Hovedaktionærbegrebet - indirekte ejerskab - bestemmende indflydelse - kursgevinst

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato03 Mar 2017
Dato for udgivelse04 Apr 2017 06:31
SKM-nummerSKM2017.243.ØLR
MyndighedØstre Landsret
SagsnummerB-1883-16
Dokument typeDom
EmneordKreditor, debitor, debitorselskab, hovedaktionær
Resumé

Spørgsmålet i sagen var, om appellanten i 2009-2011 skulle beskattes af gevinster på en fordring mod et selskab, som han havde bestemmende indflydelse over via sit ejerskab til nogle overliggende selskaber.

Efter dagældende kursgevinstlovs § 14, stk. 2, 4. pkt., beskattes gevinst på en fordring, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.

Appellantens standpunkt var, at han ikke kunne være hovedaktionær i debitorselskabet i denne forstand, når han ikke ejede aktier direkte i debitorselskabet.

Byretten (3 dommere) fandt, at han var hovedaktionær i debitorselskabet (SKM2016.593.BR), og det var Østre Landsret enig i.

Landsretten fandt således, at kursgevinstlovens § 14 efter sin ordlyd og sit formål måtte fortolkes således, at den omfatter fordringer på selskaber, hvorover kreditor har en bestemmende indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4.

På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom.

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 4

Kursgevinstloven § 14, stk. 2, 4. pkt. (dagældende)

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.B.1.2.1


Parter

A

(v/Adv. Niclas Holst Sonne)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Tim Holmager)

Afsagt af Landsretsdommerne

Bo Østergaard, M. Lerche og Thomas Raaberg-Møller (kst.)

Sagens oplysninger

Byrettens dom af 29. juni 2016 (BS 3D-136/2015) (SKM2016.593.BR) er anket af A med påstand som for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skattepligtige indkomst i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 nedsættes med henholdsvis 324.717 kr. (2009), 508.416 kr. (2010) og 492.543 kr. (2011).

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A.

A har forklaret blandt andet, at der var tale om en helt reel forretningsmæssig transaktion ved hans køb af fordringen mod G1 Ltd. I 2006 ejede han via sine selskaber 75 % af G1 Ltd. Efter finanskrisen i 2008-2009 købte han personligt fordringen for kurs ca. 10, og selskabet G3 A/S købte G5 Ltd.'s resterende aktier i G1 Ltd. for 1 kr. Herved kom G3 A/S til at eje 94 % af G1 Ltd. Hans 100 % ejede selskab, G2A/S, ejede 100 % af G3 A/S.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. A har herunder uddybet det anførte i sit sammenfattende processkrift af 10. februar 2017, ligesom Skatteministeriet har uddybet det anførte i ministeriets påstandsdokument af samme dato. Parterne er i øvrigt enige om faktum i sagen og den beløbsmæssige opgørelse af den omtvistede skattepligtige indkomst i indkomstårene 2009-2011. Endvidere er parterne enige om, at As køb af fordringen mod G1 Ltd. var en forretningsmæssigt begrundet transaktion.

A har for landsretten frafaldet at gøre gældende, at A med virkning fra den 1. juli 2011 har solgt 15 % af den tilbageværende hovedstol på lånet til G1 Ltd. til selskabet G4 AB.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter den dagældende kursgevinstlovs § 14, stk. 2, 4. pkt., medregnes kursgevinster til den skattepligtige indkomst, "hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4".

Landsretten finder, at denne bestemmelse efter sin ordlyd og sit formål må fortolkes således, at den omfatter fordringer på selskaber, hvorover kreditor har en bestemmende indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4.

Det er ubestridt, at A via to selskaber indirekte ejede 94 procent af G1 Ltd., og landsretten tiltræder derfor, at As kursgevinster på fordringen mod G1 Ltd. er skattepligtige i de omhandlede indkomstår.

Landsretten stadfæster som følge heraf byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 65.000 kr. til dækning af ministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang, varighed og betydning.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 65.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

SKM2016.593.BR