagsøgeren stod ikke og trippede for at få pengene tilbage. En dag da han gjorde rent, fandt han pengene inde i skabet. Han ringede til sagsøgeren, at han kunne få sine penge tilbage. Han betalte alle pengene tilbage på en gang. De var de samme penge, som han havde fået af sagsøgeren.

Sagsøgeren har altid haft nogle venner, der oddser og spiller. Sagsøgeren spiller stadig i dag. Han gør det for hyggens skyld. De ser fjernsyn sammen og spiller. Han kender ikke nærmere til omstændighederne.

Adspurgt af modparten forklarede vidnet, at hans restaurant lå ved Y1. Den eksisterer stadig, men han er ikke partner længere. Det er flere år siden, at han gik ud af forretningen. Pengene lå i en kuvert. Han overvejede ikke at sætte pengene i banken eller give pengene tilbage. Han mener, at han betalte dem tilbage for ca. 8 år siden. Han mener, at han havde haft pengene liggende i ca. 6 måneder, da han betalte pengene tilbage. Han så ikke så meget til sin bror dengang, da han arbejdede meget. Han havde glemt alt om pengene, da han fandt dem igen i skabet. Der betales ikke renter i deres kultur. Slet ikke, når der er tale om lån mellem brødre eller familie i øvrigt.

Han fik at vide, at han skulle i retten af sagsøgeren. Han var oppe og tale med sagsøgerens advokat, hvor han også underskrev lånedokumentet. Han er sikker på, at det var 120.00 kr., at han lånte".

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende:

"at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at indsættelser på henholdsvis kr. 70.000,00, kr. 200.000,00, kr. 22.500,00 og kr. 6.760,00 ikke er skattepligtige, jf. statsskatteloven § 4, da der er tale om tilbagebetaling af lån og udlæg.

Ad tilbagebetaling af lån

Sagsøger og hans brødre oprettede i sin tid ikke lånedokumenter, da de stolede på hinanden som brødre og familie. LR og UM vil derfor altid vedkende sig at skylde sagsøger de beløb, som sagsøger havde lånt henholdsvis LR og UM og betale dem tilbage.

Der er fremlagt erklæringer ... fra henholdsvis LR og UM, hvori de begge erklærer, at de har lånt penge af sagsøger, og at disse er beløb er betalt tilbage kontant. Det er disse betalinger, som sagsøger løbende har indsat på sin konto i F1-bank.

Lån til LR

LR oprettede ikke den virksomhed, som lånet fra sagsøger skulle bruges til. LR kunne have tilbagebetalt dette beløb til sagsøger straks efter han konstaterede, at virksomheden ikke ville blive stiftet.

Sagsøger lider af ludomani og sagsøgers ludomani var så ukontrolleret i årene 2009 og 2010, at LR ikke ville give sagsøger det store beløb på en gang, da han vidste, at de ville blive brugt på spil.

LR aftalte derfor med sagsøger, at sagsøger kunne få dem, når sagsøger havde mere kontrol over sin ludomani eller i hvert fald kun kunne få tilbagebetaling i små afdrag.

...

Den omstændighed, at LR ikke åbner den virksomhed, som lånet fra sagsøger var givet til, kan således ikke pr. automatik medføre, at der ikke er tale om et lån og at sagsøger skal betale skat af tilbagebetalingen.

Lån til UM

UM er muslimsk gift og det var til afholdelse af dette bryllup, at UM lånte penge af sagsøger. Når der er tale om en muslimsk vielse, bliver dette ikke nødvendigvis registreret hos de danske myndigheder, som en almindelig kristen eller borgerlig vielse gør. Af denne årsag fremstår UM som værende ugift hos de danske myndigheder.

Dette skyldes, at en muslimsk vielse foretages af en imam og det kun er et fåtal af imamer i Danmark, som har tilladelse til at foretage borgerlige vielser, hvorfor de fleste muslimske vielser ikke registreres i Danmark.

At UM og hans hustru ikke har valgt en imam, som havde en sådan tilladelse, skyldes, at imamen vælges ud fra den moské, som man er tilknyttet.

UM anvender ikke hele lånet til afholdelse af sit bryllup, hvorfor han efter sit bryllup tilbagebetaler det overskydende beløb til sagsøger. Han betaler den øvrige gæld af i form af afdrag.

...

Sagsøger har fået sin tilbagebetaling af de to lån i kontanter og over flere gange. Sagsøger har derfor haft flere afdrag liggende, indtil sagsøger ikke længere ønskede at have så mange kontanter liggende af hensyn både til hans spilleafhængighed, men ligeledes af hensyn til indbrud.

I SKM2015.109.BR fandt byretten ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at indsætninger udgjorde tilbagebetaling af et lån. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderens udlån af pengene ikke var underbygget af objektive kendsgerninger, der kunne dokumentere pengestrømmene. (min understregning).

En objektiv kendsgerning kan f.eks. være i form af erklæringer om gælden, som er fremlagt i sagen ... .

Endvidere dokumenterer [kontoudtog], at sagsøger den 12. august 2009 hævede kr. 300.000,00 på sin konto i F1-bank. Der er derfor transaktionsrækkefølge idet der hæves i 2009 til udlån og der indsættes i 2011 med tilbagebetalingsbeløb.

De to lån på henholdsvis kr. 120.000,00 og kr. 180.000,00 er derfor at anse som dokumenterede som værende lån og indbetalingerne på i alt kr. 292.500,00 kan derfor ikke anses som værende skattepligtig indkomst efter statsskatteloven § 4.

Ad tilbagebetaling af udlæg

Sagsøger har fremlagt mail fra SM ..., hvori SM bekræfter, at beløbet kr. 6.750,00 er en tilbagebetaling i forbindelse med udlæg.

På baggrund af dette har sagsøger løftet bevisbyrden for, at indsætningen er en tilbagebetaling.

Der er tale om udgifter, som i dag er mere end 5 år gamle, hvorfor det ikke er unormalt, at der ikke længere forefindes kvitteringer for dette. Såfremt der var blevet stiftet en virksomhed, som planen var, så havde der været en sandsynlighed for, at disse kvitteringer forsat havde forelagt, men da virksomheden ikke bliver stiftet og udlægget tilbagebetalt, har sagsøger ikke set nogen anledning til at gemme disse, hvorfor disse ikke kan fremlægges.

Hvad angår divergerende forklaringer omkring tilbagebetalingen fra SM, så er det korrekt, at sagsøger giver forskellige bud på, hvorfra udbetalingen kunne komme fra.

Dette skyldes navnet på indsætteren af beløbet, da det på kontoudskriften fremgår, at denne er LM. Da sagsøger ikke genkender dette navn, har sagsøger givet et bud på, hvem denne person kunne være, indtil han bliver gjort opmærksom af SM, at det er SMs mor, IB, som har indsat beløbet, hvorefter SKAT selvfølgelig bliver gjort opmærksom på dette.

Det skal derfor ikke komme sagsøger til skade, da disse forklaringer har sin naturlige begrundelse i sagsøgers tilstand og en forvirring omkring navnet på indsætteren af et beløb.

At sagsøger ikke genkendte navnet på sin forretningspartners mor ændrer heller ikke på det faktum, at SM med sin tilkendegivelse i mail af 4. august 2016 ... bekræfter, at beløbet på kr. 6.750,00 er tilbagebetaling for udlæg og dermed ikke skattepligtig for sagsøger efter statsskatteloven § 4.

Ad divergerende forklaringer

Sagsøgers manglende kontrol over sin ludomani er på sit højeste i årene 2009 og 2010 og i de år er stressniveauet også på sit højeste. Stress kan forårsage hukommelsesbesvær. Der er derfor episoder og hændelser i disse år, som sagsøger ikke kan erindre.

Dels skyldes dette, at sagsøger i dag bærer tydeligt præg af den stress, som han har været udsat for i disse år, men ligeledes fordi, at sagsøgers fokus har været på sin spilletrang og dermed har andre faktorer været lukket.

Af denne årsag er der til mødet med SKAT og i den senere kommunikation givet forskellige forklaringer, da sagsøger oftest har skulle forsøge at genkalde sig situationernes korrekte sammenhæng og derfor med risiko for, at situationer bliver blandet sammen.

Det kan derfor ikke udelukkes, at sagsøger har blandet tingenes tilstand sammen og dermed ligeledes har fremstået som givende divergerende forklaringer.

Sagsøger har fastholdt sine udlån til sine brødre igennem hele forløbet og ikke ændret forklaring, hvad disse angår.

For så vidt angår forklaringer i forbindelse med udlæg fra SM, skyldes forvirringen, at en anden end SM indsætter pengene

På baggrund af overstående er det sagsøgers påstand, at sagsøger fuldt ud har dokumenteret, at indsættelserne på henholdsvis kr. 70.000,00, kr.

200.000,00, kr. 22.500,00 og kr. 6.760,00 er tilbagebetaling af henholdsvis lån og udlæg og er derfor ikke at anse som værende skattepligtig indkomst i indkomståret 2011 efter statsskatteloven § 4 for sagsøger".

Sagsøgte har gjort gældende, at:

"Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

A har indsat et kontantbeløb på 292.500 kr. på sin konto over 3 omgange i 2011. Derudover har han modtaget 6.760 kr., hvis oprindelse han har afgivet forskellige forklaringer om.

Han bestrider ikke, at det er hans penge.

A bærer bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke er skattepligtig indkomst. Fra retspraksis om lignende situationer kan som eksempler henvises til UfR 2011.1599 H (SKM2011.208.HR), UfR 2009.163 H, UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR), SKM2013.613.ØLR, SKM2013.389.ØLR, SKM2015.633.ØLR om indsætninger på skatteyderens bankkonti m.v., og SKM2016.383.BR om et kontantbeløb på kr. 700.000, der blev fundet på skatteyderens loft.

Det er meget usædvanligt at være i besiddelse af så store kontantbeløb. I en situation som den foreliggende, hvor der på As konto over en periode er indsat betydelige beløb, er bevisbyrden derfor skærpet. Endvidere skal As oplysninger om, at der er tale om ikke-skattepligtige indsætninger være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H, UfR 2010.415/2H (SKM2010.70.HR), UfR 2011.1599 H (SKM2011.208.HR) og TfS 2014, 847 VLR (SKM2014.683.VLR).

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Indsætningerne på 70.000 kr., 200.000 kr. og 22.500 kr.

A gør gældende, at de kontante indbetalinger af 4. januar 2011, den 20. januar 2011 og den 4. oktober 2011 på henholdsvis 70.000 kr., 200.000 kr. og 22.500 kr. er tilbagebetaling af lån fra sine brødre LR og UM.

As forklaring er ikke tilstrækkelig til at løfte hans bevisbyrde. Oplysningerne skal være bestyrket af objektive omstændigheder, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1599 H (SKM2011.208.HR) og SKM2015.549.BR.

Det er ikke muligt at følge pengestrømmene for lånene. Der er heller ikke fremlagt oprindelige lånedokumenter eller anden lignende objektiv konstaterbar dokumentation for, at A har ydet et lån, som tilbagebetales ved de store kontante indbetalinger i 2011. Oplysningerne om låneforholdene er således ikke tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Der er med replikken fremlagt erklæringer fra LR og UM om lånenes ud- og tilbagebetaling. Erklæringerne er dateret til den 5. august 2016. De er altså udarbejdet til brug fra skattesagen - syv år efter lånene angiveligt blev udbetalt. Erklæringerne er derfor ikke egnet til at dokumentere låneforholdene, jf. eksempelvis afgørelserne i UfR 2009.476/2 H og SKM2016.70.BR.

Oplysningerne om låneforholdene er fortsat ikke tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Der foreligger ingen objektiv dokumentation for, at As hævning af 300.000 kr. den 12. august 2009 ... blev overført som lån til hans to brødre. Der foreligger heller ikke ingen dokumentation for, at indbetalingerne på hans konto på 70.000 kr., 200.000 kr. og 22.500 kr. i 2011 er tilbagebetaling af sådanne lån. Såvel hævningen som indbetalingerne kan vedrøre hvad som helst.

A har under sagen afgivet skiftende forklaringer om indsætningerne. Til SKAT fortalte han, at en del af indbetalingerne vedrørte spillegevinster. Under retssagen har han derimod anført, at indsætningerne udelukkende vedrører tilbagebetaling af lån fra sine brødre. Begge forhold er udokumenteret.

Hans bevisbyrde er også derfor skærpet. Der kan eksempelvis henvises til UfR.1998.898 H og SKM2013.389.ØLR, der begge tillægger skatteyders skiftende forklaringer skærpende betydning for bevisvurderingen og skatteyders bevisbyrde. Sidstnævnte sag vedrørte overdragelse og veksling af 12.000 euro. I sagen fandt Østre Landsret, at skatteyderne ikke havde løftet sin bevisbyrde, da skatteyderne havde afgivet skiftende og modstridende forklaringer, og da forklaringerne ikke var bestyrket af objektive omstændigheder.

Endvidere har A i stævningen, side 3, 6. og 8. afsnit, anført, at 120.000 kr. blev udlånt til LR til stiftelse af virksomhed. LR stiftede dog ikke virksomhed i perioden. Det er der enighed om. Angiveligt beholdte han alligevel kontantbeløbet i næsten to år.

Lånet til UM på 180.000 kr. var angiveligt til et bryllup.

UM er dog ikke registreret som gift hos danske myndigheder, og der foreligger ikke dokumentation for, at UM skulle være blevet "muslimsk gift" den 11. oktober 2009 (stævningen side 3, sidste afsnit). Det er desuden uoplyst, hvorfor UM havde brug for beløbet i kontanter.

Det er i det hele usædvanligt og usandsynligt, at A udlånte 300.000 kr. i kontanter, at han ikke sikrede sig dokumentation for låneforholdene i form af gældsbreve eller andet, at LR skulle have haft 120.000 kr. liggende i kontanter i en periode på næsten 2 år, at UM skulle have brugt 180.000 kr. på et ikke-registreret bryllup for derefter at tilbagebetale (det brugte) beløb i kontanter, og endeligt at A har valgt at indsætte de kontante midler over tre omgange i stedet for på en gang.

Tilsyneladende er der heller ikke aftalt renter eller tidspunkt for tilbagebetaling.

Det forekommer også ganske usædvanligt.

Der er altså ingen objektive omstændigheder, der støtter forklaringen om lån. Selvom der (nu) foreligger to erklæringer om gældsoptagelsen og indfrielsen, kan påstanden herom derfor ikke lægges til grund.

Indsætningen på 6.760 kr.

På As konto blev der den 9. august 2011 indsat 6.760 kr. Under sagens behandling ved SKAT, Skatteankenævnet og domstolene er der afgivet skiftende forklaringer om beløbets oprindelse.

Der er fortsat ikke tilvejebragt et klart grundlag for, hvorfor beløbet er overført, og hvorfra beløbet egentlig stammer.

A oplyste på et møde med SKAT den 7. januar 2014, at han ikke kunne huske, hvad indsætningen dækkede over. I e-mail af 31. januar 2014 oplyste han, at indsætningen vedrørte en bilskade. I stævningen har han derimod oplyst, at der er tale om en tilbagebetaling fra LM for et udlæg. A har angiveligt lagt ud for rådgivning og udgifter til en messe i forbindelse med opstart af virksomhed. Der er dog ikke fremlagt dokumentation for udgiftsafholdelsen.

I replikken anføres det, at LM ikke er en person. Der er derimod tale om hans forretningspartner SM. Dette er i sig selv meget usædvanligt.

Det er således først i replikken af 6. august 2016, at A har ændret forklaring til, at indsætningen på 6.760 kr. er en tilbagebetaling af udlæg for SM. Det er tre år efter, sagen startede hos SKAT. A har fortsat ikke fremlagt nogen form for dokumentation for udgiftsafholdelsen, eller at indsætningen er en tilbagebetaling for en sådan. For så vidt angår den skriftlige erklæring udarbejdet til brug for skattesagen, henvises til det ovenfor anførte om bevisværdien af en sådan erklæring.

Han har derfor ikke løftet sin bevisbyrde for, at indsætningen på 6.760 kr. stammer fra beskattede midler. Dette bestyrkes ligeledes af de skiftende forklaringer omkring midlernes oprindelse

Sammenfattende gør Skatteministeriet gældende, at A ikke har bevist, at de omtvistede indsætninger ikke er skattepligtige.

Derfor skal Skatteministeriet have medhold i sin påstand om frifindelse".

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at de omhandlede indbetalinger på hans konto i 2011 stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige.

De afgivne forklaringer og de til brug for retssagen udarbejdede erklæringer om, at indbetalingerne stammer fra lån ydet af sagsøgeren til dennes brødre og godtgørelse for afholdte udlæg, er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af oprindelige lånedokumenter, dokumentation for pengestrømme mellem konti, kvitteringer eller andet, at det kan lægges til grund, at indbetalingerne stammer fra ydede lån og godtgørelse for udlæg som hævdet. Hertil kommer, at sagsøgeren både for skattemyndighederne og for retten har afgivet divergerende forklaringer om, hvorfra indbetalingerne stammer, at forklaringerne vedrørende udlån til brødrene ikke stemmer overens med de af sagsøgerens brødre afgivne forklaringer vedrørende navnlig måden og tidspunktet for tilbagebetalingen af lånene, ligesom brødrenes forklaringer for retten ikke stemmer overens med de oplysninger, som brødrene har afgivet i erklæringerne af 5. august 2016. Sagsøgerens anbringender om, at han i 2009 og 2010 led af ukontrolleret ludomani, og at det var årsagen til hans skiftende forklaringer samt brødrenes sene tilbagebetaling af lånene grundet den deraf afledede risiko for misbrug, er i øvrigt udokumenteret og endvidere ikke nærmere uddybet af sagsøgeren selv, ligesom disse anbringende synes at være imodstrid med sagens øvrige oplysninger om, at sagsøgeren i 2009 havde en positiv formue på godt 600.000 kr., ligesom han efter sin egen forklaring opbevarede større kontant beløb i sin lejlighed gennem flere måneder, inden pengene blev sat i banken.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse i indkomståret 2011 af sagsøgerens skattepligtige indkomst med 299.650 kr., og retten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsøgeren skal efter sagens værdi og udfald betale sagsomkostninger til Skatteministeriet som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

Sagsøgeren, A, betaler inden 14 dage sagens omkostninger til Skatteministeriet med 20.000 kr.